Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 9. februar 2017

Mødefakta

Dato: Torsdag den 9. februar 2017
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (UP)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Maria Durhuus (A)
  • René Langhorn (O)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-02-2017

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-02-2017

Den konstituerede direktør for Børn og Velfærd orienterede om følgende:

·Børne- og Undervisningsudvalget godkendte den 1. december 2016 at Hvidovre Kommune fra 1. januar 2017 indgik i udviklings- og forskningsprojektet ”Mind my Mind”. Projektet har nu valgt ikke at søge finansiering til hele projektet og valgt at skære ned på omfanget af projektet. Det medfører at Hvidovre og Gladsaxe kommuner er taget ud af projektet.

·Formanden orienterede om, at i forhold til forældrehenvendelse fra Frydenhøjskolen, har forældrepar videresendt klage til Ombudsmanden, som har givet Hvidovre Kommune medhold.


3. Orientering om sprog- og læseresultater

Beslutningstema

Dette er den årlige orientering til udvalget om sprog- og læseresultater i kommunens institutioner og folkeskoler. Orienteringen har til formål at tydeliggøre den måde, Børn og Velfærd arbejder med børns sproglige udvikling i dagtilbud og skole.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orientering om status på sprog- og læseresultater til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-02-2017

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På udvalgsmødet præsenterer læsekonsulenten resultaterne af:

  • Sprogvurderingerne i starten og i slutningen af 0. klasserne
  • Børnenes sprogvurderinger i 0. klasse kædet sammen med den daginstitution, de kommer fra
  • De aktuelle læsetests fra 1., 3. og 5 klasse.

Samtidig orienteres der om de nye ordblindetests samt om de forskellige indsatser, resultaterne har givet anledning til.

Arbejdet med sprog på daginstitutionsområdet

Forskning viser, at jo tidligere sprogindsats, des større udbytte for barnet. I dagtilbuddene tager sprogarbejdet udgangspunkt i relationens betydning for læring. Sprogarbejdet indarbejdes i de daglige rutiner, så det pædagogiske arbejde understøtter børnenes sproglige udvikling. Eksempler på indsatser:

  • Hvidovre Kommune har sprogpædagoger i alle institutioner og mange har – eller er i gang med diplommodul i sprogpædagogik og sprogindsatser.
  • Hvidovre Kommune har oprettet SprogUglen, som er et intensivt sprogtilbud til børn med svære sproglige problemstillinger.
  • Fire institutioner deltager i udviklingsprojektet ”Pædagoger på sprogvisit”, som indebærer, at pædagogerne deltager i hinandens dagligdag og på den måde kan vidensdele med hinanden. Pædagogerne har fået mange gode idéer og inspiration til, hvordan de fremover kan udvikle sprogarbejdet med de kommende skolebørn.

I dagtilbud sprogscreenes børn, når der opstår bekymring for barnets sproglige udvikling. Ud af 25 institutioner laver 19 institutioner TRAS (Tidlig Registrering af Sprogudvikling) på alle 3-årige. Der er i samarbejde med logopæderne fra PPR udarbejdet en handleplan for, hvilken indsats der sættes i gang, når barnets sprog ikke udvikler sig forventeligt.

Sprogvurderinger og læseprøver i folkeskolen

Børns sproglige kompetencer har betydning for, hvordan de klarer sig både fagligt og socialt - såvel i som uden for skolen. Derfor er der udarbejdet et aldersdækkende netværk af sprog og læseprøver. Således gennemgår alle børn på skolerne - ud over de nationale test i dansk/læsning i 2., 4., 6., og 8. klasse -  en sprogvurdering i starten og slutningen af 0. klasse samt en læseprøve i 1., 3. og 5. klasse.

Læseprøven for 7. klasse er tilgængelig fra næste skoleår, således at der vil være en årlig opfølgning i dansk/læsning gennem hele skoleforløbet.

Ved sprogvurderingerne i 0. klasse er det børnenes kendskab til bogstaver og deres lyde (sproglyde) samt deres ordforråd, der vurderes. Det generelle billede i Hvidovre Kommune er, at der er en tendens til en lille tilbagegang i kendskabet til de store bogstaver samt en lidt større tilbagegang i kendskabet til sproglydene i forhold til tidligere år. Børnenes ordforråd er derimod vokset de seneste par år.

De nye vurderinger i slutningen af 0. klasse ser via to vurderingshæfter på børnenes kendskab til ’Alle bogtaver’ og til ’Konsonanter’. Det viser sig, at gruppen af børn, der er  ’usikre’ eller ’ikke har kendskab’ til opgaverne, er blevet lidt mindre. Der er således arbejdet meget bevidst i forudsætningerne for læsningselementer gennem 0. klasse.

Andelen af elever, der behersker eller har automatiseret deres ordlæsning i 1. klasse, er faldet lidt de sidste tre år, hvorimod det på tredje og femte årgang ligger rimeligt stabilt.

Der er gennem skoleforløbet i læseprøverne fortsat elever, der er svage læsere både i 1., 3. og 5. klasse. Det er derfor forvaltningens vurdering, at det er nødvendigt at øge indsatsen allerede inden 0. klasse.

Ordblinderisikotest og ordblindetest

Gruppen af svage læsere indeholder elever med forskellige grader af ordblindhed. Undervisningsministeriet har udarbejdet to nye tests: Én til 0. og 1. klasse, hvor elever med risiko for afkodningsvanskeligheder kan opfanges, og én fra 4. klasse, der diagnosticerer ordblindhed.

Fremadrettet

Med henblik på at styrke sprogarbejdet og barnets overgang fra dagtilbud til skole er det forvaltningens vurdering, at der behov for at arbejde mere systematisk med sprogvurderinger og sprogindsatser. Forvaltningen vil derfor i samarbejde med dagtilbud og skoler undersøge muligheden for at implementere en fælles vurderingsmetodik, således at barnets sprogudvikling kan følges fra dagtilbuddet og videre ind i skolen. Det skal give mulighed for at understøtte systematiske refleksioner over det læringsmiljø, Hvidovre Kommune skaber for børnenes sproglige udvikling, og medvirke til at skabe sammenhæng i overgangen til skolen.

Retsgrundlag

Der skal foretages sprogvurderinger i 0. klasserne, jf. Bek. 260 af 31. marts 2009 og foretages nationale test i dansk/læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse, jf. Bek. 1000 af 26. oktober 2009.

Politiske beslutninger og aftaler

Det daværende Skoleudvalg godkendte status på Handleplan for læsning i Hvidovre Kommune i maj 2009.

Den seneste årlige orientering til udvalget var den 28. januar 2016, hvor det blev besluttet at indføre en yderligere sprogvurdering i slutningen af 0. klasse.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


4. Godkendelse af styrelsesvedtægt og plan for Ungdomsskolen

Beslutningstema

Forslag til en revideret styrelsesvedtægt for Ungdomsskolen har været i høring i ungdomsskolebestyrelsen. På baggrund af høringssvar fremlægges forslag til revideret styrelsesvedtægt. 
Forslag til plan for Hvidovre Ungdomsskoles virksomhed har været i høring i ungdomsskolebestyrelsen. Planen fremlægges uden ændringer i forhold til den oprindelige plan, da ungdomsskolebestyrelsen ikke har haft forslag til ændringer.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen at

  1. godkende styrelsesvedtægt for Hvidovre Ungdomsskole med de foreslåede ændringer
  2. godkende plan for Hvidovre Ungdomsskoles virksomhed.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-02-2017

Ad 1. Anbefales godkendt

Ad 2. Anbefales godkendt

Sagsfremstilling

Ungdomsskolebestyrelsens høringssvar er vedlagt som bilag 1.

Af høringssvaret fremgår det, at ungdomsskolebestyrelsen har forslag til ændringer af to paragraffer i styrelsesvedtægten jf. nedenfor.

Ungdomsskolebestyrelsens forslag til ændringer af Styrelsesvedtægt for Hvidovre Ungdomsskole

Ad § 4 stk. 9: Foreslås ændret fra:

Ungdomsskolebestyrelsen fungerer indtil en ny bestyrelse er godkendt af kommunalbestyrelsen og har konstitueret sig.

Foreslås ændret til:

Ungdomsskolebestyrelsen fungerer indtil en ny bestyrelse har konstitueret sig.

Ændringen indebærer, at Kommunalbestyrelsen ikke skal godkende bestyrelsens konstituering. Konstitueringen foregår efter styrelsesvedtægten, hvori Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler om ungdomsskolebestyrelsens sammensætning, som følger ungdomsskolelovens §§ 7 og 8. Derved tilpasses proceduren for konstituering af ungdomsskolebestyrelsen, så den svarer til, hvordan skolebestyrelserne  konstituerer sig.I bekendtgørelse om ungdomsskoler fremgår det af §3, at ungdomsskolebestyrelsen selv vælger sin formand og fastsætter sin forretningsorden.

Ad § 5 stk. 16: Foreslås ændret fra:

Hvis et medlem er forhindret i at deltage to på hinanden følgende møder, indkalder formanden en stedfortræder.

Foreslås ændret til:

Hvis et medlem er fraværende to på hinanden følgende møder, indkalder formanden en stedfortræder, indtil den fraværende melder klar igen.

Ændringen præciserer, at formanden kan indkalde en stedfortræder, når et medlem er fraværende to på hinanden følgende møder. Stedfortræderen indkaldes, indtil medlemmet igen deltager i møderne.

Styrelsesvedtægten, med de foreslåede ændringer, er vedlagt som bilag 2.

Ungdomsskolebestyrelsens bemærkninger til forslag til plan for Hvidovre Ungdomsskoles virksomhed:

Ungdomsskolebestyrelsen bemærker (jf. høringssvar, bilag 1), at:

Bestyrelsen er tilfreds med, at der udarbejdes en ungdomsskoleplan med bl.a. de opgaver, der politisk er tillagt Ungdomsskolen, herunder heltidsundervisningen, folkeskolesamarbejdet, demokratiopgaven, sundhedsopgaven m.fl.

Bestyrelsen er bevidst om Ungdomsskolens forskellige kan- og skal-opgaver, og at ungdomsskoleplanen også er et dynamisk papir, hvor nogle opgaver kan ændres administrativt.

Man er tilfreds med, at der nævnes ret til haltider på samme vilkår som folkeskolerne.

Bestyrelsen har ikke ændringsforslag til forslaget til Plan for Hvidovre Ungdomsskoles virksomhed.

Plan for Hvidovre Ungdomsskoles virksomhed, der er uændret fra Børne- og Undervisningsudvalgets drøftelse 1. december 2016, er vedlagt som bilag 3.

Retsgrundlag

Ad styrelsesvedtægt

Det følger af lov om ungdomsskoler, jf. Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler, LBK nr. 375 af 04/04/2014, at kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens ungdomsskole og fastlægger mål og rammer for denne virksomhed. Mål og rammer er beskrevet i styrelsesvedtægt for ungdomsskolen.

Ad plan for ungdomsskolevirksomheden

Det følger af lov om ungdomsskoler § 4, at: Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for kommunens ungdomsskolevirksomhed. Planen skal bl.a. indeholde bestemmelser om kommunens ungdomsskoleordning, herunder angivelse af lederstillingernes art og antal, jf. § 11 (vedrører ungdomsskoleinspektørens beskæftigelsesgrad i forhold til ungdomsskolens størrelse), samt om antallet af ungdomsskolebestyrelser, jf. § 7 (vedrører ungdomsskolebestyrelsen).

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på møde den 1. december 2016 at sende forslag til styrelsesvedtægt for Hvidovre Ungdomsskole samt forslag til plan for Hvidovre Ungdomsskoles virksomhed i høring hos ungdomsskolebestyrelsen.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Høringssvar fra ungdomsskolebestyrelsen vedr. forslag til revideret styrelsesvedtægt for Hvidovre Ungdomsskole (pdf)
  2. Bilag 2 - Styrelsesvedtægt med ændringer.pdf (pdf)
  3. Bilag 3 - Plan for Hvidovre Ungdomsskole (pdf)

5. Godkendelse af budgettildelingsmodel for inklusion på skoleområdet

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget blev i sommeren 2016 præsenteret for et forslag til en ny budgettildelingsmodel for inklusion i folkeskolen. Forslaget blev efterfølgende sendt i høring.

På baggrund af de indgåede høringssvar skal Kommunalbestyrelsen nu godkende forslaget til den nye budgettildelingsmodel. 

Supplerende indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at udvalget godkender, at model beregnet med nuværende parametre og alle med samme vægtning (model 2) sendes i høring

Supplerende sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på møde den 1. december 2016, at forvaltningen skulle arrangere et dialogmøde med relevante implicerede parter i starten af det nye år.

Den 5. januar 2017 afholdt udvalget dialogmøde med skolelederne og de faglige organisationer. På det efterfølgende udvalgsmøde bad udvalget forvaltningen om at udarbejde beregninger, hvor den nuværende inklusionstildelingsmodels fire parametre fortsat anvendes, men hvor parameteret ”etnicitet” tæller som de øvrige parametre.

Den hidtidige model indeholder følgende parametre:

·Forældres tilknytning til arbejdsmarkedet (arbejdsløs)

·Forældres uddannelse (højest 10. klasse)

·Civilstand (enlig forsørger)

·Etnicitet (indvandrer eller barn af indvandrere) – parameteret tæller dobbelt

I nedenstående tabel fremgår ny fordelingsmodel, hvor ovenstående parametre alle har samme vægtning. Benævnes herefter som model 2.

Yderligere fremgår af bilag 5.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Ad 1. – 3.

Børne- og undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 01-12-2016

Ad. 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales ikke godkendt.

Udvalget bad forvaltningen om at indhente tilbud på udarbejdelse af budgetmodel baseret på de lokale forhold i Hvidovre Kommune fra ekstern virksomhed. Tilbuddet skal forelægges Børne- og Undervisningsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen med henblik på beslutning om hvorvidt man vil tilslutte sig et tilbud.

Udvalget bad endvidere forvaltningen om at arrangere et dialogmøde med relevante implicerede parter i starten af det nye år.

Forvaltningen orienterede om at en ny budgetmodel først vil kunne træde i kraft fra skoleåret 2018/2019

Ad 3. Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

Udsættes.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-11-2016

Punktet blev udsat til næste møde. Forvaltningen oplyste om at den eksisterende budgetmodel vil fungere indtil en ny budgetmodel er godkendt.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at tage høringssvarene til efterretning

2.at godkende forvaltningens forslag til en ny budgettildelingsmodel

3.at godkende, at midler til støttepædagoger og –medhjælpere på SFO- og klubområdet fremadrettet indgår i budgettildelingsmodellen.

Sagsfremstilling

Børn og Velfærd har gennemført en midtvejsevaluering af den nuværende budgettildelingsmodel for inklusion i folkeskolen.

Evalueringen viste bl.a., at der var behov for at revidere de socioøkonomiske tildelingskriterier i modellen, da der nu findes kriterier, der mere præcist forudser behovet for specialundervisning. Derudover pegede evalueringen på et udbredt ønske om decentralisering af midler til støttepædagoger og støttemedhjælpere, således at tildelingsmodellen på SFO- og klubområdet kommer til at stemme overens med tildelingsmodellen på skoleområdet.

Med udgangspunkt i evalueringen udarbejdede forvaltningen efterfølgende et forslag til en ny budgettildelingsmodel, så den fremover baserer sig på otte socioøkonomiske kriterier, som skolernes socioøkonomiske andel vil blive beregnet ud fra. Forslaget er beskrevet i bilag 1.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede herefter at sende forslaget til den nye tildelingsmodel i høring sammen med et forslag om decentralisering af midlerne på SFO- og klubområdet, så de fremadrettet kommer til at indgå i budgettildelingsmodellen.

Høringssvar

Der er indgået 11 høringssvar og én udtalelse. Forvaltningen har modtaget høringssvar fra Hvidovre Lærerforening, Handicaprådet og alle skolebestyrelser med undtagelse af Langhøjskolen. Langhøjskolen oplyser, at de ikke har indgivet høringssvar, da de er tilfredse med den nye model.

Ingen af de fritliggende klubbers bestyrelser eller BUPL har indgivet høringssvar.

Bilag 2 består af selve høringssvarene, som er nummererede fra 1 til 12. Bilag 3 består af en oversigt over de indgåede kommentarer i høringssvarene samt forvaltningens bemærkninger og svar.

Temaer i høringssvarene

Der er ét høringssvar ud af de 11, som angiver, at de ikke kan tilslutte sig den nye budgettildelingsmodel, men ellers er det mange forskellige områder, der berøres i høringssvarene, og meget få berører de samme problematikker. Forvaltningen har grupperet indholdet ihøringssvarene i nedenstående temaer:

  • Beregningsgrundlaget og modellens faktorer
  • Indfasningsperioden
  • Elever med anden etnicitet end dansk
  • Decentralisering af midler til SFO/klub

Beregningsgrundlag og modellens faktorer

I nogle af høringssvarene ses det som positivt, at tildelingskriterierne i den nye model er mere nuancerede end tidligere. I ét høringssvar er man kritisk i forhold til, om KORA-modellens faktorer kan bruges til Hvidovre Kommunes budgettildelingsmodel. Forvaltningen vurderer, at KORA’s model pt. er den eneste model, som evidensbaseret kan give udregningskriterier i forhold til beregning af skoledistriktets elevgrundlag og elevernes behov for specialundervisning.

I ét høringssvar er man kritisk i forhold til, at midlerne tildeles ud fra skoledistrikt. Man ønsker i stedet, at tildelingen sker ud fra den faktiske elevsammensætning på skolen. Forvaltningen vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt at tildele midler på baggrund af elevgrundlaget i skoledistriktet, da distriktsskolen i henhold til lov om folkeskolen er ansvarlig for, at distriktets elever modtager undervisning.

Endelig er der i ét høringssvar sat spørgsmålstegn ved validiteten af talgrundlaget. Hertil kan forvaltningen oplyse, at alle tal er hentet i Danmarks Statistik, og at forvaltningen ikke vurderer, at det er muligt at finde mere valide tal andre steder.

Indfasningsperioden

To af skolebestyrelserne har bemærkninger til indfasningsperioden; den ene bestyrelse ønsker en hurtigere indfasning, mens den anden ønsker en langsommere.

Forvaltningen vurderer, at der i den foreslåede model er forsøgt at tage højde for skolernes forskellige forudsætninger og udfordringer, og at forslaget er et udtryk for et kompromis.

Elever med anden etnicitet end dansk

Af tre høringssvar fremgår det, at det er problematisk, at den nye model ikke tager hensyn til skoledistrikter med høj koncentration af elever med anden etnisk baggrund end dansk. I et af de tre høringssvar foreslås det yderligere, at der udarbejdes en helt ny model, der tager højde for dette.

Forvaltningen skal gøre opmærksom på, at alle indsatser på dette område ligger inden for Dansk som andetsprog. Dansk som andetsprog er omfattet af budgettildelingsmodellen på almenområdet og får dermed ikke tildelt midler fra specialområdet til inklusion i folkeskolen.

KORA’s undersøgelse viser, at etnicitet er indfanget i flere af de andre kriterier, og at der ikke er empirisk belæg for at lade etnicitet være et selvstændigt kriterium. Det at have en anden etnicitet end dansk betyder nemlig ikke i sig selv, at der er større risiko for at få en diagnose, et handicap eller for at have andre funktionsnedsættelser, der medfører et øget behov for specialundervisning. Eventuelle sociale udfordringer, der kan være forbundet med at have en anden etnicitet end dansk, bliver indfanget i de andre kriterier, såsom forældrenes job, uddannelsesniveau, husstandsindtægt osv.

Forvaltningen vil, når tildelingsmodellen på almenområdet skal revideres i 2017, inddrage den nyeste viden fra KORA på området, herunder viden om betydningen af etnicitet i folkeskolen.

Decentralisering af midler på SFO- og klubområdet

Der er ingen høringssvar, som ikke er positivt indstillede i forhold til decentralisering af de tidligere støttepædagogmidler til SFO- og klubområdet.

Samlet vurdering

Det er forvaltningens samlede vurdering, at høringssvarene giver en række vigtige opmærksomhedspunkter. Det er dog ikke forvaltningens vurdering, at høringssvarene, når de ses samlet, giver anledning til justeringer i forhold til den foreslåede model. På den baggrund indstiller Børn og Velfærd, at Kommunalbestyrelsen godkender den nye budgettildelingsmodel samt forslaget om decentralisering af midler på SFO- og klubområdet.

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 40, stk. 2, at kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed samt træffer beslutning vedrørende bevillinger til skolevæsenet og de økonomiske rammer for de enkelte skoler.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget vedtog den 11. marts 2014 rammerne for inklusionsindsatsen i Hvidovre Kommune. Det blev ved samme lejlighed besluttet, at der skulle iværksættes en midtvejsevaluering af den økonomiske fordeling af midler til skolerne.

Børne- og Undervisningsudvalget blev på mødet den 2. juni 2016 orienteret om evalueringen af tildelingsmodellen. Udvalget besluttede i den forbindelse at sende forvaltningens forslag til en ny budgettildelingsmodel for inklusion i folkeskolen i høring hos kommunens skolebestyrelser, Handicaprådet samt relevante faglige organisationer.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, da den nye budgettildelingsmodel alene medfører en omfordeling af midlerne mellem skolerne.

Personalemæssige konsekvenser

Der kan opstå personalemæssige justeringer i forbindelse med mer- eller mindretildeling til nogle af skolerne. Disse justeringer forventes at kunne håndteres ved overflytninger af personale mellem skolerne eller ved naturlig afgang.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-02-2017

Anbefales godkendt.

Bilag

  1. Bilag 1 - Dagsordenspunkt vedrørende budgettildelingsmodellen (pdf)
  2. Bilag 2 - Oversigt over høringssvar (pdf)
  3. Bilag 3 - Sammenfatning af høringssvar (pdf)
  4. Bilag 4 - Svar på Kenneth F. Christensens spørgsmål vedr. inklusionsmodel (pdf)
  5. Bilag 5 - Opfølgning på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 5. januar 2017 (pdf)

6. Orientering om resultat af madvalg på dagtilbudsområdet

Beslutningstema

Orientering om forældrebestyrelsernes beslutning om den kommunale madordning i dagtilbuddene for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget:

  1. at tage forældrebestyrelsernes beslutninger vedrørende kommunal madordning i dagtilbuddene for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018 til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-02-2017

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I perioden fra vedtagelsen af budget 2017, hvor prisen for madordning i dagtilbud blev fastlagt, og frem til 7. december 2016, har alle forældrebestyrelser i dagtilbud truffet beslutning om, hvorvidt de i de kommende to kalenderår, ønsker at fravælge kommunens tilbud om madordning på 0-6 års området.

Madvalgets muligheder

Der er efterhånden etableret produktionskøkkener i de fleste dagtilbud, så maden til børnene kan leveres fra eget køkken. I de dagtilbud, hvor der ikke er etableret et produktionskøkken, eller hvor køkkenet kun har kapacitet til at producere til vuggestuebørnene, tilbyder kommunen mad fra Hvidovre Centralkøkken.

Resultat

Der er fortsat stor opbakning til Hvidovre Kommunes madordning, når maden produceres i dagtilbuddet. Samtlige forældrebestyrelser i dagtilbud med eget produktionskøkken har sagt ja til madordningen.

Desuden har forældrebestyrelserne i Willer og Mælkebøtten sagt ja til, at madordningen også skal omfatte børnehavebørn, når deres eksisterende køkkener er ombygget til en kapacitet, som passer til produktion til alle børn. Det bliver en realitet i 2017.

Der er nu kun to kombinerede dagtilbud og fire børnehaver, som ikke har faciliteter til at producere mad til børnehavebørnene – Børnehuset Kernehuset og Børnehuset Immerkær samt børnehaverne Brostykkevej, Bredalsparken, Hvidovregade og Lodsvej.

Kernehuset og Immerkær har besluttet at have madordning til vuggestuebørn, men ikke til børnehavebørn. I børnehaverne er det kun forældrebestyrelsen i Børnehavehuset Lodsvej, som har besluttet at sige ja tak til den kommunale madordning, hvis der kan etableres et produktionskøkken i institutionen. Der er p.t. ikke planer om at etablere produktionskøkken i Børnehavehuset Lodsvej.

Ingen forældrebestyrelser har valgt at få mad leveret fra Hvidovres Centralkøkken.

Retsgrundlag

Efter Dagtilbudslovens § 16 b stk. 5 skal Kommunalbestyrelsen mindst hvert andet år og højst en gang årligt give forældrebestyrelserne mulighed for at fravælge kommunens tilbud om madordning.

Politiske beslutninger og aftaler

Rammerne for Hvidovre Kommunes madvalg er første gang besluttet i Social- og Sundhedsudvalget den 28. september 2010 og senere justeret i Kommunalbestyrelsen den 25. september 2012.

Økonomiske konsekvenser

Til og med 2016 har der været et kommunalt tilskud til forældrenes betaling for madordningen. I budget 2017 er dette tilskud fjernet.

Personalemæssige konsekvenser

Da ingen forældrebestyrelser har fravalgt madordningen, vil der i den kommende toårs periode ikke være behov for at opsige køkkenmedarbejdere på grund af dette. Derimod vil der være behov for at ansætte/opnormere personale til de to produktionskøkkener, der bygges i 2017.


7. Flytning af Dagplejens legestue

Beslutningstema

Den ene af Dagplejens to legestuer planlægges flyttet fra Dansborgskolen til Nestors Allé 1-3. Årsagen er, at Dansborgskolen fra og med skoleåret 2017/2018 har brug for legestuens nuværende lokaler på grund af forventet stigende tilgang af elever til skolen.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget:

  1. at tage orientering om, at Dagplejens legestue flytter fra Dansborgskolen til Nestor Allé 1-3 i sommeren 2017 til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-02-2017

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På Børne- og Undervisningsudvalgets møde d. 3. november 2016 behandlede udvalget en sag om skoleprognose for de kommende skoleår. Sagen beskrev, at der på nogle skoler – herunder Dansborgskolen – er udfordringer med at rumme det antal elever, som forventes at blive skrevet ind på skolerne. Udvalget godkendte en plan for løsning af de udfordringer, herunder et tiltag på Dansborgskolen om, at ”villaen”, hvor Dagplejens ene legestue holder til, inddrages til skoleformål. Dette indebærer, at der findes en ny plads til Dagplejens legestue fra sommeren 2017, og det bliver Nestor Allé 1-3, som er ejet af Lejerbo.

Nestor Allé 1-3 er meget velegnet til legestue for dagplejen, da bygningen tidligere er blevet brugt som daginstitution. De nye lokaler giver mulighed for, at flere dagplejegrupper kan være i legestuen på samme tid. Det forbedrer muligheden for at lave aldersopdelte aktiviteter. Desuden er der gode muligheder for at holde forældresamtaler og forældremøder.

Børnehaven Myretuen holdt til på Nestors Allé 1-3. Myretuen er nu lukket og børn og personale fusioneret med daginstitutionen Oceanet. I en periode i 2016 er Nestors Allé 1-3 blevet benyttet af daginstitutionen Frydenhøj, som på grund af rotter måtte evakueres i nogle måneder.

Retsgrundlag

Ikke relevant.

Politiske beslutninger og aftaler

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget d. 3. november 2016 om skoleprognose og plan for at skabe plads til alle kommende elever.

Økonomiske konsekvenser

Den årlige husleje for Nestor Allé 1-3 er ca. 450.000 kr. Der er i budget 2017 afsat penge til lejemålet, som kommunen har haft siden 1972.

I forbindelse med etablering af legestuen vil der være udgifter til mindre istandsættelse, herunder maling af lokalerne. Udgifterne forventes at være på ca. 150.000 kr., og vil blive dækket indenfor budgettet til Dagtilbud for børn og unge.


8. Lukkedage i dagtilbud

Beslutningstema

Hvidovre Kommune har som landets øvrige kommuner lukkedage i dagtilbuddene. I Hvidovre er der i 2017 planlagt med i alt 7 lukkedage.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at drøfte lukkedage i kommunens dagtilbud.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-02-2017

Drøftet.

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget bad på sit møde d. 5. januar 2017 Børn og Velfærd om at lave en sag om lukkedage i kommunens dagtilbud, herunder bud på hvad det vil koste at minimere antallet af lukkedage.

Lukkedage i kommunens daginstitutioner og dagpleje

Omfanget af lukkedage er politisk vedtaget i forbindelse med budget 2009. Udover dagtilbud omfatter lukkedagene SFO og klubber.

I Hvidovre Kommune er følgende lukkedage:

·Dagene mellem jul og nytår

·Dagene før påske, dvs. mandag, tirsdag og onsdag før Skærtorsdag

·Fredag efter Kristi Himmelfartsdag

Kommunen tilbyder alternativ pasning på lukkedagene.

Det er Familie- og Dagtilbudsafdelingen, der organiserer pasningen og sørger for, at alle forældre enten via deres dagtilbud, dagpleje eller SFO får besked om alternativ pasning og mulighed for at tilmelde sig pasningen.

Baggrund for lukkedage

Ifølge oplysninger fra tidligere Ministerie for børn, undervisning og ligestillingen benyttede langt hovedparten af kommunerne (5 kommuner undtaget) i 2016 lukkedage i deres dagtilbud.

Årsagen er for det første, at der er dage på året, hvor der erfaringsmæssigt er ganske få børn der har brug for pasning. Det vil derfor være uforholdsmæssigt dyrt at holde alle institutioner åbne disse dage. For det andet har nogle kommune valgt at indføre lukkedage/lukkeuger for at spare penge.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter ved færre lukkedage

Som nævnt er der i 2017 planlagt 7 lukkedage.

Som det fremgår af tabellen nedenfor vil en reduktion af antallet af lukkedage medføre merudgifter. Primært til løn. Det vil koste knap 610.000 kr. pr. dag, hvis alle dagtilbud skal holde åbent.

I flere af kommunens dagtilbud er der oprettet særlige tilbud til børn med handicap. Det gælder i Trekløveren, Tryllestien, Baunevangen og Sommerfuglen. Sidstnævnte er målrettet vuggestuebørn. Børnehuset Vedbyholm er kompetenceinstitution for blinde og svagtseende børn.

Der vil være praktiske udfordringer, hvis de særlige tilbud i Trekløveren, Tryllestien og Baunevangen skal holde åbent på kommunens lukkedage og den øvrige institution holder lukket, da der eksempelvis ikke vil være mulighed for fælles aktiviteter i de pågældende dage mellem børnene i de særlige tilbud og institutionens øvrige børn.

Da Børnehuset Vedbyholm fungerer som kompetenceinstitution er der ikke en særlig gruppeordning for børn med særlige behov. Det indebærer, at en stue skal holdes åbent, hvis de synshandicappede børn i institutionen skal undtages lukkedage.

Udgift ved reducering af lukkedage

Samlet årlig udgift

Samlet udgift pr. dag

Udgift pr. barn pr. dag

Almene institutioner           2.862 pladser

4.258.569

608.367

213

Særlige tilbud                         33 pladser

151.812

21.687

657

Særligt tilbud, Vedbyholm        

20.848

2.978


9. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-02-2017

Maria Durhuus (A) spurgte til Ungdomsklubtilbud i Næstved.


10. Personsag til orientering

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-02-2017

Drøftet.