Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 5. januar 2017

Mødefakta

Dato: Torsdag den 5. januar 2017
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (UP)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Maria Durhuus (A)
  • Mette Dencker (O)

Fraværende med afbud

  • Kashif Ahmad (UP)

Bemærkninger

Der er dialogmøde fra kl. 16.00-17.00 om inklusionsmodel forud for det ordinære møde.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-01-2017

Godkendt.


2. Meddelelser

Indstilling

Orientering om brug af støttemidler på skolerne

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-01-2017

Den konstituerede direktør for Børn og Velfærd orienterede om følgende:

-Uddeling af publikationen Skolestafetten.

-Invitation til dialogmøde om det specialiserede socialområde.


3. Godkendelse af ny timefordelingsplan for folkeskolerne

Beslutningstema

Den nuværende overgangsordning for timefordelingsplan for folkeskolerne i Hvidovre Kommune udløber efter dette skoleår. Børn og Velfærd har på den baggrund revideret timefordelingsplanen, i overensstemmelse med anbefalingerne fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.     

Børne- og Undervisningsudvalget skal orienteres om forslag til reviderede timefordelingsplan og godkende, at den sendes til udtalelse.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orientering om forslag til reviderede timefordelingsplan til efterretning
  2. at godkende, at timefordelingsplanen herefter sendes til udtalelse hos kommunens skolebestyrelser samt Hvidovre lærerforening og BUPL

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-01-2017

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Godkendt.

Sagsfremstilling

Overgangsordning

Da folkeskolereformen trådte i kraft i 2014, blev timetallene for en del fag ændret. Ændringen medførte, at der kun angives minimumstimetal for fagene dansk, matematik og historie, mens timetallet for de øvrige fag er vejledende.

For at sikre elevernes læring og for at give skolerne nogle faste rammer at forholde sig til i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen, vedtog Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014 en toårig overgangsordning for timefordelingsplanen. Overgangsordningen var gældende for skoleårene 2015/16 og 2016/17.

Det har i overgangsperioden vist sig, at den nuværende timefordelingsplan låser skolerne meget fast og dermed gør det umuligt for skolerne at flytte rundt på, hvor mange timer der læses på de enkelte klassetrin de enkelte år. Udfordringen har sidst vist sig i forbindelse med de nye prøveformer, der er blevet indført de sidste par år. Den nuværende faste timefordelingsplan betyder, at eleverne har oplevet at skulle til eksamen i fag, hvor de kun har haft én lektion om ugen i 9. klasse. Dette opleves af skolerne som uhensigtsmæssigt, da de oplever det som en begrænsning i deres mulighed for at gøre eleverne eksamensparate.

Da overgangsordningen kun var gældende for skoleårene 2015/16 og 2016/17, er der behov for en ny timefordelingsplan. Børn og Velfærd har på den baggrund udarbejdet et forslag til en ny timefordelingsplan, der kan afløse den nuværende fra skoleåret 17/18 og fremefter. Forslag til ny timefordelingsplan fremgår af bilaget.

Forslag til ny timefordelingsplan

Hvor den nuværende timefordelingsplan angiver et fast timetal pr. fag pr. klassetrin, lægges der i forslag til ny timefordelingsplan op til, at den enkelte skole får en højere grad af fleksibilitet til at tilrettelægge skoleåret. Det skyldes, at fremlagte forslag til timefordelingsplan består af en kombination af minimustimetal og vejledende timetal. Forslaget til ny timefordelingsplan lægger op til at følge de angivne timetal i folkeskoleloven.

I folkeskoleloven er der fastsat et minimumstimetal for fagene dansk, matematik og historie. Minimumstimetallet er det antal timer, som kommunerne som minimum skal tilbyde hver klasse på folkeskolerne i de tre fag.

For de øvrige fag er der fastsat et vejledende timetal. Vejledende timetal er det antal af timer, som ministeriet anbefaler i de enkelte fag på de enkelte klassetrin fra 1.-9. klassetrin. For de fag, der er omfattet af de vejledende timetal, er der mulighed for, at skolerne kan ændre på antallet af timer, der læses i det enkelte fag på det enkelte klassetrin. Derved kan en skole vælge at lægge flere timer i de fag, der er eksamensaktuelle i 9. klasse, og flere af de ikke eksamensaktuelle fag i årene før. Derved vil eleverne stadig opnå det samlede antal timer på det enkelte klassetrin, samt over deres samlede skoletid læse det angivne timetal for det enkelte fag, men skolerne vil have en større frihed til at tilrettelægge elevernes skemaer, og dermed have en større grad af fleksibilitet, når der kommer ændringer som f.eks. nye prøveformer, nye eksamensfag mm.

Der er ikke noget krav om, at skolerne skal tilbyde et timetal svarende til det vejledende timetal. Der skal dog planlægges med et timetal, som tager højde for, at undervisningen skal leve op til de målbeskrivelser, der er fastsat i Fælles Mål og det samlede antal undervisningstimer, som eleverne skal have på de enkelte årgange.

Udtalelse

Forslag til ny timefordelingsplanen skal inden endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen sendes til udtalelse hos alle kommunens skolebestyrelser samt hos Hvidovre Lærerforening og BUPL. Indhentelsen af udtalelser vil finde sted over en periode på fire uger fra den 6. januar 2017 til den 3. februar 2017. Herefter behandles forslag til den nye timefordelingsplan i:

  • I Børne- og Undervisningsudvalget den 9. marts 2017
  • I Økonomiudvalget den 20. marts 2017
  • I Kommunalbestyrelsen den 28. marts 2017. 

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 14b, stk. 1, at undervisningstiden skal tilrettelægges på en måde, så den i et skoleår har en samlet varighed af

1)mindst 1.200 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin

2)mindst 1.320 timer på 4.-6. klassetrin

3)1.400 timer på 7.-9. klassetrin

Derudover foreskriver folkeskolelovens § 16 nedenstående:

Stk. 2: Alle skoler skal mindst gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i hvert af fagene dansk og matematik på hvert af klassetrinnene 1.-9. og i faget historie på hvert af klassetrinnene 3.-9. (minimumstimetal).

Stk. 3: Inden for de rammer og principper, der er fastsat i henhold til § 40, stk. 2, nr. 5, og § 44, stk. 2, nr. 1, gennemfører hver skole et antal årlige undervisningstimer i hvert enkelt obligatorisk fag på hvert af klassetrinnene 1.-9. og i valgfag på hvert af klassetrinnene 7.-9., hvorved de i lovens bilag 1, jf. stk. 1 og 2, fastsatte timetal som minimum gives.

Der er i lovens bilag 1 fastsat årlige vejledende timetal for de fag, der ikke efter stk. 2 er fastsat årlige minimumstimetal for.

Politiske beslutninger og aftaler

Folkeskolereformen medførte et behov for at ændre den timefordelingsplan, der tidligere havde dannet ramme for skolernes planlægning. Børn og Velfærd udarbejdede på den baggrund et udkast til en ny timefordelingsplan, der indeholdt en overgangsordning for skoleårene frem til 2016/2017. Kommunalbestyrelsen godkendte timefordelingsplanen den 26. juni 2014.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag - Timefordelingsplan (pdf)

4. Status på skolernes mål for skoleårene 2015/16 og 2016/17

Beslutningstema

Efter dialogmøde med skolelederne udpegede Børne- og Undervisningsudvalget på fagudvalgets møde den 13. april 2015 fire politiske pejlemærker for folkeskoleområdet. Med baggrund i de fire pejlemærker har folkeskolerne i Hvidovre arbejdet med deres egne lokale mål for skoleårene 2015/16 og forsat i skoleåret 2016/17. I den forbindelse skal udvalget orienteres om skolernes arbejde med målene i 2015/16 og deres videre arbejde med målene i 2016/17.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage statusbeskrivelsen af skolernes arbejde med målene for skoleårene 2015/16 og 2016/17 til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-01-2017

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

På baggrund af et dialogmøde den 17. marts 2015 mellem Børne- og Undervisningsudvalget og skolelederne udarbejdede fagudvalget fire politiske pejlemærker. Folkeskolerne formulerede efterfølgende deres egne lokale mål for skoleårene 2015/16 og 2016/17 i relation til pejlemærkerne.

Målene blev godkendt på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 3. september 2015 og evalueres endeligt i kvalitetsrapporterne for skoleåret 2017/18.

Politiske pejlemærker for folkeskoleområdet

De fire politiske pejlemærker for folkeskoleområdet 2015/16 og 2016/17 er:

God skoleledelse

Skolerne i Hvidovre Kommune skal sikre faglig progression hos den enkelte elev. Dette skal bl.a. gøres via elementer i folkeskolereformen som motion og bevægelse samt den åbne skole – herunder inddragelse af erhvervslivet.

Faglighed i skolereformen

Skolerne i Hvidovre Kommune skal sikre, at der sker en opfølgning på de nationale tests med henblik på at understøtte den enkelte elevs progression. Dette skal bl.a. ske gennem inddragelse af forældre og elever i både processen omkring de nationale test og de enkelte elevers resultater.

Forældretilfredshed

Skoleledelserne i Hvidovre Kommune skal være tydelige i deres kommunikation med forældre. Forældrene skal opleve, at skoleledelsen er tilgængelig, og at den skaber tryghed og tilfredshed for den enkelte elev og dennes forældre.

Trivselsløft

Den enkelte skole skal konkretisere skolens indsats omkring trivsel i respekt for det enkelte barn og forældrenes opfattelse af situationen.

Status på skolernes mål for skoleårene 2015/16 og 2016/17

Med udgangspunkt i dialogmødet mellem skolelederne og Børne- og Undervisningsudvalget samt de efterfølgende vedtagne pejlemærker har de enkelte skoler udarbejdet mål for hvert af de fire pejlemærker. Forvaltningen har foretaget en midtvejsstatus på skolernes arbejde med målene.

Nedenfor formidles midtvejsstatus i to dele:

1. Skolernes samlede realisering af pejlemærkerne

2. Status på de enkelte skolers mål

Skolernes samlede realisering af pejlemærkerne

Samlet set har skolernes foreløbige tiltag hovedsageligt bidraget med følgende inden for de fire pejlemærker:

God skoleledelse: Alle skoler har igangsat eller er på vej til at igangsætte aktiviteter, der skal understøtte pejlemærket ’god skoleledelse’. En stor andel af skolerne udvikler og afprøver nye aktiviteter, der har til hensigt at kompetenceudvikle skolens medarbejdere, fx arbejder flere ledelser med observationer af undervisningen. Flere skoler har også igangsat udvikling og implementering af bl.a. visioner, ledelsesgrundlag eller lokale politiker for at sikre en tydeligere kommunikation om forventninger og værdier.

Faglighed i skolereformen: Alle skoler har igangsat aktiviteter, der skal understøtte pejlemærket faglighed i skolereformen. Flere skoler arbejder med tiltag, der skal understøtte en systematisk opfølgning på testresultater. Herunder er der på skolerne et særligt fokus på at øge fagligheden i matematik. Et øget fokus på læringsmålstyret undervisning og de forenklede Fælles Mål går også igen blandt flere skoler som en måde at øge fagligheden på.

Forældretilfredshed: Alle skolerne har igangsat aktiviteter og tiltag med henblik på at styrke forældretilfredsheden. Der er blandt størstedelen af skolerne et stort fokus at gøre dette gennem mere og tydeligere kommunikation til forældrene, fx gennem flere nyhedsbreve, en mere tilgængelig skoleledelse samt alternative nyheds- og kontaktformer, som fx Facebook.

Trivselsløft: Alle skoler har igangsat eller er på vej til at igangsætte aktiviteter, der skal være medvirkende til at konkretisere skolens indsats omkring trivsel. Størstedelen af skolerne arbejder med at udvikle og udbrede nedskrevne og mundtlige værdiregelsæt samt handleplaner for bl.a. god opførsel og digital dannelse.

Status på de enkelte skolers mål

Skolerne er godt på vej mod at realisere deres individuelle mål- og handleplaner. Skolerne arbejder med målene ud fra to modeller:

  1. Alle tiltag er igangsat og gennemført i skoleåret 2015/16 og skoleåret 2016/17 bruges til at videreudvikle og justere på processerne
  2. Igangsættelse og gennemførelse af tiltagene er fordelt på de to skoleår og der justeres løbende.

I bilag 1 findes en detaljeret oversigt over alle skolernes mål inden for de fire pejlemærker. I bilaget beskrives også de aktiviteter, der på nuværende tidspunkt er udført eller sat i gang, samt de aktiviteter og tiltag, der er planlagt for resten af skoleåret 2016/17 for at indfri målene.

Retsgrundlag

Der findes ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. februar 2015, pkt. 10, forslag til ny styringsmodel i Hvidovre Kommune.

Der blev afholdt dialogmøde mellem Børne- og Undervisningsudvalget og skolelederne den 17. marts 2015.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede fire politiske pejlemærker for folkeskoleområdet på fagudvalgets møde den 13. april 2015.

Børne- og Undervisningsudvalgets godkendte den 3. september 2015 skolernes egne lokale mål.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, idet målene realiseres inden for den økonomiske ramme på området.

Bilag

  1. Bilag 1 - Status på skolernes mål for skoleåret 2016/17 (pdf)

5. Status på konvertering af understøttende undervisning til tovoksentimer

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen besluttede i efteråret 2015 at gøre det muligt at konvertere den understøttende undervisning til tovoksentimer. Ved samme lejlighed besluttede Kommunalbestyrelsen at uddelegere kompetencen til den enkelte skoleleder.

Børne- og Undervisningsudvalget skal orienteres om skolernes foreløbige udbytte af muligheden for at omlægge den understøttende undervisning.  

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orienteringen om skolernes erfaringer med at konvertere den understøttende undervisning til tovoksentimer til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-01-2017

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven. Bestemmelsen gør det muligt at omlægge den understøttende undervisning til fordel for to voksne i klassen, i form af lærere, pædagoger eller andet personale med relevante kvalifikationer.

Muligheden for at omlægge den understøttende undervisning har til hensigt at understøtte elevernes faglige udvikling og give mulighed for større undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen.

Omlægningen kan anvendes generelt for klasser i indskolingen, når det vurderes, at tilstedeværelsen af en ekstra voksen i klassen eksempelvis vil kunne afhjælpe en faglig eller trivselsmæssig problemstilling blandt eleverne.

For klasser på mellemtrin og i udskolingen stilles der skærpede krav til behovet for flere voksne i klassen. Lokalt vil man dog kunne beslutte at benytte muligheden, hvis det vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling.

Kompetencen uddelegeret til skolelederne

Kommunalbestyrelsen tildelte i efteråret 2015 skolelederne kompetencen til at træffe lokale beslutninger om omlægning af den understøttende undervisning.

Ifølge bestemmelsen kan muligheden benyttes i op til ét år ad gangen for den enkelte klasse. Formålet hermed er at sikre, at der løbende foretages en vurdering af, om tilstedeværelsen af flere voksne i klassen fortsat er den mest hensigtsmæssige løsning for den enkelte klasse.

Skolelederne kan kun gøre brug af muligheden under forudsætning af, at der finder en forudgående drøftelse sted i den enkelte skolebestyrelse. 

Øget kvalitet i undervisningen

Alle ni folkeskoler har benyttet sig af muligheden for at konvertere den understøttende undervisning til tovoksentimer. De foreløbige erfaringer viser, at kvaliteten i undervisningen er blevet højnet. Således fortæller skolerne, at omlægningen eksempelvis giver mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af skoledagen, så Åben Skole i højere grad kommer i spil med ture til fx Quark, biblioteker og museer. Derudover er der en oplevelse af, at pædagogerne knyttes tættere til lærerteamet, så samarbejdet og læringsfællesskabet mellem de to professioner styrkes.

Også elever og medarbejdere på skolerne er tilfredse med den nye ordning. For eleverne kommer det til udtryk i en oplevelse af væsentlig bedre trivsel og læring, mens medarbejderne oplever omlægningen som en mere meningsfuld anvendelse af de personalemæssige ressourcer.

På alle skoler har omlægningen af den understøttende undervisning desuden resulteret i, at eleverne generelt set har fået en kortere skoledag.

Retsgrundlag

Muligheden for at konvertere den understøttende undervisning til tovoksentimer er beskrevet i folkeskolelovens § 16b, stk. 1:

Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i § 14 b, stk. 1, nr. 1, og i helt særlige tilfælde § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, i op til 1 skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen.

Ifølge Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling kan muligheden anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov. Man kan lokalt beslutte at benytte muligheden, hvis det vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling.

Det er således muligt at nedsætte tiden til understøttende undervisning med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Bestemmelsen giver dermed kommunerne frihed til at flytte eksisterende ressourcer rundt, således at de personaleressourcer, der er afsat til understøttende undervisning, i stedet anvendes til ekstra personaleressourcer i fagundervisningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 27. oktober 2015 at delegere kompetencen til at konvertere den understøttende undervisning til tovoksentimer til skolelederne.  

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


6. Orientering om ændret organisering af modtagerklasserne

Beslutningstema

Dansborgskolen har gennem længere tid arbejdet med en hensigtsmæssig organisering af modtagerklasserne med henblik på at opnå en aldersspredning, der pædagogisk giver mening. Det har betydet, at modtagergrupperne på Dansborgskolen nu er organiseret i tre grupper, frem for tidligere to.

Dansborgskolen modtager fortsat børn til henholdsvis indskoling og mellemtrin, mens Gungehusskolen modtager til udskolingen.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orientering om ændring af antallet af modtagegrupper på Dansborgskolen til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-01-2017

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Modtagegrupperne i Hvidovre er organiseret på to af kommunens skoler. Dansborgskolen har modtagegrupper for henholdsvis indskolings- og mellemtrinselever, mens Gungehusskolen har en modtagegruppe for udskolingselever.

Modtagegrupperne er for elever, der ikke kan tilstrækkeligt dansk til at gå i en almindelig klasse, når de starter i skole. Modtagegrupperne er organiseret i forhold til elevernes alder og omfatter børn med flygtningebaggrund, familiesammenførte og børn af migranter. Børnene bliver undervist i dansk og i de fag, der er i skolen på det klassetrin, de tilhører.

Organisering af modtagegrupper i Hvidovre Kommune

Dansborgskolen har igennem længere tid arbejdet med at løse udfordringer i forhold til det antal børn, der starter i modtagegrupperne særligt med henblik på at opnå en aldersspredning, der pædagogisk giver mening. Fra sidste skoleår er det forankret i den nuværende organisering med en udvidelse fra to til tre grupper. De tre grupper dækker behovet for modtagegrupper på indskolings- og mellemtrinsniveau.

Omorganiseringen betyder, at modtagegrupperne på Dansborgskolen nu er organiseret som følgende:

  • Én gruppe med de mindste børn, svarende til alderen omkring børnehaveklassen
  • Én gruppe med børn omkring 1. – 3. klasse
  • Én gruppe med børn omkring 4. – 6. klasse

Omorganiseringen er gennemført på baggrund af følgende overvejelser:

  • Der er stor forskel på de udfordringer, som børnene har - både i forhold til alder og i forhold til, om de kommer hertil som flygtninge eller følger forældre med job. Omorganiseringen betyder, at aldersspredningen især blandt de yngste bliver mindre. Det giver bedre muligheder for det enkelte barns sproglige, faglige og personlige udvikling.
  • Organiseringen giver øget fleksibilitet i forhold til variationerne i antallet af nyankomne børn, der kommer til Dansborgskolen.

Modtagegruppen på Gungehusskolen er uændret og omfatter fortsat én gruppe for elever i udskolingsalderen (7. – 9. klasse).

Principper for organisering af modtagegrupper

Hvidovre Kommunes tilbud til nyankomne børn og unge, herunder flygtninge, understøtter de politiske målsætninger på integrations- og på børn & ungeområdet. Det indebærer blandt andet inkluderende fællesskaber for alle børn og unge.

Principperne er:

  • Modtagelsestilbud og fritidstilbud målrettet det enkelte barns faglige, sociale og personlige udgangspunkt
  • Overgang til almentilbud for alle elever, baseret på en gradvis tilknytning til en almenklasse, umiddelbart efter at eleven er startet i modtagegruppe
  • Tilknytning til nærområdet, der indebærer samarbejde med distriktsskolen om overgang til almen klasse efter afsluttet tilknytning til en modtagegruppe
  • Nødvendige kompetencer hos relevant personale, som er kvalificeret til at undervise i dansk som andetsprog på basisniveau og har kendskab til traumer, som fx flygtningebørn kan have
  • Opfølgning på kvaliteten af modtagelsestilbud og på den samlede organisering, der blandt andet baserer sig på et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen.

En rapport fra Undervisningsministeriet fra oktober 2015, lavet af Rambøll om modtagegrupper, fremhæver, at elevernes udbytte af undervisningen giver bedre resultater, når lærere i modtage- og almentilbuddet samarbejder tæt om elevens overgang til almentilbuddet. Derudover viser rapporten, at det har positiv betydning, at modtage­gruppen er fysisk placeret samme sted som almentilbuddet. Organiseringen af modtagegrupper i Hvidovre Kommune stemmer godt overens med anbefalingerne i rapporten.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, nr. 1053 af 29. juni 2016.

Politiske beslutninger og aftaler

Beslutning om etablering af modtagegruppe i indskolingen, sagsnr. 13/5212.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, da organiseringen på Dansborgskolen foregår inden for rammerne af den økonomimodel, som fulgte med beslutningen om at etablere en modtagegruppe for indskolingen.


7. Orientering om forældretilfredshedsundersøgelse 2016

Beslutningstema

Som en del af kvalitetsløftet på folkeskoleområdet blev det besluttet, at der i 2014 og 2016 skulle gennemføres forældretilfredshedsundersøgelser på skoleområdet. Undersøgelserne blev sidenhen udvidet til også at omfatte SFO’er og klubber.
Følgende sag orienterer Børne- og Undervisningsudvalget om hovedresultaterne i undersøgelsen fra 2016 samt arbejdet med de fremadrettede handleplaner på området.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orienteringen om undersøgelsens hovedtendenser samt processen omkring udarbejdelse af lokale handleplaner til efterretning

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-01-2017

Taget til efterretning.

Mette Dencker (O) bad om et notat med overblik over svarprocenten på forældretilfredshedsundersøgelsen på andre sprog end dansk.

Sagsfremstilling

Baggrund

Kommunalbestyrelsen besluttede i september 2012 at gennemføre et kvalitetsløft for kommunens folkeskoler. Kvalitetsløftet havde en hovedmålsætning om, at forældretilfredsheden skulle være høj/meget høj i 2016. Derfor blev det besluttet, at der skulle gennemføres en forældretilfredshedsundersøgelse i henholdsvis 2014 og 2016. Undersøgelsen blev efterfølgende udvidet til også at omfatte tilfredsheden med kommunens SFO- og klubtilbud, da mange forældre også benytter disse tilbud.

Formålet med undersøgelsen i år er at give et billede af forældretilfredsheden i 2016, som kan sammenlignes med forældretilfredsheden i 2014 for at vise udviklingen og eventuelle forbedringer.

Spørgsmålene i undersøgelsen består af standardiserede spørgsmål, som er udviklet og kvalitetssikret af KL. Siden 2014 har KL tilføjet nye spørgsmål og enkelte spørgsmål er omformuleret. Dette skyldes bl.a., at pædagoger i højere grad indgår i undervisningen efter folkeskolereformen. Resultaterne i 2014 og 2016 sammenlignes kun, hvis spørgsmålene i de to undersøgelser er sammenlignelige. Nye spørgsmål og justeringer af spørgsmål er markeret med en stjerne i hovedrapporten.

Ligesom i 2014 har repræsentanter fra skole- og klubledelserne, Hvidovre Lærerforening, BUPL og PMF/FOA Hvidovre i samarbejde med Børn og Velfærd haft mulighed for at drøfte spørgerammen samt tilføje enkelte spørgsmål til undersøgelsen.

Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet Epinion, som har stået for at indsamle og analysere besvarelserne. Analyserne præsenteres i to forskellige rapporter:

  • En hovedrapport, der samler de generelle tendenser på tværs af skoler, SFO’er og klubber (bilag 1)
  • Enhedsrapporter til hver skole, SFO og klub, der viser deres specifikke resultater

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 23. september til den 23. oktober 2016. Forældrene havde mulighed for at besvare spørgeskemaet på fem forskellige sprog: dansk, engelsk, tyrkisk, arabisk og urdu.

For særligt at imødekomme forældre, som ikke bor sammen, har begge forældre haft mulighed for at besvare spørgeskemaet, da de kan have forskellige opfattelser af forholdene på deres barns skole. Der er i alt afgivet 4236 besvarelser for 3.626 børn. Svarprocenten er 62 %.

Forældrene har angivet deres tilfredshed på en 5-kategori skala, der går fra meget utilfreds til meget tilfreds. 1 angiver meget utilfreds og 5 angiver meget tilfreds.

Undersøgelsens resultater

Langt de fleste forældre er samlet set tilfredse eller meget tilfredse med deres barns skole, SFO eller klub.

Tabel 1: Forældretilfredsheden i 2014 og 2016 på hhv. skole, SFO og klub

Institution og årstal

Tilfreds/meget tilfreds*

Hverken/eller*

Utilfreds/meget utilfreds*

Skole 2016

Skole 2014

78 %

69 %

15 %

19 %

8 %

12 %

SFO 2016

SFO 2014

72 %

81 %

16 %

14 %

11 %

6 %

Klub 2016

Klub 2014

85 %

86 %

12 %

12 %

3 %

2 %

*På grund af afrunding summerer tallene i tabellen ikke altid til præcis 100 %.

Af tabellen ovenfor fremgår det, at der er sket en forbedring af forældretilfredsheden på skoler siden 2014. For klub er tilfredsheden stort set uændret, og for SFO’erne er forældretilfredsheden faldet siden 2014.

Undersøgelsen viser også, at tilfredsheden varierer, alt efter hvilken skole, SFO eller klub børnene benytter.

Kvalitetsløftets mål

Et af kvalitetsløftets målsætninger var, at forældretilfredsheden skulle være høj eller meget høj i 2016.

Forældretilfredsundersøgelsen viser, at 78 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns skole. Der er således en stor andel af forældrene, der samlet set er tilfredse med deres barns skolegang, og der er sket en stor fremgang på 9 % siden 2014.

Ligeledes er andelen af utilfredse/meget utilfredse forældre faldet fra 12 % til 8 % i 2016, hvilket er en forbedring, men det giver naturligvis behov for et fortsat fokus på den generelle forældretilfredshed.

Lokale handleplaner

Hovedrapporten indeholder resultaterne for den gennemsnitlige tilfredshed med alle kommunens skoler, SFO’er og klubber. Tilfredsheden med de forskellige aspekter vedrørende det enkelte barns skole, SFO og klub kan variere betydeligt, alt efter hvilket tilbud barnet benytter.

Børn og Velfærd vil derfor sikre, at den enkelte skole, SFO og klub udarbejder handleplaner, der beskriver, hvordan tilbuddene fremadrettet vil arbejde med de punkter, hvor der er plads til forbedring.

Handleplanen skal udformes i dialog med skolebestyrelserne og bestyrelserne i klubberne. Samtidig skal den enkelte skole, SFO og klub også lægge deres individuelle rapport på deres hjemmeside, så rapporterne er offentligt tilgængelige for forældrene. Endelig skal hver skole, klub og SFO sikre, at handleplanen med opfølgningen på resultaterne kommunikeres ud til alle forældre på møder samt gennem Intra og hjemmeside. Tidsplan for arbejdet med forældretilfredshedsundersøgelsen fremgår af bilag 2.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kvalitetsløftet af folkeskolerne blev besluttet af Kommunalbestyrelsen den 25. september 2012.  I den forbindelse blev der afsat midler fra kvalitetsløftsmidlerne til gennemførelse af forældretilfredshedsundersøgelser i 2014 og 2016.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Hovedrapport forældretilfredshed 2016 (pdf)
  2. Bilag 2 - Tidsplan for arbejdet med forældretilfredshedsundersøgelse (pdf)

8. Forslag til nye regler for kapacitetsopgørelse i SFO'er og klubber

Beslutningstema

Et øget børnetal i visse områder af kommunen har medført større pres på SFO’erne og klubbernes kapacitet. Den forlængede skoledag betyder samtidig, at kapaciteten ikke udnyttes optimalt.

Regler for opgørelse af SFO’er og klubbers kapacitet har ikke været ændret siden før 1998. Børn og Velfærd har udarbejdet et forslag til en ny kapacitetsopgørelse for SFO’er og klubber. Forslaget til de nye regler for kapacitetsopgørelse foreslås sendt i høring hos Børn og Velfærds ForvaltningsMED, skolebestyrelser og bestyrelserne hos de selvejende klubber.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget  

  1. at Børne- og Undervisningsudvalget godkender, at forslag til nye regler for kapacitetsopgørelse sendes i høring i Børn & Velfærd’s ForvaltningsMED, skolebestyrelser samt bestyrelserne af de selvejende klubber.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-01-2017

Godkendt.

Sagsfremstilling

Ændret udnyttelse af kapaciteten i SFO’er og klubber

I forlængelse af skolereformen og den længere skoledag har børnene og de unges brug af henholdsvis SFO’er og klubber ændret sig. De længere skoledage har ikke resulteret i markante ændringer af medlemstallene, men tilbuddene bliver brugt i færre timer end tidligere.

Det færre antal timer, som børnene og de unge opholder sig i fritidstilbuddene betyder, at kapaciteten ikke udnyttes optimalt, da de nuværende regler for kapacitetsopgørelse er fastsat, før de forlængede skoledage blev en realitet, og fritidshjemmene blev omdannet til SFO’er. Hertil kommer, at mange af kommunens SFO’er er flyttet ind på skolerne, hvilket muliggør sambrug af lokaler sammen med skolen. Dette tages der ikke højde for i de nuværende opgørelser.

Dertil kommer, at der i visse områder af kommunen ses et øget børnetal. Det betyder et større pres på SFO’erne og klubbernes kapacitet.

På den baggrund har Børn og Velfærd udarbejdet et forslag til nye regler for kapacitetsopgørelsen i kommunens SFO’er og klubber. Forslaget til de nye regler har været drøftet med BUPL, der ser positivt på ændringerne.

Regler for kapacitetsopgørelse – nuværende og forslag til nye

De nuværende regler for kapacitetsopgørelser relaterer sig til det tidligere lovkrav, der var til indretning af daginstitutioner, fritidshjem og klubber, og er fastsat af Kommunalbestyrelsen før 1998.

I forhold til forslaget om nye regler, så vil de nuværende regler stadig være gældende for SFO’erne. Dog bliver det muligt at medtænke skolernes lokaler i de skolebeliggende SFO’er, såfremt de er til rådighed i dagtimerne. Derved bliver det muligt at tilpasse kapaciteten til det aktuelle børnetal i SFO’en, hvor der er pladsgaranti for børn, der går på skolen, ved at justere på omfanget af sambrug af lokaler med skolen.

I forhold til klubberne betyder forslaget til nye kapacitetsopgørelser at:

  • Byggelegepladser vurderes ud fra deres funktion, hvor udearealet er det vigtigste aktivitetsrum.
  • Der i SFO 2 + 3 i langt højere grad indgår nogle faglige vurderinger af anvendelighed, mulighed for benyttelse af øvrige lokale fx gymnastiksal eller andre faglokaler på skolerne.
  • Det er forvaltningen, der i samarbejde med klubbens ledelse og arbejdsmiljø-/tillidsrepræsentanten udarbejder forslag til den fysiske kapacitet.

Af bilaget fremgår en oversigt over kapacitetsopgørelsen for de enkelte klubber ved henholdsvis de nuværende regler og ved forslag til nye regler. Desuden fremgår en oversigt over de faktiske børnetal pr. 1. maj 2016.

Institution

Nuværende regler

Forslag til nye regler

SFO

2 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem.

2 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem.

Der kan merindskrives op til 10 % i de skolebeliggende afdelinger under henvisning til, at SFO’en kan benytte skolens faglokaler, fx sløjd, formning og gymnastiksale.

SFO 2

(4.-5. kl.)

(SFO Gungehus)

1,1 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem.

1,1 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem.

Bygge-legepladser

1 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem i dagklubben.

1 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem i dagklubben, med et tillæg på 25 % på den samlede kapacitet for deres udeareal.

Klubber

1 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem i dagklubben.

1 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem i dagklubben.

For skolebeliggende klubber (SFO2-3) gælder, at der kan merindskrives op til 5 % i forhold til det fysiske max.,  under henvisning til, at SFO2-3 kan benytte skolens faglokaler, fx sløjd, formning og gymnastiksale.

Høring

Forslag til nye kapacitetsopgørelser sendes i høring hos BV’s ForvaltningsMED, skolebestyrelserne og bestyrelserne for de selvejende klubber. Høringen vil finde sted over en periode på fire uger fra den 6. januar 2017 til den 3. februar 2017. Herefter behandles forslag til den nye timefordelingsplan i:

  • I Børne- og Undervisningsudvalget den 9. marts 2017
  • I Økonomiudvalget den 20. marts 2017
  • I Kommunalbestyrelsen den 28. marts 2017. 

Retsgrundlag

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 42, at arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det fremgår ligeledes, at anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Derudover tager reglerne for indretning af SFO’er og klubber  udgangspunkt i bygningsreglementet af 2015, kap. 31.

Politiske beslutninger og aftaler

Sidste regulering af reglerne for kapacitetsopgørelse er sket før 1998.

Økonomiske konsekvenser

En ændring i opgørelsen af SFO’erne og klubbernes kapacitet har samlet set ingen økonomiske konsekvenser, da klubbernes budgetter bygger på det faktiske børnetal.

Bilag

  1. Opgørelse over kapacitet og udnyttelsesgrad i Hvidovres klubber (pdf)

9. Pædagogisk tilsyn med SFO og Klubber

Beslutningstema

Forvaltningen har i henhold til Kommunalbestyrelsens beslutning på møderne den 6. november 2014 og den 25. august 2015 gennemført tilsyn med SFO og klubber for skoleåret 2015/2016.

Tilsynet omfatter alene den pædagogiske del af SFO og klubbers drift.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage tilsynet til efterretning

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-01-2017

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der gennemføres pædagogisk tilsyn med kommunens SFO’er og klubber én gang om året.

På Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 6. november blev det besluttet at gennemføre separate tilsyn med SFO’erne i en toårig overgangsperiode. Efterfølgende vil SFO’erne være en del af tilsynet med skolen. Tilsynet for skoleåret 16/17 er det sidste separate tilsyn med SFO’erne.

Tilsynet med de selvejende klubber vil fortsætte fremadrettet.

Koncept for det pædagogiske tilsyn

Tilsynet består af en spørgeskemaundersøgelse med en efterfølgende kvalitetssamtale med repræsentanter fra Skole- og Klubafdelingen.

Spørgeskemaundersøgelsen for både SFO og klubber er bygget op om fire overordnede temaer med mulighed for uddybning. Temaerne er:

SFO

Klubber og SFO 2+3

Den fysiske og organisatoriske ramme

Den pædagogiske ramme

Den pædagogiske ramme

Pædagogens rolle i klub og undervisning

Pædagogens rolle i SFO og skole

Ledelse og samarbejde

Ledelse og samarbejde

Medarbejdernes kvalifikationer

Alle 15 tilsyn (9 med SFO’er inkl. SFO 2+3 og 6 med selvejende klubber) er blevet gennemført i perioden september – oktober.

Tendenser i tilsynet med SFO’er

Nedenstående er de overordnede tendenser fra tilsynet med SFO’erne.

Den fysiske og organisatoriske ramme

  • Hovedparten har eller planlægger at gennemføre større eller mindre strukturelle ændringer. Det drejer sig f.eks. om anderledes anvendelse af lokaler, anden sammensætning af børnegrupper eller ændret personalefordeling. Alle ændringer er sket på baggrund af pædagogiske overvejelser om, hvordan der kan skabes de bedste rammer for børnene.

Den pædagogiske ramme

  • Hovedparten af SFO’erne har arbejdet med kommunens ”Mål og indholdsplaner” for SFO’er og lavet lokale fortolkninger. Enkelte er stadig i den indledende fase med arbejdet.
  • De fleste steder giver de udtryk for, at der er sammenhæng i den pædagogiske praksis mellem skole og SFO. Det er begrænset, hvor meget der samtænkes aktiviteter mellem skole og SFO. Ledelserne giver udtryk for, at det er et bevidst valg for at tydeliggøre forskellen mellem skole og fritidsdel. 

Pædagogernes rolle i SFO og undervisning

  • Hovedparten har en stillingsstruktur, der tilgodeser pædagogernes dobbelte arbejdsfelt. Pædagogerne er gode til at sætte deres kompetencer i spil i undervisningen.
  • Hovedparten har fælles planlægning mellem pædagoger og lærere i de enkelte team eller på tværs af årgangene. Der er stor variation i, hvordan det er organiseret, men fælles er, at ledelsen har sat en fast ramme for, hvor og hvornår der samarbejdes.

Ledelse og samarbejde

  • På syv af de ni skoler er det lykkedes at samle ledelsen på skolen, således at SFO-lederen har kontor i sammenhæng med resten af skolens ledelsesteam.
  • På fem ud af ni af skolerne har SFO-lederen opgaver, der rækker ud over SFO’en. Opgaverne strækker sig fra leder af den samlede indskoling til at have ansvar for samarbejdet med daginstitutionerne.

Tendenser i tilsynet med klubberne og SFO 2 + 3

Nedenstående er de overordnede tendenser fra tilsynet med klubberne og SFO 2+3. I nedenstående omtales de samlet som klubberne.

Den pædagogiske ramme

  • Alle klubber har kendskab til kommunes ”Mål og indholdsplaner” og har udarbejdet lokale fortolkninger.
  • Klubberne samtænker pædagogik med skolerne, selv om de modtager børn og unge fra mere end én skole. Der sker kun en begrænset samtænkning mellem undervisning og fritidsdel.

Pædagogernes rolle i klub og undervisning

  • Generelt tilgodeser alle klubber pædagogernes dobbelte arbejdsfelt.
  • Der er forskellige erfaringer med, hvordan og i hvilket omfang det er lykkedes at sætte pædagogernes kompetencer i spil i undervisningen. Ligeledes er det begrænset, i hvilket omfang pædagogerne deltager i en fælles planlægning sammen med lærerne.

Ledelse og samarbejde

  • Hovedparten af lederne vurderer, at de har de nødvendige ledelseskompetencer og personaleressourcer til at løse ledelsesopgaven i klubben.
  • Hovedparten af klublederne vurderer, at samarbejdet med skolerne fungerer tilfredsstillende.

Medarbejdernes kvalifikationer

  • Lederne mener i høj grad, at pædagogerne har de nødvendige kvalifikationer til at løse den pædagogiske opgave i klubberne. Dog peges der på, at eksempelvis digital dannelse og konflikthåndtering er områder, hvor pædagogerne med fordel kan blive bedre.

Konklusion på det pædagogiske tilsyn

På baggrund af det pædagogiske tilsyn er det Skole- og Klubafdelingens samlede vurdering, at alle SFO’er og klubber lever op til den kommunalt vedtagne ”Mål og indholdsbeskrivelse”.

Ligeledes vurderes det, at alle institutioner leverer et kvalificeret tilbud til børnene og de unge.

Alle institutioner lever op til det formelle krav om minimum 60 % uddannede i den samlede personalegruppe.

Retsgrundlag

Tilsyn med klubberne føres efter dagtilbudslovens § 5. Der er ingen formelle krav om et særligt tilsyn med SFO. Dette ligger normalt i skolernes kvalitetsrapport.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 6. november 2014, at der de første to år efter overgang til SFO skulle føres separat tilsyn med SFO’erne i lighed med de tidligere tilsyn på fritidshjemmene. Tilsynet 2016/17 vil derfor blive det sidste tilsyn med SFO som selvstændigt tilsyn.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Anbefalinger og vurderinger (docx)

10. Nyt lejemål til H-House, Pottemagerporten 20

Beslutningstema

Familie- og Dagtilbudsafdelingen har indgået en kontrakt på lejemålet Pottemagerporten 20 hos KAB med det formål at rumme H-House, der er en del af XYZ-House.

I sagen skal lejemålet godkendes og der skal træffes beslutning om deponering eller udnyttelse af ledig kapacitet på lånerammen. I henhold til lånebekendtgørelsen skal der enten benyttes ledig kapacitet i lånerammen eller deponeres midler.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at lejekontrakt indgået pr. 1. august 2016 på lejemål til H-House i Pottemagerporten 20 godkendes
  2. at godkende anvendelse af råderum i kommunens låneramme på 1,2 mio. kr. vedrørende deponering til lejemålet H-House, Pottemagerporten 20

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-01-2017

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

I august 2012 godkendte Kommunalbestyrelsen, at der blev indgået lejemål af H-House på Avedøre Tværvej 64, således at det daværende X, Y og Z blev udvidet med endnu et hus. XYZH-House er et tilbud til de 15-18-årige unge, der anbringes uden for hjemmet.

Det midlertidige lejemål blev indgået for perioden 1. april 2012 til 31. marts 2014. I maj 2014 godkendte Kommunalbestyrelsen, at lejemålet blev forlænget med 2 år, således at det endeligt udløb den 31. marts 2016.

I perioden 1. april 2016 til 31. juli 2016 boede 2 unge fra H-House i lånte værelser på Porten og 2 unge kom ud at bo i egne lejligheder.

Den 1. august 2016 blev der indgået et nyt lejemål for H-House i Pottemagerporten 20.

Huslejen for lejemålet udgør årligt 110.400 kr. og 24.075 kr. i indskud.

I forbindelse med den oprindelige kontrakt på Avedøre Tværvej 64 blev det undersøgt i Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvilke regler der er gældende for deponering ved en midlertidig udlejningsaftale. Svaret var, at der ikke skal deponeres, når der er tale om akut pladsbehov og lejemålet er tidsbegrænset.

Der er nu indgået en permanent lejekontrakt for H-House i Pottemagerporten 20, hvilket indebærer, at Hvidovre Kommune skal deponere midler svarende til den højeste af følgende værdier: seneste offentlige ejendomsvurdering eller udlejers anskaffelsespris/ opførelsespris inkl. moms.

Deponeringsbeløbet er udregnet til 1.189.200 kr. ud fra den seneste offentlige ejendomsvurdering.

Regler for ”anvendelse af ledig låneramme” eller ”deponering” ved indgåelse af lejemål

Når en kommune har indgået lejemål skal kommunen enten udnytte ledig kapacitet i den samlede kommunale låneramme eller deponere et beløb, som beskrevet ovenfor.

Denne ordning (lånebekendtgørelsen) er begrundet i overordnede samfundshensyn samt i hensynet til kommunens fremtidige disponeringsfrihed (at der ikke lægges for mange byrder på fremtidige kommunalbestyrelser).

Lånerammen opgøres som kommunens faktiske udgifter til bl.a. energibesparende foranstaltninger og lån til betaling af ejendomsskatter for pensionister. Der kan opstå ledig kapacitet på kommunens låneramme, når behovet for lån ikke har været så stort som budgetteret.

Ved deponering er perioden på 25 år svarende til den maksimale lånetid for lån, som en kommune kan optage. Det deponerede beløb bindes i en 10-årig periode og frigives herefter med 1/15 årligt de resterende 15 år.

På nuværende tidspunkt vurderes det, at der er ledig kapacitet på kommunens låneramme i 2016.Det anbefales derfor at 1,2 mio. kr. reserveres af den ledige låneramme til lejemålet i Pottemagerporten 20 i Avedøre.

Retsgrundlag

Deponering vedrørende indgåelse af lejemål sker i henhold til ”Vejledning 9097 af 19-02-2012 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.”

Reglerne om kommunernes låntagning, meddelelse af garantier m.v. – ”lånebekendtgørelsen” er udstedt med hjemmel i den kommunale styrelseslov.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til nuværende lejemål udgør fra 1. januar 2017 i alt 110.400 kr. årligt. Udgiften til det midlertidige lejemål (Avedøre Tværvej 64) udgjorde ca. 114.000 kr. om året.

Udgiften er finansieret inden for Børn og Velfærds ramme til børne- og familieområdet.

Der er i budget 2016 forudsat lånefinansiering på 30 mio. kr. Det vurderes, at der er ledig låneramme således at denne kan reduceres som alternativ til deponering.


11. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-01-2017

Mette Dencker (O) spurgte til personsag. Forvaltningen svarede på mødet.

Personsagen drøftes på et lukket punkt på et kommende møde og den principielle del af spørgsmålet om serviceniveau drøftes på den åbne dagsorden.