Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 16. august 2016

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 16. august 2016
Mødetidspunkt: Kl. 09:00
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Maria Durhuus (A)

Fraværende med afbud

  • Mette Dencker (O)

Bemærkninger

Mikkel Dencker deltog i stedet for Mette Dencker.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 16-08-2016

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 16-08-2016

Den konstituerede Børne- og Velfærdsdirektør orienterede om invitation fra Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling til at ansøge om deltagelse i projekt vedr. intensive læringsforløb med kortere skoledage på interne skoler. Forvaltningen påtænker at udarbejde en. Ansøgningen vil blive forelagt Børne- og Undervisningsudvalget.


3. Budget 2017-2020 - Børne- og Undervisningsudvalget

Beslutningstema

Udvalget drøfter status for eget område af Budget 2017.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at drøfte budgetsituationen for udvalgets område set i lyset af basisbudgettet, økonomiaftalen mellem Regeringen og KL, og kommunens økonomiske situation samt Økonomiudvalgets beslutning om ubalance i budget 2017
  2. at drøfte Direktionens katalog for eget område
  3. at tage stilling til takster for 2017 på udvalgets område
  4. at udvalgets bemærkninger oversendes til Økonomiudvalgets 1. behandling

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 16-08-2016

Ad 1. Drøftet.

Ad 2. Drøftet.

Udvalget bemærkede følgende:

-Ønske om notat om brug af samt formidling om Familieliv Hvidovre, Skilsmisserådgivningen, tilbud til overvægtige børn og sorggrupperne.

-Ønske om notat om muligheder for netværksanbringelser samt afdækning af graden af brug af netværksanbringelser i dag.

-Ønske om notat om mulighederne for at nedsætte varigheden af anbringelser.

-Ønske om notat om med en beregning en stigning på forældrebetalingen til SFO på hhv. 200, 225 og 250 kr.

-Ønske om notat om hvordan model c på musikskolen kan gennemføres.

-Ønske om uddybende notat om normeringerne på dagtilbudsområdet i Hvidovre kontra Rødovre Kommune. Herudover ønskes en afdækning af hvordan Rødovre kan drive dagtilbud for væsentlig færre midler end Hvidovre. Endelig ønskes et overblik over brug af midler til bleer i hhv. dagplejen, vuggestuer og børnehaver.

-Gruppe A og Gruppe O foreslog, at der ændres på udgiften til Eliteidrætslinjen for 2017 og fremover, således at de 300.000kr forbliver på foreningsområdet og de resterende 400.000kr bliver en udgift på skoleområdet.

Ad 3. Godkendt.

Ad 4. Godkendt.

Sagsfremstilling

I forlængelse af den indgåede Økonomiaftale mellem Regeringen og KL har Social- og Indenrigsministeriet den 30. juni udmeldt de enkelte kommuners indtægtsrammer. Disse viser, at der vil være en forventet budgetubalance på knap 58,3 mio. kr. for 2017.

Der er flere årsager til ubalancens opståen, hvoraf de vigtigste elementer er, at der generelt forventes forbedret økonomi i Danmark i 2017, ligesom målingen af hvordan det går i Hvidovre sammenholdt med andre kommuner viser, at det går relativt bedre i Hvidovre.

Borgmesteren har i forlængelse af ministeriets rammeudmeldingen bedt Direktionen om at udarbejde et katalog til brug for de fortsatte politiske drøftelser til Budget 2017.

Økonomiudvalget har den 2. august afholdt ekstraordinært møde grundet den konstaterede ubalance og Økonomiudvalget har på den baggrund konstateret, at der i forhold til budgetprocessen skal arbejdes videre med en ubalance på 35 mio. kr.

Herudover noterer Økonomiudvalget at tilskud fra § 19 puljen (særtilskud til hovedstadskommuner med økonomiske vanskeligheder) endnu ikke kendes og kan have en positiv påvirkning på balancen.

Økonomiudvalget ønsker at det enkelte fagudvalg – med udgangspunkt i Direktionens katalog drøfter budget 2017 for eget område.

Til brug for dette fremsendes Direktionens katalog for de fortsatte politiske drøftelser til imødegåelse af den konstaterede ubalance.

Direktionens katalog er opgjort i tabelform og ved læsning bør det iagttages, at kataloget baserer sig på de budgetafdækninger, som forvaltningerne har udarbejdet i perioden februar til april.

Budgetafdækningerne dækker alle områder, men i oversigten indgår alene de områder, som omfatter et økonomisk potentiale.

Afdækningerne er objektive beskrivelser af det enkelte område, de økonomiske rammer samt sammenligninger i forhold til andre kommuner.

Afdækningerne adresserer som følge heraf ikke hvor eventuelle besparelser foreslås indhentet, idet dette vil være en politisk prioritering i første omgang i fagudvalg og efterfølgende i Kommunalbestyrelsen.

For hver afdækning er følgende opgjort i kataloget:

·Den samlede økonomiske ramme for området (kolonnen ”Økonomisk ramme”) og i () fremgår områdets lønsum

·Den opgjorte afvigelse i mio. kr. mellem niveauet for Hvidovre Kommune og et kommunerelevant gennemsnit (kolonnen ”økonomisk potentiale”)

·Med udgangspunkt i ovenstående to punkter har Direktionen vurderet, hvor der - ud fra et administrativt synspunkt kan anvises mulige besparelsespotentialer. Det er sket under hensyntagen til kendskabet til den bestående drift og det bestående serviceniveau. Dette er opgjort for 2017 og for 2018-2020 (kolonnerne ”Vurdering 2017” og ”Vurdering 2018-2020”). På enkelte områder vil en reduktion af udgiftsniveauet have betydning for brugerbetaling og på disse områder fremgår nettoeffekten i ().

·Bemærkninger til de enkelte områder.

·Konsekvenser, herunder personalemæssige – her er opgjort, hvilke personalemæssige konsekvenser det angivne beløb ville have, såfremt hele beløbet skulle findes ved personalereduktion.

For nogle af vurderingerne betyder det, at der er tale om bortfald af økonomi til de nævnte aktiviteter – og for andre er der tale om reguleringer. For de områder, hvor der er tale om reguleringer, er de konkrete konsekvenser endnu ikke opgjort udover den anslåede udmøntning ved fuld udmøntning gennem personalereduktion. Det skyldes ikke mindst, at udmøntning kan finde sted på forskellige måder, afhængigt af forslag. Materialet er dermed tænkt som en ramme til brug for de fortsatte politiske drøftelser af budget 2017.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Indstillingen skal ses som et led i budgetprocessen for 2017-2020 jf. beslutning i Økonomiudvalget 1. februar 2016. Budgetprocessen er derudover drøftet på møder i Økonomiudvalget den 23. maj 2016 og den 21. juni 2016.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Bilag

  1. Direktionens katalog til brug for budget 2017 (pdf)
  2. Afdækkende analyser til Udvalg (pdf)
  3. Budgetrapport 2017-2020 til udvalg (pdf)
  4. Takster til udvalg 2017 (pdf)

4. Økonomirapportering pr. 30. juni 2016 - Børne- og Undervisningsudvalget

Beslutningstema

Økonomi og Børn og Velfærd har med udgangspunkt i de allerede kendte forudsætninger, herunder de 6 første måneders forbrug, foretaget en vurdering af budget 2016 på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

Vurderingen indgår i udarbejdelsen af kommunens halvårsregnskab.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage økonomirapportering pr. 30. juni 2016 til efterretning

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 16-08-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Økonomi og Børn og Velfærd har med udgangspunkt i de allerede kendte forudsætninger, herunder seks måneders forbrug, foretaget en vurdering af forventet regnskab 2016.

Derforventes på nuværende tidspunkt merudgifter på op til 3,6 mio. kr. på udvalgets område inden for servicerammen.

Merforbruget kan direkte henføres til dagtilbudsområdet, hvor børnetallet generelt er langt højere end forudsat – godt 60 flere børn i  kommunens egne dagtilbud.

Såfremt befolknings- og børnetalsprognose allerede i 2015 havde kunnet forudse disse flere børn ville merudgiften på 3,6 mio. kr. have indgået som en teknisk korrektion af demografien i budget 2016. De senere år har vist et væsentligt ændret tilflytningsmønster, og der har ikke været taget højde for det væsentlige forøgede antal mindre børn.

Til orientering for Børne- og Undervisningsudvalget:

På Kommunalbestyrelsens møde den 21. juni 2016 blev handleplan vedrørende det specialiserede voksenområde forelagt. Som en del af budgetoverholdelsen på området vedtog Kommunalbestyrelsen, at Børn og Velfærd skulle arbejde videre med model 2, som bl.a. indeholdt forslag om overflytning af i alt 6 mio. kr. i 2016 og 4 mio. kr. i 2017 fra børneområdet og sundhed og træning til det voksenspecialiserede område.

Udmøntningssagen forelægges særskilt for Social- og Sundhedsudvalget på møde i august og forventes herefter behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen på disses møder i august.

Der foreligger forslag til udmøntning af model 2 til medfinansiering af merforbrug på det voksenspecialiserede område for i alt 6 mio. kr. i 2016 og 4 mio. kr. i 2017.

Af de 6 mio. kr. i 2016 vedrører 2,5 mio. kr. udgiftsområder under Social- og Sundhedsudvalget, mens 2 mio. kr. henhører under Børne- og Undervisningsudvalget og de resterende 1,5 mio. kr. henhører under Økonomiudvalget. I 2017 fordeler de 4 mio. kr. sig med 1 mio. kr. under Social- og Sundhedsudvalget, mens de resterende 3 mio. kr. henhører under Børne- og Undervisningsudvalgets område.

På Børne- og Undervisningsudvalgets område omfatter de henholdsvis 2,5 mio. kr. i 2016 og 3 mio. kr. i 2017 følgende:

Ændring af anbringelsestype

Der er de senere år sket et fald i antal anbringelser i Hvidovre Kommune. Det skyldes bl.a. et større fokus på forebyggende foranstaltninger. Samtidig er der ved at ske en oplægning af anbringelsestyper. Det forventes, at der fremover i højere grad vil blive benyttet netværksanbringelser i stedet for anbringelse i familiepleje og familiepleje i stedet for anbringelse på en døgninstitution. Det vil kunne give en besparelse, hvoraf 1,5 mio. kr. kan gå til voksenspecialområdet i 2016 og 2017.

Mere effektivt familiecenter

Familiecenter Poppelgården er gennem de senere år vokset både mht. opgaver og medarbejdere. I den forbindelse er der lavet en stor indsats med at udvikle centret. Dette arbejde er nu nået så langt, at forvaltningen vurderer, at der er mulighed for at effektivisere i familiecenteret med i alt 0,5 mio. kr. i 2016 og 2017.

Flere pædagoger i daginstitutioner

Med aftalen for 2017 mellem KL og Regeringen indgår de hidtil givne midler ”Mere pædagogisk personale i dagtilbud” som bloktilskud. Det foreslås, at 1 mio. kr. heraf anvendes til at finansiere merforbruget på voksenspecialområdet i 2017.

Retsgrundlag

I medfør af Lov om Kommuners styrelse § 37, stk. 2, § 38, stk. 2, § 40, stk. 4, § 45, stk. 1, § 45 a, stk. 1, § 46 og § 57, stk. 1 og 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 186 af 19. februar 2014, fastsættes:

Halvårsregnskabet aflægges af Økonomiudvalget eller magistraten til Kommunalbestyrelsen, inden Økonomiudvalget udarbejder forslag til næste års budget til kommunalbestyrelsen, jf. § 2, stk. 1.

Politiske beslutninger og aftaler

Afrapporteringen til udvalget indgår i Økonomiudvalgets samlede afrapportering af kommunens halvårsregnskab og forventede regnskab 2016 til Kommunalbestyrelsen.

Økonomiske konsekvenser

I økonomirapporteringen pr. 30. juni 2016 forventes samlede merudgifter på 3,5 mio. kr. på områder inden for servicerammen på Børne- og Undervisningsudvalgets område.


5. Studietur til Rom

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget har bedt forvaltningen om at udarbejde et forslag til et program for en studietur til Rom. Udvalget ønsker at studere madkultur i offentlige institutioner. Forslag til deltagerkreds, program og budget for rejsen indstilles til godkendelse.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende at medlemmerne af Børne- og Undervisningsudvalget, samt tre repræsentanter fra forvaltningen tager på studietur til Rom fra onsdag den 9. november til fredag den 11. november 2016
  2. at godkende forslag til program for studierejse til Rom
  3. at godkende budget for studierejsen

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 16-08-2016

Ad 1. For Gruppe O, V og Kashif Ahmad (UP)

          Imod Gruppe A.

Anbefales godkendt.

Ad 2. For Gruppe O, V og Kashif Ahmad (UP)

Imod Gruppe A.

Anbefales godkendt.

Ad 3. For Gruppe O, V og Kashif Ahmad (UP)

Imod Gruppe A.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget bad på udvalgsmødet den 2. juni 2016 forvaltningen om at udarbejde et forslag til et program for en studietur for udvalget til Italien. Italien er kendt for at have en veludviklet madkultur. Det gælder også mad i offentlige institutioner, f.eks har Italien nogle af de ældste og mest veletablerede skolemadssystemer i Europa. Maden er typisk lokalt produceret, består af friske råvarer og efterlever høje standarder. Skole og institutioner inddrager i vidt omfang mad i deres aktiviteter.

Rom har gennem flere år politisk prioriteret mad højt. Det gælder både i dagtilbud og i skolen. I skolerne er mad, spisning og kendskab til madens oprindelse, historie og tilberedning en del af undervisningsplanen.

Det er disse forhold Børne- og Undervisningsudvalget ønsker at studere nærmere. Udvalget ønsker at få inspiration til hvordan mad og måltider kan udvikles yderligere i Hvidovre Kommunes skoler og dagtilbud, både i forhold til kvalitet og som en del af de daglige aktiviteter i skoler og dagtilbud.

Det forslås, at turen afholdes fra onsdag den 9. november til og fredag den 11. november 2016. Det forslås ligeledes at det er medlemmer af Børne- og Undervisningsudvalget, samt tre repræsentanter fra forvaltningen der deltager i studieturen.

Forslag til program for turen

Det skal understreges, at forslag til program er foreløbigt, da der endnu ikke er indgået konkrete aftaler. Det afventer, at der er truffet beslutning om, at studieturen bliver gennemført.

Onsdag d. 9. november

Ankomst til Rom først på eftermiddagen.

Generelt oplæg om madkultur for børn og unge i Italien. Formålet er at sætte en ramme for studieturens forskellige besøg, og påvise forskelle og ligheder i madkultur i Italien og Danmark.

Torsdag d. 10. november

Møde med lokale politikere. Formålet er at høre om Roms organisering af madordninger, udvikling af området, samt deres tanker om mad i dagtilbud og på skoler generelt.

Besøg i dagtilbud. Formålet er dels at høre om dagtilbuddets overvejelser i forhold til den mad, der serveres (f.eks. pædagogiske og sundhedsmæssige overvejelser), dels at overvære en spisesituation.  Samtidig vil det være muligt, at få en generel viden om dagtilbud i Rom.

Besøg et køkken, hvor der laves mad til skolebørn. Formålet er at undersøge produktionen af mad, hvor råvarerne kommer fra, og hvordan udbringes maden.

Besøg på den danske Ambassade. Formålet er at få et indblik i Italiens og Roms politiske liv.

Fredag d. 11. november

Møde med sundhedsplejen. Formålet er at få viden om, hvad der gøres i Rom for at sætte fokus på mad til spædbørn.

Besøg en skole. Formålet er at tale med skolens ledelse om betydningen af skolemad, få et generelt oplæg om skolerne i Rom samt at blive vist rundt på skolen, herunder se køkkenet og overvære en  spisesituation.

Afgang fra Rom midt på eftermiddagen.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag.

Økonomiske konsekvenser

Studieturen finansieres af Økonomiudvalgets konto 6.42, Rejser og repræsentation, Kommunalbestyrelsen.

Budgettet for studieturen vil under forudsætning af 10 deltagere udgøre ca. 131.450 kr. Der er tale om prisoverslag, idet der ikke er indhentet konkrete tilbud endnu.

Aktivitet

Pris pr. deltager

Pris ved 10 deltagere

Samlet flyrejse

2.000

20.000

Transfer til og fra lufthavn

3.950

2 overnatninger på hotel inkl. morgenmad

3.000

30.000

Frokost og middage

2.500

25.000

Transport under opholdet

6.500

Guide/tolk

7.400

Diæter

860

8.600

Repræsentation/ture

5.000

Konsulentudgift til planlægning af turen

25.000

I alt

131.450


6. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 16-08-2016

Annette Møller Sjøbeck (V) spurgte, om Hvidovre kommunes skoler deltager i projekt om samarbejde med virksomheder om samarbejde om praktikophold. Forvaltningen udarbejder notat herom.

Maria Durhuus (A) spurgte til henvendelse vedr. køleskabe på Gungehusskolen. Forvaltningen svarede på mødet. Udvalget bad om notat med afklaring af, hvad det vil koste at sikre, at alle skolelever kan have deres madpakke opbevaret i køleskab.


7. Ansøgninger om dispensation fra reglerne om frit skolevalg modtaget i sommerferien

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 16-08-2016

Beslutningen om at give dispensation til de to ansøgninger var blevet truffet af formanden. Beslutningen blev taget til efterretning.