Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 1. december 2016

Mødefakta

Dato: Torsdag den 1. december 2016
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (UP)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Maria Durhuus (A)

Fraværende med afbud

  • Mette Dencker (O)

Bemærkninger

Charlotte H. Larsen forlod mødet kl. 19.15. Hun deltog i behandlingen af punkterne 1 - 3, samt punkt 11, som blev behandlet efter punkt 3.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 01-12-2016

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 01-12-2016

Den konstituerede direktør orienterede om følgende:

-Merforbrug på budgettet for specialundervisningen og dagbehandlingen for elever i kommunen.

-To personalesager.


3. Godkendelse af budgettildelingsmodel for inklusion på skoleområdet

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget blev i sommeren 2016 præsenteret for et forslag til en ny budgettildelingsmodel for inklusion i folkeskolen. Forslaget blev efterfølgende sendt i høring.

På baggrund af de indgåede høringssvar skal Kommunalbestyrelsen nu godkende forslaget til den nye budgettildelingsmodel. 

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage høringssvarene til efterretning
  2. at godkende forvaltningens forslag til en ny budgettildelingsmodel
  3. at godkende, at midler til støttepædagoger og –medhjælpere på SFO- og klubområdet fremadrettet indgår i budgettildelingsmodellen.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 01-12-2016

Ad. 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales ikke godkendt.

Udvalget bad forvaltningen om at indhente tilbud på udarbejdelse af budgetmodel baseret på de lokale forhold i Hvidovre Kommune fra ekstern virksomhed. Tilbuddet skal forelægges Børne- og Undervisningsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen med henblik på beslutning om hvorvidt man vil tilslutte sig et tilbud.

Udvalget bad endvidere forvaltningen om at arrangere et dialogmøde med relevante implicerede parter i starten af det nye år.

Forvaltningen orienterede om at en ny budgetmodel først vil kunne træde i kraft fra skoleåret 2018/2019

Ad 3. Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

Udsættes.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-11-2016

Punktet blev udsat til næste møde. Forvaltningen oplyste om at den eksisterende budgetmodel vil fungere indtil en ny budgetmodel er godkendt.

Sagsfremstilling

Børn og Velfærd har gennemført en midtvejsevaluering af den nuværende budgettildelingsmodel for inklusion i folkeskolen.

Evalueringen viste bl.a., at der var behov for at revidere de socioøkonomiske tildelingskriterier i modellen, da der nu findes kriterier, der mere præcist forudser behovet for specialundervisning. Derudover pegede evalueringen på et udbredt ønske om decentralisering af midler til støttepædagoger og støttemedhjælpere, således at tildelingsmodellen på SFO- og klubområdet kommer til at stemme overens med tildelingsmodellen på skoleområdet.

Med udgangspunkt i evalueringen udarbejdede forvaltningen efterfølgende et forslag til en ny budgettildelingsmodel, så den fremover baserer sig på otte socioøkonomiske kriterier, som skolernes socioøkonomiske andel vil blive beregnet ud fra. Forslaget er beskrevet i bilag 1.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede herefter at sende forslaget til den nye tildelingsmodel i høring sammen med et forslag om decentralisering af midlerne på SFO- og klubområdet, så de fremadrettet kommer til at indgå i budgettildelingsmodellen.

Høringssvar

Der er indgået 11 høringssvar og én udtalelse. Forvaltningen har modtaget høringssvar fra Hvidovre Lærerforening, Handicaprådet og alle skolebestyrelser med undtagelse af Langhøjskolen. Langhøjskolen oplyser, at de ikke har indgivet høringssvar, da de er tilfredse med den nye model.

Ingen af de fritliggende klubbers bestyrelser eller BUPL har indgivet høringssvar.

Bilag 2 består af selve høringssvarene, som er nummererede fra 1 til 12. Bilag 3 består af en oversigt over de indgåede kommentarer i høringssvarene samt forvaltningens bemærkninger og svar.

Temaer i høringssvarene

Der er ét høringssvar ud af de 11, som angiver, at de ikke kan tilslutte sig den nye budgettildelingsmodel, men ellers er det mange forskellige områder, der berøres i høringssvarene, og meget få berører de samme problematikker. Forvaltningen har grupperet indholdet ihøringssvarene i nedenstående temaer:

  • Beregningsgrundlaget og modellens faktorer
  • Indfasningsperioden
  • Elever med anden etnicitet end dansk
  • Decentralisering af midler til SFO/klub

Beregningsgrundlag og modellens faktorer

I nogle af høringssvarene ses det som positivt, at tildelingskriterierne i den nye model er mere nuancerede end tidligere. I ét høringssvar er man kritisk i forhold til, om KORA-modellens faktorer kan bruges til Hvidovre Kommunes budgettildelingsmodel. Forvaltningen vurderer, at KORA’s model pt. er den eneste model, som evidensbaseret kan give udregningskriterier i forhold til beregning af skoledistriktets elevgrundlag og elevernes behov for specialundervisning.

I ét høringssvar er man kritisk i forhold til, at midlerne tildeles ud fra skoledistrikt. Man ønsker i stedet, at tildelingen sker ud fra den faktiske elevsammensætning på skolen. Forvaltningen vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt at tildele midler på baggrund af elevgrundlaget i skoledistriktet, da distriktsskolen i henhold til lov om folkeskolen er ansvarlig for, at distriktets elever modtager undervisning.

Endelig er der i ét høringssvar sat spørgsmålstegn ved validiteten af talgrundlaget. Hertil kan forvaltningen oplyse, at alle tal er hentet i Danmarks Statistik, og at forvaltningen ikke vurderer, at det er muligt at finde mere valide tal andre steder.

Indfasningsperioden

To af skolebestyrelserne har bemærkninger til indfasningsperioden; den ene bestyrelse ønsker en hurtigere indfasning, mens den anden ønsker en langsommere.

Forvaltningen vurderer, at der i den foreslåede model er forsøgt at tage højde for skolernes forskellige forudsætninger og udfordringer, og at forslaget er et udtryk for et kompromis.

Elever med anden etnicitet end dansk

Af tre høringssvar fremgår det, at det er problematisk, at den nye model ikke tager hensyn til skoledistrikter med høj koncentration af elever med anden etnisk baggrund end dansk. I et af de tre høringssvar foreslås det yderligere, at der udarbejdes en helt ny model, der tager højde for dette.

Forvaltningen skal gøre opmærksom på, at alle indsatser på dette område ligger inden for Dansk som andetsprog. Dansk som andetsprog er omfattet af budgettildelingsmodellen på almenområdet og får dermed ikke tildelt midler fra specialområdet til inklusion i folkeskolen.

KORA’s undersøgelse viser, at etnicitet er indfanget i flere af de andre kriterier, og at der ikke er empirisk belæg for at lade etnicitet være et selvstændigt kriterium. Det at have en anden etnicitet end dansk betyder nemlig ikke i sig selv, at der er større risiko for at få en diagnose, et handicap eller for at have andre funktionsnedsættelser, der medfører et øget behov for specialundervisning. Eventuelle sociale udfordringer, der kan være forbundet med at have en anden etnicitet end dansk, bliver indfanget i de andre kriterier, såsom forældrenes job, uddannelsesniveau, husstandsindtægt osv.

Forvaltningen vil, når tildelingsmodellen på almenområdet skal revideres i 2017, inddrage den nyeste viden fra KORA på området, herunder viden om betydningen af etnicitet i folkeskolen.

Decentralisering af midler på SFO- og klubområdet

Der er ingen høringssvar, som ikke er positivt indstillede i forhold til decentralisering af de tidligere støttepædagogmidler til SFO- og klubområdet.

Samlet vurdering

Det er forvaltningens samlede vurdering, at høringssvarene giver en række vigtige opmærksomhedspunkter. Det er dog ikke forvaltningens vurdering, at høringssvarene, når de ses samlet, giver anledning til justeringer i forhold til den foreslåede model. På den baggrund indstiller Børn og Velfærd, at Kommunalbestyrelsen godkender den nye budgettildelingsmodel samt forslaget om decentralisering af midler på SFO- og klubområdet.

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 40, stk. 2, at kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed samt træffer beslutning vedrørende bevillinger til skolevæsenet og de økonomiske rammer for de enkelte skoler.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget vedtog den 11. marts 2014 rammerne for inklusionsindsatsen i Hvidovre Kommune. Det blev ved samme lejlighed besluttet, at der skulle iværksættes en midtvejsevaluering af den økonomiske fordeling af midler til skolerne.

Børne- og Undervisningsudvalget blev på mødet den 2. juni 2016 orienteret om evalueringen af tildelingsmodellen. Udvalget besluttede i den forbindelse at sende forvaltningens forslag til en ny budgettildelingsmodel for inklusion i folkeskolen i høring hos kommunens skolebestyrelser, Handicaprådet samt relevante faglige organisationer.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, da den nye budgettildelingsmodel alene medfører en omfordeling af midlerne mellem skolerne.

Personalemæssige konsekvenser

Der kan opstå personalemæssige justeringer i forbindelse med mer- eller mindretildeling til nogle af skolerne. Disse justeringer forventes at kunne håndteres ved overflytninger af personale mellem skolerne eller ved naturlig afgang.

Bilag

  1. Bilag 1 - Dagsordenspunkt vedrørende budgettildelingsmodellen (pdf)
  2. Bilag 2 - Oversigt over høringssvar (pdf)
  3. Bilag 3 - Sammenfatning af høringssvar (pdf)
  4. Svar på Kenneth F. Christensens spørgsmål vedr. inklusionsmodel (docx)

4. Afrapportering af pædagogiske tilsyn på dagtilbudsområdet

Beslutningstema

Der er foretaget det lovpligtige pædagogiske tilsyn i Hvidovre Kommunes dagtilbud i perioden januar 2015 til november 2016. Børn og Velfærd afrapporterer i denne sag tilsynene til Børne- og Undervisningsudvalget.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage afrapportering af pædagogiske tilsyn i dagtilbuddene til efterretning
  1. at tage til efterretning, at næste afrapportering vil blive fremlagt for Børne- og Undervisningsudvalget ultimo 2018.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 01-12-2016

Ad 1. og 2.

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til Dagtilbudsloven er Hvidovre Kommune forpligtet til at føre tilsyn med dagtilbud beliggende i kommunen. Denne afrapportering omhandler det ordinære lovpligtige pædagogiske tilsyn, som føres hvert andet år.

Det ordinære lovpligtige pædagogiske tilsyn består af følgende dele:

  • Ledelsen i det enkelte dagtilbud udfylder institutionsprofil, som sendes til den pædagogiske konsulent.
  • Den pædagogiske konsulent aflægger besøg på fire til syv timers varighed alt efter dagtilbuddets størrelse. Ved besøget foretages observation af praksis, som sammenholdes med det skriftlige materiale, herunder læreplan, som dagtilbuddet har udarbejdet.
  • Der gennemføres tilsynsdialog med udgangspunkt i institutionsprofil, samt observationer fra besøg. Ved dialogen deltager ledelse, personalerepræsentanter og forældrerepræsentanter fra dagtilbuddet samt den pædagogiske konsulent.
  • På baggrund af denne dialog udarbejder den pædagogiske konsulent en tilsynsrapport.
  • Kvalitetssamtale afholdes mellem dagtilbudschef, ledelse og pædagogisk konsulent. På baggrund af denne samtale udarbejder dagtilbuddets ledelse mellem et og tre udviklingsmål, som dagtilbuddet vil arbejde med frem mod næste tilsyn. Efterfølgende sendes der en handleplan til den pædagogiske konsulent.

Opmærksomhedspunkter fra tilsynene

Tilsynsperioden har strakt sig over i alt toogtyve måneder. Det har den betydning, at forholdende, som er beskrevet i tilsynsrapporterne, kan have ændret sig. Der er to dagtilbud, som har fået ny ledelse, og to selvejende dagtilbud er blevet kommunale.

I hele perioden har der været et forholdsvis højt børnetal generelt i Hvidovre Kommune. Det betyder, at langt de fleste dagtilbud har haft et højt børnetal, og i forlængelse heraf en relativ god økonomi. For de fleste daginstitutioner har det høje børnetal og den deraf følgende økonomi betydet, at de har haft mulighed for at bibeholde en fast medarbejderstab og ansætte nye medarbejdere ved stigende børnetal. Da antallet af vuggestuebørn er den faktor, som skaber de største udsving i økonomien, har Mælkebøtten (ren vuggestue) og Dagplejen været økonomisk udfordret pga. udsving i antal vuggestue-/dagplejebørn, da det ikke har været muligt over årene at ”indhente” manglende børn i nogle perioder med merindskrivning i andre. Det skyldes bl.a., at en del forældre fravælger tilbud om plads i ren vuggestue og dagpleje med periodevise tomme pladser til følge.

Administrationsgrundlaget, som foreskriver en fordeling på 60 pct. pædagoger og 40 pct. medhjælpere overholdes af alle dagtilbud. Mere end en tredjedel af dagtilbuddene har flere pædagoger ansat, så de har en fordeling, som hedder 70/30.

I alle dagtilbud vægtes medarbejderudvikling højt. Udviklingen af medarbejderne går hånd i hånd med faglige ambitioner for børnenes udvikling. De fleste dagtilbud har således en eller flere pædagoger med et modul i social inklusion. Mange dagtilbud prioriterer, at alle deres pædagoger skal have dette modul. Herudover arbejdes der med kompetenceudvikling indenfor relationer (Fri for mobberi), sprog (Læseleg) og bevægelse (Rend og hop med Oliver og Ida samt DGI).

Forældresamarbejdet vægtes ligeledes højt i alle dagtilbud, men håndteres meget forskelligt. Tabulex er kommet til i tilsynsperioden, og er det nye digitale kommunikationsredskab, som dagtilbuddene benytter sig af.

De fysiske rammer i kommunens dagtilbud er meget forskellige. Det gælder både inde og ude. De enkelte dagtilbud formår trods den store forskellighed at udnytte rammerne godt og kreativt. Ti års planen for området har løftet niveauet for de fysiske rammer mange steder.

Ved gennemgangen af de pædagogiske læreplaner er det opstillingen af mål, evaluering og børnemiljø, som er en udfordring for langt de fleste. Den oplevede praksis ved besøgene er meget fin, mens den skriftlige dokumentation og evalueringen af denne er mangelfuld flere steder. Flere dagtilbud efterspørger fælles kommunale mål.

Omlægningen af de tværfaglige netværk har haft en stor betydning for dagtilbuddene. Det opleves som meget udbytterigt, at familierådgiveren er kommet tættere på det enkelte dagtilbud, og der er et tæt samarbejde. Oplevelsen er for de fleste, at der er kommet et tidligere fokus på de børn, som er i en udsat position.

Samlet konklusion

Dagtilbudsafdelingen vurderer på baggrund af de gennemførte tilsyn i perioden 2015-2016, samt den løbende daglige dialog, at Hvidovre kommune har dagtilbud, som arbejder meget forskelligt, men samtidig lever op til de krav, som Dagtilbudsloven beskriver. Alle institutioner understøtter de enkelte børns læring, trivsel og udvikling.

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalget godkendte den 2. maj 2011 tilsynsramme for tilsynene.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Bilag

  1. Ramme for tilsyn i Hvidovre Kommunes dagtilbud 0-6 år (pdf)
  2. Institutionsprofil - basiskvalitet (pdf)
  3. Sammendrag af tilsynene på dagtilbudsområdet 2015-2016 (pdf)
  4. Tilsynsrapport - Kastanjehuset/Solgaarden 2015 (pdf)
  5. Tilsynsrapport - Sommerfuglen 2016 (pdf)
  6. Tilsynsrapport - Manegen 2016 (pdf)
  7. Tilsynsrapport - Kirsebærhuset 2016 (pdf)
  8. Tilsynsrapport - Bredalsparken 2016 (pdf)
  9. Tilsynsrapport - Baunevangen 2016 (pdf)
  10. Tilsynsrapport - Kernehuset 2016 (pdf)
  11. Tilsynsrapport - Cassiopeia 2016 (pdf)
  12. Tilsynsrapport - Mælkebøtten 2015 (pdf)
  13. Tilsynsrapport - Solstien 2015 (pdf)
  14. Tilsynsrapport - Rosenhøj 2016 (pdf)
  15. Tilsynsrapport - Ærtebjerg 2015 (pdf)
  16. Tilsynsrapport - Egevolden 2015 (pdf)
  17. Tilsynsrapport - Brostykkevej 2015 (pdf)
  18. Tilsynsrapport - Hvidovregade 47 (pdf)
  19. Tilsynsrapport - Lodsvej 2015 (pdf)
  20. Tilsynsrapport - Enghøj 2015 (pdf)
  21. Tilsynsrapport - Willer 2015 (pdf)
  22. Tilsynsrapport - Frydenhøj 2016 (pdf)
  23. Tilsynsrapport - Humlebien 2016 (pdf)
  24. Tilsynsrapport - Tinsoldaten 2015 (pdf)
  25. Tilsynsrapport - Strandhuset 2016 (pdf)
  26. Tilsynsrapport - Tryllestien 2016 (pdf)
  27. Tilsynsrapport - Cirklen 2015 (pdf)
  28. Tilsynsrapport - Strandmarken 2015 (pdf)
  29. Tilsynsrapport - Vedbyholm 2015 (pdf)
  30. Tilsynsrapport - Dagplejen 2016 (pdf)
  31. Tilsysnrapport Trekløveren 2016 (pdf)
  32. Tilsynsrapport - Immerkær 2016 (pdf)
  33. Tilsynrapport - Oceanet 2016 (pdf)

5. Forslag til konkrete børnetal 2017 for 0-6 årsområdet

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget skal tage stilling til fordelingen af børnetal på dagtilbud i 2017.

Desuden skal udvalget tage stilling til et forslag om, at udvalget fremover ikke skal godkende fordelingen af børnetallene. Det foreslås i stedet, at udvalget tre gange årligt orienteres om status på faktisk og forventet forbrug af pladser.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende fordelingen af børnetallene på dagtilbud for 2017
  2. at tage til efterretning, at høringssvar fra FOA, BUPL og Børn og Velfærd Forvaltnings-MED indgår i sagens behandling.
  3. at godkende, at fordelingen af børnetallene fremover ikke skal godkendes politisk
  4. at godkende, at Børne- og Undervisningsudvalget tre gange årligt orienteres om faktisk forbrug af pladser set i forhold til børnetalsprognosen

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 01-12-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.

Ad 3. Anbefales ikke godkendt.

Ad 4.

Udvalget stillede ændringsforslag om, at udvalget orienteres to gange årligt (i stedet for tre) om faktisk forbrug af pladser set i forhold til børnetalsprognosen.

For: Gruppe A, Annette Møller Sjøbeck (UP) og Kashif Ahmad (UP).

Ændringsforslaget blev godkendt.

Forvaltningens indstilling bortfalder med henvisning til det stillede og godkendte ændringsforslag.

Sagsfremstilling

Familie- og Dagtilbudsafdelingen udarbejder forslag til de enkelte dagtilbuds børnetal på baggrund af kommunens samlede forventede børnetal.

Det forventede børnetal fastlægges ud fra børnetalsprognoser og kapacitetsudnyttelsen det forgangne år. Børnetalsprognoserne udarbejdes af ekstern leverandør tre gange om året i henholdsvis januar, april og september.

Af tabel 1 nedenfor fremgår kommunens samlede forventede børnetal fra 2016 og 2017. Børnetallene for 2017 er indarbejdet i budget 2017 og er udslagsgivende for tildeling af midler til driften af Hvidovre Kommunes dagtilbud på 0-6 års området.

Med baggrund i prognosen fra september 2016 stiger børnetallene for 2017 med 80 børn i alderen 0-2 år i forhold til de tildelte børnetal for 2016. Der ses desuden en lille stigning på 2 børn i alderen 3-5 år i forhold til 2016.

Tabel 1. Tildelte børnetal 2016 og 2017

2016

2017

Ændring

0-2 års pladser

1.128

1.208

80

3-5 års pladser

1.802

1.804

2

I alt

2.930

3.012

82

Fordelingen af børnetal på dagtilbud

Ovenstående børnetal for 2017 skal fordeles på de enkelte dagtilbud. I forhold til 2016 drejer det sig om yderligere 80 0-2 års pladser (herefter kaldet vuggestuepladser) og to 3-5 års pladser (herefter kaldet børnehavepladser). Forslag til fordelingen er vedlagt som bilag ”Fordeling af børnetal på dagtilbud 2017”. De væsentligste ændringer gennemgås i det følgende.

Der er ikke dagtilbud, der forventes at skulle modtage færre børn i 2017 i forhold til 2016. Derfor er forventningen heller ikke, at der er dagtilbud, der bliver berørt negativt økonomisk på baggrund af børnetallene for 2017.

Dagplejen

Dagplejen har i lighed med 2016 et børnetal på 150. På baggrund af den nuværende efterspørgsel efter pladser i Dagplejen er der ikke grundlag for at øge børnetallet.

Daginstitutionerne

På baggrund af såvel prognosen som den oplevede efterspørgsel efter pladser forventes fortsat størst stigning af børn i Distrikt Midt/Nord. Der er imidlertid ikke kapacitet i dette distrikt til at rumme hele stigningen, hvorfor dagtilbuddene i de øvrige distrikter også tildeles højere børnetal end i 2016.

Ændringerne i tildelingen af børnetal har generelt baggrund i:

  • øget kapacitet i enkelte dagtilbud grundet tilbygning, nybygning eller flytning til andre lokaler
  • tilpasning af børnetal eller omkonvertering af pladser, så det ihøjere grad matcher den faktiske og forventede indskrivning
  • den løbende dialog mellem forvaltningen og dagtilbudslederne om børnetal.

Hertil kommer en række mindre justeringer.

I Distrikt Midt/Nord er der tilført 21 vuggestuepladser og 26 børnehavepladser. Stigningen skyldes primært, at Krogstenshave, der for nyligt er blevet udvidet, kan modtage flere børn i begge aldersgrupper. Stigningen i Krogstenhaves børnetal indfases hovedsageligt med virkning fra andet halvår 2017. Desuden er Immerkær blevet udvidet i forbindelse med flytning til den gamle Immerkær SFO, hvorfor tilbuddet kan modtage flere børn.

I Distrikt Syd er der tilført 29 vuggestuepladser og fjernet 31 børnehavepladser. Den relativt store nedgang i børnehavepladserne skyldes, at der er behov for at omkonvertere børnehavepladser til vuggestuepladser i en række dagtilbud. Der er her tale om en tilpasning til den faktiske og forventede indskrivning.

I Distrikt Vest er der tilført 30 vuggestuepladser og 7 børnehavepladser. Stigningen i vuggestuepladser skyldes primært omkonvertering af en række børnehavepladser i primært Solstien. Desuden er Ærtebjerg blevet udvidet, og kan derfor modtage flere børnehavebørn.

I 4. kvartal 2017 forventes det ny kombinerede dagtilbud på Cirkusgrunden at kunne modtage børn. Børnene i Enghøj overflyttes til det ny dagtilbud, og desuden oprettes et antal nye pladser i begge aldersgrupper med virkning fra 4. kvartal. Derfor bliver helårsvirkningen på dagtilbuddets børnetal ikke så stor. Forventningen er, at børnetallet i det nye dagtilbud vil stige over de kommende år.

Kapacitet frem til 1. maj 2017

Antallet af vuggestuebørn er generelt stigende, mens antallet af børnehavebørn stiger hen over året frem til 1. maj, hvor de ældste børnehavebørn overflyttes til SFO. Som følge heraf kan der være en ekstra kapacitetsudfordring frem til 1. maj 2017.

Bemærkninger fra dagtilbuddene og høringssvar

Dagtilbuddene har haft mulighed for at give bemærkninger til deres børnetal til Familie- og Dagtilbudsafdelingen.

8 ud af 30 dagtilbud har benyttet sig af muligheden. Bemærkningerne har været konkrete ønsker til justeringer i det enkelte dagtilbuds børnetal. En oversigt over bemærkningerne er vedlagt i bilaget ”Oversigt over bemærkninger fra dagtilbud”.

Fordelingen af børnetallene er justeret på baggrund af bemærkningerne med henblik på, at imødekomme de enkelte dagtilbuds ønsker.

Høringssvar

Børnetallene for dagtilbuddene har været i høring hos BUPL og FOA. Høringssvar er vedlagt i bilaget ”Høringssvar fra BUPL og FOA”.

Børnetallene har desuden været behandlet i BV Forvaltnings-MED, der ikke havde bemærkninger til fordelingen af børnetal på dagtilbuddene.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i børnetallene.

Forslag til fremtidig proces for opfølgning på børnetallene

Fordelingen af børnetallene på de enkelte dagtilbud udarbejdes som nævnt tidligere på baggrund af det forventede, samlede børnetal i kommunen. Det forventede, samlede børnetal for 2017 er indarbejdet i Budget 2017, som blev vedtaget på KB-mødet d. 11. oktober 2016. Kommunalbestyrelsen har således i forbindelse med budgetvedtagelsen taget stilling til, hvor mange penge der forventes at blive brugt på dagtilbud i det efterfølgende år. Dette på baggrund af det forventede børnetal.

Som følge af den budgettildelingsmodel, der trådte i kraft 1. januar 2015, sker der månedlig regulering af tildelingen af midler til det enkelte dagtilbud på baggrund af det faktiske børnetal. Det faktiske børnetal varierer i løbet af året grundet fx anderledes søgemønster eller tilflytningsmønster end forventet.Det faktiske børnetal vil derfor i praksis udvikle sig anderledes, end hvad der er lagt til grund i den årlige fordeling af børnetallene.

Da budgettildelingsmodellens fordeling af midler til de enkelte dagtilbud ikke er baseret på den årlige sag om fordeling af børnetallene, og da det faktiske børnetal i praksis udvikler sig anderledes end det forventede, foreslås det, at Børne- og Undervisningsudvalget fremover alene får forelagt den umiddelbare fordeling af børnetallene på dagtilbuddene til orientering.

Familie- og Dagtilbudsafdelingen vurderer, at der er behov for en tættere opfølgning på kapacitet og det faktiske og forventede børnetal i dagtilbuddene. Familie- og Dagtilbudsafdelingen vil derfor tre gange årligt vurdere de faktiske børnetal i forhold til den børnetalsprognose, der modtages fra ekstern leverandør.

Familie- og Dagtilbudsafdelingen vurderer, at opfølgning tre gange årligt vil styrke grundlaget for at styre og planlægge kapaciteten på dagtilbudsområdet.

Det foreslås, at Børne- og Undervisningsudvalget tilsvarende orienteres om kapacitet og faktisk og forventet børnetal tre gange årligt.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Den budgetmæssige ramme er vedtaget som en teknisk korrektion, der er derfor ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

  1. Fordeling af børnetal på dagtilbud 2017 (pdf)
  2. Høringssvar, FOA og BUPL (pdf)
  3. Oversigt over bemærkninger fra dagtilbud (docx)

6. Forslag til revideret styrelsesvedtægt og plan for Ungdomsskolen

Beslutningstema

Forslag til en revideret styrelsesvedtægt for Hvidovre Kommunes Ungdomsskole forelægges til udvalgets godkendelse med opfordring til at sende forslaget til udtalelse i Ungdomsskolebestyrelsen. Styrelsesvedtægten afspejler med det reviderede forslag gældende lovgivning. Som bilag til styrelsesvedtægten fremlægges for udvalget en plan for ungdomsskolens virksomhed.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at godkende, at den reviderede styrelsesvedtægt for Ungdomsskolen sendes i høring hos skolebestyrelsen
  1. at godkende, at forslaget til ”Plan for kommunens ungdomsskolevirksomhed” sendes i høring hos skolebestyrelsen

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 01-12-2016

Ad 1. Godkendt.

Ad 2. Godkendt.

Sagsfremstilling

Styrelsesvedtægten for Hvidovre Ungdomsskole beskriver de mål og rammer, som Kommunalbestyrelsen har fastlagt for ungdomsskolens virksomhed.

Den eksisterende styrelsesvedtægt er fra 2004. Denne reviderede styrelsesvedtægt afspejler gældende lovgivning for ungdomsskoler i Danmark. Som bilag til den reviderede styrelsesvedtægt indgår forslag til Plan for Hvidovre Ungdomsskoles virksomhed.

Ændringer i styrelsesvedtægten

Forslag til ændringer i styrelsesvedtægten vedrører hovedsageligt justeringer i forhold til gældende lovtekst.

Den reviderede styrelsesvedtægt indeholder følgende, jf. bilag 1:

  • Mål og rammer for Ungdomsskolen
  • Ungdomsskolebestyrelsens sammensætning og valg,
    herunder stemmeret, mødevirksomhed samt beslutningsprotokol og referat
  • Ungdomsskolebestyrelsens beføjelser og opgaver
  • Ungdomsskoleinspektørens ansvar og rolle
  • Ramme for Ungdomsskolens elevråd
  • Ikrafttræden og ændringer

I afsnit om ungdomsskolebestyrelsens beføjelser og opgaver fremgår det, at ungdomsskole­bestyrel­sen selv fastsætter sin forretningsorden, jf. § 4, stk. 12 henholdsvis jf. bekendtgørelse om ungdomsskoler § 3, stk. 1.

Afsnittet om elevrådet afspejler en styrkelse af de forpligtelser, ungdomsskoleinspektøren har for at opfordre og understøtte eleverne til at danne et elevråd, jf. bekendtgørelse om ungdomsskoler.

Plan for Hvidovre Ungdomsskoles virksomhed

Som bilag til styrelsesvedtægten ligger forslag til ”Plan for Hvidovre Ungdomsskoles virksomhed”. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en plan for kommunens ungdomsskolevirksomhed, jf. lov om ungdomsskoler.

Planen skal bl.a. indeholde bestemmelser om kommunens ungdomsskoleordning, herunder angivelse af lederstillingernes art og antal, samt om antallet af ungdomsskolebestyrelser. Af lovgivningen fremgår ikke nærmere krav til planens indhold og form.

Forslag til ”Plan for Hvidovre Ungdomsskoles virksomhed” indeholder følgende, jf. bilag 2:

  • Oversigt over ungdomsskolevirksomheden
  • Beskrivelse af ungdomsskolevirksomheden, herunder beskrivelse af de forpligtelser, lov om ungdomsskoler indeholder til kommunal ungdomsskolevirksomhed samt en beskrivelse af kommunens egne beslutninger om Ungdomsskolens virksomhed, såsom sundhedsaktiviteter og demokratidannelse.
  • Samarbejde med folkeskolen, som følger af forpligtelser i medfør af folkeskoleloven
  • Ungdomsskolens ledelsesnormering
  • Reference til ungdomsskolebestyrelsen, der styrer Ungdomsskolen jf. styrelsesvedtægten
  • Omtale af elevråd på Ungdomsskolen, herunder formål.

Ændringer til planen foretages løbende i takt med, at Ungdomsskolens virksomhed udvikler sig og som eventuel konsekvens af kommende kommunale beslutninger herom. Planen forelægges Børne- og Undervisningsudvalget og Kommunalbestyrelsen, når ændringer giver anledning hertil. Fornyet forelæggelse sker dog senest samtidig med kommende justeringer af styrelsesvedtægt for Ungdomsskolen.

Udtalelse fra ungdomsskolebestyrelsen om styrelsesvedtægt

Proceduren for at vedtage ændringer i styrelsesvedtægten for Hvidovre Kommunes Ungdomsskole er beskrevet i vedtægten, jf. revideret forslag § 11, stk. 3, eksisterende § 14 og lyder:

Ændringer af styrelsesvedtægten kan kun finde sted efter indhentet udtalelse fra ungdomsskolebestyrelsen.

Denne bestemmelse er en kommunal beslutning i Hvidovre Kommune, som bidrager til ungdomsskolebestyrelsens indflydelse på rammer for egen virksomhed.

Når Børne- og Undervisningsudvalget har drøftet forslag til revideret styrelsesvedtægt for Ungdomsskolen, sendes forslaget til udtalelse i ungdomsskolebestyrelsen med de kommentarer, der måtte følge af Børne- og Undervisningsudvalgets drøftelse.

I forlængelse af ungdomsskolebestyrelsens udtalelse drøfter og vedtager Børne- og Undervisningsudvalget styrelsesvedtægten og indstiller til Kommunal­bestyrelsens drøftelse samt endelige vedtagelse af styrelsesvedtægten.

Retsgrundlag

Ad styrelsesvedtægt

Det følger af lov om ungdomsskoler, jf. Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler, LBK nr. 375 af 04/04/2014, at Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens ungdomsskole og fastlægger mål og rammer for denne virksomhed. Mål og rammer er beskrevet i styrelsesvedtægt for ungdomsskolen.

Ad plan for Ungdomsskolevirksomheden

Det følger af lov om ungdomsskoler § 4, at:. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for kommunens ungdomsskolevirksomhed. Planen skal bl.a. indeholde bestemmelser om kommunens ungdomsskoleordning, herunder angivelse af lederstillingernes art og antal, jf. § 11 (vedrører ungdomsskoleinspektørens beskæftigelsesgrad i forhold til ungdomsskolens størrelse), samt om antallet af ungdomsskolebestyrelser, jf. § 7 (vedrører ungdomsskolebestyrelsen).

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 27. april 2004 Skoleudvalgets indstilling om at vedtage Ungdomsskolens styrelsesvedtægt, jf. sagsnummer 419247.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Styrelsesvedtægt (pdf)
  2. Bilag 2 - Plan for Hvidovre Ungdomsskole (pdf)

7. Godkendelse af projekt "Mind My Mind"

Beslutningstema

Psykiatrifonden er i samarbejde med TrygFonden i færd med at udvikle et tilbud om tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og adfærdsvanskeligheder. Det sker i udviklings- og forskningsprojektet ”Mind My Mind”.

Psykiatrifonden har nu rettet henvendelse til Børn og Velfærd med henblik på et samarbejde med Hvidovre Kommune.

Børne- og Undervisningsudvalget skal på den baggrund beslutte, om Hvidovre Kommune skal indgå i projekt Mind My Mind fra januar 2017.  

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at godkende, at Hvidovre Kommune deltager i udviklings- og forskningsprojektet Mind My Mind

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 01-12-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

Hver femte ung i Danmark oplever symptomer på en psykisk sygdom, inden de når voksenalderen. Psykiatrifonden og TrygFonden er derfor gået sammen om at udvikle et individuelt træningsforløb til hvert enkelt barn eller ung, så de opnår metoder til at håndtere deres psykiske problemer.

Det primære fokus er at sikre, at flere børn og unge får tidlig og effektiv hjælp samt at forebygge udvikling af psykisk sygdom og mere komplekse psykosociale problemer.

Mind My Mind tager udgangspunkt i kendte psykologiske metoder, der har vist sig at være effektive hos børn og unge. Det nye er, at de mest effektive metoder nu er samlet i ét træningsprogram, så forløbet kan tilpasses det enkelte barn, uanset om barnet oplever tegn på angst, depression, adfærdsvanskeligheder eller flere af disse på samme tid.

Organisering af projektet

Mind My Mind er finansieret af TrygFonden og drevet af Psykiatrifonden i samarbejde med Region Midtjylland og Region Sjælland.

I projektet testes og sammenlignes Mind My Mind-træningen med udvalgte kommuners sædvanlige tilbud til børn og unge i folkeskolealderen. Det drejer sig på nuværende tidspunkt om Herning, Randers, Slagelse og Vordingborg kommuner.

Projektet løber over tre faser:

  • En pilotfase fra september 2015 til og med december 2016
  • En afprøvningsfase fra januar 2017 til og med december 2019
  • En udbredelsesfase fra januar 2020 og frem

I fase to udvides projektet, så Region Hovedstaden ligeledes bliver samarbejdspartner. Derudover ønsker projektgruppen at tilføje to kommuner beliggende i Region Hovedstaden, og Hvidovre Kommune er i den forbindelse blevet kontaktet med henblik på et samarbejde.

Mind My Mind i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune træder ind i projektets fase 2, hvor Mind My Mind-træningen afprøves.

Hvidovre Kommune deltager i projektet under den forudsætning, at en række medarbejdere stilles til rådighed. Der er bl.a. tale om lederen af PPR, en koordinator samt seks psykologer fra PPR, der alle kommer til at gennemgå uddannelse i Mind My Mind. Psykologerne kommer til at modtage ugentlig supervision fra Region Hovedstaden, ligesom projektet stiller manual og redskaber til rådighed, som er specifikt udarbejdet til brug i Mind My Mind-behandlingen af de børn og familier, der deltager i forskningsprojektet.

Når oplæringen af psykologerne er gennemført, iværksættes Mind My Mind som et individuelt forløb for børn og unge i alderen 6-16 år, hvor forældrene deltager som støtte. Barnet kommer til at træne metoder til at mestre angst, depressive symptomer og/eller adfærdsvanskeligheder. Forældrene til barnet kommer ligeledes til at træne metoder, så konflikter i familien mindskes, og det positive samvær med barnet øges.

Økonomiske forhold

TrygFonden og Psykiatrifonden honorerer Hvidovre Kommune for deltagelse i projektet. Hvidovre Kommune modtager med andre ord en samlet pulje, der beregnes ud fra den tid, som det vurderes, at der skal afsættes til projektet. Det drejer sig eksempelvis om tiden til uddannelse og mødeaktiviteter.

Psykiatrifonden har endnu ikke beregnet størrelsen på puljen, og det præcise beløb forventes først at være kendt i december 2016. Så snart denne beregning er foretaget, vil Kommunalbestyrelsen blive forelagt en bevillingssag.

Retsgrundlag

Serviceloven:

Det fremgår af § 11, stk. 3, at Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, når det vurderes, at støtte efter nr. 1-4 kan imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde følgende forebyggende indsatser:

1) Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser.

2) Netværks- eller samtalegrupper.

3) Rådgivning om familieplanlægning.

4) Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en ungs eller familiens vanskeligheder.

I § 11, stk. 7, står der desuden, at Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier.

Folkeskoleloven:

Det fremgår af folkeskolelovens § 20, stk. 2, at det påhviler Kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn og unge, der bor eller opholder sig i kommunen.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på sit møde den 17. maj 2016 en række pejlemærker på folkeskoleområdet, herunder pejlemærker for PPR.

På baggrund af pejlemærkerne blev der udarbejdet mål for PPR for skoleårene 2016/2017 og 2017/2018. I et af disse mål fremgik det blandt andet, at:

De børn, der grundet angst er i fare for eller er begyndt at have skolefravær, vil PPR give deres lærere, pædagoger og forældre redskaber til at nedbringe angsten, så børnene fortsat kommer eller begynder at gå i skole igen.

Målene blev godkendt på mødet i Børne- og Undervisningsudvalget den 22. september 2016.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, da Psykiatrifonden kompenserer for de udgifter, Hvidovre Kommune får i forbindelse med projektet. Øvrige udgifter, herunder til internat i forbindelse med undervisning, afholdes ligeledes af Psykiatrifonden.

Der forelægges en egentlig bevillingssag for Kommunalbestyrelsen, når de endelige udgifter er kendt. 

Personalemæssige konsekvenser

Da projektet indebærer, at seks medarbejdere varetager Mind My Mind forløb og deltager i undervisning og andre projektrelaterede aktiviteter, må det forventes, at de personalemæssige ressourcer vil blive påvirket. Der vil derfor blive behov for personalerokader eller ansættelse af psykologvikarer i perioden.

Udgifterne hertil dækkes dog af Psykiatrifonden, da Hvidovre Kommune honoreres for den tid, der afsættes til projektet.


8. Halvårlig orientering om anbringelser ud over det 18. år

Beslutningstema

Halvårlig orientering om anbringelser udover det 18. år

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orientering vedrørende Familierådgivningens behandling af sager vedrørende anbragte unge, der fylder 18 år, til efterretning
  2. at tage orientering om antallet af anbringelser fra 2010 til 3. kvartal 2016 til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 01-12-2016

Ad 1. og 2.

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Familierådgivningen reviderer handleplanen for anbragte unge, når den unge fylder 16 år og opstiller derefter konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet. Ved fastsættelse af målene indgår overvejelser om, hvilke forløb den unge bør have før og efter sit 18. år, således at der sikres en sammenhængende og langsigtet indsats i forhold til den unges overgang til voksenlivet.

I samarbejde med den unge revideres handleplanen, og der tages stilling til det videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt andre relevante forhold.

Det vurderes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at den unge flytter til et af kommunens egne tilbud, eller forbliver i sin nuværende anbringelse.

Senest 6 måneder før en ung, der er anbragt uden for hjemmet, fylder 18 år, skal forvaltningen ifølge Lov om Social Service træffe afgørelse om, hvorvidt der er behov for foranstaltninger ud over det 18. år og i givet fald, hvilken type foranstaltninger, der påtænkes iværksat.

Til brug for afgørelsen revideres handleplanen i samarbejde med den unge, således at den unge oplever ro og tryghed i forhold til egen fremtid.

I perioden fra april 2016 til september 2016, har Familierådgivningen behandlet 2 sager, hvor den unge fylder 18 år i foråret 2017 og efteråret 2017.

Første sag: Den unge er aktuelt anbragt i familiepleje. Den unge fortsætter i anbringelse i familiepleje indtil det 19. år.

Anden sag: Den unge er aktuelt anbragt på døgninstitution. Den unge udsluses til eget hjem med støtte.

Ud af de 2 unge der fylder 18 år i foråret 2017 og efteråret 2017 fortsætter 1 ung i sin nuværende anbringelse som efterværn jf. Lov om Social Service § 76, idet den unge har så store sociale og personlige vanskeligheder, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at tilbyde ophold/udslusning via Hvidovre Kommunes egne anbringelsessteder. Samtidig opfylder den unge ikke betingelserne for en anbringelse i voksenregi, da der ses en positiv udvikling, hvorfor den unge fortsat er berettiget til efterværn jf. Servicelovens § 76.

Politiske beslutninger og aftaler

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10. oktober 2011, pkt.10,  besluttede udvalget, at delegere kompetencen til afgørelse om fortsat anbringelse udover det 18. år til Familierådgivningen.

Social- og Sundhedsudvalget fik forelagt en evaluering på møde den 3. oktober 2012 og godkendte, at kompetencen fortsat er delegeret til Familierådgivningen. Social- og Sundhedsudvalget besluttede ligeledes, at Familierådgivningen fremadrettet orienterer udvalget om behandlede sager hvert halve år.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Kvartalsvis oversigt over anbringelser af børn og unge i årene 2010 - 3. kvartal 2016. (pdf)

9. Projekt Grøn Generation, strategi

Beslutningstema

Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd fremlægger strategien ’Grøn Generation’.

Der redegøres for indhold og målsætninger i strategien og for det samarbejde, der er koordineret på tværs af Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd i arbejdet med strategien. Endeligt foreslår Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd, hvordan dette samarbejde kan fortsætte fremadrettet for at sikre bedst mulig koordinering af Grøn Generation-projekter i Hvidovre Kommune.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, og Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage strategien for projekt ’Grøn Generation’ til efterretning
  1. at godkende strategien med de målsætninger og strukturer for koordinerende samarbejde, der er beskrevet i sagsfremstillingen

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 01-12-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Projektorganisationen Danish Science Factory (nuværende Astra) iværksatte pr. 1. januar 2014 et tre-årigt projekt – ’Grøn Generation’, der skal bidrage til udvikling af et bæredygtigt samfund via uddannelse. Ved afslutningen af den tre-årige projektperiode skal de ni deltagende kommuner* fremlægge en strategi for den fremadrettede indsats på området. Se bilag 1 for Hvidovre Kommunes Grøn Generation-strategi.

Baggrund

Projekt Grøn Generation bygger på en bred definition af uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU): Undervisning, der udvikler handlekompetence, viden og engagement hos børn og unge, som gør dem i stand til at skabe et bæredygtigt samfund.

Til Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 11. marts 2014, punkt 16, blev Hvidovre Kommunes deltagelse i projekt Grøn Generation godkendt. Deltagelsen i projektet har fem vilkår:

  1. Kommunen skal ved underskrift give tilsagn om, at der er politisk opbakning til at deltage.
  2. Et team på to medarbejdere fra kommunen skal have opbakning til aktivt at deltage i projektets netværksaktiviteter sammen med teams fra de øvrige kommuner og til at udvikle en ’Grøn Generation-strategi’ for kommunen.
  3. Medarbejderteamet skal have adgang til at trække på kolleger og en følgegruppe i kommunen. Følgegruppen må gerne knytte an til et eksisterende forum i kommunens regi.
  4. Kommunens arbejde med en ’Grøn Generation-strategi’ skal kunne ses via kommunens hjemmeside, hvor udtrykket ’Grøn Generation’ skal indgå.
  5. Senest ved projektets afslutningskonference i fjerde kvartal 2016 skal kommunen præsentere en vedtaget version af kommunens ’Grøn Generation-strategi’.

Hvidovre Kommunes Grøn Generation-strategi fungerer både som en opsamling på arbejdet i den tre-årige projektperiode og som en handlingsplan for, hvordan Hvidovre Kommune fremadrettet arbejder med bæredygtighed i daginstitutioner og skoler. Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd redegør her for indholdet i strategien.

Opsamling på arbejdet med Grøn Generation-strategien

I den tre-årige projektperiode har tre koordinatorer fra Skole- og Klubafdelingen, Ejendomsafdelingen og Naturcenter Quark deltaget i det tværkommunale netværkssamarbejde med otte kommuner landet over. Samtidigt har koordinatorerne løbende afholdt møder med en lokal følgegruppe i Hvidovre Kommune repræsenteret af lærere, tekniske serviceledere og medarbejdere fra Plan- og Miljøafdelingen, Vej- og Parkafdelingen og Ejendomsafdelingen.

Koordinatorerne har i både det tværkommunale netværk og følgegruppen arbejdet med særligt tre områder:

1. at afdække Hvidovre Kommunes eksisterende projekter indenfor børne-/ og bæredygtighedsområdet

2. at skabe bedre koordinering mellem projekterne og sikre en velfungerende struktur i samarbejdet mellem skoler/daginstitutioner og den kommunale administration

3. at se potentialerne til yderligere indsatser inden for de nuværende økonomiske og ressourcemæssige rammer

Målsætninger og indsatser i Grøn Generation-strategien

Den overordnede målsætning for projekt Grøn Generation er at styrke Hvidovres børns faglige forståelse for, og generelle bevidsthed om, hvad den enkeltes adfærd kan gøre af forskel for at sikre udviklingen af et bæredygtigt samfund.

For at nå målsætningen om at udvikle Hvidovres børns færdigheder på bæredygtighedsområdet til reelle kompetencer vil Ejendomsafdelingen, Skole- og Klubafdelingen og Familie- og Dagtilbudsafdelingen gennem Klimaambassadørordningen og Naturcenter Quark arbejde for at skabe en bedre sammenhæng i kommunens eksisterende projekter på bæredygtighedsområdet, så de nuværende gode projekter og initiativer videreføres. Foruden den løbende sparring og evaluering mellem forvaltninger og daginstitutioner/skoler vil der efter en ny tre-årig periode blive gjort status over indsatsen.

Følgende indsatser er eksempler på Grøn Generation-projekter, der vil være i fokus i perioden 2017-2019:

Skoleområdet:

  • Grøn Læseplan – som vedrører undervisningen i folkeskolen og er et led i at skabe en rød tråd i scienceundervisningen
  • Grønt Flag Grøn Skole – som vedrører skolerne som organisation, og bidrager til at skoler skaber en grøn profil og udvikler sig bæredygtigt
  • Klimaudfordringen – Hvidovre Kommunes årlige klimakonkurrence som henvender sig til eleverne, der skaber innovative løsninger på ressourceforbrug for at sænke CO2-udledningen

Daginstitutionsområdet:

  • Pædagogiske læreplanstemaer – eksempelvis ’Naturen og naturfænomener’ har et bæredygtighedsfokus
  • Grønne Spirer – bidrager ligesom Grønt Flag Grøn Skole til at institutioner kan skabe en grøn profil
  • Affaldsormen Orla – Hvidovre Kommunes eget pædagogiske affaldssorteringsprojekt

I forbindelse med bæredygtighedsindsatser vil Naturcenter Quark og Klimaambassadørordningen desuden arbejde for, at forvaltningerne medtænker muligheden for at inddrage børn aktivt i deres projekter. Dette kan være i forbindelse med eksempelvis klimatilpasningsprojekter, energirenoveringstiltag på skolerne eller etablering af affaldssorteringssystemer.

Koordinering af Grøn Generation-projekter

Grøn Generation-følgegruppe

Den eksisterende følgegruppe med repræsentanter fra både skoler, daginstitutioner og den kommunale administration vil fortsat mødes to gange årligt for at gøre status på og udvikle koordineringen i arbejdet med uddannelse for bæredygtig udvikling i daginstitutioner og skoler.

Bæredygtighedsteam

Der er i foråret 2016 blevet etableret et bæredygtighedsteam repræsenteret af medarbejdere fra Staben i KMV, Plan- og Miljøafdelingen, Ejendomsafdelingen, Vej- og Parkaafdelingen og Udvikling, Erhverv og Kommunikation.

Bæredygtighedsteamet mødes månedligt og koordinerer tværgående projekter på bæredygtighedsområdet, som dækker en bred vifte af netværk, aftaler og strategier indenfor miljø, energi og klima. Bæredygtighedsteamet skaber løbende overblik over, hvilke projekter, der har snitflader og sammenhæng, og drøfter hvordan tidsmæssige og økonomiske ressourcer bedst muligt udnyttes og optimeres. Forankringen af indsatser, der relaterer til projekt Grøn Generation spiller derfor en stor rolle i dette tværgående teams arbejde.

Teamet vil fremover inddrage og formidle informationer videre til relevante aktører i kommunen, der repræsenterer Grøn Generation-projekter, heraf særligt Skole- og Klubafdelingen og Familie- og Dagtilbudsafdelingen.

*Foruden Hvidovre Kommune deltager Høje Taastrup, Vallensbæk, Lejre, Næstved, Fredericia, Kolding, Sønderborg og Randers kommuner i projekt Grøn Generation.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på møde den 11. marts 2014, punkt 16 – sagsnr. 11/13317, Hvidovre Kommunes deltagelse i projekt ’Grøn Generation’.

Økonomiske konsekvenser

Klimaambassadørordningen er finansieret på Miljø- og Energipuljen.

Bilag

  1. Strategi - Grøn Generation (pdf)

10. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 01-12-2016

Udvalget bad om et notat om Frydenhøjskolens implementering af mobbepolitikken i trivselsløftet.


11. Ansøgning om dispensation for reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 01-12-2016

Et enigt udvalg godkendte ansøgningen.