Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 25. august 2016

Mødefakta

Dato: Torsdag den 25. august 2016
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Maria Durhuus (A)

Fraværende med afbud

  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Mette Dencker (O)

Bemærkninger

Ivan Fogtmann deltog for Charlotte H. Larsen.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-08-2016

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-08-2016

Den konstituerede Børne- og Velfærdsdirektør orienterede om følgende:

-Udfordringer med benzen i luften i lokalerne i Børnehuset Immerkær. På næstkommende møde fremlægges en sag om hvordan lokaleudfordringerne løses.

-At man på Langhøjskolen onsdag den 24. august fra kl. 12.30 og resten af dagen afholdt udeundervisning for hele skolen. Det skyldtes at personalet følte sig generet af byggestøv i lokalerne. Alle nyrenoverede lokaler på skolen blev rengjort natten til torsdag den 25. august og samme dag er undervisningen i klasselokalerne genoptaget.

-Vandskade i Vedbyholm.


3. Rammeaftale 2017 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet

Beslutningstema

Det er kommunernes ansvar at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde på såvel børne- og ungeområdet som voksenområdet. Kommunerne har herunder ansvaret for at udarbejde en årlig rammeaftale for området, det sker i regi af KKR. Rammeaftale 2017 sendes nu til godkendelse i hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget og til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Rammeaftale 2017 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet godkendes
  2. at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-08-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Kommunerne har siden 2011 haft ansvaret for koordinering af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for området. Rammeaftalen skal udarbejdes i samarbejde med Region Hovedstaden og godkendes af kommunalbestyrelsen i hver enkelt kommune og af regionsrådet.

Rammeaftale 2017 er vedlagt som bilag.

Rammeaftale 2017

KKR Hovedstaden har behandlet rammeaftale 2017 på møde den 22. juni 2016 og anbefaler rammeaftalen til godkendelse i kommunalbestyrelserne. Fristen for kommunernes og regionens tilbagemelding er den 1. oktober 2016.

Med rammeaftalen for 2017 arbejdes der i retning af længere og flerårige perspektiver i forhold til de udviklingsprojekter, fokusområder og målsætninger der besluttes for området. Dette er en lidt ændret tilgang til arbejdet med den årlige rammeaftale i forhold til tidligere. Samtidig har rammeaftalen også ændret udtryk formmæssigt. I 2017 er der et hoveddokument i form af Rammeaftalen, der omfatter de konkrete aftaler, der er indgået for 2017 om styring og udvikling området. Derudover er uddybende beskrivelser af bevægelser, kapacitet, belægning, principper m.v. omfattet af de tilhørende bilag.

Af hensyn til at minimere sagsmaterialet er bilagene til rammeaftalen ikke vedlagt sagsfremstillingen. Forvaltningen har som bilag vedlagt en liste med en oversigt over, hvilke bilag til rammeaftalen, der er tale om. Bilagene til rammeaftalen kan ses på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk.

Udviklingsstrategi

Udviklingsstrategi-delen af rammeaftale 2017 omfatter aftaler for, hvordan udviklingen af det specialiserede social- og undervisningsområde kan understøttes fagligt og kapacitetsmæssigt.

Udviklingsperspektiverne er blevet til på baggrund af analyse af kommunernes og Region Hovedstadens indberetninger om behov og udviklingstendenser, samt belægning og kapacitet.

Der vurderes ikke på nuværende tidspunkt at være behov for at indgå tværkommunale aftaler eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser. Generelt oplever kommunerne, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for alle målgrupper.

Særligt tema

Udviklingsstrategien omfatter også aftaler om behandling af særlige temaer og fokusområder på tværs af kommuner og region.

Som særligt tema i 2017 er valgt:

·Implementering af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde.

Temaet ligger i forlængelse af det særlige tema for 2016: ”Udarbejdelse af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen”. Arbejdet med at formulere fælles målsætninger pågår i 2016 og har til formål at understøtte det tværgående samarbejde omkring området. Der er særligt fokus på målgrupper med svære og komplekse vanskeligheder, som kræver et tværgående samarbejde mellem kommunerne og regionen for at sikre bæredygtige tilbud. Klare fælles målsætninger skal bidrage til at skabe en ramme for det tværgående samarbejde, hvor det fælles fokus er at sikre en fortsat høj kvalitet til samme penge, faglig udvikling samt virksomme metoder og effekt i tilbuddene.

I 2017 vil der være fokus på at få implementeret de fælles målsætninger i de 29 kommuner og Region Hovedstaden, herunder initiativer der er relevante at igangsætte på baggrund af de fælles målsætninger.

Fokusområde

I Udviklingsstrategien er desuden valgt følgende fokusområde:

·Specialiseret socialpædagogisk støtte og bistand samt kommunernes erfaringer med at omsætte Voksenudredningsmetoden til praksis.

Fokusområdet udspringer af de bevægelser, der har præget området de seneste år, og understøtter kommunernes arbejde med at tilbyde indsatser for borgerne i eget hjem, hvor der opleves større effekt ved indsatserne. Fokusområdet vil være genstand for vidensdelingsaktiviteter i 2017.

Styringsaftale

Styringsaftale-delen i Rammeaftale 2017 er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Styringsaftalen 2017 omfatter:

  • Aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud for perioden 2014-2018
  • Aftaler, takstmodel og procedurer, som skal understøtte samarbejde og dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om de konkrete forløb ved køb og salg af pladser (bilag 1 til Styringsaftale i Rammeaftale 2017)

Vedrørende udviklingen i takster fremgår, at udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2018 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 2 procent i forhold til pris- og lønniveauet i 2014. Aftalen er indgået på møde i KKR Hovedstaden den 20. april 2016.

Desuden giver ændringer i lovgivning og praksis også anledning til enkelte nye elementer i Styringsaftalen:

·Ny procedure for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud

Hovedelementerne er, at handlekommunen fastsætter og opkræver beboeres egenbetaling af boligbetaling, varme og el i tilbud efter Servicelovens §§ 107, 108, 109, 110, og at tilbud/driftsherre beregner og opkræver borgeres egenbetaling af serviceydelser, herunder kost, rengøring, vask m.v., i tilbud efter samme paragraffer.

·Ny mulighed for at anvende abonnementsordninger

Ifølge takstbekendtgørelsen fra 2015 kan kommunale, regionale eller private driftsherrer i stedet for at sælge ydelser eller ydelsespakker som enkeltydelser, indgå aftale om en abonnementsordninger (forstået som en trækningsret) med de enkelte kommunalbestyrelser.

I hovedstadsregionen anvendes som udgangspunkt ikke abonnementsordninger. Hvis et tilbud ønsker at indgå aftale om abonnementsordning med enkelte kommunalbestyrelser, jf. takstbekendtgørelsen, skal aftalen forelægges til KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for området. Abonnementsordninger må ikke belaste øvrige kommuner med borgere i pågældende tilbud økonomisk.

·Specifikation af de tilbudstyper, der er omfattet af takstmodellen i Styringsaftalen.

Det fremgår nu eksplicit, at takster for specialtandpleje efter Sundhedsloven §133, stk.2, takster for misbrugsbehandling efter Sundhedslovens §§141 og142 og takster for STU også skal beregnes efter takstmodellen i styringsaftalen.

Retsgrundlag

-Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, BEK 1156 af29/10/2014.

-Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. BEK 760 af 24/06/2014.

-    Sundhedsloven §133, stk.2 (vedr. specialtandlæge)

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den p.t. gældende rammeaftale for 2016 på sit møde den 29.september 2015.

Økonomiske konsekvenser

For Hvidovre kommune, der på socialområdet er en udpræget køberkommune, er der et potentielt besparelsespotentiale. Dette skyldes, at taksterne til og med 2018 kun må stige med pris- og lønfremskrivningen minus to procent i forhold til takstniveauet i 2014.

Besparelsespotentialet, der beløber sig til 1,8 mio. kr., er dog forbundet med usikkerhed. Ved tidligere takstreduktioner har været problemer med, at der på institutionsniveau skrues op for salg af enkeltydelser.

Disse ydelser er ikke umiddelbart gennemskuelige eller regulerede. Den faktiske udgift til en plads kan dermed reelt blive den samme, som den er nu.

Takstreduktionen medfører også en budgetreduktion i de takstbelagte tilbud i Hvidovre Kommune. Beløbet svarer til ca. 0,1 mio. kr.

Bilag

  1. Hovedstadsregionens Rammeaftale 2017 (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar vedr Rammeaftale 2017 for det specialiserede socialområde og specialundervisning (pdf)

4. Afrapportering på Socialstyrelsens centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Beslutningstema

Som led i den nationale koordinationsstruktur fremsendte Socialstyrelsen i november 2015 en central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser.

Afrapportering på Socialstyrelsens centrale udmelding skal ske samlet for kommunerne i hovedstadsregionen i forbindelse med fastsættelsen af Rammeaftale 2017.

Afrapporteringen er nu til politisk godkendelse i kommuner og regionen sammen med Rammeaftale 2017.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende afrapporteringen om borgere med svære spiseforstyrrelser
  2. at handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-08-2016

Ad 1.

For: Gruppe A.

Imod: Gruppe O og Kashif Ahmad (UP).

Undlod: Gruppe V.

Anbefales godkendt. Udvalget bad forvaltningen om på vegne af udvalget at udarbejde et forslag til brev til Socialstyrelsen, hvor man giver udtryk for utilfredshed med rapportens manglende grundighed i forhold til problemstillinger og udfordringer på området.

Ad 2. Anbefales godkendt

Sagsfremstilling

Baggrund

I forlængelse af evaluering af kommunalreformen blev der oprettet en national koordinationsstruktur, forankret i Socialstyrelsen. Den skal sikre, at der eksisterer det rette udbud af tilbud og vidensmiljøer til borgere, der har meget sjældne funktionsevnenedsættelser, særligt komplekse sociale problemer eller andre komplekse behov.

Socialstyrelsen kan med baggrund heraf udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne og regionerne, for at sikre de fornødne udbud af højt specialiserede tilbud på det specialiserede social område og på området for den mest specialiserede specialundervisning.

Disse centrale udmeldinger behandles i hver region i regi af rammeaftalesamarbejdet og kommunerne i hver region skal afrapportere samlet på de centrale udmeldinger.

Proces

Som led i den nationale koordinationsstruktur fremsendte Socialstyrelsen i november 2015 en central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser.

Behandlingen af den centrale udmelding har været forankret i Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde i KKR Hovedstaden. Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos regionens kommuner for at skabe et overblik over målgruppen, de højt specialiserede indsatser og tilbud, som kommunerne anvender, og hvilke udfordringer kommunerne oplever på området. Fælleskommunalt sekretariat har på baggrund af kommunernes besvarelser og i samarbejde med en faglig referencegruppe med medlemmer fra fem kommuner og Region Hovedstaden udarbejdet den samlede afrapportering for hovedstadsregionens kommuner.

KKR Hovedstaden har behandlet afrapporteringen på møde den 22. juni 2016 og anbefaler afrapporteringen til politisk godkendelse i kommunerne.

Konklusion

Hovedstadsregionens afrapportering konkluderer, at kommunerne og Region Hovedstaden gennemgående oplever overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser/tilbud til målgruppen og kommunernes behov herfor. Der er således ikke behov for tiltag for at sikre højt specialiserede pladser eller tilbud til målgruppen.

Afrapporteringen peger dog på udfordringer i forhold til at sikre gode overgange og sammenhængende forløb mellem den regionale psykiatri og de kommunale rehabiliterende indsatser på det sociale område. KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning har derfor igangsat etableringen af et tværregionalt netværk, der skal bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem de regionale og kommunale indsatser og dermed mere effektive forløb.

Retsgrundlag

Lov om social service §13b, stk.2.

Politiske beslutninger og aftaler

Afrapporteringer på Socialstyrelsens tidligere centrale udmeldinger som vedrørte børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade blev politisk behandlet i Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget, Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen mellem 31. august 2015 og 29. september 2015.

Økonomiske konsekvenser

Der forventes ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

  1. Afrapportering på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar om Afrapportering til Socialstyrelsen vedr borgere med svære spiseforstyrrelser (pdf)

5. Orientering vedr. status for TUBA Hvidovre

Beslutningstema

Børn og Velfærd orienterer om status på det forebyggende tilbud, TUBA Hvidovre, som udvalget besluttede at etablere et samarbejde med på Børne- og Undervisningsudvalgsmødet i november 2014.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-08-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede i november 2014 at etablere tre tidligt forebyggende tilbud, herunder at indgå samarbejde med tilbuddet TUBA, som tilbyder rådgivning og behandling af børn og unge, der er vokset op i familier med alkohol- eller stofproblemer. Børn og Velfærd indgik således pr. 1. januar 2015 en samarbejdsaftale med TUBA om at etablere en lokal afdeling i Hvidovre, som blev indviet d. 20. marts 2015.

TUBA Hvidovre

TUBA Hvidovre er et anonymt og gratis tilbud. Det er således muligt for alle borgere mellem 14 og 35 år at henvende sig direkte til TUBA for at få rådgivning eller terapeutisk behandling.

Siden TUBA Hvidovres åbning i marts 2015 og frem til 1. juli 2016 har 39 unge benyttet sig af deres tilbud om terapeutiske behandlingsforløb i form af enten gruppeterapi eller individuel terapi. Heraf er 23 unge pt. i et forløb, og 16 unge har afsluttet. Yderligere står ni unge på venteliste.

Antal brugere:

Antal unge, der har benyttet tilbuddet om terapi fra marts 2015-juli 2016

Antal afsluttede forløb

Antal unge i terapi pr. 1. juli 2016

Antal unge i gruppe-terapi pr. 1. juli 2016

Antal unge i individuel terapi pr.1. juli 2016

Antal kvinder i terapi pr. 1. juli 2016

Antal mænd i terapi pr. 1. juli 2016

39

16

23

13

10

19

4

Aldersfordeling:

Antal unge, der har benyttet tilbuddet om terapi fra marts 2015-juli 2016

Antal unge mellem 14 og 17 år

Antal unge mellem 18 og 24 år

Antal unge mellem 25 og 35 år

39

4

13

22

Det fremgår af ovenstående tabeller, at det hovedsageligt er den ældre målgruppe, der benytter tilbuddet. TUBA Hvidovre har dog siden åbningen arbejdet med at gøre opmærksom på tilbuddet blandt den yngre målgruppe samt blandt relevante fagpersoner. Der er således gennemført en række aktiviteter med dette formål, herunder to gadekampagner og oplæg på såvel Hvidovre Gymnasium, som for en række 9. klasser på forskellige folkeskoler i kommunen. Yderligere er der udsendt informationsmateriale til alle læger, skoler, ungdomstilbud og biblioteker i kommunen. TUBA Hvidovre har desuden afholdt møder med en række samarbejdspartnere i kommunen, herunder Pulsen og Ungekontakten.

Yderligere har der været afholdt otte ”Drop in møder”, som er en foredragsrække med forskellig tematisk fokus omhandlende konsekvenserne af at være vokset op i en misbrugsfamilie. Deltagelse i møderne kræver ingen tilmelding. Der har været god opbakning til møderne med et samlet deltagerantal på cirka 105 personer.

Evaluering af indsatsen

Pr. 1. marts 2016 er der udarbejdet en evaluering vedrørende de 6 unge, som på daværende tidspunkt havde afsluttet deres forløb. 

Evalueringen viser, at to unge ved behandlingstart havde depressionssymptomer i svær grad, en ung havde milde symptomer på depression, og tre havde ikke depressionssymptomer. Da de unge afsluttede behandlingen i Hvidovre, havde fire unge ingen depressionssymptomer, og to unge havde milde symptomer på depression. Tallene følger således den gennemsnitlige landsstatistik for TUBAs brugere, hvor ca. 50% af de unge har depressionssymptomer ved behandlingsstart.

Yderligere er der lavet en evaluering af behandlingen af PTSD-symptomer omhandlende fem ud af de seks unge, der pr. 1. marts havde afsluttet deres forløb i TUBA Hvidovre. Denne viser at fire ud af fem unge havde symptomer på PTSD ved behandlingsstart, mens kun én ung fortsat lider af symptomerne efter behandlingens afslutning.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede d. 6. november 2014 at etablere tre forebyggende tilbud i forbindelse med vedtagelsen af faglig strategi for udsatte børn og unge.

Børn og Velfærd indgik i forlængelse heraf pr. 1. januar 2015 en samarbejdsaftale med TUBA om at etablere en lokal afdeling i Hvidovre.

Økonomiske konsekvenser

Hvidovre Kommune har afsat 0,6 mio. kr. årligt til driftstilskud til TUBA Hvidovre.


6. Finansiering af samarbejdet mellem folkeskoler og Musikskolen

Beslutningstema

Hvidovre Musikskole tilbyder et bredt udvalg af kurser og undervisning for børn og unge i kommunen. Tilbuddene spænder fra individuel instrumentalundervisning til hold i fx babyrytmik, legestue, showdance, stryger- og blæsersammenspil, bands og drama/musical.

Med folkeskolereformen har Musikskolen fået en ny funktion, nemlig den understøttende undervisning og den åbne skole. Der er derfor opstået et behov for, at der træffes beslutning om rammerne og finansieringen af samarbejdet mellem Hvidovre Kommunes Musikskole og folkeskolerne.

På den baggrund præsenteres tre løsningsmodeller.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at beslutte, om samarbejdet mellem Hvidovre Musikskole og Hvidovre Kommunes folkeskoler skal finansieres som foreslået i scenarie a, b eller c:

a.Musikskolen afholder udgifterne

b.Folkeskolerne køber ydelser hos Musikskolen

c.Økonomisk samarbejde mellem Musikskolen og folkeskolerne.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-08-2016

Udvalget godkendte scenarie C.

Sagsfremstilling

Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Med reformen blev der indført en række nye initiativer, der skulle være med til at sikre, at alle elever trives og bliver så dygtige, som de kan. Nogle af disse initiativer er den understøttende undervisning og den åbne skole.

Den del, der omhandler den åbne skole, indeholder dels beskrivelser af skolernes samarbejde med lokale foreninger, virksomheder og kulturinstitutioner, dels beskrivelser af skolernes samarbejde med andre kommunalt støttede institutioner, herunder Musikskolen.

Samarbejdet med Musikskolen skal bidrage til at understøtte den faglige undervisning, og i henhold til folkeskoleloven er både Musikskolen og folkeskolerne forpligtede til dette samarbejde.

For at opfylde denne forpligtelse udbyder Musikskolen en række tilbud, som skolerne - i den nuværende ordning - kan tilkøbe. Det er dog ikke politisk afklaret, hvordan udgiften til afholdelse af disse tilbud håndteres. Der er dermed nogle finansielle rammer, som skal på plads for at sikre det fremadrettede samarbejde.

Musikskolen

Musikskolen er en kontraktinstitution, ligesom folkeskolerne. Musikskolen tildeles et fast rammebeløb, som pristalsreguleres.

Derudover er der ikke afsat øremærkede midler til aktiviteter såsom samarbejder med folkeskolerne i åben skole-regi.

Hvidovre Musikskole udbyder allerede en række ydelser uden betaling fra folkeskolerne, fx rekrutteringskoncerter og medvirken ved særlige arrangementer. Men Musikskolen kan – som skitseret nedenfor – tilbyde en endnu større pakke af aktiviteter i åben skole–samarbejdet med folkeskolen.

Disse tilbud er bl.a.

  • Rytmikforløb i indskolingen
  • Instrumentalundervisning for en gruppeordning
  • Band-doktor
  • Strygerforløb
  • iPad i musikundervisningen
  • Kompagnonlærerundervisning
  • Romantikken i musikken – for 9. klasse
  • Sangcoach-medvirken på musikvalghold
  • Bevægelse i undervisningen
  • Blæserklasse

Disse forløb er meget forskellige i omfang og i omkostningsniveau, og derfor kommer de desværre ikke alle skoler til gode lige nu.

Musikskolen har beregnet, at de vil kunne udbyde en pakke med en række af ovenstående tilbud, som alle folkeskolerne vil kunne få glæde af. Udgiften til denne pakke vil beløbe sig til 0,4 mio. kr. pr. sæson.

Hidtil har Musikskolen selv afholdt udgifterne til mange af deres ydelser, men Musikskolen har efterhånden forsøgt at aftale priser med folkeskolerne, især for de dyreste ydelser. Således forventer man i 2016 at modtage omkring 0,125 mio. kr. fra skolerne.

Skal samarbejdet mellem folkeskoler og Musikskolen fortsætte uden en overordnet aftale om finansieringen, vil det tage adskillige år, før alle skoler kan serviceres på samme niveau.

Der er derfor behov for en afklaring af, hvordan udgiften til samarbejdet mellem folkeskolerne og Musikskolen afholdes.

Løsningsmodeller

Nedenfor skitseres tre løsningsmodeller for, hvem der skal afholde udgifterne til Musikskolens tilbud til folkeskoleeleverne:

  1.  Musikskolen afholder udgifterne:

Fordelen ved denne model er, at Musikskolen opnår rene linjer for deres budget, da der kan øremærkes midler specifikt til samarbejdet om den åbne skole. Ulempen er, at Musikskolens kerneydelser inden for instrumentalundervisning og sammenspilstilbud vil blive reduceret.

  1.  Folkeskolerne køber ydelser hos Musikskolen:

Fordelen ved denne model er, at skolerne har frihed til at købe de aktiviteter, de finder relevante. Ulempen er, at Musikskolens tilbud med stor sandsynlighed ikke vil blive tilkøbt i samme grad, da der ikke er afsat midler i skolernes budgetter til at tilkøbe ret mange ydelser.

  1.  Økonomisk samarbejde mellem Musikskolen og folkeskolerne:

Ved denne model udbyder Musikskolen en aktivitetspakke, der samlet beløber sig til 0,4 mio. kr. Musikskolen finansierer 0,2 mio. kr., mens skolerne afsætter de resterende 0,2 mio. kr. til køb af ydelser hos Musikskolen.

Fordelen ved denne model er først og fremmest, at Musikskolens ydelser kommer alle skoler til gode. Folkeskolerne vil fortsat have mulighed for individuelt at købe flere aktiviteter, hvis de ønsker det. Med denne model er den samme række af aktiviteter tilgængelige for alle folkeskolerne.

Derudover får både Musikskolen og folkeskolerne rene linjer i forhold til finansieringen af det indbyrdes samarbejde. Samtidig vurderes det, at skolernes medfinansiering vil medføre, at Musikskolens kerneydelser inden for instrumentalundervisning og sammenspilstilbud kun i meget begrænset omfang vil blive reduceret.

Løsningsmodel c svarer i store træk til den aftale, der blev indgået vedrørende finansieringen af samarbejdet mellem folkeskolerne og Ungdomsskolen i maj 2016. Her blev det besluttet, at Ungdomsskolen afholder ca. en tredjedel af udgifterne.

Aftalen træder i kraft ved begyndelsen af det kommende skoleår, nærmere bestemt den 1. august 2017.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven:

§ 3, stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet.

Politiske beslutninger og aftaler

På Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 5. februar 2015 drøftede Børne- og Undervisningsudvalget rammer og mål for arbejdet med den åbne skole i Hvidovre Kommune. Denne drøftelse omhandlede blandt andet nedenstående:

Rammer

Alle skoler forpligtiger sig til arbejde med åben skole ud fra lovgivningens definitioner, og dermed at søge at indgå i samarbejder og partnerskaber med lokalsamfundets tilbud.

Mål

Hver skole udfolder et åben skole-koncept ud fra lovgivningens definitioner. Hver skoles skolebestyrelse fastsætter principper for samarbejder og partnerskaber i den åbne skole.

Samarbejde mellem folkeskolerne og Ungdomsskolen

Den 17. maj 2016 godkendte Børne- og Undervisningsudvalget, at samarbejdet mellem folkeskolerne og Ungdomsskolen fremover finansieres via et økonomisk samarbejde. Ved Ungdomsskolens fulde aktivitetspakke finansierer Ungdomsskolen ca. en tredjedel af udgifterne, mens folkeskolerne finansierer de resterende udgifter. 

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, da de eventuelle prioriteringer foretages inden for Skole- og Klubafdelingens egen ramme.


7. Beslutning om fremtidig klubstruktur i Hvidovre Nord

Beslutningstema

Formålet med mødesagen er at fastlægge den fremtidige klubstruktur i Hvidovre Nord med virkning fra budgetåret 2017 med udgangspunkt i fem opstillede scenarier.

På baggrund af en ansøgning fra SFO Præstemosen om udvidelse af deres klubafsnit til også at omfatte 6. klasse, besluttede Kommunalbestyrelsen den 26. januar 2016, at der skulle udarbejdes en analyse af hele klubstrukturen i Hvidovre Nord.

Analysen blev forelagt Børne- og Undervisningsudvalget den 17. maj 2016. Udvalget besluttede på mødet at sende de fire scenarier i analysen, samt et tillægsscenarie, scenarie 2a, i høring.

Sagen har været i høring i de berørte institutioners og skolers bestyrelser, MED-udvalg samt i BUPL.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at beslutte, hvilke af nedenstående scenarier for klubstruktur i Hvidovre Nord, der skal gennemføres.

Scenarierne er:

1.

At der ikke foretages ændringer i den samlede struktur i Hvidovre Nord

2.

At SFO Præstemosens tilbud udvides til 8. klasse og udvides til ca. 180 pladser (kan kombineres med scenarie 3 eller 4)

2a.

At SFO Præstemosens tilbud udvides til 6. klasse og udvides til ca. 180 pladser (kan kombineres med scenarie 3 eller 4)

3.

At Femagervejens Fritidscenter kommunaliseres og sammenlægges med Byggeren til én stor klub på to matrikler. Kan kombineres med scenarie 2 eller 2a

4.

At Femagervejens Fritidscenter kommunaliseres, og Femagervejens Fritidscenter og Byggeren gøres til en del af skolernes SFO. Dette giver en automatisk kombination med scenarie 2.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-08-2016

Udvalget anbefaler scenarie 2.

Det samlede udvalg afventer beslutning om hvorvidt scenarie 2 eventuelt skal kombineres med scenarie 3 eller 4 til behandlingen i Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Klubber og SFO2 generelt

I Hvidovre Kommune er klubstrukturen bygget op med tre klubtyper:

  • Fritidsklub (FK eller SFO2): 4. og 5. klasse
  • Juniorklub (JK eller SFO3): 6. – 8. klasse
  • Ungdomsklub (UK eller SFOUK): 9. klasse – 18 år

Klubberne er organiseret enten som klubber under dagtilbudsloven eller som SFO-klub, hvor de er en del af skolen. Opdelingen hænger sammen med deres tilknytning i forbindelse med overgangen til SFO. Der hvor der til fritidshjemmet var tilknyttet klub, forblev det som en samlet organisation og dermed som en del af skolens SFO. De fritliggende klubber forblev selvstændige enheder, som vi kender det fra tidligere.

I det efterfølgende omtales alle klubtyper som klubber.

Nuværende kapacitet og struktur i Hvidovre Nord

Medlemmer i dagklub pr. 1. april

Medlemmer i dagklub pr. 1. juli

Maksimal kapacitet

SFO Præstemosen

Beliggende på Præstemoseskolen

M. Bechs Alle 122

96 FK

111 FK

120 FK. administrativ begrænset.*

Den fysiske ramme gør det muligt at opskrive medlemstallet til ca. 180

Byggeren i Hvidovregade

Hvidovregade 20

108 FK/JK

162 FK/JK

126 FK/JK

Femagervejens Fritidscenter

Femagervej 37

115 FK/JK

151 FK/JK

150 FK/JK

*I forbindelse med nyindretningen af klubben på Præstemoseskolen blev klubbens nye lokaler opmålt til en fysisk max på ca. 180 pladser, af hensyn til den samlede klubstruktur i Hvidovre Nord blev der af forvaltningen fastsat et normerings max på 120 pladser. Dette blev fremlagt som en politisk orienteringssag.

Den fastsatte kapacitet på de tre klubber i Hvidovre Nord er samlet 396 medlemmer i dagklub, med mulighed for at udvide til 456 ved at udnytte den overskydende kapacitet på SFO Præstemosen. Som udgangspunkt modtager alle tre klubber børn fra de tre skoler, der er tilknyttet området Holmegårdsskolen, Præstemoseskolen og Esajasskolen.

Analysen

På baggrund af en ansøgning fra SFO Præstemosen om udvidelse af deres klubafsnit til også at omfatte 6. klasse, besluttede Kommunalbestyrelsen på sit møde den 26. januar 2016, at der skulle udarbejdes en analyse af klubstrukturen i Hvidovre Nord.

Forvaltning udarbejdede i samarbejde med lederne af de berørte klubber den ønskede analyse.  Konklusionerne i de enkelte afsnit samt den endelige konklusion er dog alene forvaltningens sammenskrivning. Der har været afholdt fire møder i arbejdsgruppen. Analysen pegede på fire mulige scenarier for den fremtidige klubstruktur i Hvidovre Nord.

Analysen blev forelagt på mødet i Børne- og Undervisningsudvalget den 17. maj 2016.

Udvalget besluttede på mødet at sende de fire scenarier i analysen i høring samt et scenarie 2a, som er den oprindelige ansøgning fra Præstemosen.

Scenarierne er:

1. At der ikke foretages ændringer i den samlede struktur i Hvidovre Nord

2. At SFO Præstemosens tilbud udvides til 8. klasse og udvides til ca. 180 pladser

2a. At SFO Præstemosens tilbud udvides til 6. klasse og udvides til ca. 180 pladser

3. At Femagervejens Fritidscenter kommunaliseres og sammenlægges med Byggeren til én stor klub på to matrikler

4. At Femagervejens Fritidscenter kommunaliseres, og Femagervejens Fritidscenter og Byggeren gøres til en del af skolernes SFO

Det er muligt at kombinere scenarie 2/2a  med scenarie 3 samt at kombinere scenarie 2/2a med scenarie 4.

Resultat af høringen foreligger nu, og der skal derfor træffes beslutning om den fremtidige struktur på området.

Høringssvar

Det blev i forbindelse med Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 17. maj 2016 besluttet at sende høringsmateriale ud til de berørte klubber, til høring i såvel MED-udvalget som deres bestyrelser. Ligeledes blev materialet sendt til høring i den faglige organisation BUPL og i skolebestyrelsen på Holmegårdsskolen.

Der var ved høringsfristens udløb den 24. juni kl. 12 indkommet i alt syv høringssvar. Disse er fra:

  1. BUPL
  2. Bestyrelsen og personale på Femagervejens Fritidscenter
  3. Forældrebestyrelsen på Byggeren
  4. MED-udvalget på Byggeren
  5. Skolebestyrelsen på Præstemoseskolen
  6. MED-udvalget på Præstemoseskolen
  7. Skolebestyrelsen på Holmegårdsskolen

Høringssvarene er vedlagt som bilag 3 – 9.

De syv høringssvar peger i lidt forskellige retninger, dog således at der er en overvejende tilslutning til i en eller anden form at udvide klubben på Præstemosen.

  • Fire af de syv høringssvarpeger på scenarie 2 med udvidelse til 8. klasse, i kombination med enten scenarie 3 eller 4
  • Et enkelt høringssvar peger alene på scenarie 3
  • Et høringssvar ønsker status quo, og hvis ikke scenarie 2/2a
  • Et høringssvar forholder sig ikke til høringsmaterialet. Der ytres i stedet ønske om at samle alle klubber i Hvidovre Nord til én klub på tre matrikler.

De væsentligste udsagn og konklusioner fra høringssvarene fremgår af bilag 2 og selve høringssvarene af bilag 3 – 9.

Forvaltningens vurderinger pba analysen og høringssvar

På baggrund af analysen (bilag 1) samt høringssvar (bilag 3-9), har forvaltningen udarbejdet følgende vurderinger.

Udvidelse af kapaciteten i Hvidovre Nord

Forvaltningen vurderer at der generelt er behov for at øge antallet af klubpladser i Hvidovre Nord. Dette skyldes primært at et øget antal børn søger klubplads i Hvidovre Nord. Dette understreges af, at der tegner sig et billede af, at overnormeringen er en mere permanent tilstand, specielt på Byggeren.

Forvaltningen vurderer endvidere, at en højere kapacitet af klubpladser kan betyde, at flere børn vil opleve, at deres førstevalg af klubplads kan imødekommes.

En udvidelse af antal pladser kan ske ved at øge den ledige kapacitet på SFO Præstemosen, så SFO’ens fysiske rammer udnyttes fuldt ud, og der gives plads til 180 medlemmer.

En udvidelse af kapaciteten på SFO Præstemosen vil have størst effekt, såfremt den kombineres med udvidelse af klubben til også at omfatte juniorklub til 8. klasse, da dette vil kunne lette presset på de øvrige klubber i området, specielt Byggeren. En udvidelse alene med flere fritidsklubpladser (3.-5. årgang) på SFO Præstemosen vil ikke løse strukturproblemet med det nuværende søgemønster.

Dette vil kunne opnås i scenarie 2, evt i kombination med scenarie 3 eller 4, som de fleste høringssvar peger på.

Sammenlægning (scenarie 3)

Det er forvaltningens vurdering  at en sammenlægning af Byggeren og Femagervejens Fritidscenter (scenarie 3) vil kunne skabe en øget fleksibilitet i udnyttelsen af de særegne fysiske rammer, som hhv. Byggeren og Femagervejen tilbyder.

En større klub ville kunne udbyde et bredere udvalg af pædagogisk tiltag, som forventelig vil kunne bidrage til at fastholde medlemmer.

En sammenlægning vil betyde, at Femagervejens Fritidscenter skal gøres kommunal. Dette vil betyde, at der skal indledes forhandling med bestyrelsen på Femagervejens Fritidscenter om opsigelse af driftsoverenskomsten og kommunalisering.

Den selvejende klub vil ikke kunne rejse krav om overgang til privat institution. Det vil alene være op til kommunalbestyrelsen om den vil godkende og give tilskud til en privat klub.

Det er MED-udvalget og bestyrelsen på Byggeren, som i deres høringssvar angiver, at de foretrækker scenarie 3.

Klubberne som SFO (scenarie 4)

En konvertering af Byggeren og Femagervejens Fritidscenter til SFO vil betyde, at de to klubber knyttes meget tættere til den skole, de tilknyttes. Dette gælder såvel pædagogisk, administrativt og ledelsesmæssigt. Der vil, hvis denne model vælges, være to SFO-klubber i Hvidovre Nord, men fordelt på tre matrikler.

Forvaltningen vurderer, at tilknytningen mest hensigtsmæssigt kan ske efter geografiske hensyn, således at Byggeren tilknyttes Præstemoseskolen, og Femagervej tilknyttes Holmegårdsskolen. Elever fra Esajasskolen, samt elever fra andre privatskoler bosiddende i distriktet, kan fortsat optages efter de gældende kriterier.

MED-udvalget på Præstemoseskolen og et flertal i skolebestyrelsen på Præstemoseskolen peger på scenarie 4 i kombination med scenarie 2.

Forvaltningens samlede vurdering

Med udgangspunkt i den allerede eksisterende pladsproblematik og med et forventet stigende børnetal på de to skoler i Hvidovre Nord, er det forvaltningens vurdering, at der i forhold til kapacitet og fleksibilitet vil være væsentlige fordele ved at vælge scenarie 2, som er en udvidelse af kapaciteten på Præstemosen til ca. 180 pladser og en udvidelse af aldersgruppen til 8. klasse.

Endvidere vurderer forvaltningen, at et valg af scenarie 3 eller 4 vil kunne styrke klubtilbuddet og samarbejdet med skolerne i Hvidovre Nord yderligere.

Den fremadrettede proces

Afhængigt af den valgte løsning kan ændringerne træde i kraft løbende fra 1. januar 2017 og frem til 1. august 2017.

Retsgrundlag

Klubber drives efter dagtilbudsloven og SFO efter folkeskoleloven.

Der er ni måneders opsigelse af driftsoverenskomsten i selvejende institutioner, medmindre bestyrelsen indgår en frivillig aftale.

Det er ikke muligt for bestyrelsen af en selvejende institution, at ændre denne til en privat institution. Godkendelse af private klubber ligger alene hos kommunalbestyrelsen. Jf. dagtilbudslovens § 66.

Politiske beslutninger og aftaler

Regler for indskrivning i klub samt rammer for klubdistrikter blev vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 24. november 2015 under pkt. 17.

På baggrund af en indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget besluttede Kommunalbestyrelsen på sit møde den 26. januar 2016, at der skulle laves en analyse af klubstrukturen i Hvidovre Nord.

Efterfølgende besluttede Børne- og Undervisningsudvalget på deres møde den 17. maj at sende resultatet af analysen i høring.

Økonomiske konsekvenser

Det forventes, at ændringer i den fremtidige klubstruktur i Hvidovre Nord kan afholdes inden for egen ramme.

Specifikt vil en udvidelse af SFO2 på præstemosen med juniorklub koste 237.000 kr. netto jf. budgetmodellen. En udvidelse alene med 6. klasse kræver en ændret budgetmodel.

En kommunalisering og overgang til SFO medfører en besparelse af administrationsbeløbet på Femagervejens Fritidscenter med 73.000 kr. samt bortfald af grundbeløbet på SFO Præstemosen på ca. 190.000 kr.

En sammenlægning af Byggeren og Femagervejens Fritidscenter vil medføre en besparelse på 345.000 kr. netto på grundbeløbene samt en besparelse på administrationsgebyret på Femagervejens Fritidscenter på 73.000 kr.

Alle beløb er helårsvirkning.

Personalemæssige konsekvenser

Såfremt det vælges at kommunalisere Femagervejens Fritidscenter, overtager Hvidovre Kommune personalet som led i en virksomhedsoverdragelse.

Bilag

  1. Bilag 1 - Analyse med konklusion (pdf)
  2. Bilag 2 - Væsentligste konklusioner fra høringssvarene (pdf)
  3. Bilag 3 - Høringssvar fra BUPL (pdf)
  4. Bilag 4 - Høringssvar fra Femagervejens Fritidscenter (pdf)
  5. Bilag 5 - Høringssvar fra bestyrelsen på Byggeren (pdf)
  6. Bilag 6 - Høringssvar fra personalet på Byggeren (pdf)
  7. Bilag 7 - Høringssvar fra MED-udvalget på Præstemoseskolen (pdf)
  8. Bilag 8 - Høringssvar fra skolebestyrelsen på Præstemoseskolen (pdf)
  9. Bilag 9 - Høringssvar fra skolebestyrelsen på Holmegårdsskolen (pdf)

8. Evaluering af "På vej mod digital dannelse"

Beslutningstema

I foråret 2016 blev der udarbejdet en evaluering af kommunens vision og handleplan for digitaliseringen på 0-18-årsområdet, ”På vej mod digital dannelse”. Evalueringen mundede ud i tre anbefalede fokusområder. Kommunalbestyrelsen skal godkende, at de tre fokusområder danner grundlag for en revitalisering af vision og handleplanen for digitaliseringen på 0-18-årsområdet.

Derudover skal Kommunalbestyrelsen tage til efterretning, at der med den nuværende budgetramme vil være økonomi til mellem en tredjedel og en fjerdedel færre digitale enheder på skolerne og institutionerne. Dette skyldes en vurderet ændret levetid for Apples produkter.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at følgende tre fokusområder danner grundlag for en revitalisering af vision og handleplanen for digitaliseringen på 0-18-årsområdet:

· Specialpædagogisk fokus

· It skal understøtte den enkelte barns læring

· Digital dannelse

  1. at tage til efterretning, at der med fastholdelse af nuværende budgetramme vil være økonomi til mellem en tredjedel og en fjerdedel færre digitale enheder på Hvidovre Kommunes folkeskoler og institutioner.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-08-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I juni 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen en vision og handleplan, “På vej mod digital dannelse” (2012-2015). Dette dannede grundlag for strategien om, hvordan arbejdet med en ny it-infrastruktur og it-didaktik skulle understøtte en kvalificering af den pædagogiske praksis på 0-18 årsområdet i Hvidovre Kommune. Forvaltningen har i foråret 2016 lavet en evaluering af ”På vej mod digital dannelse”. På baggrund af evalueringen anbefaler forvaltningen tre overordnede fokusområder til det fortsatte arbejde med digitaliseringen på 0-18-årsområdet:

  • Specialpædagogisk fokus
  • It skal understøtte det enkelte barns læring
  • Digital dannelse

Specialpædagogisk fokus

Evalueringen har vist, at digitale enheder har været centrale som støtte- og produktionsværktøj inden for det specialpædagogiske område. Med introduktionen af en udlånt digital enhed til hver elev på specialområdet, har eleverne fået mulighed for at arbejde mere alderssvarende på trods af faglige og emotionelle udfordringer. It understøtter barnets fastholdelse af indhold og støtter i produktionen af for eksempel tekst. Dette ses eksempelvis i forhold til en dansk stil, hvor barnet kan indtale indholdet først, og efterfølgende få teknisk støtte til at få sætninger sat rigtigt sammen og ordene stavet korrekt.

Det specialpædagogiske område i Hvidovre Kommune fik digitale enheder som en del af en særbevilling i 2012, men var ikke et specifikt fokuspunkt i ”På vej mod digital dannelse”. Evalueringens resultater viser, at der er stort udviklingspotentiale inden for området. Det betyder, at specialområdet i en revitalisering kan indtænkes som specifikt fokusområde.

Udvidelsen vil medføre en større økonomisk ramme end den hidtil tildelte. En eventuel bevilling kan indgå i budgetprocessen for budget 2018.

It skal understøtte det enkelte barns læring

Resultaterne fra evalueringen viser, at 76 procent af de pædagogiske medarbejdere vurderer, at arbejdet med iPads, Chromebooks og pc har øget læringsudbyttet for eleverne i ”nogenlunde grad” til ”meget høj grad”. For at sikre et højere læringsudbytte af arbejdet med it er det væsentligt, at både børn og voksne har de nødvendige it-kompetencer. Kompetenceudvikling, vidensdeling og kollegial sparring er derfor fortsat væsentlige fokuspunkter.

Digital dannelse

Forvaltningen anbefaler, at det overordnede mål for 0-18-årsområdet er at videreudvikle arbejdet med digital dannelse. Forvaltningen anbefaler et fokus på, at børnene skal:

- Kunne forstå sig selv i en digital verden

- Være kompetente medborgere, når det gælder digitale kompetencer

Digital dannelse er en del af trivselsløftet med et fokus på mobning på de sociale og digitale medier, og en revitalisering af vision og handleplanen skal yderligere understøtte disse indsatser. Derudover er der fortsat brug for fokus på digital dannelse i bred forstand, herunder it-kompetencer og tilgængeligheden af digitale enheder på 0-18-årsområdet.

Resultater fra rapporten

”På vej mod digital dannelse” havde som overordnet formål, at alle børn fra 0-18 år i Hvidovre Kommune i 2015 arbejder med it-ressourcer i tilrettelagte pædagogiske forløb, der styrker faglighed, dannelse og inklusion. I nedenstående skema kan man se de overordnede mål for ”På vej mod digitale dannelse” og resultaterne af evalueringen af dem.

Mål sat i ”På vej mod digital dannelse”

Resultater fra evalueringen af ”På vej mod digital dannelse”

Alle børn har adgang til tidssvarende it-ressourcer

Alle børn og medarbejdere har adgang til et tidssvarende trådløst netværk, men antallet af enheder er endnu ikke dækkende for at understøtte den pædagogiske praksis på 0-18-årsområdet

Alle børn møder kompetent pædagogisk it-vejledning

Alle børn møder kompetent vejledning i forhold til deres læring og trivsel med et nyt fokus på pædagogik og didaktik frem for tekniske muligheder og begrænsninger

Alle børn fra 6 års-alderen kommunikerer digitalt

De børn, der har en digital enhed, kommunikerer digitalt

Alle børn har adgang til institutionens virtuelle it-ressourcer uafhængigt af, om de er på institutionen eller uden for institutionen

Alle børn har adgang til alderssvarende virtuelle it-ressourcer uafhængigt af, om de er på institutionen eller uden for institutionen

Derudover har der været et systematisk arbejde for at understøtte børnenes digitale dannelse fra de starter i daginstitution og videre i SFO, klub og skole. En del af projektet har ligeledes været en blog (viden-del.dk) med indlæg, som giver et bredt billede af, hvordan digitale enheder understøtter den pædagogiske praksis. Indlæggene er skrevet af kommunens lærere og pædagoger. Bloggen er et vigtigt element i vidensdelingen på tværs af kommunens institutioner og skoler.

Undervejs i processen har it-dialogforum, der er følgegruppe til ”På vej mod digital dannelse”, været rådgivende i forhold til både undersøgelsesdesign af evaluering og involverede i anbefalingerne. It-dialogforum består af repræsentanter fra dagtilbud, klubtilbud og skoleområdet, der arbejder i felten. Pædagoger, lærere, ledere og konsulenter er repræsenterede.

Evalueringen er vedlagt som bilag 1.

Ændrede vilkår i levetiden på digitale enheder fra Apple

I forbindelse med ”På vej mod digital dannelse” lå en aftale om finansiering af digitale enheder til halvdelen af Hvidovre Kommunes elever i årene 2013-2016 på 3,6 mio. kr. fordelt på skolerne samt SFO, klub og daginstitutioner. Som en del af den aftale er der en strategi for genanskaffelse af digitale enheder på en fire-årig basis for at sikre, at de digitale enheder på skolerne og institutionerne er tidssvarende. Siden aftalens indgåelse har Apple ændret deres vilkår for opdatering af styresystemerne i deres digitale enheder globalt. Dette nødvendiggør en genanskaffelse af Apple-produkter på en tre-årig basis for at sikre, at enhederne er tidssvarende og opdaterede.

For at sikre en sikker drift og funktionalitet skal enhederne være opdaterede med sidste nye styresystem.It-afdelingen vurderer, at Apple-enheder har en levetid på cirka 3 år.

Størstedelen af de digitale enheder på 0-18-årsområdet er iPads. Arbejdet med iPads til indskoling og de specialpædagogiske tilbud understøtter den pædagogiske praksis. I forhold til især børn på daginstitutionsområdet, indskolingsbørn og børn i specialpædagogiske tilbud er det væsentlig, at de tilbydes en nem indgang til arbejdet med og produktion af billede, lyd og video, samt at måden at betjene enheden på er intuitiv og kropslig. Det er forvaltningens vurdering, at iPads er den digitale enhed, der bedst understøtter disse grupper af børn. For at mindske den økonomiske afhængighed af Apple-enheder, arbejdes der med en bredere portefølje af digitale enheder på almenområdet.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

I forbindelse med den “Fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015” blev der sat en række mål, som kommunerne skulle leve op til heriblandt følgende mål:

“ADGANG TIL VELFUNGERENDE IT I UNDERVISNINGEN 3.2

Alle elever skal i 2014 have adgang til velfungerende it, så de kan benytte digitale læremidler i undervisningen. Skolernes trådløse internet udbygges, så det er sikkert, stabilt og med tilstrækkelig kapacitet for alle elever i 2014. Skolerne stiller desuden udstyr til rådighed for enkelte elever, der ikke selv har mulighed for at medbringe egne digitale enheder (pc, tablet computer o.l.).“

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi har været medvirkende til at skabe rammen for en vision og handleplan på 0-18-årsområdet med en række pædagogiske og tekniske målsætninger for praksis i Hvidovre Kommune. ”It- og medie vision og handleplan 0-18 år”, også kaldet ”På vej mod digital dannelse” blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2012.

Referatet fra mødet i Kommunalbestyrelsen er vedlagt som bilag 2.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune på nuværende tidspunkt.

Bilag

  1. Bilag 1 - Evaluering af på vej mod digital dannelse (pdf)
  2. Bilag 2 - Referat fra Kommunalbestylsens møde den 19. juni 2012 (pdf)

9. Orientering om nøgletal for projekt Lige Muligheder

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om nøgletal for projekt Lige Muligheder. Formålet med nøgletallene er, at følge op på mål og resultater i projekt Lige Muligheder, hvor Hvidovre Kommune har indgået partnerskab med Socialstyrelsen. Projektets formål er at skabe en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget:

  1. at tage orienteringen om nøgletal for omlægning til ”en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge” til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-08-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er blandt andet karakteriseret ved, at der sættes ind med en indsats, der matcher barnets eller den unges problemudvikling.

Nøgletallene belyser den forandringsproces, som Hvidovre Kommune gennemgår og de resultater, der opnås. Nøgletallene giver mulighed for at:

  • Få overblik over foranstaltningsmønster på udsatte børn og unge
  • Følge udviklingen i nøgletallene over tid
  • Sammenligne nøgletal fra Hvidovre Kommune med gennemsnit for de to øvrige partnerskabskommuner
  • Sammenligne nøgletal fra Hvidovre Kommune med landsgennemsnittet samt gennemsnittet for referencekommuner med sammenlignelige rammevilkår.

Socialstyrelsen indsamler og udgiver nøgletallene i ledelsesinformationsrapporter tre gange årligt. Rapporterne udgives til de tre partnerskabskommuner samt de af referencekommunerne, der indleverer nøgletal. Der kan være variation i registreringspraksis mellem kommunerne, hvilket kan have betydning for de nøgletal, der er baseret på Anbringelsesstatistikken og på de nøgletal, kommunerne selv opgør og indberetter.

Der er 12 nøgletal, der tilsammen giver en pejling på, om Hvidovre Kommune bevæger sig i den ønskede retning.

De 12 nøgletal er:

1)Institutionsanbringelser

2)Varighed af institutionsanbringelser

3)Anbringelser i plejefamilier

4)Anbringelser i netværksplejefamilier

5)Hjemmebaserede foranstaltninger

6)Forebyggende indsatser (§ 11, stk. 3-tilbud)

7)Tidligere institutionsanbragte

8)Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og op ad indsatstrappen

9)Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og ned ad indsatstrappen

10)Udvikling i forebyggende indsatser (§ 11, stk. 3-tilbud)

11)Opfølgninger

12)Udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser

Første ledelsesinformationsrapport er udgivet i juni 2016.

Status på udviklingen i anbringelser i Hvidovre Kommune

Det samlede anbringelsesmønster skal gerne bevæge sig i retning af en faldende andel af anbringelser på døgninstitution og socialpædagogiske opholdssteder og en øget andel af anbringelser i familie- og netværkspleje.

Ledelsesinformationsrapporten fra juni 2016 viser, at andelen af anbringelser på døgninstitution og socialpædagogiske opholdssteder er faldet fra 42 pct. i januar 2013 og 2014 til 35 pct. i januar 2016.

Samtidig ses, at andelen af anbringelser i plejefamilier er steget fra omkring 50 pct. i 2013 og 2014 til 54 pct. i 2016. Andelen af anbringelser i netværkspleje udgør 9 pct. i januar 2013, er derfra faldet til 8 pct. i januar 2014, og er steget igen til 11 pct. i januar 2016.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag.

Politiske beslutninger og aftaler

Der er bevilget penge fra Socialstyrelsen til projekt Lige Muligheder, som den tidlige og opsporende indsats er en del af. Sagen blev godkendt i Børne- og Undervisningsudvalget den 13. april 2015, pkt. 5. Partnerskabsprojektet løber i perioden 2014-2017.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til de to forebyggende initiativer afholdes inden for egen ramme.

Socialstyrelsen har bevilget i alt 3,4 mio. kr. til Lige Muligheder. Udgifter forbundet med projektet i form af løn til projektleder, kompetenceudvikling, aktiviteter og transport dækkes af disse midler.

Bilag

  1. Ledelsesinformationsrapport juni 2016 (pdf)

10. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-08-2016

Ivan Fogtmann (O) spurgte til en undersøgelse som viser en problematik omkring drenge fra 4. til 9. klasse som keder sig i skolen. Forvaltningen svarede på mødet.

Ivan Fogtmann (O) spurgte til status på implementeringen af bevægelse i skolerne. Forvaltningen svarede på mødet.

Ivan Fogtmann (O) foreslog at børns skolestart organiseres så det sker rullende i forbindelse med at børnene fylder 6 år.


11. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-08-2016

Godkendt. Ansøgningen imødekommes.