Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget 2014-2017 den 2. juni 2016

Mødefakta

Dato: Torsdag den 2. juni 2016
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Særlige forhold: Der afholdes statusmøde på trivselsløftet fra kl. 15.30 – 17.00 med deltagelse af skolelederne. Det ordinære Børne- og Undervisningsudvalgsmøde afholdes fra kl. 17.00.
Mødested: Sollentuna 1 - 3

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (UP)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Maria Durhuus (A)
  • Mette Dencker (O)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 02-06-2016

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 02-06-2016

Børn og Velfærdsdirektøren orienterede om at forvaltningen går i dialog med skolerne omkring kvaliteten af maden i skolemadsordningen.

Udvalget aftalte, at formand og næstformand sammen i sommerferieperioden (uge 26 – 31) ekstraordinært har kompetencen til at træffe beslutning i ansøgninger om dispensation fra reglerne om frit skolevalg, i fald forvaltningen vurderer, at der er tale om en ansøgning der haster at få afgjort. Efter sommerferien orienteres der om de sager der evt. er truffet beslutning i.


3. Bortfald af ekstraordinært driftstilskud til SFO2 Gungehus

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen bevilgede i marts 2015 en ekstrabevilling på 150.000 kr. til bevaring af et lille klubafsnit på Gungehusskolen/Afdeling Atlantic. Bevillingen blev givet under forudsætning af, at klubafsnittet var placeret på Gungehusskolen/Afdeling Atlantic.

På sit møde den 28. januar 2016 behandlede Børne- og Undervisningsudvalget en ansøgning fra skolebestyrelsen på Gungehusskolen, der omhandlede flytning af klubafsnittet fra de nuværende lokaler på Gungehusskolen til lokaler på det tidligere Fh. Lejerbo. Et enigt udvalg besluttede ikke at godkende flytningen med ekstrabevillingen på 150.000 kr. og fastholdt i stedet placeringen på Gungehusskolen.

På den baggrund har skolebestyrelsen nu fremsat ønske om at flytte SFO2-delen til Lejerbo og samtidig fraskrive sig ekstrabevillingen på 150.000 kr.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at ekstrabevillingen på SFO2 Gungehus inddrages fra skoleåret 2016/2017, og at skolen får ret til at disponere over den fysiske placering af klubafsnittet.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 21-06-2016

For: Helle Adelborg (A), Søren Sand Kirk (A), Mikail Erman (A), Finn Gerdes (A), Lars G. Jensen (A), Anders Liltorp (A), Benthe Viola Holm (A), Gruppe O, Liste H, Gruppe V, C og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Maria Durhuus (A) og Gruppe F.

Undlader : Gruppe Ø.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at ekstrabevillingen på SFO2 Gungehus inddrages fra skoleåret 2016/2017, og at skolen får ret til at disponere over den fysiske placering af klubafsnittet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

For: Gruppe A, O, Liste H og Gruppe V.

Imod: Gruppe F.

Gruppe C afventer kommunalbestyrelsen.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 02-06-2016

For:  Kenneth F. Christensen (A), Lars Gundelack (A), Gruppe O, V og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Maria Durhuus (A).

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Skolebestyrelsen på Gungehusskolen har den 15. april 2016 fremsendt en fornyet henvendelse omkring flytning af klubafsnittet. I henvendelsen ønsker skolebestyrelsen at frasige sig det ekstraordinære tilskud på 150.000 kr., som Kommunalbestyrelsen bevilligede tilbage i marts 2015, efter ansøgning fra skolebestyrelsen. Henvendelsen er vedlagt som bilag 1.

Når skolebestyrelsen nu ikke længere vurderer, at der er behov for en ekstraøkonomi, skyldes det, at der er sket en personaletilpasning på klubdelen, lige som der generelt er sket en reduktion af lønudgifterne i institutionen.

Baggrunden for flytningen er, at skolen ønsker at forbedre strukturen i den samlede SFO ved at kunne flytte de mindste børn ned på skolen og samle de største børn på Afdeling Rosenhøj. I bilag 2 er strukturen skitseret.

Som udgangspunkt er det skoleledelsen, der disponerer over den fysiske ramme på skolen, inkl. fritliggende lokaler. Såfremt Lejerbo skal have en anden anvendelse end i dag, skal dette dog godkendes af bestyrelsen i boligselskabet Lejerbo, da en anvendelse til SFO2 anses som anden anvendelse, da aldersgruppen er ændret, lige som åbningstiden må forventes at blive en smule længere.

Såfremt den ændrede fordeling gennemføres, vil børnetallet i de forskellige huse være som i nedenstående tabel. Som udgangspunkt kan der indskrives to SFO2-medlemmer på en SFO1-plads, jf. kommunens regler.

Max antal pladser

Ca. antal anvendte pladser

Afd. Atlantic

170 SFO1

130 SFO1

Afd. Rosenhøj

160 SFO1

125 SFO1

Afd. Lejerbo

214 SFO2

35 SFO2

Retsgrundlag

SFO

SFO drives efter folkeskolelovens § 3, stk. 7:

Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse. Kommunalbestyrelsen kan med godkendelse af ministeren for børn, undervisning og ligestilling beslutte, at skolefritidsordninger på skoler eller afdelinger af skoler med normalt ikke over 150 elever kan optage børn fra det fyldte 3. år

Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsens kompetence fremgår af folkeskolelovens § 40:

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at ethvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Beslutning om følgende træffes af kommunalbestyrelsen på et møde:

1)Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler.

2)Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, undervisning i fritiden efter § 3, stk. 6, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 7. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf. § 3, stk. 7, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelserne.

Skolelederen

Skolelederens kompetence fremgår af folkeskolelovens § 45:

§ 45. Ved hver skole ansættes en leder, jf. dog § 24, stk. 3, § 24 a, stk. 1, og § 24 b, stk. 1. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen om skolens læseplaner, jf. § 44, stk. 8, forslag vedrørende principper for skolens virksomhed m.v., jf. § 44, stk. 2, og forslag til skolens budget, jf. § 44, stk. 3, inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte økonomiske rammer, jf. § 40, stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.

Stk. 5. Skolens leder inddrager skolens elever i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed. På skoler, hvor der er elevråd, jf. § 46, stk. 1, drøftes formen for inddragelse gennem elevrådet.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen bevilgede i marts 2015 en ekstrabevilling på 150.000 kr. til bevaring af et lille klubafsnit på Gungehusskolen/Afdeling Atlantic. Bevillingen blev givet under forudsætning af, at klubafsnittet var placeret på Gungehusskolen/Afdeling Atlantic.

På Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 28. januar 2016 besluttede et enigt udvalg ikke at godkende flytning af lokaler med ekstrabevillingen på 150.000 kr. Udvalget besluttede i stedet at fastholde placeringen på Gungehusskolen.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt bevillingen ikke benyttes, tilbageføres beløbet til kassen.

Besparelsen i 2016 svarer til 62.500 kr. og i 2017 til 150.000 kr.

En ændring af strukturen har ingen yderligere konsekvenser.

Personalemæssige konsekvenser

Besparelsen svarer til 0,16 årsværk i 2016 og 0,4 årsværk i 2017 og fremadrettet.

Bilag

  1. Bilag 1 - Henvendelse af den 15. april 2016 (pdf)
  2. Bilag 2 - Struktur grafisk (pdf)

4. Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet

Beslutningstema

I 2013 besluttedes en budgettildelingsmodel vedrørende inklusion af elever i folkeskolen. Budgettildelingsmodellen bygger på de budgettildelingskriterier, der anvendes på almenskoleområdet. Modellen skal evalueres i 2015/2016.

I forbindelse med evalueringen af budgettildelingsmodellen er der tillige udarbejdet forslag til ny tildelingsmodel på området.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage evaluering af nuværende budgettildelingsmodel for inklusion på skoleområdet til efterretning
  2. at sende forslag til ny budgettildelingsmodel for inklusion på skoleområdet i høring
  3. at sende forslag om, at midler til støttepædagoger og –medhjælpere på SFO- og klubområdet som et led i decentraliseringen fremadrettet indgår i budgettildelingsmodellen, i høring

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 02-06-2016

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Godkendt.

Ad 3. Godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund for inklusionsmodel på skoleområdet

Hvidovre Kommune har gennem mange år arbejdet med inklusion i folkeskolerne således, at flest mulige elever er en del af undervisningen i en almenklasse og ikke primært i et specialtilbud. Inklusion er i Hvidovre Kommune en overordnet politisk vision om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og har lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer. Formålet med inklusion er, at alle børn og unge deltager i et socialt forpligtende og udviklende fællesskab.

Kommunalbestyrelsen godkendte 10. oktober 2013 ”Rammer for inklusion”, herunder en ny budgettildelingsmodel vedrørende inklusion af elever i folkeskolen. Budgettildelingsmodellen omfattede en del af de midler, der hidtil havde været anvendt til specialundervisning, og som fremover skulle tildeles direkte til de almene skoler.

Den nye budgettildelingsmodel blev indført ud fra ønsket om at skabe en økonomisk struktur, hvor der gives incitament til, at eleverne i videst muligt omfang undervises i den almene skole. Et vigtigt element i modellen var at decentralisere midlerne, således at skolerne blev motiveret til selv at etablere en lokal inklusionsfremmende indsats, under forudsætning af, at det gøres pædagogisk og økonomisk hensigtsmæssigt.

Budgettildelingsmodellen blev lavet så den tog hensyn til, at de ni folkeskoler i Hvidovre Kommune, har en forskellig socioøkonomisk sammensætning. De ni folkeskoler har derfor ikke de samme forudsætninger for at inkludere eleverne. Dette har betydning for, hvor mange elever, som har særlige udfordringer i de enkelte skoledistrikter, hvilket medfører en forskellig udfordring fra skole til skole.

Budgettildelingsmodellen var blot en del af alle de tiltag, der blev besluttet i forbindelse med Rammer for inklusion. Alle tiltag skal evalueres i 2016, men på baggrund af høringssvar fra bl.a. skolebestyrelserne, blev det besluttet, at der skulle gennemføres en midtvejsevaluering af budgettildelingsmodellen i 2015 med henblik på en justering af budgetmodellens socioøkonomiske kriterier. Det er denne midtvejsevaluering denne mødesag omhandler.

Evalueringen er gennemført med udgangspunkt i ny forskning på området udarbejdet af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) og med udgangspunkt i et spørgeskema til skole- og klubledere.På baggrund af evalueringen er der nu udarbejdet et forslag til en ny budgettildelingsmodel, der er baseret på flere socioøkonomiske variabler end med den nuværende model og som tager udgangspunkt i KORA’s forskning på området.

Der har ligeledes været gennemført en evaluering af tildeling af midler til støttepædagoger og -medhjælpere på SFO- og klubområdet. Det skal besluttes om disse midler skal decentraliseres efter samme princip som for inklusionsmidler på skoleområdet.

Den nuværende budgettildelingsmodel

Med godkendelsen af budgettildelingsmodellen på specialundervisningsområdet i 2013 blev det besluttet, at 33,7 mio. kr. af budgettet kunne allokeres til almenskolerne med henblik på at øge inklusion. Omvendt ville skolerne være forpligtet til at betale et beløb på 120.000 kr. pr. elev, som ikke inkluderes i den almene skole. Dette skulle finansiere en del af udgiften til den ekskluderende undervisning uden for almenområdet. Ligeledes blev enkeltintegrationsmidler for knap 11 mio. kr., som tidligere havde været tildelt til den enkelte elev, udlagt til skolerne efter samme tildelingsmodel.

Budgettildelingsmodellen tog udgangspunkt i budgettildelingsmodellen på almenskoleområdet, som indeholder nedenstående socioøkonomiske kriterier, og det er dermed disse socioøkonomiske kriterier som hidtil har udløst tildeling.

  • Forældres tilknytning til arbejdsmarkedet (arbejdsløs)
  • Forældres uddannelse (Højest 10. klasse)
  • Civilstand (enlig forsørger)
  • Etnicitet (indvandrer eller barn af indvandrere)

Kommunalbestyrelsen havde - med budgettildelingsmodellen på almenskoleområdet, som var blevet godkendt primo 2013 - besluttet, at kriteriet ”etnicitet” skulle tælle med dobbelt i forbindelse med tildeling af midler.

Tildelingen af de samlede midler skete ligeledes med udgangspunkt i budgettildelingsmodellen på almenskole området med en tildeling af 25 % vedrørende elevtal (antallet af elever på skolen) og 75 % vedrørende socioøkonomiske kriterier.

For at skabe yderligere incitament til inklusion, blev der til modellen tillige indføjet en ”Gentlemanaftale”. Aftalen indebærer, at hvis en elev, der modtager specialundervisning i ni timer eller mere overflyttes fra sin skole til en anden skole som alternativ til eksklusion (og dette ikke sker som følge af det frie skolevalg) betaler distriktsskolen et beløb til modtagerskolen på 120.000 det første år.

Evaluering af den nuværende budgettildelingsmodel

Børn og Velfærd har gennemført en evaluering af de socioøkonomiske tildelingskriterier i den nuværende økonomimodel. Evalueringen er bl.a. baseret på en spørgeskemaundersøgelse til skole- og klubledere.

Skolerne er generelt tilfredse med, at midlerne til enkeltintegration og inklusion er blevet decentraliseret. Det har givet større fleksibilitet, hurtigere handlemuligheder og højere kvalitet. Der er skabt inkluderende tiltag på baggrund af de tilførte midler til inklusion, og decentraliseringen af midlerne har forbedret skolernes mulighed for at inkludere børn i med vanskeligheder. Skolerne har fortrinsvis brugt midlerne til at oprette nye stillinger, skabe fysiske rammer og anskaffe nye materialer til understøttelse af inklusion.

Incitamentsbeløbet på 120.000 kr. har haft en betydning for måden at tænke på, når der skal findes handlemuligheder for børn ude på skolerne, men skolerne er generelt splittede i forhold til om beløbets størrelse er tilpas til at skabe incitament. Nogle skoler angav, at incitamentsbeløbet ingen indflydelse havde på skolens praksis i forhold til inklusion.

Evalueringen viser dermed ikke noget entydigt i forhold til om beløbets størrelse skal ændres.

I forbindelse med decentralisering af midler til inklusion til skoleområdet, blev den hidtidige model for fordeling af midler til støttepædagoger og -medhjælpere til børn i fritidshjem og klubber, når disse modtager specialundervisning, bibeholdt.

Generelt ønsker skolerne og klubberne en decentralisering af midler til støttepædagog og støttemedhjælper efter den samme socioøkonomiske tildelingsmodel, som benyttes i forhold til inklusionsmidlerne til skolerne.

På baggrund af evalueringen indstiller Børn og Velfærd, at midler til støttepædagoger og støttemedhjælpere på SFO- og klubområdet som et led i decentraliseringen fremadrettet indgår i budgettildelingsmodellen.

Forslagtil ny budgettildelingsmodel

På baggrund af evalueringen af de socioøkonomiske kriterier i budgettildelingsmodellen fra 2013 er der nu udarbejdet et forslag til en ny tildelingsmodel på området.

Denne model er baseret på KORA’s statistiske model for sammenhængen mellem en række demografiske og socioøkonomiske karakteristika for eleverne og sandsynligheden for, at den enkelte elev modtager segregeret specialundervisning (undervisning i specialklasse eller på specialskole).

I modellen indgår der følgende otte variable:

  • Alder og køn fordelt på skolerne (drenge har en højere sandsynlighed end piger for at modtage specialundervisning)
  • Elever fordelt på klassetrin (elever på højere klassetrin modtager oftere specialundervisning end elever på lavere klassetrin)
  • Alder v/ skolestart i 0. kl. (sandsynligheden for specialundervisning er lavere jo ældre barnet er ved skolestart)
  • Mors alder v/ barnets fødsel (børn af yngre mødre har en højere sandsynlighed for at modtage specialundervisning end børn med ældre mødre)
  • Civilstatus (børn, hvis mor eller far er enlig/bor alene, har en højere sandsynlighed for at modtage specialundervisning)
  • Forældres uddannelse (børn med forældre, som har en lav uddannelse, har en højere sandsynlighed for at modtage specialundervisning end børn af forældre med et højt uddannelsesniveau)
  • Forældres stillingsbetegnelse (børn med forældre, som har en lavere ranket stillingsbetegnelse, har en højere sandsynlighed for at modtage specialundervisning end børn af forældre med en højere ranket stillingsbetegnelse)
  • Familiens indkomst (børn med forældre, som har en lav indkomst, har en højere sandsynlighed for at modtage specialundervisning end børn af forældre med et højt indkomstniveau)

Med udgangspunkt i elevgrundlaget pr. 5/9-2015 er der på det enkelte skoledistrikt - med udgangspunkt i elementerne i KORA’s model - beregnet sandsynligheden for, at en elev har behov for at modtage undervisning i et segregeret undervisningstilbud.

Gennemsnitlig forudsagt sandsynlighed for special-undervisning

Forventet andel af det samlede antal specialunder-visnings-
elever

Andel af
elev-
grundlag
0.-9.
klasse

Avedøre Skole

4,1%

13,5%

12,7%

Dansborgskolen

3,5%

9,3%

10,0%

Engstrandskolen

3,6%

8,3%

8,8%

Frydenhøjskolen

4,1%

18,8%

17,3%

Gungehusskolen

4,3%

17,9%

15,8%

Holmegårdsskolen

3,7%

7,0%

7,3%

Langhøjskolen

3,7%

10,0%

10,3%

Præstemoseskolen

3,5%

7,5%

8,3%

Risbjergskolen

3,1%

7,7%

9,4%

I alt

3,8%

100,0%

100,0%

Af kolonne to fremgår den beregnede sandsynlighed for, at eleverne i hvert enkelt skoledistrikt modtager specialundervisning.

Af kolonne tre er den enkelte skoledistrikts sandsynlighed omregnet til andel af de samlede forventede antal specialundervisningselever – fremadrettet betegnet socioøkonomisk andel. Til sammenligning fremgår skoledistriktets andel af samlede elevtal af kolonne fire.

Ovenstående er altså den beregnede sandsynlighed for eksklusion. Hvidovre Kommunes faktiske eksklusionsprocent pr. 5/9-2015 var på 3,5 % - dog med en større variation mellem de enkelte skoler.

Eksempelvis er den beregnede sandsynlighed (beregnet eksklusionsprocent) for Avedøre skoledistrikt på 4,1 %. Samlet set for Hvidovre Kommunes elever er der en beregnet sandsynlighed på 3,8 %, som dermed ligger under kommunens inklusionsmål minimum 96 % - og at der dermed maksimalt må være 4 % elever, der modtager specialundervisning.

Den beregnede sandsynlighed er omregnet til en eksklusionsandel, som for Avedøre udgør 13,5 %.

Også i forslaget til den nye tildelingsmodel tildeles 75 % af midlerne i forhold til den det enkelte distrikts socioøkonomiske andel, mens de 25 % tildeles efter distriktets andel af elevtal.

Sammenligning af den nuværende model med forslag til model

I forslaget til den nye model indgår, som beskrevet otte socioøkonomiske kriterier og med udgangspunkt heri er beregnet skolernes socioøkonomiske andel.

KORA’s model - socioøkonomi (33,7 mio. kr.)

Sammenligning af modeller

Nuvæ-
rende model
andel %

Forslag
til fordeling
ny model
andel %

Tildeling
forslag
til
ny
model

Afvigelse
"-" = mindre tildeling
(mio. kr.)

Afvigelse
år 1
skoleår 2017/18
(mio. kr.)

Afvigelse
år 2
skoleår 2018/19
(mio. kr.)

Avedøre Skole

16,6%

13,5%

4,5

-0,94

-0,47

-0,94

Dansborgskolen

7,8%

9,3%

3,2

0,39

0,20

0,39

Engstrandskolen

18,9%

8,3%

2,9

-2,70

-1,35

-2,70

Frydenhøjskolen

16,6%

18,8%

6,2

0,65

0,32

0,65

Gungehusskolen

14,0%

17,9%

5,9

1,08

0,54

1,08

Holmegårdsskolen

6,3%

7,0%

2,4

0,19

0,09

0,19

Langhøjskolen

6,2%

10,0%

3,4

0,95

0,47

0,95

Præstemoseskolen

8,9%

7,5%

2,6

-0,39

-0,19

-0,39

Risbjergskolen

4,7%

7,7%

2,7

0,77

0,38

0,77

I alt

100,0%

100,0%

33,7

0

0

0

Eksempelvis udgør Avedøre Skoles socioøkonomiske andel 16,6 % med den nuværende model, mens skolen med de nye kriterier har en andel på 13,5 %. Det betyder, at Avedøre Skoles andel af de i alt ca. 33,7 mio. kr. mindskes med 0,94 mio. kr. i forhold til nu.

I modellen fra 2013 modtog Engstrandskolen mest med 18,9 pct. og Risbjergskolen mindst med 4,7 pct.

I det nye forslag er det Frydenhøjskolen som modtager mest med 18,8 pct. og Holmegårdsskolen som modtager mindst med 7,0 pct.

Fordelingsmæssigt er det Engstrandskolen, der vil mærke den største forandring med den ny model, idet fordelingsprocenten reduceres fra 18,9 pct. til 8,3 pct. og dermed mister 2,7 mio. kr. i fordeling. Årsagen hertil skyldes, at variablen ’’Etnicitet’’ ikke indgår som element i KORA-analysen og dermed ikke i den nye budgettildelingsmodel. Denne variabel talte desuden dobbelt i modellen fra 2013. Etnicitet indgår ikke som variabel i forslaget til ny model, idet KORA har fundet, at etnicitet er indfanget i flere af de andre kriterier, og at der ikke empirisk belæg for at lade etnicitet være et selvstændigt kriterium.

Der er en høj andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk på Engstrandskolen, som skolen ikke umiddelbart bliver kompenseret for i den ny model.

I forhold til modellen fra 2013 er Gungehusskolen den skole, der vil modtage flest midler, da fordelingsprocenten stiger fra 14,0 pct. til 17,9 pct. Baggrunden er at der på Gungehusskolen har en forholdsmæssig stor andel af drenge, mange elever på de højere klassetrin, mange enlige forældre og mange elever, der starter tidligt i skole.

Som følge af ret store ændringer for flere af skolerne, foreslår Børn og Velfærd en indfasning over to skoleår, således at der det første skoleår alene indfases med halvdelen og det næste har så fuld indfasning.

Decentralisering af midler til støttepædagog og støttemedhjælper på SFO- og klubområdet

I forbindelse med indførelsen af SFO’er har der været en stigende efterspørgsel på en ensretning af området, så tildelingsmodellen på området lignede skolernes. Derfor har forvaltningen i forbindelse med evalueringen af budgettildelingsmodellen på skoleområdet valgt at tage dette område med.

Evalueringen viser, at skolerne og klubberne næsten entydigt ønsker, at støttepædagogmidlerne udlægges til SFO’er og klubber efter en socio-økonomiske tildelingsmodel, som anvendes til fordeling af skolernes midler til inklusion og enkeltintegration. Skolerne gør opmærksom på, at SFO’er og klubber på skoler med tilhørende specialskoletilbud har et større behov for støttemidler.

På baggrund af evalueringen indstiller Børn og Velfærd, at det drøftes, om disse midler skal decentraliseres efter samme princip som for inklusionsmidler på skoleområdet under hensyntagen til skolerne med specialtilbud.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget har på møde den 10. oktober 2013 godkendt rammerne for inklusionsindsatsen, herunder budgettildelingsmodel for midler afsat til inklusion på specialundervisningsområdet.

Udvalget har efterfølgende den 11. marts 2014 pkt. 18 behandlet inklusion herunder forvaltningens forslag til rammer for inklusionsindsatsen.

Økonomiske konsekvenser

Forslag til ny budgettildelingsmodel vedrørende inklusion er alene en omfordeling af midlerne mellem skolerne.

Personalemæssige konsekvenser

Der kan ske personalemæssige justeringer i forbindelse med mer- eller mindretildeling til nogle af skolerne. Disse forventes at kunne klares ved overflytninger mellem skolerne eller naturlig afgang?


5. Ferie- og fridagsplan for skoleårene 2017/2018 og 2018/2019

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal godkende ferie- og fridagsplanerne for skoleåret 2017/2018 og skoleåret 2018/2019 på baggrund af de indkomne høringssvar fra skolebestyrelserne og Hvidovre Lærerforening.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende ferie- og fridagsplanen for 2017/2018
  2. at godkende ferie- og fridagsplanen for 2018/2019

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 21-06-2016

Ad 1.

Gruppe O stillede ændringsforslag om, at 1. maj udgår som fridag, som foreslået af Risbjergskolen.

For: Gruppe O.

Imod: Gruppe A, Liste H, Gruppe V, C, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Ændringsforslaget ikke godkendt.

For: Gruppe A, Liste H, Gruppe V, C, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe O, grundet forslag om fridag 1. maj.

Kommunalbestyrelsen godkendte ferie- og fridagsplanen for 2017/2018.

Ad 2.

Gruppe O stillede ændringsforslag om, at 1. maj udgår som fridag, som foreslået af Risbjergskolen.

For: Gruppe O.

Imod: Gruppe A, Liste H, Gruppe V, C, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Ændringsforslaget ikke godkendt.

For: Gruppe A, Liste H, Gruppe V, C, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe O, grundet forslag om fridag 1. maj.

Kommunalbestyrelsen godkendte ferie- og fridagsplanen for 2018/2019.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Udvalget afventer kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 02-06-2016

Ad 1.

For:  Gruppe A, V og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe O grundet forslag om fridag 1. maj.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

For: Gruppe A, V og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe O grundet forslag om fridag 1. maj.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget behandlede på mødet den 25. februar 2016 ferie- og fridagsplanen for skoleåret 2017/2018 og for skoleåret 2018/2019. Forvaltningens forslag til ferie- og fridagsplanerne har nu været i høring i skolebestyrelserne og hos Hvidovre Lærerforening.

Med udgangspunkt i det aktuelle skoleår bliver ferie- og fridagsplanen udarbejdet ca. 2-3 år ud i fremtiden, og den udarbejdes for et skoleår ad gangen.

Sommerferien starter altid den sidste lørdag i juni måned. Skoleåret bliver planlagt på en måde, så der bliver taget mest muligt hensyn til, at skolerne kan holde lukket i hele perioder, fx så eleverne ikke skal starte i skole igen en fredag efter en juleferie.

Ferie- og fridagsplanen tager udgangspunkt i nedenstående:

  • 200 skoledage
  • Efterårsferie i uge 42
  • Vinterferien er i uge 7
  • Elevernes sommerferie starter sidste lørdag i juni måned.

Høringssvar

Der er i alt indgået ti høringssvar fra folkeskolerne samt Hvidovre Lærerforening. Høringssvarene er vedlagt som bilag 1-10.

Fem skoler og Hvidovre Lærerforening har taget begge forslag til efterretning.

Fra Dansborgskolens bestyrelse er der forslag om at flytte tirsdag den 2. januar 2018 til den indeklemte mandag den 4. juni 2018, som falder dagen før grundlovsdag tirsdag den 5. juni 2018.

Engstrandskolens bestyrelse ønsker, at skoleåret starter torsdag den 10. august 2017. Derudover ønsker bestyrelsen at forlænge juleferien med to dage, så den i stedet starter torsdag den 21. december 2017.

Holmegårdsskolens bestyrelse foreslår, at sommerferien afkortes en uge, så sommerferien slutter søndag den 6. august 2017. Bestyrelsen ønsker derudover en længere juleferie, så den varer fra og med onsdag den 20. december 2017 til og med onsdag den 3. januar 2018. Endelig ønsker bestyrelsen en ekstra fridag på ”indeklemt” dag i forbindelse med grundlovsdag, dagen forslås placeret mandag den 4. juni 2018.

Risbjergskolens bestyrelse mener, at det er mest hensigtsmæssigt for afviklingen af pædagogernes sommerferie, at der er seks uger, hvor de kan afvikle deres ferie. Der er derudover foreslået en fridag den 30. april 2018 i forbindelse med den 1. maj 2018 (den 1. maj 2018 er allerede en fridag på det udsendte forslag).

Til sidst bemærker bestyrelsen, at de finder det problematisk med halve ferieuger, da det kan være svært for mange forældre at holde fri. De stiller spørgsmålstegn ved, om 1. maj skal være en fridag, da mange forældre ikke har fri. De foreslår derfor, at juleferien kan forlænges i stedet.

På baggrund af de indkomne høringssvar anbefaler forvaltningen, at forslaget fra Dansborgskolen godkendes, så juleferien i skoleåret 2017/2018 slutter den 1 . januar 2018. Forvaltningen anbefaler ligeledes, at mandag den 4. juni i stedet bliver ændret til en lukkedag, da erfaring med indeklemte dage viser større frafald i elevernes fremmøde.

Retsgrundlag

Sommerferiens start er fastlagt efter folkeskolelovens §14a, stk. 2:

Skoleåret begynder den 1. august. Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Avedøre Skoles høringssvar (pdf)
  2. Bilag 2 - Dansborgskolens høringssvar (pdf)
  3. Bilag 3 - Engstrandskolens høringssvar (pdf)
  4. Bilag 4 - Frydenhøjskolens høringssvar (pdf)
  5. Bilag 5 - Gungehusskolens høringssvar (pdf)
  6. Bilag 6 - Holmegårdsskolens høringssvar (pdf)
  7. Bilag 7 - Langhøjskolens høringssvar (pdf)
  8. Bilag 8 - Præstemoseskolens høringssvar (pdf)
  9. Bilag 9 - Risbjergskolens høringssvar (pdf)
  10. Bilag 10 - Hvidovre Lærerforenings høringssvar (pdf)
  11. Bilag 11 - Forslag til Ferie - og Fridagsplan for 2017/2018 (pdf)
  12. Bilag 12 - Forslag til Ferie - og Fridagsplan for 2018/2019 (pdf)

6. Halvårlig orientering om anbringelser ud over det 18. år

Beslutningstema

Halvårlig orientering om anbringelser udover det 18. år

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orientering vedrørende Børne- og Familieafdelingens behandling af sager vedrørende anbragte unge, der fylder 18 år, til efterretning.
  2. at tage orientering om antallet af anbringelser fra 2010 til 1. kvartal 2016 til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 02-06-2016

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne- og Familieafdelingen reviderer handleplanen for anbragte unge, når den unge fylder 16 år og opstiller derefter konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet. Ved fastsættelse af målene indgår overvejelser om, hvilke forløb den unge bør have før og efter sit 18. år, således at der sikres en sammenhængende og langsigtet indsats i forhold til den unges overgang til voksenlivet.

I samarbejde med den unge revideres handleplanen, og der tages stilling til det videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt andre relevante forhold.

Det vurderes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at den unge flytter til et af kommunens egne tilbud, eller forbliver i sin nuværende anbringelse.

Senest 6 måneder før en ung, der er anbragt uden for hjemmet, fylder 18 år, skal forvaltningen ifølge Lov om Social Service træffe afgørelse om, hvorvidt der er behov for foranstaltninger ud over det 18. år og i givet fald, hvilken type foranstaltninger, der påtænkes iværksat.

Til brug for afgørelsen revideres handleplanen i samarbejde med den unge, således at den unge oplever ro og tryghed i forhold til egen fremtid.

I perioden fra november 2015 til marts 2016, har Børne- og Familieafdelingen behandlet 5 sager, hvor den unge fylder 18 år i foråret 2016 og efteråret 2016.

Første sag: Den unge er aktuelt anbragt på opholdssted for børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Den unge vil modtage pension ved sit 18. år og fremadrettet være tilknyttet Ældre og Handicapafdelingen.

Anden sag: Den unge er aktuelt anbragt i familiepleje. Den unge fortsætter i anbringelse i familiepleje indtil det 19. år.

Tredje sag: Den unge er aktuelt anbragt i familiepleje. Den unge udsluses til egen bolig i XYZ House med støtte.

Fjerde sag: Den unge er aktuelt anbragt på opholdsted for børn og unge. Den unge fortsætter i anbringelse på opholdssted indtil det 19. år.

Femte sag: Den unge er aktuelt anbragt på opholdssted for børn og unge. Den unge fortsætter i anbringelse på opholdssted indtil det 19. år.

Ud af de 5 unge der fylder 18 år i foråret 2016 og efteråret  2016 fortsætter 3 unge i sin nuværende anbringelse som efterværn jf. Lov om Social Service § 76, idet den unge har så store sociale og personlige vanskeligheder, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at tilbyde ophold/udslusning via Hvidovre Kommunes egne anbringelsessteder. Samtidig opfylder den unge ikke betingelserne for en anbringelse i voksenregi, da der ses en positiv udvikling, hvorfor den unge fortsat er berettiget til efterværn jf. Servicelovens § 76.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10. oktober 2011, pkt.10 besluttede udvalget, at delegere kompetencen til afgørelse om fortsat anbringelse udover det 18. år til Børne- og Familieafdelingen.

Social- og Sundhedsudvalget fik forelagt en evaluering på møde den 3. oktober 2012 og godkendte, at kompetencen fortsat er delegeret til Børne- og Familieafdelingen. Social- og Sundhedsudvalget besluttede ligeledes, at Børne- og Familieafdelingen fremadrettet orienterer udvalget om behandlede sager hvert halve år.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Kvartalsvis oversigt over anbringelser af børn og unge i årene 2010 - 1. Kvartal 2016 (pdf)

7. Mål udledt af pejlemærker på børnesundhedsområdet

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget har udpeget overordnede, politiske pejlemærker på børnesundhedsområdet og med udgangspunkt i disse pejlemærker haft en dialog med lederne af Sundhedsplejen og Tandplejen. På baggrund af pejlemærker og dialogmødet har Sundhedsplejen og Tandplejen udarbejdet konkrete mål for perioden 2016-2017.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget:

1.at godkende mål for børnesundhedsområdet for perioden 2016-2017.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 02-06-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kernen i Hvidovre kommunes styringsmodel er dialog, hvor fagudvalgene i to-årige kadencer mødes med de respektive institutionsledere og chefer, som fagudvalgene har i deres portefølje. På møderne er der en dialog om mål for området de kommende to år, og dialogen sker med udgangspunkt i overordnede, politiske pejlemærker, som udvalget har besluttet. Formålet er at give kommunalbestyrelsen et redskab til at sætte den politiske kurs for de enkelte fagområder.

Børne- og Undervisningsudvalget har besluttet følgende politiske pejlemærker for børnesundhedsområdet.

Pejlemærke 1: Sundhedsplejen og Tandplejen skal sikre dokumentation

og synliggørelse af resultater i projektmodel om tidlig opsporing samt

sikre en tværfaglig indsats om mundmotorik.

Pejlemærke 2: Sundhedsplejen skal sikre dokumentation og

synliggørelse af effekten af anvendelsen af POB (Projekt for overvægtige

børn) i praksis og fortsat fokus på tidlig indsats. Derudover skal POB i

ndgå som en fast del af Sundhedsplejens tilbudsvifte.

Pejlemærke 3: Sundhedsplejen skal opstille parametre i forhold til at

dokumentere effekt af børnemad i daginstitutioner.

Pejlemærke 4: Tandplejen skal have et intensiveret fokus på den gruppe

med dårligst tandsundhed. Yderligere fokus på samarbejde med

pædagoger, lærere og forældre.

Den 25. februar 2016 var der dialogmøde mellem Børne- og Undervisningsudvalget og lederne af Sundhedsplejen og Tandplejen, hvor temaerne; overvægt, tandsundhed og mundmotorik blev drøftet.

Efterfølgende har Sundhedsplejen og Tandplejen på baggrund af de politiske pejlemærker og dialogen på mødet uarbejdet konkrete mål for 2016-2017. Det er blevet tilstræbt at udarbejde effektmål, dvs. mål, som siger noget om, hvad den konkrete effekt skal være for fx borgerne el. lign. Målene er vedlagt som bilag.

Der vil ske opfølgning på, i hvor høj grad målene er nået. Dette vil bl.a. ske om ca. to år i forbindelse med de næste dialogmøder og formuleringen af nye mål for børnesundhedsområdet. Der vil desuden være en fælles evaluering i Kommunalbestyrelsen af målene på de forskellige fagudvalgs områder.

Hvis der er behov for det, kan målene, inden de to år er gået, justeres i lyset af senere politiske prioriteringer, herunder fx i forbindelse med vedtagelse af budget – i så fald vil de justerede mål blive fremlagt til politisk behandling.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. februar 2015, pkt. 10, forslag til ny styringsmodel i Hvidovre Kommune.

Børne- og Undervisningsudvalget afholdte den 28. januar 2016, pkt. 6., et indledende møde om tendenser, udviklingstrends og politiske ønsker i forhold til børnesundhedsområdet. På den baggrund besluttede udvalget på mødet den 7. april 2016, pkt. 6., politiske pejlemærker for børnesundhedsområdet.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, idet målene kan realiseres inden for den økonomiske ramme på området.

Bilag

  1. Mål udledt af pejlemærker for børnesundhed - Tandplejen (pdf)
  2. Mål udledt af pejlemærker for børnesundhed - Sundhedsplejen (pdf)

8. Nye forebyggende initiativer

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om to nye forebyggende initiativer: Tidlig opsporende indsats og Opkvalificering af medarbejdere i forhold til forældresamarbejde. De to initiativer er en del af projekt Lige Muligheder, hvor Hvidovre Kommune har indgået partnerskab med Socialstyrelsen. Projektets formål er, at skabe en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats i forhold til udsatte børn og unge.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget:

  1. at tage orienteringen om de to nye forebyggende initiativer: Tidlig opsporende indsats og Opkvalificering af medarbejdere i forhold til forældresamarbejde til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 02-06-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

En tidlig opsporende indsats

En tidlig opsporende indsats vil typisk ikke være så indgribende i barnets og familiens liv, som det vil være senere, når problemerne har vokset sig større. En forudsætning for at kunne opspore og forebygge problemer tidligt blandt børn og unge er, at de voksne omkring dem opdager de små tegn på, at børnene ikke trives og udvikler sig, som de skal.

KORA (Kommuner og Regioners forsknings – og analyse enhed), EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), Rambøll Management og 5 kommuner har i samarbejde lavet en model til tidlig opsporing og indsats for socialt udsatte børn (TOPI).

Modellen til tidlig opsporing vil blive en del af Hvidovre Kommunes tidlige og forebyggende arbejde. Modellen vil indgå som et tværfagligt redskab på lige fod med kommunens øvrige forebyggende tiltag, som fx indsatsmodellen for børn og unge med særlige behov, iTIDE.

Opsporingsmodellen består af redskaber, som medvirker til at opspore børn i mistrivsel tidligere. Der skabes dermed et grundlag for at sætte tidligere ind med en kvalificeret indsats og dermed for inklusion.

Opsporingsmodellen indeholder følgende elementer:

-Alle børn trivselsvurderes tre gange om året

-Alle frontmedarbejdere modtager ekstern faglig sparring i forhold til at kunne varetage trivselsvurderingerne

-Trivselsvurderingerne følges op af analyse, der har fokus på at se barnet i sin kontekst med henblik på at iværksætte en kvalificeret tidlig indsats

-Forældrene inddrages i drøftelser omkring barnet

-En dialogmodel der sikrer ensartethed og systematik i afholdelse af netværksmøder

-Der udpeges en tovholderfunktion til at varetage den tværfaglige koordinering og samarbejde med forældre

-En struktur for overgangsmøder for at sikre, at alle børn får den bedst mulige overgang fra en institution til en anden, og for at viden ikke går tabt i forbindelse med overgange.

Modellen understøttes af et IT-system udviklet af Rambøll management.

Målgruppe

Målgruppen for den tidlige opsporing er primært børn i alderen 0-6 år i en socialt udsat position. Den sekundære målgruppe er pædagoger, dagplejere, sundhedsplejersker, socialrådgivere og andre, som arbejder med børn i 0-6 års alderen.

Formål

Formålet er:

-At styrke og effektivisere det tværfaglige samarbejde

-At implementere fælles systematik og metode som afsæt for inklusionsindsatserne i dagtilbud og skoler

-At styrke opsporingen af børn i vanskeligheder og styrke (videns)grundlaget for de nødvendige handlinger – for den tidlige indsats

-At styrke forældresamarbejdet og fokus på forældreansvar.

Uddannelsesforløbet varetages af Socialstyrelsen i et samarbejde med Seminarer.dk og foregår over to gange fem hele kursusdage. Uddannelsesforløbet begynder i efteråret 2016 og omfatter medarbejdere i dagtilbud, SFO og 0. klasse.

ADBB-metoden (Alarm Distress Baby Scale)

Da opsporingsmodellen bruges til børn fra 9 måneders alderen, suppleres modellen med ADBB-metoden. ADBB er en evidensbaseret metode til systematisk at screene for tidlige tegn på vanskeligheder i den sociale kontakt hos spædbørn fra 2-månedersalderen. Den kan anvendes til bl.a. at opdage helt tidlige tegn på tilknytnings- og relationelt betingede vanskeligheder. Metoden er udviklet til brug i forbindelse med rutine børnelægeundersøgelser, men kan med fordel integreres i psykologers og sundhedsplejerskens daglige arbejde.

Uddannelsesforløbet varetages af KU-BabyLab og omfatter følgende elementer:

-To hele kursusdage

-Tre supervisionsgange á 2 timer

Opkvalificering af medarbejdere i forhold til forældresamarbejde

Der er i forbindelse med tidlig opsporing og indsats (TOPI) et særligt fokus på at inddrage forældrene som aktive samarbejdspartnere og vigtig ressource til et barn.

Forældrene er en afgørende faktor og betydningsfuld ressource i at lykkes med en tidlig indsats og inklusion, og for at hjælpe et barn i mistrivsel.

Børn og Velfærd har udviklet et uddannelsesforløb, ”Sammen om barnet”, som har til formål at styrke samarbejdet og kommunikationen mellem dagtilbud og forældre. Opkvalificeringen er et led i arbejdet med at styrke den tidlige indsats overfor udsatte børn og familier eller børn og familier, som er i risiko for at blive udsatte.

Alle Hvidovre Kommunes pædagoger, pædagogmedhjælpere og dagplejere i de kommunale dagtilbud, vil blive uddannet henover en fireårig periode med start i efteråret 2016. En selvejende børnehave har takket ja til uddannelsestilbuddet, 7 selvejende dagtilbud har takket nej og 2 selvejende dagtilbud deltager i begrænset omfang.

Opkvalificeringen understøtter det politisk vedtagne pejlemærke for dagtilbud om forældresamarbejde.

Opkvalificeringen består af 6 undervisningsdage og indeholder følgende elementer:

-Observation, refleksion og beskrivelse af børns adfærd, udtryksformer og samspil

-Forældresamarbejde

-Konflikthåndtering og koordinering.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag.

Politiske beslutninger og aftaler

Der er bevilget penge fra Socialstyrelsen til projekt Lige Muligheder, som den tidlige og opsporende indsats er en del af. Sagen blev godkendt i Børne- og Undervisningsudvalget den 13. april 2015, pkt. 5.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til de to forebyggende initiativer afholdes inden for egen ramme.

Socialstyrelsen har bevilget i alt 3,4 mio. kr. til Lige Muligheder. Udgifter forbundet med projektet i form af løn til projektleder, kompetenceudvikling, implementering af model for tidlig opsporing, aktiviteter og transport dækkes af disse midler.


9. Revision af iTide - Indsatsmodellen for børn og unge med særlige behov

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om revidering af iTIDE. Som en del af revideringen af iTIDE er der lavet en ny beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge efter gældende lovgivning på området. Beredskabsplanen vil også blive et selvstændigt dokument, der offentliggøres på Kommunens hjemmeside.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage den reviderede udgave af indsatsmodellen iTide til efterretning
  2. at tage beredskabsplanen for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge til efterretning

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 21-06-2016

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen tog den reviderede udgave af indsatsmodellen iTide til efterretning.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen tog beredskabsplanen for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 02-06-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kort baggrund

Langt de fleste børn og unge i Hvidovre har det godt, men der er en gruppe af børn og unge, som i en kortere eller længere periode kan have brug for en særlig støtte, fordi de befinder sig i en vanskelig situation.

Børn og Velfærd lavede i 2007 indsatsmodellen iTIDE for at sikre en tidlig indsats over for børn og unge, der vækker bekymring. iTIDE er siden revideret og politisk godkendt i maj 2012.

iTIDE giver retningslinjer for:

  • Hvad medarbejdere i Hvidovre Kommune skal være bekymrede for?
  • Hvornår de skal være bekymrede?
  • Hvordan de skal handle på deres bekymring?

Revidering af iTIDE

For at opdatere iTIDE efter gældende lovgivning blev der i efteråret 2015 nedsat en tværgående arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter, der arbejder med børn og unge i Hvidovre Kommune. Arbejdsgruppen har opdateret indsatsmodellen og lavet en ny beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge.

Indsatsmodellen iTIDE skal ses som en del af den sammenhængende Børne- og Ungepolitik i Hvidovre Kommune. Det er et værktøj, der er med til at understøtte den tidlige og forebyggende indsats.

iTIDE er inddelt i seks dele. De er følgende:

DEL 1: Børnelinealen

  • Børnelinealen er et internt redskab, der kan bruges til at vurdere bekymringen for barnet eller den unge

DEL 2: Børne- og unge der vækker bekymring

  • Beskriver de signaler, der kan være med til at vække bekymring
  • Understøtter et godt og inddragende samarbejde med forældrene
  • Værktøjer til hvorledes der kan handles på bekymringen

DEL 3: Handleveje

  • Retningslinjer for hvordan en børne- og ungemedarbejder griber ind på en hensigtsmæssig måde

DEL 4: Underretning til Familierådgivningen

  • Beskriver hvordan en kvalificeret underretning udarbejdes
  • Hvad sker med underretningen i Børne- og Familieafdelingen

DEL 5: Videregivelse af oplysninger og tavshedspligt

  • Retningslinjer for videregivelse af oplysninger og tavshedspligt
  • Gældende lovgivning på området

DEL 6: Beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge

  • En beredskabsplan, der beskriver de særlige procedurer der er i forhold til mistanke om vold eller seksuelle overgreb

Beredskabsplanen indeholder både viden om forebyggelse, mulige tegn og reaktioner samt giver konkrete handleveje, så medarbejdere og ledere ved, hvad de skal gøre, hvis der opstår en bekymring, mistanke eller viden om, at et barn eller en ung udsættes for vold eller seksuelle overgreb. Beredskabsplan er udover at være en del af iTiDE også et selvstændigt dokument, der vil blive offentligt tilgængeligt.

Retsgrundlag

Efter Servicelovens § 19. stk. 5. skal kommunen have et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov dog med maksimalt fire års intervaller.

Politiske beslutninger og aftaler

iTIDE blev sidst revideret i 2012 og taget til efterretning af Skoleudvalget den 31. maj 2012 og Social og Sundhedsudvalget en 6. juni 2012. 

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

  1. Indsatsmodellen for børn og unge med særlige behov (pdf)
  2. Beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge (pdf)

10. Trivselsmåling 2015/2016

Beslutningstema

Siden skoleåret 2014/15 har det været et krav, at der gennemføres elevtrivselsmåling hvert år. I foråret 2016 blev trivselsmålingen for skoleåret 2015/16 gennemført, og her ses en generel fremgang sammenlignet med målingen i 2015.

I forbindelse med Trivselsløftet er det besluttet, at trivselsmålingerne benyttes til at følge status og opfølgning på skolernes arbejde med Trivselsløftet. I skoleåret 2015/16 har der været fokus på to af de seks indsatser. Fra skoleåret 2016/17 startes arbejdet med de øvrige fire indsatser op.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at udvalget drøfter resultaterne i trivselsmålingen for skoleåret 2015/16
  2. at udvalget tager status på trivselsløftet til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 02-06-2016

Ad 1. Drøftet.

Ad 2. Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Igennem de sidste mange år har skolerne gennemført undersøgelser af elevernes trivsel via trivselsmålingerne. Tidligere var kravet, at målingerne skulle gennemføres hvert 3. år.

I forbindelsen med skolereformen i 2014 kom der nye krav, og i forlængelse heraf skete der en justering og en udvidelse af antallet af obligatoriske spørgsmål i trivselsmålingerne. I forbindelse med justeringerne blev det obligatorisk at gennemføre de nye målinger hvert år, med virkning fra skoleåret 14/15.

Den første undersøgelse blev gennemført i foråret 2015. Denne undersøgelse udgjorde en såkaldt 0-punktsmåling, der efterfølgende udgør sammenligningsgrundlaget i forhold til de efterfølgende målinger.

I foråret 2016 gennemførte skolerne i Hvidovre Kommune endnu en gang trivselsmålingen. Resultaterne af denne undersøgelse fremgår af bilag 1 og 2.

Opbygning af trivselsmålingerne

Resultaterne på skolerne er opgjort for henholdsvis 0.–3. klasse og 4.-9. klasse. For eleverne i indskolingen (0.-3. kl.) består trivselsmålingen af 20 spørgsmål, mens der stilles 40 spørgsmål til eleverne på mellemtrinet og udskolingen (4.-9. kl.).

Spørgsmålene er kategoriseret i fire temaer og en samling øvrige spørgsmål. Temaerne er:

1) Social trivsel

2) Faglig trivsel

3) Støtte og inspiration

4) Ro og orden

Resultater og hovedpointer

Generelt er der høje svarprocenter på alle skoler, hvorfor målingerne må betegnes som valide. Dette har stor betydning for den opmærksomhed, som der skal være på områder, hvor den enkelte skole ser udviklingsmuligheder og forbedringer af elevernes trivsel.

Generelt viser resultaterne for det samlede skolevæsen en lille positiv udvikling i elevernes trivsel.

0.–3. klasse

Social trivsel: Generelt har flere elever svaret positivt på, at de trives i skolen. Dog er der lidt flere elever, der svarer, at de føler sig alene i skolen, end ved målingen 2014/15.

Faglig trivsel: Generelt er der en lille positiv fremgang i besvarelserne, og eleverne svarer, at de er blevet bedre til at løse problemer selv, og at de er blevet bedre til at koncentrere sig i timerne.

Støtte og inspiration: På disse spørgsmål er der en lille positiv udvikling. Dog er der færre, der svarer, at de er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne.

Ro og orden: Her er der en positiv udvikling.

4.-9. klasse

For 4.– 9. klasse opgøres der et samlet resultat for hver af de fire temaer. Af nedenstående figur fremgår det, hvordan udviklingen har været siden undersøgelsen fra skoleåret 2014/15.

Hvis man ser på tendenserne i forhold til de enkelte spørgsmål, så viser de generelt en lille fremgang, med enkelte udsving i den anden retning. Generelt er der dog tale om så små ændringer, hvorfor de ikke giver større udsving i ovenstående samlede fremstilling.

Social trivsel:Generelt svarer flere elever positivt på, at de trives i skolen. I forhold til mobning ses en positiv udvikling, hvor der i 2014/15 målingen var 74%, der aldrig blev mobbet, så er det i 2015/16-målingen 77 %. Dertil svarer yderligere 20 %, at de sjældent eller en gang imellem bliver mobbet.

Faglig trivsel: Generelt er der en lille positiv fremgang i besvarelserne.

Støtte og inspiration: Generelt er der en tendens til en lille positiv fremgang i besvarelserne sammenlignet med året før. Dog er der også sket en lille stigning i de negative svar på enkelte af de stillede spørgsmål.

Ro og orden: Generelt er der en positiv fremgang i besvarelserne.

Det videre arbejde med resultaterne i trivselsmålingerne

Skolerne arbejder videre med resultaterne af deres lokalt gennemførte trivselsmåling, både mellem eleverne og deres lærere, mellem lærere og ledelse og i skolebestyrelsen. På baggrund af de fremlagte resultater kan skolebestyrelsen prioritere lokale indsatsområder.

Foruden det lokale arbejde med resultaterne, så indgår resultaterne i trivselsmålingerne også i kvalitetssamtalen mellem skolechef og det lokale ledelsesteam.

Trivselsløftet

Børne– og Undervisningsudvalget vedtog den 13. april 2015, at der skulle igangsættes et Trivselsløft i Hvidovres skolevæsen, hvor det overordnede budskab er: ”I Hvidovre Kommunes skoler og klubber er mobning ikke acceptabelt”. Efterfølgende er rammerne for Trivselsløft, herunder økonomien, faldet på plads, og skolerne har påbegyndt arbejdet med at realisere to af de seks udvalgte indsatser. De øvrige fire implementeres primært fra skoleåret 2016/17 og frem.

Det er besluttet, at status og opfølgning på udviklingen i Trivselsløftet sker via den årlige trivselsmåling blandt eleverne. Forvaltningen har udvalgt i alt 15 spørgsmål fordelt med 6 spørgsmål for 0. – 3. kl. og 9 spørgsmål for 4. – 9. klasse, til at følge status og udviklingen. Desuden er det vedtaget, at skolelederne inviteres til møde med Børne- og Undervisningsudvalget forud for udvalgsmødet i juni måned, hvor bl.a. planlægning af arbejdet med Trivselsløftet i det kommende skoleår drøftes.

Indsatser i Trivselsløftet

Trivselsløftet består af seks indsatser, hvor skolerne har arbejdet med indsats 1) og 2) i skoleåret 2015/16. Nedenstående er en oversigt over de seks indsatser og status i forhold til de to indsatser, der har været arbejdet med i det igangværende skoleår:

1) Værdiregelsæt og antimobbe-strategi

Alle skoler har lagt deres værdiregelsæt på deres hjemmesider

2) Kompetenceudvikling for ledere, lærere og pædagoger

I relation til klasseledelse er der aftalt uddannelse for nye lærere og pædagoger, så de får samme uddannelsesniveau som deres kollegaer, der har haft gennemført kurset i de foregående år. I forhold til relationskompetence, så har halvdelen af skolernes medarbejdere gennemført kurset i indeværende skoleår, mens den anden halvdel gennemfører kurset i kommende skoleår. Forvaltningen følger udviklingen, i tæt samarbejde med skolerne

3) Elevtrivselsmålinger

4) Forældrerollen

5) Elevrollen

6) Digitale og sociale medier

Generelt er der en lille positiv udvikling fra målingen i skoleåret 2014/15 til 2015/16. Det indikerer, at skolerne gør en særlig indsats for at forbedre elevernes undervisningsmiljø.

Retsgrundlag

Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Som en del af folkeskolereformen blev folkeskoleforligskredsen enige om tre nationale mål for folkeskolen:

  1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
  2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
  3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Målene er bl.a. operationaliseret i nedenstående mål:

Elevernes trivsel skal øges. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Som led i folkeskolereformens nationale mål om, at elevernes trivsel skal styrkes, måles elevernes trivsel årligt på alle landets folkeskoler. Trivselsmålingen skal gennemføres blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse på alle folkeskoler, herunder også specialskoler.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på deres møde den 26. november 2015 trivselsløftet for skoleåret 2016/2017. I forbindelse med resultaterne af trivselsmålingen vil der være et særligt fokus på elevernes trivsel i forhold til de spørgsmål, som udvalget besluttede, der skal være særligt fokus på.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Trivselsmåling: 0.-3. klassetrin - Hvidovre Kommune 2015/2016 (pdf)
  2. Bilag 2 - Trivselsmåling: 4.-9. klassetrin - Hvidovre Kommune 2015/2016 (pdf)

11. Drøftelse af muligheder for studietur for Børne- og Undervisningsudvalget

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget har bedt forvaltningen om at udarbejde forslag til en eventuel studietur for udvalget.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at beslutte om udvalget vil på studietur i indeværende periode
  2. at beslutte hvilken af de tre skitserede muligheder for studieture forvaltningen skal arbejde videre med.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 02-06-2016

Ad 1.

For: Gruppe O, V og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe A.

Ad 2.

For studietur til Italien.

For: Gruppe O, V og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe A.

Italien blev valgt som destination.

Gruppe O stillede ændringsforslag i forhold til den skitserede deltagerkreds, således at det er medlemmer af Børne- og Undervisningsudvalget, samt tre repræsentanter fra forvaltningen, der deltager i studieturen, samt at turen skal gennemføres i indeværende år.

For: Gruppe O, V og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe A.

Ændringsforslaget blev godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 17-05-2016

Sagen blev udsat til næste møde.

Sagsfremstilling

På møde i Børne- og Undervisningsudvalget den 7. april 2016 bad udvalget forvaltningen om at udarbejde forslag til en eventuel studietur for udvalget.

Udvalget overvejer Island, Norge eller Italien som destination for en studietur og har bedt forvaltningen om forslag til temaer for en studietur til disse destinationer.

Studietur til Island

Island har et skolesystem der bygger på den nordiske tradition. Der er undervisningspligt for børn i alderen 6 til 16 år, inkl. specialundervisning.

Grundskolelov nr. 66/1995 blev vedtaget i 1995. Grundskoleloven foreskriver, at alle børn skal modtage passende undervisning, under hensyn til elevens karakter og hans eller hendes behov og med tanke på at støtte vedkommende elevs udvikling, sundhed og uddannelse. Elever er berettiget til at gå i skole i det område hvor de bor. Endvidere skal skolen systematisk integrere handicappede elever i almindelig undervisning. Dette betyder at handicappede elever er en del af almenklassen, og modtager undervisning med passende støtte i klassen.

I henhold til grundskoleloven er de primære mål for grundskolen som følger:

  • at forberede eleverne til at leve og arbejde i et demokratisk samfund, der er i stadig udvikling. Organisationen af skolen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal derfor ske under hensyn til tolerance, kristent livssyn og demokratisk samarbejde.
  • at stile mod at styre det daglige arbejde i størst mulig overensstemmelse med elevernes natur og behov og stimulere den enkeltes udvikling, sundhed og uddannelse.
  • at give eleverne lejlighed til at indhente kundskaber og færdigheder og udvikle arbejdsvaner, der understøtter en fortsat interesse for at søge uddannelse og personlig udvikling. Skolearbejdet skal derfor lægge grunden til selvstændig tænkning og træne elevens evner til at samarbejde med andre.

Antal timer for hver årgang skal være som følger:

1.-4. klasse (alder 6-9 år) 30 timer pr. uge

5.-7. klasse (alder 10-12 år) 35 timer pr. uge

8.-10. klasse (alder 13-15 år) 37 timer pr. uge

Der er 170 skoledage på et år.

Da alle børn er berettiget til at gå i skole i det område hvor de bor og der er krav om at handicappede elever skal kunne modtage undervisning i normalklassen md passende støtte, stiller dette krav til hvordan der arbejdes med inklusion. Dette er bl.a. beskrevet i en bachelor rapport fra UCSJ.

Uddrag fra rapporten: ”Inklusion af børn med særlige behov i Danmark og på Island” (Michelle Blanken Steiner 2013),

”Det kræver en stor del fleksibilitet og struktur, når man har med børn med særlige behov at gøre. Borgarholtsskóli bruger en del ressourcer på at styrke lærerne i deres arbejde med en inkluderende skole. Der arrangeres til tider forskellige kurser og foredrag for de ansatte på skolen, om inklusion, således at de får mere viden inden for området. Udover disse arrangementer bruges skolens egen økonomi også til at finansiere forskellige specielle tiltag de har på skolen. Disse tiltag dækker over et specielteam, bestående af 7 medarbejdere, som er tilknyttet de 13 elever, der har gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Medarbejderne er tilknyttet de klasser, hvor eleverne går og er en daglig voksen i deres hverdag. Udover specialtemaet har de på skolen også det de kalder ”namsver”. Dette er et ekstra arbejdsrum/læringsrum, som står til rådighed hvis børnene med specielle behov ikke kan være i det almene klasserum, hvor de så kan have deres undervisning.”

Studietur til Norge

I det norske skolevæsen findes der et stærkt fokus på elevernes trivsel. Programmerne ”Mitt Valg” og ”Zero” er to gode eksempler herpå.

MITT VALG

Flere skoler i Norge arbejder med programmet MITT VALG

MITT VALG er et program, der fokuserer på udvikling af et godt læringsmiljø og læring af sociale og emotionelle kompetencer. Hensigten er et forebygge problemadfærd så som mobning, vredesudbrud og brug af rusmilder. MITT VALG er af det norske Utdanningsdirektoratet placeret i gruppen af programmer som kan vise ”dokumenterede resultater”. Programmet ejes af stiftelsen ”Det er mitt valg”, som er en del af Lions Norge.

MITT VALG træner børn og unge i:

  • At tage ansvar og sætte grænser
  • God kommunikation
  • At opbygge selværd
  • At tage beslutninger
  • At sætte sig mål


Siden starten i 1990 er over 25.000 lærere og andre fået kursus i ”Det er mitt valg”.

ZERO-programmet
Zero er et mobbeprogram udviklet af forskere ved Læringsmiljøsenteret ved Universitetet i Stavanger. Zero-programmet er af det norske Utdanningsdirektoratet placeret i gruppen af programmer som kan vise ”dokumenterede resultater”.

Siden starten af 2003 har mere en 300 skoler i Norge arbejdet med Zero-programmet.

Nul-tolerance og et aktivt arbejde for et mobbe-frit miljø, er et centralt mål for Zero, og både ansatte, elever og forældre sammen skal arbejde for at opnå målet.

Kernetiltag i Zero-programmet:

  • Der gennemføres planlagte tiltag angående mobning hver uge i forskellige undervisningssituationer
  • Der laves tiltag for at sikre gode frikvarterer
  • Der gives information og iværksættes samarbejdstiltag på forældremøder
  • Handlingsplaner mod mobning, som alle ansatte deltager aktivt i

En studietur til Norge vil kunne sætte fokus på ét eller begge disse programmer.

Studietur til Italien

Italien er kendt for at have en meget veludviklet madkultur. Det gælder også mad i offentlige institutioner. Italien har fx nogle af de ældste og mest veletablerede skolemadssystemer i Europa. Fokus på den gode mad ses også i eksempelvis dagtilbud og sportshaller. Maden er typisk lokalt produceret, består af friske råvarer og efterlever høje standarder. Skoler og institutioner inddrager i vidt omfang mad i deres aktiviteter. Afsættet kan fx være mad ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt og som en del af den italienske kultur.

Rom har gennem flere år politisk prioriteret mad højt. Det gælder fra dagtilbud og videre i skolen. I skolerne er mad, spisning og kendskab til madens oprindelse, historie og tilberedning en del af undervisningsplanen. Og prisen på mad holdes nede via offentligt tilskud.

Københavns Madhus har tidligere gennemført en studietur til Rom, og vil kunne være behjælpelig med kontakter. Både ift. skoler og institutioner med fokus på mad og generelle oplæg om de italienske skoler og dagtilbud og den generelle politiske situation i Italien og i Rom.

Studieturen vil kunne give inspiration og gode idéer til, hvordan mad og måltider kan udvikles yderligere i Hvidovre Kommune. Både hvad angår kvalitet og som en del af de daglige aktiviteter på skoler og institutioner.

Deltagere på en studietur

Forvaltningen foreslår at deltagerkredsen udover medlemmerne af Børne- og Undervisningsudvalget også tæller medlemmerne af Økonomiudvalget, en repræsentant fra Hvidovre Lærerforening / BUPL, en repræsentant for skolelederne / dagtilbudslederne, kommunaldirektøren samt embedsmænd fra Børn og Velfærd, ca. 19 deltagere.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Økonomiske konsekvenser

De samlede udgifter på 188.300 kr. forventes afholdt inden for udvalgets egen ramme.

Vedlagt forslag til budget for udvalgsrejse.

Aktivitet

Pris pr. deltager

Pris ved 19 deltagere

Konsulentudgift til planlægning af turen

25.000 kr.

Samlet flyrejse

2.700 kr.

51.300 kr.

Transfer lufthavn til hotel

2.000 kr.

Hotel (enkeltværelser 2 nætter)

3.000 kr.

57.000 kr.

Frokost og middage

2.000 kr.

38.000 kr.

Transport under opholdet

526 kr.

10.000 kr.

Repræsentation

5.000 kr.

I alt

188.300 kr.


12. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 02-06-2016

Mette Dencker (O) spurgte til kommunens handlemuligheder i forhold til børn med anden etnisk baggrund, som er indrejst i Danmark og hvis tænder og tandstilling viser, at de er ældre, end det er dokumenteret i deres officielle dokumenter. Forvaltningen undersøger spørgsmålet.

Charlotte H. Larsen (O) spurgte til hvor mange børn i Hvidovre Kommune, der ikke har et skoletilbud. Forvaltningen svarede på mødet.

Charlotte H. Larsen (O) spurgte til en personsag. Forvaltningen svarede på mødet.

Mette Dencker (O) bad forvaltningen om at udarbejde en mødesag om hvad seksualundervisningen favner i dag, hvad man underviser i på hvilke klassetrin, omfanget mv. 

Mette Dencker (O) foreslog at udvalget bestiller et oplæg om et særligt tilbud om seksualundervisningen i kommunens skoler til næste udvalgsmøde. Udvalget nikkede til forslaget.

Maria Durhuus (A) spurgte om der på dagtilbudsområdet er et struktureret netværk som SKOK på skoleområdet. Forvaltningen svarede på mødet.


13. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

14. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag