Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 17. maj 2016

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 17. maj 2016
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Maria Durhuus (A)
  • Mette Dencker (O)

Fraværende med afbud

  • Annette Møller Sjøbeck (V)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 17-05-2016

Godkendt.


2. Meddelelser

Sagsfremstilling

Orientering om køkken i Egevolden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 17-05-2016

Børn- og Velfærdsdirektøren orienterede om at byggeriet af køkken i Børnehuset Egevolden snarligt går i gang.


3. Budgetramme til Fællessamlingen 2017

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om, at statstilskuddet til indkøb af digitale læremidler bortfalder i 2018. Dermed reduceres budgettet for Fællessamlingen til Hvidovres folkeskoler med minimum 26% i forhold til købekraft af digitale læremidler (fagspecifikke undervisningsmaterialer).

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage til efterretning, at statstilskuddet til digitale læremidler bortfalder i 2018, hvilket medfører, at Fællessamlingens budget reduceres.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 17-05-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har siden 1978 haft en Fællessamling til brug for alle Hvidovre Kommunes folkeskoler. Fællessamlingen består blandt andet af bøger, frilæsnings- og emnekasser og digitale læremidler til brug i undervisningen.

De digitale læremidler dækker lige nu fagene Matematik 0.-10. klasse, Dansk 0.-10. klasse, Engelsk 0.-3. klasse, Historie, Samfundsfag, Fysik/kemi, Biologi, Geografi og Religion.

Fællessamlingen har på nuværende tidspunkt et anført budget på 1,126 mio. kr. Heraf går 0,291 mio. kr. til administrative ressourcer (katalogiseringsbidrag og bibliotekssystem). Det vil sige, at der er afsat 0,835 mio. kr. til indkøb af læremidler, heraf er de fleste efterhånden digitale. Investeringen i digitale læremidler skyldes, at digitale læremidler i modsætning til de fysiske læremidler opdateres løbende, så de hele tiden er opdaterede pædagogisk og indholdsmæssigt. De fysiske læremidler er tilgængelige for færre elever og indholdet mister relevans over tid.

Ved centrale indkøb af digitale læremidler af Fællessamlingen reduceres de digitale læremidlers pris med 20% hos forlagene i forhold til, hvis skolerne indkøber de digitale læremidler selv.

Tilskud til digitale læremidler udløber i 2018

Siden 2012 har alle kommuner haft mulighed for at søge om en medfinansiering på 50% af udvalgte digitale læremidler (statstilskud). Tilskuddet beregnes efter kommunernes samlede elevtal. I Hvidovre har tilskuddet været fordelt, så Fællessamlingen bruger ca. 66% af tilskuddet tildelt kommunen. Den resterende andel er fordelt mellem skolerne. Hvidovre Kommune har siden fordelingen af tilskuddet gjort fuld brug af medfinansieringsordningen.

I 2016 udgør statstilskuddet en indtægt på 0,417 mio. kr. i Fællessamlingens budget, svarende til omkring 26% af det samlede budget.

I 2018 udløber statstilskuddet til digitale læremidler til Fællessamlingen og til skolerne. Hvis budgettet til Fællessamlingen fastholdes, så reduceres købekraften således fra 2018. Det betyder, at der må skæres digitale læremidler til fem til seks prøvefag ved udgangen af 2018. Fællessamlingen disponerer udelukkende over digitale læremidler til prøvefag.

Nyt Fælles Bibliotekssystem

Der er til gengæld en gevinst at hente i Fællessamlingens budget fra 2017, fordi Hvidovre Kommune er med i det fælleskommunale KOMBIT-udbud i forhold til udskiftning af det eksisterende bibliotekssystem.

Udgiften til bibliotekssystemet vil gå fra cirka 0,24 mio. kr. årligt til omkring 0,1 mio.kr. årligt. Det er vurderingen, at gevinsten skal afsættes til supplerende kompetenceudvikling og omkostninger med implementeringen (hardware og programintegrationer) af det nye system i 2017 og 2018. Gevinsten vil derfor først kunne overgå til indkøb af læremidler i 2019.

Øget krav til brug af it i fagene og flere enheder på skolerne

Arbejdet i digitale læremidler er blevet en central del af elevernes hverdag grundlæggende af to årsager:

  1. Øget krav i folkeskolereformens Fælles Forenklede Mål til integreret brug af it i folkeskolens fag.
  2. Øget budget i forhold til indkøb af digitale enheder til børn og voksne på 0-18 års området.

Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune har i forbindelse med vedtagelsen af “På vej mod digital dannelse” d. 19. juni 2012 afsat 3,6 mio. kr./årligt til indkøb af enheder på skolerne, således at ca. halvdelen af Hvidovres folkeskoleelever i udgangen af 2016 får mulighed for at gøre brug af en tildelt enhed.

De pædagogiske medarbejdere i Hvidovre Kommune vurderer, at læringsudbyttet for eleverne styrkes ved brug af digitale enheder, især i forhold til arbejdet med undervisningsdifferentieringen. Dette kan blandt andet ses i delevalueringen af vision og handleplanen for digitalisering på 0-18-årsområdet i Hvidovre Kommune ”På vej mod digital dannelse”.

I evalueringen fremgår det, at 75% af de adspurgte pædagogiske medarbejdere på Hvidovres folkeskoler vurderede, at arbejdet med digitale enheder har øget læringsudbyttet hos eleverne. Den endelige evaluering af ”På vej mod digital dannelse” ventes endelig gennemført med udgangen af maj 2016.

En rapport fra 2014 af Rambøll Management Consulting og Boston Consulting Group underbygger den vurdering. Det gør de i effektmålingen “Kvaliteter ved digitale læremidler og ved pædagogiske praksisser med digitale læremidler”, der understregede, at digitale læremidler er med til at øge elevernes motivation samt giver den pædagogiske medarbejder bedre mulighed for at undervisningsdifferentiere.

Øgede udgifter til digitale læremidler

Udgifterne til digitale læremidler er steget i takt med den faglige tyngde og kompleksitet, som læremidlerne udgør. For fem år siden kunne de digitale læremidler ikke understøtte faglige forløb, men fungerede i højere grad som supplerende materiale eller materiale til variation af de fysiske læremidler. De nuværende digitale læremidler kan derimod understøtte faglige forløb, og er i de seneste år i højere grad opbygget, så de med billede, lyd og video styrker forskellige måder at lære på, samt giver børn med læsevanskeligheder mulighed for at få læst teksten højt i materialet. Nogle digitale læremidler tilbyder ligeledes tekst i forskellige sværhedsgrader.

Økonomisk betyder det helt konkret, at udgiften til digitale læremidler de sidste fire år er blevet prisfremskrevet med 5-10% årligt.

Udviklingen af digitale læremidler har været understøttet af “Indsatsen for øget anvendelse af it i folkeskolen”, der er en del af den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi for 2011-2015. Dette var også Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings målsætning, da de som en del af indsatsen gav statstilskud til udviklingen af digitale læremidler.

Dækning af de obligatoriske fag i folkeskolen

Med det nuværende budget inklusiv tilskuddet til digitale læremidler er der i Fællessamlingen indkøbt digitale læremidler til ca. 80% af skolernes fag. Det har resulteret i en reduktion af indkøb af fysiske læremidler. En mindre del af Fællessamlingens budget bibeholdes dog til stadighed til indkøb af fysiske læremidler, særligt af hensyn til de klasser, der ikke har udlånt en digital enhed fra skolen. I 2019 vil Fællessamlingens indkøb med nuværende tildelte budget dække 40% af de obligatoriske fag. Det vil sige, at skolerne selv må investere yderligere i digitale eller fysiske læremidler.

Fællessamlingens digitale læremidler udgør nu en central del af de faglige årsplaner for eleverne. Planlægningen af årsplaner for lærerne tager dermed også udgangspunkt i en viden om, hvilke digitale læremidler, der er til rådighed i følgende skoleår og skoleåret efter. Dette grundet, at arbejdet i et digitalt læremiddel oftest vil være flerårigt for at skabe sammenhæng i undervisningen, samt at eleverne dermed har godt kendskab til det digitale læremiddel, de arbejder i. Digitale læremidler er sammenlignelige med  fysiske lærebøger i eksempelvis matematik, hvor eleven sædvanligvis også vil følge samme fagsystem flere år i træk.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Det daværende Skoleudvalg besluttede den 19. januar 2010, at administrationen af Fællessamlingen skulle overgå til Skole- og Klubafdelingen fra det daværende Pædagogisk Center. Budgettet i 2016 tager udgangspunkt i rammen fra 2010 fremskrevet med KLs pris- og lønskøn.

D. 19. juni 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen it-og medievision og handleplan for 0-18-års-området: ”På vej mod digital dannelse”. Vision og handleplanen indebar en investering i trådløs netværk og årlige investeringer i digitale enheder. Det betyder, at halvdelen af Hvidovre Kommunes folkeskoleelever i 2016 har udlånt en digital enhed til skolearbejdet. Derudover målsatte vision og handleplanen pædagogiske udviklingsmål i forhold til arbejdet med it på 0-18-årsområdet.

Økonomiske konsekvenser


4. Finansiering af samarbejdet mellem folkeskoler og ungdomsskole

Beslutningstema

Hvidovre Ungdomsskole tilbyder et bredt udvalg af kurser og undervisning for børn og unge i kommunen, herunder almenundervisning, specialundervisning, undervisning i færdselslære samt andre aktiviteter, som indgår i kommunens ungdomspolitik.

Med folkeskolereformen har Ungdomsskolen fået en ny funktion, nemlig i forbindelse med den understøttende undervisning og den åbne skole. Der er derfor opstået et behov for, at der træffes beslutning om rammerne og finansieringen af samarbejdet mellem Hvidovre Kommunes Ungdomsskole og folkeskolerne.

På den baggrund præsenteres tre løsningsmodeller i sagen. Forvaltningen vurderer, at folkeskolerne og Ungdomsskolen vil opnå det mest optimale samarbejde ved den tredje model.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at beslutte, om samarbejdet mellem Hvidovre Ungdomsskole og Hvidovre Kommunes folkeskoler skal finansieres som foreslået i scenarie a, b eller c:

a.Ungdomsskolen afholder udgifterne med midler afsat til fritidsundervisningen

b.Folkeskolerne køber ydelser hos Ungdomsskolen

c.Økonomisk samarbejde mellem Ungdomsskolen og folkeskolerne.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 17-05-2016

Scenarie A:

For: ingen.

Imod: Gruppe A, O og Kashif Ahmad (UP).

Scenarie B:

For: Gruppe O.

Imod: Gruppe A og Kashif Ahmad (UP).

Scenarie C:

For: Gruppe A og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe O.

Scenarie C blev valgt. 

Sagsfremstilling

Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Med reformen blev der indført en række nye initiativer, der skulle være med til at sikre, at alle elever trives og bliver så dygtige, som de kan. Nogle af disse initiativer er den understøttende undervisning og den åbne skole.

Den del, der omhandler den åbne skole, indeholder dels beskrivelser af skolernes samarbejde med lokale foreninger, virksomheder og kulturinstitutioner, dels beskrivelser af skolernes samarbejde med andre kommunale institutioner, herunder Ungdomsskolen.

Samarbejdet med Ungdomsskolen skal bidrage til at understøtte den faglige undervisning, og i henhold til både folkeskoleloven og ungdomsskoleloven, er både Ungdomsskolen og folkeskolerne forpligtede til dette samarbejde.

For at opfylde denne forpligtelse udbyder Ungdomsskolen en række tilbud, som skolerne - i den nuværende ordning - kan tilkøbe. Disse tilbud kan skolerne anvende som understøttende undervisning eller valgfag. Disse tilbud er bl.a. forskellige sprogfag, yoga, førstehjælpskursus og ”En dag på vandet”.

Det er dog ikke politisk afklaret, hvordan udgiften til afholdelse af disse tilbud håndteres. Der er dermed nogle finansielle rammer, som skal på plads for at sikre det fremadrettede samarbejde.

Ungdomsskolen

Ungdomsskolen er en kontraktinstitution, ligesom folkeskolerne. Ungdomsskolen tildeles et rammebeløb vedrørende almenundervisningen, der reguleres i henhold til befolkningsprognosens folketal for de 14-18-årige. Ligeledes tildeles et rammebeløb for heltidsundervisningen, der reguleres i henhold til aktuel kapacitet.

Derudover er der ikke afsat øremærkede midler til aktiviteter såsom samarbejder med folkeskolerne i åben skole-regi.

Hvidovre Ungdomsskole udbyder allerede en række kerneydelser uden betaling fra folkeskolerne, fx ”Snak om tobak”, da de indgår i den tidligere sundhedsindsats og dermed allerede er finansieret. Men Ungdomsskolen kan med nedenstående indsatser tilbyde en endnu større pakke af aktiviteter i ”Åben Skole”-samarbejdet med folkeskolen:

  • Førstehjælp for mellemtrin og udskoling (tilbud om folkeskolens obligatoriske førstehjælp i 6.+7. klasse i Hvidovre Ungdomsskole)
  • ”En dag på vandet” (fra "Ungdomsskolens tilbud i skolereformen 2014-2015")
  • Ungdomsskolens tilbud målrettet uddannelsesparathed
  • Valgfagsklasser: Sidste år bestilte og betalte folkeskolerne for spansk, tysk, matematik, samspil samt kajak.

Ungdomsskolen estimerer, at udgiften til denne fulde pakke af Ungdomsskole-aktiviteter samlet set beløber sig til 0,8 mio. kr. pr. år.

Ungdomsskolens bestyrelse har i to år særskilt bevilliget, at Ungdomsskolen bruger 0,1 mio. kr. af deres budget til at opretholde aktiviteten ”En dag på vandet”, som koster 1000 kr. pr. klasse. I år skal folkeskolerne dog selv afholde denne udgift, hvilket har medført, at Ungdomsskolen allerede nu oplever et fald i tilmeldinger.

Skal samarbejdet om den åbne skole finansieres af midler fra Ungdomsskolens budget, vil disse midler blive taget fra fritidsundervisningen. Det har konsekvenser for skolens mulighed for at udbyde et bredt udvalg af aktiviteter i fritidsundervisningen.

Der er derfor behov for en afklaring af, hvordan udgiften til samarbejdet mellem folkeskolerne og Ungdomsskolen afholdes.

Løsningsmodeller

Nedenfor skitseres tre løsningsmodeller for, hvem der skal afholde udgifterne til kurser, undervisning og fritidstilbud til folkeskoleeleverne:

  1. Ungdomsskolen afholder udgifterne med midler afsat til fritidsundervisningen: Ved denne model opnår Ungdomsskolen rene linjer for deres budget, da der kan øremærkes midler specifikt til samarbejdet om den åbne skole. Konsekvensen er dog, at fritidsundervisningen bliver reduceret.
  2. Folkeskolerne køber ydelser hos Ungdomsskolen: Her vil konsekvenserne med stor sandsynlighed være, at Ungdomsskolens tilbud ikke bliver tilkøbt i samme grad, da der ikke er afsat midler i skolernes budgetter til at tilkøbe ret mange ydelser.
  3. Økonomisk samarbejde mellem Ungdomsskolen og folkeskolerne: Ved den fulde pakke af aktiviteter, der samlet set beløber sig til 0,8 mio. kr., finansierer Ungdomsskolen 0,250 mio. kr., mens skolerne afsætter de resterende 0,550 mio. kr. til køb af ydelser hos Ungdomsskolen. Vælges denne model, vil både Ungdomsskolen og folkeskolerne få rene linjer i forhold til finansieringen af det indbyrdes samarbejde.

Det er forvaltningens vurdering, at løsningsmodel c er den mest fordelagtige af de tre muligheder. Denne løsning skaber økonomisk klarhed for alle parter, og det vurderes samtidig, at Ungdomsskolen vil få mulighed for at tilbyde folkeskolerne den fulde pakke af aktiviteter. Derudover vil skolernes medfinansiering samtidig føre til, at fritidsundervisningen på Ungdomsskolen kun i begrænset omfang vil blive reduceret.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven:

§ 3 Stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet.

Ungdomsskoleloven:

§ 2 Stk. 3. Ungdomsskolen indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af såvel ungdomsskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner.

Politiske beslutninger og aftaler

På Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 5. februar 2015 drøftede Børne- og Undervisningsudvalget rammer og mål for arbejdet med den åbne skole i Hvidovre Kommune. Denne drøftelse omhandlede blandt andet nedenstående:

Rammer

Alle skoler forpligtiger sig til arbejde med åben skole ud fra lovgivningens definitioner, og dermed at søge at indgå i samarbejder og partnerskaber med lokalsamfundets tilbud.

Mål

Hver skole udfolder et åben skole-koncept ud fra lovgivningens definitioner. Hver skoles skolebestyrelse fastsætter principper for samarbejder og partnerskaber i den åbne skole.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, da de eventuelle prioriteringer foretages inden for Skole- og Klubafdelingens eget budget. 


5. Pejlemærker for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Sporet og Ungdomsskolen

Beslutningstema

Den 7. april 2016 blev der afholdt dialogmøde mellem Børne- og Undervisningsudvalget og ledere fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Sporet og Ungdomsskolen efter den nye styringsmodel. Formålet med mødet var at udarbejde politiske pejlemærker for de tre institutioner. Udvalget skal nu drøfte og godkende disse pejlemærker.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at drøfte og godkende pejlemærker for de tre institutioner.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 17-05-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget udvalgte på mødet den 25. februar 2016 følgende temaer til drøftelse på dialogmøde mellem Børne- og Undervisningsudvalget og ledere fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Sporet og Ungdomsskolen (USK):

Tema for PPR: Angst

Tema for Sporet: Inklusionshjælp

Tema for USK: De ikke uddannelsesparate

På baggrund af dialogmødet mellem medlemmer af BUV og lederne fra henholdsvis PPR, Sporet og USK, og udvalgets efterfølgende drøftelse, har forvaltningen følgende forslag til pejlemærker:

Pejlemærke for PPR

PPR skal sikre, at der etableres en enkel og opsøgende indsats over for børn med angst og inddrage deres betydningsfulde voksne. PPR’s beredskab skal være parat til proaktiv handling på pludseligt opståede tendenser i forhold til børn i udsatte positioner. Desuden skal PPR etablere en indsats over for børn i alle aldre, hvis forældre lider af en livstruende sygdom.

Pejlemærke for Sporet

Sporet skal udbrede deres viden og erfaring fra indsatsen med specialenhedens udgående funktion til almenskolen. Sporet skal ligeledes videndele om den udgående funktion for at opkvalificerekommunens øvrige specialenheder, så de på lignende måde kan udbrede deres specialviden til kommunens almene skoler.

Pejlemærke for USK

Ungdomsskolen skal sikre en udvikling af nye veje til uddannelse og job for unge som ikke kan gå den lige vej i uddannelsessystemet. Dette kan betyde, at der med afsæt i individuelle behov og udvikling for den unge, renonceres på den fulde fagrække. Der skal dog stadig være fokus på at opnå et 2-tal ved afgangsprøven i dansk, matematik og engelsk.

Retsgrundlag

Der findes ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 24. februar 2015 direktionens forslag til en ny styringsmodel. Kernen i den nye styringsmodel er dialog. Fagudvalgene skal i toårige kadencer mødes til dialogmøde med institutionsledere med henblik på formulering af pejlemærker og mål for områderne.

På sit møde den 25. februar 2016 udvalgte Børne- og Undervisningsudvalget en række temaer til drøftelse på dialogmødet den 7. april 2016 mellem Børne- og Undervisningsudvalget og ledere fra PPR, Sporet og USK.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.


6. Skoledagens længde

Beslutningstema

Med folkeskolereformen og indførelsen af bl.a. understøttende undervisning blev skoledagens længde øget på alle klassetrin. I den seneste tid har der i den offentlige debat været sat fokus på de længere skoledage.

I Hvidovre Kommune varetages hovedparten af undervisningen inden for intentionerne i forligskredsen, der er, at en skoledag normalt varer:

  • kl. 8.00 – 14.00 for de mindste elever
  • kl. 8.00 – 14.30 for de mellemst elever
  • kl. 8.00 – 15.00 for de ældste.

De klasser, der har enkelte længere skoledage end det angivne, har modsvarende tidligere fri på andre dage.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at godkende, at skolelederne fortsat har kompetencen til at tilrettelægge skoleåret, herunder skoledagens start og sluttidspunkt. Denne kompetence udøves under hensyn til:
    • Kommunalbestyrelsens vedtagne principper for skolevæsenet i Hvidovre Kommune.
    • Skolebestyrelsens vedtagne principper.
    • Lokale pædagogiske og faglige intentioner og hensyn.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 17-05-2016

Gruppe O stillede ændringsforslag om at der tilføjes endnu et hensyn som skolelederne skal varetage: ”At skolelederne under tilrettelæggelsen af skoleåret også skal tage hensyn til de af forligskredsen udstukne retningslinjer i brev fra 26. august 2015 udsendt af Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling”.

For: Gruppe O.

Imod: Gruppe A og Kashif Ahmad (UP).

Ændringsforslaget blev ikke godkendt.

For forvaltningens indstilling: Gruppe A og Kashif Ahmad (UP).

Imod forvaltningens indstilling: Gruppe O med henvisning til det stillede ændringsforslag.

Forvaltningens indstilling blev godkendt.

Sagsfremstilling

Rammer for elevernes timetal og skoledagens længde

Med folkeskolereformen blev antallet af undervisningstimer udvidet på alle klassetrin. Efter reformen blev nedenstående timetal gældende:

  • Mindst 1.200 timer for børnehaveklasser og 1. – 3. klassetrin
  • Mindst 1.320 timer for 4. – 6. klassetrin
  • 1.400 timer for 7. – 9. klasse

Der er tale om en årsnorm for undervisningstiden, som er udregnet med udgangspunkt i, at eleverne i gennemsnit har undervisning i 40 uger om året i henholdsvis 30, 33 og 35 klokketimer ugentligt inkl. pauser.

Af folkeskoleloven fremgår det, at der ikke er fastsat nogen norm for antallet af skoledage, eller for hvor lang den enkelte skoledag eller skoleuge må være. Det er dog forudsat, at undervisningen normalt foregår inden for tidsrummet mellem kl. 8.00 – 16.00. Det betyder, at Kommunalbestyrelsen f.eks. kan beslutte at udvide skoleåret fra 40 til 41 undervisningsuger. Det vil stadig være det samme timetal, der skal undervises i.

Hyrdebrev fra forligskredsen om folkeskolereformen

Af hyrdebrevet fra folkeskoleforligskredspartierne af 26. august 2015 til landets kommunalbestyrelser (bilag 1) fremgår det dog, at intentionen i forligskredsen er og var, at en skoledag normalt varer:

  • kl. 8.00 – 14.00 for de mindste elever
  • kl. 8.00 – 14.30 for de mellemst elever
  • kl. 8.00 – 15.00 for de ældste.

Hyrdebrevet har ingen lovmæssig binding, men er udelukkende en præcisering af forligskredsens intentioner.

Status på skoledagens længde i skoleåret 15/16

Nationalt

I den seneste tid har der i den offentlige debat været sat fokus på de længere skoledage. I forlængelse af denne debat har Børne- og Undervisningsudvalget haft drøftet skoledagens længde i Hvidovre Kommune. Et medlem af Børne- og Undervisningsudvalget har efterfølgende bedt Børn og Velfærd om at undersøge nærmere, hvilke kommuner der udelukkende varetager undervisningen inden for intentionerne i hyrdebrevet.

Børn og Velfærd har haft rettet henvendelse til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) for at få en opgørelse af, hvilke kommuner der udelukkende varetager undervisning inden for tidsrummene angivet i hyrdebrevet fra forligskredsen.

Af bilagene fremgår henvendelsen fra udvalgsmedlemmet, henvendelsen til MBUL samt det efterfølgende svar. Til svaret fra MBUL er vedlagt en undersøgelse om skoledagens længde gennemført af Epinion, der omfatter svar fra 690 folkeskoler i hele landet. Denne fremgår af bilag 4.

Hvidovre kommune

Børn og Velfærd har ligeledes i april 2016 haft gennemført en opgørelse over skoledagens længde i Hvidovres folkeskoler. Opgørelsen viser, at hovedparten af alle klasser modtager undervisning inden for det angivne tidsrum i hyrdebrevet.

Indskoling (0. – 3. kl.)

Opgørelsen viser, at alle indskolingsklasser i kommunen modtager undervisning inden for tidsrummet 8.00 – 14.00

I Epinions undersøgelse (bilag 4) fremgår det, at én eller flere dage om ugen har 37% af klasserne i indskolingen timer efter kl. 14.00, mens 9% har efter kl. 14.30.

Mellemtrinet (4. – 6. kl.)

Opgørelsen viser, at det er begrænset, hvor mange klasser der slutter præcist kl. 14.30. Klassernes skemaer variere med afslutninger henholdsvis kl. 14 og 15. Afslutningerne er typisk to - tre dage til kl. 14 og to - tre dage til kl. 15. Fordelingen af skoledagens afslutning mellem kl. 14 og 15 kan variere over et skoleår, hvis skolen har fleksible skemaer.

I Epinions undersøgelse (bilag 4) fremgår det, at ca. 80 % af klasserne har fri efter kl. 14.30 mindst én gang om ugen, og ca. 40 % har én eller flere dage om ugen fri efter kl. 15.00. På mellemtrinet er det ikke ualmindeligt med timer mellem kl. 15.00 og 15.30.

Det kan være svært præcist at ramme en skoleafslutning kl. 14.30. Det skyldes f.eks. lektionernes længde og mellemliggende pauser, der gør det svært at ramme det eksakte klokkeslæt.

Man skal være opmærksom på, at hvis der i mellemtrinet kun undervises i tidsrummet kl. 8.00 – 14.30, så læses der 30 minutter mindre end de angive 33 klokketimer om ugen.

Udskolingen (7. – 9. kl.)

Opgørelsen viser, at hovedsagligt alle klasser slutter senest kl. 15.00. På enkelte skoler er der klasser på enkelte årgange, der en – to dage om ugen har undervisning til 15.45. Disse klasser har så tilsvarende tidligere fri på andre af ugens skoledage. Ingen klasser har på almindelige skoledage undervisning senere end kl. 16.00.

I Epinions undersøgelse (bilag 4) fremgår det, at ca. 75 % af klasserne har fri efter 15.00 én eller flere gang om ugen, mens ca. 20 % har fri efter 15.30 mindst én gang om ugen.

Hvidovres folkeskoler ligger dermed generelt meget tæt på intentionerne i hyrdebrevet sammenlignet med resultaterne i Epinions undersøgelse.

Årsager til længere skoledage

Der er mange årsager til, at enkelte skoledage bliver længere end intentionerne i hyrdebrevet. De primære årsager er:

  • Skematekniske udfordringer
    • Den begrænsede mængde af henholdsvis faglokaler og faglærere betyder, at det skemateknisk kan være vanskeligt at få lagt alle timer inden for det angivne tidsrum. Dette skal ses i lyset af, at der fra national side er en målsætning om, at fagene skal læses af lærere med linjefagskompetence, at lærere dækker mere end ét fag, og at der i styrelsesvedtægten for Hvidovres skoler i overgangsårene 2015/16 og 2016/17 er fastsat eksakte timetal for alle fag på alle årgange.
  • Idrætsdage, projektuger, temadage, udflugter, fagdage, konfirmationsforberedelse mv.
    • I løbet af et skoleår gennemføres der typisk en række aktiviteter, hvor skoledagen ikke følger det gængse skoleskema. Disse dage kan i nogle tilfælde resultere i længere skoledage.
    • Konfirmationsforberedelsen for 8 klasse skal så vidt muligt placeres inden for tidsrummet 8.00 – 16.00. Konfirmationsforberedelsen er ikke en del af undervisningen, hvorfor den ikke kan erstatte den almindelige undervisning.

Generelt bestræber alle skolerne sig på at skemalægge på en måde, så skoledagen ikke bliver længere end højest nødvendigt.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven.

Kommunalbestyrelsen

§ 40 stk. 2 ” Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolens virksomhed. Beslutninger om følgende træffes af kommunalbestyrelsen på et møde:

  • 5) Antallet af skoledag samt rammer for klassedannelse, eventuelt undervisning efter § 5 stk. 4, elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde og specialundervisning

Af bemærkningerne til § 40 stk.2 pkt. 5 så fremgår det, at ”Når kommunalbestyrelsen fastsætter rammer for skoledagens længde forudsættes det, at disse rammer indeholder et råderum for skolebestyrelsen til at fastsætte principper for skoledagens længde.”

Skolebestyrelsen

§ 44 ”Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter jf. § 40, stk. 2, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens ledelse indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet.

Stk. 2 ”Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om:

·1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejde efter § 3, stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning efter § 5, stk 4, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser.

Skolelederen

§ 45 stk. 2 ”Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. Ledelsens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen”

Politiske beslutninger og aftaler

Da folkeskolereformen havde medført ændringer i timetallene for flere fag, havde Børn og Velfærd udarbejdet nye timefordelingsplaner for skoleårene 14/15, 15/16 og 16/17. Kommunalbestyrelsen vedtog timefordelingsplanerne på sit møde den 26. juni 2014, da en revideret udgave af styrelsesvedtægten skulle godkendes.

En ny rammeaftale om konfirmationsforberedelse blev vedtaget på møde i Kommunalbestyrelsen den 23. februar 2016. 

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Bilag

  1. Bilag 1 - Hyrdebrev til kommunerne om skoledagens længde (pdf)
  2. Bilag 2 - Henvendelse til MBUL (pdf)
  3. Bilag 3 - Svar til Hvidovre Kommune om skoledagenes længde (pdf)
  4. Bilag 4 - Epinions kortlægning af skoledagenes længde 31. august 2015 (pdf)
  5. Bilag 5 - Henvendelse fra medlem af Børne- og Undervisningsudvalget (pdf)
  6. Bilag 6 - Svar fra Ministeriet for Børn, Undervsining og Ligestilling (pdf)

7. Klubstruktur i Hvidovre Nord

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 26. januar 2016, at der skulle udarbejdes en analyse af klubstrukturen i Hvidovre Nord. Baggrunden for analysen var en ansøgning fra SFO Præstemosen om udvidelse af deres klubafsnit til også at omfatte 6. klasse.

Forvaltningen har i samarbejde med de berørte institutioner beskrevet fire mulige scenarier. Børne- og undervisningsudvalget skal nu beslutte, hvilket af scenarierne der skal sendes i høring.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. atdrøfte, hvilket af de fire scenarier der ønskes gennemført
  2. at godkende, at det valgte scenarie sendes i høring blandt klubber og skoler i Hvidovre Nord samt BUPL og SKOK, inden sagen behandles i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
  3. at forvaltningen udarbejder forslag til nye retningslinjer for opmåling af klubbernes fysiske rammer

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 17-05-2016

Ad 1.

Udvalget besluttede at sende alle fire scenarier i høring samt at sende et scenarie 2 b i høring. I scenarie 2 b bibeholdes den nuværende struktur med undtagelse af at SFO Præstemosen får udvidet deres klubafsnit til at omfatte elever til og med 6. klasse.

Ad 2. Godkendt.

Ad 3. Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 26. januar 2016, at der skulle udarbejdes en analyse af klubstrukturen i Hvidovre Nord. Baggrunden for analysen var en ansøgning fra SFO Præstemosen om udvidelse af deres klubafsnit til også at omfatte 6. klasse.

Analysen indeholder fire scenarier; dels de tre scenarier, der var beskrevet i sagen i forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling den 26. januar, dels scenarie 4, der er opstået i processen.

Analysen er udarbejdet i samarbejde med lederne af de berørte klubber. Konklusionerne i de enkelte afsnit samt den endelige konklusion er dog alene forvaltningens sammenskrivning. Dette skyldes, at der i gruppen ikke har kunnet opnås enighed om alle konklusioner, og at det, der for den ene opfattes som et gode, af andre kan opfattes som en ulempe.

Der har været afholdt fire møder i arbejdsgruppen.

Ud over selve strukturen, er der et generelt ønske om at se på reglerne for opmåling af den fysiske ramme. Fx opmåles byggelegepladser efter samme regler som små klubafsnit på skoler, på trods af at ude arealet er en meget væsentlig faktor. Ligeledes opleves det at det daglige fremmøde er faldet i forbindelse med skolereformen uden, uden at medlemstallet er faldet.

Ligeledes er der i dag samme regler uanset om der er tale om fritidsklub eller juniorklub.

Klubbernes maksimale kapaciteter i dag opmålt ud fra et kommunalt vedtaget regelsæt med, 1 m2 frit gulvareal i aktivitetsrummene. Der er ikke længere nationale krav. Dog er der en række andre regler om bl.a. brandsikring, arbejdsmiljø mv. der kan lægge begrænsninger.

Klubber og SFO2 generelt

I Hvidovre Kommune er klubstrukturen bygget op med tre klubtyper:

·      Fritidsklub (FK eller SFO2): 4. og 5. klasse

·      Juniorklub (JK eller SFO3): 6. – 8. klasse

·      Ungdomsklub (UK eller SFOUK): 9. klasse – 18 år

Klubberne er organiseret enten som klubber under dagtilbudsloven eller som SFO klub, hvor de er en del af skolen. Opdelingen hænger sammen med deres tilknytning i forbindelse med overgangen til SFO. Der hvor der til fritidshjemmet var tilknyttet klub, forblev det som en samlet organisation og dermed som en del af skolens SFO. De fritliggende klubber forblev selvstændige enheder, som vi kender det fra tidligere.

I det efterfølgende omtales alle institutioner som klubber.

Nuværende kapacitet

Medlemmer i dagklub pr. 1. april

Medlemmer i dagklub pr. 1. maj

Maksimal kapacitet

SFO Præstemosen

Beliggende på Præstemoseskolen

M. Bechs Alle 122

96

115

120 administrativ begrænset.

Den fysiske ramme gør det muligt at opskrive medlemstallet til ca. 180

Byggeren i Hvidovregade

Hvidovregade 20

108

170

126

Femagervejens Fritidscenter

Femagervej 37

115

158

150

Den fastsatte kapacitet på de tre klubber i Hvidovre Nord er samlet 396 medlemmer i dagklub, med mulighed for at udvide til 456 ved at udnytte den overskydende kapacitet på SFO Præstemosen. Som udgangspunkt modtager alle tre klubber børn fra de tre skoler, der er tilknyttet området Holmegårdsskolen, Præstemoseskolen og Esajasskolen.

De fire scenarier er:

1.  At der ikke foretages ændringer i den samlede struktur i Hvidovre Nord

2.  At SFO Præstemosens tilbud udvides til 8. klasse og udvides til ca. 180 pladser

3.  At Femagervejens Fritidscenter kommunaliseres og sammenlægges med Byggeren til én stor klub på to matrikler

4.  At Femagervejens Fritidscenter kommunaliseres, og Femagervejens Fritidscenter og Byggeren gøres til en del af skolernes SFO

Det er muligt at kombinere scenarie 2 og 3 eller scenarie 2 og 4. En kombinationsløsning vil giver den størst mulige fleksibilitet i forhold til at tilgodese brugerønsker.

Konklusion

På baggrund af analysen (bilag 1), har forvaltningen udarbejdet følgende konklusioner. Som det fremgår af analysen, er der ingen nemme og neutrale løsninger. Uanset hvilken løsning der vælges, selv det ikke at lave forandringer, vil der være udfordringer.

Overordnet kan man derfor sige, at det i Hvidovre Nord vil give god mening at ændre strukturen, specielt at se på muligheden for udvidelse af det samlede antal pladser på de tre klubber. Dette for at opnå en øget fleksibilitet med færre begrænsninger af det frie klubvalg. Derudover tegner der sig et billede af, at overnormeringen er en mere permanent tilstand, specielt på Byggeren.

En udvidelse af antal pladser bør dels ske ved at udnytte den ledige kapacitet på SFO Præstemosen, så klubben kan rumme ca. 180 medlemmer, og dels ved at der ses på en ændring af reglerne for fastsættelse af fysisk maksimalkapacitet, således at fremmøde, funktion og samlet fysisk ramme indgår i vurderingen. En sådan ændring skal i så fald drøftes med BUPL. Ændring af opmålingsmetoden vil også slå igennem på kommunens øvrige klubber, men ikke have den store effekt, da der ofte er en hvis fysisk overkapacitet.

En udvidelse af kapaciteten på SFO Præstemosen vil have størst effekt, såfremt den kombineres med udvidelse af klubben til også at omfatte juniorklub til 8. klasse, da dette vil kunne lette presset på de øvrige klubber i området, specielt Byggeren. En udvidelse alene med flere FK pladser på SFO Præstemosen vil ikke løse strukturproblemet med det nuværende søgemønster.

En sammenlægning af Byggeren og Femagervejens Fritidscenter vil ligeledes kunne hjælpe på fleksibiliteten, da der ikke længere skal vælges mellem de to klubber. Ligeledes vil det forhindre det forholdsvis store antal medlemmer, der hvert år skifter mellem de to klubber alene begrundet i, at de ikke fik opfyldt deres ønske om plads i en bestemt klub i forbindelse med deres start i klub.

En større klub ville kunne udbyde et større pædagogisk tiltag i forhold til fastholdelse af JK’erne og UK’erne.

En sammenlægning vil betyde, at Femagervejens Fritidscenter gøres kommunal. Dette vil betyde, at der skal indledes forhandling med bestyrelsen på Femagervejens Fritidscenter om opsigelse af driftsoverenskomsten og kommunalisering.

En konvertering af Byggeren og Femagervejens Fritidscenter til SFO vil betyde, at de to klubber knyttes meget tættere til den skole, de tilknyttes. Dette gælder såvel pædagogisk, administrativt og ledelsesmæssigt. Der vil, hvis denne model vælges, være 2 SFO-klubber i Hvidovre nord, men fordelt på tre matrikler.

Denne model vil ligeledes betyde, at der skal indledes forhandling med bestyrelsen på Femagervejens Fritidscenter om opsigelse af driftsoverenskomsten og kommunalisering.

Forvaltningen foreslår at tilknytningen til de to skoler sker efter geografiske hensyn. Således at Byggeren tilknyttes Præstemoseskolen og Femagervej tilknyttes Holmegårdsskolen. Elever fra Esajasskolen, samt elver fra andre privatskoler bosiddende i distriktet, kan fortsat optages efter de gældende kriterier. 

Analysen fremgår i skemaform af bilag 1.

Retsgrundlag

Klubber drives efter dagtilbudsloven og SFO efter folkeskoleloven.

Der er ni måneders opsigelse af driftsoverenskomsten i selvejende institutioner, medmindre bestyrelsen indgår en frivillig aftale.

Politiske beslutninger og aftaler

Regler for indskrivning i klub samt rammer for klubdistrikter blev vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 24. november 2015 under pkt. 17.

På baggrund af en indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget besluttede Kommunalbestyrelsen på sit møde den 26. januar, at der skulle laves en analyse af klubstrukturen i Hvidovre Nord.

Økonomiske konsekvenser

Udvidelse af SFO2 på præstemosen med JK koster 237.000 kr. netto jf. budgetmodellen. En udvidelse alene med 6. klasse kræver en ændret budgetmodel.

En kommunalisering og overgang til SFO betyder en besparelse af administrationsbeløbet på Femagervejens Fritidscenter med 73.000 kr. samt bortfald af grundbeløbet på SFO Præstemosen på ca. 190.000 kr.  

En sammenlægning af Byggeren og Femagervejens Fritidscenter vil betyde en besparelse på 345.000 kr. netto på grundbeløbene samt en besparelse på administrationsgebyret på Femagervejens Fritidscenter på 73.000 kr.

Alle beløb er helårsvirkning.

Personalemæssige konsekvenser

Såfremt det vælges at kommunalisere Femagervejens Fritidscenter, overtager Hvidovre Kommune personalet som led i en virksomhedsoverdragelse.

Bilag

  1. Bilag - Analyse i skemaform (docx)

8. Politikadet - Et samarbejde med politiet

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om Politikadet.

Hvidovre Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Københavns Vestegns Politi om deltagelse i Politikadet.

Politikadet har til formål at mindske antallet af unge, der ender i et kriminelt gruppefællesskab eller en rocker- eller bandegruppering.

Hvidovre Kommune er de første, der indgår i et ordinært forløb i Politikadet.

Politikadet har netop modtaget Den Kriminalpræventive Pris 2016.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at orienteringen om Politikadet tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 17-05-2016

Taget til efterretning. Udvalget bad om en evaluering af projektet og dets resultater efter et år.

Sagsfremstilling

Baggrund:

Politikadet er et projekt udviklet af Københavns Vestegns Politi og projektet har netop modtaget Den Kriminalpræventive Pris 2016. Formålet med projektet er at styrke det forebyggende arbejde på tværs af myndigheder ved at udvikle den tidlige præventive indsats. Idéen til projektet stammer dels fra projekt Brandkadet og dels den britiske udgave af Politikadet.

I 2015 har Københavns Vestegns Politi afholdt Politikadet som pilotforsøg i Ballerup, Gladsaxe og Herlev. Den foreløbige evaluering af projektet viser meget positive resultater. Den endelige evaluering af projektet forventes i slutningen af 2016.

Formål og målsætninger:

Formålet med Politikadet er at mindske antallet af unge, som ender i et kriminelt gruppefællesskab eller en rocker- eller bandegruppering.

Følgende målsætninger skal bidrage til samlet at sikre formålets indfrielse:

  • Styrke kadetternes selvværd
  • Bidrage til kadetternes medborgerskabsfølelse
  • Styrke kadetternes prosociale værdier (evnen til at kunne sige fra over for norm- og regelbrud og dermed lægge afstand til negative gruppefællesskaber)
  • Opbygge tillid til myndigheder generelt – og til politiet i særdeleshed og herved bidrage til kadetternes forståelse for konsekvenserne ved kriminalitet
  • Styrke kadetternes fokus på uddannelses- og jobmuligheder

Målgruppe:

Målgruppen er kriminalitetstruede unge mellem 12 og 15 år, som gennem visitation udvælges til at blive politikadet.

Visitationen sker efter en ansøgning dels fra den unge selv og dels fra en skole, klub eller en relevant fagperson, og ud fra en bekymring om, at den unge kan være kriminalitetstruet.

De unge deltagere bliver udvalgt fra hele Hvidovre.

Forløbet:

Udvælgelsesprocessen

Efter skolesommerferien 2016 begynder udvælgelsesprocessen, som skal sikre, at det er de rette unge, der udpeges til at blive kadetter. Der skal udpeges ca. 10 kadetter.

Der holdes formøder med de unge og deres forældre, så der er sikret opbakning fra forældrenes side og til sidst laves en kadetkontrakt med den unge.

Intro-ugen

I uge 41 vil der blive afholdt en intro-uge, hvor de unge kadetter trækkes ud af deres vante rammer og ikke går i skole, og hvor de får en ny rolle i et nyt fællesskab.

I intro-ugen vurderes hver enkelt kadets udfordringer og styrker, og disse bliver omsat til en konkret udviklingsplan for hver kadet.

Kadetmøder

Fra uge 43 og 12 uger frem vil der være ugentlige kadetmøder. Det er på disse kadetmøder, at kadetternes indføring i politiets arbejde i intro-ugen udfoldes, og hvor der arbejdes med kadetternes udviklingsplaner.

I intro-ugen er der skabt et stærkt fællesskab mellem kadetterne og instruktørerne. På kadetmøderne arbejdes der målrettet med konkrete aktiviteter, der alle har et pædagogisk og kriminalitetsforebyggende sigte. Det kan være brandmandskursus, rundvisning på Politigården i Albertslund, besøg i et fængsel m.v.

Ressourcer:

Politikadet foregår i SSP regi og bliver fysisk placeret i Danalund Ungdomshus.

Hvidovre Kommune vil indgå i Politikadet med to instruktører (en klubpædagog og en gadeplansmedarbejder). Hver instruktør vil skulle lægge ca. 100 arbejdstimer i forløbet.

Evaluering

Hvidovre Kommune og Københavns Vestegns Politi vil sammen evaluere forløbet i Hvidovre Kommune.

I projektperioden med de tidligere nævnte kommuner er det blandt andet set, at politikadetterne oplever, at de kan løfte opgaver, de ikke troede, de kunne løfte. De bliver gladere, mere stolte, og får større socialt overskud, og dette fører til, at de anerkender og støtter hinanden.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Mandag den 18. april 2016 har borgmester, Helle M. Adelborg, og politidirektør ved Københavns Vestegns Politi, Kim Christiansen, underskrevet en samarbejdsaftale om Politikadet i Hvidovre.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til projektet afholdes inden for udvalgets egen ramme.

Selve Politikadet-forløbet forventes at koste:

·56.750 kr. til opstart af forløbet (uniformer, diverse tryksager, kontorartikler osv.)

·4.002 kr. pr. politikadet (kadetmøder, t-shirts, engangspeberspray med sæbevand og andre udgifter)

Engangsudgifterne og driftsudgifterne finansieres af SSP-puljen.

Herudover skal der afsættes ca. 100 timer pr. instruktør til hele projektet. Instruktørudgifterne finansieres med 50% af Familie- og Dagtilbudsafdelingen og 50% af Skole- og Klubafdelingen.

Personalemæssige konsekvenser

Hvidovre Kommune indgår med 2 instruktører i forløbet.

En instruktør vil skulle forvente at bruge ca. 100 timer i alt.


9. Drøftelse af muligheder for studietur for Børne- og Undervisningsudvalget

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget har bedt forvaltningen om at udarbejde forslag til en eventuel studietur for udvalget.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at beslutte om udvalget vil på studietur i indeværende periode
  2. at beslutte hvilken af de tre skitserede muligheder for studieture forvaltningen skal arbejde videre med.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 17-05-2016

Sagen blev udsat til næste møde.

Sagsfremstilling

På møde i Børne- og Undervisningsudvalget den 7. april 2016 bad udvalget forvaltningen om at udarbejde forslag til en eventuel studietur for udvalget.

Udvalget overvejer Island, Norge eller Italien som destination for en studietur og har bedt forvaltningen om forslag til temaer for en studietur til disse destinationer.

Studietur til Island

Island har et skolesystem der bygger på den nordiske tradition. Der er undervisningspligt for børn i alderen 6 til 16 år, inkl. specialundervisning.

Grundskolelov nr. 66/1995 blev vedtaget i 1995. Grundskoleloven foreskriver, at alle børn skal modtage passende undervisning, under hensyn til elevens karakter og hans eller hendes behov og med tanke på at støtte vedkommende elevs udvikling, sundhed og uddannelse. Elever er berettiget til at gå i skole i det område hvor de bor. Endvidere skal skolen systematisk integrere handicappede elever i almindelig undervisning. Dette betyder at handicappede elever er en del af almenklassen, og modtager undervisning med passende støtte i klassen.

I henhold til grundskoleloven er de primære mål for grundskolen som følger:

  • at forberede eleverne til at leve og arbejde i et demokratisk samfund, der er i stadig udvikling. Organisationen af skolen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal derfor ske under hensyn til tolerance, kristent livssyn og demokratisk samarbejde.
  • at stile mod at styre det daglige arbejde i størst mulig overensstemmelse med elevernes natur og behov og stimulere den enkeltes udvikling, sundhed og uddannelse.
  • at give eleverne lejlighed til at indhente kundskaber og færdigheder og udvikle arbejdsvaner, der understøtter en fortsat interesse for at søge uddannelse og personlig udvikling. Skolearbejdet skal derfor lægge grunden til selvstændig tænkning og træne elevens evner til at samarbejde med andre.

Antal timer for hver årgang skal være som følger:

1.-4. klasse (alder 6-9 år) 30 timer pr. uge

5.-7. klasse (alder 10-12 år) 35 timer pr. uge

8.-10. klasse (alder 13-15 år) 37 timer pr. uge

Der er 170 skoledage på et år.

Da alle børn er berettiget til at gå i skole i det område hvor de bor og der er krav om at handicappede elever skal kunne modtage undervisning i normalklassen md passende støtte, stiller dette krav til hvordan der arbejdes med inklusion. Dette er bl.a. beskrevet i en bachelor rapport fra UCSJ.

Uddrag fra rapporten: ”Inklusion af børn med særlige behov i Danmark og på Island” (Michelle Blanken Steiner 2013),

”Det kræver en stor del fleksibilitet og struktur, når man har med børn med særlige behov at gøre. Borgarholtsskóli bruger en del ressourcer på at styrke lærerne i deres arbejde med en inkluderende skole. Der arrangeres til tider forskellige kurser og foredrag for de ansatte på skolen, om inklusion, således at de får mere viden inden for området. Udover disse arrangementer bruges skolens egen økonomi også til at finansiere forskellige specielle tiltag de har på skolen. Disse tiltag dækker over et specielteam, bestående af 7 medarbejdere, som er tilknyttet de 13 elever, der har gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Medarbejderne er tilknyttet de klasser, hvor eleverne går og er en daglig voksen i deres hverdag. Udover specialtemaet har de på skolen også det de kalder ”namsver”. Dette er et ekstra arbejdsrum/læringsrum, som står til rådighed hvis børnene med specielle behov ikke kan være i det almene klasserum, hvor de så kan have deres undervisning.”

Studietur til Norge

I det norske skolevæsen findes der et stærkt fokus på elevernes trivsel. Programmerne ”Mitt Valg” og ”Zero” er to gode eksempler herpå.

MITT VALG

Flere skoler i Norge arbejder med programmet MITT VALG

MITT VALG er et program, der fokuserer på udvikling af et godt læringsmiljø og læring af sociale og emotionelle kompetencer. Hensigten er et forebygge problemadfærd så som mobning, vredesudbrud og brug af rusmilder. MITT VALG er af det norske Utdanningsdirektoratet placeret i gruppen af programmer som kan vise ”dokumenterede resultater”. Programmet ejes af stiftelsen ”Det er mitt valg”, som er en del af Lions Norge.

MITT VALG træner børn og unge i:

  • At tage ansvar og sætte grænser
  • God kommunikation
  • At opbygge selværd
  • At tage beslutninger
  • At sætte sig mål


Siden starten i 1990 er over 25.000 lærere og andre fået kursus i ”Det er mitt valg”.

ZERO-programmet
Zero er et mobbeprogram udviklet af forskere ved Læringsmiljøsenteret ved Universitetet i Stavanger. Zero-programmet er af det norske Utdanningsdirektoratet placeret i gruppen af programmer som kan vise ”dokumenterede resultater”.

Siden starten af 2003 har mere en 300 skoler i Norge arbejdet med Zero-programmet.

Nul-tolerance og et aktivt arbejde for et mobbe-frit miljø, er et centralt mål for Zero, og både ansatte, elever og forældre sammen skal arbejde for at opnå målet.

Kernetiltag i Zero-programmet:

  • Der gennemføres planlagte tiltag angående mobning hver uge i forskellige undervisningssituationer
  • Der laves tiltag for at sikre gode frikvarterer
  • Der gives information og iværksættes samarbejdstiltag på forældremøder
  • Handlingsplaner mod mobning, som alle ansatte deltager aktivt i

En studietur til Norge vil kunne sætte fokus på ét eller begge disse programmer.

Studietur til Italien

Italien er kendt for at have en meget veludviklet madkultur. Det gælder også mad i offentlige institutioner. Italien har fx nogle af de ældste og mest veletablerede skolemadssystemer i Europa. Fokus på den gode mad ses også i eksempelvis dagtilbud og sportshaller. Maden er typisk lokalt produceret, består af friske råvarer og efterlever høje standarder. Skoler og institutioner inddrager i vidt omfang mad i deres aktiviteter. Afsættet kan fx være mad ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt og som en del af den italienske kultur.

Rom har gennem flere år politisk prioriteret mad højt. Det gælder fra dagtilbud og videre i skolen. I skolerne er mad, spisning og kendskab til madens oprindelse, historie og tilberedning en del af undervisningsplanen. Og prisen på mad holdes nede via offentligt tilskud.

Københavns Madhus har tidligere gennemført en studietur til Rom, og vil kunne være behjælpelig med kontakter. Både ift. skoler og institutioner med fokus på mad og generelle oplæg om de italienske skoler og dagtilbud og den generelle politiske situation i Italien og i Rom.

Studieturen vil kunne give inspiration og gode idéer til, hvordan mad og måltider kan udvikles yderligere i Hvidovre Kommune. Både hvad angår kvalitet og som en del af de daglige aktiviteter på skoler og institutioner.

Deltagere på en studietur

Forvaltningen foreslår at deltagerkredsen udover medlemmerne af Børne- og Undervisningsudvalget også tæller medlemmerne af Økonomiudvalget, en repræsentant fra Hvidovre Lærerforening / BUPL, en repræsentant for skolelederne / dagtilbudslederne, kommunaldirektøren samt embedsmænd fra Børn og Velfærd, ca. 19 deltagere.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Økonomiske konsekvenser

De samlede udgifter på 188.300 kr. forventes afholdt inden for udvalgets egen ramme.

Vedlagt forslag til budget for udvalgsrejse.

Aktivitet

Pris pr. deltager

Pris ved 19 deltagere

Konsulentudgift til planlægning af turen

25.000 kr.

Samlet flyrejse

2.700 kr.

51.300 kr.

Transfer lufthavn til hotel

2.000 kr.

Hotel (enkeltværelser 2 nætter)

3.000 kr.

57.000 kr.

Frokost og middage

2.000 kr.

38.000 kr.

Transport under opholdet

526 kr.

10.000 kr.

Repræsentation

5.000 kr.

I alt

188.300 kr.


10. Økonomirapportering pr. 31. marts 2016 Børne- og Undervisningsudvalget

Beslutningstema

Forvaltningen har med udgangspunkt i de allerede kendte forudsætninger, herunder de 3 første måneders forbrug, foretaget en vurdering af budget 2016 på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage økonomirapportering pr. 31. marts 2016 til efterretning

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 17-05-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne- og Velfærd har med udgangspunkt i de allerede kendte forudsætninger, herunder de 3 første måneders forbrug, foretaget en vurdering af budget 2016 og forventer på nuværende tidspunkt, at budgettet overholdes.

Vurderingen er foretaget uafhængigt af overførsel af budgetmidler fra år 2015.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag

Politiske beslutninger og aftaler

Afrapporteringen til udvalget indgår i Økonomiudvalgets samlede afrapportering af kommunens regnskab pr. 31. marts.  

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt.


11. Godkendelse af valgfag i skoleåret 2016/2017

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte i efteråret 2015, at folkeskolerne i Hvidovre Kommune oprettede en række nye valgfag i skoleåret 2015/2016. Udvalget skal nu orienteres om, hvordan det er gået med de nyoprettede valgfag. Derudover skal udvalget godkende de nye valgfag, som skolerne ønsker at udbyde i skoleåret 2016/2017.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orientering om de valgfag, der blev udbudt på skolerne i 2015/2016
  2. at godkende skolernes ønsker om at oprette valgfag, der ligger ud over folkeskolelovens valgfagsrække.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 17-05-2016

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Godkendt.

Sagsfremstilling

Det fremgår af folkeskoleloven, at folkeskoleeleverne på 7.-9. klassetrin kan tilbydes undervisning i en række nærmere angivne valgfag.

Skolerne har dog mulighed for at oprette andre valgfag end dem, der er nævnt i folkeskoleloven, såfremt det godkendes politisk.

På den baggrund havde seks af kommunens folkeskoler fremsendt ønsker om at oprette nye valgfag i indeværende skoleår. Skolernes ønsker blev godkendt af Kommunalbestyrelsen i september 2015.

Evaluering af valgfag udbudt i 2015/2016

Avedøre Skole:

  • Lego Mindstorm har haft 20 tilmeldte elever. Faget er blevet godt modtaget blandt eleverne og vil blive udbudt igen næste år. Efter en evaluering har faget dog skiftet navn til ”Robotteknologi og mekanisk design”. Indholdet er stort set identisk, men faget er blevet udvidet, således at det ikke længere begrænser sig til at arbejde med LEGO, men eks. også giver mulighed for at arbejde med en kastemaskine.

Dansborgskolen:

Skolen melder om stor succes med de fire valgfag, de havde valgt at udbyde i indeværende skoleår:

  • Innovation og entreprenørskab har haft 21 elever. Faget har været meget aktivt og udadvendt, og skolen har derfor valgt, at faget fortsætter i 2016/2017
  • Litteraturlæsning har haft 17 elever og fortsætter også næste skoleår
  • Skak har haft 26 elever og fortsætter ligeledes
  • Yoga har haft 21 elever. Faget har også været en succes blandt eleverne, men grundet anden fagfordeling er det dog tvivlsomt, om faget fortsætter i 2016/2017.

Frydenhøjskolen:

  • Skoleskak har haft rigtig stor tilslutning på Frydenhøjskolen. 26 elever havde meldt sig til, og skolen var på den baggrund nødt til at sige nej til enkelte elever, der havde ønsket valgfaget. Frydenhøjskolen udbyder skoleskak igen til næste år og forventer også her stor tilslutning.

Holmegårdsskolen:

  • Kodning – digital design har haft 17 tilmeldte elever i indeværende skoleår. Eleverne har bl.a arbejdet i Scratch og med Google Sites. Der arbejdes med Kahn Acadamy, med Java Script og htkm-programering. Skolen melder om, at det har været et rigtig velfungerende valgfagshold, og at eleverne har haft et meget stabilt fremmøde. Eleverne selv har været meget opsøgende og initiativrige og har også arbejdet en del frivilligt hjemme.

Langhøjskolen:

  • Science-madkundskab har været pænt ønsket blandt eleverne. Det er dog ikke lykkedes at indføre så mange fysik-/kemi-relaterede elementer som planlagt og ønsket, og derfor vil faget ikke blive udbudt i 2016/2017
  • Yoga har været en stor succes med stor søgning. Det er en velfungerende del af skolens fokus på bevægelse og er meget efterspurgt - også som en del af undervisningen i de yngre klasser.

Præstemoseskolen:

Skolen har været meget glade for deres fire nyoprettede valgfag. Fagene har været meget populære blandt eleverne, og der har været minimalt fravær på holdene.

  • Entreprenørskab og iværksætteri har haft 11 elever på holdet i år. Faget er også udbudt næste år, hvor navnet bliver ændret til entreprenørskab og innovation. Begrebet installationskunst vil blive en del af faget, så man kan arbejde lidt bredere end i år
  • Film og foto har været skolens mest populære valgfag med 26 tilmeldte elever. Lærerne melder om stort engagement, og faget fortsætter uændret næste skoleår
  • Friluftsliv er et mere specielt valgfag, da timerne samles, så holdet kan være væk længere tid ad gangen. Som eksempel herpå afsluttes faget med en kanotur med overnatning. 18 elever har valgt faget, og det fortsætter næste år. Den lærer, der startede faget i skoleåret 2014-2015, er tilbage fra barsel og vil udvikle faget næste år
  • Strategiudvikling og spil har udviklet sig meget i løbet af skoleåret, og skolen forventer, at det bliver mere populært næste år. I år havde 15 elever faget, og eleverne er gået fra ikke rigtig at vide, hvad strategiudvikling egentlig var, til at være involveret i skakdag, SET-turneringer og lign. Konceptet har nu udvidet sig til hele skolen.

Nye valgfag i 2016/2017

I det kommende skoleår har tre af skolerne i Hvidovre Kommune valgt at oprette valgfag, der ligger uden for folkeskolelovens valgfagsrække, og som ikke allerede er politisk godkendt. Ønskerne er fremsendt efter dialog i den enkelte skolebestyrelse, og det drejer sig om følgende fag:

Holmegårdsskolen:

  • Kulturfag

Frydenhøjskolen:

  • Mindfulness meditation

Langhøjskolen:

  • Badminton
  • Floorball
  • Kinesisk

Valgfagene er beskrevet i de vedlagte bilag 1 – 5.

Skolernes valgfagsønsker er opstået på baggrund af lærernes forslag og ønsker, efter inddragelse af eleverne. Ledelsen på de enkelte skoler har herefter foretaget en konkret vurdering af forslagene med udgangspunkt i, at fagene skal være nutidige og relevante, lige som de i et vist omfang også bør supplere den fagfaglige undervisning.

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 9, at eleverne på 7.-9. klassetrin kan tilbydes undervisning i følgende fag og emner som valgfag:

  • Tysk
  • Fransk
  • Spansk
  • Billedkunst
  • Medier
  • Filmkundskab
  • Drama
  • Musik
  • Håndværk og design
  • Madkundskab
  • Almindelige indvandrersprog for elever med fornødent forhåndskendskab til det pågældende sprog
  • Arbejdskendskab.

I henhold til folkeskolelovens § 9, stk. 6, kan Kommunalbestyrelsen godkende, at eleverne tilbydes undervisning i andre fag og emner end de ovenfor nævnte.

Undervisningsministeriet har udarbejdet en skabelon, der skal udfyldes for hvert nyt valgfag. Valgfagsskabelonen indgår i bekendtgørelsen om Fælles Mål og trådte i kraft den 1. august 2014.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 29. september 2015, at skolerne udbød en række valgfag i skoleåret 2015/2016. Der blev i alt godkendt 13 nye valgfag, herunder Lego Mindstorm, skak samt innovation og entreprenørskab.

Derudover godkendte Kommunalbestyrelsen, at kompetencen til at godkende valgfag fremover blev delegeret til Børne- og Undervisningsudvalget.    

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Kulturfag (pdf)
  2. Bilag 2 - Mindfulness Meditation (pdf)
  3. Bilag 3 - Badminton (pdf)
  4. Bilag 4 - Floorball (pdf)
  5. Bilag 5 - Kinesisk (pdf)

12. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 17-05-2016

Kashif Ahmad (UP) spurgte til hvor ofte toiletter på kommunens skoler bliver rengjort efter at skoledagene er blevet længere. Forvaltningen svarede på mødet. Udvalget bad forvaltningen om at undersøge omkostningerne for rengøring af toiletter i løbet af skoledagen.

Charlotte H. Larsen (O) bad om et notat om hvad hun som kommunalbestyrelsesmedlem og som fagudvalgsmedlem kan spørge til og få svar fra forvaltningen på – både overordnet og i forhold til personsager.

Maria Durhuus spurgte til lærerbesætningen i en 0. klasse. Forvaltningen undersøger forholdene.


13. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 17-05-2016

Et enigt udvalg godkendte ansøgningen.


14. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 17-05-2016

Et enigt udvalg godkendte ansøgningen.