Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 25. februar 2016

Mødefakta

Dato: Torsdag den 25. februar 2016
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Tandplejecentret Enghøj, Mødelokalet, Bødkerporten

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Maria Durhuus (A)
  • Mette Dencker (O)

Fraværende med afbud

  • Kashif Ahmad (UP)
  • Mikkel Dencker (O)

Bemærkninger

Ivan Fogtmann deltog for Mikkel Dencker. Der afholdes dialogmøde om Børnesundhed fra kl. 16.00 - 17.00. Det ordinære udvalgsmøde afholdes fra kl. 17.00. Møderne afholdes i Hvidovre Kommunale Tandpleje, Bødkerporten 6 B, 1. sal, mødelokalet. I skal være opmærksomme på, at der ikke er trådløst netværk i mødelokalet.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-02-2016

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-02-2016

Direktøren for Børn og Velfærd orienterede om indeklimaproblemer i Børnehuset Immerkær.


3. Budget 2017-2020 - Børne- og Undervisningsudvalget

Beslutningstema

I forbindelse med udarbejdelsen af budget 2017 skal fagudvalgene drøfte politikområder med henblik på at finde områder med mulighed for at ændre og effektivisere.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at udvalget drøfter hvilke politik- og serviceområder forvaltningen skal arbejde videre med for at afdække mulighed for at ændre og effektivisere.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-02-2016

Drøftet.

Udvalget ønsker at forvaltningen afdækker muligheden for ændringer og effektiviseringspotentiale inden for følgende områder:

·Anbringelsesområdet - fokus på anvendelse af barnets netværk

·Anbringelsesområdet - fokus på betaling for dobbeltanbringelser - både aflønning af plejefamilier og flere anbringelsestiltag samtidig

·Kommunal finansiering af børnemad - indgår i afdækning af dagtilbudsområdet

·Kan mad til børnehave gøres frivilligt?

Sagsfremstilling

Basisbudgettet er det overordnede udgangspunkt for budget 2017. Basisbudgettet er overslagsåret for 2017, som det var ved vedtagelsen af budget 2016. I budgetåret 2017 var der som udgangspunkt et finansieringsunderskud på 70 mio. kr. I budget 2017 er indregnet et anlægsbudget på knap 174 mio. kr.

Det skal bemærkes, at det endnu er meget uvist hvorvidt kommunen får ekstraordinært likviditetstilskud og øvrige generelle tilskud, endsige den mulige størrelse af disse.

I forhold til det vedtagne budget er der på indtægtssiden i budgetåret 2017 således ikke indregnet eventuelt tilskud som følge af ekstraordinære likviditetstilskud i økonomiaftalen med Regeringen. Det er et tilskud, der kun aftales for et år af gangen og som de seneste tre år har tilført kommunen mellem 26 og 30 mio. kr. om året.

Ligeledes er der ikke taget højde for eventuelle tilskud som følge af ansøgninger efter § 17 og § 19 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud. Hvidovre har igennem de seneste år modtaget tilskud herfra i størrelsesordenen 12-15 mio. kr. årligt. Der er således potentielt ikke indregnet indtægter på op til 40 mio. kr.    

Økonomiudvalget har på mødet den 1. februar 2016 besluttet følgende:

  • Fagudvalgene drøfter politikområder med henblik på at finde områder
    med mulighed for at ændre og effektivisere
  • Der indregnes ikke 1 pct. i omprioriteringsbidrag i det kommunale budgetoplæg, idet udvalget ønsker, at afvente forhandlingerne imellem KL og Regeringen
  • Der afholdes et budgetseminar i april, hvor den videre budgetproces fastlægges. Konkret foreslås fredag den 29.april 2016 kl. 15-19

På baggrund af beslutningen i Økonomiudvalget den 1. februar 2016 om at omprioriteringsbidraget udgår, vil der i basisbudgettet være en forventet ubalance (finansieringsunderskud) i 2017 på 95,1 mio. kr.

Efter fagudvalgenes drøftelser i marts vil Kommunalbestyrelsen på budgetseminaret i april dels blive præsenteret for de forslag, som fagudvalgene har bedt forvaltningerne om at udarbejde dels drøfte den videre budgetproces.

Som input til Budgetseminaret vil MED-systemet drøfte budgetudfordringen i marts-april med henblik på at udarbejde mulige input.

I forlængelse af budgetseminaret den 29. april vil Økonomiudvalget behandle udkast til den videre proces for budget 2017.

Udkastet forventes som minimum at indeholde oplæg til: 

  • En budgettemadag for Kommunalbestyrelsen medio/ultimo juni, hvor der vil være en gennemgang af budgetstatus, herunder konsekvenserne af Økonomiaftale for 2017 for Hvidovre Kommune.
  • Fagudvalgsmøderne i august, hvor status på budgettet for fagudvalgets område drøftes.
  • Afholdelse af budgetseminar i Kommunalbestyrelsen ultimo august, hvor udfordringerne i budgettet drøftes. På budgetseminaret indbydes hele Kommunalbestyrelsen til drøftelser af det af udvalgene bestilte materiale vedrørende drift og anlæg. Indkomne høringssvar indgår i drøftelserne på budgetseminaret.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag

Politiske beslutninger og aftaler

Indstillingen skal ses som et led i budgetprocessen for 2017-2020 jf. beslutning i Økonomiudvalget 1. februar 2016.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt


4. Ændring af styrelsesvedtægt for skolevæsenet

Beslutningstema

Der er blevet stillet forslag om, at repræsentanter for både de kommunale og selvejende klubber tildeles en fast plads i Skolekontaktrådet. Forslaget har nu været i høring hos kommunens skolebestyrelser og klubbernes forældrebestyrelser. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af høringssvarene godkende forslaget. 

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage skole- og forældrebestyrelsernes høringssvar til efterretning 
  2. at godkende den reviderede styrelsesvedtægt. 

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-02-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Sammensætningen af Skolekontaktrådet er beskrevet i styrelsesvedtægten for Hvidovre Kommunes skolevæsen.

Det er i henhold til folkeskolelovens § 41 Kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvilke repræsentanter der skal sidde i rådet.

Der er nu opstået et ønske om at udvide Skolekontaktrådet, så repræsentanter for de kommunale og selvejende klubber også tildeles fast plads i Skolekontaktrådet.

Da en udvidelse af Skolekontaktrådet fordrer en ændring af styrelsesvedtægten, besluttede Børne- og Undervisningsudvalget den 26. november 2015 at sende styrelsesvedtægten i høring.

Skolebestyrelserne samt klubbernes forældrebestyrelser blev anmodet om høringssvar i perioden 27. november 2015 til den 29. januar 2016.

Høringssvar

Der er indgået otte høringssvar fra bestyrelserne. De otte høringssvar er vedlagt som bilag 1.

En af bestyrelserne har givet udtryk for, at de er usikre på, hvilken type repræsentation der er tale om. Børn og Velfærd henviser til mødesagen fra den 26. november 2015, hvor klubrepræsentanterne er nærmere defineret:

Klubrepræsentanterne vælges af og blandt klublederne i de kommunale og selvejende klubber.

Derudover har en enkelt bestyrelse været i tvivl om, hvorvidt der er tale om én eller to repræsentanter for klubberne. Børn og Velfærd skal præcisere, at der er tale om to repræsentanter; en repræsentant for de kommunale klubber samt en repræsentant for de selvejende klubber.

Endelig har en bestyrelse påpeget, at der bør afsættes yderligere tid til skolekontaktrådsmøderne, lige som det er vigtigt, at der på møderne holdes fokus på emner, der vedrører skoletiden og pædagogernes virke ind i denne og ikke selve klubdelen.

Bortset fra disse bemærkninger bifalder alle bestyrelser, at klubberne fremover får mulighed for at deltage fast på møderne i Skolekontaktrådet.   

Børn og Velfærd indstiller på den baggrund, at to klubledere tildeles fast plads i Skolekontaktrådet.

Ændringen i Skolekontaktrådets sammensætning fremgår af styrelsesvedtægten, der er vedlagt som bilag 2. 

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 41, at der skal udarbejdes en styrelsesvedtægt for kommunens skolevæsen. Vedtægten skal blandt andet indeholde bestemmelser om sammensætning af fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen.

Styrelsesvedtægten vedtages af kommunalbestyrelsen, når kommunens skolebestyrelser har fået mulighed for at udtale sig herom.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på møde den 26. november 2015 en ændring af styrelsesvedtægten, så repræsentanter for både de kommunale og selvejende klubber kunne blive tildelt fast plads i Skolekontaktrådet. Udvalget godkendte på samme møde, at styrelsesvedtægten blev sendt i høring hos kommunens skolebestyrelser samt klubbernes forældrebestyrelser.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Høringssvar (pdf)
  2. Bilag 2 - Styrelsesvedtægt for skolevæsenet 2015/2016 (pdf)

5. Kvalitetsrapport for skoleåret 14/15

Beslutningstema

Kvalitetsrapporten giver en status på, hvordan det går med eleverne i de kommunale skoler, både i forhold til kommunale som nationale mål. Det går generelt fremad med elevernes resultater sammenlignet med tidligere år, og Kommunalbestyrelsen skal nu godkende kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/2015.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at kvalitetsrapporterne for skoleåret 2014/2015 godkendes.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-02-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kvalitetsrapporterne er et af Kommunalbestyrelsens styringsredskaber i forhold til de kommunale undervisningstilbud i Hvidovre Kommune. Rapporterne giver en status på, hvordan skolerne klarer sig i forhold til kommunale og nationale mål.

Status på Hvidovre Skolevæsen

Kvalitetsløft

I Kvalitetsløftet er der opstillet mål for afgangsresultaterne for fagene dansk, matematik og engelsk, der skal være nået i 2017.

Dansk

Matematik

Engelsk

Kommunalt mål i afgangskarakter

6,5

6,5

7,2

Afgangskarakter i 2014/15

6,8

6,3

7,5

Forventet udvikling baseret på de Nationale test

Opadgående

Opadgående

Stabilt

Skolerne har generelt nået de kommunale mål i både dansk og engelsk og er godt på vej i matematik. På baggrund af resultaterne i de nationale test, så er der en generel forventning om, at målet i alle tre fag nås til 2017.

Faglighed

Ser man på udviklingen i de nationale test, så er der en generel fremgang i kommunen sammenlignet med resultaterne i de tidligere år.

I forhold til de nationale mål om, at 80 % skal være gode til læsning og matematik, så ligger kommuneresultatet i læsning i nærheden af 80 %, mens resultaterne i matematik generelt ligger længere fra målet. Resultaterne i de Nationale test kan ses i det lukkede bilag ”Kvalitetsrapport – De nationale test, skoleåret 14/15”. Bilaget er omfattet af fortrolighed.

Resultaterne i både afgangsprøverne og de nationale test dækker over større variationer skolerne imellem. Dette kan ses i forhold til, at hovedparten af skolerne præsterer på niveau i forhold til de socioøkonomiske referencer for afgangsprøverne, hvorfor det kræver en større indsats for nogle skoler end andre at nå de kommunale mål.

Overgang til ungdomsuddannelse

I Hvidovre Kommune forventes det, at ca. ¾ af de nuværende ungdomsårgange gennemfører en ungdomsuddannelse. Andelen der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse har ligget forholdsvist stabilt de sidste tre år, dog med et lille fald på 1 procent-point i forhold til de forrige år.

Fra national side er der et mål om, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I forhold hertil er der stadig et stykke vej, før målet er nået. Dette gør sig ikke kun gældende i Hvidovre, men er en generel tendens på landsplan.

Elevtrivsel

Fra national side er der med folkeskolereformen sat fokus på elevernes trivsel. Til at følge elevernes trivsel er der blevet udarbejdet en ny spørgeramme til henholdsvis 0. – 3. klasse (20 spørgsmål) og til 4. – 9. klasse (40 spørgsmål).

Spørgerammen omfatter fire differentierede indikatorer, foruden en række ”øvrige spørgsmål”. De fire indikatorer er:

  • Social trivsel
  • Faglig trivsel
  • Støtte og inspiration
  • Ro og orden.

Den nye trivselsmåling blev gennemført i foråret 2015 og vil fremover skulle gennemføres hvert år. Skoleåret 2014/15 bliver derved det år, som de kommende skoleårs resultater bliver sammenlignet med for at se effekten af trivselsindsatsen i bl.a. det kommunalt vedtagne Trivselsløft.

Kommunens resultater i skoleåret 2014/15 er lig landsgennemsnittet i alle fire indikatorer.

Kompetencedækning

Fra national side har der gennem en årrække været sat fokus på undervisernes faglige kompetencer i forhold til de fag, de underviser i. Målet er, at 85 % af undervisningen i 2016 skal varetages af undervisere med linjefagskompetencer eller tilsvarende faglige kompetencer (undervisningskompetencer) i de fag, de underviser i.

Siden kvalitetsrapporten blev udarbejdet og sendt til udtalelser, har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) rettet henvendelse til alle landets kommuner om, at der har været sket en fejl i opgørelsen af kompetencedækningen. Rettelsen af opgørelsen betyder, at landets og kommunens tal bliver lidt højere, end de er angivet i kvalitetsrapporten. Nedenstående tal er de tilrettede tal og derved ikke de samme, som fremgår af kvalitetsrapporten.

Generelt er kommunen godt på vej til at nå målet. I Hvidovre kommune bliver 82,3 % af undervisningen i skoleåret 14/15 varetaget af undervisere med undervisningskompetencer. Igennem de sidste tre år er der sket en stigning på 7 procentpoint. Det betyder at Hvidovre Kommune i skoleåret 2014/2015 ligger lidt over landsgennemsnittet.

Ser man på kompetencedækningen i de fire bundne prøvefag, så er den generelt forholdsvis høj for alle fire fag. Generelt så er det nationale mål om 85 % dækning i 2016 opfyldt i alle fire fag.

  • Dansk: 96 %
  • Matematik: 91,2 %
  • Engelsk: 87 %
  • Fysik/kemi: 97,1 %

Børn i almenområdet

I længere tid har der fra national side været sat fokus på, at andelen af elever, der inkluderes i almenundervisningen, øges. Målet er sat til 96 % i 2015. I Hvidovre Kommune har tallet ligget over 96 % i de senest år.

Skolebestyrelsernes udtalelser

Alle skolebestyrelserne har haft egen rapport til udtalelse. Skolebestyrelserne har alle taget deres lokale rapporter til efterretning og otte af folkeskolerne har valgt at fremsende en udtalelse. Bestyrelsernes udtalelser fremgår af bilagene. Generelt så har alle bestyrelserne benyttet kvalitetsrapporten til at identificere lokale udfordringer, som de målrettet vil arbejde med i de kommende år.

Indsatser

Hensigten med kvalitetsrapporten er at give en status på kommunens skolevæsen for blandt andet at målrette det fremadrettede arbejde. På baggrund af kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/2015 forslår Børn og Velfærd, at der arbejdes videre med følgende indsatser:

Igangsatte indsatser

  • Fortsat styrkelse af den matematiske faglighed ved uddannelse af matematikvejledere
    • Flere af skolerne er i gang med at uddanne matematikvejledere for at imødegå behovet for at øge fagligheden inden for dette fag
  • Fortsat styrkelse af læseindsatsen ved tværgående netværk og lokale konferencer i forbindelse med læsetest
    • Der har igennem en årrække været etableret tværgående netværk for læsevejlederne. Ligeledes er der gode erfaringer med at holde klasselæsekonferencer, hvor læreteams og ledere gennemgår resultaterne og drøfter den videre indsats. Konferencerne er med til at styrke faglighed og vidensgrundlag for de enkelte teams og ledelserne, hvorved de bedre kan tilrettelægge undervisningen i forhold til målsætningerne i faget
  • Styrkelse af den enkelte elevs faglighed ved fokus på læringsmål i de enkelte fag
    • Indsatsen har til formål at klæde den enkelte medarbejder bedre på til at kunne arbejde med læringsmålstyret undervisning for den enkelte elev og derved højne det faglig niveau
  • Styrkelse af den faglige udvikling og videndeling i de fire bundne prøvefag ved tværgående faglige netværk
    • Indsatsen har til formål at øge vidensdeling på tværs af skolerne, så de gode erfaringer kan gøre gavn i hele skolevæsenet

Igangsatte indsatser i 15/16

  • Pædagogisk ledelse af læringsmålstyret undervisning, hvor der er fokus på:
    • Udvikling af pædagogisk praksis gennem professionelle læringsfællesskaber
    • At skoleledelsen arbejder strategisk i forhold til medarbejdernes kompetenceudvikling med fokus på læringsmålstyret undervisning (LMU)
    • At den pædagogiske ledelse er vidensinformeret (data, teoretisk, egen organisation) og at relevant viden anvendes i praksis
  • Etablering af lokale konferencer i de nationale test i matematik, som det kendes fra arbejdet med læseindsatsen.
    • Indsatsen har til formål at målrette arbejdet med elevernes faglige progression i faget

Opfølgning på indsatserne

Opfølgningen på indsatserne sker løbende i dialog med skolerne, men derudover også i en række mere formelle opfølgninger og evalueringer, såsom:

  • Kvalitetsrapporter – fremadrettet hvert 2. år
  • Nationale test – hvert år
  • Forældretilfredshedsundersøgelse - 2016
  • Undervisningsmiljøvurderinger/elevtrivselsmåling - hvert år.

Ifølge kommunens nye styringskoncept danner blandt andet kvalitetsrapporterne, de nationale test mv. baggrund for dialogsamtalen mellem Børne- og Undervisningsudvalget og kommunens skoleledere.

Retsgrundlag

Udarbejdelsen af kvalitetsrapporten for skoleåret 14/15 er sket på baggrund af folkeskolelovens § 40a.

Indholdet i kvalitetsrapporten for skoleåret 14/15 er bestemt af: Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen (BEK nr. 698 af 23/06/2014).

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Hovedrapport 14/15 (pdf)
  2. Bilag 3 - Høringssvar fra skolerne (pdf)
  3. Bilag 4 - Avedøre Skoles lokale kvalitetsrapport (pdf)
  4. Bilag 5 - Dansborgskolens lokale kvalitetsrapport (pdf)
  5. Bilag 6 - Engstrandskolens lokale kvalitetsrapport (pdf)
  6. Bilag 7 - Frydenhøjskolens lokale kvalitetsrapport (pdf)
  7. Bilag 8 - Gungehusskolens lokale kvalitetsrapport (pdf)
  8. Bilag 9 - Holmegårdskolens lokale kvalitetsrapport (pdf)
  9. Bilag 10 - Langhøjskolens lokale kvalitetsrapport (pdf)
  10. Bilag 11 - Præstemoseskolens lokale kvalitetsrapport (pdf)
  11. Bilag 12 - Risbjergskolens lokale kvalitetsrapport (pdf)
  12. Bilag 13 - Sporets lokale kvalitetsrapport (pdf)
  13. Bilag 14 - Ungdomsskolens lokale kvalitetsrapport (pdf)

6. Ferie- og fridagsplan for skoleåret 2017/2018

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget skal behandle forslaget til ”Ferie- og fridagsplanen for skoleåret 2017/2018” samt ”Ferie- og fridagsplanen for skoleåret 2018/2019”. Efterfølgende sendes forslagene i høring i skolebestyrelserne og hos Hvidovre Lærerforening.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at behandle forslaget til ”Ferie- og fridagsplanen for skoleåret 2017/2018”
  2. at behandle et foreløbig forslag til ”Ferie- og fridagsplanen for skoleåret 2018/2019”
  3. at forslagene efterfølgende sendes i høring i skolebestyrelserne og hos Hvidovre Lærerforening.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-02-2016

Ad 1. og 2.

Ændringsforslag fra gruppe O, som foreslår, at fridag den 1. maj udgår.

For: Gruppe O.

Imod: Gruppe A.

Undlader: Gruppe V.

For forvaltningens indstilling stemte:

For: Gruppe A og V.

Imod: Gruppe O med henvisning til eget forslag.

Ad 3.

For: Gruppe A og V.

Imod: Gruppe O.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-01-2016

Sagen blev udsat.

Sagsfremstilling

Ferie- og fridagsplanen for folkeskolen bliver udarbejdet hvert år for et skoleår ad gangen, ca. to til tre år længere ud i fremtiden end det aktuelle skoleår.

Det betyder, at i foråret 2016 godkendes ferieplanen, der starter august 2017, endvidere skal ”Ferie- og fridagsplanen for skoleåret 2018/2019” godkendes.

I Hvidovre Kommune tages der udgangspunkt i en praksis, hvor:

  • Sommerferien starter altid den sidste lørdag i juni måned
  • Skolerne holder fri den 1. maj
  • Vinterferien ligger i uge 7
  • Efterårsferien ligger i uge 42
  • Et skoleår består af 200 skoledage
  • At der er skolefri de tre dage før påske (med baggrund i en tidligere vedtaget besparelse i budgettet, hvor der er lukket i dagtilbud, SFO og klubber)
  • Skoleåret bliver fordelt på en måde, så der bliver taget mest muligt hensyn til, at skolerne kan holde lukket i ”hele” perioder, fx efter en juleferie, så eleverne ikke skal starte en fredag.

Som følge af, at der alle år er påskeferie fra palmesøndag til og med 2. påskedag, vil skolesommerferien som udgangspunkt være på 6 uger og kun i sjældne tilfælde på 7 uger (ca. hvert 6./7.år).

Afhængig af 1. maj og grundlovsdags placering på ugedage, hvordan julen falder i forhold til ugedagene, samt om der er 52 eller 53 weekender/uger i året, vil antallet af mulige skoledag kunne variere fra 202 til 207 dage på et år.

Dette betyder, at der ved udarbejdelse af Ferie- og fridagsplanen skal placeres 2 til 7 fridage. Disse dage placeres, så der opnås størst mulig sammenhæng i skolernes arbejde.

Fx startede juleferien i 2015 lørdag den 19. december til og med søndag den 3. januar 2016. I 2017 vil juleferien kunne starte lørdag den 23. december til og med tirsdag den 2. januar 2018. Dette kan have betydning for antallet af dage i det samlede antal skoledage på et skoleår.

Ferieplanen skal inden endelig vedtagelse sendes i høring i skolebestyrelserne.

Retsgrundlag

Sommerferiens start er fastlagt efter folkeskolelovens §14a, stk. 2. Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni.

§ 14 a. Skoleåret begynder den 1. august.

Stk. 2. Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Forslag til Ferie - og Fridagsplan for 20172018.pdf (pdf)
  2. Bilag 2 - Forslag til Ferie - og Fridagsplan for 2018/2019 (pdf)
  3. Bilag 3 - Kalender over skoleferier og fridage i skoleårene 2015-2019.pdf (pdf)

7. Indsats for 15 til 17 årige med pligt til uddannelse eller beskæftigelse

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal beslutte organisering i forhold til unge 15 til 17 årige, som har forladt grundskolen uden at have afsluttet denne med prøve i enkelte eller alle fag eller uden mulighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse samt finansiering af midler til uddannelsesindsatsen af denne gruppe unge. Der er ofte tale om unge, der forlader folkeskolen med nederlag og i vanskeligheder, som har brug for en målrettet indsats med en enkelt indgang til Kommunen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der nedsættes et fælles nævn, Uddannelsesvisitationsudvalget, der varetager bevilling af uddannelser efter indstilling fra Ungdommens Udannelsesvejledning.
  2. at der afsættes en samlet pulje under Arbejdsmarkedsudvalget til dette formål på 2,5 mio. kr. årligt.
  3. at Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget finansierer hver 1,25 mio. kr. af denne pulje.
  4. at Børne- og Undervisningsudvalgets del af puljen finansieres med 0,4 mio. kr. af centrale midler fra Skole- og Klubafdelingen og 0,4 mio. kr. af centrale midler på Familie- og Dagtilbudsafdelingen samt 0,45 mio. kr. fordelt på de skoler, som ved afslutning af skoleåret 2014/2015 havde elever, som forlod folkeskolen uden at have opnået et karaktergennemsnit på 02 i dansk og matematik.
  5. at Arbejdsmarkedsudvalgets del af puljen finansieres af udvalgets budget til aktivering.
  6. at Børne- og Undervisningsudvalgets del af puljen overføres til Arbejdsmarkedsudvalget.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-02-2016

Ad 1. Anbefales godkendt med bemærkning, at udvalget efter et år får forelagt evaluering over, hvor mange ændringer udvalget har besluttet i forhold til UU’s indstilling.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Ad 4. Anbefales godkendt.

Ad 5. Anbefales godkendt.

Ad 6. Anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-01-2016

Gruppe A stillede ændringsforslag om at sagen udsættes.

For: Gruppe A og O.

Imod: Gruppe V og Kashif Ahmad (UP).

Sagen blev udsat til næste møde.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 25-01-2016

Ad 1. – 6. Anbefales godkendt over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Ændringsforslag: Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler, at Uddannelsesvisitationsudvalget ændres til Uddannelsesvisitationsnævnet.

Supplerende sagsfremstilling

Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd er blevet opmærksom på, at kompetencen til at træffe beslutning om, at unge ikke har pligt til at følge en uddannelse, er tillagt UU Center Syd i den oprindelige § 60 aftale mellem kommunerne om oprettelsen af UU center Syd. Derfor foreslås det, at denne opgave ikke indgår i uddannelsesvisitationsudvalgets opgaver.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune vil bidrage til, at vores unge får en ungdomsuddannelse, der både ruster dem til at blive en del af den fremtidige arbejdsstyrke og til at få et godt og sundt voksenliv, og sådan at Kommunen lever op til den nationale målsætning om at sikre, at 95% en ungdomsårgang gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Det er samtidig Hvidovre Kommunes ambition at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for udsatte unge, der er i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det har stor betydning for den unges fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet, at den unge – som ofte er i en vanskelig situation - tilbydes én indgang med støtte til at forsætte i uddannelse eller komme i beskæftigelse.

Særlig de unge 15-17 årige, som har forladt grundskolen uden at have afsluttet denne med prøve i enkelte eller alle fag eller uden mulighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, har behov for særlige indsatser, der sikrer deres fremtidige erhvervskompetence.

Erhvervsgrunduddannelsesreformen medvirker til, at målgruppen er vokset, fordi der ikke længere er åben adgang til erhvervsuddannelser, uanset den unges prøveresultater efter grundskolen.

Hvidovre Kommunes forpligtelser

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at 15-17 årige unge, som ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at den unge gennemfører en uddannelse, gives nødvendige tilbud, som kan afdække og udvikle den unges interesser og kompetencer, og som kan føre til, at den unge kommer i uddannelse. Ifølge Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (i det følgende ”Vejledningsloven”) kan indgå tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er Hvidovre Kommunes opgave at føre tilsyn med, at unge overholder pligten og sikre, at forældremyndighedens indehaver løbende inddrages i indsatsen, og at den unge følger sin uddannelsesplan. Målet er, at den unge så vidt muligt får en erhvervskompetencegivende uddannelse med så få omvalg eller frafald undervejs som muligt.

Ungdommens Uddannelsesvejlednings (i det følgende UU) opgave er at vejlede den unge i det rigtige valg af uddannelse eller tilbud, som kan få den unge i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. UU har ansvaret for vejledningsopgaven indtil den unge har gennemført en ungdomsuddannelse eller fylder 25 år.

De tilbud, som Hvidovre Kommune kan henvise en ung til, følger en bekendtgørelse til Vejledningsloven, og Hvidovre Kommune kan også tilbyde en beskæftigelsesrettet indsats til den unge, for at den unge bliver klar til uddannelse.

Til understøttelse af denne indsats foreslås der oprettet et Uddannelsesvisitationsudvalg, som består af i alt tre personer fra henholdsvis

  • Kultur, Miljø og Vækst – Arbejdsmarkedsafdelingen – Jobcentret
  • Børn og velfærd – Skole- og Klubafdelingen
  • Børn og Velfærd – Familie- og Dagtilbudsafdelingen

og som skal træffe afgørelser efter Vejledningsloven om enten

  • at fritage den unge for pligt til uddannelse efter folkeskolen, eller
  • at opretholde den unges pligt til uddannelse og bevilge uddannelse

Det foreslås, at der afsættes en samlet pulje på 2,5 mio. kr. til dækning af udgifter til disse unges uddannelse og erhvervsafklaring. Puljen foreslås afsat under Arbejdsmarkedsudvalget. Finansieringen af puljen sker ligeligt mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget. Den administrative organisering foreslås forankret i Kultur, Miljø og Vækst i Arbejdsmarkedsafdelingen.  

Retsgrundlag

Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. nr. 995 af 12/09/2014, herunder de love, der henvises til i denne lov.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Der har ikke tidligere været afsat midler til gruppen af unge 15 til 17 årige, som har forladt grundskolen uden at have afsluttet denne med prøve i enkelte eller alle fag eller uden mulighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Målgruppens størrelse, må vurderes på et skøn forbundet med en vis usikkerhed, både fordi de unge i dag ikke er registreret, og fordi antallet varierer fra år til år. På den baggrund forventes der at være ca. 25 unge i målgruppen om året.

Det foreslås, at der afsættes en samlet pulje på 2,5 mio. kr., som finansieres ligeligt mellem Børne- og Undervisningsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget. Der følges op på forbruget i forbindelse med de løbende økonomirapporteringer. Såfremt der opstår mindreforbrug i forhold til det afsatte, tilbageføres dette til de respektive udvalgs rammer og omvendt skulle det vise sig, at der opstår et merforbrug tilføres midler fordeles det ligeledes ligeligt. Der udarbejdes desuden en evaluering af forbruget pr. 1. juli 2016.

Det foreslås, at budgetbeløbet på 2,5 mio. kr. samles under Arbejdsmarkedsudvalget og budgetansvaret placeres i Arbejdsmarkedsafdelingen.

På Børne- og Undervisningsudvalgets område foreslås de 1,25 mio. kr. finansieret således:

·400.000 kr. finansieres af centrale midler under Familie- og Dagtilbudsafdelingen.

·400.000 kr. finansieres af centrale midler under Skole- og Klubafdelingen.

·De resterende 450.000 kr. finansieres af skolerne i forhold til, hvor mange elever fra den pågældende skole, der har forladt grundskolen, og ikke har opfyldt det faglige adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Som en del af skolernes budgetramme fordeles de knapt 37 mio. kr. i henhold til skolernes socioøkonomi for derigennem at tildele skolerne ressourcer, der forholder sig til de vanskeligheder, unge i målgruppen er i og deraf følgende udfordringer for skolerne. Denne finansiering træder i kraft fra 2017. I 2016 finansierer Skole- og Klubafdelingen de resterende 450.000 kr. af centrale midler i afdelingen.

Arbejdsmarkedsudvalgets andel af udgifterne på området finansieres indenfor udvalgets budget til aktivering. Dette kan dog medføre et mindre aktiveringsniveau for de øvrige borgere.


8. Temaer til dialogmøde med USK, PPR og Sporet

Beslutningstema

Ifølge kommunens nye styringsmodel skal fagudvalgene mødes til dialogmøde med ledere af forskellige skoler og institutioner med henblik på at formulere pejlemærker og mål for et område.

Dialogmødet med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Ungdomsskolen og Sporet er den 7. april 2016. Børne- og Undervisningsudvalget skal drøfte og vælge temaer til dialogmødet.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at drøfte og udvælge 2-3 temaer til dialogmødet.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-02-2016

Drøftet.

Udvalget valgte følgende tema til dialogmødet:

·2 Angst

·4 Inklusionshjælp

·7 Ikke uddannelsesparate

Sagsfremstilling

Baggrund

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en styringsmodel, der skal være redskab for formulering af mål i kommunens institutioner. Kernen i styringsmodellen er dialogen mellem politikerne og de ledere, der driver institutionerne.

Den 7. april 2016 afholdes dialogmøde mellem Børne- og Undervisningsudvalget og lederne fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Ungdomsskolen (USK) og Sporet.

Dialogmødet tager udgangspunkt i temaer udvalgt af Børne- og Undervisningsudvalget ud fra nedenstående liste af temaer, foreslået af henholdsvis PPR, Sporet og Ungdomsskolen. Desuden har USK og Sporet foreslået et fællestema.

Temaer fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning:

Tema1 : Inklusion

Flere og flere børn får diagnoser. Det påvirker opfattelsen af børnene hos forældrene, lærerne, pædagogerne og skolernes ledelser. En drøftelse af, hvordan PPR arbejder mest effektivt med at understøtte Hvidovre Kommunes mål om god inklusion i forhold til denne virkelighed.

Tema 2: Angst (uspecifik, generaliseret angst i modsætning til fobi)

Vi får henvist et stigende antal børn, der lider af angst og slet ikke magter at gå i skole på trods af et godt fagligt standpunkt. Til disse har PPR sammen med BOF gennemført et Cool Kids projekt med godt resultat. En drøftelse af om PPR i øget omfang skal lave skræddersyede tilbud til børn med specifikke vanskeligheder.

Temaer for Sporet:

Tema 3: Behandling som en del af skoletilbuddet

Sporet er en dagbehandlingsskole med 25 undervisningspladser, hvoraf de 12 er dagbehandlingspladser. Sporet har gennem de seneste år udviklet sig til at løse tungere behandlingsopgaver, dels som konsekvens af en øget inklusionsdagsorden i folkeskolen, og dels som konsekvens af, at kommunen anbringer færre børn uden for kommunen og dermed løser langt flere og mere komplicerede opgaver internt.

Drøftelse af fælles retningslinjer og strategier for kommunens dagbehandlingspladser og om Sporet skal kunne løse behandlingsopgaver for alle Hvidovre Kommunes børn.

Tema 4: Inklusionshjælp, så elever kan forblive i almenskolen

Specialskolerne kan bidrage til understøttelse af eksklusionstruede elever i almenskolerne for om muligt at undgå eksklusion.

Ungdomsskolen og Sporet støtter sammen og hver for sig folkeskolerne i deres bestræbelser på at inkludere elever. Sporet har udgående konsultative medarbejdere med behandlingsfunktion. De går ud til folkeskoler og hjælper børn, fortrinsvist ved at vejlede personale i at lave inkluderende læringsmiljøer. Drøftelse af hvordan specialområdet kan understøtte almenområdet.

Temaer fra Ungdomsskolen:

Tema 5: Dannelse til demokrati, ungeliv, uddannelse og job

Ungdomsskolen er en dannende institution i en moderne kontekst.

Almenundervisningen omfatter eksempelvis:

  • Ankomsthallens sydende ungemiljø, som altid styres af to medarbejdere, som kun skal være til rådighed for elever og lærere
  • Demokrati-arbejde med holdene De unge Stemmer og Fælles Elevråd
  • Integrationsarbejde med de nye unge i landet er også dannende. Eksempelvis dansk sprog og samfundsforhold på NYUNG2650 og modtageklassehold
  • Almene fag/skolefag som både nykvalificering og også lektiehjælp
  • Nørdede fag/smalle fag, hvor fag-ensomme elever kan møde ligesindede
  • Valgfag, for eksempel spansk for folkeskolelever
  • Rejser med kulturelt perspektiv

En drøftelse af, hvad der skal vægtes - de frivillige interessetilvalg eller mere målrettede uddannelses- og erhvervsvalg.

Tema 6: Den videre uddannelse efter Ungdomsskolen

På Hvidovre Ungdomsskole og i Sporets udskolingsafdeling arbejdes der henover skoleåret med uddannelsesforberedende aktiviteter og emner. Vores UU-vejleder følger eleverne tæt. Vi besøger flittigt andre uddannelsesinstitutioner, såsom gymnasier, HF, tekniske skoler og produktionsskoler. Efter endt skolegang på Hvidovre Ungdomsskole ser vi beklageligvis, at en del af vores unge dropper ud af uddannelsessystemet.

En drøftelse af hvordan vil det være muligt i højere grad at hjælpe disse unge til et uddannelsesliv efter Ungdomssporet.

Fælles tema for Ungdomsskolen og Sporet:

Tema 7: ”Ikke Uddannelsesparate” – Hjælp til folkeskolens lovpligtige inklusionsindsatser for overgang til ungdomsuddannelse.

i ’Ungdomssporet’ (den fælles udskolingsafdeling) arbejder Sporet og USK målrettet med overgang til erhvervsuddannelse for de indskrevne elever på Ungdomsskolen og Sporet.

Hvidovre har en lovfæstet forpligtelse over for elever, der vurderes ikke-uddannelsesparate. Ungdomsskolen laver særligt tilrettelagte indsatser for uddannelsesparathedstruede folkeskoleelever, som bliver en del af deres folkeskoleskema, men undervises på ungdomsskolen. Der tilbydes erhvervsrettede fag:

  • ’Job og Uddannelse’ som halvårs valgfag 8.+ 9. klasse
  • ’2talCamp’ med henblik på karakteren 2 for 8. eller 9. klasse
  • 3-dages weekend eller på 3 almindelige skoledage
  • ’Splitweeks’ hvor ugen består af 3 dage i folkeskolen eller i praktik og 2 dage på Ungdomsskolen.

På ’Ungdomssporet’ udbydes i dag en fuld fagrække. Det forventes, at alle elever går op til afgangsprøveeksamen i alle fag, så eleverne ikke afskæres fra at kunne tage en ungdomsuddannelse. Enkelte af vores elever formår ikke at honorere de krav, der bliver stillet i undervisningen.

En drøftelse af muligheden for at renoncere på fuld fagrække til fordel for ”fortynding” af skolefagene med praktikophold og erhvervstilvænning samt at knytte EUD (erhvervsgrunduddannelse) til heltidsundervisningen, da det er en ideel indgang til uddannelse og job for flere af vores elever.

Proces for Dialogmødet:

Dialogmødet vil blive afholdt på samme måde som med kommunens øvrige decentrale ledere, eksempelvis som dialogmødet med skolelederne.

Der vil blive etableret 2-3 dialogseancer mellem udvalgets deltagere og de tre ledere fra henholdsvis PPR, Ungdomsskolen og Sporet.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 24. februar 2015 direktionens forslag til ny styringsmodel. Kernen i den nye styringsmodel er dialog. Fagudvalgene skal i toårige kadencer mødes til dialogmøde  med de decentrale ledere med henblik på formuleringer af pejlemærker og mål for områderne.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser.


9. Opkvalificering af SSP-lærere om æresrelaterede konflikter på skoler

Beslutningstema

Børn og Velfærd orienterer Børne- og Undervisningsudvalget om deltagelse i projekt Vejlederkorps. Projektet har til formål at opkvalificere tre SSP-lærere fordelt på tre skoler, således at disse er i stand til at håndtere og vejlede unge, der oplever konflikter af æresrelateret karakter.

Indtægts- og udgiftsbevillingen skal godkendes

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende modtagelse af midler til projekt Vejlederkorps fra Kontoret for Integration og Medborgerskab, under Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
  2. at godkende indtægtsbevillingen på 574.000 kr. fordelt på årene 2015-2018
  1. at godkende udgiftsbevillingen på 574.000 kr. fordelt på årene 2015-2018
  2. at orienteringen om opkvalificering af SSP-lærere tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-02-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Ad 4. Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kort baggrund

Som led i den Nationale Strategi mod æresrelaterede konflikter har Styrelsen for International Rekruttering og Integration, under Udlændinge-, integrations- og boligministeriet, afsat midler til at opkvalificere medarbejdere på skoler. Medarbejderne skal opkvalificeres til at kunne identificere, støtte og vejlede unge i problemstillinger relateret til æresrelaterede konflikter.

Projektet ligger i tråd med de eksisterende forebyggelsesstrategier som SSP-samarbejdet har fokus på. Det er bl.a. områder som misbrug- og kriminalitetsforebyggelse, trivsel, konfliktmægling, radikaliseringsforebyggelse m.m. Projektet implementeres derfor som en del af kommunens SSP-samarbejde, og kommunens SSP-konsulent fungerer som intern projektleder.

Hvidovre Kommune er sammen med Ålborg Kommune udvalgt til at deltage i projektet, der løber fra den 1. december 2015 frem til 31. december 2018. Deltagelsen betyder, at Hvidovre Kommune tildeles tilskud til udgifter forbundet med lærernes arbejdstid, transport og formidling i forbindelse med projektet.

Efter projektets afslutning skal erfaringer fra de to kommuner udbredes til andre kommuner i landet.

Projektets formål

Med projektet er det hensigten at sikre, at unge, der oplever udfordringer af æresrelateret karakter, har adgang til at få kvalificeret hjælp og støtte på deres skole. Skolen er et oplagt sted at sætte ind med støtte og rådgivning til de unge. Her færdes de unge dagligt, og er i tæt kontakt med lærere, pædagoger og andet personale.

Formålet er at opkvalificere tre SSP-lærere fra tre skoler til at varetage funktionen som vejleder i sager om æresrelaterede konflikter blandt elever på skolen. 

Æresrelaterede konflikter kan være af forskellig karakter og indhold, og finder oftest sted internt i familien, hvorfor en æresrelateret konflikt mellem den unge og familien kan være svær at identificere. Konflikter af æresrelateret karakter kan derfor opfattes som værende privat og en indblanding kan opfattes som en kritisk stillingstagen over for andres kulturelle normer og valg af opdragelsesmetoder.

SSP-lærerne skal føle sig sikre på, hvordan de skal hjælpe og støtte de unge, og ikke frygte at de gør noget forkert, ødelægger samarbejdsforholdet til forældrene eller forværrer konflikten mellem forældre og den unge.

Målgruppe

Projektets primære målgruppe er de unge på de udvalgte skoler, der oplever æresrelaterede konflikter. Projektets sekundære målgruppe er unge på kommunens øvrige skoler og klubber, som igennem vejlederne og SSP-netværket vil blive orienteret og få tilbudt vejledning og støtte i forhold til æresrelaterede problemstillinger.

Projektets indhold

Projektet består af 2 x 2 uddannelsesdage, en afsluttende opfølgningsdag samt to netværksdage for de tre SSP-lærere samt projektlederen.

Der er udvalgt tre SSP-lærere fra tre skoler til at deltage i projektet. De skoler er: Engstrand-, Frydenhøj- og Gungehusskolen.

Skolerne er udvalgt, idet de har en stor andel af børn med anden etnisk baggrund end dansk (mellem 14% og 35%) og derved kan opleve udfordringer af æresrelateret karakter.  

Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der afholder kursusforløbet. Styrelsen er desuden tovholder på etableringen af netværket mellem SSP-lærerne.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Kontoret for Integration og Medborgerskab, under Styrelsen for International Rekruttering og Integration bevilger i alt 574.425 kr. Den samlede bevilling indtægts- og udgiftsføres i kommunen. Projektet løber i perioden 2015-2018.

Udgifter forbundet med projektet i form af tabt arbejdstid, transport og formidling dækkes af midler fra Kontoret for Integration og Medborgerskab, under Styrelsen for International Rekruttering og Integration.


10. Godkendelse af gennemført indskrivning til skoleåret 2016/2017

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget skal godkende den gennemførte indskrivning til de kommende 0. klasser for skoleåret 2016/2017.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at Børne- og Undervisningsudvalget godkender indskrivningen.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-02-2016

For: Gruppe A og V.

Imod: Gruppe O.

Godkendt.

Sagsfremstilling

Børn og Velfærd har i uge 49 2015 gennemført indskrivning af elever til det kommende skoleårs 0. klasser.

Børnene er blevet fordelt i prioriteret rækkefølge efter nedenstående procedure:

  1. Distriktsbørn optages først
  2. Søskendebørn optages derefter
  3. Tilflyttere optages efterfølgende
  4. Børn fra andre distrikter og kommuner optages til sidst.

Derudover er børnene indskrevet på baggrund af en beslutning fra 2014, hvor Kommunalbestyrelsen vedtog en grænse på 24 elever for optag efter frit skolevalg.

Med udgangspunkt i antallet af klasser er der givet afslag efter optagelse jf. ovenstående principper. Afslagene er givet, når en klasse har nået 24 elever. Herefter lukkes klassen for yderligere optag fra andre distrikter eller kommuner.

Kapacitetsgrænsen er fastsat med hjemmel i folkeskolelovens § 40, stk. 2, der beskriver, at kommunerne ikke er forpligtede til at oprette yderligere klasser som følge af frit skolevalg, da dette vil gøre det vanskeligt at styre kommunernes og skolernes økonomi.

Potentielle skolestartere

Der har ved dette års indskrivning været 801 potentielle skolestartere (børn der er født i 2010 og 2009 uden skolegang samt tidlige startere født i 2011).

  • Heraf er de 733 børn født i 2010
  • 65 børn er født i 2009 (oversiddere fra sidste skoleår, som har haft udskudt skolegangen)
  • 3 børn er tidlige startere, som er født i 2011.

Ud over de børn, der potentielt set kunne indskrives, er der på skolerne ved afviklingen af indskrivningen samlet vurderet, at der er op til 30 elever, som er omgængere og skal gå 0. klasse om (sidste år var der forventet 34 omgængere). Hermed stiger antallet af potentielle skolestartere til 831 elever (801 + op til 30 omgængere). Antallet af ansøgere kan stige eller falde frem til skolestart, afhængig af børnenes udvikling og eventuelle til- og fraflyttere. Derudover kan antallet af omgængere ændre sig.

Fordeling og imødekomne ansøgninger om frit skolevalg

Efter gennemført indskrivning er der indkommet 81 ansøgninger om frit skolevalg. Til sammenligning var der ved sidste indskrivning 76 ansøgninger om frit skolevalg.

Af de 81 ansøgninger har 10 fået imødekommet deres ansøgninger om frit skolevalg.

Forvaltningen skal her bemærke, at med henblik på at imødekomme flest mulige ansøgninger, har forvaltningen byttet elever mellem de skoler, hvor elever har søgt mellem de samme skoler.

Det betyder, at hvis der fx er tre elever, som søger til Avedøre Skole fra Frydenhøjskolen og omvendt, så imødekommes disse 6 ansøgninger uanset at kapacitetsgrænsen på 24 elever er nået.

Det har ved denne indskrivning været muligt at bytte i alt 12 elever ud af de 81 elever, som har søgt frit skolevalg. Dette giver 22 (12 byttere + 10 frit skolevalg) imødekommelser af ansøgninger om frit skolevalg skolerne imellem.

26 elever har fået deres 2. ønske opfyldt. Af disse er de 17 elevers 2. ønske lig med distriktsskolen. Der er en fra en anden kommune, som har fået sit 2. skoleønske opfyldt.

Børn og Velfærd skal bemærke, at ansøgere, der får opfyldt 2. skoleønske, er berettiget til at klage over afgørelsen, da den kun delvist imødekommer forældrenes ansøgning.

24 elever har fået afslag på 1. og 2. ønske, og disse er henvist til deres distriktsskoler. Ud af disse er tre elever fra andre kommuner, og de er henvist til deres egen hjemkommune.

Således er der samlet imødekommet 48 skoleønsker inkl. 2. skoleønske efter reglerne om frit skolevalg. Ud af de 81 indkomne ansøgninger om frit skolevalg har 59,3 % fået imødekommet deres ansøgning (imødekomne + delvise imødekomne), og 29,6 % har fået afslag.

Resultatet af indskrivningen

Med udgangspunkt i ovenstående er eleverne blevet fordelt efter dette.

Nedenstående skema viser, hvordan eleverne er fordelt og det forventede resultat:

Skole

Antal elever i alt

Klasser

Kl. kvotient

Forventede omgængere

Avedøre Skole

84

3

28

5

Dansborgskolen

82

3

27,3

2

Engstrandskolen

68

3

22,7

2

Frydenhøjskolen

84

3

28

6

Gungehusskolen

73

3

24,3

5

Holmegårdsskolen

71

3

23,7

0

Langhøjskolen

98

4

24,5

4

Præstemoseskolen

50

2

25

4

Risbjergskolen

79

3

26,3

2

I alt

689

27

24,5

30

Tallene i ovenstående skema er opgjort pr. 20.januar 2016.

Der medbringes dagsaktuelle tal til udvalgsmødet.

Nedenstående skema viser, hvordan det vil se ud på skolerne, hvis de ansøgere, som har klaget over afgørelserne, får medhold i deres ansøgninger:

Skole

Antal elever i alt

Klasser

Kl. kvotient

Omgængere

Avedøre Skole

87

4

21,75

5

Dansborgskolen

85

4

21,25

2

Engstrandskolen

68

3

22,7

2

Frydenhøjskolen

84

3

28

6

Gungehusskolen

73

3

24,3

5

Holmegårdsskolen

71

3

23,7

0

Langhøjskolen

99

4

24,75

4

Præstemoseskolen

50

2

25

4

Risbjergskolen

84

3

28

2

I alt

701

29

24,2

30

Tallene i kolonnerne ”antal elever i alt” er inkl. omgængere (antallet af omgængere er det maksimale, som skolerne vurderer, vil være mulige). Omgængere tæller med i antallet af indskrevne elever, når der dannes klasser.

Ved indskrivningen er der forældre, som af den ene eller anden grund ikke får tilmeldt deres børn i ugen, hvor indskrivningen foregår. Skolerne yder en stor indsats på at få fat på disse forældre. På denne måde sikres det, at så mange elever som muligt bliver indskrevet, og grundlaget for klassedannelserne bliver så realistisk som muligt.

Antallet af nuværende tilmeldte elever er dog ikke fast og kan ændre sig inden skolestart.

Der er ved gennemført indskrivning 60 elever, som har tilmeldt deres børn på privatskole.

Det skal bemærkes, at klassedannelsen og elevernes placering i klasserne er skolelederens kompetence, dog inden for rammen af folkeskolelovens § 17, der beskriver, at der maksimalt kan være 28 elever i en klasse. Ved ansøgning fra skolen til Børne- og Undervisningsudvalget kan klassens elevtal forøges til 30 elever.

Børn og Velfærd indstiller på baggrund af ovenstående, at indskrivningen godkendes.

Status på digital selvbetjening

Børn og Velfærd har gennemført indskrivningen ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning ”Webindskrivning”.

755 ansøgninger er indskrevet med ”Webindskrivning” ud af 801 mulige på indskrivningstidspunktet. Det betyder, at hele 94,3% af ansøgningerne er modtaget elektronisk.

Udviklingen i digital selvbetjening er som følger:

2016/2017 - 94,3%

2015/2016 – 90,8%

2014/2015 – 86,3%

2013/2014 – 82,4%

2012/2013 – 66,8%

Retsgrundlag

I henhold til folkeskolelovens § 36, stk.3, har forældre krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk.2. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen.

Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse i en anden skole end distriktsskolen, sker optagelse efter retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen i skolekommunen for, hvilke børn der skal optages først.

Politiske beslutninger og aftaler

Det frie skolevalg (som beskrevet i folkeskolelovens § 36, stk. 3) blev indført i 2005. Det frie skolevalg betyder, at forældre frit kan vælge en folkeskole til deres barn, uanset i hvilken kommune eller hvor i kommunen skolen ligger. Den eneste betingelse for at få en plads på en ønsket skole er, at der er plads.

Kommunalbestyrelsen vedtog den 25. november 2014 en grænse på 24 elever pr. klasse. Når der er 24 elever i en klasse, kan der ikke optages børn fra andre distrikter eller kommuner via det frie skolevalg.

På møde i juni 2008 vedtog Kommunalbestyrelsen, at børnene optages på skolerne i denne rækkefølge:

  1. Distriktsbørn

·Jf. folkelovens § 36, stk. 2, skal børnene optages på den

skole, der hører til det distrikt, de er bosiddende i

  1. Søskendebørn optages jf. bilaget til styrelsesvedtægten for Hvidovre Kommunes skolevæsen. Søskende har krav på optagelse på den skole, hvor deres søskende går.

·Dette omfatter ikke søskende til elever i specialklasse,

læseklasser og andre specialpædagogiske tilbud som fx Ungdomsskolen

·Søskendekriteriet i Hvidovre Kommunes folkeskoler

gælder ikke for børn bosat i andre kommuner, selvom deres søskende går på en Hvidovre skole

·Børn i plejefamilier eller sammenbragte familier med

ophold på samme adresse har status af søskende børn og kan blive indskrevet på samme skole som ældre søskende efter forældrenes ønsker

  1. Tilflyttere

·Jf. folkeskoleloven skal en tilflyttende familie kunne få

optaget deres barn/børn på distriktsskolen. Gennem friholdelse af plads på den enkelte skole, skal denne forpligtelse sikres

  1. Optag af børn fra andre distrikter og kommuner – frit skolevalg

·Efter optag på skolerne efter de første principper, kan der

ske optagelse af børn fra andre distrikter i Hvidovre eller andre kommuner.

Børn fra Hvidovre Kommune prioriteres i denne sammenhæng før børn fra andre kommuner. Optagelse efter dette kriterium sker efter et ”først-til-mølle” princip.

Økonomiske konsekvenser

Skolerne tildeles midler på baggrund af antallet af elever, som opgøres den 5. september hver år.


11. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-02-2016

Et enigt udvalg ønskede anden leverandør af mad til udvalgsmøderne.

Maria Durhuus (A) bad om oversigt over antallet af 0-3 årige flygtninge i dagpleje og dagtilbud.

Ivan Fogtmann (O) spurgte til udlændinges deltagelse i undervisning uden at kunne sproget.


12. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-02-2016

Der gives afslag på ansøgningen.


13. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-02-2016

Der gives medhold i klagen.


14. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-02-2016

Der gives medhold i klagen.


15. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-02-2016

Der gives medhold i klagen.


16. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-02-2016

Der gives medhold i klagen.


17. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-02-2016

Der gives medhold i klagen.


18. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-02-2016

Der gives medhold i klagen.


19. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-02-2016

Der gives medhold i klagen.


20. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-02-2016

Der gives medhold i klagen.


21. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-02-2016

Der gives afslag på ansøgningen.


22. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-02-2016

Der gives medhold i klagen.


23. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-02-2016

Der gives afslag på ansøgningen.

Kenneth F. Christensen (A) undlod at stemme.