Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 28. januar 2016

Mødefakta

Dato: Torsdag den 28. januar 2016
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Maria Durhuus (A)
  • Mette Dencker (O)
  • Mikkel Dencker (O)

Fraværende med afbud

  • Lars Gundelack Jensen (A)

Bemærkninger

Finn Gerdes deltog for Lars Gundelack Jensen

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-01-2016

Godkendt.


2. Meddelser

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-01-2016

Børn og Velfærdsdirektøren orienterede om afholdelse af kick off den 1. juni 2016, samt om at Børnehaven i Hvidovregade har et merforbrug på omkring 25% for 2015.


3. Børns sproglige udvikling og læseresultater fra dagtilbud til skole

Beslutningstema

Dette er den årlige orientering til udvalget om sprog- og  læseresultater i Kommunens folkeskoler, som har til formål at tydeliggøre den måde, Børn og Velfærd arbejder med børns sproglige udvikling i dagtilbud og skole.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orientering om status på sprog- og læseresultater til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-01-2016

Taget til efterretning.

Udvalget bad forvaltningen om et notat, om hvordan det sikres at der samles systematisk op på alle 0 klasse elever med usikre læsefærdigheder. Resultaterne bedes afrapporteres sammen med elevernes øvrige læseresultater.

Sagsfremstilling

Det er i år tredje gang, at vi sammenholder sprogvurderinger i børnehaveklassen med den daginstitution, barnet har gået i. Det giver mulighed for at arbejde med vidensdeling om gode resultater og at foretage en systematisk indsats, når børnene ikke vurderes at have en alderssvarende sproglig udvikling ved skolestart.

Sprogvurderinger i dagtilbud

I 2010 blev dagtilbudsloven ændret, således at børn i børnehaven kun skal sprogvurderes, hvis de formodes at have behov for sprogstimulering. Det er lederen og barnets primære pædagog, der foretager denne vurdering. I samarbejde med barnets forældre udarbejder pædagogen en TRASS (tidlig registrering af sprogudvikling) samt vurderer, hvorvidt der også skal foretages en indstilling til PPR logopædisk indsats.

Der er sprogpædagoger i samtlige 0 til 6 års institutioner, der kontinuerligt modtager faglig kompetenceudvikling.

Sprogvurderinger og læseprøver i skolen

På skolerne gennemgår alle børn en sprogvurdering i børnehaveklassen samt en læseprøve i 1. klasse, 3. klasse og 5. klasse.

En læseprøve for 7. klasse er på vej som et led i kommunens fokus på elevernes progression i læsning.

Sprogvurderinger i bogstaver, sproglyde og ordforråd er i de sidste 6 år blevet bedre og bedre. Flere og flere børn har forudsætningerne til at gå i gang med læseprocessen.

For 1., 3., og 5. klasse er der sidste skoleår indført nye læseprøver. Det ser ud til, at resultaterne i år stort set er som sidste år.

Resultaterne af de nationale test indgår i kvalitetsrapporten om Hvidovre Kommunes Skolevæsen, som udvalget behandler i marts 2016.

Resultaterne viser, hvordan eleverne i Hvidovre Kommune læser i forhold til landsgennemsnittet og er sammenligneligt imellem kommunens egne skoler.

Generelt er Hvidovre Kommunes resultater i de nationale test gået frem i forhold til kommunens baseline, og kommunens resultater i matematik i 3. klasse og i engelsk i 7. klasse ligger over landsgennemsnittet.

Handleplan og status på indsats for sproglig udvikling og læsning

Børn og Velfærd har udarbejdet en handleplan for sproglig udvikling på daginstitutionsområdet og for sprog- og læseudvikling i indskolingen, som udvalget fik ved orienteringen sidste år.

På dagtilbudsområdet arbejdes der målrettet og systematisk med udvikling af sprogstimulering, sproglege og forældreinddragelse. Dagtilbudsafdelingen arrangerer løbende kompetenceudviklende temadage, kurser og metoder til hensigtsmæssig tilrettelæggelse af sprogarbejdet i institutionerne.

På skoleområdet er der indført en systematik, hvor en vurdering/test følges op af målrettede indsatser for det enkelte barn. Indsatsen evalueres løbende og indgår ved senere vurderinger/test af barnets sprog- og læseudvikling, sådan som det er forudsat i handleplanen.

På indeværende udvalgsmøde præsenterer læsekonsulenten udvalget for resultaterne af:

  • Sprogvurdering i børnehaveklasserne på alle folkeskoler i kommunen
  • Børnenes sprogvurdering i børnehaveklassen kædet sammen med den daginstitution, de kommer fra
  • De aktuelle læsetests.

Samtidig orienteres der om de forskellige indsatser, resultaterne har givet anledning til.

Retsgrundlag

Der skal foretages sprogvurdering i børnehaveklasserne, jf. Bek. 260 af 31. marts 2009 og foretages nationale test i dansk/læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse, jf. Bek. 1000 af 26. oktober 2009.

Politiske beslutninger og aftaler

Den seneste årlige orientering til udvalget var den 7. januar 2015, jf. sag 14/47543.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


4. Omlægning af specialpladser og etablering af nyt sprogtilbud på 0-6 års området

beslutningstema

Familie- og Dagtilbudsafdelingen vurderer, at der er behov for at omlægge et antal specialpædagogiske pladser og at etablere et nyt sprogtilbud i 2016. Børne- og Undervisningsudvalget skal derfor godkende omlægningen af specialpladser og etablering af nyt sprogtilbud på 0-6 års området.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at godkende omlægning af specialpladser og etablering af nyt sprogtilbud på 0-6 års området.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-01-2016

For: Gruppe A, O og V.

Imod: Kashif Ahmad (UP).

Kashif Ahmad brugte standsningsretten og begærede sagen i Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommunes dagtilbudsafdeling har de seneste år kunne konstatere, at vi modtager stadig flere handicappede og sårbare børn mellem 0-6 år, som har brug for specialiseret pædagogisk støtte. Den større tilflytning til Hvidovre Kommune har ligeledes betydet, at også tilflytningen af familier med handicappede børn er øget.

Hvidovre Kommune er forpligtet til at tilbyde et lignende tilbud, hvis en familie med et handicappet barn tilflytter kommunen, og i forvejen er visiteret til et specialiseret § 32 tilbud i sin tidligere kommune.

Dette genererer et øget pres på kommunens økonomiske ramme til specialpædagogisk tiltag på 0-6 års området, da en specialpædagogisk plads i gennemsnit koster mellem 0,3–0,5 mio. kr.

Forvaltningen arbejder derfor målrettet med at børn med behov for særlig pædagogisk indsats, kan inkluderes i kommunens egne rammer, dels for at sikre en økonomisk fornuftig brug af kommunens midler, dels fordi flertallet af forældre, til handicappede børn og børn i udsatte positioner, ønsker et dagtilbud i deres nære miljø.

En omlægning af den specialpædagogiske indsats på 0-6 års området, skal således sikre den bedst mulige udnyttelse af den økonomiske ramme, samtidig med at kvaliteten i tilbuddene fastholdes.

Den nuværende special- og sprogpladsfordeling i dagtilbud

Hvidovre Kommune har i dag 24 specialpædagogiske pladser til børn med generelle udviklingsvanskeligheder og sprogtilbud med 12 pladser – alle for børn i alderen 0-6 år.

Omlægning af 12 sprogpladser til 9 fleksible specialpladser

Forvaltningen vurderer, at de 12 sprogpladser med fordel kan omlægges til 9 fleksible specialpladser.

I praksis betyder fleksible pladser, at dagtilbuddet udviser fleksibilitet i forhold til hvilke og hvor mange børn, der modtages, ud fra en vurdering af, hvordan den specialpædagogiske indsats bedst sikrer børnenes behov for støtte.

Den pædagogiske indsats i dagtilbuddet vil balancere mellem at børnene både kan tilbydes støtte i små og kendte rammer, med struktur og genkendelighed og samtidig være en del af et større fællesskab, alt efter barnets individuelle behov og udviklingstrin.

Etablering af nyt sprogtilbud for 6 børn

Da omlægningen af sprogpladser til fleksible specialpladser vil betyde 12 færre sprogpladser, ønsker forvaltningen at etablere et nyt sprogtilbud, der målrettes børn med svære specifikke sprogvanskeligheder.

I samarbejde med PPR’s logopæder er det Familie- og Dagtilbudsafdelingens vurdering, at det nye sprogtilbud skal rumme 6 børn ad gangen i et kursusforløb á 10 ugers varighed. Forventeligt vil der kunne etableres op til 4 kursusforløb årligt, svarende til 24 forløb om året. Det nye sprogtilbud etableres som en kombination af et sprogligt kursusforløb og et sprogligt rejsehold.

Ved at oprette et intensivt tilbud, forventes det, at den særlige sprogindsats kvalificeres til de børn, der har de største behov, samt at flere børn målrettet kan sprogtrænes og stimuleres, end hvis den særlige sprogindsats etableres som enkeltintegreret støtteforanstaltning i de enkelte dagtilbud.

Med omlægningen af 12 sprogpladser til 9 fleksible specialpladser, samt med etablering af et nyt sprogtilbud med 6 pladser, opnås en øget kompetenceudvikling i de involverede dagtilbud som helhed samt en højere grad af fleksibilitet, smidighed og mulighed for individuelle tiltag og løsninger, til gavn for det enkelte barn og dets familie.

Retsgrundlag

I henhold til Dagtilbudslovens § 4 samt lov om Social Service § 32, har Kommunalbestyrelsen pligt til at sørge for det nødvendige antal pladser i dagtilbud, samt særlige tilbud til børn med behov for støtte og behandling, der ikke kan dækkes gennem ophold i et almindeligt dagtilbud.

Hvis en familie med et handicappet barn tilflytter kommunen og i forvejen er visiteret til et specialiseret § 32 tilbud i sin tidligere kommune, er kommunen forpligtiget til fortsat at tilbyde lignende tilbud.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Omlægningen af sprogpladser til specialpladser og oprettelse af nyt sprogtilbud afholdes inden for den nuværende ramme.

Der er i 2016 afsat ca. 1,7 mio. kr. til 12 sprogpladser (tabel 1) som foreslås omlagt til 9 fleksible specialpladser og et nyt sprogtilbud til 6 børn (tabel 2).

Tabel 1: Nuværende sprogtilbud 12 sprogpladser

Dagtilbud

Budget 2016

Trekløveren (6 sprogpladser)

847.000

Tryllestien (6 sprogpladser)

847.000

I alt

1.694.000

Tabel 2: Forslag om nye tilbud, 9 specialpladser og

sprogtilbud til 6 børn

Dagtilbud

Budget 2016

Trekløveren (5 specialpladser)

                  706.000

Tryllestien (4 specialpladser)

                  564.000

Nyt sprogtilbud (6 børn) (jf tabel 3)

                  423.000

I alt

                 1.694.000

I tabel 3 ses det hvorledes det nye sprogtilbud til 6 børn er sammensat.

Tabel 3: Budget til sprogtilbud

Drift

Bemærkninger

Budget 2016

25 timer pædagog pr. uge

290.000

12 timer logopæd pr. uge

PPR indsatsen fra Trekløveren og Tryllestien omlægges til sprogtilbuddet

2 timer psykolog pr. uge

PPR indsatsen fra Trekløveren og Tryllestien omlægges til sprogtilbuddet

4 timer fysio/ergoterapeut pr. uge

Indsatsen afholdes af budget til børnefysioterapi

Forplejning

5.000

Kørsel

 40.000

Materialeindkøb

30.000

Kompetenceudvikling

20.000

Inventar

38.000

I alt

423.000

Bilag

  1. Omlægning af specialpladser og etablering af nyt sprogtilbud på 0-6 års området (pdf)

5. Ferie- og fridagsplan for skoleåret 2017/2018

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget skal behandle forslaget til ”Ferie- og fridagsplanen for skoleåret 2017/2018” og efterfølgende sendes forslaget i høring i skolebestyrelserne og hos Hvidovre Lærerforening.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at behandle forslaget til ”Ferie- og fridagsplanen for skoleåret 2017/2018”.
  2. at forslaget efterfølgende sendes til høring i skolebestyrelserne og hos Hvidovre Lærerforening.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-01-2016

Sagen blev udsat.

Sagsfremstilling

Ferie- og fridagsplanen bliver udarbejdet hvert år for et skoleår af gangen ca. to til tre år længere ud i fremtiden end det aktuelle skoleår.

Sommerferien starter altid den sidste lørdag i juni måned jf. Folkeskolelovens § 14a, stk.2.

Skoleåret bliver fordelt på en måde, så der bliver taget mest muligt hensyn til at skolerne kan holde lukket i ”hele” perioder fx efter en juleferie, så eleverne ikke skal starte en fredag.

Ferie- og fridagsplanen tager udgangspunkt i, at vinterferien i Hvidovre Kommune er i uge 7 og at efterårsferien er i uge 42.

Ferie- og fridagsplanen tager således udgangspunkt i:

  • 200 skoledage
  • Efterårsferie i uge 42
  • Vinterferie i uge 7
  • Sommerferien altid starter den sidste lørdag i juni måned.

Retsgrundlag

Sommerferiens start er fastlagt efter Folkeskolelovens §14a.

Uddrag af Folkeskoleloven:

§ 14 a. Skoleåret begynder den 1. august.

Stk. 2. Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse.

Bilag

  1. Forslag til Ferie - og Fridagsplan for 20172018.pdf (pdf)

6. Forslag til temaer til dialogmøde med sundhedsplejen og tandplejen

Beslutningstema

Ifølge kommunens nye styringsmodel skal fagudvalgene mødes til dialogmøde med ledere med henblik på at formulere pejlemærker og mål for et område.

Børne- og Undervisningsudvalget mødes til dialog med lederne af Børnesundhedsområdet (Tandplejen og Sundhedsplejen) den 25. februar 2016. Børne- og Undervisningsudvalget skal godkende Børn og Velfærds forslag til temaer for dialogmødet.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at drøfte og godkende temaer for dialogmødet

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-01-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kernen i Hvidovre Kommunes styringsmodel er dialog. Fagudvalgene skal i toårige kadencer mødes med de respektive ledere med henblik på formulering af pejlemærker og mål for området.

Mødet tilrettelægges som en dialog mellem politikere og ledere. På baggrund af dialogen udarbejder det politiske udvalg konkrete pejlemærker. Pejlemærkerne tager udgangspunkt i de temaer, som udvalget har besluttet at gå i dialog med lederne om. Derefter udarbejder hver leder toårige mål med udgangspunkt i pejlemærkerne.

På børnesundhedsområdet afholdes dialogmødet mellem Børne- og Undervisningsudvalget og ledere fra Tandplejen og Sundhedsplejen. Overskriften for mødet er arbejdet med børnesundhed.

Det foreslås, at dialogmødet tager udgangspunkt i følgende tre temaer:

  1. Overvægt

Overvægt i barnealderen giver betydeligt større risiko for overvægt i voksenalderen, og derudover også for udviklingen af overvægtsrelaterede komplikationer og sygdomme.

Der ses en lang række psykiske konsekvenser ved overvægt, såsom dårlig social trivsel, depression og dårlig livskvalitet. Livskvaliteten hos overvægtige børn er ifølge Sundhedsstyrelsen ligeså ringe som hos børn, der lider af kræft.

Overvægt er derfor en stigende udfordring for folkesundheden og en stigende udgift for kommunen. Sundhedsplejen er optaget af løsningsmuligheder med hensyn til forebyggende tiltag.

  1. Tandsundheden hos 5 – 7årige børn

Der er i 2014 konstateret en negativ udvikling i forhold til tandsundheden hos aldersgruppen 5-7år. Antallet af nye huller er stigende og det betyder at den gode udvikling med at forbedre tandsundheden er stagneret.

Tandplejen er optaget af årsagerne bag denne udvikling, og samtidig at finde løsningsmuligheder med hensyn til forebyggende tiltag. Indsatsen skal sikre en positiv udvikling i tandsundheden.

  1. Mundmotorik

Tandplejen og Sundhedsplejen er sammen optaget af betydningen af en god mundmotorik. Mundmotorikken har betydning for barnets spise- og sprogudvikling. Forstyrrelser i barnets tidlige alder kan betyde afbrudt amning, problemer med opstart af skemad, spisning og senere udfordringer i den sproglige udvikling.

Tandplejen og Sundhedsplejen går sammen om en tværfaglig indsats med specialiseret viden målrettet børn, der har vanskeligheder med muskelspænding, synke- og drikkefunktioner samt kommunikation. Det er typisk børn med funktionsnedsættelser og hjerneskader som vil være målgruppen.

Proces for dialogmødet

På dialogmødet vil der blive etableret én dialogseance mellem Børne- og Undervisningsudvalgets politikere og lederne fra Tandplejen og Sundhedsplejen.

Seancen vil blive indledt med et kort oplæg til temaerne. Herefter vil lederne og politikerne gå i dialog om temaerne.

Der afsættes i alt 1,5 time til dialogmødet mellem Børne- og Undervisningsudvalget og lederne af Tandplejen og Sundhedsplejen.

Dialogmødet afrundes med en drøftelse af, hvilke pejlemærker Børn og Velfærd skal arbejde videre med til Børne- og Undervisningsudvalgets godkendelse.

Tidsplan for formuleringen af mål for børnesundhedsområdet

Processen frem mod den endelige politiske godkendelse af mål for børnesundhedsområdet følger nedenstående tidsplan:

·Den 28. januar 2016 drøfter Børne- og Undervisningsudvalget proces og temaer for dialogmødet. På selve mødet vil relevant materiale blive udleveret.

·Den 25. februar 2016 afholdes dialogmødet.

·Den 7. april 2016 forelægges pejlemærkerne til politisk godkendelse af Børne- og Undervisningsudvalget.

·På Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 17. maj 2016 forelægges institutionernes mål på baggrund af de vedtagne pejlemærker.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 24. februar 2015 direktionens forslag til en ny styringsmodel. Kernen i den ny styringsmodel er dialog. Fagudvalgene skal i toårige kadencer mødes til dialogmøde med institutionsledere med henblik på formulering af pejlemærker og mål for området.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser.


7. Godkendelse af ny rammeaftale om konfirmationsforberedelse

Beslutningstema

Børn og Velfærd har indgået en ny rammeaftale om konfirmationsforberedelse med præstestaben i Hvidovre Kommune. Kommunalbestyrelsen skal drøfte og godkende aftalen. 

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage skolebestyrelsernes høringssvar til efterretning
  2. at drøfte rammeaftalen om konfirmationsforberedelse i Hvidovre Kommune
  3. at godkende rammeaftalen.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-01-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Drøftet.

Ad 3.

For: Gruppe V og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe O idet lovens intention om at konfirmationsforberedelsen skal foregå mellem kl. 8.00 og 16.00 skal overholdes.

Gruppe A afventer.

Sagsfremstilling

Da folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014, medførte den blandt andet ændringer i forhold til indhold og længde på elevernes skoledag.

Konfirmationsforberedelse i Hvidovre Kommune har hidtil fundet sted med udgangspunkt i aftaler indgået for nærved 20 år siden. Efter indførelsen af folkeskolereformen er der nu opstået et behov for at revidere den hidtidige aftale om konfirmationsforberedelse, så den tilpasses den nye hverdag på skolerne. 

I efteråret 2015 har Børn og Velfærd derfor haft drøftelser med præstestaben i Hvidovre Kommune med henblik på at indgå en ny rammeaftale om konfirmationsforberedelse. 

Efter forhandling indgik Børn og Velfærd og præstestaben den 29. oktober 2015 en ny rammeaftale om konfirmationsforberedelse. Aftalen blev herefter sendt i høring hos alle skolebestyrelser i Hvidovre Kommune.

Rammeaftalen træder i kraft i skoleåret 2016/2017 og skal evalueres efter skoleåret 2018/2019. Aftalen er vedlagt som bilag 1.  

Høringssvar

Der er indgået otte høringssvar. Bilag 2 består af selve høringssvarene, der er nummererede fra 1 til 8.

Bilag 3 består af en oversigt over de indgåede kommentarer i høringssvarene samt forvaltningens bemærkninger og svar.

Skolebestyrelsernes bemærkninger har primært kredset omkring den tidsmæssige placering af konfirmationsforberedelsen samt de tre hele præstedage, som aftalen giver præsterne mulighed for at anvende.

Placering af konfirmationsforberedelsen

Flere af skolebestyrelserne har haft indvendinger mod en placering af konfirmationsforberedelsen på hverdage kl. 14:15. Årsagen hertil har primært været, at forberedelsen griber ind i skolens hverdag og medvirker til at skabe en længere skoledag for eleverne på 8. årgang.

Bestyrelserne har i stedet foreslået, at forberedelsen blev placeret i tidsrummet efter kl. 15. I henhold til gældende lovgivning er det dog ikke muligt for Kommunalbestyrelsen at indgå en aftale, der henviser præsterne til at forberede eleverne uden for almindelig skoletid, der er i tidsrummet 8:00–16:00. 

Børn og Velfærd henviser til, at der er mulighed for at finde lokale løsninger, hvor retningslinjerne i aftalen fraviges. Er der enighed mellem skoleleder og præst, er der dermed intet til hinder for, at forberedelsen af eleverne eksempelvis placeres i tidsrummet 15:15–17:00.  

Hele dage afsat til konfirmationsforberedelse

Mange af skolebestyrelserne har påpeget, at det ikke er hensigtsmæssigt, at præsterne kan anvende tre hele dage til ekskursioner, temadage m.v. Bestyrelserne skriver, at der på 8. klassetrin i forvejen er mange obligatoriske aktiviteter, og at hele præstedage medfører en længere skoledag for årgangen.

Børn og Velfærd erkender, at det kan være vanskeligt at placere tre hele dage på 8. klassetrin. Forvaltningen skal dog pointere, at den tidligere aftale gav præsterne mulighed for at anvende fire hele dage til forberedelse. Efter forhandling med præsterne er antallet af dage nu reduceret til tre hele dage.

Det er muligt at afvige fra retningslinjerne, såfremt der er enighed mellem skoleleder og præst. Efter aftale med præsterne er der således mulighed for både at benytte flere og færre hele præstedage, ligesom det er muligt at placere de hele dage på tidspunkter, der måtte være mere hensigtsmæssige i forhold til skolens øvrige planlægning.

Udtalelse fra menighedsrådene

Formændene for de fire menighedsråd ved sognene i Hvidovre har udarbejdet en samlet udtalelse om den kommunale rammeaftale om konfirmationsforberedelse. Det fremgår af udtalelsen, at alle fire menighedsråd ser sig i stand til at tiltræde aftalens indhold, når den træder i kraft. Udtalelsen er vedlagt som bilag 4.   

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 53, at tiden for konfirmationsforberedelsen fastsættes efter forhandling mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter forhandling med de berørte menighedsråd.

Stk. 2. Der skal sikres konfirmationsforberedelsen den nødvendige tid inden for de rammer, der er fastsat, jf. § 40, stk. 2, nr. 5, og § 44, stk. 2, nr. 1.

Af bestemmelsen til folkeskolelovens § 53, stk. 2, fremhæves det ligeledes, at der skal tages højde for konfirmationsforberedelsen i skolernes planlægning.

Derudover fremgår det af bemærkningerne til lovændringen om folkeskolereformen (lovforslag nr. L 51 af 31. oktober 2013), at konfirmationsforberedelsen så vidt muligt fortsat skal lægges inden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i, hvilket er mellem ca. kl. 8.00 og 16.00. Kommunalbestyrelsen kan således ikke henvise konfirmationsforberedelsen til om aftenen eller til andre ugedage end dem, hvor almindelig undervisning finder sted.

Politiske beslutninger og aftaler

Konfirmationsforberedelse i Hvidovre Kommune er hidtil foregået efter retningslinjer skitseret i aftaler indgået i 1996 og 1997. Aftalerne indeholdt blandt andet, at:

  • Forberedelsen skulle finde sted mandag og torsdag efter kl. 14:00
  • Såfremt en enkelt præst havde mere end to hold, kunne det tredje hold forberedes mandag eller torsdag morgen
  • Torsdag og fredag i uge 41 samt mandag og tirsdag i uge 11 kunne anvendes til heldagsaktiviteter
  • Der var mulighed for at fravige aftalen, såfremt der var enighed mellem præst og skole.

  Aftalerne er vedlagt som bilag 5.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Kommunal rammeaftale om konfirmationsforberedelse (pdf)
  2. Bilag 2 - Høringssvar vedrørende ny rammeaftale (pdf)
  3. Bilag 3 - Oversigt over høringsvar vedrørende ny rammeaftale (pdf)
  4. Bilag 4 - Udtalelse fra menighedsrådene (pdf)
  5. Bilag 5 - Kommunale aftaler om placering af konfirmationsforberedelse (pdf)

8. Mål for Klubber/SFO2-3, Quark og Musikskolen

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget har udpeget overordnede, politiske pejlemærker efter dialogmøde med klub/Sfo2-3-ledere samt lederne fra Quark og Musikskolen. På den baggrund har institutionerne nu udarbejdet konkrete mål gældende for skoleårene 2015/16 og 2016/17.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage mål for klubber/SFO2-3, Quark og Musikskolen for skoleårene 2015/16 og 2016/17 til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-01-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kernen i Hvidovre Kommunes styringsmodel er dialog, hvor fagudvalgene i toårige kadencer mødes med de respektive institutionsledere og chefer, som fagudvalgene har i deres portefølje. Formålet med den nye styringsmodel er at give Kommunalbestyrelsen et redskab til at sætte den politiske kurs for de enkelte fagområder.

Dialogmødet den 3. september 2015 mellem Børne- og Undervisningsudvalget og lederne fra klub/SFO2-3, Quark og Musikskolen tog udgangspunkt i en række overordnede temaer. På baggrund af dialogen udarbejdede fagudvalget politiske pejlemærker, som institutionerne efterfølgende har udarbejdet mål i relation til. Målene er gældende for skoleårene 2015/16 og 2016/17.

Politiske pejlemærker for klub/SFO2-3, Quark og Musikskolen

Børne- og Undervisningsudvalget har besluttet følgende fire politiske pejlemærker for området.

Quarks samarbejde ind i folkeskolen

Quark udvikler løbende sine tilbud til børn og unge, med henblik på at understøtte børns naturfaglige læring samt motion og bevægelse.

Både Quark og Musikskolen skal sikre forløb, som understøtter en udvikling og læring for elever med specielle behov, såvel som for elever med almene behov.

Musikskolen samarbejde ind i folkeskolen

Musikskolen udvikler og afprøver i de kommende to år nye samarbejdsflader med folkeskolen, som understøtter folkeskolereformens intentioner om den åbne skole og mangeartede læringsmiljøer. Der arbejdes udviklende og kreativt med finansieringsformerne for Musikskolens aktiviteter.

Både Quark og Musikskolen skal sikre forløb, som understøtter udvikling og læring for elever med specielle behov, såvel som for elever med almene behov.

Klubberne

Børn og unges trivsel, sociale kompetencer og relationer (i klub og skole)

Klubberne skal i de kommende to år fortsat udvikle deres arbejde med børn og unges trivsel, sociale kompetencer og relationer. Pædagogernes ekspertise i at arbejde med børns trivsel, skal bruges aktivt ind i skolen til bl.a. at understøtte trivselsløfterne.

Nye rammevilkår for klubbernes pædagogiske arbejde. (Hvordan kan vi udnytte samspillet mellem skole og klub) Klubberne skal i de kommende to år udvikle og afprøve nye aktivitetsformer, der sikrer nye, kreative pædagogiske tiltag. Aktiviteterne skal inddrage pædagogernes arbejde i skolen, men også bringe skolen ud i klubbernes fysiske rammer, når det er muligt.

Mål for skoleårene 2015/16 og 2016/17

Med udgangspunkt i dialogmødet mellem lederne og Børne- og Undervisningsudvalget samt de efterfølgende vedtagne pejlemærker har hver institutionerne udarbejdet mål, for deres pejlemærker.

Institutionerne arbejde med målene sker med udgangspunkt i dialogmødet og med afsæt i de lokale opmærksomhedspunkter på den enkelte institution. Arbejdet med målene sker ud fra en skabelon, hvor de forholder sig til nedenstående fire punkter:

a)    Hvad vil vi?

b)    Hvorfor vil vi det?

c)    Hvordan vil vi gøre det?

d)    Hvordan kan vi måle/vise, at vi når målet?

Målene er udarbejdet i en inddragende proces med medarbejderne for at tilrettelægge indsatsplaner, identificerer ønskede effekter af deres indsatserne og metoder til at evaluere på arbejdet. Derved sikres en optimal forankring af indsatserne.

I bilaget fremgår institutionernes overvejelser i forhold til ovenstående. Som det ses, har institutionerne valgt at gribe arbejde med målene forskelligt an, afhængig af de lokale forhold.

Opfølgning på institutionernes arbejde med målene i skoleåret 2015/16 sker i for SFO2-3 i skolernes kvalitetsrapport og efterfølgende kvalitetssamtaler mellem skolechef og skoleledelserne. For klubberne gennem kommunens tilsyn og tilhørende kvalitetssamtale efteråret 2016.

I forhold til skoleåret 2016/17 vil der ske en selvstændig afrapportering til Børne- og Undervisningsudvalget.

Desuden vil der ske en opfølgning ved næste dialogmøde mellem Børne- og Undervisningsudvalget og lederne.

Retsgrundlag

Der findes ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. februar 2015, pkt. 10, forslag til ny styringsmodel i Hvidovre Kommune.

Der blev afholdt dialogmøde mellem Børne- og Undervisningsudvalget og institutionslederne den 3. september 2015.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede fire politiske pejlemærker for området på fagudvalgets møde den 30. september 2015, pkt.11.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, idet målene kan realiseres inden for den økonomiske ramme for området.

Bilag

  1. Bilag - Mål Samlet (pdf)

9. Indsats for 15 til 17 årige med pligt til uddannelse eller beskæftigelse

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal beslutte organisering i forhold til unge 15 til 17 årige, som har forladt grundskolen uden at have afsluttet denne med prøve i enkelte eller alle fag eller uden mulighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse samt finansiering af midler til uddannelsesindsatsen af denne gruppe unge. Der er ofte tale om unge, der forlader folkeskolen med nederlag og i vanskeligheder, som har brug for en målrettet indsats med en enkelt indgang til Kommunen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der nedsættes et fælles nævn, Uddannelsesvisitationsudvalget, der varetager bevilling af uddannelser efter indstilling fra Ungdommens Udannelsesvejledning.
  2. at der afsættes en samlet pulje under Arbejdsmarkedsudvalget til dette formål på 2,5 mio. kr. årligt.
  3. at Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget finansierer hver 1,25 mio. kr. af denne pulje.
  4. at Børne- og Undervisningsudvalgets del af puljen finansieres med 0,4 mio. kr. af centrale midler fra Skole- og Klubafdelingen og 0,4 mio. kr. af centrale midler på Familie- og Dagtilbudsafdelingen samt 0,45 mio. kr. fordelt på de skoler, som ved afslutning af skoleåret 2014/2015 havde elever, som forlod folkeskolen uden at have opnået et karaktergennemsnit på 02 i dansk og matematik.
  5. at Arbejdsmarkedsudvalgets del af puljen finansieres af udvalgets budget til aktivering.
  6. at Børne- og Undervisningsudvalgets del af puljen overføres til Arbejdsmarkedsudvalget.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-01-2016

Gruppe A stillede ændringsforslag om at sagen udsættes.

For: Gruppe A og O.

Imod: Gruppe V og Kashif Ahmad (UP).

Sagen blev udsat til næste møde.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 25-01-2016

Ad 1. – 6. Anbefales godkendt over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Ændringsforslag: Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler, at Uddannelsesvisitationsudvalget ændres til Uddannelsesvisitationsnævnet.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune vil bidrage til, at vores unge får en ungdomsuddannelse, der både ruster dem til at blive en del af den fremtidige arbejdsstyrke og til at få et godt og sundt voksenliv, og sådan at Kommunen lever op til den nationale målsætning om at sikre, at 95% en ungdomsårgang gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Det er samtidig Hvidovre Kommunes ambition at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for udsatte unge, der er i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det har stor betydning for den unges fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet, at den unge – som ofte er i en vanskelig situation - tilbydes én indgang med støtte til at forsætte i uddannelse eller komme i beskæftigelse.

Særlig de unge 15-17 årige, som har forladt grundskolen uden at have afsluttet denne med prøve i enkelte eller alle fag eller uden mulighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, har behov for særlige indsatser, der sikrer deres fremtidige erhvervskompetence.

Erhvervsgrunduddannelsesreformen medvirker til, at målgruppen er vokset, fordi der ikke længere er åben adgang til erhvervsuddannelser, uanset den unges prøveresultater efter grundskolen.

Hvidovre Kommunes forpligtelser

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at 15-17 årige unge, som ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at den unge gennemfører en uddannelse, gives nødvendige tilbud, som kan afdække og udvikle den unges interesser og kompetencer, og som kan føre til, at den unge kommer i uddannelse. Ifølge Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (i det følgende ”Vejledningsloven”) kan indgå tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er Hvidovre Kommunes opgave at føre tilsyn med, at unge overholder pligten og sikre, at forældremyndighedens indehaver løbende inddrages i indsatsen, og at den unge følger sin uddannelsesplan. Målet er, at den unge så vidt muligt får en erhvervskompetencegivende uddannelse med så få omvalg eller frafald undervejs som muligt.

Ungdommens Uddannelsesvejlednings (i det følgende UU) opgave er at vejlede den unge i det rigtige valg af uddannelse eller tilbud, som kan få den unge i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. UU har ansvaret for vejledningsopgaven indtil den unge har gennemført en ungdomsuddannelse eller fylder 25 år.

De tilbud, som Hvidovre Kommune kan henvise en ung til, følger en bekendtgørelse til Vejledningsloven, og Hvidovre Kommune kan også tilbyde en beskæftigelsesrettet indsats til den unge, for at den unge bliver klar til uddannelse.

Til understøttelse af denne indsats foreslås der oprettet et Uddannelsesvisitationsudvalg, som består af i alt tre personer fra henholdsvis

  • Kultur, Miljø og Vækst – Arbejdsmarkedsafdelingen – Jobcentret
  • Børn og velfærd – Skole- og Klubafdelingen
  • Børn og Velfærd – Familie- og Dagtilbudsafdelingen

og som skal træffe afgørelser efter Vejledningsloven om enten

  • at fritage den unge for pligt til uddannelse efter folkeskolen, eller
  • at opretholde den unges pligt til uddannelse og bevilge uddannelse

Det foreslås, at der afsættes en samlet pulje på 2,5 mio. kr. til dækning af udgifter til disse unges uddannelse og erhvervsafklaring. Puljen foreslås afsat under Arbejdsmarkedsudvalget. Finansieringen af puljen sker ligeligt mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget. Den administrative organisering foreslås forankret i Kultur, Miljø og Vækst i Arbejdsmarkedsafdelingen.  

Retsgrundlag

Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. nr. 995 af 12/09/2014, herunder de love, der henvises til i denne lov.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Der har ikke tidligere været afsat midler til gruppen af unge 15 til 17 årige, som har forladt grundskolen uden at have afsluttet denne med prøve i enkelte eller alle fag eller uden mulighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Målgruppens størrelse, må vurderes på et skøn forbundet med en vis usikkerhed, både fordi de unge i dag ikke er registreret, og fordi antallet varierer fra år til år. På den baggrund forventes der at være ca. 25 unge i målgruppen om året.

Det foreslås, at der afsættes en samlet pulje på 2,5 mio. kr., som finansieres ligeligt mellem Børne- og Undervisningsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget. Der følges op på forbruget i forbindelse med de løbende økonomirapporteringer. Såfremt der opstår mindreforbrug i forhold til det afsatte, tilbageføres dette til de respektive udvalgs rammer og omvendt skulle det vise sig, at der opstår et merforbrug tilføres midler fordeles det ligeledes ligeligt. Der udarbejdes desuden en evaluering af forbruget pr. 1. juli 2016.

Det foreslås, at budgetbeløbet på 2,5 mio. kr. samles under Arbejdsmarkedsudvalget og budgetansvaret placeres i Arbejdsmarkedsafdelingen.

På Børne- og Undervisningsudvalgets område foreslås de 1,25 mio. kr. finansieret således:

·400.000 kr. finansieres af centrale midler under Familie- og Dagtilbudsafdelingen.

·400.000 kr. finansieres af centrale midler under Skole- og Klubafdelingen.

·De resterende 450.000 kr. finansieres af skolerne i forhold til, hvor mange elever fra den pågældende skole, der har forladt grundskolen, og ikke har opfyldt det faglige adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Som en del af skolernes budgetramme fordeles de knapt 37 mio. kr. i henhold til skolernes socioøkonomi for derigennem at tildele skolerne ressourcer, der forholder sig til de vanskeligheder, unge i målgruppen er i og deraf følgende udfordringer for skolerne. Denne finansiering træder i kraft fra 2017. I 2016 finansierer Skole- og Klubafdelingen de resterende 450.000 kr. af centrale midler i afdelingen.

Arbejdsmarkedsudvalgets andel af udgifterne på området finansieres indenfor udvalgets budget til aktivering. Dette kan dog medføre et mindre aktiveringsniveau for de øvrige borgere.


10. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-01-2016

Maria Durhuus (A) bad forvaltningen om at undersøge mulighederne for et særligt læringsinitiativ for indskolingseleverne á la Newton Room på Risbjergskolen.

Annette Møller Sjøbeck (V) spurgte til personsag.

Kashif Ahmad (UP) orienterede om, at udvalget var inviteret til orienteringsmøde med Hvidovre Privatskole på samme tidspunkt som mødet i udvalget.


11. Valg af leverandør til skolemad på Hvidovres folkeskoler

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-01-2016

Gruppe A og Gruppe O stillede ændringsforslag om at der indgås aftale med den i sagsfremstillingen førstnævnte leverandør:

For: Gruppe A og O.

Imod: Gruppe V og Kashif Ahmad (UP).

Ændringsforslaget anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 07-01-2016

Gruppe A og O stemte for at udsætte punktet til næste udvalgsmøde.

Liste H og Gruppe V stemte imod udsættelse af punktet.

Punktet blev udsat.


12. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-01-2016

For: Gruppe O, V og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe A.

Ansøgningen imødekommes.


13. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-01-2016

Ansøgningen imødekommes.


14. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-01-2016

Ansøgningen imødekommes.


15. Ændring af strukturen på SFO Gungehus

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen bevilgede i marts 2015 en ekstrabevilling på 150.000 kr. til bevaring af et lille klubafsnit på Gungehusskolen/Afdeling Atlantic. Bevillingen blev givet under forudsætning af, at klubafsnittet var placeret på Gungehusskolen/Afdeling Atlantic. Børne- og Undervisningsudvalget skal tage stilling til, om klubafsnittet, inklusiv ekstrabevillingen på 150.000 kr., må flyttes til lokaler i det tidligere Fh. Lejerbo.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at udvalget tager stilling til, om klubafsnittet, inklusiv ekstrabevillingen på 150.000 kr., må flyttes til lokalerne i det tidligere Fh. Lejerbo.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-01-2016

Et enigt udvalg besluttede ikke at godkende flytning af lokaler med ekstrabevillingen på 150.000 kr.

Sagsfremstilling

SFO Gungehus består af tre tidligere fritidshjem: Lejerbo, Rosenhøj og Atlantic.

Hver af de tre afdelinger i SFO’en rummer børn fra 0. – 3. klasse, svarende til ét spor på skolen. Til Afdeling Atlantic hører derudover klubafsnittet med 40-45 medlemmer fra 4.- 5. klasse.

Afd. Rosenhøj og Lejerbo bor til leje hos boligselskabet Lejerbo.

Strukturen omkring de tre afdelinger har vist sig ikke at være hensigtsmæssig i forhold til undervisningen, da det besværliggør samarbejdet på tværs af klasser. Ligeledes er det meget uhensigtsmæssigt, at en stor del af de mindste børn har en lille kilometer mellem skole og SFO.

Skolen har derfor et ønske om en ændret struktur i forhold til fordeling af børn på de forskellige matrikler. Gennem det seneste år har skolen derfor arbejdet på at indføre en mere vandret struktur, hvor børnene samles på klassetrin. Man har således arbejdet på en struktur, hvor 0. – 1. klasse samles på skolen i Afdeling Atlantic, og 2. – 3. samles på Afdeling Rosenhøj.

Der er på nuværende tidspunkt ca. 140 børn i 0. – 1. klasse og 120 børn i 2. - 3. klasse.

Ønske om flytning af klubafsnittet

For at skabe de bedst mulige rammer for de ca. 140 børn i 0. til 1. klasse er der opstået et ønske om at flytte klubafsnittet med sine 50 medlemmer fra de nuværende lokaler på skolen, så klubafsnittet i stedet placeres, hvor Afdeling Lejerbo har til huse (det tidligere Fh. Lejerbo).

En flytning af et klubafsnit er under normale omstændigheder en skoleleder-/skolebestyrelsesbeslutning, men med henblik på at kunne bevare et lille klubafsnit for bl.a. børn med særlige behov, ansøgte skolebestyrelsen primo 2015 om en forhøjelse af budgettet med 150.000 kr. Dette blev bevilget marts 2015 og efterfølgende indarbejdet i budgettet for 2016 og overslagsårene.

Der er i budgetvedtagelsen lagt til grund, at klubafsnittet ligger på Gungehusskolen/Afdeling Atlantic.

Ekstrabevillingen blev således givet under forudsætning af, at klubafsnittet blev liggende på Afdeling Atlantic.

Da der er knyttet en særlig bevilling med forventning om en særlig fysisk placering, kræver det således en politisk godkendelse, hvis klubafsnittet og den dertilhørende ekstraøkonomi flyttes.

Børn og Velfærd indstiller på den baggrund, at udvalget beslutter, om klubafsnittet med sin ekstraøkonomi må flyttes til den ønskede placering på Fh. Lejerbo. 

Børn og Velfærd skal gøre opmærksom på, at der i Afdeling Atlantic (uden at inddrage klubbens lokaler) er en maksimal fysisk kapacitet på 145 børn. Efter gældende regler og aftaler er det dermed muligt at samle de ca. 140 børn fra 0. - 1. klasse på skolen uden at skulle flytte klubafsnittet.

En flytning af klubafsnittet vil dog sikre en bedre fysisk ramme for såvel SFO-delen som klubafsnittet.

Retsgrundlag

SFO

SFO drives efter folkeskolelovens § 3 stk. 7, og er derved en del af skolelederens og skolebestyrelsens ansvarsområde.

Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsens kompetence fremgår af folkeskolelovens § 40:

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at ethvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Beslutning om følgende træffes af kommunalbestyrelsen på et møde:

1)Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler.

2)Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, undervisning i fritiden efter § 3, stk. 6, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 7. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf. § 3, stk. 7, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelserne.

Skolebestyrelsen

Skolebestyrelsens kompetence fremgår af folkeskolelovens § 44:

§ 44. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet.

Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om skolefritidsordningens virksomhed.

Skolelederen

Skolelederens kompetence fremgår af folkeskolelovens § 45:

§ 45. Ved hver skole ansættes en leder, jf. dog § 24, stk. 3, § 24 a, stk. 1, og § 24 b, stk. 1. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen om skolens læseplaner, jf. § 44, stk. 8, forslag vedrørende principper for skolens virksomhed m.v., jf. § 44, stk. 2, og forslag til skolens budget, jf. § 44, stk. 3, inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte økonomiske rammer, jf. § 40, stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.

Stk. 5. Skolens leder inddrager skolens elever i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed. På skoler, hvor der er elevråd, jf. § 46, stk. 1, drøftes formen for inddragelse gennem elevrådet.

Politiske beslutninger og aftaler

Samlingen af fritidshjemmene og overgangen til SFO blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 17. december 2013.

Bevilling af ekstraordinært driftstilskud for 2015 blev vedtaget af Børne- og Undervisningsudvalget den 5. marts 2015 og af Kommunalbestyrelsen den 24. marts 2015.

En ekstraordinær bevilling for 2016 og fremadrettet blev indarbejdet i budget 2016 og vedtaget den 6. oktober 2015.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag - Henvendelse fra skolebestyrelsen på Gungehusskolen (pdf)