Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 7. januar 2016

Mødefakta

Dato: Torsdag den 7. januar 2016
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Mette Dencker (O)
  • Mikkel Dencker (O)

Fraværende med afbud

  • Kashif Ahmad (UP)
  • Maria Durhuus (A)

Bemærkninger

Kristina E. Young deltog for Kashif Ahmad. Mikail Erman deltog for Maria Durhuus.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 07-01-2016

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 07-01-2016

Børn og Velfærdsdirektøren orienterede om følgende:

  • At skoleleder og viceskoleleder på Gungehusskolen har opsagt deres stillinger.
  • Fire skoler (Frydenhøjskolen, Gungehusskolen, Risbjergskolen og Holmegårdsskolen) arbejder på at gennemføre eller har gennemført ændring af den gamle fritidshjemsstruktur i forbindelse med overgangen til SFO.

3. Godkendelse af nye vedtægter for Strandhuset og Strandmarkens børnehave

Beslutningstema

De selvejende institutioner Strandhuset og Strandmarkens Børnehave har fremsendt forslag til nye vedtægter for institutionerne. Af forslagene fremgår det, at institutionerne fremadrettet bliver tilsluttet henholdsvist SPIA aps og Børneringen. Institutionerne har begge tidligere været tilsluttet Frie Børnehaver og Fritidshjem. Vedtægterne fremlægges for udvalget. 

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende de ændrede vedtægter for Strandhuset.
  2. at godkende de ændrede vedtægter for Strandmarkens Børnehave.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 07-01-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Selvejende institutioner der drives efter dagtilbudsloven, har reguleret deres forhold til kommunen gennem to aftaler.

Den ene er driftsoverenskomsten den anden er institutionens vedtægt.

Driftsoverenskomsten er den kontrakt kommunen har indgået med den selvejende institution om drift af institutionen. Driftsoverenskomsten beskriver bl.a. økonomi, børnegruppens sammensætning samt regler og rammer for institutionens drift.

Vedtægten beskriver de formelle regler, der gælder for institutionen og bestyrelsens arbejde. Vedtægten skal som minimum indeholde mål og rammer for institutionens arbejde. Det fremgår endvidere om den selvejende institution er tilsluttet en moderorganisation.

Strandhuset har i en årrække været tilsluttet Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem som bl.a. har understøttet institutionens budget og regnskab samt personaleadministration. Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem gik i foråret konkurs grundet manglende lønudbetaling til Frie Børnehaver og Fritidshjems medarbejdere.

Strandhuset har fremsendt forslag til ny vedtægt for institutionen. Det fremgår af denne, at institutionen fremadrettet ønsker at være tilsluttet Børneringen. Børneringen er en sammenslutning af selvejende og private daginstitutioner for børn og unge. Der er ikke indarbejdet andre væsentlige ændringer i det fremsendte forslag til ny vedtægt.

Strandmarkens Børnehave valgte ultimo 2014 at forlade Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem. Strandmarkens Børnehave har fremsendt forslag til ny vedtægt for institutionen. Det fremgår af denne, at institutionen fremadrettet ønsker at være tilsluttet SPIA aps. SPIA er en privat ejet virksomhed, der er grundlagt af tidligere medarbejdere fra Frie Børnehaver. SPIA tilbyder en administrativ service til selvejende og private institutioner. Der er ikke indarbejdet andre væsentlige ændringer i det fremsendte forslag til ny vedtægt

Retsgrundlag

Selvejende dagtilbud er oprettet efter dagtilbudslovens § 66 stk. 3

Bilag

  1. Vedtægter Strandhuset (pdf)
  2. Vedtægter Strandmarkens Børnehave (pdf)

4. Godkendelse af Socialstyrelsens udmeldinger om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Beslutningstema

I forlængelse af evaluering af kommunalreformen er der oprettet en national koordinationsstruktur. Strukturen skal sikre, at der eksisterer det rette udbud af tilbud og vidensmiljøer til borgere, der har meget sjældne funktionsevnenedsættelser, særligt komplekse sociale problemer eller andre komplekse behov.

Den 1.november 2014 kom de to første centrale udmeldinger i regi af den nationale koordinationsstruktur. De omhandler:

·børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, samt

·voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

De centrale udmeldinger behandles i hver region i regi af rammeaftalerne. Kommunerne i hver region skal afrapportere samlet på de centrale udmeldinger.

Afrapporteringerne for de to nævnte centrale udmeldinger skal sendes til Socialstyrelsen inden udgangen af februar 2016. Inden da skal de være godkendt i hovedstadsregionens kommunalbestyrelser og Regionsrådet.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende afrapporteringen om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende afrapporteringen om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-01-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 07-01-2016

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Centrale udmeldinger som led i den nationale koordinationsstruktur

Socialstyrelsen har fået kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordinering eller samarbejde. Den kan komme med en central udmelding, hvis der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering eller hvis de nødvendige tilbud til en målgruppe ikke eksisterer. En central udmelding kommunikeres til kommunalt niveau gennem de regionale KKR-samarbejder. Det er kommunernes opgave at udmønte og afrapportere på den centrale udmelding.

Den 1. november 2014 udsendte Socialstyrelsen de to første centrale udmeldinger som omhandler områderne:

•        Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

•        Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

Disse skal afrapporteres inden udgangen af februar 2016.

Den 2. november 2015 udsendte Socialstyrelsen endnu en central udmelding vedrørende borgere med svære spiseforstyrrelser. Den skal afrapporteres den 15. oktober 2016 samlet for kommunerne i hver region.

Kommunernes afrapporteringer på de centrale udmeldinger har stor bevågenhed på nationalt plan. Det forventes, at kommunerne gennem afrapporteringerne kan redegøre for og sikre, at der ikke vil ske en uhensigtsmæssig afspecialisering inden for de pågældende områder.

Som led i den nationale koordinationsstruktur har Socialstyrelsen fået kompetence til at give driftspålæg. Hvis Socialstyrelsen vurderer, at kommunernes tilbagemelding ikke er fagligt tilstrækkelig, vil Socialstyrelsen efter en fornyet behandling i kommunerne kunne give et driftspålæg. Et driftspålæg indebærer, at en kommune eller region pålægges et driftsansvar for at opretholde eller videreføre et tilbud.

Samlede konklusioner på 2014 udmeldingerne

Fælleskommunalt sekretariat står for udarbejdelsen af de tværkommunale afrapporteringer for de centrale udmeldinger. Hovedstadsregionens afrapporteringer på de to første centrale udmeldinger er vedlagt i bilag. Rapporterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt regionens kommuner samt drøftelser i særligt nedsatte faglige referencegrupper.

Afrapporteringerne om de to første centrale udmeldinger konkluderer, at kommunerne i hovedstadsregionen fortrinsvis anvender en afgrænset gruppe af højt specialiserede tilbud til målgrupperne. Kommunerne og regionen oplever gennemgående overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser til målgrupperne og kommunernes behov for disse. Dette gælder både udbuddet af pladser (kapaciteten) og de konkrete indsatser (indhold og faglighed).

Rapporterne fremhæver dog en række områder, der i forskellig grad kan udfordre udbuddet af økonomisk og fagligt bæredygtige tilbud til målgrupperne i fremtiden. Det stiller ikke områderne i akutte problemstillinger nu, men giver i forskellig grad anledning til handling for at sikre og udvikle udbuddet i fremtiden og for at sikre, at målgrupperne kan imødekommes endnu bedre. Se herom i skemaet nedenfor.

Fokuspunkter i forhold til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse er:

At styrke det synsfaglige miljø ved

-at sikre systematisk erfarings- og vidensopsamling, udvikling, forskning og formidling af forskningsresultater på området

-at sikre synsfaglig uddannelse og efter- /videreuddannelse på tilstrækkeligt højt niveau.

-fortsat opretholdelse af sparring mellem tilbuddene og

-sikring af, at viden og erfaringer hos de højt specialiserede tilbud implementeres i almen- og specialtilbud.

At sikre en fortsat sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af ydelser ved

-at opretholde koordination af forsyningen via rammeaftalen,

-at fremtidssikre kommunikationsområdet i hovedstaden samt

-at skabe en klarere rollefordeling mellem kommunikationscentrene og Synscenter Refnæs.

-systematisk og løbende dialog mellem kommuner og tilbud samt

-opmærksomhed på sammenhængen mellem udbuddet af og efterspørgslen efter øjenlægefaglige, specialoptiske og psykologfaglige kompetencer.

At rammerne på området på bedste vis understøtter lige muligheder for borgerne ved

-at lovgivningen revideres med henblik på bedst muligt at understøtte lige muligheder for borgerne,

-at få tydelige krav og forventninger til de højt specialiserede tilbud

-afklaring af snitflader mellem VISO og øvrige tilbud på området.

Fokuspunkter i forhold til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade er:

At sikre en fortsat sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af ydelser ved

-at opretholde koordination af kapaciteten via rammeaftalen,

-at fremtidssikre kommunikationsområdet i hovedstaden samt

-at have fortsat fokus på dialog mellem kommuner og mellem kommuner og tilbud, eksempelvis i form af aftaler om samarbejde.

-at tilbuddene løbende sikrer at tilpasse indsatserne til efterspørgslen og har fokus på kompetenceudvikling og efteruddannelse.

At rammerne på området på bedste vis understøtter kommunernes muligheder for at anvende højt specialiserede indsatser og tilbud ved

-at der fra centralt hold opstilles kriterier for de højt specialiserede indsatser og tilbud samt

-at der foretages en landsdækkende kortlægning af tilbuddene ud fra disse kriterier.

-at der fra centralt hold foretages en evaluering af henvisningen til og finansieringen af de tilbud, som leverer indsatser inden for fritvalgsrammen under Sundhedsloven.

Retsgrundlag

LOV nr 722 af 25/06/2014 Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love.

Politiske beslutninger og aftaler

KKR Hovedstaden behandlede afrapporteringerne den 24.november og anbefalede begge til godkendelse i kommunalbestyrelserne.

Økonomiske konsekvenser

Der forventes ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

  1. Afrapportering på central udmelding - voksne med kompleks erhvervet hjerneskade (pdf)
  2. Afrapportering på central udmelding - børn og unge med alvorlig synsnedsættelse (pdf)

5. Kommunalisering af den selvejende børneinstitution Egevolden

Beslutningstema

Det skal besluttes om børneinstitutionen Egevolden skal være kommunal pr. 1. februar 2016.

Der skal endvidere besluttes om kommunen vil betale kompensation til Danske Daginstitutioner på 125.000 kr. for en hurtig overtagelse af Egevolden finansieret af uforbrugte administrationsomkostninger.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, kommunaliseringen af den selvejende institution Egevolden, Egevolden 126-128 pr. 1. februar 2016
  2. at godkende, at der udbetales en kompensation til Danske Daginstitutioner på 125.000 kr. finansieret af det uforbrugte administrationsgebyr.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 07-01-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Forældrebestyrelsen for den selvejende institution Egevolden har den 26. november 2015 fremsendt en ansøgning til Hvidovre kommune om at blive kommunaliseret pr. 1. februar 2016. (bilag 1)

Ønsket om at Hvidovre Kommune skal overtage driften af børneinstitutionen, sker med baggrund i, at institutionens leder gennem 8 år er stoppet. I denne sammenhæng har forældrebestyrelsen drøftet institutionens fremtid og fundet, at fremtiden er bedre sikret, hvis institutionen er kommunal.

Denne beslutning skal ses i lyset af, at institutionen ind i mellem har været udfordret, hvis der ikke har været en meget aktiv forældrebestyrelse.

Ved ansættelse af den nye leder er der i processen blevet gjort opmærksom på, at der arbejdes på, at Egevolden kan blive kommunal. Den nye leder er derfor informeret om denne proces.

Ejendommene Egevolden 126-128 ejes af Lejerbo, og der skal derfor indgås en aftale om, at Hvidovre kommune overtager lejemålet. Dette er Juridisk Afdeling i gang med at forhandle.

I den forbindelse har Ejendomsafdelingen vurderet ejendommene. Vurderingen er, at det er to sunde ejendomme. Der er behov for vedligehold af de indvendige rammer. Denne vedligeholdelse er uanset institutionens tilhørsforhold en udgift, som Hvidovre Kommune skal afholde.

Hvidovre Kommune har bevilget 1,4 mio. kr. til renovering og udvidelse af Børnehuset Egevoldens køkken, hvilket netop nu er ved at blive projektlagt, så byggeriet kan starte op primo 2016.

Siden KB bevilgede dette har Børnehuset Egevolden i samarbejde med Lejerbo fået udskiftet slidte linoleumsgulve i begge huse, samt fået malet på stuerne i vuggestuedelen.

Overgang til kommunal drift

Kommunen dækker i dag alle udgifter for den selvejende institution. Der er derfor som udgangspunkt ingen direkte merudgifter forbundet med en eventuel overdragelse.

Børnehuset Egevolden har dog indgået en samarbejdsaftale med Landsorganisationen Danske Daginstitutioner omkring udførelsen af en række opgaver i forbindelse med institutionens administration. Denne aftale er uopsigelig indtil udgangen af 2017.

Børnehuset Egevolden har været i dialog med Landsorganisationen Danske Daginstitutioner omkring muligheden for at ophæve samarbejdsarbejdsaftalen. Landsorganisationen Danske Daginstitutioner er villige til at acceptere dette mod en kompensation på 125.000 kr. Til sammenligning kan nævnes, at Hvidovre Kommune betaler 194.000 kr. årligt i administrationsbidrag til Landsorganisationen Danske Daginstitutioner for varetagelse af opgaverne.

Der er ligeledes en merudgift i relation til overgangen til kommunal rengøring. Rengøringskontoret har beregnet et overslag på 289.000 kr. i henhold til den gældende rengøringsstandard. Dette vil betyde en merudgift i forhold til det nuværende budget, på 21.000 kr.

Børn og Velfærd vurderer at en fordel ved en overtagelse i 2016 er, at der bliver større mulighed for at følge Børnehuset Egevoldens økonomi.

De seneste år har det været vanskeligt for Børnehuset Egevolden at styre deres økonomi, da de ikke får optimal støtte fra deres nuværende og tidligere moderorganisation. Børnehuset Egevolden har tidligere været tilknyttet ”Frie”, som gik konkurs, men nåede at komme ud af forholdet inden konkursen.

Børn og Velfærd vil ved en kommunalisering kunne hjælpe Børnehuset Egevolden med en tættere opfølgning på deres økonomi.

Desuden vil Børn og Velfærd få en kontakt til Børnehuset Egevolden, så der er mulighed for at følge dem tættere i forhold til den pædagogiske udvikling.

Der er en række praktiske forhold, som skal afklares, inden kommunen kan overtage den egentlige drift. Det gælder såvel rengøring som alarm.

Disse merudgifter betyder samlet, at kommunen for 2016 ikke forventer nogen besparelse ved kommunaliseringen. Den fulde besparelse ved kommunalisering vil derfor først kunne opnås i 2017.

Udover overtagelse af selve driften, skal kommunen også overtage lejemålet på institutionens adresse, Egevolden 126-128. Overtagelse af lejemålet skal forhandles med boligselskabet Lejerbo. Udgiften til husleje er 332.000 kr.

En overgang til kommunal drift betyder, at det ikke længere er forældrebestyrelsen, som er arbejdsgiver, men Hvidovre Kommune.

Institutionens personale overgår til kommunal ansættelse, dette sker efter reglerne om virksomhedsoverdragelse.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag.

Økonomiske konsekvenser

En kommunalisering af Egevolden forventer at være udgiftsneutral for kommunen i 2016. Dette skyldes, at udgifterne ved selve kommunaliseringen (kompensation af Danske Daginstitutioner) samt afledte driftsomkostninger blandt andet til rengøring, forventes at udligne de udgifter som kommunen har haft til administrationsbidrag til den selvejende institution.

Konkret udgør det årlige administrationsbidrag 194.000 kr. Det forventes, at der skal udredes kompensation til Danske Daginstitutioner på 125.000 kr. Børn og Velfærd forventer øvrige merudgifter vedrørende overtagelse og drift i 2016 svarende til ca. 70.000 kr.

Den fulde besparelse ved kommunalisering vil derfor først kunne opnås i 2017. Fra 2017 forventes besparelsen at være ca. 165.000 kr., idet kommunen ved overtagelse har en række driftsomkostninger der tidligere blev afholdt af den selvejende institution. Denne reduktion vil indgå i forbindelse med budget 2017.

Personalemæssige konsekvenser

Personalet overgår til kommunale ansættelse efter reglerne om virksomhedsoverdragelse.

Bilag

  1. Ansøgning om kommunalisering af Egevolden (pdf)

6. Mål for området for udsatte børn og unge

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget har udpeget overordnede, politiske pejlemærker på Børne- og Familieområdet og med udgangspunkt i disse pejlemærker haft en dialog med lederne på det specialiserede børne- og familieområde. På baggrund af pejlemærker og dialogmøder har Familierådgivningen, Sundhedsplejen, Hvidborg, Hvidovre Ungecenter samt Poppelgården Familiecenter nu udarbejdet konkrete mål for perioden 2016-2017.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

1.at tage mål for børne- og familieområdet for perioden 2016-2017 til efterretning

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 07-01-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kernen i Hvidovre Kommunes styringsmodel er dialog, hvor fagudvalgene i to-årige kadencer mødes med de respektive institutionsledere og chefer, som fagudvalgene har i deres portefølje. På møderne er der en dialog om mål for området de kommende to år, og dialogen sker med udgangspunkt i nogle overordnede, politiske pejlemærker, som udvalget har besluttet. Formålet er at give Kommunalbestyrelsen et redskab til at sætte den politiske kurs for de enkelte fagområder.

Børne- og Undervisningsudvalget har besluttet følgende politiske pejlemærker for Børne- og familieområdet.

Pejlemærke 1: Styrket myndighedssagsbehandling

Familie- og Dagtilbudsafdelingen skal sikre, at børnene og familierne bliver vigtigste aktører i eget liv, at de møder med ydmygt og respektfuldt i sagsbehandlingen.

Pejlemærke 2: Styrket myndighedssagsbehandling

Familie- og Dagtilbudsafdelingen skal sikre kvalitet i sagsbehandlingen og borgerens retssikkerhed.

Pejlemærke 3: Tidlig indsats

Familie- og Dagtilbudsafdelingen skal sikre et tværsektorielt samarbejde med psykiatrien, således at der sikre helhedsorienterede og forebyggende løsninger for børnene og familierne.

Pejlemærke 4: Tilbudsviften

Familie- og Dagtilbudsafdelingen skal sikre veldokumenterede og effektfuldt løsninger for børnene og familierne med fokus på nyeste viden.

Pejlemærke 5: Magtanvendelser

Familie- og Dagtilbudsafdelingen skal sikre trygge og omsorgsfulde rammer for anbragte børn og unge, herunder sikre, at det pædagogiske personale arbejder konstruktivt og evaluerende med magtanvendelser.

Den 25. august 2015 var der dialogmøde mellem Børne- og Undervisningsudvalget og ledere på Børne- og Familieområdet, hvor de fire temaer; Styrket myndighedssagsbehandling, tidlig indsats, tilbudsviften samt magtanvendelser blev drøftet.

Efterfølgende har Familierådgivningen, Poppelgården Familiecenter, Hvidovre Ungecenter, Sundhedsplejen samt Hvidborg på baggrund af de politiske pejlemærker og dialogen på mødet uarbejdet konkrete mål for  2015-2017. Det er blevet tilstræbt at udarbejde effektmål, dvs. mål, som siger noget om, hvad den konkrete effekt skal være for fx borgerne el. lign. Målene er udarbejdet i dialog med og involvering af brugerbestyrelser og MED. Målene er vedlagt som bilag.

Der vil ske opfølgning på, i hvor høj grad målene er nået. Dette vil bl.a. ske om ca. to år i forbindelse med de næste dialogmøder og formuleringen af nye mål for Børne- og familieområdet. Der vil desuden være en fælles evaluering i Kommunalbestyrelsen af målene på de forskellige fagudvalgs områder.

Hvis der er behov for det, kan målene, inden de to år er gået, justeres i lyset af senere politiske prioriteringer, herunder fx i forbindelse med vedtagelse af budget – i så fald vil de justerede mål blive fremlagt til politisk behandling.

Retsgrundlag

Der er ikke noget relevant retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. februar 2015, pkt. 10, forslag til ny styringsmodel i Hvidovre Kommune.

Børne- og Undervisningsudvalget afholdte d. 6. maj 2015 et indledende møde om tendenser, udviklingstrends og politiske ønsker i forhold til Børne- og familieområdet. På den baggrund besluttede udvalget på møde den 25. august 2015 politiske pejlemærker for Børne- og familieområdet.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, idet målene kan realiseres inden for den økonomiske ramme på området.

Bilag

  1. Mål for 2015-2017 (pdf)

7. Udmøntning af eliteidrætsudskolingslinje

Beslutningstema

I forbindelse med vedtagelse af budget 2016 har Kommunalbestyrelsen besluttet, at Hvidovre Kommune skal have en eliteidrætsudskolingslinje.

Linjen skal understøtte de elever, som dyrker eliteidræt, sådan at de kan forene deres skolegang og sport på bedste vis.

Børn og Velfærd foreslår, at eliteidrætslinjen placeres på Engstrandskolen.

Idrætsrådet har bidraget til beskrivelsen af udformningen af eliteidrætslinjen.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage definitionen af elite og talent til efterretning
  2. at beslutte at linjen placeres på Engstrandskolen
  3. at tage optagelsesproceduren til efterretning
  4. at drøfte og beslutte optagelsesprincipperne

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 07-01-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales taget til efterretning.

Ad 4. Udvalget anbefaler model 1.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommunes eliteidrætsudskolingslinjes formål og ambition

Hvidovre Kommune har mange sportstalenter. Men mange af de elever, som dyrker idræt på eliteplan, flytter til en eliteidrætslinje uden for kommunen for bedre at kunne forene deres skolegang og sportslige ambitioner.

Eliteidrætsudskolingslinjen i Hvidovre Kommune skal bidrage til at fastholde Hvidovre Kommunes børn og unge i deres nærmiljø, skolevæsenet og i foreningslivet.

Formålet med linjen er først og fremmest at sikre, at eliteidrætseleverne får en god folkeskoleuddannelse. Dermed er det også formålet, at eleverne får en hverdag, hvor det er muligt at kombinere skolegang med træning og stævner og konkurrencer. Det betyder at skolens faglige timer prioriteres højest, men at skoledagene er fleksible og at der mulighed for fjernundervisning, når det er nødvendigt.

Hvidovre Kommunes sportsforeninger og klubber er en meget vigtig del af arbejdet med udvikling af elitetalenter og elitemiljø i Hvidovre Kommune, hvorfor linjens sammenspil med foreninger og klubber er meget vigtig.

En eliteidrætslinje har følgende ambitioner:

  1. sikre en god skolegang for eliteidrætselever i 7. – 9. klasse, som passer både fagligt, træningsmæssigt og socialt til deres behov.
  2. give mulighed for øget træningsmængde, så eliteidrætseleverne i kommunen forbliver konkurrencedygtige.

Definition af eliteidrætselev i Hvidovre Kommune

Det er vigtigt med en tydelig definition af begrebet ”eliteidrætselev”, da dette er en forudsætning for, at eleven kan søge om optagelse på eliteidrætslinjen. 

Børn og Velfærd og Idrætsrådet anbefaler, at Hvidovre Kommunes definition af begrebet elite forstås således:

En elev som dyrker eliteidræt dyrker ikke nødvendigvis sin sport på landsholdsniveau, men at eleven opfylder følgende forudsætninger:

  • At eleven har ambitioner om at udforske sit sportslige potentiale, og samtidig har viljen og interessen til et stigende træningsomfang og prioritering af sporten frem for andre ting.
  • At eleven minimum træner tre gange om ugen på optagelsestidspunktet.
  • At eleven deltager i kampe/konkurrencer på højest mulige sportslige niveau i klubben.
  • At eleven har et sportsligt udviklingspotentiale, der vurderes til minimum at række til nationalt niveau inden udgangen af sine teenageår.

Det er en forudsætning for at eleverne kan blive optaget på linjen, at eleverne opfylder forudsætningen om at være eliteidrætsudøver.

Eleven kan enten blive gjort opmærksom på sit niveau eller potentiale for optagelse på linjen af en klubtræner, en idrætslærer, forældre eller selv være bevidst om muligheden.

Under afsnittet om optagelsesprocedure og kriterier beskrives de optagelsesprincipper, som Kommunalbestyrelsen bedes tage stilling til.

Om eliteidrætslinjen

Linjen er en udskolingslinje (7. – 9. klasse).  Den første 7. klasse starter i skoleåret 2016/2017, hvorefter der udvides med en ny 7. klasse indtil der er en hel udskolingslinje (skoleår 2019/2020). Der kan optages op til 24 elever pr. klasse, hvilket svarer til den kommunale grænse for optag i klasser efter reglerne om frit skolevalg.  

Linjen og uddannelsen begynder i 7. klasse og slutter i 9. klasse, hvilket vil sige, at det er et 3-årigt forløb. Det betyder, at elever som søger om optagelse i eksempelvis 8. klasse har en mindre chance for at blive optaget, da klassen så vidt muligt fyldes op ved optagelsesprocessen til den kommende 7. klasse. Dog kan der opstå den situation, at en elev ønsker at forlade linjen i 8. klasse, hvorefter der vil være en ledig plads. 

Forvaltningen anbefaler, at linjen placeres på Engstrandskolen, da denne skole har den fysiske plads samt de idrætsmæssige faciliteter qua Frihedens Idrætscenter, til at rumme en eliteidrætsudskolingslinje. Den fysiske plads på skolen er vigtig, da skolen på sigt vil få yderligere tre klasser.

Undervisning

Den almindelige faglige undervisning foregår på skolen og opfylder og følger de fælles mål og krav, som Folkeskoleloven foreskriver. På linjen vil der også være et fokus på den skolemæssige understøttelse af eliteidrætseleverne igennem eksempelvis idrætsvalgfag, undervisning i korrekt kost, mulighed for elitecoaching, mental træning, psykologi mm. Timerne til den understøttende undervisning bruges til den elitemæssige og træningsmæssige understøttelse af eleven og ekstra træningstimer.

Eleven modtager undervisning i alle de faglige fag og får en almindelig afgangsprøve, hvilket betyder at eleverne på lige fod med andre, kan søge ind på ungdomsuddannelser.

Derudover kan linjens lærere tilrettelægge skoledagene fleksibelt, når elever i perioder kan være meget væk pga. stævner. Dette er muligt, fordi linjens lærere har kendskab til og forståelse for eliteidræt og derfor tager de nødvendige hensyn og således hjælper eleven med at finde en god balance imellem uddannelse og eliteidrætten. Engstrandskolen ansætter en eliteidrætskoordinator, som er det naturlige omdrejningspunkt for alle aktørerne rundt om eleverne på eliteidrætslinjen, men også for eleverne.

Ekstra træning

Eliteidrætslinjens skema indeholder flere lektioner, som bruges til træning. To gange om ugen i to lektioner, vil eleven have morgentræning. Denne træning kan enten foregå i klubben eller på skolen.  Når den foregår på skolen er det typisk hele klassen, som deltager i træningen eksempelvis i motionscenteret.  

De klubber som har mulighed for at stille en træner til rådighed for deres medlem i eliteklassen, vil gøre dette en gang om ugen.

De klubber som ikke har denne mulighed, kan enten lave aftaler med andre klubber om, at deres eliteidrætselev deltager i den anden klubs morgentræning eller lave aftaler med eleven om, hvordan træningen foregår i motionscenteret sammen med klassen.

Krav til forældre, klubben og eleven

Det er vigtigt, at eleven og forældre har forståelse for, at både den faglige del og den sportslige del skal passes. Derfor vil der blive stillet en række krav til eleven, forældre og elevens klub. Eksempelvis forventes det, at forældre bakker op om deres barns optagelse på linjen og at eleven, på lige fod med sin træning, passer sin skole og henvender sig til koordinatoren, hvis der opstår situationer, som har negativ indflydelse på elevens hverdag. Forældrene skal forvente krav om ekstra forældreinvolvering eksempelvis ved at have tæt kontakt til både skole og klub og fokus på god kost i hjemmet.

Klubberne forventes at deltage i den ugentlige morgentræning, i det omfang de har mulighed for det og at indgå i dialoger med linjens koordinator om elevens træning og udvikling. Der vil være behov for en tæt dialog mellem koordinatorer, lærere og elevens klub om den faglige udvikling.

Derudover er det vigtigt at pointere, at hvis eleven af skadesmæssig eller anden årsag ikke længere kan dyrke sport eller sport på eliteniveau, stadig har ret til at gå på linjen sammen med sine kammerater. Eleven er dog altid velkommen til, qua folkeskoleloven, at lade sig indskrive på sin distriktsskole. Det kan dog ikke garanteres, at eleven kan få plads på sin tidligere skole, hvis denne ikke var distriktsskolen.

Organisering og optagelsesprocedure

Forvaltningen foreslår følgende organisering og optagelsesprocedure.

Der nedsættes et råd, Rådet for Eliteidrætslinjen i Hvidovre Kommune, hvis primære opgave er at vurdere elevernes ansøgninger, give tilsagn og afslag på optagelse. Dernæst vil rådets opgave være at indgå aftaler med idrætsklubber, lave reklamemateriale, behandle eventuelle klager og generelt følge linjens udvikling. Det skal bemærkes, at Børn og Velfærd er i dialog med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, som undersøger, hvilke lovkrav der er gældende ved behandling af eventuelle klager over afslag på optagelse. Børn og Velfærd følger Ministeriets anbefalinger, når de forelægger.

Derudover skal rådet oprette en venteliste, sådan at elever kan søge om optagelse løbede, hvis/når der opstår en ledig plads.

Rådet vil bestå af 5 medlemmer:

  • En skoleleder på Engstrandskolen (formand)
  • Et medlem af Idrætsrådet (næstformand)
  • Koordinatoren (sekretær)
  • Et skolebestyrelsesmedlem fra SKOK (Skole og Kontaktrådet) dog ikke et bestyrelsesmedlem fra Engstrandskolen.
  • En sportschef fra en af Hvidovres klubber

Eleven skal udfylde et ansøgningsskema i samarbejde med sine forældre eller en lærer. I ansøgningen skal følgende fremgå:

  • Eleven beskriver sin motivation og begrundelse for at søge om optagelse og herunder også en beskrivelse af nuværende sportslige niveau og træningsomfang.
  • Elevens nuværende skole skal beskrive elevens faglige niveau og modenhed.
  • Elevens nuværende klub eller specialforbund skal beskrive elevens idrætsmæssige baggrund, udvikling og potentiale.

Denne sendes elektronisk til rådet. Eleven får et skriftligt svar med begrundelse for optagelse eller afslag.

Optagelseskriterier

Først og fremmest skal eleven leve op til forudsætningen om at være eliteidrætsudøver, for at kunne blive optaget på linjen. Foruden at undersøge om eleven er eliteidrætsudøver vil Rådet prioritere de kvalificerede ansøgere i forhold til klassens dynamik. Eksempelvis vil en klasse med 20 drenge fungere mindre hensigtsmæssigt sammenlignet med en klasse, hvor fordelingen af drenge og piger er mere lige. Derudover skal Rådet tage hensyn til, at det kan være hensigtsmæssigt med en målmand eller minimum to fra samme sportsgren i samme klasse.

Foruden ovenstående udvælgelsesprocedure, kan Rådet være nødsaget til at foretage en yderligere prioritering – nemlig om elever fra Hvidovre Kommune, Hvidovre skoler og Hvidovres foreninger prioriteres over elever som ikke har en tilknytning til Hvidovre Kommune.

Derfor bedes Kommunalbestyrelsen drøfte og beslutte, hvilken model og dermed prioritering Rådet skal foretage, når de egnede elever udvælges.

Model 1:

I denne model prioriterer Rådet de elever som opfylder forudsætningerne og som går i skole i Hvidovre Kommune, har bopæl i Hvidovre Kommune eller er tilknyttet en forening eller klub i Hvidovre Kommune.

Model 2:

I denne model skal rådet ikke tage højde for skole, bopæl og foreningstilknytning, men udelukkende se på elevens talent og eliteresultater. 

Begge modeller er lovlige jf. folkeskolen.

Idrætsrådet og Børn og Velfærd anbefaler, at elever som bor, går i skole eller dyrker idræt i Hvidovre Kommune prioriteres.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven § 25 Stk. 4. beskriver: Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige eliteidrætsklasser på 7.-10. klassetrin. Optagelse af elever i disse klasser kan uanset stk. 2 og § 36, stk. 3, ske på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau

Optagelse af elever efter reglerne om frit skolevalg, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 3, skal ske efter objektive kriterier.

Det vil være et lovligt objektivt kriterium, at lade kommunens egne borgere gå forud for borgere fra andre kommuner i forbindelse med optagelse i en eliteidrætsklasse.

Politiske beslutninger og aftaler

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2016, besluttede Kommunalbestyrelsen at afsætte midler til oprettelsen af en eliteidrætslinje.

Økonomiske konsekvenser

Der er i budget 2016 afsat 0,3 mio. kr. til eliteidrætslinjen stigende til 0,69 mio. kr. i 2019, når linjen er fuldt udbygget.

Derudover kan etableringen af eliteidrætslinjen have betydning for de øvrige skoler, såfremt flere elever end i dag vil forlade skolen til fordel for eliteidrætsskole. Jf. budgettildelingsmodellen mister skolerne ca. 34.00 kr. pr. elev samt de eventuelle socioøkonomiske tillæg denne elev måtte udløse (0-43.000 kr.).

Den skole, hvor eliteidrætslinjen placeres vil ligeledes modtage ca. 34.000 kr. pr. elev samt eventuelle socioøkonomiske tillæg.


8. Aldersudvidelse af SFO2 på Præstemosen

Beslutningstema

Skolebestyrelsen på Præstemoseskolen har ansøgt Kommunalbestyrelsen om en aldersudvidelse af deres SFO2, så den også kommer til at omfatte 6. klasse. En aldersudvidelse af SFO2 er en nyskabelse i forhold til den nuværende SFO- og klubstruktur.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte ansøgningen fra Præstemoseskolens skolebestyrelse
  2. at tage stilling til, hvilket af de skitserede scenarier der skal arbejdes videre med.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 07-01-2016

Ad 1. Anbefales drøftet.

Ad 2. Udvalget anbefaler at der arbejdes videre med scenarie 1.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har modtaget en ansøgning fra skolebestyrelsen på Præstemoseskolen vedrørende en udvidelse af klubdelen af deres SFO2, så den nu kommer til at omfatte børn fra 6. klasse. Skolens SFO2 har i dag elever fra 4.-5. klasse, og der er ca. 100 medlemmer.

Når eleverne starter i 6. klasse, er det hensigten, at de skal søge videre til andre klubber, herunder Femagervejens Klub og Byggeren. Det er dog skolebestyrelsens erfaring, at mange elever stopper igen, kort efter de er startet i det nye klubtilbud. Konsekvensen heraf er, at mange 6. klasses elever i Hvidovre Nord tager direkte hjem efter skoletid i stedet for at tage i klub. Skolebestyrelsen ansøger derfor om, at SFO2 nu udvides til også at omfatte 6. klasse.

Det anføres i ansøgningen fra Præstemoseskolen, at der er plads til flere børn i deres SFO2. Det er ligeledes forvaltningens vurdering, at SFO2 på Præstemosen som udgangspunkt har plads til flere medlemmer, end den normeringsmæssigt er budgetlagt til. Begrænsningen er sket under hensyntagen til optaget af fritidsklubmedlemmer i de øvrige klubber i området og af hensyn til sammenhængen med den øvrige SFO.

Klubstruktur i Hvidovre Kommune

I Hvidovre Kommune er der i dag tre klubtyper:

  • Klubafsnit/SFO2: 4.-5. klasse i forbindelse med SFO’erne på Præstemosen og Gungehus (fritidsklub)
  • Byggelegepladser: 4.-8. klasse, Regnbuen og Byggeren (fritids- og juniorklub)
  • Øvrige klubber/SFO: 4. kl. - 18 år, Femagervejens Fritidscenter, Køgevejens Ungdomshus, Danalund Ungdomshus, Bredalsparkens Fritidscenter og SFO2-3 på Frydenhøj (fritids-, junior- og ungdomsklub).

En udvidelse af Præstemoseskolens SFO2, så den kommer til også at omfatte 6. klasse, vil derfor skabe en ny klubtype, der består af en toårig fritidsklub samt en kun etårig juniorklub.

Fordele

  • En udvidelse med 6. klasse betyder, at de medlemmer, der pt. er indskrevet i SFO2 på Præstemosen, kan fortsætte i samme institution med kendte voksne
  • Der kan skabes en større sammenhæng mellem undervisning og fritidstilbud for de medlemmer, der går på SFO2 på Præstemosen, hvis skolefunktionerne flyttes fra Byggeren, som i dag har skolefunktionen i 6. klasse på Præstemoseskolen.

Ulemper

  • En udvidelse vil betyde, at langt størstedelen af de børn fra Præstemosen, der vælger at gå i klub på enten på Femagervejens Fritidscenter eller Byggeren efter 5. klasse, forbliver på Præstemosen og aldrig kommer videre til et andet klubtilbud efter 6. klasse 
  • SFO-Præstemosen har løbende arbejdet med at sikre den bedst mulige overgang fra deres klubafsnit til de øvrige klubber i området. Dette betyder, at Femagervejens Fritidscenter årligt modtager ca. 40 børn fra SFO-Præstemosen ved overgang til juniorklub.
  • Af de nuværende ca. 60 juniorklubmedlemmer på Femagervejens Fritidscenter, kommer de ca. 40 fra Præstemosen. En forlængelse af klubalderen på Præstemosen vil derfor have stor betydning for specielt Femagervejens Fritidscenter. Dette gælder såvel i forhold til økonomi som personale, og dermed også i forhold til at kunne opretholde et attraktivt klubtilbud for børn og unge generelt. Et tab af 40 medlemmer vil koste ca. 570.000 kr. årligt for Femagervejens Fritidscenter og dermed en lavere personalenormering
  • Femagervejens Fritidscenter er i dag selvejende, men bor til leje i en kommunal bygning. Femagervejens Fritidscenter forventes at komme ud af 2015 med et underskud på ca. 500.000 kr. Dette vil selv med den nuværende klubstruktur og økonomi være svært at afvikle over to år. En strukturændring, der betyder en reduktion i medlemstallet og økonomien, vil gøre dette væsentligt sværere
  • Byggeren vil blive påvirket af et faldende medlemstal samt på skolefunktionen og dermed på stillingsstrukturen
  • En ændring af klubstrukturen vil kunne danne præcedens i forhold til ”klubdelen” på SFO Gungehus, der i dag også kun rummer 4.-5. klasse i deres SFO2
  • Der skabes en helt ny type klubtilbud, som ikke nødvendigvis dækker hele behovet, da en stor del af de børn, der i dag går i juniorklub og 6. klasse, vil ønske at fortsætte i 7. klasse. Det vil derfor kunne være nødvendigt at forlænge klubdelen på Præstemosen til min. 8. klasse, svarende til de nuværende byggelegepladser, hvis behovet for mange af de unge skal dækkes.

Mulige scenarier

I forbindelse med overgangen til SFO blev det besluttet, at klubberne skulle forblive selvstændige organisationer. Begrundelsen herfor var, at klubstrukturen som udgangspunkt ikke passede sammen med skolerne, og fordi 4 ud af 7 klubber var selvejende. Denne struktur har vist sig at give en række udfordringer. Der kan derfor være behov for, at der skabes en større sammenhæng mellem skole og klub. Med de gode erfaringer fra Frydenhøjskolen, hvor klub og skole er én og samme organisation, bør det overvejes, om der kunne skabes en lignende situation i Hvidovre Nord.

En eventuel strukturændring på SFO-Præstemosen bør derfor ses i en større sammenhæng med de øvrige klubber, SFO’er og skoler i Hvidovre Nord.

En ny struktur kunne være, at de to klubber, Byggeren og Femagervejens Fritidscenter, indgår som en del af SFO’en på hver deres skole. Derved kan der opbygges en mere enstrenget struktur, som det kendes fra fx SFO-Frydenhøj, hvilket kunne være med til at sikre bedre sammenhæng i børn og unges institutionsliv samt i pædagogernes arbejde i skolen.

Dette forudsætter dog, at Femagervejens Fritidscenter gøres kommunal.

Vælges dette, skal der laves en proces i forhold til fordelingen af klubberne.

På baggrund af ovenstående kan der som udgangspunkt opstilles min. 3 scenarier:

  1. At der ikke foretages ændringer i den samlede struktur i Hvidovre Nord, men at forvaltningen laver en analyse af området
  2. At SFO-Præstemosens tilbud udvides med 6. klasse
  3. Femagervejens Fritidscenter kommunaliseres, og de to klubber sammenlægges med skolerne som en del af deres SFO.

Det vil også være muligt kun at gøre Byggeren til en del af SFO-Præstemosen og lade Femagervej forblive selvejende klub. Dette vil imidlertid gøre det endnu vanskeligere at drive klub på Femagervej.

Retsgrundlag

Klubber drives efter dagtilbudslovens § 4 og § 65. 

SFO drives efter folkeskolelovens § 3, stk. 7.

Politiske beslutninger og aftaler

Den nuværende klubstruktur i Hvidovre Kommune bygger på, at alle børn udmeldes af SFO efter 3. klasse.

Det er en kommunalpolitisk vedtagelse, at klubberne er opdelt i fritids- og juniorklub, og at juniorklub går til 8. klasse.

Institutionerne er budgetlagt efter de to forskellige klubtyper.

Økonomiske konsekvenser

En udvidelse med 6. klasse på Præstemosens SFO vil betyde, at Femagervejens Fritidscenter vil miste 40 medlemmer svarende til en reduktion af rammen med 570.000 kr. årligt. Disse midler vil i stedet tilgå Præstemosens SFO.

Såfremt dette iværksættes allerede pr. 1. maj 2016, vil Femagervejens ramme ikke kunne reduceres (kontrakt), mens en forøgelse med 40 i Præstemosens SFO vil medføre en merudgift på 380.000 kr. Finansieringen heraf vil enten være, at denne økonomi findes inden for det samlede skoleområde eller at SFO-Præstemosen skal løse opgaven inden for den allerede udmeldte ramme.

En sammenlægning mellem en af klubberne i Hvidovre Nord og SFO-Præstemosen vil give en nettobesparelse på ca. 150.000 kr. på grund af besparelserne på grundbeløbet.

Personalemæssige konsekvenser

Som udgangspunkt har en ændring samlet set ingen personalemæssige konsekvenser, men for Femagervejens Fritidscenter vil en reduktion på ca. 570.000 kr. betyde en reduktion svarende til ca. 1,5 stilling alene på klubdelen. Dertil kommer en eventuel reduktion på skolefunktioner.

Omvendt vil Præstemosen skulle have tilført en lignende ressource.

En eventuel sammenlægning mellem SFO-Præstemosen og en af de to klubber vil betyde en reduktion på ca. 0,4 stilling grundet reduktionen i det samlede grundbeløb.

Bilag

  1. Bilag 1 - Ansøgning om udvidelse af SFO2 (pdf)
  2. Bilag 2 - Henvendelse fra Byggeren og Femagervej (pdf)

9. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 07-01-2016

Annette Møller Sjøbeck (V) orienterede om positive tilkendegivelser vedr. ændringerne på SFO på Risbjergskolen.


10. Valg af leverandør til skolemad på Hvidovres folkeskoler

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 07-01-2016

Gruppe A og O stemte for at udsætte punktet til næste udvalgsmøde.

Liste H og Gruppe V stemte imod udsættelse af punktet.

Punktet blev udsat.