Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 4. december 2018

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 4. december 2018
Mødetidspunkt: Kl. 15:30
Mødested: Klub Hvid

Medlemmer

  • Anders Liltorp (A)
  • Benthe Viola Holm (A)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Charlotte Munch (V)
  • Niels Ulsing (F)

Bemærkninger

Mødet indledes med en rundvisning kl. 15:30 Benthe Viola Holm deltog fra kl. 15:45 under mødets punkt 2

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 04-12-2018

Godkendt.


2. Meddelelser

Sagsfremstilling

  • Orientering om svar sendt til borger
  • Opfølgning på Jobcamp
  • Orientering om KKR temamøde på det specialiserede socialområde

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 04-12-2018

Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsformanden spurgte til processen omkring etablering af boliger på Parallelvej

 

Direktøren orienterede om

  • processen omkring et kommunalt rusmiddelcenter.
  • spørgsmål stillet i spørgetiden i Kommunalbestyrelsen

 

Arbejdsmarkedschefen orienterede om fraværsprocenten på sprogundervisning for flygtninge og familiesammenførte i Hvidovre, samt forslag til finansloven på integrationsområdet.

 

Orientering om KKR temamøde, opfølgning på JobCamp og orientering om svar til borgere udsættes til næste møde.

 

Bilag

  1. Opfølgning fra Jobcamp - Udvalget på jobcamp (pdf)

3. Katalog over kvalitetsstandarder i Center for Handicap og Psykiatri

Beslutningstema

Center for Handicap og Psykiatri har udarbejdet sagsfremstillingen.

 

Kataloget over kvalitetsstandarder på det specialiserede voksenområde forelægges Social- og Arbejdsmarkedsudvalget til godkendelse.

 

Sagen har været sendt i høring hos Handicaprådet. Notat om handicaprådets høringssvar vil foreligge til udvalgets møde og fremsendes efterfølgende til Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens behandling.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende kataloget over kvalitetsstandarder på det specialiserede voksenområde

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-04-2018

Sagen udsættes, så punktet kan suppleres med yderligere oplysninger.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 06-11-2018

Udvalget besluttede, at punktet sendes i høring i Handicaprådet og behandles på førstkommende udvalgsmøde.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 04-12-2018

Anbefales godkendt. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Supplerende sagsfremstilling

Center for Handicap og Psykiatri har udarbejdet et katalog over kvalitetsstandarder på det

specialiserede voksenområde. Kataloget blev forelagt Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25.04.18, hvor udvalget besluttede at udskyde sagen. Årsagen hertil var, at det forklæde, som Center for Handicap og Psykiatri havde udarbejdet til Handicaprådets høringssag ikke var blevet fremsendt til SAU.

 

Center for Handicap og Psykiatri har siden da foretaget nogle ændringer af praksis, dels som følge af ny ledelse og dels som følge af opstart af et nyt tilbud. Disse ændringer har medført justeringer i to kvalitetsstandarder. Det omhandler følgende:

 

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte jf. Servicelovens § 85

Center for Handicap og Psykiatri har åbnet et nyt tilbud, Broen. Der er i kvalitetsstandarden indført et afsnit om dette tilbud. Tilføjelsen er markeret med gult.

 

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling jf. Servicelovens § 101 og Sundhedslovens § 141 Der er kommet en ny ledelse af Voksenrådgivningen samt en ny rusmiddelkonsulent, hvilket har bidraget til nogle justeringer af rusmiddelområdet. I kvalitetsstandarden er der tilføjet følgende:

-         Lovgrundlaget for anonym ambulant behandling

-         Afsnit om borgere med dobbeltdiagnoser

-         Kategorisering af fire behandlingstyper

-         Uddybning af procedure ved henvendelse til rusmiddelkonsulenter eller de behandlingstilbud, som Hvidovre kommune har indgået samarbejdsaftaler med

Alle disse tilføjelser er markeret med gult

 

Der er udgået følgende:

-         Afsnit om åben rådgivning. Dette tilbud er lukket, da det ikke blev brugt.

Dette afsnit er markeret med rødt.

 

 

Sagsfremstilling

Center for Handicap og Psykiatri har udarbejdet et katalog over kvalitetsstandarder på det specialiserede voksenområde. Kvalitetsstandarderne har ikke hidtil været samlet i ét katalog, men dette gøres nu for at skabe overskuelighed og gennemsigtighed over kommunens serviceniveau for både borgere, medarbejdere, ledere/chefer og politikere.

 

Størstedelen af kvalitetsstandarderne er reviderede udgaver af tidligere vedtagne kvalitetsstandarder (vedtaget i 2014-2016). Der er dog ikke tale om revisioner, der påvirker eller ændrer de tidligere vedtagne serviceniveauer. Der er derimod primært tale om indarbejdelse af ny lovgivning på de forskellige typer støtte.

 

Kvalitetsstandarden for beskyttet beskæftigelse (§ 103) og kvalitetsstandarden for aktivitets- og samværstilbud (§ 104) er de eneste nye kvalitetsstandarder.

 

Kataloget over kvalitetsstandarder vil fremadrettet blive revideret og forelagt til politisk godkendelse én gang årligt.

 

I kataloget indgår kvalitetsstandarder for følgende typer støtte:

 

  • Servicelovens § 85, Socialpædagogisk støtte:

Socialpædagogisk støtte er hjælp, omsorg eller støtte til udvikling og vedligeholdelse af færdigheder, så borgerne bliver i stand til at leve et så selvstændigt liv som muligt. Støtten ydes sammen med borgeren og kan bl.a. bestå af støtte til praktiske opgaver i hjemmet, støtte til indkøb mv.

 

  • Servicelovens § 96, Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

BPA er et kontant tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af ikke kommunalt ansatte hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse. De borgere, der modtager støtten, har massive og sammensatte hjælpebehov. For at kunne få en BPA skal borgeren kunne varetage rollen som arbejdsleder. Borgeren skal ligeledes kunne varetage opgaven som arbejdsgiver, med mindre vedkommende indgår en aftale med en nærtstående, forening eller privat virksomhed om, at arbejdsgiverrollen varetages af dem.

 

  • Servicelovens § 97, ledsagelse

Ordningen yder individuel ledsagelse til konkrete aktiviteter uden for borgerens hjem, så borgeren får mulighed for at deltage i selvvalgte aktiviteter uden at være afhængig af hjælp fra familie og venner. Ledsagelse kan bl.a. omfatte hjælp til at skubbe en kørestol, komme på toilettet, bilkørsel, tur i biografen eller andre sociale og kulturelle arrangementer.

 

  • Servicelovens § 100, merudgifter

Borgere med funktionsnedsættelse kan få dækket deres merudgifter. Merudgifter er de nødvendige udgifter, som er en direkte konsekvens af borgerens funktionsnedsættelse. Det kan f.eks. være medicin, håndsrækninger, særlige kurser mv.

 

  • Servicelovens § 101 og Sundhedslovens § 141, rusmiddelbehandling

Kommunen skal tilbyde behandling til stofmisbrugere (Servicelovens § 101) og alkoholmisbrugere (Sundhedslovens § 141). Tilbuddene skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelse til kommunen.

 

  • Servicelovens § 103, beskyttet beskæftigelse

Beskyttet beskæftigelse kan bevilliges til borgere, som pga. deres nedsatte funktionsniveau ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

 

  • Servicelovens § 104, aktivitets- og samværstilbud

Aktivitets- og samværstilbud kan bevilliges til borgere, som pga. deres nedsatte funktionsniveau ikke kan opnå beskæftigelse på normale vilkår eller i form af beskyttet beskæftigelse jf. § 103.

 

  • Servicelovens § 107, midlertidige botilbud

Midlertidige botilbud kan bevilliges til borgere, som ikke kan klare sig uden omfattende hjælp og pleje til almindelige daglige funktioner eller som har brug for særlig behandlingsmæssig støtte. Ydelsen skal sikre en boligmæssig ramme, der kan være med til at vedligeholde, udvikle eller afklare borgerens funktioner og mulighed for at flytte i egen bolig.

 

  • Servicelovens § 108 og Almenboligloven § 105/Servicelovens § 85, længerevarende botilbud

Længerevarende botilbud kan bevilliges til borgere, som varigt har behov for omfattende døgnhjælp og støtte til almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg og særlig behandlingsmæssig støtte. Ydelsen sikrer en boligmæssig ramme, som dækker borgerens længerevarende behov.

 

  • Servicelovens § 109, ophold på krisecenter

Kvinder, med eller uden børn, der har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- og samlivsforhold kan få ophold på krisecentre. Ydelsen giver midlertidigt ophold og skal sikre borgerne mod yderligere overlast samt at give støtte til at kunne ændre deres tilværelse.

 

  • Servicelovenes § 110, ophold på herberg/forsorgshjem

Borgere med særlige sociale problemer, som enten ikke har en bolig eller som har en bolig, som de ikke kan fungere i, kan få ophold herberg/forsorgshjem. Der er ofte tale om sociale problematikker såsom misbrug, psykisk sygdom, kriminalitet mv. Disse borgere har behov for aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Retsgrundlag

Servicelovens afsnit 5 om voksne.

Politiske beslutninger og aftaler

Arbejdet med kvalitetsstandarder på det specialiserede voksenområde tager udgangspunkt i ”Ramme og Retning 2016-2020 – strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer” og ”Handleplanen for det specialiserede specialområde”, der begge er forelagt for Social- og Sundhedsudvalget d.7. juni 2016. Derudover tager den udgangspunkt i ”Indsatser målrettet merforbrug i Center for Handicap og Psykiatri”, der blev forelagt for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. februar 2018.

Økonomiske konsekvenser

Det vurderes, at der overordnet ingen økonomiske konsekvenser er for Hvidovre Kommune. Såfremt arbejdet inden for enkelte indsatser medfører mindreforbrug, vil dette generelt bidrage til imødegåelse af eventuelt merforbrug som følge af bl.a. den demografiske udvikling på området.

 

På enkelte områder er der trådt nye bekendtgørelser i kraft, som ændrer de økonomiske beregninger der hidtil er foretaget. Det drejer sig om merudgifter (se sag om nødvendige merudgifter efter § 100 i Lov om Social Service) og ophold på krisecenter og herberg/forsorgshjem. På de øvrige områder er der ingen økonomiske ændringer.

 

Ophold på krisecenter og herberg/forsorgshjem:

D. 13.11.2017 trådte en ny bekendtgørelse i kraft (bekendtgørelse nr. 1244 af 13/11/2017 om egenbetaling for midlertidige boformer efter servicelovens §§ 109 og 110). Denne bekendtgørelse fastsætter en fast døgnpris for ophold på krisecentre og herberg/forsorgshjem, hvilket er tilføjet i den reviderede kvalitetsstandard.

 

Med bekendtgørelsen betaler alle borgere på krisecentre og herberg/forsorgshjem samme døgntakst. Døgntaksten for følgende:

-         Ophold på krisecenter er 84 kr.

-         Ophold på herberg/forsorgshjem er 87 kr.

 

Dette er således en ændring fra den tidligere kvalitetsstandard, hvor egenbetalingen blev fastsat på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte kommune. Denne lovændring har umiddelbart

ikke økonomiske konsekvenser.

Bilag

  1. Handicaprådets høringssvar til Katalog over kvalitetsstandarder i Center for Handicap og Psykiatri (pdf)
  2. Forklæde - revision af kvalitetsstandarder (docx)
  3. Katalog kvalitetsstandarder HAP 2018 (pdf)
  4. Handicaprådets høringssvar om Kvalitetsstandarder i Center for Handicap og Psykiatri. (pdf)
  5. Forklæde til handicaprådets høringssvar vedr. sagen om revision af kvalitetsstandarder i Center for Handicap og Psykiatri (pdf)
  6. Katalog kvalitetsstandarder_tilrettet version 30-11-2018 (pdf)

4. Orientering om danmarkskort over Ankestyrelsens omgørelsesprocenter indenfor det sociale område.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal inden årets udgang orienteres om Børne- og Socialministeriets danmarkskort over Ankestyrelsens omgørelsesprocenter på det sociale område.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Ældre- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

-         at tage orienteringen vedrørende Børne- og Socialministeriets danmarkskort over omgørelsesprocenter i 2017 til efterretning.

Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 21-11-2018

Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 29-11-2018

Anbefales taget til efterretning.

 

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 04-12-2018

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Handicap og Psykiatri, Center for Sundhed og Ældre og Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.

 

Baggrund

Hvert år offentliggør Børne- og Socialministeriet 3 danmarkskort over omgørelsesprocenter inden for socialområdet. Kortene er interaktive og giver bedst mening digitalt.

 

Der er et kort for socialområdet generelt: https://kort.interkort.dk/embed/AXH7U1GGPMBJ29QG761P

Dette kort indeholder alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er kommunal klageadgang. Det vil sige både på børne- og voksenområdet for såvel almen- som handicapområdet.

 

Desuden er der ét kort specifikt for børnehandicapområdet: https://kort.interkort.dk/embed/9W7419P9EPBY4ATHG2RT

 

Derudover er der ét kort specifikt for voksenhandicapområdet: https://kort.interkort.dk/embed/S6QUN2XZB4UNNQHBVB7R.

 

Afgørelserne på de to sidstnævnte kort er således indeholdt i kortet for socialområdet generelt.

 

Retssikkerhedsloven foreskriver fra 1. juli 2018, at danmarkskortet skal behandles på et kommunalbestyrelsesmøde indenfor samme år, kortet er udgivet. Danmarkskortet var ved udgivelsen i foråret 2018 genstand for debat i pressen, hvorfor tallene kan forekomme bekendte. Fremover vil danmarkskortet blive fremlagt for Kommunalbestyrelsen i forbindelse med udgivelsen.

 

Afgørelsestyper

Der anvendes tre afgørelsestyper, når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenter.

 

-         Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den, der har klaget.

-         Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler oplysninger i en sag, sender Ankestyrelsen den tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder, at myndigheden skal genoptage sagen og afgøre den på ny.

-         Ændring/ophævelse: betyder at afgørelsen er forkert, og at Ankestyrelsen har ophævet kommunens afgørelse.

 

Når en afgørelse hjemvises eller ændres, kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af afgørelser, der bliver omgjort (hjemvist eller ændret/ophævet) ud af alle realitetsbehandlede afgørelser.

 

Kort over socialområdet generelt

Ankestyrelsen har i 2017 afgjort 112 sager på socialområdet i Hvidovre. Heraf blev 62 af kommunens afgørelser stadfæstet, 39 blev hjemvist og 11 afgørelser blev ændret.

 

Dermed omgjorde Ankestyrelsen 45 pct. af de afgørelser som de behandlede fra socialområdet i Hvidovre i 2017. På landsplan var Ankestyrelsens omgørelsesprocent på socialområdet på 38 pct. i 2017.

 

Kort specifikt for børnehandicapområdet

Danmarkskortet for børnehandicapområdet indeholder i alt 20 afgørelser i Hvidovre, som fordeler sig på følgende paragraffer:

-         § 32 Særlige dagtilbud. 1 afgørelse med stadfæstelse

-         § 41 Merudgifter. I alt 10 afgørelser, hvoraf 4 er stadfæstet, 4 er hjemvist og 2 er ændret

-         § 42 Økonomisk kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. I alt 9 afgørelser hvoraf 4 er stadfæstet, 2 er hjemvist og 3 er ændret.

Omgørelsesprocenten er herved 55 pct. En lille smule over landsgennemsnittet, som er på 52 pct.

 

Kort specifikt for voksenhandicapområdet

Danmarkskortet for voksenhandicapområdet indeholder følgende paragraffer:

-         § 95 Kontant tilskud til privat hjælper. I alt 3 afgørelser, hvoraf 1 er stadfæstet og 2 er hjemvist.

-         § 96 Borgerstyret personlig assistance (BPA). I alt 4 afgørelser, hvoraf 3 er stadfæstet og 1 ændret.

-         § 97 Ledsagerordning. I alt 6 afgørelser, hvoraf 1 er stadfæstet og 5 er hjemvist til yderligere behandling.

-         § 100 Merudgifter. I alt 25 afgørelser, hvoraf 15 er stadfæstet, 1 er ændret og 9 er hjemvist til yderligere behandling.

 

For ovenstående paragraffer er omgørelsesprocenten samlet på 47 pct., hvilket er over landsgennemsnittet på 21 pct. Årsagen skal findes i, at man i 2017 ændrede bevillingspraksis for § 97 til færre timer samt implementerede nye kvalitetsstandarder for § 100. Ændringer i serviceniveau som følge af nye kvalitetsstandarder mv. medfører en revurdering af afgørelser, som godt kan føre til en anden ydelse end borgeren tidligere har modtaget. En sådan ændring vil ofte medføre en klage til Ankestyrelsen.

 

Retsgrundlag

Det fremgår af bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område nr. 1064 af 21. august 2018, § 84 a, at Børne- og socialministeren hvert år inden den 1. juli offentliggør et kommuneopdelt danmarkskort over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter serviceloven.

 

Af § 79 b i samme lov fremgår, at danmarkskortet skal behandles af kommunalbestyrelsen inden årets udgang. 

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tog Ankestyrelsens statistik for 2017 til efterretning d. 23. maj 2018, punkt 4.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Høring

Der er ingen høringsforpligtelse, da sagen er til orientering.


5. Godkendelse af Handicappolitik 2018-2022

Beslutningstema

Handicappolitikken 2018-2022 forelægges for Social-og Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen til godkendelse.

 

Handicappolitikken er udarbejdet i samarbejde med borgere med handicap, pårørende, interesseorganisationer, Handicaprådet og kommunens medarbejdere.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende Handicappolitikken 2018-2022

 

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 04-12-2018

Anbefales godkendt. Forslag fra borgermødet er indarbejdet.

 

Sagsfremstilling

Center for Handicap og Psykiatri har udarbejdet sagsfremstillingen.

 

Hvidovre Kommune fik sin første Handicappolitik i 2012. Handicappolitikken har siden da været omdrejningspunkt for kommunens arbejde med borgere med handicap. Handicappolitikken har bl.a. været med til at synliggøre de livsvilkår, som borgere med handicap lever med. Den har desuden været med til at understøtte borgere med handicaps muligheder for at være medborgere, der deltager aktivt i samfundslivet.

 

Handicappolitikken er blevet til i et frugtbart samarbejde mellem kommunens centre, Handicaprådet, borgere og politikere. Der har været afholdt to borgermøder og ligeledes en række møder mellem Handicaprådet og repræsentanter fra kommunens centre. Borgermøderne, som har været velbesøgte, har bidraget til inspiration og kvalificering af temaerne i Handicappolitikken.De markerede afsnit i Handicappolitikken er tilføjelser, som er blevet indsat på baggrund af relevante input fra borgermødet i september 2018.

 

Handicappolitikken er en overordnet ramme og rettesnor for arbejdet med at støtte borgere med handicap i at leve et selvstændigt og aktivt samfundsliv. Handicappolitikken er samtidig et dynamisk og forpligtende samarbejde mellem borgere, medarbejdere og politikere i Hvidovre kommune. Handicappolitikken skal bidrage til, at borgere med handicap kan leve et liv på lige fod med borgere uden handicap. 

 

Handicappolitikken favner borgere med handicap i alle aldre. Den skal, hvor det er muligt omsættes til handlinger, der gør en forskel og giver mening for den enkelte borger med handicap og de pårørende.

 

Handicappolitikken indeholder ni temaer, som er Rehabilitering, Beskæftigelse, Uddannelse og læring, Fysisk tilgængelighed, Bolig, Kultur og fritid, Information og kommunikation, Sundhed og Retssikkerhed. De første syv temaer var også med i Handicappolitikken fra 2012, mens temaerne Sundhed og Retssikkerhed er nye tilføjelser.

 

 

Handicappolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde med Hvidovre Handicapråd.

Retsgrundlag

 

Handicappolitikken bygger på FN’s konvention om handicappedes rettigheder og ligebehandling af mennesker med handicap. Dertil kommer de fire nationale principper for handicappolitik, som er kompensation, sektoransvar, ligebehandling og solidaritet. 

Politiske beslutninger og aftaler

Med Handicappolitikken 2012 blev det besluttet, at der i hver valgperiode skal følges op på opfyldelsen af Handicappolitikkens målsætninger med en afrapportering til det politiske niveau. 

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Høring

Handicaprådet er høringsberettiget.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Miljømæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Bilag

  1. Hvidovre kommunes Handicappolitik 2018-2022 (pdf)

6. Orientering om aftale vedrørende en forenklet beskæftigelsesindsats

Beslutningstema

En bred kreds af folketingets partier indgik den 23. august 2018 en politisk aftale om at reducere omfanget af særregler og centralt formulerede proceskrav på beskæftigelsesområdet, og dermed forenkle kommunernes aktive beskæftigelsesindsats.

 

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om hovedlinjerne i aftaleteksten, der ifølge forligskredsen forventes at lette kommunernes administrative forpligtelser, og dermed frigøre ressourcer i relation til at varetage jobcentrenes borgernære kerneopgaver.

 

Udvalget skal tage orienteringen om en forenklet beskæftigelsesindsats til efterretning.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

  1. at tage orienteringen vedrørende aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats til efterretning.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 04-12-2018

Udsættes til et senere møde

 

Sagsfremstilling

Center for Beskæftigelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har indgået en politisk aftale om at gennemføre en omfattende forenkling af den aktive beskæftigelsespolitiks lovgrundlag. Dette skyldes, at beskæftigelsesområdets lovgivning opfattes som unødigt kompliceret, hvilket er en barriere i relation til at udføre en effektiv samt individuelt afstemt indsats overfor kommunernes ledige. Aftalepartierne er derfor enige om, at beskæftigelseslovens juridiske knopskydninger, ufleksible proceskrav og komplekse særregler på tværs af jobcentrets målgrupper i praksis begrænser de kommunale muligheder for at bedrive en effektiv beskæftigelsesindsats med fokus på at hjælpe ledige i job eller uddannelse.

 

Reformens visioner

Helt overordnet ligger reformen op til at forskyde jobcentrenes fokus fra en regelorienteret overholdelse af proceskrav til et øget blik på selve kerneopgaven med at bringe ledige i uddannelse eller beskæftigelse, hvilket både kan aflæses af kontaktforløbets opblødning og indførelsen af det nye benchmarkingsystem (se afsnit om resultatopfølgning nedenfor). Reformen indebærer således et skifte fra en driftsorientering til en resultatorientering, hvor den enkelte sagsbehandler i højere grad skal omsætte sin faglighed og tænke i afstemte indsatser fremfor fx samtalefrekvens.

 

Aftalen skal således styrke rammerne for at tilrettelægge en målrettet indsats med borgeren i centrum, der i praksis skaber resultater for borgere såvel som virksomheder. I forlængelse heraf forventes den øgede procesfrihed at styrke fokusset på medarbejdernes faglige egenskaber, og fremme det lokalpolitiske ejerskab ift. styringen af kommunernes aktive beskæftigelsesindsats. Begge elementer skal forstås i henhold til reformens ambition om at indsnævre detailreguleringen på beskæftigelsesindsats proces og indholdssiden til fordel for en øget grad af decentral autonomi i relation til udformningen af konkrete indsatser.

 

 

Resultatopfølgning gennem benchmarking

Aftalepartierne er enige om, at de lempede proceskrav skal suppleres med en øget gennemsigtighed hvad angår kommunernes resultater, hvorfor aftalen også indeholder et nyt opfølgningskoncept som fremadrettet skal måle kommunernes indsats. I forlængelse af reformens indlejrede ”sporskifte” skal kommunerne måles på deres resultater snarere end overholdelsen af detailregulerende proceskrav. 

 

Hvor kommunernes indsats i dag vurderes ud fra en sammenligning med andre kommuner, der har beslægtede rammevilkår (den såkaldte klynge), vil de med den nye aftale i højere grad skulle måles ift. sig selv. Konkret vil kommunernes indsats blive fulgt via en benchmarkrapport, som tager udgangspunkt i et objektivt fastsat niveau baseret på andelen af offentligt forsørgede set i relation til den andel kommunen – på baggrund af sine specifikke rammevilkår - forventes at have. De eksisterende klynger afskaffes derfor.

 

Skærpet tilsyn

Kommuner, der har en højere andel på offentlig forsørgelse end forventet, og som ikke lever op til kontaktforløbets minimumskrav, kan potentielt blive omfattet af et skærpet tilsyn. I så fald skal kommunen udarbejde en genopretningsplan og redegøre for sin situation. Kommunen skal endvidere gennemgå en udvidet revision bestående i en stikprøvegennemgang af 15 pct. af passivsagerne på de relevante områder. Gennemgangen skal bruges til at vurdere omfanget af - og årsagerne til - kommunens udfordringer og høje koncentration af passive borgere.

 

Genopretningsperiode

Såfremt der ikke kan identificeres et fremskridt indenfor 9 måneder efter iværksættelsen af det skærpede tilsyn, kan kommunen blive underlagt et obligatorisk besøg af en taskforce fra STAR. Tarskforcen skal med afsæt i revisionens resultater og kommunens genopretningsplan yde faglig bistand.

 

Kommunen sættes under administration

Kommuner, der vedbliver med at have mange passive borgere, og som ikke formår at genoprette den aktive indsats, kan i sidste ende blive sat under administration. Dette indebærer, at kommunen skal leve op til en procesreguleret minimumsindsats og finansiere en revision af samtlige passive sager.

 

Ikrafttrædelse

Den nye lov træder i kraft den 1. juli 2019. Enkelte elementer, især de nye digitale løsninger, vil imidlertid først blive implementeret på et senere tidspunkt. Såfremt der udskrives folketingsvalg inden reformen er vedtaget, kan ikrafttrædelsesdatoen ændre sig.  

 

Aftalens konkrete indhold

Helt overordnet bygger aftalen på fire grundelementer:

 

-         Færre og mere enkle proceskrav

-         Ens regler på tværs af målgrupper

-         Flere digitale løsninger

-         Fokus på kommunernes resultater gennem benchmarking

 

Færre og mere enkle proceskrav

 

Selvom målgrupperne i beskæftigelsesloven bibeholdes, vil kontaktforløbet (kravet om samtaler) i udgangspunktet blive harmoniseret på tværs af de forskellige målgrupper. Der stilles med aftalen krav om fire samtaler i jobcentret de første seks måneder. I forlængelse heraf forenkles formkravene til samtalens indhold, hvorfor det i højere grad bliver op til den enkelte sagsbehandler og borger at fastlægge samtalernes indhold.

 

Derudover er der bl.a. aftalt følgende initiativer:

 

–        Kun krav om én aktivering indenfor de første seks måneder for dagpenge- og

kontanthjælpsmodtagere. Derefter sker aktiveringen efter behov.

–        Registreringskravene til de ledige lempes, idet reglen om, at ledige mindst hver

syvende dag skal gå på Jobnet for at tjekke jobforslag afskaffes.

–        Udvidelse af reglen for mindre intensiv indsats til alle relevante

målgrupper, så alle ledige kan fritages fra pligten til at møde personligt til

samtaler og deltage i tilbud, hvis de inden for 6 uger skal i fuldtidsjob,

fleksjob, på barsel eller overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension.

–        Mentor vil ikke længere fremgå som tilbud i LAB-loven, men mulighederne

for at bruge mentorer er uændrede. Det betyder bl.a., at der ikke vil være

krav til ret-pligtmentor for borgere, som ikke kan deltage i andre tilbud.

 

Forsøgsordning med a-kasserne

Af aftalen fremgår det, at der iværksættes en forsøgsordning med større ansvar til a-kasserne. Ordningen indebærer, at udvalgte a-kasser i en 4-årig periode tildeles ansvaret for dagspengemodtageres kontaktforløb i opsigelsesperioden og de første tre måneder af ledighedsforløbet. A-kasserne skal som minimum afholde:

 

– En CV-samtale,

– Rådighedssamtaler,

– En fællessamtale med jobcenteret (a-kasse indkalder)

 

Ledige med risiko for langtidsledighed indgår ikke i forsøgsordningen, men overgår derimod til kontaktforløb i jobcentrene med henblik på at igangsætte en tidlig indsats.

 

Ens regler om indsatsen på tværs af målgrupper

Elementerne i de nye regler på tværs af målgrupper kan overordnet sammenfattes i følgende punkter:

 

–        Varighedsbegrænsningerne i de virksomhedsrettede tilbud forenkles, så

der kun sondres mellem én varighedsbegrænsning, der gælder for

borgere tæt på arbejdsmarkedet, og én for borgere længere fra

arbejdsmarkedet. For løntilskud vil udgangspunktet være 6 mdr. dog kun

4 mdr. hos offentlige arbejdsgivere for de borgere tættest på

arbejdsmarkedet. For virksomhedspraktik vil det være hhv. 4 og 13 uger.

–        Der gives mulighed for at fortsætte i løntilskud ved målgruppeskift.

–        Virksomhedspraktikkens formål præciseres, således at praktikken skal

have et klart jobsigte. Udsatte får mulighed for at få virksomhedspraktik på

seneste ansættelsessted.

–        Varighedsbegrænsningen for vejledning og opkvalificering for

dagpengemodtagere og ledige selvforsørgende fjernes.

–        Jobrotationsordningen udvides til flere målgrupper.

–        Bedre mulighed for at give uddannelse som tilbud til de ikke forsikrede

målgrupper.

–        Forenkling af voksenlærlingeordningen - dog stadig to satser.

 

 

Flere digitale løsninger

Af aftalen fremgår det, at der iværksættes en for-analyse af ”det virtuelle jobcenter” med henblik på at undersøge mulighederne for én digital kontakt i beskæftigelsesindsatsen, datadrevet beslutningsunderstøttelse og en åben platform for deling af data.

 

Aftalen indeholder derudover følgende digitale initiativer:

 

–        En forenkling og automatisering af opgørelsen af ordinært ansatte.

–        Alle skal have et CV på Jobnet, og obligatorisk selvbooking af samtaler udvides til

flere målgrupper.

–        Alle, der modtager en indsats fra jobcentret, skal bruge Min Plan på

Jobnet (med undtagelse af borgere fritaget fra digital post og borgere

undtaget efter en konkret vurdering).

–        Det digitale ansøgningssystem for virksomheder, VITAS, udvides til flere

områder (fx fleksjob, jobrotation mv.).

 

Gennemskrivning af lovgivningen
Aftalen indebærer, at der udarbejdes en helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats.

Retsgrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats nr. 1342 af 21. november 2016

Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats august 2018, Beskæftigelsesministeriet

Politiske beslutninger og aftaler

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 23. august 2018 en politisk aftale om en forenkling af det juridiske grundlag for den aktive beskæftigelsespolitik. Den nye aftale træder i kraft fra den 1.juli 2019. Såfremt der udskrives folketingsvalg inden reformens endelige vedtagelse, kan det have konsekvenser for reformens ikrafttrædelse.

Økonomiske konsekvenser

Reformen forventes at flytte ressourcer fra tunge administrative arbejdsopgaver til en mere borgernær og aktiv beskæftigelsesindsats. Reformen indgår i effektiviseringsprogrammet, og forventes i samspil med en række øvrige tiltag på andre områder at frigøre 0,5 mia. kr. på landsplan fra tunge bureaukratiske arbejdsgange til den mere aktive indsats overfor borgerne.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.


7. Godkendelse af bevilling - for pulje til projekt sparringspartnere fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Beslutningstema

Center for Beskæftigelse har ansøgt om og fået bevilliget midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til kompetenceudvikling af jobkonsulent under projekt sparringspartnere.

Indtægts- og udgiftsbevillingen skal godkendes.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings bevilling af puljemidler til projekt Sparringspartnere
  2. at godkende, at der gives henholdsvis indtægts- og udgiftsbevilling på 111.000 kr. i 2018.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 04-12-2018

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Beskæftigelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Center for Beskæftigelse har ansøgt om midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) pulje: Kompetenceudvikling for jobkonsulenter til brug for projekt sparringspartnere.

 

Formålet med projekt sparringspartnere er, at jobkonsulenter kan få sparring på egen praksis, og at hele team/afdelinger kan arbejde med en fælles forståelse af, hvordan samtaler med borgerne kan blive mere jobrettede.

 

Center for Beskæftigelse har ansøgt om frikøb af medarbejder til at yde kollegial sparring på den jobrettede samtale i efteråret 2018 blandt andre jobkonsulenter ved jobcentre og a-kasser.

 

Jobkonsulenterne, der vælges som sparringspartnere, får som en del af projektet et opkvalificeringsforløb, der skærper deres evner til at yde kollegial sparring. Deltagelse i projektet er dermed en investering, der også kan være med til at løfte samtalekvaliteten og læringskulturen i Center for Beskæftigelse.

STAR har imødekommet ansøgningen og bevilliget 111.000 kr. til brug i projektperioden frem til d. 31. december 2018.

 

Ansøgning, print fra tilskudsportalen og budget- og regnskabsskema er vedlagt som bilag.

 

Det ansøgte beløb er 110.000 kr., men STAR har givet et tilsagn på kr. 111.000. Center for Beskæftigelse er ved at undersøge årsagen til denne difference på 1.000 kr.

Retsgrundlag

Kommunestyrelseslovens § 40, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 2018

Regulativ for økonomistyring Hvidovre Kommune, Bilag 1, pkt. 1. 3.

Bekendtgørelse om administration af tilskud fra puljer under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering nr. 1276 af 31/10/2016, som fastlægger regler for ansøgning om og anvendelse af puljemidler fra styrelsen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

STAR har givet tilsagn om 111.000 kr. Der afsættes en udgifts- og indtægtsbevilling på 111.000 kr. i 2018, og projektet vil dermed være udgiftsneutral for kommunen. Bevillingen dækker over frikøb af projektdeltager til kompetenceudvikling og ved sparringsbesøg på tre jobcentre i Københavnsområdet i perioden august – december 2018.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Personalemæssige konsekvenser

Frikøb af jobkonsulent svarende til ½ årsværk i 6 måneder findes blandt de eksisterende personaleressourcer i Center for Beskæftigelse.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Kompetenceudvikling og løft af samtalekvalitet og læringskultur i Center for Beskæftigelse bidrager til bedre trivsel blandt medarbejderne.

Bilag

  1. Print fra tilskudsportalen - Tilsagn projekt sparringspartnere (pdf)

8. Orientering om bruttoledighed i Hvidovre Kommune (Jul.-Sep. 2018)

Beslutningstema

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om de senest registrerede ledighedstal for Hvidovre Kommune og Region Hovedstaden.

 

Udvalget orienteres om nedenstående nøgletal for at kunne følge med i Hvidovre Kommunes aktuelle ledighed, og sammenligne den med Region Hovedstaden som helhed. På denne baggrund kan Social- og Arbejdsmarkedsudvalget følge effekten af Hvidovre Kommunes beskæftigelsesrettede indsats, og – i henhold til den kommunale styrelsesvedtægt - justere indsatsen såfremt tallene ændrer sig væsentligt.

 

Udvalget skal tage orienteringen vedrørende Hvidovre Kommunes bruttoledighed til efterretning.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

  1. at tage orienteringen vedrørende Hvidovre Kommunes ledighedstal til efterretning.

 

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 04-12-2018

Taget til efterretning

 

Sagsfremstilling

Center for Beskæftigelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Det nationale såvel som kommunale ledighedstal kan opgøres på flere måder, og administrationen har i den forbindelse valgt at orientere Social- og Arbejdsmarkedsudvalget om antallet af bruttoledige i Hvidovre Kommune. Dette skyldes, at bruttoledigheden – ved at inkludere gruppen af aktiverede ledige – giver et overblik over hvor mange arbejdsmarkedsparate personer, der aktuelt står til rådighed for arbejdsmarkedet (se definition af bruttoledighed sidst i dagsordenspunktet).

 

De tre senest registrerede tal for bruttoledigheden i Hvidovre Kommune og Region Hovedstaden som helhed kan aflæses af tabellen nedenfor (fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken):

 

 

Jul. (18)

Aug. (18)

Sep. (18)

Hvidovre

3,2 pct. svarende til 841 personer.

 

3,4 pct. svarende til 883 personer.

3,3 pct. svarende til 866 personer.

Region Hovedstaden

3,7 pct. svarende til 33.067 personer.

 

3,8 pct. svarende til 34.739 personer.

3,8 pct. svarende til 34.393 personer.

Kilde: Danmarks statistik

 

Af tabellen fremgår det, at bruttoledigheden i Hvidovre Kommune var på 3,3 pct. i september 2018, hvorimod den samlede ledighed for Region Hovedstaden var på 3,8 pct. i samme periode. Bruttoledigheden i Hvidovre er således 0,5 pct. lavere end gennemsnittet for hovedstadsområdet, ligesom den – som det fremgår af vedlagte bilag – er den laveste blandt Vestegnens otte kommuner.

 

Se vedlagte bilag ”Bruttoledighed på Vestegnen (Jul.-Sep. 2018).

 

Hvordan opgøres bruttoledigheden?

Bruttoledigheden består både af de registrerede ledige i a-kasserne og jobcentrene (de nettoledige), og de aktiverede dagpenge- og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Bruttoledigheden udgør således summen af de jobparate modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, samt de jobparate aktiverede dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere (herunder personer i løntilskud). Ved at inkludere jobparate personer i aktivering kan den registrerede bruttoledighed give et overblik over, hvor mange arbejdsmarkedsparate personer, der er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Retsgrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen nr. 1482 af 23. december 2014, § 3.

Politiske beslutninger og aftaler

På udvalgsmødet den 20. september 2017 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget, at ledighedstallene fremadrettet skulle udgøre et fast punkt på dagsordenen til udvalgets møder.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Bruttoledighed på Vestegnen (Jul.-Sep. 2018). (pdf)

9. Eventuelt

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 04-12-2018

Charlotte Munch spurgte til

 

  • om det var muligt at afholde temadage, hvor større emner kunne drøftes?
  • om kommunen kontakter forældre til børn, som får stillet en diagnose f.eks. en psykiatrisk diagnose?

 

Anders Liltorp spurgte til, hvordan man kan undgå, at borgerne skal fortælle deres historie igen, når de får en ny sagsbehandler?

 

Niels Ulsing spurgte om artikler fra Ankestyrelsen bliver gennemgået på teammøder?