Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25. april 2018

Mødefakta

Dato: Onsdag den 25. april 2018
Mødetidspunkt: Kl. 15:30
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Anders Liltorp (A)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Charlotte Munch (V)
  • Niels Ulsing (F)

Fraværende med afbud

  • Benthe Viola Holm (A)

Bemærkninger

Lars Gundelack Jensen deltog for Benthe Viola Holm. Niels Ulsing deltog fra kl. 16.06 under punkt 4.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-04-2018

Godkendt.


2. Meddelelser

Indstilling

Orientering om JobCamp 2018

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-04-2018

Arbejdsmarkedschefen orienterede om:

  • Pensionsnævnets sammensætning.
  • Pressemeddelelse om flygtninge i arbejde, Hvidovre Kommune ligger 3. bedst i landet.
  • En fælleshenvendelse til Beskæftigelsesministeren fra Borgmesteren og Beskæftigelsesborgmesteren i Københavns Kommune vedrørende projektet ”Flere skal med”.
  • To borgerhenvendelser.
  • Næste udvalgsmøde den 23. maj 2018 begynder kl. 15:00.

Direktøren orienterede om status på bofællesskaber.


3. Katalog over kvalitetsstandarder i Center for Handicap og Psykiatri

Beslutningstema

Center for Handicap og Psykiatri har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kataloget over kvalitetsstandarder på det specialiserede voksenområde forelægges Social- og Arbejdsmarkedsudvalget til godkendelse.

Sagen har været sendt i høring hos Handicaprådet. Notat om handicaprådets høringssvar vil foreligge til udvalgets møde og fremsendes efterfølgende til Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens behandling.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende kataloget over kvalitetsstandarder på det specialiserede voksenområde

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-04-2018

Sagen udsættes, så punktet kan suppleres med yderligere oplysninger.

Sagsfremstilling

Center for Handicap og Psykiatri har udarbejdet et katalog over kvalitetsstandarder på det specialiserede voksenområde. Kvalitetsstandarderne har ikke hidtil været samlet i ét katalog, men dette gøres nu for at skabe overskuelighed og gennemsigtighed over kommunens serviceniveau for både borgere, medarbejdere, ledere/chefer og politikere.

Størstedelen af kvalitetsstandarderne er reviderede udgaver af tidligere vedtagne kvalitetsstandarder (vedtaget i 2014-2016). Der er dog ikke tale om revisioner, der påvirker eller ændrer de tidligere vedtagne serviceniveauer. Der er derimod primært tale om indarbejdelse af ny lovgivning på de forskellige typer støtte.

Kvalitetsstandarden for beskyttet beskæftigelse (§ 103) og kvalitetsstandarden for aktivitets- og samværstilbud (§ 104) er de eneste nye kvalitetsstandarder.

Kataloget over kvalitetsstandarder vil fremadrettet blive revideret og forelagt til politisk godkendelse én gang årligt.

I kataloget indgår kvalitetsstandarder for følgende typer støtte:

  • Servicelovens § 85, Socialpædagogisk støtte:

Socialpædagogisk støtte er hjælp, omsorg eller støtte til udvikling og vedligeholdelse af færdigheder, så borgerne bliver i stand til at leve et så selvstændigt liv som muligt. Støtten ydes sammen med borgeren og kan bl.a. bestå af støtte til praktiske opgaver i hjemmet, støtte til indkøb mv.

  • Servicelovens § 96, Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

BPA er et kontant tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af ikke kommunalt ansatte hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse. De borgere, der modtager støtten, har massive og sammensatte hjælpebehov. For at kunne få en BPA skal borgeren kunne varetage rollen som arbejdsleder. Borgeren skal ligeledes kunne varetage opgaven som arbejdsgiver, med mindre vedkommende indgår en aftale med en nærtstående, forening eller privat virksomhed om, at arbejdsgiverrollen varetages af dem.

  • Servicelovens § 97, ledsagelse

Ordningen yder individuel ledsagelse til konkrete aktiviteter uden for borgerens hjem, så borgeren får mulighed for at deltage i selvvalgte aktiviteter uden at være afhængig af hjælp fra familie og venner. Ledsagelse kan bl.a. omfatte hjælp til at skubbe en kørestol, komme på toilettet, bilkørsel, tur i biografen eller andre sociale og kulturelle arrangementer.

  • Servicelovens § 100, merudgifter

Borgere med funktionsnedsættelse kan få dækket deres merudgifter. Merudgifter er de nødvendige udgifter, som er en direkte konsekvens af borgerens funktionsnedsættelse. Det kan f.eks. være medicin, håndsrækninger, særlige kurser mv.

  • Servicelovens § 101 og Sundhedslovens § 141, rusmiddelbehandling

Kommunen skal tilbyde behandling til stofmisbrugere (Servicelovens § 101) og alkoholmisbrugere (Sundhedslovens § 141). Tilbuddene skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelse til kommunen.

  • Servicelovens § 103, beskyttet beskæftigelse

Beskyttet beskæftigelse kan bevilliges til borgere, som pga. deres nedsatte funktionsniveau ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

  • Servicelovens § 104, aktivitets- og samværstilbud

Aktivitets- og samværstilbud kan bevilliges til borgere, som pga. deres nedsatte funktionsniveau ikke kan opnå beskæftigelse på normale vilkår eller i form af beskyttet beskæftigelse jf. § 103.

  • Servicelovens § 107, midlertidige botilbud

Midlertidige botilbud kan bevilliges til borgere, som ikke kan klare sig uden omfattende hjælp og pleje til almindelige daglige funktioner eller som har brug for særlig behandlingsmæssig støtte. Ydelsen skal sikre en boligmæssig ramme, der kan være med til at vedligeholde, udvikle eller afklare borgerens funktioner og mulighed for at flytte i egen bolig.

  • Servicelovens § 108 og Almenboligloven § 105/Servicelovens § 85, længerevarende botilbud

Længerevarende botilbud kan bevilliges til borgere, som varigt har behov for omfattende døgnhjælp og støtte til almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg og særlig behandlingsmæssig støtte. Ydelsen sikrer en boligmæssig ramme, som dækker borgerens længerevarende behov.

  • Servicelovens § 109, ophold på krisecenter

Kvinder, med eller uden børn, der har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- og samlivsforhold kan få ophold på krisecentre. Ydelsen giver midlertidigt ophold og skal sikre borgerne mod yderligere overlast samt at give støtte til at kunne ændre deres tilværelse.

  • Servicelovenes § 110, ophold på herberg/forsorgshjem

Borgere med særlige sociale problemer, som enten ikke har en bolig eller som har en bolig, som de ikke kan fungere i, kan få ophold herberg/forsorgshjem. Der er ofte tale om sociale problematikker såsom misbrug, psykisk sygdom, kriminalitet mv. Disse borgere har behov for aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Retsgrundlag

Servicelovens afsnit 5 om voksne.

Politiske beslutninger og aftaler

Arbejdet med kvalitetsstandarder på det specialiserede voksenområde tager udgangspunkt i ”Ramme og Retning 2016-2020 – strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer” og ”Handleplanen for det specialiserede specialområde”, der begge er forelagt for Social- og Sundhedsudvalget d.7. juni 2016. Derudover tager den udgangspunkt i ”Indsatser målrettet merforbrug i Center for Handicap og Psykiatri”, der blev forelagt for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. februar 2018.

Økonomiske konsekvenser

Det vurderes, at der overordnet ingen økonomiske konsekvenser er for Hvidovre Kommune. Såfremt arbejdet inden for enkelte indsatser medfører mindreforbrug, vil dette generelt bidrage til at udligne det forventede merforbrug på området.

På enkelte områder er der trådt nye bekendtgørelser i kraft, som ændrer de økonomiske beregninger der hidtil er foretaget. Det drejer sig om merudgifter (se sag om nødvendige merudgifter efter § 100 i Lov om Social Service)og ophold på krisecenter og herberg/forsorgshjem. På de øvrige områder er der ingen økonomiske ændringer.

Ophold på krisecenter og herberg/forsorgshjem:

D. 13.11.2017 trådte en ny bekendtgørelse i kraft (bekendtgørelse nr. 1244 af 13/11/2017 om egenbetaling for midlertidige boformer efter servicelovens §§ 109 og 110). Denne bekendtgørelse fastsætter en fast døgnpris for ophold på krisecentre og herberg/forsorgshjem, hvilket er tilføjet i den reviderede kvalitetsstandard.

Med bekendtgørelsen betaler alle borgere på krisecentre og herberg/forsorgshjem samme døgntakst. Døgntaksten for følgende:

-Ophold på krisecenter er 84 kr.

-Ophold på herberg/forsorgshjem er 87 kr.

Dette er således en ændring fra den tidligere kvalitetsstandard, hvor egenbetalingen blev fastsat på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte kommune. Denne lovændring har umiddelbart

ikke økonomiske konsekvenser.

Bilag

  1. Handicaprådets høringssvar til Katalog over kvalitetsstandarder i Center for Handicap og Psykiatri (pdf)
  2. Katalog over kvalitetsstandarder (pdf)

4. Nødvendige merudgifter efter §100 i Lov om Social Service

Beslutningstema

Center for Handicap og Psykiatri har udarbejdet sagsfremstillingen.

Ændringer i Servicelovens §100 medfører, at udmålingssystemet for hjælp til dækning af nødvendige merudgifter forenkles og kommunen skal lave en ny beregning for alle borgere, som ydes støtte til nødvendige merudgifter inden den 1. januar 2019

Som følge af lovændringen vil der ske ændringer i det beløb, som den enkelte borger ydes. Nogle borgeres beløb vil blive reguleret op andres ned. For nogle borgere vil konsekvensen være, at de fremadrettet skal dokumentere alle merudgifter.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres i sagsfremstillingen om lovændringen og om den betydning administrationen forventer den får for ressourceforbrug og økonomi.

Sagen har været sendt i høring hos Handicaprådet. Notat om handicaprådets høringssvar vil foreligge til udvalgets møde og fremsendes efterfølgende til Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens behandling.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen om ændring i Lov om Social Service §100 til efterretning

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-04-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Nødvendige merudgifter

Kommunen skal yde dækning til nødvendige merudgifter efter servicelovens §100.

Der er tale om nødvendige merudgifter, som borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har til den daglige livsførelse. Behovet vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven.

§100 omfatter borgere mellem 18 år og folkepensionsalderen.

Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte.

Lovændringen

Udmålingssystemet for dækning af nødvendige merudgifter er ændret med bekendtgørelse nr.1248 af 13/11/2017 og Lovbekendtgørelse nr. 102 af 29/01/2018.

For at yde tilskud til en borger efter §100, er det en forudsætning, at borgerens merudgifter udgør mindst 534 kr. pr. måned (2017-priser).

Med det nye udmålingssystem dækkes borgerens merudgifter med et standardbeløb, som ligger på enten 1.000 kr. eller 2.000 kr. pr. måned. Borgeren skal ligesom før fortsat sandsynliggøre sine faktiske udgifter:

  • Ved merudgifter på mellem 534-1.500 kr. pr. måned udbetales et standardbeløb på 1.000 kr. pr. måned
  • Ved merudgifter på mellem 1.501-2.500 kr. pr. måned udbetales et standardbeløb på 2.000 kr. pr. måned

Hvis en borgers merudgifter udgør over 2.500 kr. pr. måned ydes tilskud svarende til de faktiske udgifter. I disse tilfælde skal borgeren dokumentere alle udgifter.

Dækningen af merudgifter blev før denne lovændring fastsat på baggrund af de sandsynliggjorte merudgifter pr. måned, rundet op til nærmeste kronebeløb deleligt med 100. Der blev ikke arbejdet med standardbeløb.

Konsekvenser for borgerne

For borgere der har nødvendige merudgifter for mere end 2.500 kr. pr. måned vil ændringen betyde, at de nu grundigt skal dokumentere alle deres merudgifter, fra første krone.

For de øvrige borgere vil genberegningen efter den nye model have forskellig betydning. Nogle borgere vil få øget deres tilskud til nødvendige merudgifter, andre vil få det sat ned.

Der er ca. 100 igangværende merudgiftssager, hvoraf knapt 10 er afgjort i 2018, eller p.t. er ved at blive afgjort og dermed følger den nye udmålingsmetode fra første afgørelse.

På baggrund af en foreløbig meget overordnet vurdering forventer Administrationen, at der blandt de resterende 90 sager som er afgjort før 2018 vil være

  • godt 20 borgere som efter genberegningen vil skulle dokumentere alle deres merudgifter fremover, da de ligger over standardbeløbene
  • godt 40 borgere som vil blive reguleret op
  • godt 20 borgere som vil blive reguleret ned.

Administrationen vurderer dertil, at en mindre del af merudgiftssagerne vil blive afsluttet som værende under det fastsatte mindstebeløb for merudgifter på 534 kr. pr. måned.

I perioden med genberegning af alle borgeres merudgiftssager forventes en øget opgavemængde for rådgiverne, hvorfor borgerne kan opleve forlænget sagsbehandlingstid. Dertil må det forventes, at flere borgere vil klage over afgørelsen.

Retsgrundlag

BEK nr 1248 af 13/11/2017 – Bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse.

LBK nr 102 af 29/01/2018 – serviceloven.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte punktet ”Kvalitetsstandarder og serviceniveau for nødvendige merudgifter – servicelovens §100” sidste gang på sit møde den 26.januar 2016.

Kvalitetsstandarden for nødvendige merudgifter efter §100 behandles derudover i en samlet sag om områdets kvalitetsstandarder på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 25.april 2018.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, idet der forventes kompensation fra statsligt hold.

Bilag

  1. Handicaprådets høringssvar til Nødvendige merudgifter efter § 100 i Lov om Social Service. (pdf)

5. Orientering om tilsyn med Hvidovre Kommunes misbrugsbehandlingstilbud, Pulsen, 2017

Beslutningstema

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.

Hvidovre Kommunes misbrugsbehandlingstilbud, Pulsen, tilbyder misbrugsbehandling til unge under 30 år. Pulsen er godkendt til 24 pladser.

Børne- og Uddannelsesudvalget samt Social- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om tilsynsrapport fra Pulsen foretaget af Socialtilsyn Hovedstaden i 2017.

Tilsynsrapporterne fra Socialtilsyn Hovedstaden er blevet forelagt udvalgene til orientering siden socialtilsynenes oprettelse i 2014.

Det indstilles til udvalgene at tage orientering om tilsynsrapporten til efterretning.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at tage orientering om tilsyn af Hvidovre Kommunes misbrugsbehandlingstilbud, Pulsen, til efterretning.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-04-2018

Taget til efterretning.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 05-04-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Pulsen er et rådgivnings- og behandlingstilbud til unge med stof- og alkoholproblematikker.

Pulsen er en afdeling af Ungekontakten, som organisatorisk er placeret i Hvidovre Ungecenter.

Tilbuddet har dels til opgave at tilbyde unge, der har et overforbrug af rusmidler et behandlingstilbud, dels at forebygge unges brug af rusmidler.

Pulsen begyndte sine aktiviteter den 1. marts 2014 med en midlertidig godkendelse fra Socialtilsyn Hovedstaden og i oktober 2014 fik Pulsen sin endelige godkendelse.

Pulsen får henvist unge under 18 år fra Familierådgivningen og unge mellem 18 og 30 år fra Voksenrådgivningen. De unge kan også selv henvende sig, ligesom deres forældre kan henvende sig for at få råd og vejledning.

Pulsen er oprettet i henhold til servicelovens § 101, som omfatter behandling af stofmisbrug og sundhedslovens § 141, som omfatter behandling af alkoholmisbrug.

Socialtilsyn Hovedstaden var på anmeldt tilsynsbesøg i Pulsen den 23. august 2017.

Samlet vurdering af Pulsen

Af den samlede vurdering fremgår, at Pulsen er godkendt.

Det fremgår af vurderingen, at borgerne udtrykker stor tilfredshed med den hjælp og støtte, de modtager, og det er socialtilsynets vurdering, at de metoder og den tilgang, der beskrives, stemmer overens med den praksis socialtilsynet ser udøvet i tilbuddet.

Pulsen har en faglig tilgang, som er narrativ, systemisk løsningsfokuseret, kognitiv og anerkendende. Pulsens metoder er defineret som motiverende samtale og jeg-støttende samtale. Herudover er en medarbejder mindfulnessinstruktør, og det er tanken at der på et tidspunkt skal laves gruppeforløb med mindfulness.

Opmærksomhedspunkter

Der er ingen opmærksomhedspunkter under den samlede vurdering i rapporten.

Tilsynets gennemgang

I henhold til socialtilsynsloven vurderes Pulsens kvalitet inden for en samlet vurdering af følgeren temaer:

  1. Uddannelse og beskæftigelse
  2. Selvstændighed og relationer
  3. Målgrupper, metode og resultater
  4. Sundhed og trivsel
  5. Organisation og ledelse
  6. Kompetencer
  7. Økonomi
  8. Fysiske rammer

Som det fremgår af rapporten er hvert tema inddelt i kriterier og indikatorer, der bedømmes på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst.

Udviklingspunkter

Rapporten har 1 udviklingspunkt under temaet ”kompetencer”.  Her anbefaler Socialtilsynet, at lederen af Pulsen understøtter en forventningsafstemning hos personalegruppen, og at faglige tilgange og metoder drøftes, så der sikres en fælles forståelse af tilbuddets faglige rammer og arbejdets tilrettelæggelse.

Pulsen har i februar 2018 været på internat, hvor ovenstående udviklingspunkt var på dagsordenen med henblik på at imødekomme socialtilsynets anbefaling.

Høring

Pulsen har ikke udfærdiget høringssvar til rapporten.

Retsgrundlag

Serviceloven

Af bekendtgørelse om lov om social service nr. 102 af 29. januar 2018, § 101, stk. 1 og 2 fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere, og at behandlingen skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen.

Sundhedsloven

Af bekendtgørelse af sundhedsloven nr. 1188 af 24. september 2016, § 141, stk. 1 og 2 fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere, og at behandlingen skal iværksættes senest 14. dage efter henvendelsen.

Socialtilsynsloven

Formålet med lov om socialtilsyn, jf. bekendtgørelse nr. 42 af 19. januar 2018, § 1 er at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og private tilbud efter lov om social service og kapitel 40 i sundhedsloven. Formålet er at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene på en systematisk, ensartet, uvildig og faglig kompetent måde.

Af lovens § 4 fremgår det, at socialtilsynet skal godkende og føre driftsorienteret tilsyn med stofmisbrugsbehandlingssteder efter servicelovens § 101 og alkoholbehandlingssteder efter sundhedslovens § 141.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede at etablere et rusmiddelbehandlingstilbud til de unge i forbindelse med budget 2014.

Den aktuelle rusmiddelhandleplan er godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget den 4. september 2014, punkt 19.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, idet der forudsættes kompensation via Lov- og Cirkulæreprogrammet.

Bilag

  1. Tilsynsrapport fra tilsynsbesøg den 23. august 2017 på Pulsen (pdf)

6. Afrapportering på Beskæftigelsesplan 2017 - hele året

Beslutningstema

Center for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Hvert år vedtager Kommunalbestyrelsen en Beskæftigelsesplan med mål for det kommende års beskæftigelsespolitiske arbejde.

Social – og Arbejdsmarkedsudvalget får den endelige afrapportering på Beskæftigelsesplan 2017 og skal tage afrapporteringen til efterretning.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at afrapporteringen tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-04-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget får i vedlagte bilag den endelige afrapportering på målene i Beskæftigelsesplan 2017.

Beskæftigelsesplan 2017 indeholder følgende fem pejlemærker og 25 mål:

Sort arbejde

1a

Jobcentret vil videreformidle budskaber mod sort arbejde til borgerne i jobcentret

1b

Jobcentret vil opkvalificere medarbejderne ift., hvordan mistanke om sort arbejde håndteres

1c

Jobcentret vil øge samarbejdet med andre afdelinger omkring indsats mod sort arbejde

Unge

2a

Jobcentret vil rådgive unge om områder med særligt gode beskæftigelsesmuligheder

2b

Jobcentret vil fokusere på at motivere unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk til at starte på en uddannelse

2c

Arbejdsmarkedsafdelingen vil undersøge mulighederne for øget tværfagligt samarbejde om de unge.

2d

Jobcentret vil fortsætte arbejdet med at hjælpe flest mulige unge til at blive uddannelsesparate

2e

Arbejdsmarkedsafdelingen vil undersøge, hvordan frivillige kan understøtte beskæftigelsesindsatsen over for de unge, og afdelingen fremlægger forslaget for udvalget.

Virksomhedsservice

3a

Jobcentret vil øge antallet af ledige, der overgår til ordinære jobs

3b

Jobcentret vil udvikle en strategi for en øget service til virksomhederne

3c

Jobcentret vil udvikle en strategi for en indsats, der kan øge fastholdelse af sygemeldte og handicappede.

3d

Jobcentret vil arbejde for at samarbejdsgraden med virksomhederne i Hvidovre er minimum på niveau med RAR-området.

3e

Arbejdsmarkedsafdelingen vil bidrage til, at der bliver skabt øget sammenhæng mellem beskæftigelsespolitikken og erhvervspolitikken.

Langtidsforsørgede

4a

Jobcentret vil fokusere på at give en tværfaglig, helhedsorienteret indsats i de tilfælde, hvor det kan forbedre de langtidsledige og langtidsforsørgedes muligheder på arbejdsmarkedet

4b

Jobcentret vil lave flere realkompetencevurderinger af ledige kontanthjælps- og dagpengemodtagere uden erhvervskompetencegivcende uddannelse

4c

Jobcentret vil målrette opkvalificering af langtidsforsørgede inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder

4d

Jobcentret vil udarbejde og implementere en strategi for brug af mentorer til langtidsforsørgede

4e

Arbejdsmarkedsafdelingen vil undersøge, hvordan frivillige og foreninger kan understøtte beskæftigelsesindsatsen over for de langtidsforsørgede, og afdelingen fremlægger forslaget for udvalget

4f

Arbejdsmarkedsafdelingen vil afdække mulighederne for at etablere en socialøkonomisk virksomhed el.lign., og afdelingen fremlægger analysen for Arbejdsmarkedsudvalget

4g

Jobcentret vil afrapportere på antallet af socialøkonomiske virksomheder, som jobcentret samarbejder med

Integration

5a

Mindst 70 pct. af de flygtninge og familiesammenførte, der er kommet til Hvidovre, skal have bestået prøve i dansk på det niveau, der er fastsat i integrationskontrakten, når integrationsperioden er udløbet

5b

A-dagpenge-, kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk og manglende danskkundskaber skal have tilbudt særlig brancherettet danskundervisning, når det vurderes relevant

5c

Mindst 10 pct. af flygtninge og familiesammenførte mellem 18 og 66 år, der er kommet til Hvidovre, skal i 2017 påbegynde en ordinær uddannelse af minimum 6 måneders varighed, inden deres introduktionsperiode er udløbet.

5d

Mindst 10 pct. af flygtninge og familiesammenførte mellem 18 og 66 år, der er kommet til Hvidovre, skal påbegynde et ordinært arbejde i minimum 6 måneder (minimum 20 timer i gennemsnit pr. uge) i 2017, inden introduktionsperioden er udløbet.

5e

Arbejdsmarkedsafdelingen vil undersøge, hvordan frivillige, foreningslivet og rollemodeller kan understøtte integrationsindsatsen og fremlægge forslag for Arbejdsmarkedsudvalget

Retsgrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, § 4

Politiske beslutninger og aftaler

D. 25. oktober 2016 godkendte Kommunalbestyrelsen Beskæftigelsesplan 2017 med det stillede ændringsforslag om, at der under punktet om sort arbejde tilføjes, at Jobcentret anmelder virksomheder og borgere, hvor der er mistanke om, at de får udført sort arbejde, anbefales godkendt.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Afrapportering på Beskæftigelsesplan 2017 - hele året (pdf)

7. Drøftelse af pejlemærker til Beskæftigelsesplan 2019

Beslutningstema

Center for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 21. marts 2018, hvilke pejlemærker Jobcenter Hvidovre skal arbejde med i Beskæftigelsesplan 2019.

På mødet vil Center for Beskæftigelse uddybe de udvalgte pejlemærker med henblik på, at give udvalget et overblik over Hvidovre Kommunes aktuelle arbejde såvel som udfordringer indenfor de respektive pejlemærker. 

Udvalget skal drøfte Center for Beskæftigelses præsentation af de valgte pejlemærker, og lade indholdet heraf fungere som inspiration til Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets dialogmøde i maj.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at drøfte uddybningen af de politisk valgte pejlemærker i Beskæftigelsesplan 2019.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-04-2018

Drøftet.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune skal hvert år udforme en beskæftigelsesplan, som i form af en række overordnede pejlemærker og konkrete målsætninger udstikker den politiske kurs for jobcentrets indsats.

Pejlemærkerne er styrende for beskæftigelsesplanens konkrete mål, og udgør således Hvidovre Kommunes beskæftigelsespolitiske fokuspunkter.

På udvalgsmødet den 21. marts valgte Social- og Arbejdsmarkedsudvalget følgende pejlemærker for Hvidovre Kommunes beskæftigelsespolitiske indsats i 2019:

  • Unge
  • Langtidsforsørgede

De to pejlemærker vil supplere de eksisterende pejlemærker for 2018-2019:

  • Brancheskift, ”Det gode match” & Opkvalificering
  • Integration
  • Virksomhedsindsats

På udvalgsmødet vil Center for Beskæftigelse introducere de fem pejlemærker, samt uddele relevant baggrundsmateriale med relation disse beskæftigelsespolitiske fokuspunkter. Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 23. maj vil udgøre det såkaldte dialogmøde, hvor udvalget skal drøfte og udstikke de overordnede målsætninger inden for hvert pejlemærke. Center for Beskæftigelse vil efterfølgende omsætte de politiske målsætninger til konkrete mål i Beskæftigelsesplan 2019, som fremlægges til godkendelse i efteråret 2018.

Retsgrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., nr. 1482 af 23. december 2014, § 4.

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget valgte på udvalgsmødet den 21. marts 2018 følgende pejlemærker for Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2019: Unge – Langtidsforsørgede – Brancheskift, ”Det gode match” & Opkvalificering – Integration – Virksomhedsservice.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


8. Godkendelse af ny Parlør til Arbejdsmarkedsområdet

Beslutningstema

Center for Beskæftigelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

I 2014 fik det tidligere Arbejdsmarkedsudvalg for første gang en Parlør til Arbejdsmarkedsområdet. Meget er sket siden da, og nu får Social- og Arbejdsmarkedsudvalget et udkast til en ny og opdateret version. Udvalget skal godkende udkastet.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at parløren godkendes.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-04-2018

Godkendt med udvalgets bemærkninger.

Sagsfremstilling

Parløren til Arbejdsmarkedsområdet giver et let og tilgængeligt overblik over arbejdsmarkedsområdet i Hvidovre Kommune, se vedlagte bilag ”Parlør til arbejdsmarkedsområdet 2018”.

Parløren indeholder bl.a.:

·en præsentation af afdelingerne i Center for Beskæftigelse, samt Ydelsesservice.

·en beskrivelse af målgrupper i beskæftigelsesloven og integrationsloven.

·en beskrivelse af ydelser.

·en beskrivelse af jobcentrets væsentligste indsatser og aktiviteter.

·en præsentation af arbejdsmarkedsområdets aktører både i og uden for Hvidovre Kommune.

·en oversigt over de væsentligste arbejdsmarkedspolitiske lovgivninger.

Parløren kan bruges som opslagsværk af politikere, medarbejdere og andre interesserede.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Parlør til Arbejdsmarkedsområdet 2018 (pdf)

9. Nøgletal - ledighed

Beslutningstema

Center for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om de senest registrerede ledighedstal for Hvidovre Kommune og Region Hovedstaden.

Udvalget orienteres om nedenstående nøgletal med henblik på at kunne følge med i Hvidovre Kommunes aktuelle ledighed, og sammenligne den med Region Hovedstaden som helhed. På denne baggrund kan Social- og Arbejdsmarkedsudvalget justere Hvidovre Kommunes beskæftigelsesrettede indsats, såfremt tallene ændrer sig væsentligt.

Sagen behandles på udvalgsmødet, da det i henhold til kommunens styrelsesvedtægt er Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets kompetence at fastlægge og følge den beskæftigelsesrettede indsats.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at tage orienteringen vedrørende Hvidovre Kommunes ledighedstal til efterretning.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-04-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Omfanget af ledighed kan opgøres på flere måder, og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget bliver i det følgende orienteret om antallet af bruttoledige i Hvidovre Kommune.

Bruttoledigheden består både af de registrerede ledige i a-kasserne og jobcentrene (de nettoledige), og de aktiverede dagpenge- og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Bruttoledigheden udgør således summen af de jobparate modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, samt de jobparate aktiverede dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere (herunder personer i løntilskud). Ved at inkludere jobparate personer i aktivering kan den registrerede bruttoledighed blandt andet give et overblik over, hvor mange arbejdsmarkedsparate personer, der er til rådighed for arbejdsmarkedet.

De tre senest registrerede tal for bruttoledigheden i Hvidovre Kommune og Region Hovedstaden som helhed kan aflæses af tabellen nedenfor (fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken):

Nov. (17)

Dec. (17)

Jan. (18)

Hvidovre

3,7 pct. svarende til 967 personer.

3.7 pct. svarende til 968 personer.

3.8 pct. svarende til 994 personer.

Region Hovedstaden

4,1 pct. svarende til 37.451 personer.

4.2 pct. svarende til 37.729 personer.

4.3 pct. svarende til 38.894 personer.

Kilde: Danmarks statistik

Af tabellen fremgår det, at bruttoledigheden i Hvidovre Kommune var på 3,8 pct. i januar måned, hvilket repræsenterer en stigning på 0,1 pct. set i relation til de forudgående to måneder. Til sammenligning var bruttoledigheden i Region Hovedstaden på 4,3 pct. i januar 2018, svarende til en svag stigning på 0,2 pct. i forhold til november 2017.

Se vedlagte bilag ”Ledighedstal”.

Retsgrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen nr. 1481 af 23. december 2014, § 3.

Politiske beslutninger og aftaler

På udvalgsmødet den 20. september 2017 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget, at ledighedstallene fremadrettet skulle udgøre et fast punkt på dagsordenen til udvalgets møder.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bruttoledighed SAU april 18 (2).pdf (pdf)

10. Orientering om ændringer i integrations- og danskuddannelsesloven

Beslutningstema

Center for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Folketinget vedtog den 20. december 2017 et lovforslag om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Ændringerne indebærer en forenkling og justering af reglerne om fordeling og boligplacering af flygtninge, samt en præcisering af personkredsen for danskuddannelse mv.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget kan vælge at tage orienteringen vedrørende lovændringerne til efterretning.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at tage orienteringen vedrørende ændringen af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. til efterretning.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-04-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Den 20. december 2017 vedtog Folketinget en ændring af integrations- og danskuddannelsesloven, der trådte i kraft den 1. januar 2018. Lovændringerne medfører en forenkling af ordningen for fordeling af flygtninge mellem kommunerne, ligesom reglerne om boligplacering præciseres med det formål, at personer med opholdstilladelse på baggrund af familiemæssig tilknytning ikke kan opnå en særlig ret til bolig efter integrationslovens regler, hvis de efterfølgende søger asyl og får opholdstilladelse som flygtninge. Endelig ændres reglerne for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., således at danske statsborgere som modtager tilbud om danskuddannelse fremover sidestilles med nyankomne EU-arbejdstagere, studerende mv, og dermed omfattes af krav om betaling af depositum og reglerne for klippekort.

Overordnet introduktion til lovændringer

Se bilag ”Orienteringsskrivelse vedr. ændringer i integrations- og danskuddannelsesloven” for en mere uddybende beskrivelse af regelændringerne.

Et enklere system til fordeling af flygtninge

Med lovændringen afskaffes regionsforhandlingerne om flygtningefordelingen, hvilket fremadrettet vil medføre, at Udlændingestyrelsen sideløbende med udmeldelsen af landstallet for flygtninge fastsætter regionskvoterne. Kommunerne har forsat mulighed for at indgå frivillige aftaler om kommunekvoterne i hver region. Såfremt landstallet for flygtninge ændres vil Udlændingestyrelsen forøge eller reducere regions- og kommunekvoterne forholdsmæssigt og uden genberegning.

Tydeliggørelse af, at udlændinge, der skifter opholdsgrundlag, ikke skal boligplaceres

Med regelændringerne tydeliggøres det, at en udlænding, der skifter opholdsgrundlag fra fx familiesammenført til flygtning, ikke er omfattet af integrationslovens boligplaceringsregler. Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune i øvrigt vil være forpligtet til at anvise en bolig, afgøres efter de almindelige principper for løsningen af kommunale boligsociale opgaver. Der er dog enkelte udtagelsestilfælde, hvor der fortsat kan boligplaceres - se punkt C og D i vedlagte bilag ”Orienteringsskrivelse vedr. ændringer i integrations- og danskuddannelsesloven”.

Præcisering af flyttereglerne

Ændringerne i integrationsloven medfører ligeledes, at flygtninge, der vælger at fraflytte den kommune, hvortil de først er blevet visiteret til, som hovedregel ikke har krav på at blive tildelt en bolig af tilflytterkommunen. Dette gælder uagtet, at tilflytterkommunen overtager integrationsansvaret.

Præcisering af Udlændingestyrelsens afgørelse om, at en udlænding er omfattet af integrationsloven

Efter den ændrede bestemmelse i integrationsloven § 2, stk. 6, 1. pkt., sikres det, at kommunerne ud fra Udlændingestyrelsens afgørelse kan udlede, om en udlænding skal tilbydes et integrationsprogram eller et introduktionsforløb.

Udvidelse af definitionen af selvforsørgelseskursister

I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. er målgrupperne opdelt i henholdsvis I-kursister (danske statsborgere) og S-kursister (EU-arbejdstagere, studerende mv.). Efter de hidtil gældende regler har danske statsborgere, der har behov for danskundervisning, ikke været omfattet af lovens definitioner af S-kursister. Dette har i praksis betydet, at danske statsborgere har været underlagt andre regler end personer defineret som S-kursister. Med lovændringen bliver danske statsborgere, der tilbydes danskuddannelse i medfør af loven, ligeledes underlagt de af lovens bestemmelser, som tidligere var møntet på S-kursister. Bestemmelserne dækker konkret over reglerne om depositum (udbydere af danskuddannelse opkræver S-kursister et depositum på 1.250 kr., når kursisten henvises til et modul på danskuddannelse), og de klippekortsregler, som giver kursisten en samlet uddannelses ret på op til 3½ år indenfor en gyldighedsperiode på 5 år.

Retsgrundlag

Lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. af 26. december 2017.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Orienteringsskrivelse vedr. ændring af integrations- og danskuddannelsesloven.pdf (pdf)

11. Etablering af FGU-institution på Vestegnen

Beslutningstema

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Regeringen og en bred kreds af Folketingets partier indgik i efteråret 2017 ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job”. Aftalen indeholder krav om etablering af en ny institutionsstruktur, der skal samle de forberedende uddannelser (FGU).

Herudover indeholder aftalen en ny uddannelsespolitisk målsætning om, at alle 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse, være i uddannelse eller beskæftigelse. Ligeledes stilles der krav om en sammenhængende ungeindsats i kommunerne.

Lovforslagene omhandlende FGU og den sammenhængende, kommunale ungeindsats blev fremsat d. 21. marts i år og forventes vedtaget i juni 2018.

Af aftalen fremgår det, at kommunerne - via kommunekontaktrådene (KKR) -senest den 1. juni 2018 skal stille forslag til Undervisningsministeren om dækningsområder samt placering af skoler efter en lokal proces.

De nye FGU-skoler skal være klar til at optage elever i august 2019.

Kommunalbestyrelsen skal tage orientering om FGU til efterretning og godkende, at Hvidovre indgår i et FGU-samarbejde med Brøndby, Ishøj, Albertslund, Vallensbæk, Rødovre og Glostrup.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at tage orientering om den nye forberedende grunduddannelse (FGU) til efterretning.

2.at godkende, at Hvidovre Kommune indgår i et FGU-samarbejde med Brøndby Kommune, Ishøj Kommune, Albertslund Kommune, Vallensbæk Kommune, Rødovre Kommune og Glostrup Kommune.

3.at godkende, at der nedsættes en kommunal følgegruppe til den kommende bestyrelse.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-04-2018

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2.- 3. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Den nye FGU
I den nye forberedende grunduddannelse (FGU) integreres produktionsskoletilbuddene, den kombinerede ungdomsuddannelse og erhvervsgrunduddannelsen. FGU’en skal fremadrettet ruste unge under 25 år, der har afsluttet grundskolen, uden forudsætninger for at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, eller unge der i dag er i gang med at gennemføre en kombineret ungdomsuddannelse (KUU) eller en erhvervsgrunduddannelse (EGU) til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Derudover vil almen voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne, samt den forberedende voksenundervisning blive sammenlagt i den ny FGU.

Ved at erstatte eller integrere de nuværende tilbud i én FGU ønsker forligskredsen at skabe en fælles indgang for de unge, og dermed fremme oplevelsen af sammenhæng og kvalitet i den forberedende uddannelsesindsats.

Af aftaleteksten fremgår det, at der skal oprettes omkring 90 FGU-skoler, som organiseres i en række statsligt selvejende institutioner. FGU’en vil blive et landsdækkende tilbud, hvis lokale forankring skal sikres ved at kommunerne - via kommunekontaktrådene (KKR) - stiller forslag til dækningsområder og placering af skoler. Hver FGU-institution består af en institution og et antal tilhørende satellitskoler, som placeres på eksisterende produktionsskoler og VUC"er. Eksisterende produktionsskoler og VUC"er kan ifølge aftalen ikke nedlægges.

Hver institution tildeles et geografisk dækningsområde (bestående af et antal kommuner), hvor institutionen har udbudspligt. Institutionen med de tilhørende satellitskoler består af én bestyrelse, én øverste leder og ét budget.

Skolerne skal fra august 2019 udbyde følgende 3 uddannelsesmæssige spor:

  • Almen grunduddannelse
  • Produktionsgrunduddannelse
  • Erhvervsgrunduddannelse

Udgangspunktet for almen grunduddannelse er undervisning i almene fag som fx dansk, matematik, engelsk, samfundsfag og naturfag (i dag kendt fra VUC). De almene fag skal være tilrettelagt på en praksisrettet måde, og sporet henvender sig primært til unge, der ønsker at kvalificere sig til en erhvervsuddannelse eller hf.

Udgangspunktet for produktionsgrunduddannelsen er værkstedsundervisning (i dag kendt fra produktionsskolerne). Sporet henvender sig primært til unge, som har en praktisk læringstilgang og ønsker at overgå til en erhvervsuddannelse eller ufaglært beskæftigelse på et kvalificeret grundlag.

Udgangspunktet for erhvervsgrunduddannelsen er aftalebaseret praktik. Sporet henvender sig primært til unge, der ønsker at starte i beskæftigelse eller påbegynde en erhvervsuddannelse, og videreføre i alt væsentligt den nuværende Egu.

Kommunalt myndighedsansvar for unge under 25

Med reformen overdrages kommunerne det fulde ansvar for alle unge under 25 år, indtil den enkelte har gennemført en uddannelse eller opnået tilknytning til arbejdsmarkedet.

Med forslaget om en sammenhængende kommunal ungeindsats lægges der op til, at kommunen skal koordinere indsatsen på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Det er op til kommunerne at fastlægge den konkrete organisering af ungeindsatsen, men målet består i at samarbejde omkring den unge ved at skabe en tværgående kommunal indsats med udgangspunkt i den unge og dennes uddannelsesplan.

Uddannelsesplanen som omdrejningspunkt for den unges forløb

I aftalen betones det, at den kommunale ungeindsats’ arbejde med den unge skal tage udgangspunkt i den unges aktuelle situation, uddannelses- og erhvervsønsker.

Uddannelsesplanen skal udgøre et fagligt processuelt værktøj, som beskriver målene for den enkelte unge. Uddannelsesplanen skal være genstand for en løbende opfølgning, og sikre, at der arbejdes med de samme målsætninger på tværs af kommunale enheder.

Kommunal målgruppevurdering til FGU

Optagelse på FGU sker på baggrund af en målgruppevurdering.

Målgruppevurderingen er en helhedsvurdering, der skal baseres på et konkret skøn og objektive forhold, såsom hvorvidt den unge opfylder adgangskravene til ungdomsuddannelserne, om den unge har udfordringer af social og personlig karakter eller lignende. Målgruppevurderingen skal ske i samarbejde med den unge, med henblik på at understøtte den enkeltes ejerskab til planen.

Tildeling af kontaktperson

Unge, der af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere instanser, tilknyttes én gennemgående kontaktperson, som følger den unge i overgangene og støtter frem mod fastholdelse i en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Det vil være op til den enkelte kommune at afgøre, hvordan kontaktpersonordningen etableres.

Proces for etablering af FGU institution frem til juni 2018
Kommunerne har via KKR har fået til opgave at indstille placeringen af FGU-institutioner og tilhørende skoler efter en lokal proces.

Hvert FGU-dækningsområde skal bestå af en moderinstitution og et antal tilhørende skoler, som placeres på eksisterende produktionsskoler og VUC’er. Placeringen skal sikre en balance mellem nærhed og faglig stabilitet.

Den lokale proces på Vestegnen er mundet ud i en indstilling, hvor det foreslås, at der etableres et samarbejde mellem Brøndby, Rødovre, Albertslund, Glostrup, Hvidovre, Vallensbæk og Ishøj.

I vestegnsdækningsområdet er der fem eksisterende produktionsskoler og to VUC"er. Alle skoler skal bevares i minimum en 4 års periode.

Albertslund kommune har givet tilsagn om, at huse moderinstitutionen i deres nuværende produktionsskole. I moderintuitionen placeres ledelse og administration.

FGU-institutionerne bliver selvejende med selvstændige bestyrelser på 7 - 11 medlemmer. Alle Kommuner får en plads i den kommende bestyrelse.

KKR skal orientere Undervisningsministeriet om FGU-dækningsområder og FGU-institutioner senest den 1. juni 2018.

I perioden 1. oktober 2018 til april 2019 nedsættes interimbestyrelser, hvorefter de selvstændige bestyrelser nedsættes.

Det foreslås, at der nedsættes en faglig følgegruppe til bestyrelsen for at sikre kommunikation og samarbejde mellem bestyrelserne og de visiterende kommuner.

Undervisningsministeriet har estimeret, at hver institution i gennemsnit forventes at skulle have ca. 470 årselever.

Undervisningsministeriets opgørelse fra januar 2017 viser at vestegns -dækningsområdet vil have 585 årselever.

Retsgrundlag

Lovforslagene omhandlende FGU og den sammenhængende, kommunale ungeindsats blev fremsat d. 21. marts 2018 og forventes vedtaget i juni 2018.

Økonomiske konsekvenser

På baggrund af den seneste udmelding fra KL skal det præciseres at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt præcist at vurdere konsekvenserne af ændringerne.

Det skyldes bl.a. at KL endnu ikke har forhandlet de økonomiske konsekvenser med staten i forlængelse af aftalen. Økonomien forhandles på plads i løbet af foråret 2018.

De overordnede rammer i aftalen er dog, at kommunerne skal finansiere 65 pct. af de faktiske udgifter til FGU-institutionerne og staten 35 pct.

Derudover fremgår det af aftalen, at kommunerne skal finansiere 65 pct. af FGU-elevernes skoleydelse.

Aftalen medfører således en betydelig forøgelse af den kommunale finansiering af det forberedende område. Kommunernes merudgifter vil blive kompenseres gennem bloktilskuddet. Der udestår DUT-forhandlinger om kompensationens størrelse, som bl.a. afhænger af målgruppens størrelse, men også merudgifter. Der udestår forhandlinger mellem staten og KL, om det afsatte beløb er tilstrækkeligt til at løfte opgaven.

Bilag

  1. Orientering om elevgrundlag fordelt på kommuner (pdf)
  2. Oversigt produktionsskoler og VUC'er (pdf)

12. Eventuelt

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-04-2018

Udvalgsformanden spurgte til muligheden for at afholde udvalgsmøderne på de eksterne institutioner.

Niels Ulsing (F) spurgte til trivselsundersøgelse i jobcentret, og spurgte til hvilket udvalg Integrationsrådet henhører under.

Charlotte Munch (V) spurgte til personalelokalet på Holmelundsvej, og en borgersag.