Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 29. januar 2018

Mødefakta

Dato: Mandag den 29. januar 2018
Mødetidspunkt: Kl. 15:30
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Anders Liltorp (A)
  • Benthe Viola Holm (A)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Charlotte Munch (V)
  • Niels Ulsing (F)

Bemærkninger

Anders Liltorp deltog i mødet fra kl. 15:37

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 29-01-2018

Godkendt.


2. Meddelelser

Sagsfremstilling

  • Alkoholkampagne
  • Rammeaftale på psykiatriaftalen 2019-2020, ændret mødedato den 24. maj 2018, kl. 15.00-18.00
  • Den sammenhængende Ungeindsats og FGU (Forberedende Grunduddannelse)

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 29-01-2018

Direktøren med ansvar for det voksensociale område orienterede om:

•      Den forbyggende grunduddannelse (FGU) og Den sammenhængende Ungeindsats

Handicap- og Psykiatrichefen orienterede om:

•        Aktuel alkoholkampagne

•        Rammeaftale for psykiatrien – dialogmøde for interesserede er flyttet til d. 24. maj 2018 kl. 15:00 – 18:00


3. Introduktion til ydelsesområdet i Center for Borgerservice

Beslutningstema

Center for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget introduceres til ydelsesområdet i Center for Borgerservice.

Indstilling

Direktøren med ansvar for arbejdsmarkedsområdet indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget  

  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 29-01-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På udvalgsmødet vil centerchef Margit Halberg introducere ydelsesområdet i Center for Borgerservice - herunder fagområder, organisering og relevante projekter, der skal arbejdes med i den forestående valgperiode.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


4. Beskæftigelsesplan 2018

Beslutningstema

Center for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen skal hvert år vedtage en beskæftigelsesplan, der - med udgangspunkt i beskæftigelsesministerens politiske målsætninger - angiver retningen for det kommende års samlede beskæftigelsesindsats.

På mødet den 28. november 2017 vedtog Kommunalbestyrelsen Hvidovre Kommunes beskæftigelsesplan for 2018.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om de pejlemærker og konkrete målsætninger, som i form af beskæftigelsesplanens konkrete indhold udsteder Hvidovre Kommunes beskæftigelsespolitiske kurs.

Indstilling

Direktøren med ansvar for arbejdsmarkedsområdet indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at

  1. at tage orienteringen vedrørende indholdet af Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2018 til efterretning.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 29-01-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Hvidovre kommune skal i henhold til ”Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen” hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, som beskriver det kommende års samlede beskæftigelsesindsats i jobcentret. Planen skal endvidere indeholde en række beskæftigelsespolitiske målsætninger, der angiver retningen for den kommunale indsats konkrete udmøntning.

I Hvidovre Kommune udformes beskæftigelsesplanen på baggrund af en dialogbaseret proces i fire trin:

1)Arbejdsmarkedsudvalget og administrationen udvælger en række beskæftigelsespolitiske pejlemærker.

2)Dialogmøde mellem det politiske fagudvalg samt de ledere og chefer, som er tæt på kommunens borger- og virksomhedsrettede kerneopgaver. På mødet udarbejder politikerne de overordnede målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i 2018.

3)Politikernes målsætninger indenfor de udvalgte pejlemærker omsættes til konkrete mål for Center for Beskæftigelse og Jobcentret.

4)Opfølgning på målene og dokumentation af effekt i 2018.

Se vedlagte bilag: ”Dialogproces”.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget vil på mødet blive præsenteret for indholdet af Beskæftigelsesplan 2018, som på baggrund af ovenstående proces tager afsæt i følgende fire pejlemærker:

1: Brancheskift, Det gode match & Opkvalificering

2: Integration

3: Virksomhedsindsats

4: Langtidsforsørgede med fokus på socialøkonomisk virksomhed.

Se vedlagte bilag: ”Beskæftigelsesplan 2018” & ”Bilag til Beskæftigelsesplan 2018”.

Retsgrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen § 4.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte Beskæftigelsesplan 2018 på mødet den 28. november 2017.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Dialogproces .pdf (pdf)
  2. Beskæftigelsesplan 2018.pdf (pdf)
  3. Bilag til Beskæftigelseplan 2018.pdf (pdf)

5. Decisionsskrivelse for det sociale regnskab 2016 - integrationsområdet

Beslutningstema

Staten giver refusion til kommunerne på integrationsområdet. Kommunen er kun berettiget til statsrefusion, hvis Jobcenter Hvidovre administrerer lovligt efter reglerne. Derfor sendes kommunens sociale regnskab med revisorbemærkninger til Udlændinge- og Integrationsministeriet, som beslutter (decision), hvad kommunen skal foretage sig, alt efter hvad revisor peger på som udfordringer for kommunen. De politiske udvalg skal orienteres om decisionen.

Indstilling

Direktøren med ansvar for arbejdsmarkedsområdet indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at orientering vedrørende decisionsskrivelsen tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 29-01-2018

Anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Der er modtaget decisionsskrivelse i forhold til de sociale regnskaber for 2016 på integrationsområdet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har gennemgået revisors bemærkninger og har noteret et tilfredsstillende resultat, idet integrationsområdet generelt bliver administreret i overensstemmelse med reglerne.

Revisors gennemgang har alene konstateret få enkeltstående fejl, som alle er rettede.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ingen yderligere bemærkninger til det sociale regnskab for 2016, fordi revisor ikke har forbehold eller revisionsbemærkninger på Udlændinge- og Integrationsministeriets område i det sociale regnskab.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1617 af 15. december 2016 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Transport-, Bygnings- og Boligministeriets og Undervisningsministeriets ressortområder.

Bilag

  1. Hvidovre: Decisionsskrivelse vedrørende revisionen af de sociale regnskaber for 2016 - Hvidovre Kommune - decisionsskrivelse 2016 .pdf (pdf)

6. Fastsættelse af Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møder i 2018

Beslutningstema

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget skal fastsætte mødedag og tidspunkt for udvalgets resterende møder i 2018.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at fastsætte mødedage og tidspunkt for Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets resterende møder i 2018.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 29-01-2018

Godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Følgende mødedage og tidspunkter foreslås for Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets resterende møder i 2018:

-Onsdag den 28. februar

-Onsdag den 21. marts

-Onsdag den 25. april

-Onsdag den 23. maj

-Mandag den 20. august (budgetmøde)

-Torsdag den 30. august

-Torsdag de 27. september

-Tirsdag den 6. november

-Tirsdag den 4. december

Alle møder foreslås påbegyndt kl. 15.30, undtagen budgetmødet som foreslås påbegyndt kl. 14.00.

Retsgrundlag

I henhold til styrelseslovens § 20 stk. 1 træffer udvalgene beslutning om, hvor og hvornår ordinære møder skal afholdes.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Udkast til mødeplan 2018 (pdf)

7. Nøgletal - ledighed

Beslutningstema

Center for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om de senest registrerede ledighedstal for Hvidovre Kommune og Region Hovedstaden.

Udvalget orienteres om nedenstående nøgletal med henblik på at kunne følge med i Hvidovre Kommunes aktuelle ledighed, og sammenligne den med Region Hovedstaden som helhed. På denne baggrund kan Social- og Arbejdsmarkedsudvalget justere Hvidovre Kommunes beskæftigelsesrettede indsats, såfremt tallene ændrer sig væsentligt.

Sagen behandles på udvalgsmødet, da det i henhold til kommunens styrelsesvedtægt er Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets kompetence at fastlægge og følge den beskæftigelsesrettede indsats.

Indstilling

Direktøren med ansvar for arbejdsmarkedsområdet indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at

  1. at tage orienteringen vedrørende Hvidovre Kommunes ledighedstal til efterretning.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 29-01-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Omfanget af ledighed kan opgøres på flere måder, og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget bliver i det følgende orienteret om antallet af bruttoledige i Hvidovre Kommune.

Bruttoledigheden består både af de registrerede ledige i a-kasserne og jobcentrene (de nettoledige), og de aktiverede dagpenge- og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Bruttoledigheden udgør således summen af de jobparate modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, samt de jobparate aktiverede dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere (herunder personer i løntilskud). Ved at inkludere jobparate personer i aktivering kan den registrerede bruttoledighed blandt andet give et overblik over, hvor mange arbejdsmarkedsparate personer, der er til rådighed for arbejdsmarkedet.

De tre senest registrerede tal for bruttoledigheden i Hvidovre Kommune og Region Hovedstaden som helhed kan aflæses af tabellen nedenfor (fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken):

Sep.

Okt.

Nov.

Hvidovre

3,7 pct. svarende til 946 personer.

3,8 pct. svarende til 971 personer.

3,8 pct. svarende til 967 personer.

Region Hovedstaden

4,2 pct. svarende til 37.627 personer.

4,2 pct. svarende til 37.743 personer.

4,2 pct. svarende til 37.451 personer.

Kilde: Danmarks statistik

Af tabellen fremgår det, at bruttoledigheden i Hvidovre Kommune var på 3,8 pct. i både oktober og november, efter at være steget med 0,1 pct. i perioden mellem september og oktober. Det senest registrerede ledighedstal var således på 3.8 pct. Til sammenligning var bruttoledigheden i Region Hovedstaden på 4,2 pct. i november, hvilket ligeledes var tilfældet i september og oktober.

Se bilag ”Ledighedstal”.

Tallene for beskæftigelses- og erhvervsfrekvensen i Hvidovre Kommune – herunder andelen af beskæftigede ikke-vestlige indvandre og efterkommere - er senest blevet opdateret i 2015, hvorfor de ikke er blevet medtaget i nærværende præsentation af kommunens ledighedstal. Tallene vil derimod blive videreformidlet til udvalget, når de igen bliver opdateret i januar 2018.

Politiske beslutninger og aftaler

På udvalgsmødet den 20. september 2017 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget, at ledighedstallene fremadrettet skulle udgøre et fast punkt på dagsordenen til udvalgets møder.

Bilag

  1. Ledighedstal .pdf (pdf)

8. Social - og Arbejdsmarkedsudvalgets forventninger til udvalgsperioden

Beslutningstema

Center for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

På baggrund af kommunalvalget i november er der blevet nedsat et nyt Social- og Arbejdsmarkedsudvalg, hvorfor medlemmerne gives mulighed for at tilkendegive deres forventninger og ønsker til det fremadrettede arbejde i udvalget.

Indstilling

Direktøren med ansvar for arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at

  1. at drøfte forventningerne til udvalgets arbejde i den forestående udvalgsperiode.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 29-01-2018

Drøftet.

Sagsfremstilling

Medlemmerne i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tildeles hver især muligheden for at redegøre for forventningerne til det kommende udvalgsarbejde. Forventningerne kan suppleres med input vedrørende interesseområder, mærkesager og politiske overvejelser med relation til området.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


9. Eventuelt

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 29-01-2018

Anders Liltorp (A) spurgte til, om der fremover kommer lovhenvisninger i redegørelser.

Niels Ulsing (F) spurgte til praktiksteder for borgere på integrationsydelser.