Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 3. januar 2018

Mødefakta

Dato: Onsdag den 3. januar 2018
Mødetidspunkt: Kl. 15:00
Mødested: Ny Kaffestue

Medlemmer

  • Anders Liltorp (A)
  • Benthe Viola Holm (A)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Charlotte Munch (V)
  • Niels Ulsing (F)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 03-01-2018

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 03-01-2018

Ingen meddelelser.


3. Godkendelse af forretningsorden for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Beslutningstema

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Afvikling af møderne i Økonomiudvalget og de stående udvalg styres af en forretningsorden som udvalgene selv fastsætter.

I Hvidovre Kommune er der dog praksis for enslydende forretningsordener i udvalgene.

På baggrund af den nye styrelsesvedtægt har administration foretaget en gennemgang af samtlige udvalgs forretningsordener.

Udover redaktionelle rettelser, så er de indholdsmæssige ændringer i forhold til hidtil gældende forretningsorden en række præciseringer af teknisk karakter omkring ændrings- og underændringsforslag, afstemningsrækkefølge, skriftlig votering mv. Der er desuden præciseringer i forhold til ansattes mulighed for at overvære udvalgsmøderne.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget skal godkende vedlagte forslag til ny forretningsorden, fordi dette er udvalgets kompetence efter styrelsesloven.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at godkende forslag til ny forretningsordenen for udvalget.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 03-01-2018

Godkendt.

Sagsfremstilling

Efter styrelsesloven fastsætter udvalgene selv deres forretningsordener.

I Hvidovre Kommune er der praksis for enslydende forretningsordener i Økonomiudvalget og de stående udvalg med den eneste undtagelse som følger af, at borgmesteren er født formand for Økonomiudvalget.

For indeværende valgperiode er der vedtaget en ny styrelsesvedtægt pr. 1. januar 2018.

Den nye styrelsesvedtægt indebærer en række ændringer i antallet og navngivningen af de stående udvalg samt disses indbyrdes opgavefordeling.

Derfor har administration foretaget en gennemgang af samtlige udvalgs forretningsordener.

Vedlagt er ”Forslag til revideret forretningsorden – Social- og Arbejdsmarkedsudvalget” som består af en paralleltekst med den eksisterende forretningsordens ordlyd i venstre spalte og forslaget til revideret ordlyd i højre spalte, hvor ændringerne er markeret med gult.

Udover redaktionelle rettelser, så er de indholdsmæssige ændringer i forhold til hidtil gældende forretningsorden følgende:

-Det er præciseret, at ændrings- og underændringsforslag kan fremsættes, så længe afstemning ikke er påbegyndt.

-Det er præciseret, at udvalgsformanden bestemmer i hvilken orden der skal stemmes om ændringsforslagene, men således, at afstemningen om disse altid sker før afstemningen om hovedforslaget.

-Det er præciseret, at en sag kan afgøres ved skriftlig votering, hvis der er enighed herom i udvalget

-Det er præciseret, at en sag, der ikke har været optaget på dagsordenen, ikke kan behandles, medmindre der er enighed herom, eller sagen ikke tåler udsættelse eller sagen ikke giver anledning til tvivl.

Disse præciseringer følger diverse regler i styrelsesloven og almindelige principper i kommunestyret, og der findes - tilnærmelsesvist - samme bestemmelser i kommunalbestyrelsens forretningsorden og den vejledende normalforretningsorden.

Der er desuden lagt op til en præcisering i forhold til ansattes mulighed for at overvære udvalgsmøderne:

-Det er præciseret, at direktøren er sekretær for udvalget, og at direktøren og udvalgets protokolfører overværer udvalgets møder, medmindre udvalget tilkendegiver, at deres tilstedeværelse ikke er ønsket under en eller flere af sagerne.

-Det er præciseret, at øvrige relevante ansatte kan overvære udvalgets møder, når det er ønskeligt af hensyn til sagernes oplysning.

Disse præciseringer følger styrelseslovens regler om udvalg.

Retsgrundlag

Lov om kommunernes styrelse (LBK nr. 318 af 28/03/2017).

Normalforretningsordenen (CIR nr. 129 af 27/06/1969).

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Forslag til revideret forretningsorden - Social- og Arbejdsmarkedsudvalget (pdf)

4. Introduktionsprogram for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Beslutningstema

Introduktion til udvalgets fagområder og introduktion til Center for Beskæftigelse og Center for Handicap og Psykiatri.

Indstilling

Direktørerne indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at tage orientering til efterretning

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 03-01-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På udvalgets møde den 3. januar 2018 vil Direktør Gert S. Nelth og Direktør Susan Bjerregaard præsenterer udvalget for dets opgaver.  Centerchefer Torben Tang Christensen og Susanne Samuelsen give en introduktion til fagområdet og centrenes opbygning og opgaver.

Program

·Introduktion til udvalgets opgaver (i henhold til styrelsesvedtægten), fagområder og arbejdsform v. Direktør Gert S. Nelth og Direktør Susan Bjerregaard.

·Introduktion til Center for Beskæftigelse – herunder fagområder, organisering og relevante projekter, der skal arbejdes med i den kommende valgperiode – v. centerchef Torben Tang Christensen

·Introduktion til Center for Handicap og Psykiatri – herunder fagområder, organisering og relevante projekter, der skal arbejdes med i den kommende valgperiode – v. centerchef Susanne Samuelsen

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Præsentation af Arbejdsmarkeds området (pdf)
  2. Præsentation af Handicap og Psykiatri området (pdf)

5. Fastsættelse af Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møder i 2018

Beslutningstema

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget skal fastsætte mødedag og tidspunkt for Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møder i 2018.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at fastsætte mødedage og tidspunkt for Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møder i 2018.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 03-01-2018

Udvalget besluttede, at næste udvalgsmøde afholdes mandag d. 29. januar 2018 kl. 15:30.

Mødeplan for resten af året besluttes på mødet d. 29. januar 2018

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget - 2018 den 05-12-2017

Første møde holdes onsdag den 3. januar 2018, kl. 15.00.

Mødeplanen udsættes til den 3. januar 2018.

Sagsfremstilling

Der foreslås følgende mødedage og mødetidspunkter for  Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møder i 2018:

-Mandag den 29. januar

-Mandag den 26. februar

-Mandag den 19. marts

-Mandag den 23. april

-Mandag den 28. maj

-Mandag den 20. august (budgetmøde)

-Mandag den 27. august

-Mandag den 24. september

-Mandag den 29. oktober

-Mandag den 19. november

Alle møder foreslås påbegyndt kl. 15.00, undtagen budgetmødet som forslåes påbegyndt kl. 14.00.

Retsgrundlag

I henhold til styrelseslovens § 20 stk. 1 træffer udvalgene beslutning om, hvor og hvornår ordinære møder skal afholdes.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Mødeplan 2018 - UDKAST (docx)

6. Eventuelt

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 03-01-2018

Niels Ulsing spurgte til en revalideringssag. Udvalget orienteres om sagen.

Udvalgsformanden foreslog, at udvalgsmøderne afholdes på de eksterne adresser.