Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2019

Mødefakta

Dato: Mandag den 14. januar 2019
Mødetidspunkt: Kl. 08:00
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Anders Liltorp (A)
  • Maria Durhuus (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Niels Ulsing (F)
  • Yasir Iqbal (A)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14-01-2019

Godkendt.


2. Meddelelser

Indstilling

Direktøren indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at tage meddelelser til efterretning

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14-01-2019

Administrationen orienterede om skærpede ansøgningsfrister til Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedspulje.

 

Administrationen orienterede om, at det første folkekøkken-arrangement afholdes i Avedøre den 5. februar.

 

Administrationen orienterede om, at der afholdes informationsaften for kommunens foreninger den 17. januar.

 

Administrationen orienterede om ulykke i Avedøre Idrætscenter den 10. januar.

 

Meddelelser taget til efterretning.

Sagsfremstilling

  • Orientering om skærpet ansøgningsfrist til Kultur- og Fritidsudvalgets Rådighedspulje

Bilag

  1. Invitation til foreningsaften (pdf)

3. Ansøgning fra Hvidovre Triathlon Club om støtte til afholdelse af stævne i 2019

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte ansøgning fra Hvidovre Triathlon Club om økonomisk støtte til afholdelse af stævnet Kalvebod Tri, der afholdes den 25. august 2019.

 

Foreningen ansøger om 67.250 kr.

Indstilling

Direktøren indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at drøfte ansøgning fra Hvidovre Triathlon Club om økonomisk støtte til afholdelse af stævnet Kalvebod Tri i august 2019

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14-01-2019

Der bevilges 50.000 kr. til Hvidovre Triathlon Club. Som forudsætning for bevillingen skal Hvidovre Kommunes byvåben trykkes på deltagertrøjer e.l.

Sagsfremstilling

Hvidovre Triathlon Club har ansøgt Hvidovre Kommune om tilskud til afholdelse af stævnet Kalvebod Tri, der planmæssigt afholdes den 25. august 2019.

 

Det er første gang Hvidovre Triathlon Club skal afholde et større stævne, og der planlægges både ruter for motionister og triatleter, således at også almene motionister kan deltage og prøve kræfter med triatlondisciplinerne. Derudover har Dansk Triatlon Forbund valgt, at DM for aspiranter (12-17 år) skal afvikles i forbindelse med stævnet. Der forventes ca. 200 aktive deltagere samt ca. 100 frivillige på dagen.

 

Der vil blive opkrævet deltagergebyr for alle aktive deltagere med priser fra 150 kr. til 500 kr. alt afhængigt af tilmeldingstidspunkt, deltagelseskategori mm.

 

Løbet bliver planmæssigt afholdt med udgangspunkt i Hvidovre Havn, og foreningen forventer, at stævnet vil give en god eksponering af kommunen og særligt havneområdet. Distancerne for motionister (og aspiranter) bliver 350 m. svømning, 10 km. cykling og 2,5 km.

løb. Distancerne for triatleter bliver 1 km. svømning, 42 km. cykling og 10 km. løb.

De planlagte ruter er vedlagt.

 

Foreningen estimerer, at der vil være udgifter for 115.000 kr. i forbindelse med arrangementet. Hvidovre Kommune ansøges om 67.250 kr., der skal anvendes på tidstagningsudstyr, hegn, cykelstativ, toiletvogne og diverse. Det resterende beløb forventer foreningen bl.a. at kunne indhente via deltagergebyrer.

 

Selvom det planlagte arrangement først afholdes ultimo august 2019, ønsker foreningen et bevillingstilsagn allerede nu. Dette skyldes, at størrelsen på et eventuelt tilskudsbeløb har betydning for foreningens valg af leverandører af bl.a. tidtagningsudstyr. Foreningen ønsker derfor at være i god tid, såfremt der skal indhentes nye leverandørtilbud e.l. Derudover skal foreningen snarest muligt bekræfte over for Dansk Triatlon Forbund, hvorvidt projektet kan realiseres.    

 

Administrationen påpeger, at arrangementetkun kan afvikles, såfremt Hvidovre Triathlon Club opnår de fornødne myndighedstilladelser ift. vejafspærringer mm.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagtsreglerne.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

En bevilling af det ansøgte tilskud vil formindske Kultur- og Fritidsudvalgets

Rådighedspulje med 67.250 kr.

 

Der er i 2019 afsat 419.876 kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets Rådighedspulje.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Ansøgning - KalvebodTri 2019 (pdf)
  2. Cykelrute (pdf)
  3. Løberute (pdf)
  4. Info om Kalvebod Tri (pdf)

4. Planlægning af temamøder og foreningsbesøg for Kultur- og Fritidsudvalget i 2019

Beslutningstema

Kultur- og fritidsudvalget skal drøfte, hvorvidt der ønskes afholdt temamøder, foreningsbesøg eller lignende i løbet af 2019.

Indstilling

Direktøren indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at drøfte, hvorvidt der ønskes afholdt temamøder, foreningsbesøg eller lignende i løbet af 2019

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14-01-2019

Der ønskes afholdt tre ekstraordinære møder. Administrationen forelægger forslag til datoer på næstkommende udvalgsmøde.

Sagsfremstilling

Center for Kultur og Fritid har udarbejdet dagsordenspunktet.

 

Det har tidligere været kutyme, at et antal af Kultur- og Fritidsudvalgets årlige ordinære møder har været afholdt hos relevante foreninger og institutioner i kommunen; enten på opfordring fra udvalget eller fra de pågældende foreninger og institutioner. Ekskursioner og udflugter er også blevet praktiseret af andre fagudvalg; her iblandt Teknik og Miljøudvalget, der har afholdt cykelekskursioner rundt i kommunen.

 

Der er endnu ikke planlagt temamøder eller foreningsbesøg for Kultur- og Fritidsudvalget i løbet af 2019.

 

Indtil videre har Hvidovre-Avedøre Rideklub som eneste forening ytret ønske om at få besøg af udvalget med henblik på at give en rundvisning i foreningens faciliteter samt drøfte ridecentrets udvikling.

 

Det påpeges, at samtlige af udvalgets ordinære møder for 2019 er skemalagt til kl. 08:00 i Rådhusets mødelokale Sollentuna II, hvorfor fastsatte udvalgsmøder sandsynligvis skal omlægges til brug for eventuelle ekskursioner og besøg.

Retsgrundlag

På samme måde som kommunalbestyrelsen efter lov om kommunernes styrelse (LBK nr. 1031 af 6. juli 2018) § 9a kan træffe beslutning om afholdelse af seminarer, er det antaget, at den samme ret tilkommer de stående udvalg.

Politiske beslutninger og aftaler

Kultur- og fritidsudvalget godkendte den 3. oktober 2018 datoer og tidspunkter for udvalgets ordinære møder i 2019.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Høring

Der er ikke høringspligt til denne sag.


5. Evaluering af Kultur- og Fritidspolitik 2015-2018 og drøftelse af ny politik

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage evaluering af Kultur- og Fritidspolitik 2015-2018 til efterretning. Udvalget skal desuden drøfte rammerne for en ny politik.

Indstilling

Direktøren indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at tage evaluering af Kultur- og Fritidspolitik 2015-2018 til efterretning
  2. at drøfte rammerne for en ny kultur- og fritidspolitik

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14-01-2019

Ad 1. Evaluering taget til efterretning.

Ad 2. Der ønskes afholdt borgermøder med henblik på at indhente borgernes input og ideer til en kommende politik.  Administrationen forelægger udkast til drejebog for en kommende arbejdsproces på udvalgsmødet i marts.

Sagsfremstilling

Center for Kultur og Fritid har udarbejdet dagsordenspunktet.

 

Baggrund

Den nuværende kultur- og fritidspolitik, der gælder for perioden 2015-2018, blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 24. marts 2015.

 

Politikken tager udgangspunkt i fire overskrifter:

  • Vi vil bruge det vi allerede har – og bruge det bedre og mere
  • Vi vil udvikle talenter
  • Vi vil udvise mod og gå nye veje
  • Vi vil understøtte begejstring

Udover de fire overskrifter indgår begreberne folkeoplysning og det aktive medborgerskab som gennemgående temaer. Politikken er desuden udarbejdet med sigte på Hvidovre Kommunes vision, der fremhæver, at Hvidovre skal være ’Børnenes og familiernes by med udfordrende tilbud om læring og fritidsliv.’

 

Evaluering

For neden ses et udvalg af tiltag, som er opstartet eller gennemført på kultur- og fritidsområdet i politikkens gældende periode fra 2015-2018.

 

Tiltagene er umiddelbart indsat under en passende tematisk overskrift. Visse tiltag underbygger dog flere temaer.

 

Overordnet tema

Vi vil bruge det vi allerede har – og bruge det bedre og mere

Tiltag

  • Bedre facilitetsudnyttelse af Hvidovre Hovedbibliotek via implementering af nøglebibliotek
  • Bedre facilitetsudnyttelse af kommunens idrætsfaciliteter; Hvidovre Svømmeklub har eksempelvis mulighed for at træne i FIC’s svømmehal efter den offentlige åbningstid, og Hvidovre Triathlon Club har mulighed for at benytte AIC’s svømmehal før den offentlige åbningstid
  • Bedre facilitets- og lokaleudnyttelse generelt via implementering af ny foreningsportal og lokalebookingsystem
  • Oprettelse af ny økonomisk pulje til forbedring og vedligehold af kommunale bygninger under KFU (”Ændring og tilpasning af KFU’s bygninger”)

 

Overordnet tema

Vi vil udvikle talenter

Tiltag

  • Oprettelse af en kommunal sponsorpulje
  • Udarbejdelse af Helhedsplan på idrætsområdet
  • Indgåelse af sponsoraftaler med professionelle idrætsselskaber: Hvidovre Fodbold A/S og Hvidovre Ishockey Fighters ApS

 

 

Overordnet tema

Vi vil udvise mod og gå nye veje

Tiltag

  • Igangsættelse af fritidspas-projekt målrettet børn og unge
  • Afvikling af flere midlertidige kulturaktiviteter og events i byrummet; bl.a. jazzkoncerter og VM i fodbold på storskærm
  • Udarbejdelse af store tværkommunale kunstprojekter i regi af Vestegnens Kulturuge

 

 

Overordnet tema

Vi vil understøtte begejstring

Tiltag

  • Igangsættelse af frivillighedsportalen Boblberg, der understøtter møder og dialog mellem borgere, foreninger m.fl.

 

 

 

Drøftelse af rammerne for en ny kultur- og fritidspolitik

Administrationen indstiller desuden til Kultur- og Fritidsudvalget at drøfte rammerne for en fremtidig Kultur- og Fritidspolitik; herunder om der evt. skal foretages mindre justeringer til den nuværende politik, eller om der skal foretages en gennemgribende revidering.

 

Administrationen peger i denne forbindelse på, at Kultur- og Fritidsudvalget den 4. december 2018 godkendte fem pejlemærker, der eventuelt kan indgå i politikken:

  • Byen som motionsrum
  • Etablering af Team Hvidovre
  • Brugen af kommunens ejendomme og faciliteter
  • Underbygning af foreningernes sociale ansvar og indsats
  • Kultur i hverdagen

 

Pejlemærket omhandlende etablering af Team Hvidovre indgår dog pt. også i Hvidovre Kommunes eliteidrætspolitik.

Retsgrundlag

Kommunen kan efter kommunalfuldmagtsreglerne støtte kultur- og fritidsaktiviteter.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 24. marts 2015 ny Kultur- og Fritidspolitik 2015-2018.

 

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte på mødet den 11. juni 2018 fem fremtidige

fokusområder.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Kultur- og fritidspolitik (pdf)

6. Evaluering af Eliteidrætspolitik 2017 og drøftelse af ny politik

Beslutningstema

Kultur- og fritidsudvalget skal tage evaluering af Eliteidrætspolitik 2017 til efterretning. Udvalget skal desuden drøfte rammerne for en ny politik.

Indstilling

Direktøren indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

 

  1. attage evaluering af Eliteidrætspolitik 2017 til efterretning
  2. at drøfte rammerne for en ny politik

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14-01-2019

Ad 1. Evaluering taget til efterretning.

Ad 2. Eliteidrætspolitikken ønskes revideret og flettet ind i en kommende Kultur- og Fritidspolitik.

Sagsfremstilling

Center for Kultur og Fritid har udarbejdet dagsordenspunktet.

 

Baggrund

Den nuværende eliteidrætspolitik blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 24. oktober 2017 som et selvstændigt appendiks til Hvidovre Kommunes kultur- og fritidspolitik, der gælder for perioden 2015-2018.

 

Politikken udpeger tre konkrete fokusområder, hvorunder der er besluttet en række specifikke målsætninger:

 

Fokusområder:

Udøverne

 

Foreningerne

 

Samarbejdet mellem eliteforeningerne

 

Målsætninger:

Hvidovre Kommune bliver Team Danmark Kommune senest inden udgangen af 2018.

 

Hvidovre Kommune skal kunne tilbyde ungdomsboliger til de bedste udøvere, der ønsker at kombinere uddannelse og eliteidræt, eller kommer fra udlandet og efter klubbens vurdering skal indgå i elitesatsningen.

Oprettelse af to foreningsdrevne eliteidrætsnetværk (i samarbejde med Idrætsrådet).

Oprettelse af et erhvervsnetværk senest i 2018.

 

Understøttelse af samarbejdsplatformen Idrættens Hus i Hvidovre, som sammentænker foreningsadministration og foreningsdrevne støttefunktioner som fysioterapi, idrætspsykologi mv. (i samarbejde med idrætsforeninger og Idrætsrådet)

 

 

Evaluering

Størstedelen af politikkens målsætninger er ikke opfyldte. Dette skyldes for det første politikkens korte levetid, idet dokumentet først blev godkendt politisk i efteråret 2017. Dernæst har opfyldelsen af målsætningerne krævet flere administrative ressourcer end forventet. Administrationen vurderer i denne forbindelse, at opfyldelsen af flere af de politiske mål kræver fuldtidsansættelse af en eliteidrætskonsulent, der vil kunne facilitere de ønskede forenings- og erhvervsnetværk samt understøtte, at Hvidovre Kommune bliver Team Danmark Kommune.

 

I nedenstående tabel ses en oversigt over de i Eliteidrætspolitikken beskrevne målsætninger og deres aktuelle status:

 

Mål

Status

Hvidovre Kommune bliver Team Danmark Kommune senest inden udgangen af 2018.

 

Målsætningen er ikke realiseret. Der har dog været afholdt to indledende møder med Team Danmark; seneste møde blev afholdt i april 2017.

 

Følgende kriterier skal opfyldes for at blive Team Danmark Kommune:

  • Pågældende kommune skal udarbejdes en politisk bindende aftale (endnu ikke opfyldt)
  • Pågældende kommune skal ansætte en eliteidrætskoordinator på fuld tid (endnu ikke opfyldt)
  • Pågældende kommune skal etablere et Elite- og Talentråd med bred repræsentation til strategisk fokus og sammenhæng (endnu ikke opfyldt)
  • Pågældende kommune skal etablere en økonomisk pulje til elite- og talentarbejde (opfyldt)

 

Hvidovre Kommune skal kunne tilbyde ungdomsboliger til de bedste udøvere, der ønsker at kombinere uddannelse og eliteidræt, eller kommer fra udlandet og efter klubbens vurdering skal indgå i elitesatsningen.

Boliganvisningen har ikke afsat specifikke boliger til formålet. Der er indgået aftale med Borgerservice om, at konkrete og relevante ansøgninger vil blive behandlet enkeltvist. Borgerservice oplyser dog, at ingen har gjort brug af denne ordning pt.

 

Der findes aktuelt ungdomsboliger fordelt rundt omkring i kommunen, og der er flere under opførsel. Ungdomsboliger er desuden et fokusområde, der indarbejdes i den kommende boligpolitik.

 

 

Oprettelse af to foreningsdrevne eliteidrætsnetværk (i samarbejde med Idrætsrådet).

Målsætningen er ikke realiseret.

Administrationen vurderer, at realiseringen kræver en fuldtidsansat eliteidrætskonsulent, der kan facilitere begge netværk.

 

Oprettelse af et erhvervsnetværk senest i 2018.

 

Målsætningen er ikke realiseret.

Administrationen vurderer, at realiseringen kræver en fuldtidsansat eliteidrætskonsulent, der kan facilitere netværket.

 

Et potentielt netværk vil desuden muligvis kræve politisk styring; f.eks. med deltagelse af et udvalgsmedlem.

De øvrige erhvervsnetværk i kommunen drives politisk med Borgmesteren i spidsen.

 

Understøttelse af samarbejdsplatformen Idrættens Hus i Hvidovre, som sammentænker foreningsadministration og foreningsdrevne støttefunktioner som fysioterapi, idrætspsykologi mv. (i samarbejde med idrætsforeninger og Idrætsrådet)

 

Målsætningen er ikke realiseret.

Målet fordrer et tæt samarbejde imellem eliteidrætsforeningerne, og en forudsætning for realisering er derfor en foregående oprettelse af de to foreningsdrevne eliteidrætsnetværk. På nuværende tidspunkt vurderes eliteidrætsforeningernes kontaktflader som minimale.

 

Målsætningen indeholder desuden en lokalemæssig udfordring, da et Idrættens Hus kræver egnede lokaler til foreningsadministration, fysioterapi, idrætspsykologi mv.

 

 

Drøftelse af rammerne for en ny Eliteidrætspolitik

Administrationen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at drøfte rammerne for en fremtidig eliteidrætspolitik; herunder om der skal foretages mindre justeringer til den eksisterende politik, eller om der skal foretages en gennemgribende revidering. Udvalget skal desuden drøfte, hvorvidt eliteidrætspolitikken også fremadrettet skal eksistere som et selvstændigt appendiks, eller om politikken skal indgå direkte i en ny, samlet kultur- og fritidspolitik.

Retsgrundlag

Kommuner kan efter eliteidrætslovens (LBK nr. 1155 af 25/09/2013) § 7 yde økonomisk støtte til eliteidræt, medmindre der er tale om egentlig erhvervsvirksomhed.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 24. oktober 2017 oplæg til Eliteidrætspolitik 2017.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Eliteidrætspolitik 2017 (pdf)

7. Valg af medlem til arbejdsgruppen for Elite2650 for 2019

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal udpege et medlem til arbejdsgruppen for uddeling af støtte gennem puljen Elite-2650, som sammen med udvalgsformanden skal repræsentere Kultur- og Fritidsudvalget i arbejdsgruppen for Elite2650 i 2019.

Indstilling

Direktøren indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

 

  1. at udpeget et medlem til arbejdsgruppen for uddeling af puljemidler gennem Elite2650

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14-01-2019

Niels Ulsing blev udpeget som medlem til arbejdsgruppen for uddeling af puljemidler gennem Elite2650.

Sagsfremstilling

Center for Kultur og Fritid har udarbejdet dagsordenspunktet.

Elite 2650 er en pulje, som har til formål at fremme elite- og talentarbejdet i Hvidovre Kommunes idrætsforeninger.

Elite 2650-puljen bliver endeligt fordelt af Kultur- og Fritidsudvalget på baggrund af indstillinger fra en arbejdsgruppe bestående af:

-      Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget

-      1 Medlem af Kultur- og Fritidsudvalget

-      Formanden for Idrætsrådet Hvidovre

-      1 Medlem af Idrætsrådet Hvidovre

 

Arbejdsgruppen skal behandle indkomne ansøgninger, og derefter indstille fordelingen af puljen for Kultur- og Fritidsudvalget.

 

Kultur- og Fritidsudvalget skal udpege et medlem, som sammen med udvalgsformanden skal repræsentere Kultur- og Fritidsudvalget i arbejdsgruppen for Elite-2650 i 2019. Tidligere har pladsen i arbejdsgruppen gået på skift i blandt udvalgets medlemmer.

 

En forventet mødedato for arbejdsgruppen vil ligge i tidsrummet 21. marts – 22. april 2019, alt afhængig af Kultur- og Fritidsudvalgets ordinære mødekalender.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag for denne beslutning.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.


8. Brugsretsaftale med Hvidovre/Københavns Jagtforening

Beslutningstema

Der skal indgås en ny brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre/Københavns Jagtforening.

Indstilling

Direktøren indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. at der indgås ny brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre/Københavns Jagtforening

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14-01-2019

Anbefalet godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Kultur og Fritid har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Den 31. december 2018 udløber den nuværende brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre/Københavns Jagtforening. Der er således behov for en ny aftale, hvis foreningen fortsat skal kunne benytte arealet på havnen beliggende Hvidovre Strandvej 29A.

 

Aftalen træder i kraft ved aftalens underskrift, og vedvarer indtil videre.

 

Aftalen kan i aftaleperioden opsiges af begge parter med et varsel på 1 år til den 1. i en måned.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagtsreglerne.

Politiske beslutninger og aftaler

Den hidtidige brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre/Københavns Jagtforening gælder i perioden 1. januar 2016 til 31. december 2018.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Udkast til brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre/Københavns Jagtforening (pdf)

9. Brugsretsaftaler 2018

Beslutningstema

Der skal indgås nye brugsretsaftaler mellem Hvidovre Kommune og en række folkeoplysende  foreninger.

 

Indstilling

Direktøren indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. at der indgås brugsretsaftaler med foreningerne Hvidovre Motor Klub, Hvidovre Badminton Club, Hvidovre Petanque Klub, Hvidovre Gymnastik, DUI LEG og VIRKE samt DUI Cirkus Arcus.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14-01-2019

Anbefalet godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Kultur og Fritid har udarbejdet sagsfremstillingen.

 

I 2018 udløber nuværende brugsretsaftaler mellem Hvidovre Kommune og følgende foreninger:

 

  • Hvidovre Motor Klub
  • Hvidovre Badminton Club

 

 

Derudover skal der indgås nye aftaler mellem Hvidovre Kommune og følgende foreninger, da der på nuværende tidspunkt ikke foreligger gældende aftaler:

 

  • Hvidovre Petanque Klub
  • Hvidovre Gymnastik
  • DUI LEG og VIRKE
  • DUI Cirkus Arcus

 

Center for Kultur og Fritid har været i dialog med samtlige foreninger. Hvidovre Motor Klub og Hvidovre Badminton Club er interesseret i at genforhandle deres nuværende aftaler, og de resterende foreninger vil gerne indgå aftaler fremadrettet.

 

De foreslåede brugsretsaftaler træder i kraft når aftalen er underskrevet, og varer indtil én af parterne opsiger aftalerne med 3 måneders varsel.

 

Denne type brugsretsaftaler uden udløb og med 3 måneders varsel blev første gang indgået i januar 2016. Tidligere aftaler har typisk været tidsbegrænsede og er blevet forlænget fortløbende. For at mindske den administrative sagsbehandling samt for at skabe fleksible rammer for opsigelse og ændringer, anbefaler administrationen, at der fremadrettet gøres brug af denne type aftaler, hvor det er muligt.

 

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagtsreglerne.

Politiske beslutninger og aftaler

De tidligere brugsretsaftaler med Hvidovre Badminton Club og Hvidovre Motor Klub udløber begge i 2018.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Udkast til brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Motorklub (pdf)
  2. Udkast til brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Badminton Club (pdf)
  3. Udkast til brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Petanque Klub (pdf)
  4. Udkast til brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Gymnastik (pdf)
  5. Udkast til brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og DUI Cirkus Arcus (pdf)
  6. Udkast til brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og DUI LEG og VIRKE (pdf)

10. Ansøgning fra Hvidovre Fodbold A/S om ændring af kommunal lejekontrakt

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgning fra Hvidovre Fodbold A/S om ændring af gældende lejekontrakt mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Fodbold A/S, og drøfte, hvorvidt Hvidovre Fodbold A/S fortsat skal have mulighed for at udleje køkkenfaciliteter mm. på Hvidovre Stadion.

 

Ifølge gældende lejekontrakt må Hvidovre Fodbold A/S alene udleje Hvidovre Stadions køkkenfaciliteter mm. til selskabet Stadionrestauranten ApS. Da Stadionrestauranten ApS dog er under nedlukning ønsker Hvidovre Fodbold A/S at ændre lejekontrakten, således at køkkenfaciliteterne mm. også fremover kan udlejes til tredjepart til brug for drift af restaurationsvirksomhed. 

Indstilling

Direktøren indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte, hvorvidt Hvidovre Fodbold A/S fortsat skal have mulighed for at udleje køkken, depotrum samt mødelokale på Hvidovre Stadion (samlet 128 m2) samt til hvilke formål faciliteterne må udlejes
  2. at godkende allonge til lejekontrakt mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Fodbold A/S

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14-01-2019

Ad 1. Drøftet. Det anbefales, at Hvidovre Fodbold A/S fortsat skal have mulighed for at udleje faciliteterne til restaurationsbrug.

Ad 2. Anbefales godkendt med den tilføjelse, at erhvervslejelovens § 33 gælder for hele lejekontrakten, samt at vedligeholdelse af køkken, depotrum samt mødelokale påhviler lejer.

Sagsfremstilling

Center for Kultur og Fritid har udarbejdet dagsordenspunktet.

 

Den nuværende lejekontrakt mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Fodbold A/S blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 26. juni 2018 sammen med gældende kommunale sponsor- og reklameaftaler. Lejekontrakten dækker perioden fra den 1. juli 2018 til og med den 30. juni 2020.

 

Ifølge kontraktens §2, ”Brugen af det lejede”, er det specificeret, at Hvidovre Fodbold A/S må udleje køkken, depotrum samt mødelokale på Hvidovre Stadion (samlet 128 m2) til virksomheden Stadionrestauranten ApS. Stadionrestauranten ApS ejes af Hvidovre Holding A/S, der ligeledes ejer Hvidovre Fodbold A/S. Stadionrestauranten har tidligere leveret catering, forplejning til Hvidovre Fodbolds egne arrangementer samt til VIP-området ifm. afvikling af kampe på Hvidovre Stadion. Det har desuden været muligt at for private borgere at leje faciliteterne til selskabsbrug mm.

 

Grundet dalende omsætning er Stadionrestauranten ApS under nedlukning, og Hvidovre Fodbold A/S ønsker at udleje faciliteterne til en ny part, der kan drive restauranten og faciliteterne. Hvidovre Fodbold A/S har derfor ansøgt om, at den kommunale lejekontrakt ændres, så selskabet fremover kan udleje køkken, depotrum samt mødelokale til en ny tredjepart til brug for drift af restaurationsvirksomhed.

 

For at sikre, at de udlejede faciliteter fortsat anvendes til drift af restaurationsvirksomhed, foreslår administrationen, at dette forhold indskærpes i lejekontrakten. Administrationen har derfor udarbejdet udkast til allonge til den gældende lejekontrakt, hvori der er indskrevet følgende ændring til kontraktens §2: ”Hvidovre Fodbold A/S må udleje køkken, depotrum samt mødelokale (128 m2) til tredjepart til brug for drift af restaurationsvirksomhed; de resterende lokaler må ikke uden udlejers skriftlige samtykke benyttes til andet end møder, klubaktiviteter, administration og lignende”.

 

De omtalte køkkenfaciliteter er pt. ikke i brug. Administrationen peger i denne forbindelse på, at udlejning til en ny part vil højne facilitetsudnyttelsen på Hvidovre Stadion og potentielt medføre en ekstra indtægt for Hvidovre Fodbold A/S. 

Retsgrundlag

Der er med allongen tale om en justering til den nuværende lejekontrakt, der er godkendt af kommunalbestyrelsen 26. juni 2018 sammen med sponsor- og reklameaftaler mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Fodbold A/S. Godkendelsen i kommunalbestyrelsen skete med henvisning til de uskrevne kommunalfuldmagtsregler og tilsynspraksis, hvorefter den nævnte sponsoraftale er lovlig, fordi der varetages informationsmæssige opgaver samtidig med at modydelserne har behørig sponsormæssig værdi minimum svarende til det beløb som modtageren af sponsoratet får fra Hvidovre Kommune.

Politiske beslutninger og aftaler

De nuværende sponsor- og reklameaftaler samt lejekontrakt mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Fodbold A/S blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 26. juni 2018.

 

Sponsoraftalen indebærer for både sæson 2018/19 samt sæson 2019/20 udbetaling af et

beløb på 1,2 mio. kr. til Hvidovre Fodbold A/S. I de udbetalte beløb er på forhånd modregnet Hvidovre Fodbold A/S’ betaling for leje og reklameplads på henholdsvis 365.397 kr. og 21.175 kr., således at den samlede værdi af sponsoraftalen udgør 1.586.572 kr. for sæson 2018/19 samt sæson 2019/20.

Økonomiske konsekvenser

Ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune. En eventuel beslutning om, at Hvidovre Fodbold A/S ikke længere må udleje køkkenfaciliteter mm. på Hvidovre Stadion vil dog muligvis kræve en tilpasning af den kommunale sponsoraftale, da det udbetalte sponsorbeløb er modregnet betaling for leje af bl.a. disse faciliteter. 

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Allonge til lejekontrakt ml. Hvidovre Kommune og Hvidovre Fodbold A/S (pdf)
  2. Ansøgning om ændring af kommunal lejeaftale (pdf)
  3. Lejekontrakt (pdf)

11. Eventuelt

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14-01-2019

Formanden spurgte til muligheden for at få etableret bedre belysning på parkeringspladsen ved Avedøre Stadion. Administrationen undersøger sagen.

 

Formanden spurgte ind til muligheden for periodevist at lægge kunstgræs på grusbanen ved Strandmarkens Fritidscenter. Administrationen under sagen.

 

Formanden orienterede om besøg på Ballerup Indoorclub.

 


12. Lukket sag: Frihedens Idrætscenter, godkendelse af anlægssum til bander til ishockeyfaciliteter

Lukket sag

13. Lukket sag: Misligholdelse af kommunal sponsoraftale

Lukket sag