Mødefakta
Dato: Onsdag den 23. maj 2018
Mødetidspunkt: Kl. 17:30
Mødested: Sollentuna II
Medlemmer
-
Anders Wolf Andresen (F)
-
Arne Bech (H)
-
Benthe Viola Holm (A)
-
Lars G. Jensen (A)
-
Lisa Skov (C)
-
Maria Durhuus (A)
-
Mikkel Dencker (O)
Bemærkninger
Lisa Skov mødte kl. 18:02 efter behandlingen af punkt 3.
Indholdsfortegnelse
-
1.
-
2.
-
3.
-
4.
-
5.
-
6.
-
7.
-
8.
-
9.
-
10.
-
11.
-
12.
-
13.
-
14.
1. Godkendelse af dagsorden
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 23-05-2018
2. Meddelelser
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 23-05-2018
Direktøren orienterede generelt om
høringsproceduren vedrørende Handicaprådet og Ældrerådet, herunder
korrespondancen med handicaprådets formand om samme. Når det af visse
udvalgssager fremgår, at der til udvalgets møde vil foreligge et notat om
rådenes høringssvar, så angår dette alene administrationens eventuelle
bemærkninger til de indkomne høringssvar. Udvalgsmedlemmerne vil således også
fremover få rådenes høringssvar vedhæftet sagen eller tilsendt svarende til den
hidtil gældende procedure. Der vil blive forelagt sag for Kommunalbestyrelsen
vedrørende høringsfrister til rådene.
Direktøren
orienterede om ansøgning til Sundhedsstyrelsens pulje vedrørende
”Rehabiliteringsindsats for de svageste ældre”. Ansøgningen blev omdelt, og der
forelægges en sag for udvalget, når der foreligger svar på ansøgningen.
Direktøren
orienterede om ansøgning til Sundhedsstyrelsens pulje vedrørende ”Flere og
meningsfulde dag- og aflastningstilbud samt støtte til yngre med demens”.
Ansøgningen blev omdelt, og der forelægges en sag for udvalget, når der
foreligger svar på ansøgningen.
Direktøren
orienterede om varsling af planlagt tilsynsbesøg på Genoptræningen. Brev af 7.
maj 2018 fra Styrelsen for Patientsikkerhed blev omdelt.
Direktøren orienterede om fælles indsats mellem Hvidovre
Kommune, Center for Sundhed og Ældre, og Dansk Selskab for Patientsikkerheds
konsulentenhed, PS!mprove, om kvalitet og effekt i sundheds- og omsorgsydelser.
Formålet med samarbejdet er, at der skal tilvejebringes en fælles forståelse
blandt ledere og medarbejdere af den konkrete kvalitet og hvordan kvaliteten
løbende kan forbedres.
Bilag
-
Brev af 7. maj 2018 fra Styrelsen for Patientsikkerhed vedrørende planlagt tilsyn på Genoptræningen
(pdf)
-
Hvidovre Kommune ansøgning til pulje Flere og mere meningsfulde dag- og aflastningstilbud samt støtte til yngre med demens
(pdf)
-
Hvidovre Kommune ansøgning til pulje Styrket rehabiliteringsindsats for de svageste ældre
(pdf)
3. Fordeling af midler til en bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger 2018
Beslutningstema
Center
for Sundhed og Ældre har udarbejdet dette dagsordenspunkt. Sundheds- og
Ældreministeriet har givet Hvidovre Kommune et foreløbigt tilsagn om tilskud på
4.272.000 kr. for 2018. Midlerne skal anvendes til en bedre bemanding og skal i
videst muligt omfang, og under hensyntagen til medarbejdernes ønsker, anvendes
til at opjustere arbejdstiden for deltidsansatte medarbejdere og ansættelse af
nye medarbejdere i fuldtidsstillinger i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre
og friplejeboliger fortrinsvis for ældre. Sagen fremlægges til politisk
godkendelse.
Sagen
har været sendt i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet. Notat om rådenes
høringssvar vil foreligge til udvalgets møde.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget:
- at
godkende anvendelsen af midlerne
- at
godkende den lokale indsats i forhold til at sænke sygefraværet og øge
medarbejdernes gennemsnitlige arbejdstid på ældreområdet
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 23-05-2018
Ad
1. Godkendt.
Ad
2. Godkendt.
Høringssvarene
fra Ældrerådet og Handicaprådet indgik ved sagens behandling. De indkomne
høringssvar har ikke givet anledning til bemærkninger fra administrationen, og
der forelå derfor ikke notat om høringssvarene til mødet.
Sagsfremstilling
Grundlag for puljen
Ifølge
”Aftale om finansloven for 2018 af december 2017” er der afsat 500 mio. kr.
årligt til en bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og
friplejeboliger.
Midlerne
skal anvendes til et løft af ældreområdet til en bedre bemanding og skal i
videst muligt omfang og under hensyn til at opjustere arbejdstiden for
deltidsansatte medarbejdere og ansættelse af nye medarbejdere i
fuldtidsstillinger i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og
friplejeboliger fortrinsvis for ældre. Herudover kan midlerne i begrænset og
under hensyn til formålet bruges til administration mv. af puljen.
Økonomisk ramme
Midlerne
udmøntes i perioden 2018-2022 via en statslig pulje som et direkte tilskud. Fra
2022 overføres midlerne til det kommunale bloktilskud.
Midlerne
fordeles mellem kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle på
ældreområdet. Hvidovre Kommune modtager 4.272.000 kr. i 2018.
Budget 2018 fordelt på områder
Den samlede pulje er fratrukket 3 pct. til
administration.
Fordelingssum er herefter 4.143.840 kr. der skal
fordeles til
plejecentre, kommunal hjemmepleje og privat
hjemmepleje.
Forslaget til fordeling er sket med baggrund i lønsummen
på de forskellige områder. Resultatet fremgår af tabel 1, bilag 1.
Hvidovre Kommune skal desuden foretage en skønsmæssig
fordeling af udgifter til henholdsvis nye medarbejdere og opjustering af
arbejdstiden for eksisterende medarbejdere. Et netop afsluttet internt projekt
viser, at kun ca. 3 pct. af eksisterende medarbejdere ønsker at gå op i tid.
Det kan ikke afvises, at flere medarbejdere ønsker at
gå op i tid, hvis der tilrettelægges en særlig indsats. I fordelingen i tabel 2,
bilag 1, er den skønsmæssige fordeling derfor 95 pct. nyansættelser og 5 pct. opjustering
af tid.
Forslag til fordeling i hjemmeplejen
Fordelingen er baseret på leverede timer pr. februar 2018.
Tabel
3, bilag 1, viser fordelingen af midler mellem kommunal og privat
hjemmehjælpsleverandør.
Tabel 4, bilag 1, viser fordelingen mellem de enkelte
private leverandører.
Forslag til fordeling mellem plejecentre og de midlertidige
pladser
Det foreslås, at
fordelingen mellem plejecentrene og de midlertidige pladser på Svendebjerghave
og Retræten sker på følgende måde:
1.Den ene halvdel af
midlerne til plejecentrene fordeles efter en objektiv fordelingsnøgle baseret
på Budget 2018 uden rul, dvs. uden at der er korrigeret for mere- eller
mindreforbrugte midler fra 2017 og
2.den anden halvdel
fordeles mellem de plejecentre, der havde merforbrug i 2017 fordelt efter
andelen af overskridelsen. Det betyder, at de to plejecentre – Dybenskærhave og
Søvangsgården, der havde et positivt regnskab 2017 ikke får del i denne andel.
Med denne fordeling styrkes særligt de
plejecentre, der af forskellige årsager har oplevet de største økonomiske
udfordringer. Årsager kan blandt andet være rekrutteringsudfordringer og udskiftning
i medarbejdergruppen.
Det bemærkes, at ministeriet har bekræftet, at de
midlertidige pladser på Svendebjerghave og Retræten kan få del i puljen.
Forslaget til fordelingen fremgår af tabel 5, bilag 1.
Beskrivelse af hvorledes der skabes en bedre bemanding i
hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger fortrinsvis for
ældre i 2018
Som nævnt i ovenstående viser et netop afsluttet
internt projekt, at kun ca. 3 pct. af eksisterende medarbejdere ønsker at gå op
i tid. Det kan ikke afvises, at flere medarbejdere ønsker at gå op i tid, hvis
der iværksættes en særlig tilrettelagt indsats jf. nedenstående. I fordelingen
jf. tabel 2 vil der være tale om fordelingen 95 pct. nyansættelser og 5 pct. opjustering
af tid.
Kommunen oplever som de fleste andre kommuner, at det
de senere år er blevet sværere at rekruttere kvalificerede medarbejdere til
ældreområdet. Det har naturligvis konsekvenser for medarbejderne, der må løbe
stærkere, hvilket har konsekvenser for arbejdsmiljøet.
Hvidovre
Kommune vil
1.undersøge om hjemmeplejen kan gøres
endnu mere attraktiv for elever mhp. at de bliver efter endt uddannelse.
2.spørge alle medarbejdere på deltid, om
de ønsker at gå op i tid, og hvad begrundelsen er, hvis de svarer nej. Svarene
registreres til analyse og yderligere handling. Fx bedre
arbejdstilrettelæggelse og fleksibilitet mellem arbejde og privatliv.
3.spørge ældre medarbejdere, om de kan
tænke sig at udsætte tidspunktet for efterløn/pension. Hvis de svarer nej, hvad
der skal til, hvis de skal blive. Svarene registreres.
4.undersøge om rekruttering af nye
medarbejdere kan forbedres ved en målrettet og systematisk indsats, hvor
medarbejdergrupperne i højere grad anerkendes i både jobopslag og ved konkrete
medarbejdergoder.
Administration af
puljen
Det fremgår af administrationsgrundlaget, at midlerne
i begrænset omfang og under hensyn til formålet bruges til administration mv.
af puljen.
Midlerne
til administration af puljen skal sikre
·at de forskellige indsatser bliver
implementeret
·at medarbejdersvarene bliver
registreret og analyseret
·at centerchefen løbende bliver
orienteret om resultaterne, så der kan handles på dem
Retsgrundlag
BEK
nr. 174 af 05/03/2018.
Bekendtgørelse
om Pulje til bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og
friplejeboliger.
Økonomiske konsekvenser
Midlerne udmøntes i perioden
2018-2012 via en statslig pulje som et direkte tilskud. Fra 2022 overføres
midlerne til det kommunale bloktilskud.
Midlerne
fordeles mellem kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle på
ældreområdet. Hvidovre Kommune modtager 4.272.000 kr. i 2018.
Personalemæssige konsekvenser
Forslaget
skal sikre en bedre bemanding.
Bilag
-
Fordeling af midler til en bedre bemanding ÆSU 250518
(pdf)
-
Ældrerådets høringssvar om Fordeling af midler til bedre bemanding i hjemmeplejen
(pdf)
-
Handicaprådets høringssvar til Fordeling af midler til en bedre bemanding i hjemmeplejen og pa° plejehjem, plejecentre og friplejeboliger 2018.
(pdf)
4. Forslag om flytning af Værestedet for borgere med demens
Beslutningstema
Ældre-og Sundhedsudvalget har besluttet,
at administrationen skal undersøge mulighederne for etablering af bedre fysiske
forhold for brugerne af Værestedet for borgere med demens. Administrationen
fremlægger her forslag om flytning af Værestedet fra Aktivitetscentret til
Plejecenter Strandmarkshave.
Center for Sundhed og Ældre har udarbejdet
sagsfremstillingen.
Sagen har været sendt til høring i
Ældrerådet og Handicaprådet. Notatet om rådets høringssvar vil foreligge til udvalgets møde.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget
og Kommunalbestyrelsen
- at
Værestedet for borgere med demens flyttes fra Aktivitetscentret til
Plejecenter Strandmarkshave, herunder at normeringen på Værestedet udvides
fra 8 til 12 pladser.
- at
finansieringen af flytning og indretning af Værestedet søges finansieret
via fundraising. Hvis dette ikke lykkes, så indgår udgifter til indretningen
som forslag til anlægsbudgettet for 2019.
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 23-05-2018
Ad
1. Anbefales godkendt.
Ad
2. Anbefales godkendt.
Høringssvarene
fra Ældrerådet og Handicaprådet indgik ved sagens behandling. De indkomne
høringssvar har ikke givet anledning til bemærkninger fra administrationen, og der
forelå derfor ikke notat om høringssvarene til mødet.
Sagsfremstilling
Udfordringen
Værestedet
for borgere med demens er en del af Aktivitetscentret i Hvidovregade.
Brugergruppen på Værestedet er blevet tiltagende støttekrævende. Det har
betydet, at tilbuddet har udviklet sig mere mod et aflastnings- og
vedligeholdende tilbud end et generelt aktiverende og forebyggende tilbud.
De
fysiske rammer i Aktivitetscentret understøtter ikke behovene hos
brugergruppen. Først og fremmest kan Værestedet ikke skærmes fra resten af
Aktivitetscentret. Brugerne kan kun få adgang til Værestedet og til toiletter
gennem fællesrummet i Aktivitetscentret. Der er mange omskiftelige aktiviteter
i fællesrummet, hvilket skaber meget uro hos flere af Værestedets brugere. For
det andet har flere af brugerne også brug for hjælp til toiletbesøg. Toiletforholdene
i Aktivitetscentret betyder, at denne hjælp kun kan gives ved uhensigtsmæssige
arbejdsstillinger for medarbejderne. For det tredje har nogle af brugerne behov
for at ligge og tage en middagslur, hvilket ikke er muligt i Aktivitetscentret.
For det fjerde er kapaciteten på Værestedet ikke tilstrækkelig i forhold til
det fremtidige behov på området.
De
to medarbejdere på Værestedet har kompetencerne til at håndtere de relativt
støttekrævende borgere med demens. Men de øvrige medarbejdere i Aktivitetscentret
har ikke kompetencer med hensyn til demens, hvilket er sårbart i forhold til
ferie, sygdom mm. hos medarbejderne på Værestedet.
Administrationens forslag
Administrationen
vurderer ikke, at det er muligt at etablere bedre forhold for brugerne af
Værestedet på den nuværende lokalitet i Aktivitetscentret. Værestedets brugere
kan ikke integreres i Aktivitetscentrets aktiviteter, og det er ikke muligt at
skabe et trygt skærmet miljø for brugere af Værestedet. Administrationen
foreslår derfor, at Værested for borgere med demens flytter til Plejecenter
Strandmarkshave, hvor der ville være synergieffekter mht. brugergrupperne. Her
er der opstået ledige lokaler i forbindelse med, at Genoptræningen på
Strandmarkshave primo april 2018 flyttede til det nyetablerede Hvidovre
Sundhedscenter på Hvidovrevej 272.
Administrationen
anbefaler, at Værestedet bliver en skærmet enhed på Strandmarkshave (se bilag).
Værestedet kan få separat indgang, hvor der evt. også kan etableres
parkeringspladser. Stedet kan dog fortsat
have en dør til Strandmarkshave, hvor personalet kan komme frem og tilbage.
Der
er et ønske om, at ombygge de tidligere genoptræningslokaler til en slags
”lejlighed” med genkendelige rum og faciliteter som i eget hjem, hvilket vil
være hensigtsmæssigt for brugergruppen af Værestedet. Der skal fx være mulighed
for at tage sig en lur og trække sig tilbage. Videre er der brug for et rum,
der tilgodeser mulighederne for at dele op og foretage forskellige aktiviteter.
Hertil kommer et toilet og et mindre køkken med mulighed for bl.a. bagning og
lettere madlavning. Der ønskes også en udgang til haveanlæg med
siddemuligheder.
En
ombygning af Genoptræningens lokaler på Strandmarkshave giver plads og
faciliteter til op til 12 brugere dagligt. Administrationen indstiller, at
normeringen på Værestedet udvides til 12 pladser fra de nuværende 8 pladser.
Baggrunden er, at kapaciteten på Værestedet ikke kan honorere det forventede
fremtidige behov på området.
Konsekvenser for borgerne
Brugerne
af Værestedet vil have gavn af bedre fysiske rammer på Strandmarkshave. Flere
brugere har et stort behov for at kunne være afskærmet fra øvrige tilbud, idet
mange indtryk kan skabe uro hos borgere med demens.
Desuden
har borgere med demens brug for aktiviteter der kan genskabe minder og
stemninger. Køkkenfaciliteter med duft af mad, adgang til have og mulighed for
kreative aktiviteter kan bidrage hertil. Enkelte brugere i Værestedet, som kan
deltage i nogle af aktiviteterne i daghjemmet på Strandmarkshave, kan også på
den måde få flere meningsfulde aktiviteter i deres hverdag.
Medarbejderne
i Værestedet har også stor viden og erfaring med borgere med svær demens, og en
flytning ville lette vidensdelingen mellem personalet på Værestedet og det
øvrige personale på Strandmarkshave. Administrationen forudser synergieffekter
mht. viden og aktiviteter af betydning for såvel beboere og daghjemsgæster på
Strandmarkshave samt brugerne af Værestedet.
En
flytning kan i en overgangsperiode skabe uro og utryghed hos Værestedets
brugere. Værestedet er imidlertid flyttet før, og med de erfaringer er kommunen
bedre rustet til at tilrettelægge en flytning, der skaber mindst mulig
ulejlighed for brugerne.
Som
en sidegevinst ved flytningen af Værestedet vil Aktivitetscentret fuldt ud
kunne bruges som det åbne sted, der oprindeligt var tanken. Det vil være
positivt for de borgere, der kommer i Aktivitetscentret.
Det videre forløb
Hvis
Kommunalbestyrelsen beslutter at flytte Værestedet for borgere med demens til
Strandmarkshave, vil administrationen igangsætte nærmere planlægning, herunder
projektere og estimere udgifter. Desuden vil administrationen kommunikere
budskabet til brugerne og deres pårørende.
Det
satspuljefinansierede Rådgivnings- og aktivitetscenter for borgere med demens
og deres pårørende flytter ind i Aktivitetscentret. Det skyldes, at målgruppen
hertil er yngre borgere med begyndende demens – en målgruppe som bedre kan
integreres i de øvrige aktiviteter i Aktivitetscentret.
Retsgrundlag
Målgruppen/paragrafgrundlaget
for Værestedet for borgere med demens er § 84, stk. 1, og § 86, stk. 2, i
serviceloven (LBK nr. 102 af 29/01/2018).
Politiske beslutninger og aftaler
Den
27. februar 2018 godkendte Kommunalbestyrelsen, at administrationen undersøger
mulighederne for etablering af bedre fysiske forhold for brugerne af Værestedet
for demente.
Administrationens
forslag er i tråd med kommunens Demenshandlingsplan, hvor der er bl.a. er fokus
på, at der findes de rette rehabiliterende indsatser og fleksible
aktivitetstilbud til borgere med demens. Fokus i handlingsplanen er også på det
sundhedsfaglige personales kompetencer.
Økonomiske konsekvenser
Der
vil bl.a. være udgifter forbundet med ombygning og indretning af den nuværende
Genoptræning til Værestedets behov. Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter, at
Værestedet skal flyttes, så vil administrationen estimere de præcise udgifter.
Der
er to scenarier for finansiering af udgifterne til flytning af Værestedet. Det
ene er finansiering gennem eksterne fonde og puljer. Det andet scenarie er, at
finansiering indgår i forslag til anlægsbudget 2019.
Personalemæssige konsekvenser
De
to medarbejdere i Værestedet flytter med brugerne til Plejecenter
Strandmarkshave og kommer organisatorisk til at indgå under Strandmarkshaves
ledelse. Lederen af Aktivitetscentret forbliver leder for resten af
Aktivitetscentret.
Det
vil være mindre sårbart i forbindelse med fravær, hvis Værestedet for borgere
med demens bliver en del af et plejecenter, hvor der er mulighed for, at
personalet fra plejecentret kan dække vagter på Værestedet.
Sundhedsmæssige konsekvenser
Flytningen
af Værestedet har bl.a. til formål at levere rammerne for den bedste indsats
for brugerne i et sundhedsfagligt perspektiv.
Bilag
-
Forslag til placering af Værested på Strandmarkshave
(pdf)
-
Ældrerådets høringssvar til Forslag om flytning af Værestedet for borgere med demens.
(pdf)
-
Handicaprådets høringssvar til Forslag om flytning af Værestedet for borgere med demens
(pdf)
5. Samarbejdsaftale mellem Hvidovre Ældreråd og Hvidovre Kommune
Beslutningstema
Hvidovre
Ældreråd og Hvidovre Kommune har indgået en samarbejdsaftale, der sætter rammen
for samarbejdet parterne imellem. Ældrerådets vedtægter er ligeledes en del af
denne aftale. I forbindelse med nyvalgt Ældreråds tiltræden 1. februar 2018
skal aftalen genforhandles for de næste fire år.
Der
fremlægges korrekturmæssige justeringer i forlængelse af centerstrukturen 1.
maj 2017 samt Ældrerådets forslag til justeringer i aftalen.
Kommunalbestyrelsen
skal godkende Vedtægter og Samarbejdsaftale førend den er gyldig.
Center
for Sundhed og Ældre har udarbejdet sagsfremstillingen.
Sagen
er bygget op på baggrund af dialogmøder med Ældrerådet d. 21. februar 2018 og
d. 24. april 2018 og har været sendt i
høring hos Ældrerådet
Indstilling
Direktøren
indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget
og Kommunalbestyrelsen
- at
godkende, de korrekturmæssige justeringer som følge af organisationsændringen
til centerstruktur 1.maj 2017.
- at
træffe beslutning om hvorvidt diætudløsende aktiviteter fremover også
omfatter Ældrerådsmedlemmers deltagelse i relevante konferencer. Den
samlede diætudgift stiger med 14.700 kr. fra 70.560 kr. til i alt 85.260
kr.
- at
træffe beslutning om møderækken mellem Ældreråd og Ældre- og Sundhedsudvalg
fra 2019 skal udvides fra 3 til 4 årlige møder. Udvidelsen vil medføre en
forøgelse af den årlige diætudgift med yderlig 2.940 kr.
Direktøren
indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Bygge og Planudvalget, Teknik
og Miljøudvalget og Kultur og Fritidsudvalget, at anbefale overfor
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
- at
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget træffer beslutning om hvorvidt
personkredsen ved de 3 årlige dialogmøder skal omfatte udvalgsformanden
fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.
- at
Bygge og Planudvalget træffer beslutning om hvorvidt personkredsen ved de
3 årlige dialogmøder skal omfatte udvalgsformanden fra Bygge og
Planudvalget.
- at
Teknik og Miljøudvalget træffer beslutning om hvorvidt personkredsen ved
de 3 årlige dialogmøder skal omfatte udvalgsformanden fra Teknik og
Miljøudvalget.
- at
Kultur og Fritidsudvalget træffer beslutning om hvorvidt personkredsen ved
de 3 årlige dialogmøder skal omfatte udvalgsformanden fra Kultur og
Fritidsudvalget.
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 23-05-2018
Ad
1. Anbefales godkendt.
Ad
2. Udvalget anbefaler godkendt, at diætudløsende aktiviteter fremover også
omfatter Ældrerådsmedlemmers deltagelse i relevante konferencer - herunder at
den samlede diætudgift stiger med 14.700 kr. fra 70.560 kr. til i alt 85.260
kr.
Ad
3. Udvalget anbefaler godkendt, at
møderækken mellem Ældreråd og Ældre- og Sundhedsudvalg fra 2019 udvides fra 3
til 4 årlige møder - herunder at udvidelsen vil medføre en forøgelse af den
årlige diætudgift med yderligere 2.940 kr.
Høringssvaret
fra Ældrerådet indgik ved sagens behandling. Det indkomne høringssvar har ikke
givet anledning til bemærkninger fra administrationen, og der forelå derfor
ikke notat om høringssvaret til mødet.
Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 23-05-2018
4.
at anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Ældrerådets
høringssvar indgik i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Hvidovre
Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Hvidovre Ældreråd. Aftalen
regulerer samarbejdet mellem Ældrerådet og kommunen, og fastligger de
overordnende rammer for afholdelse af ældrerådsvalg hvert fjerde år. Derudover
indeholder aftalen også ældrerådets vedtægter.
Konstitueringsmøde i Ældrerådet
Det
nyvalgte Ældrerådet konstituerede sig d. 29. januar 2018 og trådte i funktion 1.februar 2018.
På konstitueringsmødet blev formandskab og kasserer udpeget. De er følgende:
- Formand:
Birthe Mingon
- Næstformand:
Grete Hagedorn
- Kasserer:
Christian Thode
Funktionsperioden
for Ældrerådet er 1.februar 2018 til 31. december 2021.
Ændringer i samarbejdsaftalen
Korrektur
og præciseringsændringer:
Sidste
aftale blev godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 27.september 2016, hvor
afholdelse af ældrerådsvalg samtidig med regions- og kommunalvalg blev
vedtaget.
I
den udgave der foreligger til godkendelse nu, er der foretaget præciserings –
og korrekturmæssige rettelser i forlængelse af Hvidovre Kommunes
organisatoriske overgang til centerstruktur 1.maj 2017.
Der
er foretaget præcisering og korrekturmæssige justeringer følgende steder i
samarbejdsaftalen;
§4, stk. 4, §5 stk. 3, §6, stk. 5 og §7, stk. 1.
Ældrerådets ønsker til justering i samarbejdsaftalen
Center
for Sundhed og Ældre har ligeledes været i dialog med Hvidovre Ældreråd i
forhold til samarbejdsaftalen for de kommende fire år. Ældrerådet har fremført
følgende ønsker til justering i samarbejdsaftale:
- Udvidelse
af diætudløsende aktiviteter ( §5, stk. 3).
- Udvidelse
af personkreds på de 3 årlige dialogmøder med udvalgsformænd fra andre
udvalg end Ældre- og Sundhedsudvalget ( § 4, stk. 4).
Udvidelse af diætudløsende aktiviteter
Diæter
til ordinære ældrerådsmøder:
Der
udbetales diæter til rådsmedlemmerne i forbindelse med de ordinære ældrerådsmøder
og ekstraordinære ældrerådsmøder.
Ældrerådet
afholder 10 ordinære møder, og i ca. 3 til 5 ekstraordinære møder. Denne
mødeaktivitet er fastlagt i Ældrerådets forretningsorden.
Diæter
til møder fastlagt i samarbejdsaftalen:
Derudover
udbetales diæter til møder fastlagt i samarbejdsaftalen mellem Hvidovre Kommune
og Hvidovre Ældreråd: Der er fastlagt følgende møder:
- 4
årlige kontaktgruppe møder mellem Center for Sundhed og Ældre og Ældreråd
- 3
årlige møder mellem Ældre- og Sundhedsudvalg og Ældreråd
- 3
årlige møder mellem Ældreråd/Handicapråd og udvalgsformænd fra Teknik og
miljø samt Kultur og Fritidsudvalget, samt relevante medarbejdere fra
centrene Plan og Miljø og Trafik og Ejendomme.
Ældrerådet
har på dialogmøde d. 24. april 2018 givet udtryk for ønske om at udvide
møderækken med Ældre- og Sundhedsudvalget fra 3 til 4 årlige møder.
Diæter
til andre møder, konferencer mv.:
Der
udbetales ikke diæter til
konferencer og lign. som rådet deltager i. Udgifter i dén forbindelse skal pt.
dækkes fra det afsatte årlige driftstilskud, som ældrerådet modtager til egen
disponering (se evt. bilag B).
Ældrerådet
har på dialogmøde om samarbejdsaftalen d. 21. februar 2018 og 24. april 2018
givet udtryk for, at deltagelse i relevante konferencer og seminarer indenfor
ældre og sundhedsområdet er en del af medlemmernes løbende kompetenceudvikling,
for at kunne varetage rollen som opdateret sparrings og høringspartner på
ældreområdet.
Samlet
diætudgift ved Ældrerådets forslag til ny samarbejdsaftale
Center
for Sundhed og Ældre vurderer, at der vil være tale om konferencedeltagelse i
størrelsen af 4-5 konferencer årligt, hvilket vil medføre en samlet udvidelse
af diætudgifterne fra 70.560 kr. til 85.260 kr. ved samtlige 7
ældrerådsmedlemmers deltagelse i fem årlige konferencer.
Såfremt
møderækken med Ældre- og Sundhedsudvalget udvides fra 3 til 4 årlige møder øges
diætudgiften med yderligere 2.940 kr., så den samlede diætudgift bliver 88.200
kr. (se bilag B for oversigt over nuværende årlige diætudgift og estimat over
udvidelse).
Udvidelse af personkredsen på dialogmøder
I
forlængelse af den organisatoriske ændring til centerstruktur pr. 1. maj 2017
har Ældrerådet påpeget, at området voksenrådgivningen (der har pensionsområdet)
eksempelvis ikke længere er repræsenteret på dialogmøderne.
Ældrerådet
foreslår i forlængelse af overgang til centerstrukturen derfor en udvidelse af
personkredsen på dialogmøderne mellem Ældreråd/Handicapråd, udvalgsformænd og
andre fagcentre end Center for Sundhed og Ældre.
Ældrerådet
ønsker at personkredsen på de 3 årlige dialogmøder udvides til at omfatte
følgende:
Formand
for:
Teknik
og Miljøudvalget (deltager i nuværende møderække)
Kultur og Fritidsudvalget (deltager i nuværende møderække)
Bygge
og Planudvalget (deltager ikke i nuværende møderække)
Social-
og Arbejdsmarkedsudvalget (deltager ikke i nuværende møderække)
På
møderne deltager også relevante medarbejdere fra centrene Plan og Miljø, Kultur
og Fritid, Psykiatri og Handicap, og Trafik og Ejendomme efter behov.
I
bilag A kan samarbejdsaftalen læses med forslag til de korrekturmæssige
justeringer og præciseringer, samt med forslag til formulering, såfremt
Ældrerådets ønsker om justeringer godkendes politisk.
Retsgrundlag
Ældrerådet
er lovpligtigt jævnfør Lov om Retssikkerhed og Administration på det Sociale
område § 30-32.
I samme lov § 33 anføres det, at
kommunen skal udarbejde vedtægter i samarbejde med Ældrerådet. Ældrerådet
fastsætter selv sin forretningsorden.
Politiske beslutninger og aftaler
Kommunalbestyrelsen
godkendte sidste samarbejdsaftale mellem Ældrerådet og Hvidovre Kommune d. 26.
september 2017.
Økonomiske konsekvenser
Årligt driftstilskud:
Der
afsættes et årligt driftsbeløb til Ældrerådet. I 2018 er der afsat 166.638 kr.
Ældrerådet administrerer selv beløbet, og aflægger årligt regnskab over
anvendelse af midlerne. Driftsbeløbet reguleres årligt med den almindelige prisfremskrivning.
Udvidelse af diætudløsende aktiviteter:
Samlet
diætudgift for ældrerådets syv medlemmer ved godkendelse af ovenstående stiger
med 17.640 kr. fra 70.560 kr. til i alt 88.200 kr. Stigningen finansieres indenfor eksisterende ramme.
Diætudløsende
aktiviteter:
Ved
udvidelse af diætudløsende aktiviteter vil der ske en forhøjelse af den årlige
diætudgift fra 70.560 kr. til 85.260 kr. ved samtlige ældrerådsmedlemmers
deltagelse på 5 årlige konferencer.
Udvidelse
af møderække med Ældre- og Sundhedsudvalg:
Såfremt Ældrerådets ønske om udvidelse af møderække med Ældre- og
Sundhedsudvalget fra 3 til 4 årlige møder vil det øge den årlige diæt udgift
med yderligere 7x420 kr. i alt 2.940 kr.
Bilag
-
Bilag A: Vedtægter og Samarbejdsaftale mellem Ældreråd og Hvidovre Kommune_udkast med ændringer for perioden 2018-2021
(pdf)
-
Bilag B. Udgiftsniveau ved diætudløsende aktiviteter_Ældrerådet
(pdf)
-
Ældrerådets høringssvar til Samarbejdsaftale mellem Hvidovre Ældreråd og Hvidovre kommune
(pdf)
6. Samarbejdsstruktur på sundhedsområdet
Beslutningstema
Center
for Sundhed og Ældre har udarbejdet sagsfremstillingen.
Det
gives en præsentation af Samarbejdsstrukturen på sundhedsområdet.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget at
- tage
orientering om Samarbejdsstruktur på sundhedsområdet til efterretning
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 23-05-2018
Sagsfremstilling
Baggrund
Mange
borgere har sygdomsforløb, der både kræver indsatser i kommuner, hos
praktiserende læge og på hospital. Samtidig skal borgerne behandles og plejes så
tæt på eget hjem som muligt.
Opgaverne
i Regioner, praktiserende læger og kommuner er konstant under udvikling. De
specialiserede sygehuse er fulgt op af en nødvendig udbygning af det nære
sundhedsvæsen. Der er gradvist forankret et langt større ansvar for sundheden i
kommuner og almen praksis med tæt samarbejde med specialister på sygehusene.
De
opgaver, der var i kommunerne før Kommunalreformen i 2007, kan ikke
sammenlignes med de opgaver, som kommunerne løser i dag. Det er derfor på flere
områder nødvendigt at samarbejde og tilrettelægge arbejdet tværsektorielt, på tværs
af kommunerne og regionen.
Den politiske og administrative samarbejdsstruktur
Samarbejdsstrukturen på sundhedsområdet
består af en rent kommunal del og en tværsektoriel del, som i praksis spiller
meget tæt sammen.
Den kommunale
samarbejdsstruktur
Kommunerne i regionerne har organiseret sig politisk i
de såkaldte kommunekontaktråd (KKR), der er den regionale del af Kommunernes
Landsforening (KL). I KKR
Hovedstaden sidder de 29 borgmestre fra hovedstadskommunerne og ca. lige så
mange andre politikere. Her koordinerer kommunerne indbyrdes deres indsatser
og varetager fælles interesser i forhold til samarbejdet med regionen. Hvidovre
Kommune er medlem af KKR Hovedstaden og af kommunaldirektørkredsen (K29).
Det kommunale fora Embedsmandsudvalget har blandt
andet ansvaret for at tilrettelægge og understøtte udarbejdelse af Sundhedsaftalen,
Praksisplan og fælles kommunale udspil samt implementering heraf. Alle kommuner
har mulighed for indflydelse via klyngegrupper i planområderne.
Den tværsektorielle samarbejdsstruktur
Sundhedskoordinationsudvalget
og Praksisplanudvalget for almen praksis er lovfastsatte politiske udvalg, der
har til opgave at koordinere samarbejdet på sundhedsområdet på tværs af
kommunerne, hospitalerne og almen praksis. Det sker primært gennem Sundhedsaftalen,
der vedtages af de 29 kommunalbestyrelser og regionsrådet hvert fjerde år. KKR
udpeger fem kommunalpolitikere fra kommunerne i regionen og Hvidovre Kommune er
repræsenteret i begge udvalg i denne valgperiode. Regionsrådet og Praktiserende
Lægers Organisation har også medlemmer i de to udvalg.
Der
er en tæt kobling mellem de politiske fora og det administrative niveau, som
det fremgår i oversigtsform i bilaget, der illustrerer de kommunale og
tværsektorielle samarbejdsfora. Den tætte kobling bidrager til at sikre at der
arbejdes kontinuerligt og målrettet med opgaverne.
Det
tværsektorielle fora Praksisplanens Administrative Styregruppe (PAS) hører
under Praksisplanudvalget, hvor Praksisplanen for Almen Praksis er politisk
forankret. PAS følger op på de politiske visioner og målsætninger inden for
praksisplanens område.
Det
tværsektorielle fora Den Administrative Styregruppe (DAS) hører under
Sundhedskoordinationsudvalget, hvor samarbejdet om sundhedsaftalerne er
politisk forankret. DAS følger op på de politiske visioner og målsætninger
inden for sundhedsaftalens område.
Samordningsudvalgene,
der tager udgangspunkt i hospitalerne planlægningsområder, bidrager til
implementering af de enkelte mål.
Kommende sundhedsaftale
Sundhedskoordinationsudvalget skal udarbejde et
forslag til den kommende Sundhedsaftale, der skal gælde i perioden 2019 - 2022.
Aftalen skal godkendes af Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i alle
29 kommuner inden den indsendes til Sundhedsstyrelsen
senest 1. juli 2019. Sundhedskoordinationsudvalget inviterer til dialogmøde om
sundhedsaftalen i maj 2018. Der er tradition for, at sundhedsaftalen udarbejdes
i en bredt involverende proces.
Retsgrundlag
Efter
Sundhedslovens kapitel 62 om Samarbejde skal der nedsættes
Sundhedskoordinationsudvalg,
Praksisplanudvalg samt indgås sundhedsaftaler.
Politiske beslutninger og aftaler
Det
nye Ældre- og Sundhedsudvalg er introduceret til rammebetingelser på
sundhedsområdet i forbindelse med
udvalgets introduktion til Center for Sundhed og Ældre.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune
Personalemæssige konsekvenser
Sundhedsmæssige konsekvenser
En
velfungerende politisk og administrativ samarbejdsstruktur er grundlaget for beslutninger på sundhedsområdet, der
på kort og langt sigt kan have betydning for borgernes sundhedstilstand.
Miljømæssige konsekvenser
Bilag
-
Organisering af sundhedsområdet. Kommunale og tværsektorielle samarbejdsfora.
(pdf)
7. Lægemangel
Beslutningstema
Center
for Sundhed og Ældre har udarbejdet sagsfremstillingen.
Der
er mangel på praktiserende læger. Det har bredt sig fra at være et
udkantsfænomen, til at være en udfordring for mange kommuner.
Ældre- og Sundhedsudvalget aftalte på mødet i februar
2018 at drøfte lægemangel på et kommende møde.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget at
- tage
orientering om lægemangel til
efterretning
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 23-05-2018
Taget
til efterretning med bemærkning om, at udvalget ønsker en halvårlig status på
den i sagen nævnte ”Task Force” vedrørende indsatser, der kan understøtte
rekrutteringen af praktiserende læger i Hvidovre Kommune.
Sagsfremstilling
Lægemangel i Danmark
Det er helt afgørende for
sundhedsvæsenets funktion, at der er nok læger til de mange opgaver, der skal
løses.
Sundhedsstyrelsen
udarbejder jævnligt prognoser for udbuddet
for at følge den
forventede udvikling i bemandingen af det lægelige arbejdsmarked. Prognosen
bidrager til at fastsætte optaget på medicinstudiet samt for antallet af
uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen.
Praktiserende
læger er speciallæger i almen medicin. Det har gennem mange år været kendt, at
der er og vil blive ved med at være mangel på praktiserende læger i en længere
årrække. Den langsigtede løsning er at uddanne flere, men ventetiden er lang,
da det tager mange år at uddanne sig til speciallæge i almen medicin.
Sundhedsloven
fastlægger, at det er regionernes forpligtelse at tilvejebringe behandling hos
praktiserende læger. Praktiserende læger er selvstændige erhvervsdrivende.
Overenskomsten fastlægger rammerne for lægernes arbejde og for lægedækningen,
der er baseret på udviklingen i befolkningstallet.
Rammerne for lægedækningen i Danmark skal bidrage til
at sikre, at der ikke er for mange eller for få praktiserende læger. Den
årlige lægedækning fastsættes med udgangspunkt i en årlig høring af samtlige
praktiserende læger i regionen om deres ønsker vedrørende antal patienter
tilknyttet deres praksis.
Der
er ca. 3500 praktiserende læger i DK. Man kan frit vælge en læge
eller klinik, der har åbent for tilgang. Sygebesøgsforpligtelsen gælder ikke
patienter, der har fast bopæl mere end 15 km (5) fra lægens klinik. Normtallet
for antal patienter per fuldtidslæge i almen praksis er 1600. Mere end 1600
patienter giver ret til at lukke for tilgang.
Der
mangler især praktiserende læger i Region Nordjylland samt i dele af Region
Sjælland og Region Hovedstaden. Alle borgere i sygesikringsgruppe 1 har adgang
til almen lægehjælp. Regionerne har oprettet regions- og udbudsklinikker, hvor
førstnævnte drives af regionerne selv, mens sidstnævnte drives af private
aktører.
Lægemangel i Hvidovre Kommune
Der
er i øjeblikket 20 praksis i planlægningsområde Hvidovre Kommune. Det svarer
til 20 ydernumre til almen praksis i kommunen.
Der
kan være flere læger per ydernummer, og
flere læger kan dække en fuldtidsstilling. En kapacitet svarer til en
fuldtidslæge. Der er 29 kapaciteter i kommunen.
Hvidovre
Kommune følger den nationale udvikling med hensyn til lægemangel. I slutningen
af 2017 ophørte en praktiserende læge i Hvidovre Kommune, uden at praksis blev
solgt eller overdraget til en anden læge. Regionen slog den ledige kapacitet
op, og kommunen bidrog til stillingsopslaget. Der var ingen ansøgere til
stillingen.
Hvidovre
Kommune mangler derfor en praktiserende læge, og der er samtidig ingen af
kommunens praktiserende læger, der har åbent for tilgang. Borgerservice må
derfor tilbyde nye borgere læge i andre kommuner hvor der er åbent for tilgang
af nye patienter.
Rekruttering af praktiserende læger
Lægemanglen
i Danmark kan den enkelte kommune ikke løse, men kommunen kan bidrage i
forbindelse med rekrutteringen lokalt og til at sætte fokus på lægemanglen.
Der
er stort behov for fælles regionale og lokale initiativer til at afhjælpe
lægemanglen, så også Hvidovres borgere kan vælge en lokal læge og har mulighed
for lægeskift. Initiativer drøftes i mange fora, bl.a.:
- med
de praktiserende læger. Hvidovre Kommune har et mangeårigt godt samarbejde
med de alment praktiserende læger via det Kommunalt Lægelig Udvalg, hvor
rekrutteringsudfordringen drøftes og følges tæt.
- med
Regionsadministrationen. Region Hovedstaden inddrager kommunen i et
eksisterende samarbejde med Praktiserende Lægers Organisation, PLO, for at
drøfte, hvordan et genopslag gribes an, så der bliver mere attraktivt for
lægerne at nedsætte sig i Hvidovre Kommune.
- i Praksisplanudvalget for almen
praksis i Region Hovedstaden, hvor Hvidovre Kommune er medlem. Det
tværsektorielle lovpligtige udvalg udarbejder en Praksisplan i hver
valgperiode og drøfter løbende lægedækning, rekruttering, fastholdelse
og opslag af kapaciteter.
Center
for Sundhed og Ældre finder derudover behov for, at arbejdet med lægemanglen i
Hvidovre Kommune organiseres således, at nuværende og kommende indsatser
koordineres på tværs af centre. Derfor nedsætter Center for Sundhed og Ældre i
foråret 2018 en ”Task Force” med Centerchef for Sundhed og Ældre som formand og
medlemmerne vil bestå af repræsentanter for relevante afdelinger i Center for
Sundhed og Ældre, Center for Digitalisering, Kommunikation og Erhverv, Center for
Borgerservice m.fl. Gruppen skal træffe beslutning om, hvilke indsatser, der
kan understøtte rekrutteringen af praktiserende læger i Hvidovre Kommune.
Retsgrundlag
Rammerne er fastsat i Sundhedslovens afsnit V, der
omhandler praksissektorens ydelser, herunder alment praktiserende læger.
§ 57 fastlægger, at
Regionsrådet har ansvaret for at tilvejebringe og sikre tilbud om behandling
hos praktiserende sundhedspersoner efter afsnit V.
Politiske beslutninger og aftaler
Økonomiske konsekvenser
Personalemæssige konsekvenser
Sundhedsmæssige konsekvenser
Lægemanglen medfører, at borgerne får længere til deres
praktiserende læge, samt at den enkelte praktiserende læge skal tage sig af
flere patienter. Det kan have betydning for den enkelte borgers sundhedstilstand.
Miljømæssige konsekvenser
8. Orientering om evaluering af "Røgfri på Tværs"
Beslutningstema
Center
for Sundhed og Ældre har udarbejdet sagsfremstillingen.
Ældre-
og Sundhedsudvalget orienteres om evalueringen af det tværkommunale
samarbejdsprojekt ”Røgfri på Tværs”.
Indstilling
Direktøren
for børne- og velfærdsområdet indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget
- at tage
administrationens orientering om evalueringen af ”Røgfri på Tværs” til
efterretning.
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 23-05-2018
Sagsfremstilling
”Røgfri
på Tværs”, er et samarbejde mellem Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup,
Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk kommuner om hjælp til
rygestop – herunder rekruttering og fastholdelse. I 2014 bevilgede
Sundhedsstyrelsen 8.250.000 kr. til et 3-årigt projekt ”Stærkt koordineret
storrygerindsats - mellem kommunerne, almen praksis og hospitaler på Vestegnen
og Sydamager”. Indsatsen begyndte d. 1. januar 2015 og afsluttedes med udgangen
af 2017.
Projektet
havde til formål at hjælpe især storrygere til røgfrihed. Dette skulle ske ved
at implementere en nem og praktisk henvisningsstruktur og opkvalificere
personale i almen praksis, på hospitaler og kommunalt frontpersonale i
opsporing, kort samtale og elektronisk henvisning til rygestoptilbud. Herudover
ved at integrere tilskud til rygestopmedicin som et supplement til
rygestoprådgivningen.
Projektet
har rekrutteret i alt 2.240 storrygere, heraf 2.038 storrygere. Deltagerne er
overvejende kortuddannede, mange uden for arbejdsmarkedet, og de fleste har
mellem 30-40 års erfaring som rygere.
Muligheden
for tilskud til rygestopmedicin, dygtige rådgivere og samvær med andre
kursister har overordentlig stor betydning for, at rigtig mange er blevet
røgfri. 75 % er røgfri efter kurset og 48 % er stadig røgfri efter 6 mdr.
95
% af alle deltagere, der ryger mere 15 cigaretter om dagen, siger ja tak til at
få tilskud til rygestopmedicin. Den enkelte rygestopper har haft mulighed for
at få tilskud til rygestopmedicin.
I
projektperioden er der udviklet en bæredygtig samarbejdsform med hensyn til
effektiv drift og rekruttering til rygestop. Kommunerne fortsætter samarbejdet
med partnerskabet ”Bliv en vinder uden tobak”, og vil ud over en fælles indsats
i forhold til rygestop også arbejde for en røgfri generation i 2030, hvor ingen
børn og unge ryger.
Projektet har fået meget presseomtale både i lokale, men også landsdækkende medier
som aviser, tv og radio.
Resultaterne
er nærmere beskrevet i bilag 1 ”Opsamling på Røgfri på Tværs”.
Der
er produceret en række kortere læringsfilm, som fortæller om samarbejdet mellem
kommunerne, henvisnings- og rekrutteringsmetoden samt optagelser fra
rygestopholdene, som illustrerer deltagernes oplevelser og udbytte af
rygestoptilbuddet. Alle film kan ses på www.udentobak.dk/aktiviteter.
Retsgrundlag
Sundhedslovens
§119: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens
opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis.
Politiske beslutninger og aftaler
Den
5. december 2017 besluttede Social- og Sundhedsudvalget at forankre indsats
over for storrygere i varig drift. Samtidig blev det besluttet, at Hvidovre
Kommune indgik fornyet samarbejde med de øvrige 8 kommuner om forebyggelse af
rygestart hos unge med fælles mål om røgfri generation 2030.
Økonomiske konsekvenser
Personalemæssige konsekvenser
Sundhedsmæssige konsekvenser
Undersøgelser viser, at dagligrygerekoster (afhængigt af alder og køn) mellem 9.000 kr. og 18.000. kr. mere
om året end ikke-rygerei offentlige
udgifter pr. person pr. år. Merudgifterne skyldes større udgifter i
sundhedsvæsenet, større udgifter til hjemmehjælp og større udgifter til
overførselsindkomster til rygerne sammenlignet med ikke-rygerne. Cirka
halvdelen af disse udgifter finansieres af kommunerne.
Sammenlignet med tidligererygere,koster dagligrygerne(afhængigt af
alder og køn) mellem 2.000 kr. og 10.000 kr. mere i offentlige udgifter pr.
person pr. år. Merudgifterne skyldes først og fremmest større udgifter til
overførselsindkomster til rygerne sammenlignet med tidligere rygere.
Størstedelen af merudgifterne finansieres af kommunerne.
Generelt anses forebyggelse af
rygning for at være den mest omkostningseffektive form for forebyggelse på
sundhedsområdet, der findes. En indsats
på dette område er derfor meget relevant.
Bilag
-
Bilag 1 "Opsamling på Røgfri på Tværs"
(pdf)
9. Status vedr. utilsigtede hændelser i 2017
Beslutningstema
Medarbejderne
i kommunen skal indberette utilsigtede hændelser, der sker i forbindelse med
sundhedsfaglige ydelser. Borgere og pårørende kan også indberette utilsigtede
hændelser. Formålet med indberetningen er læring i kommunen og dermed øget
sikkerhed for borgerne.
Center
for Sundhed og Ældre har udarbejdet denne sagsfremstilling med status over
utilsigtede hændelser i 2017.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget
- at
tage status vedr. utilsigtede hændelser i 2017 til efterretning.
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 23-05-2018
Sagsfremstilling
Antal hændelser
Der
er indberettet og sagsafsluttet 1.272 utilsigtede hændelser i Hvidovre Kommune
med hændelsesdato i 2017. I 2016 er det tilsvarende tal 705 hændelser.
Årsagen
til den store stigning i antal indberetninger er, at Hvidovre Kommune siden 1.
november 2016 har deltaget i et pilotprojekt om samlerapportering, hvor det er
blevet betydeligt lettere at rapportere utilsigtede hændelser vedr. medicin og
fald med ingen eller mild skade. Der har generelt været store stigninger i
antal indberetninger i pilotkommunerne.
Administrationen
anser det for vigtigt og positivt, at samlerapportering har medvirket til at
ændre rapporteringspraksis i kommunen, så antallet af indberetninger er steget.
På den måde får kommunen det bedst mulige udgangspunkt for læring og
kvalificeret opfølgning på hændelserne. Selv om utilsigtede hændelser ikke kan
undgås, så kan mange forebygges.
Hændelsestype
I
2017 er 63 pct. af de utilsigtede hændelser i kommunen sket i forbindelse med
medicin. I 2016 var denne andel på 58 pct. i Hvidovre og ca. 65 pct. i alle
landets kommuner.
Patientuheld,
særligt fald, var den næststørste hændelsestype med 36 pct. af hændelserne i
Hvidovre Kommune i 2017. I 2016 var denne andel på 37 pct. i Hvidovre og ca. 21
pct. i alle kommuner.
Det
skal bemærkes, at det ikke er helt retvisende at sammenligne 2017 med 2016. Det
skyldes bl.a. pilotprojektet med samlerapportering, som fra starten den 1.
november 2016 har ændret på rapporteringspraksis i de involverede kommuner.
Alvorlighed
Omtrent
99 pct. af de utilsigtede hændelser i Hvidovre Kommune i 2017 var uden skade
eller med lettere forbigående skade, som ikke kræver øget behandling eller øget
plejeindsats.
Arbejdet med utilsigtede hændelser i 2017
I
Hvidovre Kommune er der en decentral organisering på området, hvor det er den
enkelte lokale leders ansvar at følge op på utilsigtede hændelser og sørge for
læring spredes på fx plejecentret. Udmeldinger og publikationer fra Styrelsen
for patientsikkerhed fungerer dog som en central referenceramme i forhold til
fokus for kommunens indsatser.
I
2017 har der igen været fokus på håndtering af borgeres medicin og fald, da
hovedparten af de utilsigtede hændelser vedrører disse to hændelsestyper.
Kommunens enheder har fx arbejdet med at forbedre patientsikkerheden ved
udskrivelser. Fokus har været på, at der er den nødvendige information fra
hospitalet vedr. medicin mv. Desuden har samlerapporteringen ført til
forbedringstiltag og øget læring initieret af medarbejdere mht., hvordan bl.a.
fald kan forebygges.
Arbejdet med utilsigtede hændelser fremover
Administrationen
vil arbejde videre med de hyppigst forekommende hændelsestyper (medicin og
fald) og undersøge de nærmere omstændigheder omkring hændelserne med henblik på
forebyggelse og tidlig opsporing. Når Dansk Patientsikkerhedsdatabases
årsberetning for 2017 udkommer vil vi også igangsætte eventuelle nødvendige
tiltag, såfremt materialet giver anledning til det.
Administrationen
ønsker i endnu højere grad at sikre, at viden fra utilsigtede hændelser kommer
videre og resulterer i læring og forebyggelse. Center for Sundhed og Ældre er
derfor i færd med at genoverveje kommunens tilrettelæggelse af arbejdet med
utilsigtede hændelser. I disse overvejelser indgår den nye struktur for tilsyn,
både kommunens eget og Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn.
Administrationen
vil i første halvår af 2019 orientere Ældre- og Sundhedsudvalget om status på
utilsigtede hændelser i 2018.
Retsgrundlag
Sundhedslovens
kapitel 61 om patientsikkerhed (LBK nr. 191 af 28/02/2018).
Politiske beslutninger og aftaler
Social-
og sundhedsudvalgets tog på deres møde den 5. december 2017 en status for
utilsigtede hændelser i 2016 til efterretning. Tallene for 2016 i indeværende mødesag adskiller
sig marginalt fra tal i den tidligere mødesag, fordi der er sket en
efterfølgende kvalificering af udtrækkene.
Økonomiske konsekvenser
Tiltag
vedr. utilsigtede hændelser gennemføres indenfor den eksisterende ramme.
Personalemæssige konsekvenser
Medarbejderne
er ofte dybt berørte, især når de er involveret i en utilsigtet hændelse med
alvorlige konsekvenser for borgeren. Medarbejderne kan ikke på grund af en
indberetning af en utilsigtet hændelse få sanktioner fra arbejdsgiveren,
Styrelsen for Patientsikkerhed eller domstolene.
Sundhedsmæssige konsekvenser
Arbejdet
med utilsigtede hændelser har til formål at højne patientsikkerheden.
10. Ændrings- og Forbedringspuljen 2018
Beslutningstema
Center
for Sundhed og Ældre har udarbejdet sagsfremstillingen.
Som
tidligere år, og senest i budget 2018, er der godkendt en pulje til ændringer
og forbedringer i de eksterne institutioner på områderne for Sundhed og Ældre
og Handicap og Psykiatri. Områderne lå indtil 1. januar 2018 under det
tidligere Social- og Sundhedsudvalg. Årets pulje er på 1.225.550 kr.
Midlerne
skal afsættes til større investeringer eller generelle tiltag, der ligger ud
over institutionernes normale driftsramme.
Der
er indkommet ansøgninger for beløb, der overstiger den udmeldte pulje. Center
for Sundhed og Ældre og Center for Handicap og Psykiatri har prioriteret
nedennævnte ansøgninger for i alt
1.085.639 kr.
Sagen
har været sendt i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet. Notat om rådenes
høringssvar vil foreligge til udvalgets møde.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget
- at
der frigives 1.225.550 kr. fra Ændrings- og Forbedringspuljen til indkøb
og realisering indenfor områderne for Sundhed og Ældre og Handicap og
Psykiatri.
- at
administrationens prioritering af ansøgningerne følges.
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 23-05-2018
Ad
1. Godkendt.
Ad
2. Godkendt.
Udvalget
beder administrationen overveje, om en del af puljen – som led i den kommende
delegationsplan - kan øremærkes ”Driftsrettede investeringer” som herefter kan
prioriteres og udmøntes af administrationen. Udvalget opfordrer i øvrigt til,
at der næste gang gives et bedre overblik over tidligere realiseringer og
prioriteringer i forhold til ”Aktiviteter til borgerne” og
”Brandsikring/Velfærdsteknologi/Teknologi” til brug for udvalgets vurdering af
administrationens prioritering af ansøgningerne.
Høringssvarene
fra Ældrerådet og Handicaprådet indgik ved sagens behandling. De indkomne
høringssvar har ikke givet anledning til bemærkninger fra administrationen, og
der forelå derfor ikke notat om høringssvarene til mødet.
Sagsfremstilling
Der
er ansøgt om midler, der har til formål at gøre borgernes hverdag mere tryg,
sikker og indholdsrig.
Ansøgningerne
kan opdeles i tre overordnede kategorier:
- Aktiviteter
til borgerne
- Driftsrettede
investeringer
- Brandsikring/Velfærdsteknologi/Teknologi
Der
ansøges om:
|
Beløb kr.
|
Kategori
|
Plejecenter Strandmarkshave
|
|
|
Udskiftning
af kipgryde
|
100.000
|
2
|
Udskiftning
af kipsteger
|
45.000
|
2
|
Udskiftning
af grøntsnitter
|
14.000
|
2
|
Køledisk
til spisestue
|
30.000
|
1+2+3
|
Elektriske
bækkenstole (3 stk.)
|
33.000
|
3
|
Elektrisk
vendelagen
|
35.000
|
3
|
Løftemoduler
til loftlifte (3 stk.)
|
20.000
|
3
|
|
|
|
Plejecenter Torndalshave
|
|
|
Renovering
af møbler (16 spisestuestole, 3 sofaer, 6 lænestole)
|
114.000
|
1+2
|
Opsætning af folieprint til
skærmning af synsindtryk
|
40.300
|
1
|
|
|
|
Plejecenter Svendebjerghave
|
|
|
Plejesenge
med el-funktion (4 stk.)
|
37.360
|
2+3
|
Drejetårne
(2 stk.)
|
10.000
|
2+3
|
Elektriske
bækkenstole (3 stk.)
|
33.000
|
3
|
Løftemoduler
til loftlifte (3 stk.)
|
19.500
|
3
|
|
|
|
Retræten
|
|
|
Udskiftning
af opvaskemaskine
|
33.000
|
2
|
Lænestole
(5 stk.)
|
21.000
|
1+2
|
TV
med ophæng (8 stk.)
|
16.000
|
1
|
|
|
|
Plejecenter Dybenskærhave
|
|
|
Lejringspuder
(8 stk.) til plejekrævende og terminale beboere
|
20.650
|
1
|
Specialdyner
(2 stk.) til demente, der ikke kan finde hvile
|
10.500
|
1+3
|
Knæpuder,
KneedMe (2 stk.) til sansestimulering
|
5.500
|
1
|
Vendesystemer,
TurnAid (2 stk.) til plejekrævende beboere
|
58.985
|
3
|
Digital
personvægt (stolevægt) (1 stk.)
|
5.100
|
3
|
Trådløse
sengealarmer (3 stk.)
|
18.744
|
3
|
|
|
|
Plejecenter Krogstenshave
|
|
|
Grill’s
(2stk.) til haven
|
20.000
|
1
|
Udskiftning
af dagligstuemøbler
|
150.000
|
2
|
Løftemoduler
til loftlifte (12 stk.)
|
75.000
|
3
|
|
|
|
Bofællesskabet Holmelunden
|
|
|
Renovering
af køkken i fælleslejlighed
|
120.000
|
2
|
I
alt
|
1.085.639
|
|
Retsgrundlag
Der er ikke noget retsgrundlag for
beslutningen.
Politiske beslutninger og aftaler
Der
er i budgettet for 2018 afsat en ramme til senere politisk godkendelse og
udmøntning. Derudover besluttede Social- og Sundhedsudvalget i 2017 at bevilge
yderligere 22.133 kr. til Krogstenshave.
Økonomiske konsekvenser
De
økonomiske konsekvenser kan illustreres på følgende måde i kr.
Pulje
2018
|
1.031.750
|
Overført
fra 2017
|
193.800
|
Allerede
anvendt
|
-22.133
|
Anbefalede
ansøgninger 2018
|
-1.085.639
|
Rest til uforudsete udgifter 2018
|
117.778
|
Personalemæssige konsekvenser
Der
er ingen direkte personalemæssige konsekvenser.
Sundhedsmæssige konsekvenser
Der
er ingen direkte sundhedsmæssige konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Der
er ingen direkte miljømæssige konsekvenser.
Bilag
-
Ældrerådets høringssvar til Ændrings- og Forbedringspuljen 2018.
(pdf)
-
Handicaprådets høringssvar til Ændrings- og Forbedringspuljen 2018.
(pdf)
11. Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på Svendebjerghave og Genoptræningen - sammenlægning af to lederstillinger
Beslutningstema
Center
for Sundhed og Ældre har udarbejdet sagsfremstillingen.
Center
for Sundhed og Ældre ønsker at skabe en styrket organisatorisk sammenhæng
mellem de midlertidige pladser på Svendebjerghave og Genoptræningen. Formålet
med sammenlægningen er er at højne tværfagligheden og styrke sammenhængen på
tværs af involverede faglige perspektiver og indsatser.
Den
organisatoriske sammenlægning indebærer at to lederstillinger, hhv. stillingen
som plejecenterleder af Svendebjerghave og stillingen som leder af Genoptræningen, sammenlægges til
én lederstilling.
Sagen har været sendt i høring hos
Ældrerådet og Handicaprådet. Notat om rådenes høringssvar vil foreligge til
udvalgets møde.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget
og Kommunalbestyrelsen:
- at
de midlertidige pladser på Svendebjerghave og Genoptræningen sammenlægges
under én fælles ledelse
- at
Plejecenter Svendebjerghave ændrer navn til ”Svendebjerghave – Midlertidig
døgnrehabilitering”
Direktøren
indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen:
- at
der nedlægges en lederstilling af Plejecenter Svendebjerghave og at
midlerne herfra indgår i det løbende effektiviseringsarbejde i forhold til
budget 2019
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 23-05-2018
Ad
1. Anbefales godkendt.
Ad
2. Et flertal i udvalget bestående af
gruppe A, O og Liste H anbefaler over for Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen, at Plejecenter Svendebjerghaves navn ændres til
”Svendebjerghave”.
Et
mindretal i udvalget bestående af gruppe C anbefaler over for Økonomiudvalget
og Kommunalbestyrelsen, at Plejecenter Svendebjerghaves navn ændres til
”Svendebjerghave Rehabiliteringscenter”.
Et
mindretal i udvalget bestående af gruppe F anbefaler over for Økonomiudvalget
og Kommunalbestyrelsen, at medarbejdere, beboere og pårørende gives mulighed
for at fremkomme med navneforslag til politisk stillingtagen.
Høringssvarene
fra Ældrerådet og Handicaprådet indgik ved sagens behandling. De indkomne
høringssvar har ikke givet anledning til bemærkninger fra administrationen, og
der forelå derfor ikke notat om høringssvarene til mødet.
Sagsfremstilling
En sammenhængende rehabiliteringsindsats
Hvidovre
Kommune har gennem de seneste år haft en ambition om at arbejde ud fra en
rehabiliterende tilgang, hvor borgerens behov, ønsker og forudsætninger danner
udgangspunkt for indsatserne.
Indsatserne
skal fremover tilrettelægges på en måde, som i endnu større omfang kommer
borgernes trivsel og sundhed til gavn.
For
at kunne leve op til målet om at tilrettelægge indsatserne på en måde der i
langt højere grad kommer borgernes trivsel og sundhed til gode, er det
nødvendigt at styrke den organisatoriske sammenhæng mellem de midlertidige
pladser på Svendebjergehave og Genoptræningen.
En
organisatorisk sammenhæng, som skaber grundlaget for en styrket
rehabiliteringsfaglighed, vil være en vigtig brik i at ruste området til at
møde de udfordringer, der ligger i det nære sundhedsvæsen i de kommende år.
Rammevilkår,
forventninger og krav til kommunernes opgaveløsning er i stor udvikling,
hvilket stiller fornyede krav til opgavevaretagelsen af den pleje- og
sygeplejefaglige, terapeutfaglige og rehabiliterende indsats.
Den
fremtidige organisering skal stå på to stærke faglige ben, henholdsvis pleje-
og sygeplejefaglighed og terapeutfaglighed, som sammen skaber et fælles tredje
ben i form af rehabilitering, som opstår i tværfagligt samarbejde og som
metodisk binder de to ben sammen.
Forslag til fremtidig organisering af Genoptrænings- og
Rehabiliteringsområdet
Med
henblik på at opnå de beskrevne positive effekter og synergi mellem
genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne, foreslår Center for Sundhed og
Ældre at områderne fremover samles under én fælles leder for Genoptræning og
Rehabilitering. Lederen vil have reference til Centerchefen for Sundhed og
Ældre.
På
Svendebjerghave vil der fortsat være ansat to afdelingssygeplejersker, en
ernæringsfaglig leder samt en driftsleder. På Retræten vil der fortsat være
ansat en afdelingssygeplejerske.
Se
forslag til organisationsdiagram for genoptrænings- og rehabiliteringsområdet i
bilag 1.
Center
for Sundhed og Ældre foreslår samtidig at Plejecenter Svendebjerghave ændrer
navn til ”Svendebjerghave – Midlertidig døgnrehabilitering”.
De
9 tilbageværende plejecenterpladser på Svendebjerghave fastholdes uændret under sammenlægningen.
Økonomiske konsekvenser
En
ændret organisering vil ske indenfor den allerede afsatte ramme til lønmidler
til Genoptræningen og Svendebjerghave.
Personalemæssige konsekvenser
Den
vakante stilling som plejecenterleder for Svendebjerghave nedlægges.
Omorganiseringen bevirker, at den nuværende leder af
genoptræningen overtager stillingen som fælles leder for Genoptræning og
Rehabilitering.
Sundhedsmæssige konsekvenser
En
stærk forankring af de rehabiliterende og tværfaglige perspektiver kan blandt
andet medføre at borgerens funktionsevnetab reduceres og forebygges og at
borgeren oplever bedre sammenhænge og mere velkoordinerede indsatser, både i
overgangen mellem hospital og de midlertidige pladser, indenfor indsatser i
Center for Sundhed og Ældre, og i overgangen til hjemmet.
Miljømæssige konsekvenser
Bilag
-
Forslag om styrket sammenhæng mellem Svendebjerghave og Genoptræningen
(pdf)
-
Ældrerådets høringssvar til Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på Svendebjerghave og Genoptræningen
(pdf)
-
Handicaprådets høringssvar til Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser pa° Svendebjerghave og Genoptræningen - sammenlægning af to lederstillinger.
(pdf)
12. Evaluering af God træning mod slidgigt
Beslutningstema
Center
for Sundhed og Ældre har udarbejdet sagsfremstillingen.
Hvidovre
Kommune har i en toårig forsøgsperiode fra maj 2016 til december 2017 tilbudt
borgere med slidgigt i hofte eller knæ God
træning mod slidgigt.
Ældre-
og Sundhedsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om
resultater fra evalueringen, der er gennemført af Statens Institut for
Folkesundhed.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget og til Social- og
Arbejdsmarkedsudvalget
- at
tage orientering om evaluering af God
træning mod slidgigt til efterretning
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 23-05-2018
Taget
til efterretning.
Høringssvarene
fra Ældrerådet og Handicaprådet indgik ved sagens behandling. De indkomne
høringssvar har ikke givet anledning til bemærkninger fra administrationen, og
der forelå derfor ikke notat om høringssvarene til mødet.
Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 23-05-2018
Taget
til efterretning. Ældrerådets høringssvar og Handicaprådets høringssvar indgik
i behandlingen. Udvalget anbefalede, at der orienteres om, at gigtskolens
tilbud fra projektet bliver en integreret del af kommunens eksisterende
sundhedstilbud.
Sagsfremstilling
Gigtskole i Hvidovre Kommune
Hvidovre Kommune har i samarbejde med
Sundhedsstyrelsen og Gigtforeningen i 2013 – 2014 gennemført projekt SLID, en
gigtskole, med positive resultater.
Kommunalbestyrelsen besluttede på den baggrund med
vedtagelse af budgettet i oktober 2015 at implementere Gigtskolen for en toårig
periode.
Social- og Sundhedsudvalget samt
Arbejdsmarkedsudvalget godkendte på møder i januar 2016 en plan for gigtskolen
for en toårig forsøgsperiode. Titlen på gigtskolen blev i den forbindelse
ændret til God træning mod slidgigt.
Fakta om slidgigt og gigtskoler
Slidgigt,
eller artrose, er en degenerativ ledsygdom, hvor brusk og væv omkring leddene
langsomt ødelægges. Mange borger lider af slidgigt. Nogle lever fint med sygdommen
og føler sig ikke syge. Andre har smerter, og sygdommen påvirker deres
funktionsevne, bevægelighed og livskvalitet.
Det
er velkendt, at der er betydelige kommunale omkostninger forbundet med
slidgigt.
Studier viser, at symptomer kan lindres, samt at
forværring af sygdommen kan udskydes ved hjælp af en basisbehandling, der er
tilrettelagt ud fra principper fra GLA:D, Godt Liv med Artrose i Danmark.
GLA:D blev startet, da mange behandlingsforløb ikke
levede op til de kliniske retningslinjer, der anbefaler, at behandling for
slidgigt i hofte og knæ starter med uddannelse, træning og vægttab. Kirurgi
skal kun overvejes, når ikke-operativ behandling ikke giver tilfredsstillende
resultater.
Det
fremgår af hjemmesiden www.glaid.dk, at metoden anvendes overalt i landet. Der
er 427 private og offentlige GLA:D-enheder i Danmark, der
tilbyder GLA:D-træning.
Slutevaluering
Statens
Institut for Folkesundhed har gennemført en slutevaluering af God træning mod slidgigt, der har været et
tilbud til borgere i Hvidovre Kommune med slidgigt i hofte eller knæ fra maj
2016 til december 2017.
God træning mod slidgigt har bestået af
tre dele:
- Uddannelse
af fysioterapeuter
- Uddannelse
og træning af borgere
- Registrering
af data i det nationale GLA:D-register
Indholdet
i tilbuddet for den enkelte borger er en indledende undersøgelse og fysiske
test. Herefter holdbaseret undervisning og træning over seks uger, to gange
ugentligt.
Evalueringen
fokuserer på rekruttering, kvalitet i tilbuddet, fastholdelse af træning samt
tilknytning til arbejdsmarkedet. I det følgende beskrives nogle af
hovedresultaterne fra evalueringen:
- Rekruttering.
299 borgere er henvist til, eller har selv henvendt sig, størstedelen har
været selvhenvendere. Heraf er 235 startet på 21 hold.
En delevaluering belyste udfordringen forbundet med
rekruttering til tilbuddet fra Arbejdsmarkedsafdelingen. Udfordringen skyldes
bl.a., at tilbuddet ses som et sundhedsrettet tilbud og ikke et
beskæftigelsesrettet tilbud. Trods kendskab til udfordringen er det ikke
lykkedes at øge rekrutteringen.
- Kvalitet
i tilbuddet. Overordnet har deltagerne oplevet
forbedringer på en række parametre på før- og eftermålinger. Det gælder i
forhold til funktionsniveau, ledsmerter og smertestillende medicin. Den
gennemsnitlige ledrelaterede livskvalitet og egen vurdering af helbred er
også steget.
Andelen, der har smerter dagligt eller næsten dagligt,
er faldet fra 75% til 59% ved tre måneders opfølgning. Ligeledes er andelen med
stærk eller moderat smerte faldet. Andelen, der tager smertestillende medicin,
er faldet fra 58% til 48%. Endelig er andelen, der oplyser, at de har gangproblemer
som følge af knæ- eller hoftebesvær, faldet fra 67% til 49%.
- Fastholdelse.
Hovedparten af deltagerne synes godt eller meget godt om forløbet. 88% ved
tre måneders opfølgning og 83% ved 12 måneders opfølgning.
Efter 3 måneder anvender næsten halvdelen principper
fra forløbet minimum én gang om dagen. Efter 12 måneder næsten en tredjedel.
- Tilknytning
til arbejdsmarkedet. 43 % er i arbejde ved start på
gigtskolen. Der er ingen forskel i andelen, der er i arbejde ved
opfølgningerne. Og der er ikke påvist et sikkert fald i sygefravær ved 12
måneders opfølgning.
Af
de 235 borgere, der deltog i tilbuddet, er der baseline-oplysninger på 214,
mens der er oplysninger på 169 ved tre måneders opfølgning og 87 ved 12 måneders
opfølgning.
Det
bemærkes i rapporten, at resultaterne udelukkende er baseret på før- og
eftermålinger. Det kan ikke vurderes, om eventuelle ændringer er en effekt af
deltagelse i God træning mod slidgigt, eller
om deltagerne ville have oplevet de samme ændringer uanset deltagelse.
Efter afslutning på gigtskolen
Genoptræningen har haft individuelle
samtaler med alle borger i projektet efter endt forløb på gigtskolen. Borgerne
fik udleveret en træningselastik, og de blev vejledt i øvelser, som var tilrettet
den enkeltes niveau. De fik endvidere udleveret ”Motionsguiden”, der indeholder
et overblik over motionstilbud i kommunen. Genoptræningen har supplerende
informeret om hhv. kommunes tilbud om Livsstilshold og Diabeteshold, hvis det
var relevant.
Borgerne blev samtidig opfordret til at
forsætte deres træning i Hvidovre Motionscenter, som de kender fra deres
træning i projektet. Personalet i Hvidovre Motionscenter har informeret nærmere
om muligheden.
Efter forsøgsperioden er nye borgere blevet
henvist til at finde tilbud på glaid.dk. Hvis de har en genoptræningsplan
modtager de træning i Genoptræningen i Hvidovre Kommune.
Retsgrundlag
Jf.
Sundhedsloven § 119 skal
Kommunalbestyrelsen etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til
borgerne.
Politiske beslutninger og aftaler
Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 6. oktober
2015 med vedtagelse af budget 2016 at afsætte midler til at etablere en
gigtskole i årene 2016 og 2017 som forsøg.
Social- og Sundhedsudvalget samt
Arbejdsmarkedsudvalget godkendte på møder i januar 2016 en plan for gigtskolen, God træning mod slidgigt, for en toårig
forsøgsperiode.
Økonomiske konsekvenser
I
forbindelse med budget 2016 besluttede Kommunalbestyrelsen at afsætte 380.000
kr. i 2016 og 720.000 kr. i 2017 til etablering af gigtskole. Der er ikke afsat midler til
fortsættelse af tilbuddet.
Personalemæssige konsekvenser
Sundhedsmæssige konsekvenser
Symptomer fra slidgigt kan lindres, og sygdommen kan
udskydes ved en velafprøvet basisbehandling, der består af træning,
undervisning om trænings gavnlige effekter samt håndtering af smerter i
hverdagen.
Miljømæssige konsekvenser
Bilag
-
Rapport. God træning mod slidgigt. Slutevaluering 2018.
(pdf)
-
Ældrerådets høringssvar til Evaluering af God træning mod slidgigt
(pdf)
-
Handicaprådets høringssvar til evaluering af god træning mod slidgigt
(pdf)
13. Økonomirapportering pr. 31. marts 2018 - Ældre- og Sundhedsudvalget
Beslutningstema
Administrationen har med udgangspunkt i de
allerede kendte forudsætninger, herunder de 3 første måneders forbrug,
foretaget en vurdering af budget 2018 på Ældre- og Sundhedsudvalgets område og
udvalget forelægges økonomirapporteringen til efterretning.
Center for Økonomi og Analyse har
udarbejdet indstillingen.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget
- at
økonomirapportering pr. 31.
marts 2018 til efterretning
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 23-05-2018
Sagsfremstilling
Administrationen har med udgangspunkt i de
allerede kendte forudsætninger, herunder de 3 første måneders forbrug,
foretaget en vurdering af budget 2018.
Vurderingen er foretaget uafhængigt af
overførsel af budgetmidler fra år 2017.
Forventet merforbrug på sygeplejen (-1,8),
merforbrug på hjemmehjælp og køb af plejeboligpladser i andre kommuner (-1,6)
samt mindreudgifter til hjælpemidler.
På udvalgets område forventes et samlet
merforbrug på ca. 2,8 mio. kr.
Merforbruget er sammensat af forventede
merudgifter på hjemmesygeplejen, nettomerforbrug på køb/salg af
plejeboligpladser samt mindreudgifter til hjælpemidler.
På plejeboliger, hvor de forventede nettomerudgifter
forventes at udgøre 1,6 mio. kr. og skyldes dette en stigning i antallet af
beboere på både kommunens egne plejeboliger og i andre kommuners plejeboliger.
Fra budget 2017 blev området generelt forhøjet med 10 mio. kr. som følge heraf
Stigningen skyldes både, at flere af
kommunens egne borgere flytter ind i boliger, der tidligere har været beboet af
borgere fra andre kommuner samt at flere borger vælger det frie valg og flytter
i andre kommuners plejeboliger. Det øgede aktivitetsniveau er på trods af
merudgifterne med til, at kommunen aktuelt overholder plejeboliggarantien.
På hjemmesygeplejen forventes merudgifter
på 1,8 mio. kr. På området har der de senere år været merudgifter i denne
størrelsesorden, som dog har været afholdt inden for den samlede ramme. Center
for Sundhed og Ældre har iværksat en større analyse af området både i forhold
til afdækning af udgifterne og muligheder for nedbringelse af udgiftsniveauet.
På hjælpemidler forventes på nuværende
tidspunkt et mindreforbrug i størrelsesordenen 0,6 mio. kr.
Direktøren har et markant fokus på
overholdelse af de givne økonomiske rammer
på hele udvalgets område.
Retsgrundlag
Lov om kommuners styrelse § 42 Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for indretningen af kommunens
kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige optages forskrifter
vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet. Regulativet
tilstilles den kommunale revision, som tillige skal underrettes om alle
ændringer af regulativet, før de sættes i kraft.
Politiske beslutninger og aftaler
I henhold
til kommunens ”Regulativ for økonomistyring” (KB 14/12-2010 pkt.
8)udarbejder administrationen økonomirapportering til fagudvalg,
Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse.
Økonomiske konsekvenser
På nuværende tidspunkt forventes et
merforbrug på udvalgets område på ca. 2,8
mio. kr.
14. Eventuelt
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 23-05-2018