Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Uddannelsesudvalget den 29. november 2018

Mødefakta

Dato: Torsdag den 29. november 2018
Mødetidspunkt: Kl. 19:00
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Gert Wahl (Ø)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars G. Jensen (A)
  • Lisa Skov (C)
  • Sara Benzon (F)
  • Yasir Iqbal (A)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 29-11-2018

Godkendt.


2. Meddelelser

Sagsfremstilling

  • Trafiksikkerhedsundersøgelse 2018

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 29-11-2018

Intet at bemærke.

Bilag

  1. Trafiksikkerhedsundersøgelsen 2018 (pdf)

3. Orientering om danmarkskort over Ankestyrelsens omgørelsesprocenter indenfor det sociale område.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal inden årets udgang orienteres om Børne- og Socialministeriets danmarkskort over Ankestyrelsens omgørelsesprocenter på det sociale område.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Ældre- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

-         at tage orienteringen vedrørende Børne- og Socialministeriets danmarkskort over omgørelsesprocenter i 2017 til efterretning.

Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 21-11-2018

Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 29-11-2018

Anbefales taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Center for Handicap og Psykiatri, Center for Sundhed og Ældre og Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.

 

Baggrund

Hvert år offentliggør Børne- og Socialministeriet 3 danmarkskort over omgørelsesprocenter inden for socialområdet. Kortene er interaktive og giver bedst mening digitalt.

 

Der er et kort for socialområdet generelt: https://kort.interkort.dk/embed/AXH7U1GGPMBJ29QG761P

Dette kort indeholder alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er kommunal klageadgang. Det vil sige både på børne- og voksenområdet for såvel almen- som handicapområdet.

 

Desuden er der ét kort specifikt for børnehandicapområdet: https://kort.interkort.dk/embed/9W7419P9EPBY4ATHG2RT

 

Derudover er der ét kort specifikt for voksenhandicapområdet: https://kort.interkort.dk/embed/S6QUN2XZB4UNNQHBVB7R.

 

Afgørelserne på de to sidstnævnte kort er således indeholdt i kortet for socialområdet generelt.

 

Retssikkerhedsloven foreskriver fra 1. juli 2018, at danmarkskortet skal behandles på et kommunalbestyrelsesmøde indenfor samme år, kortet er udgivet. Danmarkskortet var ved udgivelsen i foråret 2018 genstand for debat i pressen, hvorfor tallene kan forekomme bekendte. Fremover vil danmarkskortet blive fremlagt for Kommunalbestyrelsen i forbindelse med udgivelsen.

 

Afgørelsestyper

Der anvendes tre afgørelsestyper, når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenter.

 

-         Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den, der har klaget.

-         Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler oplysninger i en sag, sender Ankestyrelsen den tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder, at myndigheden skal genoptage sagen og afgøre den på ny.

-         Ændring/ophævelse: betyder at afgørelsen er forkert, og at Ankestyrelsen har ophævet kommunens afgørelse.

 

Når en afgørelse hjemvises eller ændres, kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af afgørelser, der bliver omgjort (hjemvist eller ændret/ophævet) ud af alle realitetsbehandlede afgørelser.

 

Kort over socialområdet generelt

Ankestyrelsen har i 2017 afgjort 112 sager på socialområdet i Hvidovre. Heraf blev 62 af kommunens afgørelser stadfæstet, 39 blev hjemvist og 11 afgørelser blev ændret.

 

Dermed omgjorde Ankestyrelsen 45 pct. af de afgørelser som de behandlede fra socialområdet i Hvidovre i 2017. På landsplan var Ankestyrelsens omgørelsesprocent på socialområdet på 38 pct. i 2017.

 

Kort specifikt for børnehandicapområdet

Danmarkskortet for børnehandicapområdet indeholder i alt 20 afgørelser i Hvidovre, som fordeler sig på følgende paragraffer:

-         § 32 Særlige dagtilbud. 1 afgørelse med stadfæstelse

-         § 41 Merudgifter. I alt 10 afgørelser, hvoraf 4 er stadfæstet, 4 er hjemvist og 2 er ændret

-         § 42 Økonomisk kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. I alt 9 afgørelser hvoraf 4 er stadfæstet, 2 er hjemvist og 3 er ændret.

Omgørelsesprocenten er herved 55 pct. En lille smule over landsgennemsnittet, som er på 52 pct.

 

Kort specifikt for voksenhandicapområdet

Danmarkskortet for voksenhandicapområdet indeholder følgende paragraffer:

-         § 95 Kontant tilskud til privat hjælper. I alt 3 afgørelser, hvoraf 1 er stadfæstet og 2 er hjemvist.

-         § 96 Borgerstyret personlig assistance (BPA). I alt 4 afgørelser, hvoraf 3 er stadfæstet og 1 ændret.

-         § 97 Ledsagerordning. I alt 6 afgørelser, hvoraf 1 er stadfæstet og 5 er hjemvist til yderligere behandling.

-         § 100 Merudgifter. I alt 25 afgørelser, hvoraf 15 er stadfæstet, 1 er ændret og 9 er hjemvist til yderligere behandling.

 

For ovenstående paragraffer er omgørelsesprocenten samlet på 47 pct., hvilket er over landsgennemsnittet på 21 pct. Årsagen skal findes i, at man i 2017 ændrede bevillingspraksis for § 97 til færre timer samt implementerede nye kvalitetsstandarder for § 100. Ændringer i serviceniveau som følge af nye kvalitetsstandarder mv. medfører en revurdering af afgørelser, som godt kan føre til en anden ydelse end borgeren tidligere har modtaget. En sådan ændring vil ofte medføre en klage til Ankestyrelsen.

 

Retsgrundlag

Det fremgår af bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område nr. 1064 af 21. august 2018, § 84 a, at Børne- og socialministeren hvert år inden den 1. juli offentliggør et kommuneopdelt danmarkskort over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter serviceloven.

 

Af § 79 b i samme lov fremgår, at danmarkskortet skal behandles af kommunalbestyrelsen inden årets udgang. 

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tog Ankestyrelsens statistik for 2017 til efterretning d. 23. maj 2018, punkt 4.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Høring

Der er ingen høringsforpligtelse, da sagen er til orientering.


4. Deltidspladser og kombinationstilbud, godkendelse af takster, tilskud og åbningstid

Beslutningstema

Som konsekvens af den nye dagtilbudslov skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om beregningen af takster og tilskud til deltidsplads og kombinationstilbud samt afgrænsning af tidsrammen for deltidsplads.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen:

-         at godkende, at takster og tilskud til deltidsplads og kombinationstilbud beregnes ud fra en timepris, der fremkommer ved at dele en fuldtidstakst/fuldtidstilskud med 51,5, som er det maksimale antal ugentlige åbningstimer i dagtilbud i Hvidovre Kommune

-         at godkende, at tilbuddet om deltidsplads gælder for et pasningstilbud i tidsrummet fra kl. 9.00 til kl. 15.00

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 29-11-2018

Ad 1- 2) Anbefales godkendt.

 

Udvalget bad i øvrigt administrationen om at give udvalget en status på efterspørgslen af deltidspladser og kombinationstilbud på baggrund af det første halve års erfaringer efter reglernes indførelse.

Sagsfremstilling

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.

 

Ny dagtilbudslov

Loven forpligter kommunerne til at tilbyde to nye typer pasningstilbud: Deltidsplads og kombinationstilbud, for at imødekomme forældres behov for mere fleksibel pasning.

 

Deltidsplads er et tilbud til forældre, som er hjemme på barselsorlov, og ønsker at deres ældre barn/børn er kortere tid i dagtilbud i barselsperioden. Kommunerne skal tilbyde deltidspladser på 30 timer/uge til nedsat forældrebetaling, og pladsen skal tilbydes i det dagtilbud, hvor barnet i forvejen har plads.

 

Kombinationstilbud er til forældre (par eller enlige) med arbejdstider udenfor daginstitutionernes åbningstid. Formålet er at tilgodese forældrenes behov for fleksibilitet for at kunne skabe bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv. For at kunne benytte et kombinationstilbud, skal forældrene dokumentere, at de har brug for pasning udenfor institutionernes åbningstider.

 

Kombinationstilbud er en kombination af disse to pasningsformer:

  • en dagtilbudsplads i et antal timer/uge (mindst 1 time)
  • et tilskud fra kommunen til forældrene til at ansætte en privat børnepasser i et antal timer/uge (mindst 10 timer).

 

Summen af pasningstimer i et kombinationstilbud må ikke overstige, hvad der svarer til en fuldtidsplads i et dagtilbud i kommunen. I Hvidovre Kommune er en fuldtidsplads 51,5 timer om ugen. Pasning af en privat børnepasser skal være i mindst 10 timer om ugen i gennemsnit. Deltidspladsen i dagtilbuddet kan derfor være mellem 1 og 41,5 timer om ugen.

 

Kombinationstilbud kan benyttes af børn i alderen fra 26 uger til skolestart, men tilskuddet til privat pasning skal kun gives, mens barnet er i den aldersgruppe, kommunen i forvejen har fastsat som målgruppe for tilskud til privat pasning. Kommunalbestyrelsen har besluttet at yde tilskud til privat pasning for børn indtil 3 år, men som konsekvens af beslutningen om at nedsætte alderen for overgang fra vuggestue til børnehave til 2 år og 10 måneder, kommer denne aldersgrænse også til at gælde for tilskud til privat pasning.

 

Ansøgningsprocedure til de to nye typer pasningstilbud er ligesom til almindelige dagtilbudspladser, men forældrene skal dokumentere i pladsanvisningen, at de er på barselsorlov (deltidsplads), eller at de har arbejdstider udenfor normal åbningstid (kombinationstilbud).

 

Beregningsmetode for takster og tilskud til deltids- og kombinationspladser

Forældre, der benytter deltidsplads eller et kombinationstilbud, skal betale en reduceret pris (takst) for pladsen. Det foreslås, at den nedsatte forældrebetaling udregnes sådan:

Fuld takst divideres med den maksimale åbningstid (51,5 timer). Hermed findes en pris for pasning pr. time.

Ved benyttelse af en deltidsplads på 30 timer ganges timeprisen med 30. Ved benyttelse af en kombinationsplads, ganges timeprisen med det antal timer, forældrene ønsker at benytte dagtilbuddet.

 

Samme beregningsmetode benyttes i forhold til det tilskud til privat pasning, som forældrene kan modtage. Det maksimale tilskud til privat pasning divideres med 51,5 (maksimal åbningstid i dagtilbud) og ganges med det antal timer, forældrene ønsker at ansætte en privat børnepasser.

 

Åbningstider for børn i deltids- og kombinationstilbud

Det foreslås, at deltidstilbud tilbydes i tidsrummet fra kl. 9.00 til kl. 15.00. Det vurderes at være rimeligt for både familiernes dagligdag, barnets udbytte af dagtilbuddet og institutionens planlægning.

 

Ifølge den nye dagtilbudslov er forældre med dokumenteret behov for pasning udenfor institutionernes åbningstid (kombinationstilbud) berettiget til at få børnene passet på præcis de tidspunkter indenfor institutionernes åbningstid, som de har behov for. For kombinationstilbud skal det derfor aftales i hvert enkelt tilfælde, hvornår barnet skal passet i dagtilbuddet. Forældre og dagtilbud skal lægge en plan for fire uger ad gangen.

Retsgrundlag

Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.), jf. LOV nr. 554 af 29/05/2018.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at beregne de økonomiske konsekvenser af den ændrede lovgivning, da der endnu ikke er et erfaringsgrundlag at beregne ud fra.

 

Center for Børn og Familier vurderer, at der ikke vil være et stort antal forældre, der vil vælge kombinationstilbud eller deltidspladser.

 

Når ordningen har været tilbudt i et år, vil der være indhøstet erfaringer, og administrationen vil derfor fremlægge en sag i begyndelsen af 2020 med status på, hvor mange familier der har gjort brug af de to tilbud og de økonomiske konsekvenser heraf.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Forældreøkonomi ved benyttelse af deltidsplads eller kombinationstilbud (docx)

5. Godkendelse af fordelingen af børnetal på dagtilbud for 2019

Beslutningstema

Børne- og Uddannelsesudvalget skal tage stilling til fordelingen af det forventede børnetal på dagtilbud i 2019. Det samlede antal børn, som kommunen forventer at skulle have plads til i dagtilbuddene, indgår i budget 2019.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

 

  1. at godkende fordelingen af børnetallene på dagtilbud for 2019

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 29-11-2018

Godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Børn og Familier har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 9. oktober 2018 effektiviseringsforslaget vedrørende en tidligere overgang fra vuggestue til børnehave. Dette betyder, at overgangen fra vuggestue til børnehave fra 1. januar 2019 sker, når barnet er 2,10 år i stedet for 3 år.

 

Administrationen har udarbejdet forslag til de enkelte dagtilbuds børnetal, som er en fordeling af kommunens samlede forventede børnetal for 2019. Det er fastlagt ud fra en børnetalsprognose fra september 2018, som en ekstern leverandør har beregnet ud fra en overgangsalder på 2,10, og kapacitetsudnyttelsen det forgangne år. Kommunens samlede forventede børnetal er indarbejdet i budget 2019.

 

 

Af tabel 1 nedenfor fremgår kommunens forventede samlede børnetal for 2018 og 2019.

 

Tabel 1. Børnetal 2018 og 2019

 

2018

2019

Ændring

0-2 års pladser

1.229

1.185

- 44

2,10 -5 års pladser

1.814

1.988

174

I alt

3.043

3.173

130

 

Administrationen forventer således et fald på 44 pladser til børn i 0-2 års alderen (herefter kaldet vuggestuepladser) og en stigning på 174 pladser til børn i 2,10-5 års alderen (herefter kaldet børnehavepladser).

 

Udviklingen vidner om, at kommunen på baggrund af børnetalsprognosen forventer en fortsat stigning i børnetallet i Hvidovre Kommune.

 

Fordeling af børnetal på dagtilbud

Forslag til fordelingen på dagtilbuddene er vedlagt som bilag ”Fordeling af børnetal på dagtilbud 2019”.

 

Administrationen bemærker, at det angivne børnetal ikke er et udtryk for det antal børn, som det enkelte dagtilbud har garanti for at få indskrevet. Det afhænger af den konkrete udvikling i børnetallet og forældrenes ønsker.

 

Dagplejen

Dagplejen har i 2019 et børnetal på 136. I 2018 var børnetallet 144, hvorfor der er lavet en nedjustering på 8 pladser. Nedjusteringen tager afsæt i en tilpasning til den forventede og oplevede efterspørgsel samtidig med, at det i stigende grad bliver sværere at rekruttere dagplejere.

 

Daginstitutionerne

På baggrund af børnetalsprognosen og den oplevede efterspørgsel er forventningen, at der generelt sker en stigning af behovet for pladser. Stigningen er kraftigst i distrikt syd og distrikt nord/midt og mere moderat i distrikt vest.

 

I distrikt vest er forventningen, at dagtilbuddene modtager et antal vuggestuebørn, der får anvist en plads som følge af kommunens pasningsgaranti.

 

På vuggestueområdet er forældrene garanteret en plads i kommunen, mens forældrene på børnehaveområdet er garanteret en plads i eget distrikt.

 

Ændringerne i de enkelte dagtilbuds børnetal har generelt baggrund i:

 

  • Stigning i antallet af børn på 0-6 år 
  • Stigning i andelen af børnehavebørn grundet ændring af overgangsalderen (fra 3 år til 2,10 år)
  • Øget kapacitet grundet ibrugtagning af nybyggeri (Tumlehuset)
  • Tilpasning af børnetal eller omkonvertering af pladser, så det i højere grad matcher den faktiske indskrivning og efterspørgslen efter det enkelte dagtilbud
  • Dialog mellem dagtilbudslederne og administrationen

 

I distrikt syd er der samlet set tilført 58 børnehavepladser og 2 vuggestuepladser.

Som udgangspunkt medfører en ændret overgangsalder ikke et fald i antallet af vuggestuebørn i distrikt syd sammenlignet med børnetallet i 2018, idet tilflytningen, fødselstallet og efterspørgslen i distriktet er stort. Antallet af børnehavebørn stiger i takt med den tidligere overgang.

 

I distrikt nord/midt er der fjernet 22 vuggestuepladser og tilført 61 børnehavepladser. Der er tale om, at en ændret overgangsalder medfører et fald i antallet af vuggestuebørn i distriktet. Ligeledes stiger antallet af børnehavebørn i takt med den tidligere overgang, og da det samlede børnetal i distriktet stiger, er det generelt sådan, at børnekvadratmeterne i høj grad er udnyttet, da efterspørgslen i distriktet tilsiger dette.

 

I distrikt vest er der fjernet 17 vuggestuepladser og tilført 55 børnehavepladser. Der er tale om, at en ændret overgangsalder medfører et fald i antallet af vuggestuebørn i distriktet. Ligeledes stiger antallet af børnehavebørn i takt med den tidligere overgang

I forbindelse med opstarten af det nye dagtilbud Tumlehuset sker der en gradvis opnormering af kapaciteten i distriktet. Administrationen følger udviklingen i efterspørgslen på Tumlehuset tæt.

 

Kapacitet frem til 1. maj 2019

Antallet af børnehavebørn stiger hen over året frem til 1. maj, hvor de ældste børnehavebørn overflyttes til SFO. Som følge heraf kan der i nogle områder være en kapacitetsudfordring frem til 1. maj 2019.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog i forbindelse med behandlingen af budgetforslag den 9. oktober 2018, punkt 3, at rykke overgangsalderen mellem vuggestue og børnehave fra 3 år til 2,10 år.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune. Det samlede børnetal, dvs. den budgetmæssige ramme, indgår som en teknisk korrektion i budget 2019. Det bemærkes dog, at den ændrede overgangsalder betyder, at dagtilbuddene samlet set få færre ressourcer tildelt end, hvis den hidtidige overgangsalder var bibeholdt.

Høring

Der er ikke en lovmæssigt fastsat høringsforpligtelse i denne sag, men der er fast indarbejdet praksis for høring af de relevante interessenter i forhold til fordelingen af børnetallene.

 

Administrationen har ikke forelagt forslaget til børnetal for CenterMED i Center for Børn og Familier, da der ikke var planlagt et møde inden for tidsrammen for processen med at udarbejde børnetal. FOA og BUPL har givet samtykke til denne proces. Administrationen har sendt børnetallene i direkte høring hos FOA, BUPL og dagtilbuddene, som er de direkte berørte parter.

 

Høringssvar fra BUPL og FOA

Høringssvar fra de to organisationer er vedlagt i bilaget ”Høringssvar fra BUPL og FOA”. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i forslaget til børnetal.

 

Høringssvar fra dagtilbud

Som angivet ovenfor har administrationen i været i dialog med dagtilbudslederne om fordelingen af børnetallene forud for udarbejdelsen af det forslag, der blev sendt i høring.

 

Herudover har dagtilbuddene, herunder deres bestyrelser haft lejlighed til at komme med høringssvar. De 11 indkomne svar er vedlagt i bilaget ”Høringssvar fra dagtilbud”. Dette har givet anledning til mindre rettelser i forslaget til børnetal. Disse er medtaget i bilaget ”Forslag til børnetal 2019”.

 

I bilaget ”Høringsnotat ifm. børnetal 2019” er de bekymringer, spørgsmål og forbehold, som høringssvarene fra de faglige organisationer og dagtilbuddene indeholder, adresseret. Det fremgår endvidere af høringsnotatet, hvilke ændringer Administrationen har medtaget i det endelige forslag til børnetallene.

 

Tabellen nedenfor er en oversigt over generelle tematikker, der adresseres i høringssvarene samt administrations opfølgning i forhold til problemstillingerne. Administrationen har så vidt muligt forsøgt at imødekomme ønsker til omfordeling af børnetal og har kun i et enkelt tilfælde været nødsaget til at bibeholde fordeling, idet børnetallet svarede til det antal børn, som allerede er indskrevet i tilbuddet i 2019.

 

Tabel 2. Indhold i høringssvar og Administrationens handlig i forhold hertil

Tematikker i høringssvarene

Indhold

(hvert svar kan indeholde flere tematikker)

Administrationens opfølgning

For høje børnetal - børnehave

7 høringssvar har fokus på problematikker, der vedrører stigning i antallet af børnehavebørn:

  • Tre svar omhandler et konkret ønske om et lavere antal børnehavebørn.
  • Et svar omhandler et ønske om omfordeling mellem kvartalerne.
  • to svar omhandler det øgede behov for garderobepladser og toiletfaciliteter mm.
  • Et svar omhandler bekymring i forbindelse med lukning af en afdeling i 2020 

 

Tre af dagtilbuddene har fået nedskrevet deres børnetal for børnehavebørn (omfordelt til dagtilbud, der efterspørger flere)

 

Ét af dagtilbuddene har bibeholdt det fordelte børnetal, idet tilbuddet med den nye overgangsalder allerede har antal indskrevne børn, som svarer til børnetallet for 2019

 

Administrationen har imødekommet ønske om omfordeling mellem kvartalerne

 

Administrationen vil gå i dialog med ledelsen om at løse udfordringerne med manglende garderobe- og toiletfaciliteter.

 

Administrationen er opmærksom på udfordringen ift. lukning af en afdeling og vil sørge for et tæt samarbejde mellem ledelsen og Pladsanvisningen for at sikre tilpasningen.

 

For lave børnetal - børnehavebørn

To svar omhandler et konkret ønske om et højere antal børnehavebørn

Administrationen har imødekommet de to dagtilbuds ønsker om en opskrivning af børnetallet for børnehavebørn

 

For lave børnetal - vuggestuebørn

I ét høringssvar udtrykkes bekymring vedr. et lavt børnetal for vuggestuebørn

Administrationen har indgået aftale med ledelsen om, at børnetallet ikke må stige drastisk i det første kvartal, for at kunne imødekomme de planlægningsmæssige udfordringer, som opstarten af børnehuset formodes at medføre.

Omfordeling af børnetallet mellem kvartaler

I ét høringssvar udtrykkes konkret ønske om omfordeling af børnetallet mellem kvartaler

Administrationen har imødekommet ønske om omfordeling mellem kvartalerne

 

Garderobe, toiletfaciliteter og andre fysiske udfordringer i forbindelse med en overgangsalder på 2,10 år

To svar omhandler det øgede behov for garderobepladser og toiletfaciliteter mm. (se yderligere to i tema om for høje børnetal – børnehavebørn)

 

Administrationen vil gå i dialog med dagtilbuddenes ledelse om at løse udfordringerne med manglende garderobeplads og toiletfaciliteter mm.

 

Pædagogfaglige udfordringer samt udfordringer ift. børnenes udvikling og trivsel i forbindelse med en overgangsalder på 2,10 år

Tre svar fra dagtilbuddene omhandler Pædagogfaglige udfordringer samt udfordringer ift. børnenes udvikling og trivsel i forbindelse med en overgangsalder på 2,10 år

 

FOA/PMF og BUPL udtrykker ligeledes i deres høringssvar bekymring for såvel barnets trivsel som for arbejdsmiljøet i forbindelse med en ændret overgangsalder til 2, 10 år

Administrationen vil gå i dialog med dagtilbuddene om at løse de udfordringer, der eventuelt må komme i forbindelse med den tidligere overgang fra vuggestue til børnehave

Opskrivning af børnetallet i Oceanet

FOA/PMF og BUPL undrer sig i deres høringssvar over opskrivningen af antallet af børn i Oceanet, hvor man valgt at nedskrive og lukke afdelinger i 2018

Administrationen er opmærksom på ændringerne i Oceanet, som blandt andet skyldes, at det reelle børnetal har vist at være højere end antaget samtidig med at børnetalsprognosen er steget for 2019. Administrationen vil gå i dialog med Oceanets ledelse om at understøtte det psykiske arbejdsmiljø.

 

 

For en uddybning af ovenstående henvises til bilag 4 ”Høringsnotat ifm. Børnetal 2019”.

Personalemæssige konsekvenser

Der er ingen personalemæssige konsekvenser. Det bemærkes dog, at den tidligere overgang fra vuggestue til børnehave kan have personalemæssige konsekvenser, idet der skal bruges færre medarbejdere, end hvis den hidtidige overgangsalder var bibeholdt. Omvendt vil det stigende børnetal medføre behov for flere medarbejdere.

Bilag

  1. Bilag 1. Børnetal 2019 (pdf)
  2. Bilag 2. Høringssvar fra dagtilbud.pdf (pdf)
  3. Bilag 3. Høringssvar fra BUPL og FOA.pdf (pdf)
  4. Bilag 4. Høringsnotat ifm. børnetal 2019.pdf (pdf)

6. Orientering om udvidelse af forældrebestyrelsernes kompetence i dagtilbud

Beslutningstema

Som følge af ændringerne i dagtilbudsloven udvides forældrebestyrelsernes minimumskompetence i dagtilbuddene. Lovændringerne tilføjes til styrelsesvedtægterne for forældrebestyrelser i kommunale og selvejende daginstitutioner og dagplejen i Hvidovre Kommune. Ændringerne i dagtilbudsloven blev vedtaget d. 24. maj 2018. Lovændringerne trådte delvist i kraft d. 1. juni 2018 og 1. juli 2018 og det resterende vil træde i kraft d.1. januar 2019.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne-og Uddannelsesudvalget

 

  1. at tage orientering om ændringerne for forældrebestyrelserne kompetence i dagtilbud til efterretning.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 29-11-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Børn og Familier har udarbejdet dette dagordenspunkt.

 

Baggrund for forældrebestyrelser

Nedenfor ses forældrebestyrelsernes ansvar og kompetence som det fremgår af de gældende styrelsesvedtægter, vedtaget af kommunalbestyrelsen maj 2015.

 

Ved alle kommunale dagtilbud skal der i henhold til Dagtilbudslovens § 14 nedsættes en forældrebestyrelse, der som minimum har til opgave:

  • At fastsætte principper for dagtilbuddetsarbejde (fx det pædagogiske arbejde)
  • At fastsætte principper for anvendelse af budgetrammen
  • At have indstillingsret og ret til at deltage ved ansættelse af ny leder
  • At have indstillingsret ved ansættelse af nyt personale

 

Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune har desuden besluttet, at forældrebestyrelsen ligeledes har kompetence til:

  • At fastsætte principper for anvendelse af seler til børn, der skal sove i det enkelte dagtilbud
  • Inden for de gældende rammer at træffe beslutning om, hvorvidt kommunens tilbud om madordning skal fravælges.
  • Inden for de gældende rammer at tilrettelægge åbningstiden

 

Et princip skal i denne sammenhæng forstås som en ramme, der giver mulighed for forskellige handlinger.

 

Ovenstående er stadig gældende efter ændringerne i dagtilbudsloven 1. juli 2018. Som følge af ændringerne udvides kompetencen for forældrebestyrelserne, så de nu også skal fastsætte principper for samarbejde ml. dagtilbud og hjem. Derudover skal de inddrages i udarbejdelse, opfølgning og evaluering af den pædagogiske læreplan og i arbejdet med overgange.

 

Lovændring - principper for samarbejde mellem dagtilbud og hjem
Fremover skal forældrebestyrelserne fastsætte principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem. Jf. §15 stk. 1 og 2 i dagtilbudsloven. Der er endnu ikke fremsat en vejledning til lovteksten som præciserer, hvordan principper for samarbejde ml. dagtilbud og hjem skal udmøntes.Det er derfor endnu ikke muligt at uddybe rammerne for fastsættelse af principper på dette område.

 

Dog fremgår det af den politiske aftale ml. regeringen og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre ” Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet” fra juni 2017 at principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem kan indeholde:

-          Samtaler ml. dagtilbud og hjemmet

-          hente- og bringetidspunkter

-          forældres afholdelse af ferie med barnet

-          gå-hjem-møder

-          inddragelse af forældre i børns læring og/eller fokuseret forældreinvolvering

 

I Hvidovre Kommune fastsætter forældrebestyrelserne allerede principper for dagtilbuddets arbejde inden for de rammer og eventuelle prioriterede indsatser, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Ændringen om samarbejde ml. dagtilbud og hjem vil blive tilføjet til de eksisterende rammer for fastsættelse af principper.

 

Lovændring- den pædagogiske læreplan og overgange

Lovændringen fastsætter, at forældrebestyrelserne skal inddrages i dagtilbuddets arbejde med udarbejdelse, opfølgning og evaluering af den pædagogiske læreplan samt arbejdet med overgange fra hjem til dagtilbud, ml. dagtilbud og fra dagtilbud til skole. Jf. §15 stk. 1 og 2 i dagtilbudsloven.

 

I Hvidovre Kommune inddrages forældrebestyrelserne allerede i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Fremover skal det fremgå af læreplanerne, hvordan forældrene inddrages. I Hvidovre Kommune har det været varieret fra dagtilbud til dagtilbud, hvorvidt forældrebestyrelserne har været inddraget iarbejdet med overgange, da dette ikke var et lovkrav. Det vil fremover blive en del afforældrebestyrelsernes minimumkompetence i alle kommunens dagtilbud og en delkommunens styrelsesvedtægter.

 

Godkendelse af den pædagogiske læreplan

I forbindelse med lovændringerne ophæves §10 i dagtilbudsloven. Det betyder, at Kommunalbestyrelsen ikke længere skal godkende den pædagogiske læreplan.

 

Kompetencefordeling

I nedenstående skema ses det, hvordan kompetencefordelingen er mellem dagtilbudsleder, forældrebestyrelser og Hvidovre Kommune.

Note: BMV står for børnemiljøvurdering. Dagligdagen referer fx til de daglige rutiner og tilrettelæggelse af de pædagogiske aktiviteter.

 

 

Forældrebestyrelser på tværs af dagtilbud

Lovændringerne skal sikre mere fleksibilitet for forældrebestyrelserne. Det betyder, at forældrebestyrelser kan etableres på tværs af kommunale dagtilbud, hvis de enkelte bestyrelser beslutter det. I forældrebestyrelser, som etableres på tværs af dagpleje og daginstitution, skal beslutninger, der alene har betydning for dagplejen, træffes af de forældre, der repræsenterer dagplejen. Endvidere træffes beslutninger, der alene har betydning for daginstitutionen, af de forældre, der repræsenterer daginstitutionen. Jf. §14 stk. 3 og 4.

Retsgrundlag

Forældrebestyrelsernes kompetencer udvides i henhold til dagtilbudsloven §14 stk. 3 og 4 samt §15 stk. 1 og 2 jf. lov om forældrebestyrelser i dagtilbud.

Politiske beslutninger og aftaler

Styrelsesvedtægterne for forældrebestyrelserne i kommunale dagtilbud blev godkendt af Børne og Undervisningsudvalget d. 6. maj som punkt 7 og Kommunalbestyrelsen d. 26. maj som punkt 14.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Hvidovre Kommune (pdf)

7. Godkendelse af fortsat delegation til skolelederne vedrørende behandling af klagesager om mobning

Beslutningstema

Den 1. august 2017 trådte en lovændring på folkeskoleområdet i kraft. Lovændringen indebar, at forældre og elever fra det tidspunkt havde mulighed for at klage over skolens håndtering af mobning.

 

Den 24. oktober 2017 besluttede Kommunalbestyrelsen at delegere kompetencen til at behandle klager over mobning til skolelederne, således at eventuelle klager behandles lokalt på skolen, hvor det berørte barn er indskrevet. I forbindelse med beslutningen blev det vedtaget, at Børne- og Uddannelsesudvalget modtager en halvårlig status over alle mobbesager, herunder også antallet af klager.

 

I det forgangne år er der ikke modtaget nogen klager over skolernes behandling af henvendelser om mobning.

 

Det skal besluttes, om behandlingen af klager vedrørende mobning fortsat skal delegeres til skolelederne.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende, at kompetencen til at træffe afgørelse i klagesager om mobning fortsat delegeres til den lokale skoleleder samtidig med, at det allerede etablerede tilbagemeldingssystem bibeholdes.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 29-11-2018

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Antal klager siden loven trådte i kraft 1. august 2017

Siden Kommunalbestyrelsens beslutning den 24. oktober 2017 om at delegere kompetencen til at behandle klagesager vedrørende mobning til den lokale skoleleder, har der været 0 klager. Der har derfor ikke været videresendt klager til Dansk Center for Undervisning (DCUM) i perioden fra 1. august 2017 og til dags dato.

 

Klagemuligheder

Med lovændringen af 1. august 2017 på folkeskoleområdet skal skolerne opfylde fire handlepligter i konkrete tilfælde af mobning. Samtidig gør lovændringen det nu muligt for elever og forældre at klage, såfremt skolen ikke opfylder handlepligterne.

 

De fire handlepligter

 

  • Skolen skal have en forebyggende antimobbestrategi, herunder en strategi for håndtering af digital mobning, hvis den eksisterende antimobbestrategi ikke er egnet til formålet.
     
  • Skolen skal udarbejde en handlingsplan, som beskriver, hvordan mobning bringes effektivt til ophør, senest ti arbejdsdage efter der er modtaget oplysning om problemer med mobning eller lignende. Der skal øjeblikkeligt iværksættes midlertidige foranstaltninger, indtil handlingsplanen foreligger.
     
  • Skolen skal gennemføre de planlagte foranstaltninger i handlingsplanen eller sørge for, at det sker.
     
  • Skolen skal informere de berørte elever og forældremyndighedsindehavere om indhold af handlingsplan og de midlertidige foranstaltninger.
     

Procedure ved mobning

Nedenstående procedure gør sig gældende, hvis et barn mobbes:

 

Hændelse

Handling fra Hvidovre Kommune

 

Elever/forældre/personale eller andre gør skolen/kommunen opmærksom på, at et barn oplever mobning eller lignende

 

Hvis skolen vurderer, at der er tale om mobning eller lignende, skal skolen øjeblikkeligt iværksætte midlertidige tiltag for at stoppe mobningen og i øvrigt udarbejde en handlingsplan inden for ti arbejdsdage.

 

De berørte elever og forældre informeres om handleplanen.

 

Skolen orienterer Center for Skole og Uddannelse, når der har været en henvendelse vedrørende mobning og sender udarbejdede handleplaner til centeret til orientering.

 

 

Hvis forældrene eller eleven ikke oplever, at der bliver gjort tilstrækkeligt for at håndtere eller forebygge mobning på skolen, kan de klage til skolelederen

 

Enhver medarbejder på skolen kan modtage en klage, og det påhviler herefter skolelederen at behandle klagen.

 

Den samlede klagesagsbehandling skal være tilendebragt inden for fire uger.

  • Hvis skolelederen giver medhold* i klagen, iværksættes nye initiativer med ny handleplan til følge.
  • Hvis skolelederen giver helt eller delvist afslag på klagen, videresendes sagen til Klageinstans for Mobning under Dansk Center for Undervisningsmiljø.

 

Klage indgår ved DCUM

 

 

DCUM behandler klagen.

 

Ved medhold i klagen har DCUM mulighed for at udstede påbud – stilet til Kommunalbestyrelsen - hvor der stilles krav om at gennemføre indsatser, jf. handlepligterne. DCUM følger op på, at udstedte påbud bliver efterlevet.

 

Såfremt påbuddet ikke efterleves inden for fristen, sender DCUM sagen til det kommunale tilsyn, der herefter kan påse, at et udstedt påbud overholdes.

 

 

* For at der er tale om et medhold, skal eleven/forældrene skriftligt eller mundtligt erklære sig tilfredse med vurderingen af sagen. Ved eventuelle mundtlige erklæringer har skolelederen pligt til at notere dette i sagen.

 

Administrationens vurdering af den nuværende delegering

Da der ikke har været nogen klager i forbindelse med skolernes håndtering af de fire handlepligter, og da Center for Skole og Uddannelse løbende orienteres og er i dialog med skolerne om den lokale situation, vurderer administrationen, at kompetencen til at behandle klagesager vedrørende de fire handlepligter fortsat er velplaceret hos den lokale skoleleder.

Retsgrundlag

Folkeskolelovens § 45, stk. 2, 3. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017 med senere ændringer). 

Undervisningsmiljølovens § 1 c (lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. april 2017).

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsens beslutning af 24. oktober 2017, punkt 9.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.


8. Godkendelse af høring over opdateret styrelsesvedtægt for folkeskolerne

Beslutningstema

Administrationen i Center for Skole og Uddannelse har opdateret styrelsesvedtægten for folkeskolerne samt bilaget om reglerne for skolebestyrelsesvalg.

 

Børne- og Uddannelsesudvalget skal godkende, at den opdaterede styrelsesvedtægt med det nævnte bilag sendes i høring hos skolebestyrelserne.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

 

  1. At godkende, at opdateret styrelsesvedtægten for folkeskolerne med tilhørende bilag om reglerne for skolebestyrelsesvalg sendes i høring hos skolebestyrelserne i Hvidovre Kommune.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 29-11-2018

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet dagsordenspunktet.

 

Styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Hvidovre Kommune danner baggrund for skolernes virke og indeholder bestemmelser om blandt andet skolebestyrelser, skolekontaktrådet og elevråd.

 

Formål med opdateringen

Administrationen har opdateret styrelsesvedtægten og bilaget om skolebestyrelsesvalg, så begge lever op til den aktuelle lovgivning på folkeskoleområdet.

 

Opdateringen har desuden taget udgangspunkt i praksiserfaringer, eksempelvis i forbindelse med det seneste skolebestyrelsesvalg, hvor mange skoler havde svært ved at tiltrække nok forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne. Efter folkeskolereformen i 2014 er det ikke længere et borgerligt ombud, men derimod frivilligt for forældrene at stille op til skolebestyrelsesvalg. Denne udfordring var der ikke taget højde for i hverken styrelsesvedtægt eller bilag, og administrationen har derfor præciseret reglerne.

 

Sammenfatning af ændringer i styrelsesvedtægten

Krav til antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen er mindsket, såfremt skolebestyrelsen ønsker det, og specialklasserækkernes repræsentation i skolebestyrelsesarbejdet er sikret. På heldagsskolen Sporet er antallet af medarbejder- og elevrepræsentanter også mindsket. Skolelederens kompetence er uddybet i relation til skolens ansatte og til elevrådet. Skolekontaktrådets sammensætning er desuden opdateret, så den passer til centerstrukturen. 

 

De præcise ændringer kan ses i bilaget ”Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune – forår 2019”, hvor de er markeret med rødt.

 

Sammenfatning af ændringer i bilaget til styrelsesvedtægten, ”Regler for valg til skolebestyrelser i Hvidovre Kommune”

Vederlag og diæter er fjernet, og administrationen i Center for Skole og Uddannelse erstatter den centrale kommunale koordinator. Skolebestyrelsen kan bestå af fem til syv forældrerepræsentanter, heraf kan en repræsentant være fra SFO-rådet. Desuden har heldagsskolen Sporet nu en fungerende skolebestyrelse. Gennemsynslisterne er fjernet, og afsnittet om stemmeret og valgbarhed er opdateret, så det er i overensstemmelse med gældende lovgivning på området. Fremadrettet annonceres skolebestyrelsesvalget også på kommunens hjemmeside, mens kommunalbestyrelsen orienteres skriftligt om valget.

 

De præcise ændringer kan ses i bilaget ”Regler for valg til skolebestyrelser i Hvidovre Kommune”, hvor de er markeret med rødt.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen skal vedtage en styrelsesvedtægt for kommunens skolevæsen, når kommunens skolebestyrelser har fået mulighed for at udtale sig om styrelsesvedtægten, jf. folkeskolelovens § 41 (lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017 med senere ændringer).

 

Kommunalbestyrelsen træffer desuden beslutning om skolebestyrelsens sammensætning, jf. folkeskolelovens § 42, om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 43, og om mål og rammer for skolen, inden for hvilke skolebestyrelsen udøver sin virksomhed, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, sammenholdt med § 44.

Politiske beslutninger og aftaler

Den seneste opdatering af styrelsesvedtægten blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 28. april 2015, punkt 20.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Høring

Styrelsesvedtægten skal sendes i høring hos alle kommunens skolebestyrelser jf. folkeskolelovens § 41.

 

Når høringen er afsluttet, vil sagen om styrelsesvedtægten blive forelagt til endelig vedtagelse i kommunalbestyrelsen med en forudgående behandling i Børne- og Uddannelsesudvalget.

 

Administrationens bemærkninger til de indkomne høringssvar vil indgå i sagen.

Bilag

  1. Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune - forår 2019.pdf (pdf)
  2. Regler for valg til skolebestyrelser i Hvidovre Kommune.pdf (pdf)

9. Godkendelse af pejlemærker på dagtilbudsområdet 2018-2021

Beslutningstema

Der er afholdt dialogmøde mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og lederne af dagtilbud i Center for Børn og Familier efter den dialogbaserede styringsmodel.

 

Børne- og Uddannelsesudvalget formulerede på baggrund af dialogen fire politiske pejlemærker samt en hensigtserklæring.

 

Børne- og Uddannelsesudvalget skal godkende de politiske pejlemærker for dagtilbudsområdet 2018-2021 i deres endelige form.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

 

  1. atgodkende de politiske pejlemærker for dagtilbudsområdet 2018-2021.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 29-11-2018

Ændringsforslag fra F, C og Ø:

Pejlemærke 4 omformuleres til: ”Vi arbejder fortsat med at sikre gode overgange”.

 

For: F, C og Ø

Imod: A

Undlader: O

Ændringsforslaget bortfaldt på grund af stemmelighed.

Udvalget godkendte herefter pejlemærkernefor dagtilbudsområdet 2018-2021 - inklusive hensigtserklæringen - med de formuleringer som fremgår af sagsfremstillingen.

 

Sagsfremstilling

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

På baggrund af dialogmødet den 1. november 2018 med lederne af dagtilbud i Center for Børn og Familier formulerede Børne- og Uddannelsesudvalgetfølgende pejlemærker:

 

  1. Forældrene er de vigtigste samarbejdspartnere – vi skal fortsætte med at videreudvikle det gode samarbejde

 

  1. Vi ønsker udviklende læringsmiljøer hele dagen

 

  1. Vi vil sætte fokus på bæredygtighed i børnehøjde

 

  1. Vi vil fortsat sikre fokus på overgange

 

Udvalget valgte desuden at formulere en hensigtserklæring, som ikke skal omsættes til konkrete udviklingsmål:

 

Vi skal sikre mindst muligt bureaukrati i vores dagtilbud.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 29. maj 2018, punkt 7, forslaget til let justeret dialogbaseret styringsmodel, samt forslaget til administrativ og politisk proces.

 

Børne- og Uddannelsesudvalget tog på møde den 2. oktober 2018, punkt 5, oplæg fra centerchefen for Børn og Familier til efterretning.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.


10. Godkendelse af reviderede anvisningsregler for daginstitution og dagpleje

Beslutningstema

Sagen drejer sig om en revision af reglerne for anvisning af plads i daginstitution og dagpleje.

 

Der er flere grunde til de foreslåede ændringer af anvisningsreglerne: Den nye dagtilbudslov, kommunalbestyrelsens beslutning om at garantere faste børnehavepladser til børn fra dagplejen, beslutning i forbindelse med budget 2019 om tidligere overgang fra vuggestue til børnehave samt to forslag fra administrationen til forbedringer.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen:

-         at godkende de reviderede anvisningsregler

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 29-11-2018

Anbefales godkendt.

 

Sagsfremstilling

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. oktober 2010 visitationsregler for dagtilbud på 0-6 årsområdet. På grund af ny dagtilbudslov og kommunalbestyrelsens beslutninger er det nødvendigt at revidere reglerne, herefter kaldt anvisningsregler. Ændringerne beskrives herunder.

 

Kommunalbestyrelsens beslutninger

I forbindelse med budget 2019 besluttede kommunalbestyrelsen, at børn overflyttes fra vuggestue til børnehave, når de er 2 år og 10 måneder. Derfor skal de tidligere aldersgrænser i anvisningsreglerne ændres.

 

Kommunalbestyrelsen har besluttet at garantere børn i dagplejen en børnehaveplads i en bestemt institution. Denne garanti skal fremgå af anvisningsreglerne.

 

Administrationens forslag til regelændringer

Administrationen foreslår to ændringer, som kan bidrage til mere effektive arbejdsgange, mulighed for bedre kapacitetsstyring og bedre borgerservice.

 

Lempelse af kriterier for at få søskendefordel

Det foreslås at udvide tidsrammen for, hvornår en ansøgning om plads til søskende tillægges anciennitet (rykkes fremad på ventelisten), så det bliver lettere for familierne at få søskende i samme dagtilbud. Med de nuværende regler skal søskende kunne være i dagtilbuddet i mindst 6 måneder, før det udløser søskendefordel. Det foreslås, at det fremover er tilstrækkeligt, at det barn, der skal benytte pladsen, vil kunne starte i dagtilbuddet i tidsmæssig forlængelse af sin søskende. Den foreslåede lempelse vil give større sikkerhed for familierne for at få børnene i samme institution, og den vil betyde, at institutionerne i endnu højere grad vil kunne få kontinuerlige samarbejdsforløb med en familie.

 

Begrænsning af garantitilbud til højst to

Det foreslås, at Hvidovre Kommune fremover giver forældrene højst to tilbud i henhold til pasningsgarantien, i stedet for at tilbyde et ubegrænset antal tilbud. Forældre vil fortsat kunne stå til overflytning til en anden plads, hvis de accepterer garantipladsen.

 

Begrundelse for den foreslåede ændring er, at pladsanvisningen nu bruger mange ressourcer på at anvise pladser, som ikke bliver accepteret af forældrene. Desuden betyder de nuværende regler, at det antal ansøgere, der på et givent tidspunkt venter på en garantiplads, er uforholdsmæssigt højt. Pladsanvisningen har derfor sværere ved at styre kapaciteten, fordi den ikke kender tidshorisonten for, hvornår forældrene med ret til garantiplads accepterer et tilbud. Det medfører samtidigt, at de enkelte dagtilbud ikke kan få præcist at vide, hvornår de kan forvente nye børn. Nabokommunerne har en praksis med to garantitilbud.

Ud over de ovenstående to administrative forslag til ændringer, er der foretaget en sproglig gennemskrivning af anvisningsreglerne.

 

Det skal bemærkes, at anvisningsreglerne senest er blevet sprogligt revideret i 2015.

Retsgrundlag

Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.), jf. LOV nr. 554 af 29/05/2018.

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalgets godkendte på dets møde 25. oktober 2010 punkt 2: ”Evaluering af visitationsreglerne for 0-6 års dagtilbud med forslag om, at nye visitationskriterier får virkning fra den 1. februar 2011”

 

Social- og Sundhedsudvalget tog ”Evaluering af visitationsregler på 0- 6 årsområdet” til efterretning på dets møde den 7. januar 2013 (punkt 7).

 

Kommunalbestyrelsen besluttede ”Regelsæt for privat dagpasning i Hvidovre Kommune” den 28. august 2003 (punkt 8).

 

(Visitationsregler er sprogligt revideret i 2015)

 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. september 2018 (punkt 11) at etablere faste aftageinstitutioner i dagplejen.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 9. oktober 2018 2. behandling af budgetforslag 2019 og overslagsårene 2020-2022 (punkt 3), herunder at sænke aldersgrænse for overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave fra 3 år til 2 år og 10 måneder.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Forslag til nye anvisningsregler (docx)
  2. skematisk oversigt over ændringer til anvisningsregler 10.10.18 (docx)

11. Orientering om pædagogiske tilsyn på dagtilbudsområdet

Beslutningstema

Med denne sag orienteres Børne- og Uddannelsesudvalget om det lovpligtige pædagogiske tilsyn i Hvidovre Kommunes dagtilbud foretaget i perioden januar 2017 til november 2018. Børne- og Uddannelsesudvalget skal tage orienteringen til efterretning.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

 

  1. at tage orientering om det lovpligtige pædagogiske tilsyn i dagtilbuddene til efterretning.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 29-11-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Børn og Familier har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

I henhold til Dagtilbudsloven er Hvidovre Kommune forpligtet til at føre tilsyn med dagtilbud beliggende i kommunen. Denne orientering omhandler det ordinære lovpligtige pædagogiske tilsyn, som føres hvert andet år, hvorfor næste orientering vil blive fremlagt for Børne- og Uddannelsesudvalget ultimo 2020. Formålet med det pædagogiske tilsyn er at sikre, at dagtilbuddene lever op til dagtilbudslovens formålsbestemmelser og til Hvidovre kommunens mål og rammer for pædagogisk kvalitet, som er beskrevet i ”for Fremtiden – Kvalitetsstrategien for 0-6 års området”. 

 

Procedure for de pædagogiske tilsyn

Det pædagogiske tilsyn gennemføres af de pædagogiske konsulenter, og består af flere elementer. Hvert dagtilbud indsender skriftligt materiale, hvori dagtilbuddet beskriver arbejdet indenfor en række pædagogiske temaer samt TOPI, Tabulex mv. Den pædagogiske konsulent gennemlæser det fremsendte materiale og tager ud i dagtilbuddet for at foretage observationer med fokus på pædagogik, trivsel, sprog, indretning og organisering. Efter besøget i dagtilbuddet afholdes en tilsynssamtale, hvor sammenhængen mellem det skriftlige materiale og den observerede praksis drøftes. På baggrund af dette udarbejdes dagtilbuddets tilsynsrapport. Til sidst afholdes en kvalitetssamtale med deltagelse af chefen for Center for Børn og Familier, den pædagogiske konsulent samt ledelsen fra dagtilbuddet. Hele det pædagogiske tilsynsforløb strækker sig over ca. en måned. Tilsynsperioden har strakt sig over i alt toogtyve måneder. Det har den betydning, at forholdene, som er beskrevet i tilsynsrapporterne, kan have ændret sig.

 

For en mere detaljeret procesbeskrivelse henvises der til bilag 32 ”Procedurebeskrivelse for pædagogiske tilsyn”.

 

Samlet konklusion

Den samlede vurdering af de 31 tilsyn i Hvidovre Kommune er, at dagtilbuddene er velfungerende og lever op til den gældende lovgivning. Tilsynene viser, at dagtilbuddene er særligt velfungerende i forhold til trivsel og sprog. Dagtilbuddene har i den forgangne tid, siden forrige tilsyn i 2015-16, arbejdet med de aftaler og fokusområder de havde sat sig for. Derudover har alle dagtilbud haft fokus på forældresamarbejde gennem bl.a. Sammen om Barnet kursus og trivsel gennem metoden TOPI. Ved observationsbesøgene blev det tydeligt, at der for størstedelen af dagtilbuddene var en god sammenhæng mellem det skrevne materiale såsom dagtilbuddenes Pædagogiske Læreplan, og den oplevede praksis. I enkelte tilfælde har de pædagogiske konsulenter lavet aftaler med dagtilbuddene omkring udarbejdelse eller opdatering af læreplaner. Alle institutioner understøtter de enkelte børns læring, trivsel og udvikling.

 

Administrationsgrundlaget foreskriver en fordeling på 60 pct. pædagoger og 40 pct. pædagogmedhjælpere. 67 pct. af dagtilbuddene ligger ved den foreskrevne normering, mens 27 pct. af dagtilbuddene har flere pædagoger ansat, så de har en fordeling, som hedder 70/30 eller højere. For Børneinstitutionen Strandhuset og Strandmarkens Børnehave og vuggestue er der lagt handleplaner med fokus på normeringen, da de ligger under det foreskrevne.

 

Opmærksomhedspunkter fra tilsynene

De pædagogiske konsulenter har i tilsynsrapporterne fremhævet bestemte forhold eller lavet en anbefaling, hvis det indsendte materiale eller observationsbesøget gav anledning til det. Disse anbefalinger eller bemærkninger kan være forhold som dagtilbuddet skal være opmærksomme på og arbejde med frem til det næste tilsyn. Nedenstående er et overblik over de områder, hvor de pædagogiske konsulenter har udstukket en bemærkning eller anbefaling i tilsynsrapporten.

-          8 ud af de 31 dagtilbud har bemærkninger i forhold til pædagogik 

-          2 ud af de 31 dagtilbud har bemærkninger i forhold til trivsel

-          4 ud af de 31 dagtilbud har bemærkninger i forhold til sprog

-          6 ud af de 31 dagtilbud har bemærkninger i forhold til indretning

-          6 ud af de 31 dagtilbud har bemærkninger i forhold til organisering.

 

 

Pædagogik

Det vurderes, at dagtilbuddene arbejder professionelt og har stort fokus på den pædagogiske faglighed. I nogle dagtilbud er det tydeligt, at der er en reflekteret praksis med tæt sammenhæng mellem det daglige arbejde og de pædagogiske læreplaner. Her arbejdes der med læreplanstemaerne i de planlagte aktiviteter såvel som i de spontane og rutinemæssige aktiviteter. Desuden er der fokus på at dele børnene op i mindre grupper for at øge mulighederne for børnenes læring og styrke relationsarbejdet. I en række institutioner er der plads til udvikling i den pædagogiske praksis. Her anbefaler de pædagogiske konsulenter, at der særligt bliver kigget på rutinerne i hverdagen for at sikre en gennemgående pædagogisk linje på tværs af stuerne og i de planlagte samt spontane aktiviteter.

 

Trivsel

Vurderingen er, at dagtilbuddene er velfungerende, når det kommer til trivsel blandt børn og pædagogisk personale. Der er højt fokus på trivsel og der er positive relationer mellem børn og voksne som resulterer i harmoniske børnegrupper. På tværs af dagtilbuddene arbejdes der med TOPI som en fælles metode til at undersøge alle børns trivsel, udvikling og læring.

 

Sprog

Det vurderes, at dagtilbuddene arbejder målrettet med sprog i pædagogiske aktiviteter og i arbejdet med læreplanstemaerne. Sprogstimuleringen indgår i mange af de daglige aktiviteter såsom at synge sange og læse bøger og i den daglige dialog ml. børn og voksne, ved at gentage, spejle og udvide det børnene siger. Flere af dagtilbuddene arbejder desuden med sprogstimulerende metoder eller har sprogpædagoger ansat.

 

Indretning

Det vurderes, at indretningen stadig er et aktuelt område at have fokus på i kommunens dagtilbud. Hvidovre Kommune fastsatte i 2011 en vision for den fysiske standard i alle institutioner på 0-6 års området. ”At Hvidovre Kommunes 0-6 års institutioner til enhver tid har en tidssvarende, fleksibel og bæredygtig standard.” De fysiske rammer i kommunens dagtilbud er meget forskellige både inde og ude, og dagtilbuddene arbejder derfor ud fra meget forskellige udgangspunkter. Alle dagtilbud arbejder med at udnytte de fysiske rammer på en hensigtsmæssig måde og skabe legezoner. Kun enkelte dagtilbud arbejder særligt målrettet med indretningen for at gøre de fysiske rammer foranderlige, fleksible og i børnehøjde samt at skabe sammenhæng ml. indretningen og læreplaner. Derudover peger flere dagtilbud på legepladsen som et fokuspunkt for udvikling.

 

Organisering

Det vurderes, at der i størstedelen af dagtilbuddene arbejdes med organisering på en hensigtsmæssig måde, og at de har indarbejdet gode rutiner som børnene kender til og er trygge ved. For nogle dagtilbud er organiseringen vellykket, mens andre er udfordret på grund af bl.a. personaleskift eller manglende fokus på området. De pædagogiske konsulenter peger i særdeleshed på fælles planlægning og organisering på tværs af dagtilbuddet som et udviklingspunkt.

 

Fokuspunkter dagtilbud

Fokuspunkterne afspejler de områder, hvor dagtilbuddene hver især vil gøre en særlig indsats for at løfte niveauet og skabe udvikling. Nedenstående temaer går igen hos flere af dagtilbuddene.

  • Faglig videreudvikling
  • TOPI
  • Sprog
  • Rutiner
  • Måltidspædagogik
  • Børnemiljø fra et børneperspektiv
  • Digital dannelse
  • Læreplaner.

De pædagogiske konsulenter vil løbende understøtte dagtilbuddenes arbejde med fokuspunkterne, hvor der er behov for det. Der følges op på fokuspunkter og aftaler ved næste tilsyn.

Retsgrundlag

Ifølge dagtilbudslovens § 5 (lovbekendtgørelse nr. 1214 af 11. oktober 2018 med senere ændringer) skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3 efterleves. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet.

Politiske beslutninger og aftaler

Ramme for tilsyn med dagtilbud på 0-6 års området blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 29. august 2017, punkt 8.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Tilsynsrapport - Baunevangen 2018 (pdf)
  2. Tilsynsrapport- Bredalsparken 2018 (pdf)
  3. Tilsynsrapport - Brostykkevej 2017 (docx)
  4. Tilsynsrapport - Cassiopeia 2017 (docx)
  5. Tilsynsrapport - Cirklen 2017 (pdf)
  6. Tilsynsrapport - Dagplejen 2018 (docx)
  7. Tilsynsrapport - Egevolden 2017 (docx)
  8. Tilsynsrapport - Enghøj 2017 (docx)
  9. Tilsynsrapport - Frydenhøj 2018 (docx)
  10. Tilsynsrapport - Humlebien 2018 (docx)
  11. Tilsynsrapport - Hvidovregade 47 2017 (docx)
  12. Tilsynsrapport - Immerkær 2018 (pdf)
  13. Tilsynsrapport - Kirsebærhuset 2018 (pdf)
  14. Tilsynsrapport - Kernehuset 2017 (docx)
  15. Tilsynsrapport - Krogstenshave 2018 (pdf)
  16. Tilsynsrapport - Lodsvej 2017 (pdf)
  17. Tilsynsrapport - Manegen 2018 (docx)
  18. Tilsynsrapport - Mælkebøtten 2018 (docx)
  19. Tilsynsrapport - Oceanet 2018 (docx)
  20. Tilsynsrapport - Rosenhøj 2018 (pdf)
  21. Tilsynsrapport - Solgården/Kastanjehuset 2017 (pdf)
  22. Tilsynsrapport - Solstien 2018 (pdf)
  23. Tilsynsrapport - Strandhuset 2018 (pdf)
  24. Tilsynsrapport - Strandmarken 2017 (pdf)
  25. Tilsynsrapport - Tinsoldaten 2018 (pdf)
  26. Tilsynsrapport - Trekøveren 2018 (pdf)
  27. Tilsynsrapport - Tryllestien 2018 (pdf)
  28. Tilsynsrapport - Vedbyholm 2017 (pdf)
  29. Tilsynsrapport - Willer 2017 (docx)
  30. Tilsynsrapport - Ærtebjerg 2017 (pdf)
  31. Tilsynsrapport - Sommerfuglen 2018 (docx)
  32. Procedurebeskrivelse for pædagogisk tilsyn (docx)
  33. Ramme for tilsyn i dagtilbud på 0-6 årsområdet (pdf)
  34. Afrapportering af pædagogiske tilsyn på dagtilbudsområdet (docx)

12. Halvårlig orientering om anbringelser ud over det 18. år.

Beslutningstema

Det er tidligere besluttet, at Familierådgivningen har kompetencen til afgørelse af fortsat anbringelse udover det 18. år, og at Familierådgivningen skal give udvalget en halvårlig orientering om anbringelser udover det 18. år.

 

Med denne sag orienteres Børne- og Uddannelsesudvalget om behandlingen af sager vedrørende anbragte unge, der fylder 18 år, samt om antallet af anbringelser.

 

Børne- og Uddannelsesudvalget skal tage orienteringen til efterretning.

 

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

  1. at tage orientering vedrørende Familierådgivningens behandling af sager vedrørende anbragte unge, der fylder 18 år, til efterretning
  2. at tage orientering om antallet af anbringelser for 2. kvartal 2018 og 3. kvartal 2018 til efterretning

 

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 29-11-2018

Ad 1-2) Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Børn og Familier har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Familierådgivningen reviderer handleplanen for anbragte unge, når den unge fylder 16 år og opstiller derefter konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet. Ved fastsættelse af målene indgår overvejelser om, hvilke forløb den unge bør have før og efter sit 18. år, således at der sikres en sammenhængende og langsigtet indsats i forhold til den unges overgang til voksenlivet.

I samarbejde med den unge revideres handleplanen, og der tages stilling til det videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt andre relevante forhold.

 

Det vurderes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at den unge flytter til et af kommunens egne tilbud, eller forbliver i sin nuværende anbringelse.

 

Senest 6 måneder før en ung, der er anbragt uden for hjemmet, fylder 18 år, skal administrationen således træffe afgørelse om, hvorvidt der er behov for foranstaltninger ud over det 18. år og i givet fald, hvilken type foranstaltninger, der påtænkes iværksat.

Til brug for afgørelsen revideres handleplanen i samarbejde med den unge, således at den unge oplever ro og tryghed i forhold til egen fremtid. 

  

I perioden fra april 2018 til september 2018, har Familierådgivningen behandlet 4 sager, hvor den unge fylder 18 år i efteråret 2018 og foråret 2019.

  

Første sag: Den unge er aktuelt anbragt i netværksplejefamilie. Den unge udsluses til egen bolig med støtte.

  

Anden sag: Den unge er aktuelt anbragt i netværksplejefamilie. Den unge fortsætter i anbringelse i netværksplejefamilie indtil det 19. år.

 

Tredje sag: Den unge er aktuelt anbragt på opholdssted for børn og unge. Den unge fortsætter i anbringelse på opholdsstedet indtil det 19. år.

 

Fjerde sag: Den unge er aktuelt anbragt på døgninstitution for børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Den unge vil modtage pension ved sit 18. år og fremadrettet være tilknyttet Center for Handicap og Psykiatri.

 

Ud af de 4 unge der fylder 18 år i efteråret 2018 og foråret 2019, fortsætter 2 unge i deres nuværende anbringelse som efterværn, idet disse unge har så store sociale og personlige vanskeligheder, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at tilbyde ophold/udslusning via Hvidovre Kommunes egne anbringelsessteder. Samtidig opfylder den unge ikke betingelserne for en anbringelse i voksenregi, da der ses en positiv udvikling, hvorfor den unge fortsat er berettiget til efterværn.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen, men ved behandlingen af sager om anbringelser udover 18. år følger administrationen Lov om Social Service § 68, stk. 12, sammenholdt med §§ 76 og 76a (Lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018).

Politiske beslutninger og aftaler

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10. oktober 2011, pkt.10, besluttede udvalget, at delegere kompetencen til afgørelse om fortsat anbringelse udover det 18. år til Familierådgivningen.

Social- og Sundhedsudvalget fik forelagt en evaluering på møde den 3. december 2012, pkt. 9, og godkendte, at kompetencen fortsat er delegeret til Familierådgivningen. Social- og Sundhedsudvalget besluttede ligeledes, at Familierådgivningen fremadrettet orienterer udvalget (nu: Børne- og Uddannelsesudvalget) om behandlede sager hvert halve år.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

 

Bilag

  1. Kvartalsvis oversigt over anbringelser af børn og unge i årene 2012 - 3. kvartal 2018. (pdf)

13. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 29-11-2018

Intet at bemærke.


14. Beslutning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 29-11-2018

Et flertal bestående af grupperne A, O, F og Ø stemte for at godkende ansøgningen om dispensation fra reglerne om frit skolevalg.

 

Et mindretal bestående af gruppe C stemte for at afslå ansøgningen om dispensation fra reglerne om frit skolevalg.

 

Ansøgningen om dispensation fra reglerne om frit skolevalg blev således godkendt.