Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Uddannelsesudvalget den 4. september 2018

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 4. september 2018
Mødetidspunkt: Kl. 17:30
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars G. Jensen (A)
  • Lisa Skov (C)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Sara Benzon (F)
  • Yasir Iqbal (A)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2018

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2018

Direktøren orienterede om, at Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på 14,5 mio. kr. til kommuner der ønsker at etablere et samarbejde mellem plejefamilier og døgninstitutioner og opholdssteder. Administrationen forventer at indgive en ansøgning om puljemidler.

 

Formanden orienterede om egne overvejelser vedrørende fremtidig mødeledelse med henblik på optimal mødeafvikling. På formandens foranledning orienterede administrationen generelt om regler og praksis vedrørende besvarelse af de spørgsmål som stilles under ”Eventuelt”.

 


3. Beslutning om afholdelse af dialogmøder som led i dialogbaseret styringsmodel for perioden 2018 - 2021

Beslutningstema

Som første skridt i den dialogbaserede styringsmodel 2018 til 2021 skal Børne- og Uddannelsesudvalget præsenteres for relevant viden på udvalgets fagområder. Dette skal danne grundlag for at formulere politiske pejlemærker og sætte retningen for arbejdet på Skole- og Uddannelsesområdet samt på Børne- og Familieområdet de næste 4 år.

 

Centerchefen for Skole og Uddannelse indleder punktet med et oplæg.

 

Børne- og Uddannelsesudvalget skal desuden beslutte, om de efterfølgende dialogmøder med ledere på såvel Skole- og Uddannelsesområdet som på Børne- og Familieområdet skal afholdes umiddelbart inden de kommende 6 ordinære fagudvalgsmøder eller uafhængigt af fagudvalgsmøderne, enten som 6 mindre møder eller som 2 heldagsmøder.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

  1. at tage oplæg fra centerchef for Skole- og Uddannelse til efterretning.
  2. at beslutte om dialogmøder med lederne på Skole- og Uddannelsesområdet samt på Børne- og Familieområdet skal:

 

a)     afholdes umiddelbart inden de næste 6 ordinære fagudvalgsmøder

eller

b)     afholdes som 6 separate møder á 2-3 timers varighed.

eller

c)      afholdes som 2 heldagsmøder á ca. 7½ times varighed

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2018

Ad 1) Taget til efterretning.

 

Ad 2) Udvalget bad administrationen om at udarbejde et alternativt forslag til dialogmøder som snarest muligt rundsendes til udvalgets skriftlige votering med 3 dages svarfrist. Forslaget skal tage højde for en kombination i form af 1 heldagsmøde á ca. 7½ times varighed og 3 møder af 1½-2½ timers varighed som afholdes umiddelbart inden de ordinære fagudvalgsmøder.

 

Sagsfremstilling

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Kommunalbestyrelsen vedtog den 29. maj 2018 en justeret udgave af den dialogbaserede styringsmodel for Hvidovre Kommune. Styringsmodellen skal hermed fungere som et endnu bedre redskab for Kommunalbestyrelsen til at fastlægge rammer og retning for kommunens virke til gavn for borgerne.

 

Administrationen sætter nu gang i processen for den dialogbaserede styringsmodel 2018 til 2021. Børne- og Uddannelsesudvalget skal i første omgang introduceres til viden, der skal give udvalget en god basis for at formulere pejlemærker på de efterfølgende dialogmøder. Pejlemærkerne skal være retningsgivende for arbejdet med at skabe værdi og effekt for borgerne i afdelinger og institutioner under Center for Skole- og Uddannelse samt Center for Børn og Familier.

 

Styringsdialogen indledes med et oplæg fra centerchefen og en udvalgsbeslutning vedrørende afholdelsen af dialogmøder med ledelsen på de to områder. Centerchef for Skole- og Uddannelse indleder på udvalgsmødet den 4. september 2018. Centerchef for Børn og Familier holder oplæg på mødet den 2. oktober 2018.

 

Styringsmodellen kort opsummeret

Styringsmodellen består af fire trin:

 

1)     Introduktion til viden, trends status mm. i fagudvalg

2)     Formulering af politiske pejlemærker ml. politikere og de ledere og chefer, som er tæt på kommunens borger- og virksomhedsrettede kerneopgaver – dette med afsæt i bl.a. opfølgning på forudgående års mål og effekter.

3)     Udarbejdelse af mål for den enkelte institution/afdeling i centeret

4)     Opfølgning på målene: Dokumentation af effekt.

 

Styringsmodellen er illustreret af nedenstående figur:

 

 

Roller

Politikerne

Fagudvalgene drøfter og beslutter de politiske pejlemærker i dialog med ledere og chefer. Politikerne godkender og forholder sig desuden opfyldelsen af de udviklingsmål, som pejlemærkerne oversættes til.

 

Administrationen

Administrationen klæder fagudvalgene på til drøftelsen af de politiske pejlemærker. Administrationen tilrettelægger og faciliterer dialogmøderne, samt samler op på resultaterne. Endelig sørger administrationen for sammenfatning af mål og opfølgning på effekt.

 

Institutionsledere og chefer

Ledere og chefer med ansvar for borger- eller virksomhedsnære kerneopgaver har ansvaret for at levere input til – og omsætte – de politiske pejlemærker i praksis.

 

Den enkelte centerchef/institutionsleder samler inden dialogmødet input fra medarbejdere og eventuelle bestyrelser. Ledere og administration oversætter de politiske pejlemærker til en række overordnede udviklingsmål. Det er efterfølgende chefernes og ledernes opgave i samarbejde med medarbejderne at omsætte målene til konkrete handleplaner og praksis i hverdagen.

 

 

Form på styringsdialogmøderne

Børne- og Uddannelsesudvalget skal – med udgangspunkt i nedenstående forslag - beslutte, hvordan dialogmøderne skal afholdes. Fælles for forslagene er, at udvalgets medlemmer mødes med de respektive centerchefer og lederne gruppevis på området. Der er i alle tilfælde afsat 2-3 timer pr. gruppe.

 

Målet er, at udvalget kan formulere pejlemærkerne for Skole- og Uddannelsesområdet samt Børne- og Familieområdet på møderne, eller evt. på sidste møde i tilfælde af flere mødedage. Udvalget får pejlemærkerne til godkendelse på næstkommende udvalgsmøde.

 

Forslag 1

I dette scenarie afholdes et dialogmøde á 2-3 timers varighed umiddelbart inden hvert af de næste 6 ordinære fagudvalgsmøder. Konsekvensen af dette scenarie er, at pejlemærkerne først vil ligge fast et stykke ind i foråret 2019.

 

Forslag 2

I dette scenarie afholdes 6 separate dialogmøder á 2-3 timers varighed uafhængigt af de ordinære fagudvalgsmøder. Datoerne fastsættes snarest muligt. Dette scenarie kan ligeledes betyde en relativt lang beslutningsproces ift. pejlemærkerne ligesom i forslag 1.

 

Forslag 3

I dette scenarie afholdes 2 heldagsmøder á ca. 7½ times varighed, hvor de dialogmøderne med lederne afholdes gruppevis i umiddelbar forlængelse af hinanden. Datoerne fastsættes snarest muligt.

 

 

Børne- og Uddannelsesudvalget skal mødes med ledelsen fra nedenstående afdelinger og institutioner på dialogmøderne. Hvordan de grupperes på møderne, afhænger af hvilken form udvalget vælger, og det tilrettelægges herefter.

 

Skole og Uddannelse

Børn og Familier

Folkeskoler inkl. SFO

Dagtilbud

Klubber

Sundhedsplejen og Tandplejen

Specialundervisning: Sporet samt gruppeordninger på skolerne

Familierådgivningen og børnehandicap

Ungdomsskolen

Specialområdet: Poppelgården, Porten, Hvidborg og Ungecenteret

Musikskolen

 

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

 

Quark

 

 

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. maj 2018, punkt 7, forslaget til let justeret dialogbaseret styringsmodel, samt forslaget til administrativ og politisk proces.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Dialogbaseret styringsmodel 2018 - 2021 (pdf)
  2. Præsentation til BUV - SKO (pdf)

4. Trafiktest for skolerne

Beslutningstema

Rådet for Sikker Trafik gennemfører årligt en undersøgelse af kommunernes indsats for øge skoleelevernes trafiksikkerhed.

I maj 2018 modtog Hvidovre Kommune resultatet af ”Kommunernes Trafiktest 2018”

Udvalget bedes tage orienteringen til efterretning.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget og Børne-og Uddannelsesudvalget

  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 29-08-2018

Taget til efterretning.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2018

Taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget samtidig bad administrationen om at eftersende materiale vedrørende de testresultater som ligger til grund for trafikundersøgelsen.

 

Sagsfremstilling

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet dagsordenspunktet.

Rådet for Sikker Trafik har i foråret 2018 gennemført den årlige Trafiktest, som sætter fokus på kommunernes indsats for skoleelevernes trafiksikkerhed.

I testen, som er besvaret af administrationen, svares på 14 spørgsmål om bl.a. færdselsundervisning, trafikpolitik og samarbejdet mellem administrationen samt skoler og politi.

Resultatet af testen opgøres i fire pointkategorier: guld (80 point og derover), grøn (50-79 points), gul (49-25 points) og rød (0-25 points).

Hvidovre fik 28 points i testen, hvilket er en fremgang på 5 points fra 2017. Dermed er Hvidovre rykket fra den røde kategori til gule kategori.

På baggrund af testens resultatet opfordrer Rådet for Sikker Trafik til et endnu tættere samarbejde mellem administration og skoleledere mhp. at styrke færdselsundervisningen.

Center for Skole og Uddannelse vil være i dialog med skolerne om, hvordan undersøgelsens anbefalinger kan omsættes på skolerne.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Kommunernes trafiktest 2018 - oversigt (pdf)
  2. Kommunernes trafiktest 2018 - anbefaling (pdf)

5. Godkendelse af Rammeaftale 2019-2020 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet

Beslutningstema

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det højt specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en toårig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde. Udarbejdelsen foregår i regi af KKR og aftalen for 2019-2020 (vedlagt som bilag ”Hovedstadsregionens Rammeaftale 2019-2020”) fremlægges her med henblik på godkendelse. Rammeaftale 2019-2020 skal ifølge lovgivningen være fastsat senest den 15. oktober 2018 og skal derfor om muligt være behandlet i kommunerne og regionen senest d. 12. oktober 2018.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkeds-, Ældre- og Sundheds-, og Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende Rammeaftale 2019-2020 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 30-08-2018

Udvalget anbefaler rammeaftalen godkendt.

 

Handicaprådets høringssvar blev omdelt.

 

Administrationen har modtaget sagen sent fra KKR, hvorfor høringsfristen har været kort.

 

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2018

Anbefales godkendt.

 

Sagsfremstilling

Center for Handicap og Psykiatri har udarbejdet sagsfremstillingen. Rammeaftalen drejer sig primært om Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets samt Børne- og Uddannelsesudvalgets område. Mens det på Ældre- og Sundhedsudvalgets område stort set kun er kommunikationscentrene, der indgår. 

 

Baggrund

KKR Hovedstaden har på møde den 10. september 2018 anbefalet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Rammeaftale 2019-2020 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

 

Rammeaftale 2019-2020

Rammeaftalen fokuserer på de konkrete aftaler, som Region Hovedstaden og kommunerne i hovedstadsregionen har indgået for 2019-2020 om styring og udvikling af det tværgående specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen består af en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale, som tager udgangspunkt i en række flerårige, fælles mål (2018-2021). Målene blev politisk godkendt i regi af KKR Hovedstaden i 2017 og udgør en central del af fokusområdet.

 

Fokusområdet i Rammeaftalen 2019-2020 (vedlagt som bilag ”Teknisk bilag til Udviklingsstrategi 2019-2020”) er, om hovedstadsregionen har en relevant og aktuel tilbudsvifte, som lever op til kommunernes behov på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Fokusområderne vil blive genstand for en undersøgelse af tilbudsviften i regionen samt af kommunernes behov i regi af Embedsmandsudvalget. Undersøgelserne vil gå på tværs af kommuner og region og skal danne grundlag for en økonomimodel med incitamenter for oprettelse af tilbud.

I forhold til Rammeaftalen 2018 videreføres takstaftale og overheadprocent i Rammeaftale 2019-2020. Takstaftalen for 2019-2020 (vedlagt som bilag ”Teknisk bilag til Styringsaftale 2019-2020”) lyder: At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2020 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 0,5 procent årligt som gennemsnit i en 6-årig periode i forhold til pris- og lønniveauet i 2014.

 

Dialogmøde

I forbindelse med rammeaftalen afholdes endvidere et dialogmøde for politikere, der beskæftiger sig med det specialiserede socialområde, samt social- og sundhedsdirektører og centerchefer i hovedstadsregionen. Mødet finder sted torsdag den 15. november 2018 (vedlagt som bilag ”Invitation til politisk dialogmøde (KKR) 15. november 2018”).

Retsgrundlag

Serviceloven § 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af den 29. januar 2018

 

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, bekendtgørelse nr. 1631 af den 12. december 2016

Politiske beslutninger og aftaler

KB godkendte Rammeaftale 2018 og de tilhørende fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet uden bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Med den nye aftale for 2019-2020 er det aftalt, at udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2020 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 0,5 procent årligt som gennemsnit i en 6-årig periode i forhold til pris- og lønniveauet i 2014. Hvidovre Kommune lever løbende op til forpligtelserne vedrørende KKR-aftalen.

 

Kommunerne i hovedstadsregionen har desuden aftalt, at der fra den nuværende aftalte vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud (overheadprocent), arbejdes hen imod seks procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét. Hvidovre Kommune har implementeret dette mål. 

 

For Hvidovre kommune, der på socialområdet er en udpræget køberkommune, er der et potentielt besparelsespotentiale. Besparelsespotentialet er dog marginalt.

Høring

Center for Handicap og Psykiatri anbefaler, at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Bilag

  1. Hovedstadsregionens Rammeaftale 2019-2020.pdf (pdf)
  2. Teknisk bilag til Styringsaftale 2019-2020.pdf (pdf)
  3. Teknisk bilag til Udviklingsstrategi 2019-2020.pdf (pdf)
  4. Invitation til politisk dialogmøde (KKR) 15. november 2018.pdf (pdf)
  5. Handicaprådets høringssvar til Rammeaftale 2019 (pdf)

6. Orientering om status på Morgenholdet

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede i forbindelse med vedtagelsen af den faglige strategi for udsatte børn og unge at etablere tre forebyggende tilbud, herunder Morgenholdet (tidligere Morgenfrueordningen).

 

Med denne sag får udvalget en status på Morgenholdet.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

 

  1. at tage orientering om status på Morgenholdet til efterretning

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

 

Morgenholdets formål og målgruppe

Morgenholdet er et forebyggende tilbud, som har til opgave at hjælpe børn og unge med at få et stabilt skolefremmøde. Tilbuddets målgruppe er familier, der har børn og unge i alderen 6-16 år med skolefravær. Morgenholdet henvender sig primært til børn og unge med begyndende fravær, men indsatsen kan også tilbydes til børn og unge, som har et mere massivt fravær.

Morgenholdets metoder varierer afhængigt af barnet eller den unges behov for hjælp, og spænder derfor fra morgenvækning og følgeskab til skole til mere afklarende samtaler med familie og andre relevante aktører. Morgenholdet har fokus på at afdække årsagerne til fraværet i samarbejde med familie og netværk. Morgenholdet er et frivilligt tilbud til familierne, men der arbejdes med barnet/den unges og familiens motivation.

 

Organisering

Organisatorisk er Morgenholdet en del af afdelingen Bølgebryderen under Hvidovre Ungecenter.

 

Morgenholdet består personalemæssigt af to medarbejdere med socialpædagogisk baggrund. Morgenholdet har siden Maj 2015 været til stede på to skoler og har fra februar 2017 udvidet til tre skoler; Engstrandskolen, Frydenhøjskolen og Gungehusskolen. Fra skolernes side er der en generel høj tilfredshed med samarbejdet med Morgenholdet.

 

Antal børn, som har modtaget tilbuddet

Morgenholdet har plads til 8 sager ad gangen, hertil kommer opfølgning på tidligere sager. Et forløb varer i gennemsnit 3 måneder.

 

I perioden fra maj 2015 til juni 2018 har i alt 90 børn modtaget støtte via tilbuddet; 29 elever i skoleåret 2015/2016, 23 elever i 2016/2017 og 38 elever i 2017/2018.

 

Udvikling i fravær

Graden af fravær blandt de deltagende elever varierer fra, at de stort set ikke er i skole til, at de har et tåleligt fravær. Tabel 2 viser fraværsniveauet for de deltagende elever ved start i tilbuddet.

 

Tabel 1. Antal elever, der er visiteret til Morgenholdets tilbud fordelt på fraværsform og skoleår

Skoleår

2015-2016

2016-2017

2017-2018

Stort set ikke i skole

10

3

3

Højt fravær

16

19

26

Begyndende fravær

2

1

9

Tåleligt fravær

1

0

0

 

Antal i alt

 

29

 

23

 

38

 

Ved skoleårets afslutning er fraværet hos de elever, der har indgået i Morgenholdets tilbud, faldet markant Nedenstående tabel viser således antallet af elever med fravær ved skoleåret afslutning opgjort på fraværsformer.

 

Tabel 2. Antal elever, der har indgået i Morgenholdets tilbud fordelt på fraværsform ved skoleårets afslutning

Skoleår

2015-2016

2016-2017

2017-2018

Stort set ikke i skole

0

0

0

Højt fravær

1

0

1

Begyndende fravær

0

0

0

Tåleligt fravær

12

7

3

Intet fravær/normalt fravær

5

9

27

Tilbuddet er ophørt*

11

7

7

 

Antal i alt

 

29

 

23

 

38

*For en gruppe af eleverne gælder det, at tilbuddet er ophørt undervejs. Årsagerne hertil er mange. Det drejer sig bl.a. om unge, der er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling, at familien ikke ønsker tilbuddet længere, at den unge er overgået til anden foranstaltning/tilbud, at den unge sidder i fængsel, har fået job eller er flyttet til en anden kommune.

 

Forbrug af medarbejdertimer

Medarbejdertimerne er hæftet op på den enkelte sag og er således ikke fordelt ligeligt på de tre skoler. Timeforbruget og forløbsvarigheden er tilpasset den konkrete families behov.

 

Tabellen nedenfor viser det gennemsnitlige antal timer en medarbejder bruger pr. elev i tilbuddet om ugen.

 

Tabel 3. Gennemsnitligt antal medarbejdertimer fordelt pr. elev i tilbuddet

Skoleår

2015-2016

2016-2017

2017-2018

Antal timer pr. elev pr. uge*

10

13

8

*Tallet er udregnet pr. medarbejder ansat 37t/u med udgangspunkt i 12 mdr. og forløb af tre måneders varighed.

 

Morgenholdet i U-start

Morgenholdet fortsætter i sin nuværende form, men fra skoleåret 2018 vil den ene af de to medarbejdere fra Morgenholdet indgå fast i U-Start Teamet ca. 12,5 timer om ugen

 

U-Start er et pilotprojekt, som har til formål at nedbringe omfanget af skolevægring blandt børn og unge gennem en tidlig, forebyggende og koordineret tværfaglig indsats. Pilotprojektet løber over to år og implementeres på fire skoler, med formålet at udvikle og afprøve en samarbejdsmodel, som forventes udbredt til alle ni skoler i Hvidovre fra skoleåret 2020/2021. Derfor ønsker Center for Børn og Familier, at Morgenholdet foreløbigt bevares, så man sikrer en velafprøvet indsats for børn og unge med skolevægring. Dog vil det ved evalueringen af U-Start vurderes, hvorvidt Morgenholdet i stedet skal indsluses i U-Start, hvis indsatsen skal udbredes til alle skoler.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen har i medfør af Folkeskoleloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af den 14. december 2017 med senere ændringer) ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen (jf. lovens §2).Skolens leder påser, at alle elever, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen (jf. folkeskolelovens §39). Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen (lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014) fastsætter regler for tilsyn med fravær.

 

Kommunalbestyrelsen har i medfør af Lov om Social Service (jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 29. januar 2018 med senere ændringer) ansvaret for at tilrettelægge en indsats, der sikrer sammenhæng mellem kommunens generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte (jf. lovens § 11, stk. 1). Som led heri skal der gives gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Dette indbefatter også opsøgende arbejde, hvor denne rådgivning tilbydes enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det (jf. lovens § 11, stk. 2).

 

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede den 6. november 2014, pkt. 10 i forbindelse med vedtagelsen af den faglige strategi for udsatte børn og unge at etablere tre forebyggende tilbud, herunder Morgenholdet (tidligere Morgenfrueordningen).

Økonomiske konsekvenser

Der er et forventet forbrug/regnskab for 2018 på 1.238.000 kr.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Personalemæssige konsekvenser

 

 


7. Orientering vedr. udbygning af Holmegårdsskolen

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagen.

For at øge elevkapaciteten på Holmegårdsskolen fra 2 til 3 spor ombygges en række nuværende lokaler og der etableres nye  indskolings – og udskolingsfaciliteter.

Projektets bygherrerådgiver har i forbindelse med igangsættelsen af rådgiverudbud kvalificeret den oprindeligt skitserede tidsplan og vurderer, at byggeriet vil være klar til ibrugtagning august-september 2022. Dermed forsinkes projektet 9 måneder ift. det oprindeligt berammede afleveringstidspunkt ultimo 2021.

Udvalget bedes tage orienteringen til efterretning.

Indstilling

Direktørene indstiller til Teknik- og Miljøudvalget og til Børne-og Uddannelsesudvalget

  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 13-06-2018

Orienteringen taget til efterretning.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

For at øge kapaciteten på Holmegårdsskolen udvides skolen med nye indskolings- og udskolingsfaciliteter.

Revideret tidsplan
Byggeriet var i første omgang estimeret til at være færdigt ved udgangen 2021, men bygherrerådgiver har nu kvalificeret den oprindelige tidsplan og vurderer, at byggeriet vil være klar til ibrugtagning ultimo september 2022. Dermed forsinkes projektet 9 måneder.

Baggrunden for den ændrede tidsplan beror dels på bygherrerådgivers kvalificering af tidsplanen, hvor der bl.a. er lagt en ekstra tidsbuffer ind, dels har administrationen valgt at foretage en faseinddeling af projektet, så dispositionsforslag adskilles fra projektering og udførelse.

Med opdelingen indgås særskilte kontrakter med rådgiver i de to faser, hvilket giver administrationen et godt styringsredskab under forløbet.
Administrationen vurderer, at det, projektets omfang taget i betragtning, er hensigtsmæssigt at have muligheden for at kunne udskifte rådgiver hvis der – mod forventning – skulle være utilfredshed med samarbejdet.

Endelig har en ændring i udbudsreglerne påvirket tidsplanen, da alt udbudsmateriale, i modsætning til tidligere, nu skal være tilgængeligt samtidig med offentliggørelsen af udbudsbekendtgørelsen.

Tidsplanen er revideret i tæt samarbejde med skolens leder og der er taget højde for den forventede stigning i elevtal.

Justerede byggefelter
Bygherrerådgiverens kvalificering af projektet har desuden medført, at byggefelterne er lettere justerede i forhold til det vedtagne forslag A, som vist i bilag Byggefelter A . Baggrunden for justeringen er at sikre bedre rammer for den videre projektering. De reviderede byggefelter giver mulighed for at den ny indskoling, vist som bygning B i bilag Byggefelter B, enten kan placeres parallelt med vejen eller eksisterende bygninger. Ligeledes har bygherre i samarbejde med skolen ønsket mulighed for at arbejde med en forenklet bygningskrop samt plads til et øget lysindtag i de lokaler, der bliver påvirket af sammenbygningen mellem eksisterende og ny bygning.

Det endelige dispositionsforslag og byggefelt vil indgå i den kommende lokalplan. Lokalplanen vil blive forelagt Bygge - og Planudvalget. Teknik- og Miljøudvalget samt Børne- og Uddannelsesudvalget vil blive holdt orienteret parallelt hermed.

Genhusning

I forbindelse med byggeriet vil der være behov for genhusning af skolens brugere, hvilket der er afsat økonomi til i projektet. Planen for genhusningen samt en detaljering af økonomien hertil vil totalrådgiver senere i forløbet udarbejde i tæt samarbejde med skolen.

Budget
Bygherrerådgiveren har gennemgået projektets budget i forbindelse med udbud af totalrådgiverydelsen. Bygherrerådgivers budgetoverslag overholder den afsatte økonomiske ramme.

Projektstatus
På nuværende tidspunkt har administrationen afsluttet udbud af totalrådgiverydelsen, og forventer at underskrive kontrakt med den vindende totalrådgiver i slutningen af maj.
Underskrivelsen af rådgiverkontrakter forudsætter, i modsætning til visse kontrakter med entreprenører, ikke politisk godkendelse, men ordnes administrativt.

Totalrådgiveren varetager planlægning og udførsel af brugerprocessen samt projektering af Holmegårdsskolens udvidelse. Under udførelsen af projektet vil totalrådgiveren varetage byggeledelse, fagtilsyn og arbejdsmiljøledelse; herunder også bidrage med de arkitekt-og ingeniørfaglige kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre projektet.

Tidsplan
Tidsplanen ser således ud, forudsat at lokalplan gennemføres inden for afsat tid:

Tiltag

Tidspunkt

Program og dispositionsforslag

Primo September

Lokalplan udarbejdes og sendes i høring

September 2018

Politisk godkendelse af Lokalplan

Marts 2019

Projektering fase 1

Primo juni 2018 – primo september 2018

Projektering fase 2

Primo september 2018 – primo juli 2019

Udbud hovedentreprenør

Primo juli 2019- primo januar 2020

Politisk godkendelse af hovedentreprenørkontrakt

Oktober 2018

Udførelse etape 1 -indskoling

Ultimo marts 2020 – ultimo maj 2021

Udførelse etape 2 – udskoling

Primo februar 2021 – ultimo april 2022

Udførsel etape 3 – ombygning

Primo december 2021 – august/ september 2022

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Politiske beslutninger og aftaler

Budgetaftalen 2016
Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med budgetaftalen for 2016 at udvide Holmegårdsskolen, forslag A.

Teknik-og Miljøudvalget godkendte den 7. marts 2018
at frigive 6,1 mio. kr. til projektering af Holmegårdsskolen, etablering af indskolings-og udskolingsfaciliteter på Holmegårdsskolen.

Økonomiske konsekvenser

Der er i budget afsat 164,7 mio. kr. til udvidelsen af Holmegårdsskolen. Budgetter er periodiseret som vist nedenfor. Bygherrerådgiver arbejder pt. på at kvalificere periodiseringen og vurderer altererede nu, at der vil være et behov for fremrykning af midler fra 2019 til 2018 – forventeligt omkring 6 mio. kr.  Der vil snarest muligt blive fremført en sag herom.

Den nuværende periodisering i Investeringsoversigten 2018 - 2021 ser således ud:

Periodisering

2016

2017

2018

2019

2020

2021

I alt

Beløb i mio. kr.

0,5

0,9

6,1

43,1

64.1

50,0

164,7

Bilag

  1. Holmegårdsskolen - Byggefelter A (pdf)
  2. Holmegårdsskolen - Byggefelter B (pdf)

8. Orientering om faglig strategi for Center for Skole og Uddannelse

Beslutningstema

Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om, at Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet en faglig strategi for Center for Skole og Uddannelse. Strategien viser, hvordan Center for Skole og Uddannelse ved hjælp af fælles strategiske fokusområder og fælles forståelse af kerneopgaven, omsætter lovgivning og lokalpolitiske mål og ønsker til faglig praksis og resultater for borgerne.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

  1. at tage orienteringen om, at Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet en faglig strategi for Center for Skole og Uddannelse, til efterretning.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2018

Taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Strategien skal fremme en tydeligere faglig retning

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet en faglig strategi for Center for Skole og Uddannelse. Strategien har til formål at fremme en tydeligere faglig retning for det samlede center med alle de fagligheder, der er repræsenteret. Dertil skal strategien være et fundament til at omsætte lovgivning samt lokalpolitiske rammer og mål, til stærk faglig praksis til gavn for børn og unge i Hvidovre Kommune. Faglig strategi for Center og Uddannelse er vedlagt som ”Strategibrochure”.

 

Alle centerets ledere har været med i udarbejdelsen

På flere workshops og på et seminar har alle centerets ledere, afdelingsledere og flere medarbejdere været aktive i udarbejdelsen af strategien. Som eksempel har alle fagligheder selv været med til at formulere deres kerneydelse og hvordan de bidrager til at realisere centerets kerneopgave. I skoleåret 18/19 starter involveringen af medarbejderne. Alle institutionerne har udarbejdet deres egen lokale implementeringsplan, der skal sikre, at strategien får liv på alle skoler, klubber mv.

 

Strategien tilpasses nye politiske mål og rammer

Strategien er udviklet så den er afstemt med lovgivning og lokalpolitiske rammer og målsætninger. Af samme årsag revideres og justeres strategidokumentet, når nye politiske mål og rammer gør det nødvendigt.

Den faglige strategi har langsigtede mål, men vil senest i år 2022 blive revideret for at sikre, at alle dele er aktuelle og fortsat giver retning og fokus for det faglige arbejde i Center for Skole og Uddannelse.

Retsgrundlag

Ingen bemærkninger.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Strategibrochure (pdf)

9. Dagplejen - evaluering af hidtidig struktur og godkendelse af udbygning gennem etablering af faste aftageinstitutioner

Beslutningstema

Med denne sag orienteres Børne- og Uddannelsesudvalget om evalueringen af den dagplejestruktur, som blev besluttet i 2014 og blandt andet indebar, at der indførtes en fast gæstedagplejeordning.

Center for børn og Familier ønsker at udbygge denne struktur gennem etablering af faste aftageinstitutioner for børn i dagplejen.

 

Sagen beskriver således også en model for, hvordan et sammenhængende 0-6 årsforløb til børn i dagpleje kan implementeres i Hvidovre Kommune med henblik på, at Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om implementering af modellen

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orientering om evaluering af dagplejestrukturen til efterretning
  2. at godkende fortsættelsen af den nuværende dagplejestruktur med en udbygning gennem etablering af faste aftageinstitutioner for børn i dagplejen
  3. at tilbuddet om et samlet 0-6 årsforløb med faste aftageinstitutioner skal være implementeret pr. 1. januar 2019

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2018

Ad 1) Anbefales taget til efterretning.

 

Ad 2) Anbefales godkendt.

 

Ad 3) Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 11. marts 2014, at Dagplejen skulle overgå til 4-børnskontrakter, og at der skulle undersøges muligheder for pasning af 5. barn samt gæstedagplejere i stedet for institutionstilknytning.

 

I forlængelse heraf udarbejdede Børne og Velfærdsforvaltningen en model for implementering af dagplejestrukturen, og Administrationen har nu lavet en evaluering af dagplejestrukturen, som den har fungeret siden 2014 (se bilag 1). Evalueringen har fokus på forældreperspektivet og inddrager derfor Forældretilfredshedsundersøgelsen fra 2018.

 

Yderligere har Børne- og Undervisningsudvalget og senere Børne- og Uddannelsesudvalget drøftet muligheder for at forbedre dagplejeforældrenes sikkerhed for, at barnet fra 3 årsalderen kan få plads i en bestemt institution. Børne- og Uddannelsesudvalget har i forlængelse heraf bedt om en beslutningssag om en model med faste aftageinstitutioner for børn i dagplejen.

I det følgende beskrives herfor først de væsentligste dele af evalueringen af dagplejestrukturen og dernæst modellen for etablering af faste aftageinstitutioner.

Evaluering af dagplejestrukturen

Med den nye struktur overgik dagplejerne til 4-børnskontrakter og gæstedagplejen skulle nu primært varetages af gæstedagplejere.

 

Nedenstående er en oversigt over strukturen i dagplejen, som den ser ud i 2018:

Faste dagplejere:

  • 36 dagplejere med 4. børns kontrakter til pasning af 144 børn
  • Dagplejerne er inddelt i 7 hold af 4-6 dagplejere med tilsammen 16-24 børn
  • En tilsynsførende pædagog er tilknyttet hvert hold
  • En fast dagplejer kan i perioder have gæstebørn på 5. plads, hvilket der kompenseres økonomisk for.

 

Gæstedagplejere:

  • 5 gæstedagplejere passer op til 5 børn fra 1-2 dagplejehold i eget hjem
  • I perioder, hvor en gæstedagplejer ikke har børn, skal han/hun være ressourceperson på udflugter, i legestuerne, til praktiske opgaver mv.
  • Gæstedagplejerne dækker geografisk hele Hvidovre Kommune.

 

Dagplejepædagoger:

  • 4 dagplejepædagoger (112 pædagogtimer/uge) fører tilsyn og varetager den daglige kontakt med dagplejerne og de 5 gæstedagplejere
  • Dagplejepædagogerne varetager pt. desuden den daglige pædagogiske planlægning 

 

Ledelse:

  • Dagplejens leder (leder også Vejlederteamet og Sommerfuglen) har ansvar for dagplejens pædagogiske kvalitet og udvikling, personaleledelse, MED-udvalg, forældrebestyrelsen, TUS- samtaler mv.

 

Legestuerne:

  • Dagplejen råder over to legestuer, hvori holdene mødes 1-2 gange om ugen.

 

Forældrenes tilfredshed med Dagplejen

Forældretilfredshedsundersøgelsen fra 2018 viser, at 91 % af forældrene er enten tilfredse eller meget tilfredse med dagplejen. Dette niveau er 3 % højere end blandt gennemsnittet af forældre til børn i dagtilbud i Hvidovre Kommune.

 

Nedenstående figur viser den samlede tilfredshed med Dagplejen fordelt på geografiske distrikter:

 

 

Gæstedagplejeordningen

Forældretilfredshedsundersøgelsen viser, at 68% af forældrene er enten tilfredse eller meget tilfredse med gæstedagplejeordningen.

 

Der er størst tilfredshed (72 %) med samarbejdet mellem dem selv og gæstedagplejen.Der er lavest tilfredshed (50 %) med, at barnet kan blive passet af flere gæstedagplejere. 26 % er direkte utilfredse eller meget utilfredse med dette.

 

En forældrekommentar lyder: ”Vi er meget tilfredse med vores dagpleje. Men når vores barn ikke kan komme i dagpleje hos sin dagplejer, falder korthuset. H*n kan risikere at blive smidt hen til en dagplejer, h*n ikke kender uden de andre børn. Vi har sågar oplevet, at h*n var ene barn hos en total ukendt dagplejer.”

 

En anden beskriver det således: ”Den opfattelse af dagplejen var ved at smuldre for mig i starten med gæstedagplejen, men efterhånden som der er kommet mere struktur på tingene og vigtigst af alt, at mit barn har lært gæstedagplejerne at kende, tænker jeg, at det virker.”  

 

Ifølge dagplejens ledelse fungerer gæstedagplejeordningen overordnet set, som den var tiltænkt. Der har dog vist sig at være udfordringer i forhold til ambitionen om at den enkelte gæstedagplejer skal modtage en samlet børnegruppe fra den dagplejer, der er fraværende, idet der ikke altid er ”ledige” pladser. Dette forsøges dog at imødekommes i videst muligt omfang ved at børnene som minimum følges to og to med henblik på at bibeholde trygge børnefællesskaber.

 

Konklusion 

Evalueringen viser at strukturen fungerer godt, og at såvel, tilfredsheden som fagligheden og kvaliteten i dagplejen er høj. Dog anbefales det, at man arbejder med at øge gæstedagplejeordningen og den faste dagplejers fælles indsats for at opbygge en relation mellem gæstedagplejen, barnet og forældrene, så der sikres en høj grad af tryghed.

 

Etablering af faste aftageinstitutioner for dagplejen

Ud fra et ønske om at skabe en bedre overgang for barnet, når det fylder 3 år og skal i børnehave, er der udviklet en model med faste aftageinstitutioner til børn fra dagplejen. Modellen har til formål at skabe overblik og sikkerhed for, at dagplejebarnet får en 3-5 årsplads i en konkret institution. Desuden er formålet at skabe en forbedret pædagogisk indsats omkring selve overgangen fra dagpleje til børnehave/integreret institution.

 

Garanteret forløb fra dagpleje til institution

Indførelse af et sammenhængende 0-6 årsforløb, vil kunne garantere familier, der vælger dagplejen, at:

  • Barnet kan blive i dagplejen, indtil det fylder 3 år
  • Forældrene ved indskrivning i dagpleje får tilbudt 3-5 årsplads
  • yngre søskende kan få forløbsplads i samme dagplejegruppe og aftageinstitution.

Forældre, der accepterer en dagplejeplads, uanset prioritet, kan dog fortsat frit vælge at stå på venteliste til andre pasningstilbud.

 

Overgang fra dagpleje til daginstitution

Knap halvdelen af børnene i en dagplejegruppe skal skifte til en 3-5 årsplads i en institution i løbet af et år. En aftageinstitution vil således årligt skulle modtage op til 10-12 børn fra dagplejegruppen. Jo flere forældre, der i stedet for at acceptere forløbstilbuddet, står til overflytning til en anden institution, des færre dagplejebørn vil blive optaget i aftageinstitutionen.

 

Dagplejerne er organiseret i gruppe i forhold til deres bopæl og mødes ugentligt i legestuen. På legestuedagene vil der kunne brobygges mellem de ældste dagplejebørn og gruppens aftageinstitution ved, at dagplejerne på skift tager børnene med på besøg i de pågældende institutioner. Den enkelte dagplejer kan også hjemmefra tage ”sine” børn med på en tur til aftageinstitutionen.

 

Udvælgelse af aftageinstitutioner

Der skal udvælges en aftageinstitution til hver dagplejegruppe (p.t. syv).

Aftageinstitutionerne skal opfylde to kriterier:

  • Den skal ligge i rimelig nærhed af dagplejehjemmene
  • Den skal ikke have en meget lang venteliste*

 

*I institutioner med meget lange ventelister er der også søskendebørn på ventelisten. Hvis børn fra dagplejen skal garanteres en plads i sådan en institution, vil det kunne få den konsekvens, at søskendebørn ikke kan få plads.

 

I øjeblikket er der få dagplejere i distrikt Vest. Der er dog familier i Vest, som benytter dagplejere i distrikt Syd eller Nord/Midt. Da forældre generelt ønsker 3-5 årsplads i skoledistriktet, skal der herfor udvælges mindst én aftageinstitution vest for Avedøre Havnevej for i en vis udstrækning at tilgodese familier i distrikt Vest, som ønsker dagpleje.

 

Udvælgelsen af institutioner skal ske i samarbejde med daginstitutionslederne, så de opnår størst muligt ejerskab til at få forløbsmodellen til at fungere.

 

Forebyggelse af tompladser i aftageinstitutionen

Det er usikkert, om forældrene synes godt om/accepterer de sammenhængende forløb. Aftageinstitutionerne er således i risiko for at få tomme pladser og ikke kunne udnytte kapaciteten optimalt.

 

For at minimere denne usikkerhed og risiko for økonomisk tab for institutionen, skal forældrene bekræfte, senest når barnet er 2½ år, om de vil benytte garantipladsen. Det giver 6 måneder til at besætte den reserverede 3-5 årsplads til anden side.

 

Implementering af 0-6 årsforløbspladser til børn i dagpleje

Efteråret 2018:

Administrationen og dagtilbudsledere (herunder leder af dagplejen) udvælger konkrete aftageinstitutioner og udarbejder overordnede procedurer for samarbejde om overgange fra dagpleje til aftageinstitution. Arbejdsgangene tilpasses til øvrige overgangsprocedurer for børn i Hvidovre Kommune. De enkelte dagplejegrupper og den tilhørende institution laver herefter konkrete aftaler om og påbegynder samarbejdet.

 

Ultimo 2018 præsenteres forløbstilbuddet til forældrene gennem forskellige medier, og pladsanvisningen begynder at tilbyde forløbspladser til dagplejen.

 

2019:

Primo 2019 tilbydes alle dagplejepladser med forløbsgaranti.

 

2020:

Efterår 2020 fremlægges status for forløbsgaranti til børn i dagplejen. Status kan indeholde oplysninger om andel accepterede garantiforløb og kommentarer fra forældretilfredshedsundersøgelse 2020.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen har i medfør af Dagtilbudsloven (Lovbekendtgørelse nr. 748 af den 20. juni 2016 med senere ændringer) ansvaret for dagtilbud, herunder dagplejen, og skal fastsætte mål og rammer for disse samt skabe sammenhæng mellem tilbuddene jf. lovens § 3 stk. 1-3.

 

Ny dagtilbudslov er vedtaget den 24. maj 2018. Dele af den er trådt i kraft 1. juli 2018, og resten af den træder i kraft i etaper frem til 2020.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 11. marts 2014, punkt8, at Dagplejen skulle overgå til 4-børnskontrakter, og at der skulle undersøges muligheder for pasning af 5. barn samt gæstedagplejere i stedet for institutionstilknytning.

 

Børne- og Undervisningsudvalget og senere Børne- og Uddannelsesudvalget drøftede ved møder den 30. november 2017, punkt 5, den 8. februar 2018, punkt 7, og den 5. april 2018, punkt 10, muligheder for at forbedre dagplejeforældrenes sikkerhed for, at barnet fra 3 årsalderen kan få plads i en bestemt institution.

Børne- og Uddannelsesudvalget bad på sidstnævnte udvalgsmøde om en beslutningssag om en model med faste aftageinstitutioner for børn i dagplejen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag1.Evaluering af dagplejestrukturen.pdf.PDF (pdf)

10. Godkendelse af bevilling fra Socialstyrelsens ansøgningspulje til fagligt og ledelsesmæssigt kompetenceløft i dagtilbud for dagplejere, ledere og faglige fyrtårne

Beslutningstema

Center for Børn og Familier har ansøgt om og fået bevilliget midler fra Socialstyrelsen til et fagligt og ledelsesmæssigt kompetenceløft i dagtilbud for dagplejere, ledere og faglige fyrtårne.

Indtægts- og udgiftsbevillingen skal godkendes.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Socialstyrelsens bevilling af puljemidler til et fagligt og ledelsesmæssigt kompetenceløft i dagtilbud for dagplejere, ledere og faglige fyrtårne.
  2. at godkende, at der gives henholdsvis indtægts- og udgiftsbevilling på 1.263.030,36 kr. Heraf er der afsat 622.760,00 kr. i 2018 til brug i hele projektperioden og 640.270,36 kr. til brug i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2022.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2018

Ad 1) Anbefales godkendt.

 

Ad 2) Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.

Den nye dagtilbudslov, der trådte i kraft den 1. juli 2018, har fokus på den styrkede pædagogiske læreplan. Opgaven med at realisere den nye lov med den styrkede pædagogiske læreplan ligger i kommunerne og i de enkelte dagtilbud.

Realisering af den nye pædagogiske læreplan kræver ny indsigt, og som en del af dagtilbudsaftalen blev der afsat puljemidler til kompetenceudvikling af ledere, pædagoger og dagplejepædagoger.

Center for Børn og Familier har således ansøgt om og fået bevilliget midler fra Socialstyrelsen til et fagligt og ledelsesmæssigt kompetenceløft i dagtilbud for dagplejere, ledere og faglige fyrtårne.

Formål

  • At løfte den generelle kvalitet i dagtilbuddene og bidrage til en vellykket implementering af den styrkede pædagogiske læreplan ved at styrke kompetenceniveauet blandt pædagogisk personale og ledelse i dagtilbud.

 

  • At øge viden om den styrkede pædagogiske læreplan og færdigheder hos målgrupperne i forhold til at omsætte, aktivere og forankre denne viden i dagtilbuddenes pædagogiske praksis

 

  • At bidrage til, at ny viden og en styrket faglighed forankres, fastholdes, gøres bæredygtig og kontinuerligt videreudvikles i sammenhæng med lokale udfordringer og behov og i sammenhæng med de igangværende uddannelsestiltag (”Sammen om Barnet” og ”Tidlig Opsporing og Indsats”).

 

  • At bidrage til at indgå i det løbende arbejde med kvalitets- og kompetenceudvikling generelt på dagtilbudsområdet fx gennem udvikling af fælles metoder og fagsprog

Retsgrundlag

Den 28. februar 2018 fremsatte Børne- og socialministeriet et forslag til ændringer i dagtilbudsloven. Lovforslaget gennemfører den politiske aftale om Stærke Dagtilbud fra 9. juni 2017 med fokus på styrkede læreplaner. Størstedelen af ændringerne i dagtilbudsloven, herunder dagtilbudslovens § 3a, trådte i kraft 1. juli 2018.

 

Ifølge dagtilbudslovens § 3a, stk. 6, skal kommunalbestyrelsen beslutte, om der skal iværksættes tiltag såsom kompetenceudvikling, supervision m.v., som kan understøtte og kvalificere dagtilbuddenes arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer, der fremmer børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

 

Politiske beslutninger og aftaler

Børne og Uddannelsesudvalget besluttede på møde den 5. april 2018 punkt 9 at tage ”orientering om ansøgning af puljemidler til kompetenceløft af dagtilbud i forbindelse med styrkede læreplaner” til efterretning.

 

Økonomiske konsekvenser

Socialstyrelsen har givet samlet bevilling på 1.263.030,36 kr. Heraf er der afsat 622.760,00 kr. i 2018 til brug i hele projektperioden og 640.270,36 kr. til brug i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2022. Den samlede bevilling indtægts- og udgiftsføres i kommunen. Bevillingen dækker over uddannelse og vikardækning.

 

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Bilag 1. Tilsagnsbrev - Socialstyrelsens ansøgningspulje til et fagligt og ledelsesmæssigt kompetenceløft.pdf (pdf)

11. Godkendelse af bevilling fra Socialstyrelsens pulje målrettet en tidlig, forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge.

Beslutningstema

Center for Børn og Familier har i samarbejde med Center for Skole og Uddannelse ansøgt om og fået bevilliget midler fra Socialstyrelsen til en tidlig, forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge i form af projektet ”U-start – Investering i at børn og unge kommer i skole igen”.

 

Indtægts- og udgiftsbevillingen skal godkendes.

 

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende Socialstyrelsens bevilling af puljemidler til en tidlig, forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge på baggrund af puljeansøgningen ”U-start – Investering i at børn og unge kommer i skole igen”.
  2. at godkende, at der gives henholdsvis indtægts- og udgiftsbevilling på 1.837.200 kr. fordelt på årene 2018 med 503.891 kr., 2019 med 835.774 kr. og 2020 med 497.535 kr.

 

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2018

Ad 1) Anbefales godkendt.

 

Ad 2) Anbefales godkendt.

 

Sagsfremstilling

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.

Center for Børn og Familier har i samarbejde med Center for Skole og Uddannelse ansøgt om og fået bevilliget midler fra Socialstyrelsen til en tidlig, forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge med formålet at nedbringe omfanget af skolevægring blandt børn og unge gennem en tidlig og forebyggende indsats, der kvalificeret giver eleverne hjælp til udviklingsstart og skaber progression for barnet eller den unge.

 

Omdrejningspunktet for indsatsen er at udvikle og implementere en tværfaglig samarbejdsmodel i form af et tværfagligt team, der arbejder ud fra følgende 6 principper:

 

  • Rettidig indsats. Det er afgørende at U-Start Teamet aktiveres hurtigt, da det giver en bedre prognose for behandlingen.

 

  • Sagen skal beholdes i skolens regi med respekt for eksisterende hjælpersystem. U-Start Teamet kommer ikke og fjerner problemet fra skolen eller familien. U-Start Teamet placerer sig så at sige rundt om barnet/familien/skolen, og støtter alle parter i sagen, hvor der er behov for hjælp.

 

  • Barnet/familiens og den lokale skolelærers mentalisering er i centrum. Indsatsen planlægges med barnet/familien og skolelæreren som midten i indsatsen, og der arbejdes kontinuerligt med at understøtte den gensidige forståelse og dermed samarbejdet mellem de involverede parter.

 

  • Der styres efter effekt, ikke faste programmer og modeller. Indsatsen planlægges efter de behov, som parterne udtrykker. Hver sag vil således håndteres individuelt og styres efter, hvorvidt barnet kommer i skole eller ej og hvordan barnets trivsel udvikler sig (målt via dialog- og evalueringsredskabet Feedback InformedTreatment).

 

  • Tværsektorielt og koordineret indsats. Det er ikke alle U-Start Teamets medarbejdere, som arbejder i alle sager på en gang, men indsatsen matches til den konkrete sag og alle i teamet kan aktiveres efter behov. Det er dog en central logik, at der arbejdes parallelt og koordineret i indsatsen.

 

  • Afslutning af U-Start Teamet. En sag afsluttes i U-Start Teamet når skolesituationen er normaliseret, og barnet er tilbage i skolen. Dette vurderes at være realistisk, når der har været en betydelig tilstedeværelse i minimum fire uger med max 15% fravær.

 

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen har i medfør af Folkeskoleloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af den 14. december 2017 med senere ændringer) ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen (jf. lovens §2).

Skolens leder påser, at alle elever, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen (jf. folkeskolelovens §39)

Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen (lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014) fastsætter regler for tilsyn med fravær.

 

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 26. juni 2018 punkt 14 ansøgning om økonomisk støtte fra Socialstyrelsens pulje ”Mod en tidlig forebyggende og mere effektiv indsats på området for udsatte børn og unge” til projektet ”U-start – Investering i at børn og unge kommer i skole igen.”

 

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på møde den 4. september 2014 punkt 8

indstillingen om deltagelse i Projekt Partnerskab.

 

Der blev bevilget penge fra Socialstyrelsen til projekt ”Lige Muligheder” 2015-2017. Sagen blev godkendt i Børne- og Undervisningsudvalget den 13. april 2015, pkt. 5.

 

Økonomiske konsekvenser

Socialstyrelsen har givet samlet bevilling på 1.837.200 kr.

Bevillingen fordeler sig med 503.891 kr. i 2018, 835.774 kr. i 2019 og 497.535 kr. i 2020. Den samlede bevilling indtægts- og udgiftsføres i kommunen.

 

Bevillingen dækker over løn til en projektleder og teamkoordinator for U-Start-teamet, delfinansiering af teammedarbejderenes løn samt finansiering af uddannelse for teamet.

 

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

 

Bilag

  1. Bilag 1. Tilsagnsbrev - Socialstyrelsens ansøgningspulje til understøttelse af omlægning til en tidlig og forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge .pdf (pdf)

12. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2018

Sara Benzon (F) spurgte, om der er registreret et fald i elevantal på produktionsskolen, og om det i givet fald vides, hvor de unge i stedet søger hen. Administrationen svarede på mødet.