Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Uddannelsesudvalget den 3. maj 2018

Mødefakta

Dato: Torsdag den 3. maj 2018
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars G. Jensen (A)
  • Lisa Skov (C)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Sara Benzon (F)
  • Yasir Iqbal (A)

Bemærkninger

Statsautoriseret revisionsselskab BDO deltager i mødet under punkt 3.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03-05-2018

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03-05-2018

Direktøren orienterede om, at Børne- og Uddannelsesudvalget forventes inviteret af Region Hovedstadens Psykiatri til et møde om fremskudt psykiatri for børn og unge.

Administrationen orienterede om, at der er sendt en ansøgning til Socialstyrelsen vedrørende 3-årige puljemidler i relation til skolevægring og indsatsen ”U-start”.


3. Drøftelse af tildelingsprincipper for skolernes økonomi

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Center for Skole og Uddannelse har vurderet, at den nuværende budgetmodel på almenområdet skal evalueres med henblik på at undersøge, om der er behov for at ændre tildelingsmodellen.

Den nuværende model trådte i kraft 1. januar 2014.

Børne- og Uddannelsesudvalget skal drøfte forskellige principper for tildeling af økonomi til skolerne, herunder SFO 1. BDO er inviteret til at præsentere forskellige tildelingsprincipper og til at fortælle om fordele og ulemper ved principperne.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

  1. at drøfte principper for ny budgetmodel for skolerne på baggrund af oplæg fra BDO

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03-05-2018

Drøftet.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 19. marts 2013 en ny budgetmodel for skoler, som trådte i kraft fra 2014.

Det er Center for Skole og Uddannelses vurdering, at budgetmodellen efter tre år bør efterses med henblik på at få evalueret, om der er behov for at ændre den nuværende tildelingsmodel.

Evalueringen og eventuelt forslag til ny model udarbejdes i samarbejde med det eksterne konsulentbureau, BDO. Der er nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe med repræsentanter for skoleledere, repræsentanter for de faglige organisationer samt fra Center for Økonomi og Analyse.

Nedenstående er en tidsplan for arbejdet med budgettildelingsmodellen:

Tidsplan for evaluering af budgetmodel og evt. forslag til ny model

Interview med skoleledelser og nøgle interessenter

Marts/april

Børne- og Uddannelsesudvalget drøfter principper

3. maj

Informationsmøde for skoleledelser

11. juni

Politisk behandling i BUV – sende i høring

3. september

Høring af berørte parter

September/oktober

Endelig godkendelse i BUV, ØU og KB

November/december

Ny model træder i kraft

1. august 2019

Økonomiske konsekvenser

En eventuel ny budgetmodel rummes inden den afsatte økonomiske ramme.

Bilag

  1. Tildelingsprincipper - BDOs oplæg 03-05-2018 til Børne- og Uddannelsesudvalget (pdf)

4. Administrationstilskud til selvejende dagtilbud - forhandlingsresultat

Beslutningstema

Center for Økonomi og Analyse samt Center for Politik og Ledelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af budget 2017 i oktober 2016 blev det besluttet, at der skal ske en reduktion af kommunensadministrationstilskud, som kommunen giver til de selvejende dagtilbud.

Der har efterfølgende fundet en forhandling sted om administrationstilskuddet, men uden at der har kunnet opnås enighed om den fremtidige procentsats.

Den aktuelle procentsats på 2,35%, som blev forhandlet for 15 år siden, bør efter administrationens opfattelse reguleres til 1,08% svarende til kommunens egne omkostninger for løsning af de tilsvarende opgaver i de kommunale institutioner.

Kommunalbestyrelsen skal godkende fastsættelse af administrationstilskuddet til alle selvejende dagtilbud og klubber på dagtilbudslovens område.

Kommunalbestyrelsen skal desuden godkende, at ændringen indføres med 9 måneders varsel til den 1. i en måned.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at administrationstilskuddet til samtlige selvejende dagtilbud og klubber på dagtilbudslovens område fastsættes til 1,08%.
  2. at ændringen af administrationstilskuddet, jf. 1. at, indføres med 9 måneders varsel til den 1. i en måned, idet der efter forhandling ikke har kunnet opnås enighed.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03-05-2018

Ad 1-2) Børne- og Uddannelsesudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at samtlige selvejende dagtilbud og klubber på dagtilbudslovens område forligsmæssigt tilbydes at indgå aftale med Hvidovre Kommune om et fremtidigt administrationstilskud på 2,1% til ikrafttræden pr. 1. januar 2019.

Den delvist manglende udmøntning af besparelsen set i forhold til budgetvedtagelsen foreslås samtidig finansieret indenfor Børne- og Uddannelsesudvalgets egen ramme.

Udvalget beder i øvrigt administrationen om at belyse erfaringerne fra andre kommuner.

Brev af 2. maj 2018 fra Selveje Danmark til udvalget indgik ved sagens behandling.

Sagsfremstilling

Når et selvejende dagtilbud selv ønsker at varetage administrationen af det selvejende dagtilbud, yder kommunalbestyrelsen et administrationstilskud til det selvejende dagtilbud.

Varetagelse af administrationen indebærer som udgangspunkt, at det selvejende dagtilbud selv har ansvaret for følgende fem opgaver: løn, bogføring, budget/regnskab, revision og personalejuridisk bistand.

Den selvejende institution kan herefter selv forestå administrationen eller de kan købe sig til den hos en privat aktør eller via kommunal administration.

De selvejende institutioner får ret til et administrationstilskud fra kommunen, som baseres på det beløb kommunen bruger i forhold til selvejende og kommunale institutioner i dag.

Det aktuelle administrationsvederlag udgør 2,35 % af det enkelte dagtilbud og klubs oprindelige budget. Denne procentsats har været gældende siden 1. januar 2004, og er således forhandlet for 15 år siden.

Der er siden 2004 sket betydelige effektiviseringer i den kommunale administration og kommunen varetager derfor administrationsopgaverne til væsentlige lavere udgifter end det grundlag, der blev forhandlet for 15 år siden. Derfor er det relevant at afdække, hvilke økonomiske rammer den kommunale administration holdes inden for i dag og dermed hvilken økonomi, der bør ligge til grund for tilskuddet til de selvejende institutioner til køb af ydelsen i kommunen eller hos privat leverandør.

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af budget 2017 i oktober 2016 blev det besluttet, at der skal ske en reduktion af detadministrationstilskud, som kommunen i dag giver til de selvejende dagtilbud.

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte i april 2017 igangsættelse af forhandling med de selvejende dagtilbud og klubber om størrelsen på administrationsvederlag med henblik på, at resultatet skulle forelægges politisk, når forhandlingerne var afsluttet.

Som grundlag forud for forhandlingerne har administrationen fået udarbejdet en uvildig ekstern undersøgelse vedrørende kommunens egne omkostninger for løsning af de tilsvarende opgaver i de kommunale institutioner. Denne undersøgelse fremgår af rapporten fra BDO.

Der henvises til vedlagte bilag ”BDO´s analyse af beregningsgrundlag vedrørende administrationstilskud til selvejende institutioner”.

Rapportens resultater tillagt udgifter til IT-systemer samt revisionsudgifter (opgjort på baggrund af de selvejendes udgifter) opgør at omkostningerne svarer til 1,08 % af de selvejende dagtilbud og klubbers budgetter.

På denne baggrund er de 1,08 % blevet foreslået som ny procentsats overfor de selvejende institutioner.

Forhandlingen har fundet sted med en forhandlingsgruppe bestående af 5 repræsentanter fra de selvejende institutioners leverandører af administration, samt 2 repræsentanter fra de selvejende institutioners bestyrelser.

Forhandlingen om kommunens udspil er gennemført på et møde den 6. december 2017, hvor forhandlingsgruppen havde bemærkninger til BDO-rapporten.

Der henvises til vedlagte bilag ”Forhandlingsreferat med tilhørende bilag – fra administrationen til forhandlingsgruppen”.

På mødet tilkendegav administrationen at ville granske forhandlingsgruppens bemærkninger med henblik på, om dette giver anledning til justeringer i udspillet på 1,08 % eller om denne procentsats må fastholdes.

Administrationen har efterfølgende udarbejdet et notat herom som er fremsendt til forhandlingsgruppen.

Der henvises til vedlagte bilag ”Administrationens besvarelse af spørgsmål fremsat af selvejende ved forhandling”.

Konklusionen er, at administrationen ikke finder anledning til at justere i kommunens udspil på 1,08 %.

Overfor dette har forhandlingsgruppen tilkendegivet, at den ikke er enig i BDO-rapporten, da de selvejende institutioners leverandører af administration mener at den er baseret på løse betragtninger. Heroverfor står BDOs rapport, der opgør de omkostninger der er forbundet med kommunens egen administration af dagtilbud og klubber.

Der henvises til vedlagte bilag ”Korrespondance med forhandlingsgruppen efter administrationens besvarelse af spørgsmål”.

På den baggrund indstiller administrationen, at administrationstilskuddet til samtlige selvejende institutioner på dagtilbudslovens område nedsættes til 1,08 %, og at ændringen indføres med 9 måneders varsel til den 1. i en måned, idet der efter forhandling ikke har kunnet opnås enighed.

Ved en sænkning af administrationstilskuddet har de enkelte selvejende institutioner tre valgmuligheder:

1.Den kan anmode kommunen om at varetage opgaven til en pris svarende til en sats på 1,08 % af budgettet.

2.Den kan vælge at varetage opgaven selv.

3.Den kan købe ydelsen hos en ekstern leverandør af administrationsservice.

Retsgrundlag

Reglerne om administrationstilskud til selvejende dagtilbud findes i § 35 i Dagtilbudsloven (LBK nr. 748 af 20/06/2016 med senere ændringer) og § 14 i Dagtilbudsbekendtgørelsen (BEK nr. 551 af 11/05/2017).

Det fremgår heraf, at når et selvejende dagtilbud ønsker at varetage administrationen, så er kommunalbestyrelsen forpligtet til at yde administrationstilskud til det selvejende dagtilbud.

At varetage administrationen indebærer som udgangspunkt, at det selvejende dagtilbud selv har ansvaret for følgende fem opgaver: løn, bogføring, budget/regnskab, revision og personalejuridisk bistand.

Det selvejende dagtilbud og kommunalbestyrelsen kan også aftale, at det selvejende dagtilbud får et forholdsmæssigt tilpasset administrationstilskud for at varetage nogle af de nævnte administrationsopgaver.

Hvidovre Kommune kan ikke ensidigt træffe beslutning om at varetage administrationen for et selvejende dagtilbud. Det kræver en aftale med disse om enten hel eller delvis varetagelse af administrationsopgaven.

I dagtilbudsbekendtgørelsen findes en tilbagefaldsregel på 2,1% som alene finder anvendelse i de tilfælde, hvor en kommune ikke forud for reglernes ikrafttræden havde selvejende eller udliciterede institutioner som modtog et administrationstilskud efter en aftale med kommunen.

Hvidovre Kommunes aktuelle administrationstilskud til de selvejende dagtilbud, som selv varetager alle fem opgaver, er 2,35 %. Denne sats er oprindeligt aftalt inden ikrafttræden af reglerne på området.

Det har i Hvidovre Kommune således aldrig været relevant at anvende tilbagefaldsreglen på 2,1 % angivet i dagtilbudsbekendtgørelsen, og der er i øvrigt aftalefrihed mellem kommunen og de selvejende dagtilbud.

Baggrunden for reglerne om administrationstilskud

Det bemærkes, at reglerne om administrationstilskud til selvejende dagtilbud oprindeligt blev indsat i serviceloven pr. 1. oktober 2005.

Siden blev bestemmelser om dagtilbud og andre tilbud til børn og unge samlet i en selvstændig lov, og de hér omhandlede bestemmelser blev overført uændret til dagtilbudsloven med virkning pr. 1. august 2007.

I forbindelse med vedtagelsen af reglerne om administrationstilskud tilbage i 2005 fremgik følgende af tillægsbetænkningen til lovforslaget:

”De selvejende institutioner får ret til et administrationsbidrag fra kommunen, som baseres på det beløb kommunen bruger i forhold til selvejende og kommunale institutioner i dag. Det er vigtigt at understrege, at intentionen med lovforslaget ikke er – eller på noget tidspunkt har været – at forårsage en prisspiral, hvor de selvejende institutioner får et fast beløb og hvor kommunerne på ingen måder har mulighed for at foretage effektiviseringer (enten ved øget digitalisering eller som følge af kommunalreformen). Hvis kommunerne kan godtgøre, at det er muligt at effektivisere i forhold til administrationsopgaven skal dette stadigvæk være en mulighed.”

Lovreglerne set i forhold til driftsoverenskomsterne

Anvendelsen af nævnte lovregler skal ses i sammenhæng med de indgåede driftsoverenskomster mellem kommunen og de selvejende institutioner på dagtilbudsområdet.

For sådanne driftsoverenskomsters indgåelse gælder generelt, at kommunen handler på et privatretligt grundlag, hvor driftsoverenskomsten regulerer aftaleforholdet.

Kommunen er dog også, når den handler på privatretligt grundlag, underlagt offentligretlige retsgrundsætninger, herunder princippet om saglighed i forvaltningen samt proportionalitets- og lighedsprincippet.


Af driftsoverenskomsterne for 9 ud af de i alt 10 selvejende daginstitutioner og 2 ud af de i alt 3 selvejende klubber fremgår følgende bestemmelse:

Ӥ 9, stk. 6

Til dækning af den selvejende institutions administrationsudgifter, udbetales et beløb svarende til en af Kommunalbestyrelsen fastsat procent af institutionens samlede driftsudgifter eksklusive ejendoms- og administrationsudgifter.

Foruden dette beløb, betaler Kommunalbestyrelsen moms på revisionshonorar.

Administrationsbeløbet kan kun ændres efter forhandling. Såfremt der ikke kan opnås enighed, kan ændringen indføres med 9 måneders varsel til den 1. i en måned.”

I medfør af denne bestemmelse kan administrationstilskuddet for 11 af de i alt 13 selvejende institutioner ændres ensidigt af kommunalbestyrelsen med 9 måneders varsel til den 1. i en måned, hvis der efter forhandling ikke kan opnås enighed.

For de 2 selvejende institutioner, hvor der ikke er en tilsvarende bestemmelse i driftsoverenskomsten – Danalund og Frelsens Hærs Børneinstitution ”Kastanjehuset og Solgården” – finder almindelige aftaleretlige regler samt offentligretlige retsgrundsætninger anvendelse.

Dette indebærer, at ændring i administrationstilskuddet fra kommunalbestyrelsens side kan indføres på grundlag af saglige kriterier og med et passende opsigelsesvarsel.

Opsigelsesvarslet bør i disse tilfælde fastsættes i forhold til den konkrete situation og under hensyntagen til de økonomiske konsekvenser opsigelsen får for den selvejende institution.

Det vil ud fra disse kriterier og med baggrund i lighedsprincippet være sagligt at opsige administrationstilskuddet for disse 2 selvejende institutioner med samme varsel som de øvrige.

Det vil sige med 9 måneders varsel til den 1. i en måned.

Dette varsel flugter også med, at der for disse to selvejende institutioner er aftalt et generelt opsigelsesvarsel i forhold til driftsoverenskomsterne i deres helhed af netop denne varighed.

Ændring af administrationstilskuddet med 9 måneders varsel til den 1. i en måned er for disse 2 institutioner at betragte som ”det mindre i det mere” set i forhold til en generel opsigelse.

Politiske beslutninger og aftaler

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af budget 2017 den 11. oktober 2016 blev det besluttet, at der skal ske en reduktion af kommunens administrationsvederlag til de selvejende dagtilbud.

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på møde den 6. april 2017, punkt 3, igangsættelse af forhandling med de selvejende dagtilbud og klubber om størrelsen på administrationsvederlag. I den pågældende sag var det under afsnittet økonomiske konsekvenser bemærket:

”Når forhandlingerne om administrationsvederlaget er afsluttet, forelægges resultatet politisk. Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at opnå den besluttede besparelse på administrationsvederlaget fremlægges forslag til alternativ finansiering.”

Det aktuelle administrationsvederlag er forhandlet for cirka 15 år siden.

Økonomiudvalget godkendte således på møde den 22. april 2003, punkt 13, at indlede forhandlinger med bestyrelserne af de selvejende institutioner om fastsættelsen af administrationsvederlagets størrelse.

Godkendelsen blev givet med bemærkning om, at forhandlingen skulle ske med udgangspunkt i det omkostningsniveau, som er gældende for kommunale institutioner og de opgaver der løses af de selvejende institutioners administrationer.

Økonomiudvalget godkendte efterfølgende på møde den 18. august 2003, punkt 56, resultatet af forhandlingen. Det fremgik af denne sag, at parterne var blevet enige om, at administrationsvederlaget pr. 1. januar 2004 skulle beregnes som 2,35 % mod hidtil 2,68 %.

Økonomiske konsekvenser

I forbindelse med budget 2017 blev det besluttet at indgå forhandling med de selvejende institutioner (dagtilbud og klubber) om nedsættelse af administrationstilskud. I 2017 blev der således indarbejdet reduktion på 0,25 mio. kr. og fra 2018 og fremover 0,75 mio. kr.

Administrationens forslag vil medføre en årlig reduktion på 1,1 mio. kr., som dog først vil få fuld virkning i 2020 og ca. 0,9 mio. kr. i 2019.

I 2017 er reduktionen på 0,25 mio. kr. finansieret inden for Center for Børn og Familiers ramme og dette vil ligeledes blive nødvendigt i 2018, idet besparelsen først kan træde i kraft i 2019.

Der kan således i 2019 forventes en yderligere besparelse på 0,15 mio. kr. stigende til 0,35 mio. kr. i 2020. De økonomiske konsekvenser af forhandlingen vil blive indarbejdet i de tekniske korrektioner i budget 2019-22.

Bilag

  1. BDOs analyse af beregningsgrundlag vedrørende administrationstilskud til selvejende daginstitutioner.pdf (pdf)
  2. Forhandlingsreferat med tilhørende bilag - fra administrationen til forhandlingsgruppen.pdf (pdf)
  3. Administrationens besvarelse af spørgsmål fremsat af selvejende ved forhandling.pdf (pdf)
  4. Korrespondance med forhandlingsgruppen efter administrations besvarelse af spørgsmål.pdf (pdf)
  5. Brev af 01-05-2018 fra Selveje Danmark til Børne- og Uddannelsesudvalget (pdf)

5. Etablering af FGU-institution på Vestegnen

Beslutningstema

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Regeringen og en bred kreds af Folketingets partier indgik i efteråret 2017 ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job”. Aftalen indeholder krav om etablering af en ny institutionsstruktur, der skal samle de forberedende uddannelser (FGU).

Herudover indeholder aftalen en ny uddannelsespolitisk målsætning om, at alle 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse, være i uddannelse eller beskæftigelse. Ligeledes stilles der krav om en sammenhængende ungeindsats i kommunerne.

Lovforslagene omhandlende FGU og den sammenhængende, kommunale ungeindsats blev fremsat d. 21. marts i år og forventes vedtaget i juni 2018.

Af aftalen fremgår det, at kommunerne - via kommunekontaktrådene (KKR) -senest den 1. juni 2018 skal stille forslag til Undervisningsministeren om dækningsområder samt placering af skoler efter en lokal proces.

De nye FGU-skoler skal være klar til at optage elever i august 2019.

Kommunalbestyrelsen skal tage orientering om FGU til efterretning og godkende, at Hvidovre indgår i et FGU-samarbejde med Brøndby, Ishøj, Albertslund, Vallensbæk, Rødovre og Glostrup.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at tage orientering om den nye forberedende grunduddannelse (FGU) til efterretning.

2.at godkende, at Hvidovre Kommune indgår i et FGU-samarbejde med Brøndby Kommune, Ishøj Kommune, Albertslund Kommune, Vallensbæk Kommune, Rødovre Kommune og Glostrup Kommune.

3.at godkende, at der nedsættes en kommunal følgegruppe til den kommende bestyrelse.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03-05-2018

Ad 1) Anbefales taget til efterretning.

Ad 2) Anbefales godkendt.

Ad 3) Anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-04-2018

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2.- 3. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Den nye FGU
I den nye forberedende grunduddannelse (FGU) integreres produktionsskoletilbuddene, den kombinerede ungdomsuddannelse og erhvervsgrunduddannelsen. FGU’en skal fremadrettet ruste unge under 25 år, der har afsluttet grundskolen, uden forudsætninger for at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, eller unge der i dag er i gang med at gennemføre en kombineret ungdomsuddannelse (KUU) eller en erhvervsgrunduddannelse (EGU) til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Derudover vil almen voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne, samt den forberedende voksenundervisning blive sammenlagt i den ny FGU.

Ved at erstatte eller integrere de nuværende tilbud i én FGU ønsker forligskredsen at skabe en fælles indgang for de unge, og dermed fremme oplevelsen af sammenhæng og kvalitet i den forberedende uddannelsesindsats.

Af aftaleteksten fremgår det, at der skal oprettes omkring 90 FGU-skoler, som organiseres i en række statsligt selvejende institutioner. FGU’en vil blive et landsdækkende tilbud, hvis lokale forankring skal sikres ved at kommunerne - via kommunekontaktrådene (KKR) - stiller forslag til dækningsområder og placering af skoler. Hver FGU-institution består af en institution og et antal tilhørende satellitskoler, som placeres på eksisterende produktionsskoler og VUC"er. Eksisterende produktionsskoler og VUC"er kan ifølge aftalen ikke nedlægges.

Hver institution tildeles et geografisk dækningsområde (bestående af et antal kommuner), hvor institutionen har udbudspligt. Institutionen med de tilhørende satellitskoler består af én bestyrelse, én øverste leder og ét budget.

Skolerne skal fra august 2019 udbyde følgende 3 uddannelsesmæssige spor:

  • Almen grunduddannelse
  • Produktionsgrunduddannelse
  • Erhvervsgrunduddannelse

Udgangspunktet for almen grunduddannelse er undervisning i almene fag som fx dansk, matematik, engelsk, samfundsfag og naturfag (i dag kendt fra VUC). De almene fag skal være tilrettelagt på en praksisrettet måde, og sporet henvender sig primært til unge, der ønsker at kvalificere sig til en erhvervsuddannelse eller hf.

Udgangspunktet for produktionsgrunduddannelsen er værkstedsundervisning (i dag kendt fra produktionsskolerne). Sporet henvender sig primært til unge, som har en praktisk læringstilgang og ønsker at overgå til en erhvervsuddannelse eller ufaglært beskæftigelse på et kvalificeret grundlag.

Udgangspunktet for erhvervsgrunduddannelsen er aftalebaseret praktik. Sporet henvender sig primært til unge, der ønsker at starte i beskæftigelse eller påbegynde en erhvervsuddannelse, og videreføre i alt væsentligt den nuværende Egu.

Kommunalt myndighedsansvar for unge under 25

Med reformen overdrages kommunerne det fulde ansvar for alle unge under 25 år, indtil den enkelte har gennemført en uddannelse eller opnået tilknytning til arbejdsmarkedet.

Med forslaget om en sammenhængende kommunal ungeindsats lægges der op til, at kommunen skal koordinere indsatsen på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Det er op til kommunerne at fastlægge den konkrete organisering af ungeindsatsen, men målet består i at samarbejde omkring den unge ved at skabe en tværgående kommunal indsats med udgangspunkt i den unge og dennes uddannelsesplan.

Uddannelsesplanen som omdrejningspunkt for den unges forløb

I aftalen betones det, at den kommunale ungeindsats’ arbejde med den unge skal tage udgangspunkt i den unges aktuelle situation, uddannelses- og erhvervsønsker.

Uddannelsesplanen skal udgøre et fagligt processuelt værktøj, som beskriver målene for den enkelte unge. Uddannelsesplanen skal være genstand for en løbende opfølgning, og sikre, at der arbejdes med de samme målsætninger på tværs af kommunale enheder.

Kommunal målgruppevurdering til FGU

Optagelse på FGU sker på baggrund af en målgruppevurdering.

Målgruppevurderingen er en helhedsvurdering, der skal baseres på et konkret skøn og objektive forhold, såsom hvorvidt den unge opfylder adgangskravene til ungdomsuddannelserne, om den unge har udfordringer af social og personlig karakter eller lignende. Målgruppevurderingen skal ske i samarbejde med den unge, med henblik på at understøtte den enkeltes ejerskab til planen.

Tildeling af kontaktperson

Unge, der af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere instanser, tilknyttes én gennemgående kontaktperson, som følger den unge i overgangene og støtter frem mod fastholdelse i en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Det vil være op til den enkelte kommune at afgøre, hvordan kontaktpersonordningen etableres.

Proces for etablering af FGU institution frem til juni 2018
Kommunerne har via KKR har fået til opgave at indstille placeringen af FGU-institutioner og tilhørende skoler efter en lokal proces.

Hvert FGU-dækningsområde skal bestå af en moderinstitution og et antal tilhørende skoler, som placeres på eksisterende produktionsskoler og VUC’er. Placeringen skal sikre en balance mellem nærhed og faglig stabilitet.

Den lokale proces på Vestegnen er mundet ud i en indstilling, hvor det foreslås, at der etableres et samarbejde mellem Brøndby, Rødovre, Albertslund, Glostrup, Hvidovre, Vallensbæk og Ishøj.

I vestegnsdækningsområdet er der fem eksisterende produktionsskoler og to VUC"er. Alle skoler skal bevares i minimum en 4 års periode.

Albertslund kommune har givet tilsagn om, at huse moderinstitutionen i deres nuværende produktionsskole. I moderintuitionen placeres ledelse og administration.

FGU-institutionerne bliver selvejende med selvstændige bestyrelser på 7 - 11 medlemmer. Alle Kommuner får en plads i den kommende bestyrelse.

KKR skal orientere Undervisningsministeriet om FGU-dækningsområder og FGU-institutioner senest den 1. juni 2018.

I perioden 1. oktober 2018 til april 2019 nedsættes interimbestyrelser, hvorefter de selvstændige bestyrelser nedsættes.

Det foreslås, at der nedsættes en faglig følgegruppe til bestyrelsen for at sikre kommunikation og samarbejde mellem bestyrelserne og de visiterende kommuner.

Undervisningsministeriet har estimeret, at hver institution i gennemsnit forventes at skulle have ca. 470 årselever.

Undervisningsministeriets opgørelse fra januar 2017 viser at vestegns -dækningsområdet vil have 585 årselever.

Retsgrundlag

Lovforslagene omhandlende FGU og den sammenhængende, kommunale ungeindsats blev fremsat d. 21. marts 2018 og forventes vedtaget i juni 2018.

Økonomiske konsekvenser

På baggrund af den seneste udmelding fra KL skal det præciseres at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt præcist at vurdere konsekvenserne af ændringerne.

Det skyldes bl.a. at KL endnu ikke har forhandlet de økonomiske konsekvenser med staten i forlængelse af aftalen. Økonomien forhandles på plads i løbet af foråret 2018.

De overordnede rammer i aftalen er dog, at kommunerne skal finansiere 65 pct. af de faktiske udgifter til FGU-institutionerne og staten 35 pct.

Derudover fremgår det af aftalen, at kommunerne skal finansiere 65 pct. af FGU-elevernes skoleydelse.

Aftalen medfører således en betydelig forøgelse af den kommunale finansiering af det forberedende område. Kommunernes merudgifter vil blive kompenseres gennem bloktilskuddet. Der udestår DUT-forhandlinger om kompensationens størrelse, som bl.a. afhænger af målgruppens størrelse, men også merudgifter. Der udestår forhandlinger mellem staten og KL, om det afsatte beløb er tilstrækkeligt til at løfte opgaven.

Bilag

  1. Orientering om elevgrundlag fordelt på kommuner (pdf)
  2. Oversigt produktionsskoler og VUC'er (pdf)

6. Orientering om forældretilfredshedsundersøgelse i kommunens dagtilbud

Beslutningstema

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.

Der har været gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i Hvidovre Kommunes dagtilbud i 2013, 2015 og nu igen i 2018. Tilfredshedsundersøgelsen bidrager som kvalitetsmåling af dagtilbud ud fra forældrenes perspektiv, og bruges bl.a. til opfølgning på kvalitetsstrategien (For Fremtiden) med sigte på børnenes udvikling, trivsel og læring.

Børne- og Uddannelsesudvalget skal tage orientering om resultatet af den aktuelle forældretilfredshedsundersøgelse i kommunens dagtilbud til efterretning.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget:

1. at tage orientering om resultatet af forældretilfredshedsundersøgelse i dagtilbud til efterretning

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03-05-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der har været gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i Hvidovre Kommunes dagtilbud tre gange. I henholdsvis slutningen af 2013, i slutningen af 2015 og nu igen i starten af 2018.

Metode

Epinion har, som i 2015, været konsulenter på opgaven og stået for dataindsamling, analyse og rapportering. Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse sendt til forældrenes e-boks suppleret med telefonisk henvendelse for at opnå en garanteret svarprocent på minimum 60 %. Forældrene har svaret på spørgsmålene fra 23. februar til 19. marts 2018.

Spørgsmålene i undersøgelsen er hovedsageligt standardspørgsmål, som er udviklet af KL og brugt forældretilfredshedsundersøgelser i mange andre kommuner.

Standardspørgsmålene er suppleret med få lokale spørgsmål, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af dagtilbudsledere og konsulenter. De lokale spørgsmål er stillet som led i opfølgning på kvalitetsstrategien, politiske pejlemærker og evaluering af dagplejestrukturen.

Forældrene har kunnet svare på sprogene dansk, engelsk, tyrkisk og arabisk.

Resultater

Der har været stor opbakning fra forældrenes side til at deltage i undersøgelsen. Forældre til 2178 børn har svaret på spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 71. Det er en større andel end sidst, hvor 63 % af børnenes forældrene deltog i undersøgelsen.

Forskellige karakteristika i forhold til køn, alder, civilstand, uddannelse, antal børn i hjemmet og sprog viser ingen væsentlige forskelle i forældretilfredshed.

Overordnet er forældrene tilfredse eller meget tilfredse (88 %). Niveauet på 88 % tilfredse eller meget tilfredse betyder, at forældrene i Hvidovre Kommune er lige så tilfredse som forældrene i en landsdækkende undersøgelse fra 2016. Tilfredshedsniveauet blandt forældrene i Hvidovre er i 2018 lidt højere end i Hvidovre i 2015.

Dog er der 11 %, der overvejer at skifte dagtilbud. Det er præcis samme andel som i 2015.

Flertallet af forældre er tilfredse eller meget tilfredse med den overordnede pædagogiske indsats på tværs af de underemner om pædagogisk indsats, der er spurgt om.

Mest tilfredse er forældrene med personalet indsats for at få børnene til at føle sig trygge og glade (87 % er tilfredse eller meget tilfredse).

Mindst tilfredse er forældrene med dagtilbuddenes inspiration til fysisk og motorisk udvikling (74 % er tilfredse eller meget tilfredse).

Derudover er forældrene meget tilfredse med åbningstiderne, afstanden til dagtilbuddet og madordningen, herunder dens bidrag til madlyst og -mod og til gode madvaner på lang sigt.

Nedenfor er der fremhævet fire parametre. Hvis forældrene var mere tilfredse med netop disse fire parametre, ville det øge den samlede tilfredshed. Det vil sige, at der er et potentiale i at arbejde på at forbedre forældretilfredsheden på disse områder, hvis den samlede forældretilfredshed skal være højere. Det drejer sig om:

-den inspiration forældrene får til at støtte barnets fysiske og motoriske udvikling

-personalets inddragelse af forældrene i forbindelse med særlige tiltag eller vurderinger af børnene

-personalets indsats for at begrænse drillerier mellem børnene

-gæstedagplejeordningen og den faste dagplejers fælles indsats for at opbygge en relation mellem gæstedagplejen og barnet.

Forskelle mellem dagtilbud

Den gennemsnitlige tilfredshedsscore på en skala fra 1 til 5 er 4,3. Dette er 0,1 højere end i 2015 og dækker over en variation blandt dagtilbuddene på mellem 3,3 og 5,0.

Ni dagtilbud og et dagplejedistrikt har en signifikant højere forældretilfredshed end gennemsnittet. Det drejer sig om Brostykkevej, Strandhuset, Humlebien, Hvidovregade 47, Dagpleje Syd, Vedbyholm, Vuggestuen Manegen, Ærtebjerg, Tryllestien og Mælkebøtten.

Fem dagtilbud har en signifikant lavere forældretilfredshed end gennemsnittet. Det drejer sig om Tinsoldaten, Enghøj, Bredalsparken, Baunevangen og Kernehuset.

De ovennævnte 15 institutioners afvigelserne fra gennemsnittet i både positiv og negativ retning er under 1,0 point. Set fra administrationens perspektiv er der ingen iøjnefaldende forklaringer på afvigelserne.

Dog er der i Enghøj en markant mindre tilfredshed med de fysiske rammer, hvad der er forventeligt set i lyset af, at institutionen på besvarelsestidspunktet skulle være flyttet over i den nye institution Tumlehuset, hvilket ikke er sket.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen har i medfør af Dagtilbudsloven (LBK nr. 748 af 20/06/2016 med senere ændringer) ansvaret for dagtilbud og skal fastsætte mål og rammer for disse samt skabe sammenhæng mellem tilbuddene jf. lovens § 3 stk. 1-3.

Politiske beslutninger og aftaler

Ifølge ”for Fremtiden - kvalitetsstrategi 2017-2020 for 0-6 årsområdet” gennemføres forældretilfredshedsundersøgelse hvert andet år. Kvalitetsstrategien er godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget den 9. marts 2017 (punkt 3).

Økonomiske konsekvenser

Center for Børn og Familier har brugt ekstern konsulentbistand til gennemførelse af forældretilfredshedsundersøgelsen.

Udgifterne til dette er dels 200.000 kr. til Epinion og 

13.500 kr. til KMD for levering af lister med forældre samt deres cpr.numre fordelt på dagtilbud.

Bilag

  1. Forældretilfredshedsundersøgelse i Hvidovre Kommune 2018 - Hovedrapport - 20180406.pdf (pdf)
  2. Boernehavehuset Brostykkevej 23.pptx (pdf)
  3. Bredalsparkens boernehave.pptx (pdf)
  4. Boernehavehuset Lodsvej 64.pptx (pdf)
  5. Boernehavehuset Hvidovregade 47.pptx (pdf)
  6. Vuggestuen Manegen.pptx (pdf)
  7. Dagpleje NordMidt.pptx (pdf)
  8. Dagpleje Syd.pptx (pdf)
  9. Dagpleje Vest.pptx (pdf)
  10. Boernehuset Aertebjerg.pptx (pdf)
  11. Boernehuset Cassiopeia.pptx (pdf)
  12. Boernehuset Cirklen.pptx (pdf)
  13. Boernehuset Egevolden.pptx (pdf)
  14. Boernehuset Enghoej.pptx (pdf)
  15. Boernehuset Humlebien.pptx (pdf)
  16. Boernehuset Immerkaer.pptx (pdf)
  17. Boernehuset Krogstenshave.pptx (pdf)
  18. Boernehuset Rosenhoej.pptx (pdf)
  19. Boerneinstitutionen Strandhuset.pptx (pdf)
  20. Boerrnehuset Baunevangen.pptx (pdf)
  21. Boerrnehuset Maelkeboetten.pptx (pdf)
  22. Boerrnehuset Oceanet.pptx (pdf)
  23. Boerrnehuset Solstien.pptx (pdf)
  24. Boerrnehuset Strandmarken.pptx (pdf)
  25. Boerrnehuset Tinsoldaten.pptx (pdf)
  26. Boerrnehuset Trekloeveren.pptx (pdf)
  27. Boerrnehuset Tryllestien.pptx (pdf)
  28. Kastanjehuset-Solgaarden.pptx (pdf)
  29. Boerrnehuset Willer.pptx (pdf)
  30. Boerrneinst. Kirsebaerhuset.pptx (pdf)
  31. Boerrneinstitutionen Kernehuset.pptx (pdf)
  32. Boerrneinstitutionen Vedbyholm.pptx (pdf)
  33. Boerrneinstitutionen Frydenhoej.pptx (pdf)

7. Orientering om Familierådgivningens fremskudte positioner

Beslutningstema

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.

Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om status og evaluering af familierådgiverordningen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget:

1.at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03-05-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Børn og Familier har evalueret familierådgiverordningen, hvor familierådgivere er placeret på alle skoler og i alle dagtilbud. Evalueringen viser, at der er grundlag for at ændre den fremskudte rådgivning på skolerne.

Ordningen ændres fra, at familierådgiverne er på skolerne en fast dag om ugen til, at familierådgiverne kan differentiere og lægge timerne i samarbejde skolerne. På denne måde, bliver ordningen mere fleksibel og det er muligt at tilpasse timeantallet efter skolernes behov.

Da evalueringen ikke viste behov for strukturelle ændringer på dagtilbudsområdet, vil der ikke ske ændringer her.

Kort baggrund

I 2012 blev familierådgiverordningen etableret på alle skoler i Hvidovre Kommune, for at styrke det tværfaglige samarbejde mellem skoleområdet og Familierådgivningen. I 2013 blev der etableret en tilsvarende familierådgiverordning i alle dagtilbud, således at det tværfaglige og forebyggende samarbejde mellem dagtilbudspædagoger, sundhedsplejersker og familierådgivere også blev styrket.

Som en del af den faglige strategi Lige Muligheder, politisk vedtaget i 2014, arbejder Center for Børn og Familier på at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til udsatte børn og deres familier.

En baggrundsanalyse, lavet i forbindelse med den faglige strategi Lige Muligheder, viste at der var behov for at evaluere ordningen for at sikre en tidligere forebyggende og tværfaglig indsats.

Evalueringens formål og resultat

Evalueringens formål var at undersøge effekten og tilfredsheden med familierådgiverordningen, og se på eventuelle justeringer der kunne optimere indsatsen. Evalueringen bestod af spørgeskemaer sendt ud til alle dagtilbud, skoler samt de familierådgivere, som indgår i ordningen.

Generelt opleves det fra familierådgivernes, skolernes og dagtilbuddenes side, at der er et godt samarbejde, og at ordningen har været med til at kvalificere det forebyggende og tværfaglige samarbejde. Både skoler og dagtilbud peger på, at tilgængelighed, stabilitet og hurtig respons er med til at ordningen kan fungere, og alle nævner den personlige relation, som en vigtig faktor for udviklingen af et tættere samarbejde.

Dog viser evalueringen, at der er et andet behov i dag end i 2012, hvor ordningen blev indført på skolerne. Der er i dag et behov for at kunne differentiere imellem, hvor ofte familierådgiverne er tilstede på skolerne, frem for at det er fastlagt til én bestemt dag om ugen på alle skoler.

Eksempelvis opleves der en øget efterspørgsel på familierådgivere med specifik viden indenfor børnehandicapområdet til kommunens gruppeordninger, ligesom at der fra kommunens modtagerklasser specifikt er blevet efterspurgt et mere målrettet samarbejde med Familierådgivningen.

Derudover opleves det, at de opgaver, som familierådgiverne varetager i de fremskudte positioner, kræver en øget fleksibilitet i form af flere tværfaglige møder, når opsporingsmodellen TOPI skal udrulles i børnehaveklasserne og i forhold til skilsmissegrupper på flere af skolerne. Sådanne møder er ikke altid mulige at planlægge, så det passer med den dag, hvor familierådgiveren i den nuværende struktur har sin faste dag på skolen.

Formålet med at ændre ordningen er derfor at skabe mere fleksibilitet og råderum i Familierådgivningen over den anvendte tid, således at der kan sættes flere timer ind, hvor – og når behovet på de enkelte skoler er stort.

Fremadrettet proces

Center for Børn og Familier opdaterer de skriftlige retningslinjer for ordningen. Herunder vil de ændrede forpligtelser og forventninger mellem skoler/dagtilbud og Familierådgivning indgå.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag.

Politiske beslutninger og aftaler

Som en del af omlægningen af familierådgiverindsatsen i 2012, blev familierådgiverordningen indført på alle skoler. Sagen blev godkendt i Kommunalbestyrelsen den 30. oktober 2012.  

Beslutningen om at indføre familierådgiverordningen i dagtilbud, blev godkendt i Social- og Sundhedsudvalget, senere Børne- og Undervisningsudvalget, den 4. marts 2013.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.


8. Navneskift - fra Sundhedscenter til Børnesundhedshuset

Beslutningstema

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.

Børne- og uddannelsesudvalget skal beslutte nyt navn – Børnesundhedshuset - til bygningen på adressen Hvidovrevej 274 – det nuværende Sundhedscenter.

Efter Sundhedscentret er flyttet til det tidligere posthus, vil Hvidovrevej 274 primært huse Sundhedsplejens forskellige funktioner.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget:

  1. at det nuværende Sundhedscenter skifter navn til Børnesundhedshuset

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03-05-2018

Godkendt.

Sagsfremstilling

Den 9. april 2018 åbnede Sundhedscentret i det gamle posthus. Det betyder, at de funktioner, der forbliver og fremover skal huses i det nuværende Sundhedscenter, er Sundhedsplejen og Center for Ældre og Handikaps visitationsenhed. Visitationsenheden er en administrativ enhed, hvor borgerne ikke kommer.

Sundhedsplejen besøges derimod af borgere. Det sker blandt andet i forbindelse med forældrekurser i Familieliv Hvidovre, ved besøg hos børnefysioterapeuterne, i ammeklinik og ifm. tilbud til familier med overvægtige børn.

Derfor vil et mere passende navn til huset med de funktioner, det fremover indeholder, være Børnesundhedshuset.

I forbindelse med navneskiftet vil der skulle skiltes anderledes omkring bygningen. Der vil også skulle rettes i fysiske skabeloner og på Sundhedsplejens hjemmeside, hvor navnet Sundhedscenter skal udskiftes med det nye navn.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Udgift til fx nye skilte kan rummes indenfor Sundhedsplejens budget.


9. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03-05-2018

Charlotte H. Larsen (O) spurgte, om skolerne skelner mellem skolevægring og andet fravær. Administrationen henviste til, at der snarest vil foreligge et notat om dette.


Sara Benzon (F) spurgte, om kommunen har en systematisk indsats i forhold til flygtningebørn. Administrationen svarede på mødet.

Lisa Skov (C) spurgte, hvordan kommunen håndterer de situationer, hvor forældre til handicappede børn oplever, at dialogen med ledelsen i daginstitutioner, skoler og lignende er gået i hårdknude. Administrationen svarede på mødet.

Lars G. Jensen (A) spurgte, hvordan en skole er stillet, hvis der ikke er nok forældre som stiller op til skolebestyrelsesvalget. Administrationen er bekendt med problemstillingen og undersøger dette.