Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Uddannelsesudvalget den 6. marts 2018

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 6. marts 2018
Mødetidspunkt: Kl. 19:00
Mødested: Børnehuset Frydenhøj

Medlemmer

  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars G. Jensen (A)
  • Lisa Skov (C)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Sara Benzon (F)
  • Yasir Iqbal (A)

Bemærkninger

Mødet holdes i Børnehuset Frydenhøj. Forud for mødet er der rundvisning i Vuggestuen Manegen kl. 16:30 og Børnehuset Humlebien kl. 17:15 samt rundvisning og spørgetid i Børnehuset Frydenhøj kl. 18:00

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06-03-2018

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06-03-2018

Direktøren orienterede om, at udvalgsmødet onsdag den 30. maj 2018 flyttes til torsdag den 7. juni 2018 af hensyn til muligheden for deltagelse i idrætshædringen, hvis udvalgets medlemmer er indforstået med denne ændring i mødeplanen.

Udvalget tilkendegav, at udvalgsmødet onsdag den 30. maj 2018 ønskes opretholdt.


3. Afslutning af Partnerskabsprojekt Lige Muligheder

Beslutningstema

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.

Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om status og resultater i partnerskabsprojektet Lige Muligheder.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget:

1.at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06-03-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har fra 2015 til og med december 2017 deltaget i et partnerskab med Socialstyrelsen og to andre kommuner (Herning og Haderslev), med det formål i fællesskab at udarbejde et koncept for en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge.

Hvidovre Kommune har, som en del af partnerskabet med Socialstyrelsen, gennemført et udviklingsarbejde lokalt. Det lokale udviklingsarbejde er kaldt Lige Muligheder og har til formål at sikre en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for børn og unge i Hvidovre Kommune.

Udover at være navnet på det lokale udviklingsarbejde i regi af partnerskabet, er Lige Muligheder navnet på den faglige strategi for børn og unge i udsatte positioner. Den faglige strategi er fortsat gældende efter partnerskabets afslutning i 2017.

Kort opsamling

Det er lykkedes ændre brugen af foranstaltninger og forebyggende indsatser i retning af en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. Børn og unge, der har behov for hjælp opspores langt tidligere, både i forhold til alder og problemudvikling. Der er sættes i større grad nu end tidligere, ind med forebyggende indsatser. Indsatser der vurderes at have den rette effekt, da kun en lille andel, har behov for en mere indgribende foranstaltning efterfølgende.

Fokusområder

I omlægningen mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats, er der tre fokusområder:

  • Tidlig indsats, herunder koblingen og samarbejdet mellem det specialiserede børneområde og almenområdet (skoler, dagtilbud, sundhedspleje osv.)
  • Styrket myndighedsarbejde
  • Tilbudsviften.

Tidlig indsats - koblingen og samarbejdet mellem det specialiserede og almene børne- og familieområde

Der er implementeret en model for tidlig opsporing på 0-6 års området TOPI (Tidlig Opsporing og Indsats). Modellen medfører, at alle børns trivselsundersøges to gange årligt, samt at der udvikles handleveje der sikrer, at der handles relevant i forhold til de børn, som vurderes ikke at være i trivsel eller i begyndende mistrivsel. Et eksempel på en handlevej kan være, at hvis et barn viser tegn på mistrivsel, inviteres familie og relevante fagprofessionelle ind til drøftelse af en konkret indsats.

Uddannelsesaktiviteter

Uddannelsesforløbet begyndte i efteråret 2016 og omfatter medarbejdere i dagtilbud, SFO og 0. klasse. Uddannelsen er afviklet i tre hold og det sidste hold afslutter deres uddannelse i januar-februar 2018.

SFO og 0. klasse

På skoleområdet, er det i første omgang SFO og 0. klasse, der implementerer TOPI. For SFO og 0. klasse vil de første trivselsundersøgelser blive gennemført i januar-februar 2018.

Trivselsundersøgelser i dagtilbud, sundhedspleje og tandpleje

De første dagtilbud foretog første runde af trivselsundersøgelser i januar-februar 2017. Da opsporingsmodellen bruges til børn fra 9 måneders alderen, supplerer Sundhedsplejen modellen med ADBB-metoden (Alarm Distress Baby Scale). ADBB er en evidensbaseret metode til systematisk at screene for tidlige tegn på vanskeligheder i den sociale kontakt hos spædbørn fra 2-månedersalderen. Sundhedsplejen startede med at gennemføre trivselsundersøgelser pr. 1. marts 2017, da de første børn født i 2017 fyldte 2 mdr. Tandplejen gennemfører deres første undersøgelser fra januar-februar 2018.

Der kan ikke drages konklusioner for kommunens samlede dagtilbud endnu, da 11 dagtilbud først gennemfører de første trivselsundersøgelser i januar-februar 2018.

Nedenfor vises resultaterne for de to trivselsundersøgelser gennemført i dagtilbud i 2017. Tabellen viser det samlede antal børn, der er trivselsundersøgt samt inddelingen i de tre kategorier; rød, gul og grøn.

Grøn kategori

Gul kategori

Rød kategori

TOTAL

Antal børn

Andel

Antal børn

Andel

Antal børn

Andel

Antal børn

Andel

1321

73

441

24

46

3

1808

100

(Egne data fra december 2017)

Fra første til anden trivselsundersøgelse er der 252 børn, svarende til 24 %, der har haft en positiv progression. Det vil sige, at de har flyttet sig fra rød til gul eller fra gul til grøn kategori. Der er 705 børn, svarende til 68 %, der har haft en neutral udvikling. Til slut er der 73 børn, svarende til 7 %, der har haft en negativ progression. Det vil sige, at de er gået fra grøn til gul kategori eller fra gul til rød kategori. Der handles relevant i forhold til de børn, som vurderes ikke at være i trivsel eller i begyndende mistrivsel.

Positiv progression

Neutral

Negativ progression

TOTAL

Antal

Andel

Antal

Andel

Antal

Andel

Antal

Andel

252

24

705

68

73

7

1030

100

(Det totale antal børn, er det samlede antal børn, der er indgået mere end én gang. Det vil sige børn, der har gennemført en trivselsundersøgelse to gange.)

Styrket myndighedsarbejde

For at sikre en sagsbehandling, som er på forkant og som har fokus på at sikre helhedsorienteredeog forebyggende løsninger for børnene og familierne, har der været arbejdet med to områder; de børnefaglige undersøgelser samt hyppigere opfølgning i alle foranstaltninger.

Børnefaglige undersøgelser

Der er implementeret nye retningslinjer for de børnefaglige undersøgelser, der er med til at sikre, at der højest går to måneder fra undersøgelsen påbegyndes, til den er afsluttet. Retningslinjerne indeholder et orienteringsbrev, der anskueliggør for familierne, hvornår de kan forvente at undersøgelsen starter og slutter, hvornår møderne ligger og hvem der vil blive inviteret. Derudover har familierådgiverne gennemgået et uddannelsesforløb i efteråret 2016, med formålet at styrke systematikken i sagsarbejdet.

Hyppigere opfølgning på alle foranstaltninger

For at sikre at de iværksatte foranstaltninger har den ønskede effekt, og at barnet udvikler sig i en positiv retning, følges der hyppigere op end loven foreskriver. Det betyder, at der afholdes hyppige opfølgningsmøder med barn, familie og netværk (herunder både det private og det professionelle netværk). Ved anbringelse på en døgninstitution følges der op hver 6. uge frem for to gange årligt, som Serviceloven kræver. Ved mindre indgribende foranstaltninger skal der følges op hver 3. måned. Der er positiv tilbagemelding fra familierne.

Familierådgiverne oplever at omlægningen har givet dem bedre muligheder for at følge hyppigt op, og have den tætte kontakt til at kunne følge med i udviklingen.

Fagfolk hos vores tilbud er tilfredse med den nye måde familierådgiverne inddrager dem på i forbindelse med en opfølgning.

Den kommunale tilbudsvifte

For at indfri ambitionen om en sammenhængende og målgruppefokuseret tilbudsvifte, som arbejder forebyggende og med barnets og familiens progression, har der været arbejdet med følgende; afdækning af den eksisterende tilbudsvifte samt en analyse af dens dækningsgrad, fokus på brugen af intensive anbringelser og et øget brug af plejefamilier.

Afdækning af den eksisterende tilbudsvifte samt analyse af dens dækningsgrad

Der er lavet en samlet oversigt over Hvidovre Kommunes interne tilbud til børn og unge i udsatte positioner og deres familier. Indsatstrappen, som den er kaldt, er lavet i Center for Børn og Familier, til de faggrupper der arbejder med udsatte med børn og unge i Hvidovre Kommune.

Indsatstrappen viser de forskellige indsatstrin fra den helt tidlige indsats i almenområdet til de indgribende foranstaltninger. Den overordnede retning i arbejdet med indsatsen er ’ned ad indsatstrappen’.

Arbejdet ned ad trappen indebærer, at:

  • Indsatser anvendes tidligt og rettidigt, så det enkelte barn i videst muligt omfang fastholdes i det almene miljø.
  • Der sættes ind med indsats på det trappetrin, der matcher problemudviklingen.
  • Forløbet, uanset hvor på indsatstrappen forløbet begynder, tilrettelægges med fokus på at bringe det enkelte barn ned af trappen.
  • Kvaliteten af den indsats, der gives, understøtter, at det enkelte barn på sigt kan mestre eget liv ved at sikre trivsel såvel som læring.

Omlægning til intensive anbringelser

Partnerskabsprojektet har et centralt fokus på, at varigheden af døgninstitutions-anbringelser skal nedsættes. Døgninstitutionerne Porten og Hvidborg tilbyder fra 2018 korte og intensive anbringelser, som gør at barn og familie er klar til at flytte i et mindre indgribende tilbud allerede efter 6-9 mdr.

I forbindelse med omlægningen af døgninstitutionerne Porten og Hvidborg er der lavet et koncept, der beskriver tankegangen og giver overblik over udviklingsarbejdet (behandlingsarbejdet med børnene og de unge). Herudover har både medarbejdere og ledere gennemført et kompetenceudviklingsforløb, med fokus på familiearbejde.

Ændringer i mønstret for foranstaltninger

Det har været forventningen, at der med omlægningen skete en ændring af det samlede foranstaltningsmønster i retning af en faldende andel anbringelser på institutioner – og en øget andel af anbringelser i familie- og netværkspleje.

Hvidovre Kommune har tilpasset tilbudsviften for at understøtte at socialt udsatte børn og unge kan leve et liv så tæt på hverdagslivet som muligt, og udviklingen i foranstaltningsmønstret viser, at der i stigende grad sættes ind med støtte tættere på hverdagslivet. Der ses en stigning i antallet af forebyggende indsatser, en stigning i andelen af anbragte i familie- eller netværkspleje og der ses et fald i andelen af anbragte på døgninstitution. 

Nøgletal fra Socialstyrelsen viser, at andelen af anbringelser i netværkspleje er steget fra knap 10 pct. i januar 2015 til 12,7 pct. pr. 31. maj 2017. Der ses ligeledes en stigning i andelen af anbringelser i plejefamilie fra 49,4 pct. til 58,7 pct. i samme periode. Modsat falder andelen af institutionsanbringelser fra at være 40,7 pct. i januar 2015 til 28,6 pct. pr. 31. maj 2017. Nøgletallene er lavet på baggrund af anbringelsestal, indberettet fra Hvidovre Kommune til Socialstyrelsen.

Figuren viser udvikling i fordelingen mellem anbringelser på institution, i plejefamilie og i netværkspleje blandt 0-17-årige i Hvidovre Kommune

(Kilde: Nøgletal fra Socialstyrelsen september 2017)

For landsgennemsnittet ses et lille fald i andelen af anbragte børn og unge på institutioner, fra 33,5 % til 30,9 %. Tilsvarende ses en stigning i andelen af anbragte i plejefamilie fra 58,3 % til 60,5 %. Andelen af anbragte børn og unge i netværkspleje ligger på et stabilt niveau i hele projektperioden.

Sammenlignes Hvidovre Kommune udvikling med landsgennemsnittet, er Hvidovre Kommune gået fra at ligge over landsgennemsnittet i forhold til institutionsanbringelser til i maj 2017 at ligge under.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag.

Politiske beslutninger og aftaler

Der er bevilget penge fra Socialstyrelsen til projekt Lige Muligheder. Sagen blev godkendt i Børne- og Undervisningsudvalget den 13. april 2015, pkt. 5.

Økonomiske konsekvenser

Socialstyrelsen under Børne- socialministeriet har bevilget i alt 3,4 mio. kr. Partnerskabsprojektet løber i perioden 2014-2017.

Udgifter forbundet med projektet i form af løn til projektleder, kompetenceudvikling af medarbejdere, implementering af model for tidlig opsporing, aktiviteter og transport dækkes af midlerne fra Socialstyrelsen under Børne- og socialministeriet.

Bilag

  1. Oplæg om Lige Muligheder (pdf)

4. Beslutning om oprettelse af op til otte dagbehandlingspladser på Hvidborg for børn i socioemotionelle vanskeligheder

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse og Center for Børn og Familie har udarbejdet sagsfremstillingen.

Administrationen vurderer, at oprettelse af op til 8 dagbehandlingspladser på Hvidborgs interne skole som supplement til de i dag 12 eksisterende anbringelsespladser for børn i socioemotionelle vanskeligheder imødekommer et forventet stigende behov for dagbehandlingspladser for målgruppen.

Kommunalbestyrelsen skal derfor tage stilling til forslaget om at oprette op til 8 dagbehandlingspladser på Hvidborgs interne skole som supplement til de 12 eksisterende anbringelsespladser for børn i socioemotionelle vanskeligheder.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at

  1. oprette op til otte dagbehandlingspladser på Hvidborgs interne skole efter behov, som supplement til de eksisterende 12 anbringelsespladser, for den eksisterende målgruppe af børn i socioemotionelle vanskeligheder fra 5-14 år.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06-03-2018

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Behovet for at oprette dagbehandlingspladser på Hvidborg

Det er administrationens vurdering, at oprettelse af dagbehandlingspladser på Hvidborgs interne skole imødekommer et forventet stigende behov for dagbehandlingspladser for målgruppen.

I Hvidovre Kommunes Børne og Ungepolitik fremgår det, at der er en intention om at tilbyde børn og unge tilbud i kommunen, når det er muligt. Ved oprettelsen af dagbehandlingspladser på Hvidborg øges muligheden for at opfylde denne målsætning.

Dagbehandlingspladserne etableres gradvist, efterhånden som behovet for at visitere børn i målgruppen til Hvidborgs interne skole opstår.

Børn i målgruppen til dagbehandling på Hvidborg

Den nuværende målgruppe på Hvidborgs interne skole for anbragte børn, er børn i alderen 5-14 år, som i forskellig grad er i socioemotionelle vanskeligheder. Denne målgruppe fastholdes til de nyoprettede dagbehandlingspladser. Dog betyder oprettelsen af dagbehandlingspladser, at de børn der visiteres til disse pladser ikke bor på Hvidborg i modsætning til de anbragte børn, der går i Hvidborgs interne skole.

I de tilfælde, hvor der opstår et behov for at visitere unge i målgruppen, som går i 8.-9. klasse (15-16 år), er Hvidborg en mulighed, når der er behov for miljøskift for enkelte børn.

Godkendelsesproces for dagbehandling på Hvidborgs interne skole

Hvidborgs interne skole er i dag godkendt til 12 undervisningspladser for anbragte børn. Center for Skole og Uddannelse fører tilsyn med undervisningspladserne.

Som led i oprettelse af dagbehandlingspladser på Hvidborgs interne skole etablerer administrationen ved Center for Skole og Uddannelse en godkendelse af Hvidborg som intern skole med tilsyn.

Tilsynet gennemføres af Center for Skole og Uddannelse i henhold til allerede vedtaget tilsynskoncept for specialundervisningstilbud i Hvidovre Kommune herunder for Hvidborgs Interne skole.

Tilpasning af driftsoverenskomst

Ved oprettelsen af dagbehandlingspladser på Hvidborg skal der ske en tilpasning af driftsoverenskomsten med Hvidborg.

Driftsoverenskomsten tilrettes af Center for Skole og Uddannelse i samarbejde med jurister fra Center for Politik og Ledelse. I driftsoverenskomsten vil det blive præciseret, hvordan Hvidborgs kapacitet på maksimalt 20 børn udnyttes mellem antal døgnbehandlings- og dagbehandlingspladser. Oprettelsen af dagbehandlingspladser vil ske i takt med at der opstår behov for pladserne.

Driftsoverenskomsten skal godkendes af Kommunalbestyrelsen og foreligge inden skoleåret 2018/19.

Hvornår tages pladserne i brug?

Administrationen vil begynde visitering af nye børn til dagbehandling på Hvidborg fra og med skoleåret 2018/19 efter behov.

Børn i målgruppen, der allerede er visiteret til dagbehandling hjemtages som udgangspunkt ikke, medmindre de oprettede tilbud kan modsvare de tilbud de allerede er i, og under forudsætning at familien er interesseret i at få deres barn på et dagbehandlingstilbud tættere på hjemmet.

Generel udvikling på specialundervisningsområdet

Specialundervisningsområdet er i disse år kendetegnet ved en ændring i målgruppen. De ændrede behov kommer til udtryk ved en stigning i antallet af børn med angstdiagnoser og comorbiditet (dvs. flere diagnoser).

Ligeledes er der en stigning i antallet af børn med psykiatriske diagnoser og autismespektrumforstyrrelser. Disse børn har i stigende grad behov for et dagbehandlingstilbud.

Center for Skole og Uddannelse har igangsat en analyse af specialundervisningstilbud i kommunen. Analysen skal danne grundlag for en ny strategi på området, således at de fremadrettede tilbud matcher de nye behov, mens der fortsat er fokus på kvaliteten i tilbuddene og på at overvåge udgiftsbehovet.

Retsgrundlag

Sagen tager afsæt i følgende lovgivning:

  • Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, LBK nr. 1510 af 14/12/2017, § 3 samt § 20.
  • Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr. 988 af 17/08/2017
  • Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, BEK nr. 693 af 20/06/2014.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til dagbehandling til børn og unge med socioemotionelle vanskeligheder afholdes i dag af henholdsvis Center for Skole og Uddannelse for så vidt angår undervisningsdelen og af Center for Børn og Familie for så vidt angår behandlingsdelen.

Der har i 2017 været anvendt i alt 6,47 mio. kr. til 13,6 børn og unge, fordelt med ca. 3,26 mio. kr., til undervisning og 3,21 mio. kr. til støtte.

Udvidelsen af dagbehandlingspladser finansieres indenfor rammen under Center for Skole og Uddannelse samt Center for Børn og Familier.


5. Sammenlægning og omstrukturering af Manegen og Humlebien

Beslutningstema

Børne- og Uddannelsesudvalget skal tage stilling til, hvorvidt der skal ske en sammenlægning af Børnehuset Humlebien og Vuggestuen Manegen, samt hvordan en eventuel sammenlægning skal organiseres.

Som en del af ”Drejebog for sammenlægninger af kommunale dagtilbud i Hvidovre Kommune” (se bilag 1), som Kommunalbestyrelsen vedtog den 14. april 2008, punkt 11 fremgår det, at dagtilbuddene skal være karakteriseret af bæredygtige miljøer, hvilket gælder både størrelse og sammenhæng.

Gennem en sammenlægning af Børnehuset Humlebien og Vuggestuen Manegen i ét kombineret dagtilbud imødekommes dette krav. Der eksisterer imidlertid forskellige muligheder for organisering heraf. Børne- og Uddannelsesudvalget skal derfor træffe beslutning om, hvordan en eventuel sammenlægning skal organiseres ud fra disse tre mulige scenarier:

  1. Et kombineret dagtilbud med tre 0-6årsafdelinger
  2. Et kombineret dagtilbud med en vuggestueafdeling og to børnehaveafdelinger
  3. Fællesledelse af de to børnehuse, som de eksisterer i dag.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget:

  1. at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at godkende en sammenlægning af Børnehuset Humlebien og Vuggestuen Manegen
  1. at tage stilling til den fremtidige organisering ved en sammenlægning af Børnehuset Humlebien og Vuggestuen Manegen.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06-03-2018

Ad 1-2) Gruppe A, C og O anbefaler sammenlægning godkendt med udgangspunkt i scenarie 3, hvor den eksisterende fysiske organisering bibeholdes, men ledelsen sammenlægges.

Gruppe Ø samt Liste F afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på deres møde den 14. april 2008, punkt 11 ”Drejebog for sammenlægninger af kommunale daginstitutioner i Hvidovre Kommune”. Drejebogens overordnede formål er at sikre en høj standard i dagtilbuddenes kerneydelser. Dette kræver dagtilbud, der er karakteriseret af fagligt bæredygtige miljøer, hvilket betyder, at de har en størrelse og sammenhæng, der muliggør, at de på et fagligt højt niveau kan imødekomme den mangfoldighed af krav og forventninger, som udfordringer med børnenes trivsel, læring og udvikling stiller.

Som en del af drejebogen er det vedtaget, at ”når der opstår vakante lederstillinger ved Hvidovre Kommunes daginstitutioner, vurderer daginstitutionschefen, hvorvidt der i den forbindelse kan indledes en sammenlægningsproces med en eller flere nærliggende daginstitutioner” (Bilag 1 s.4).

Af drejebogen fremgår det, at formål med sammenlægning af dagtilbud i Hvidovre Kommune er:

·At skabe større sammenhæng i barnets liv – rød tråd i 0-6 års pædagogikken med færre skift. Det vil blandt andet sige at skabe grundlaget for en bedre videreførelse af viden om det enkelte barns trivsel, læring og udvikling og den pædagogiske indsats for det enkelte barn.

·At skabe større sammenhæng i forældrenes møde med det småbørnspædagogiske område – herunder styrkelse af bestyrelsens langsigtede arbejde og indsats.

·At styrke pædagogisk faglighed, organisation og planlægning – eksempelvis flere kompetencer, specialviden og muligheder for idé- og metodeudvikling

·At styrke ledelsesfunktion og ledelsesteam-arbejdet

·At skabe bæredygtige enheder – mindre organisatorisk, pædagogisk, faglig og økonomisk sårbarhed

·At skabe bedre ressourceanvendelse – fx i forhold til viden om barnet, obligatoriske arbejdsopgaver, dækning i ydertimer, indkøb m.m.

Sammenlægning af Mangen og Humlebien

Med udgangspunkt i drejebogens formål har administrationen, i forbindelse med at en lederstilling i Vuggestuen Manegen blev vakant i september 2017, undersøgt muligheden for en sammenlægning.

Vuggestuen Manegen vurderes at have udfordringer med at efterkomme kravet om et bæredygtigt sammenhængende miljø. Dagtilbuddet har udelukkende vuggestuepladser, hvilket betyder, at der er en relativ stor udskiftning af børn, da børnene skal skifte dagtilbud ved overgang til børnehave. Således bliver børn og forældre udsat for skift i såvel de fysiske rammer som i mødet med det småbørnspædagogiske arbejde. Grundet de mange skift i børnegruppen, og at en relativ høj grad af ressourcerne derfor anvendes på indkøring af nye børn, er det vanskeligt for medarbejderne at skabe sammenhæng og at arbejde med en langsigtet pædagogisk indsats.

Ved administrationens undersøgelse er der yderligere set på Børnehuset Humlebien, som er et kombineret dagtilbud med både vuggestue og børnehave. Humlebien hører til gruppen af mindre dagtilbud i Hvidovre Kommune og lever kun netop op til Hvidovre Kommunes vision om bæredygtige enheder med minimum 80 børn.

Ved at sammenlægge de to dagtilbud til ét kombineret dagtilbud vil der kunne skabes et tilbud med større bæredygtighed og sammenhæng, som vil være i overensstemmelse med formålene i ”Drejebog for sammenlægninger af kommunale dagtilbud i Hvidovre Kommune”.

Vuggestuen Manegen og Børnehuset Humlebien ligger i samme distrikt og ”dør om dør” med hinanden.  Fysisk består Mangen af to bygninger og Humlebien af én.

Tabel 1 viser den nuværende maximale kapacitet i de to dagtilbud i forhold til den anvendte fordeling mellem vuggestuebørn (der kræver 3 kvadratmeter pr barn) og børnehavebørn (der kræver 2 kvadratmeter pr barn).

Tabel 1. Maximal kapacitet og børnekvadratmeter i den nuværende fordeling

Manegen

Humlebien

I alt

Antal børn

Vuggestue

89

13

102

Børnehave

67

67

Børnekvadratmeter*

267

173

440

*Et vuggestuebarn optager 3 børnekvadratmeter og et børnehavebarn 2 børnekvadratmeter

Administrationen vurderer, at der som udgangspunkt skal være plads til ca. dobbelt så mange børnehavepladser som vuggestuepladser, hvis der skal skabes et bæredygtigt kombineret dagtilbud. Det skyldes, at dagtilbuddet skal have børnehavekapacitet til at ”aftage” egne vuggestuebørn. 

Det bemærkes, at det af tabel 1 fremgår, at Humlebien pt. har mere end dobbelt så mange børnehavepladser som vuggestuepladser. Reelt er fordelingen mere afbalanceret, idet Humlebien internt arbejder med en ikke-traditionel opdeling i vuggestue og børnehave.

Såfremt Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter, at de to dagtilbud skal lægges sammen til ét kombineret dagtilbud, er der således behov for at justere antallet af vuggestuepladser og børnehavepladser.

Scenarier for fremtidig organisering

Nedenfor oplistes tre mulige scenarier for den fremtidige organisering.

Scenarie 1: Oprettelse af tre 0-6årsafdelinger

I scenarie 1 etableres et kombineret dagtilbud med tre afdelinger, der alle rummer både vuggestuebørn og børnehavebørn. Der vil være to afdelinger i de to bygninger, som på nuværende tidspunkt hører til Manegen samt en afdeling i det nuværende dagtilbud Humlebien, som består af én bygning. Hver af de tre afdelinger vil bestå af to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper med samlet set ca. 62 vuggestuebørn og 126 børnehavebørn. Herved opnås en balance mellem vuggestuepladser og børnehavepladser, så børnene kan forblive i dagtilbuddet ved skift fra vuggestue til børnehave.

Pædagogisk set vil en sådan organisering give mulighed for at skabe en rød tråd i 0-6 årspædagogikken og et sammenhængende 0-6 årsmiljø. Ligeledes vil der være gode muligheder for at arbejde med aktiviteter på tværs af aldersgrupper. Overgangen fra vuggestue til børnehave vil kunne ske indenfor samme afdeling og vil derfor være mere glidende. Samtidig vil der således kunne skabes små trygge og genkendelige miljøer i det samlede større dagtilbud.

Ledelsesmæssigt vil der være mulighed for at styrke ledelsesfunktionen, ligesom der kan skabes en bæredygtig enhed både økonomisk og pædagogfagligt. Endvidere vil der kunne opnås en bedre ressourceanvendelse i forhold til personaleressourcer, indkøb mv.

Bygningsmæssigt vil det betyde, at der skal ske mindre tilpasninger af pusle- og toiletfaciliteter. Det gælder dog primært i Humlebien, hvor faciliteterne skal tilpasses vuggestuebørn. Det samme gælder legeplads og øvrige udeområder.

Ernæringsmæssigt vil der være mulighed for at bibeholde frokostordningen på trods af det øgede antal børn i dagtilbuddet. Køkkenet i det nye dagtilbud Tumlehuset, der ligger i umiddelbar nærhed af Manegen og Humlebien, har kapacitet til at producere mad til flere børn end Tumlehusets egne. Tumlehusets køkken vil derfor kunne levere mad til dagtilbuddet i det omfang, det skulle være nødvendigt.

.

Scenarie 2: Vuggestueafdeling i Manegen og børnehaveafdeling i Humlebien og Manegen

I scenarie 2 etableres vuggestueafdeling i Manegens ene bygning og børnehaveafdeling i Humlebien samt i Manegens anden bygning. Det betyder, at der i Manegens ene bygning vil være op til fire vuggestuegrupper med op til 57 børn i alt. I børnehaveafdelingen i Humlebien og Manegens anden bygning vil der være op til 7 børnehavegrupper med samlet op til 133 børn. Herved opnås en balance mellem vuggestuepladser og børnehavepladser.

Pædagogisk set vil to afdelinger med henholdsvis vuggestuebørn og børnehavebørn betyde, at man kan bevare et specialiseret vuggestuemiljø i den ene afdeling og kunne skabe et specialiseret børnehavemiljø i den anden afdeling. 

Der kan igennem denne organisering skabes en rød tråd i 0-6 årspædagogikken, men med to opdelte afdelinger vil det blive vanskeligere at skabe et sammenhængende 0-6 års miljø.

Således vil børnene ved overgang fra vuggestue til børnehave skifte indenfor rammerne af dagtilbuddet og dagtilbuddets pædagogik, hvorfor der vil være mulighed for at arbejde pædagogisk med overgangen og skabe et sammenhængende forløb i hele barnets dagtilbudstid. Der vil dog i mindre grad være mulighed for at arbejde med glidende overgang fra vuggestue til børnehave, da den fysiske adskillelse besværliggør fx aldersopdelte aktiviteter med de ældste vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn.

Bygningsmæssigt vil denne organisering betyde, at der ikke skal ske denne samme grad af tilpasninger af pusle- og toiletfaciliteter som i scenarie 1, da Manegens ene bygning blot skal tilpasses, så den ikke længere indeholder puslefaciliteter. Yderligere skal der ske mindre tilpasninger af legepladsen og øvrigt udeområde i den af Manegens bygninger, der skal rumme børnehavebørn, således at faciliteterne modsvarer børnenes behov.

Der vil være mulighed for at bibeholde frokostordningen i begge afdelinger. I Manegen vil der komme væsentligt flere børn end i dag. Køkkenet i det nye dagtilbud Tumlehuset, der ligger i umiddelbar nærhed af Manegen og Humlebien, har imidlertid kapacitet til at producere mad til flere børn end Tumlehusets egne. Tumlehusets køkken vil derfor kunne levere mad til Manegen i det omfang, det er nødvendigt.

Ledelsesmæssigt vil der være mulighed for at styrke ledelsesfunktionen, ligesom der kan skabes en bæredygtighed enhed både økonomisk og pædagogfagligt. Endvidere vil der kunne opnås en bedre ressourceanvendelse ift. personaleressourcer, indkøb mv.

Som i scenarie 1 vil der være mulighed for at bibeholde frokostordningen. Tumlehusets køkken vil tilsvarende kunne levere mad til afdelingerne i det omfang, det skulle være nødvendigt.

Scenarie 3: Fællesledelse

I scenarie 3 bibeholdes den eksisterende fysiske organisering af dagtilbuddet, men ledelsen sammenlægges. Således vil Manegen forblive ”ren” vuggestue, og Humlebien vil bevare sin organisering som kombineret dagtilbud med et overtal af børnehavebørn. Begge dagtilbud vil beholde sine fysiske rammer.

Pædagogisk set vil en sådan organisering kun delvist give mulighed for at skabe en rød tråd i 0-6 årspædagogikken, idet der forsat vil eksistere en udfordring i form af udskiftning af børn, idet der ikke vil opnås en balance mellem vuggestuepladser og børnehavepladser, hvorfor en stor del af børnene må skifte dagtilbud ved overgang fra vuggestue til børnehave.

Ligeledes vil det være udfordrende at skabe et sammenhængende 0-6 års miljø, idet alle børn ikke kan forblive i dagtilbuddet, og hovedparten af de børn, som har muligheden for at forblive i dagtilbuddet, vil som beskrevet i scenarie 2, i mindre grad have mulighed for at opleve en glidende overgang fra vuggestue til børnehave, da den fysiske adskillelse besværliggør fx aldersopdelte aktiviteter med de ældste vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn.

Ledelsesmæssigt vil der være mulighed for at styrke ledelsesfunktionen. Endvidere vil der kunne opnås en bedre ressourceanvendelse ift. personaleressourcer, indkøb mv.

Ernæringsmæssigt vil de nuværende frokostordninger videreføres.

De tre scenarier er opsummeret i bilag 2.

Høringssvar

I overensstemmelse med principperne idrejebogen er begge dagtilbuds forældrebestyrelser, personalegrupper samt FOA/PMF og BUPL blevet orienteret om konsekvenser af en eventuel sammenlægning og hovedtrækkene i den forestående proces. Alle parter har afgivet høringssvar. FOA/PMF støtter op om en sammenlægning. Herudover er det den overordnede holdning, at der ikke ønskes en sammenlægning. Det skal dog bemærkes, at den tidligere forældrebestyrelse i Vuggestuen Manegen i september 2016 sendte et brev til borgmesteren og dagtilbudschefen, hvori de gjorde opmærksomme på problematikken ved en ”ren” vuggestue (se bilag 9 og 10). 

Høringssvarene er medtaget i sagens behandling. Hovedbudskaberne i høringssvarene er gengivet i bilag 11 med administrationens kommentarer.

Tidsplan

Tabel 2 viser den forventede tidsplan for arbejdsprocessen frem til en eventuel sammenlægning.

Tabel 2

Politisk beslutning

Februar 2018

Behandling i BUD

Etablering af styregruppe og projektgruppe

Primo 2018

Der etableres en styregruppe bestående af dagtilbudschef, ledelsesperson fra hvert af de to dagtilbud og proceskonsulent (tovholder) fra BOF.

Primo 2018

Der etableres en projektgruppe bestående af ledelsesteams fra hvert af de to dagtilbud, medarbejderrepræsentant fra hvert af de to dagtilbud og proceskonsulent (tovholder) fra BOF.

Styregruppe og projektgrupper arbejder - der sker løbende involvering af medarbejdergrupper og forældrebestyrelserne

Første halvår 2018

Styregruppen arbejder med følgende:

§Afklaring af ledelse (skal slås op)

§Administrative og organisatoriske opgaver, økonomi, børnetal, it, evt. fysiske tiltag/forandring

§Følger processen

Projektgruppen arbejder med følgende:

§Køreplan med milepæle og slutdato for sammenlægningsprocessen

§”Den fælles fortælling” for dagtilbuddet

§Succeskriterier for sammenlægningsprocessen

Løbende dialog med forældrebestyrelserne og medarbejdergrupperne om ovenstående

Fælles møde for medarbejdergrupperne hvor der er præsentation af og dialog om ovenstående

Sammenlægning træder i kraft

Forventeligt midt 2018

Sammenlægningen sker officielt

To måneder efter sammenlægning

Valg af ny forældrebestyrelse

Valg af tillidsrepræsentanter

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen har i medfør af Dagtilbudsloven (LBK nr. 748 af 20/06/2016 med senere ændringer) ansvaret for dagtilbud og skal fastsætte mål og rammer for disse samt skabe sammenhæng mellem tilbuddene jf. lovens § 3 stk. 1-3.

Politiske beslutninger og aftaler

Sammenlægningen foregår i overensstemmelse med principperne i ”Drejebog for sammenlægninger af kommunale daginstitutioner i Hvidovre kommune”, som er godkendt på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 14. april 2008.

Økonomiske konsekvenser

I forbindelse med en sammenlægning vil der frigøres en lederløn svarende til netto 220.000 kr. i 2018, stigende til 380.000 kr. i 2019 (helårsvirkning). Besparelsen indgår som en del af effektiviseringsprojektet.

Yderligere vil sammenlægningen medføre mindre omkostninger i forbindelse med tilpasning af toilet- og puslefaciliteter samt udeområder. Dette vil kunne finansieres indenfor rammen ”ændring- og tilpasning”.

Personalemæssige konsekvenser

Ved en sammenlægning skal dagtilbuddet have én leder og én souschef.

Alt efter hvilket scenarie, der vælges, vil en omorganisering også kunne få personalemæssige konsekvenser, idet kommunen har en tildelingsmodel, hvor dagtilbuddene modtager færre midler til børnehavebørn end til vuggestuebørn. Herfor må antallet af personaler forventes samlet set at falde, hvis antallet af børnehavebørn stiger, og antallet af vuggestuebørn falder. Tabel 3 viser taksterne:

Tabel 3. Takster  i 2018 for henholdsvis vuggestuebørn og børnehavebørn

Børnetakst

Løn

Drift

Samlet årligt pr. barn

0-2 årige

119.700

2.927

122.627

3-5 årige

56.471

2.073

58.544

Bilag

  1. Bilag 1. Drejebog for sammenlægninger af kommunale daginstitutioner i Hvidovre Kommune.pdf (pdf)
  2. Bilag 2. Tabel over 3 scenarier.pdf (pdf)
  3. Bilag 3. Høringssvar - Forældrebestyrelsen i Vuggestuen Manegen.pdf (pdf)
  4. Bilag 4. Høringssvar - Personalet i Vuggestuen Manegen.pdf (pdf)
  5. Bilag 5. Høringssvar - Forældrebestyrelsen i Børnehuset Humlebien.pdf (pdf)
  6. Bilag 6. Høringssvar - personalet i Børnehuset Humlebien.pdf (pdf)
  7. Bilag 7. Høringssvar - FOA.pdf (pdf)
  8. Bilag 8. Høringssvar - BUPL.pdf (pdf)
  9. Bilag 9. Brev til borgmesteren og dagtilbudschefen_31.aug.2016.pdf (pdf)
  10. Bilag 10 - Besvarelse af brev til borgmesteren og dagtilbudschefen_31.aug.2016.pdf (pdf)
  11. Bilag 11. Overblik over budskaber i høringssvar.pdf (pdf)

6. Orientering om udvikling i børnetal, belægning og kapacitet

Beslutningstema

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.

Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om udvikling i forventet børnetal og kapacitetsudnyttelse på 0-6 årsområdet.

Udviklingen i de faktiske og forventede børnetal følges løbende med henblik på at styrke grundlaget for at styre økonomien og kapaciteten på området.

Børne- og Undervisningsudvalget blev senest orienteret om udviklingen i november 2017 i forbindelse med behandling af børnetal for 2018.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

  1. at tage orienteringen om udvikling i forventet børnetal og kapacitetsudnyttelse på 0-6 årsområdet til efterretning.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06-03-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børnetallet og dermed behovet for pladser i dagtilbuddene har været stigende i Hvidovre Kommune siden 2013, og forventningen er, at børnetallet også vil stige i årene fremover.

Center for Børn og Familier følger udviklingen i de faktiske og forventede børnetal tæt med henblik på at styrke grundlaget for at styre økonomien og kapaciteten på området.

Børne- og Uddannelsesudvalget modtager orientering to gange om året. Den næste orientering om udviklingen af børnetallet sker i maj måned 2018.

I denne sag gives en status på udviklingen bestående af:

  • En overordnet status på udviklingen i det forventede børnetal i forhold til budget 2018.
  • En status på den aktuelle kapacitetsudnyttelse i dagtilbuddene.

Om den aktuelle børnetalsprognose

Status er baseret på den aktuelle børnetalsprognose fra januar 2018. Den er udarbejdet af en ekstern leverandør, og bygger dels på kommunens interne befolkningsprognose fra 2017, dels på de faktiske fødselstal og til- og fraflytningsmønstre i de forløbne måneder af 2017 og en række beregningsmodeller, som den eksterne leverandør lægger ned over prognosen.

Udviklingen i det forventede børnetal i forhold til budget 2018

Det forventede børnetal, der indgår i budget 2018, er baseret på forventningerne i børnetalsprognosen fra september 2017.

Heraf fremgik det, at Hvidovre Kommune i 2018 skulle have plads til gennemsnitligt 1.229 børn i 0-2 årsalderen (dagpleje- og vuggestuebørn) og 1.814 børn i 3-5 årsalderen (børnehavebørn).

Center for Børn og Familier har modtaget en ny børnetalsprognose i januar 2018, der baserer sig på de faktiske børnetal i de forløbne måneder samt på kommunens interne befolkningsprognose.

Den aktuelle børnetalsprognose fra januar 2018 viser at antallet af 0-årige (2017-årgangen) sluttede højere end forventet, mens antallet af 3-5 årige faldt grundet en uventet nettofraflytning blandt de 3-5 årige (fraflytning fratrukket tilflytning). Således skal Hvidovre Kommune i 2018 have plads til gennemsnitligt 1.258 børn i 0-2 årsalderen (vuggestuebørn) og 1.809 børn i 3-5 årsalderen (børnehavebørn).

Samlet set betyder det, at behovet for pladser forventes at være højere end forudsat i budget 2018. Baggrunden er, at der har været højere fødselstal end forventet.

Det forventede børnetal i 2018 indebærer en stigning i forhold til året før, jf. tabel 1. Bemærk, der er tale om et gennemsnitligt antal børn, der varierer over året.

Tabel 1. Gennemsnitlige børnetal 2017 og 2018

2017

2018

Ændring

0-2års pladser

1.182

1.258

76

3-5års pladser

1.789

1.809

20

I alt

2.971

3.067

96

Aktuel kapacitetsudnyttelse

Børnetallet og dermed kapacitetsbehovet varierer henover året. Det gælder særligt på 3-5 års området, hvor behovet er størst i april måned lige før de kommende skolebørn pr. 1. maj starter i SFO. På 0-2 års området er behovet mere stabilt henover året.

Den aktuelle børnetalsprognose fra januar 2018 viser, at der vil mangle kapacitet på 0-2 årsområdet. Samtidigt kan det være vanskeligt at udnytte kapaciteten på 3-5 årsområdet fuldt ud.

I forhold til kommunens pasningsgaranti kan der anvises vuggestuepladser i hele kommunen, mens forældrene har garanti for at få en børnehaveplads i eget distrikt. Der kan derfor være ledige pladser i et distrikt og mangel på pladser i et andet. Ligesom forældre naturligvis kan takke nej til en tilbudt plads.

Der kan ligeledes være kombinerede dagtilbud med ledig kapacitet, der har mange børn på 0-2 år på venteliste, men hvor pusle-, toilet- og sovefaciliteter gør, at der ikke kan indskrives flere børn i 0-2 årsalderen.

Desuden vil der kunne opstå ”huller” i form af perioder med ledig kapacitet i forbindelse med, at et barn skifter fra et dagtilbud til et andet.

I tabel 2 nedenfor følges kapacitetsudnyttelsen. Konkret sammenholdes det faktiske børnetal med den maximale kapacitet, der er et udtryk for det antal børn, som dagtilbuddene fysisk har plads til.

Som det fremgår, er der pr. 1. januar 2018 generelt størst pres på 0-2 årspladserne (i gennemsnit er 99 pct. af kapaciteten udnyttet) og mindre pres på 3-5 årspladserne (en gennemsnitlig kapacitetsudnyttelse på 87 pct.). I tabellen ses også kapacitetsudnyttelsen pr. 1. januar og 1. maj 2017, da udvalget senest blev orienteret.

Tabel 2. Aktuel kapacitetsudnyttelse

1. januar 2017

1. maj 2017

1. januar 2018

Kapacitetsudnyttelse i pct.

Kapacitetsudnyttelse i pct.

Kapacitetsudnyttelse i pct.

0-2 år

3-5 år

0-2 år

3-5 år

0-2 år

3-5 år

Distrikt vest

95

87

94

74

93

80

Distrikt nord-midt

97

86

101

69

99

90

Distrikt syd

107

88

112

70

113

92

Dagplejen

96

-

84

-

90

-

I alt (gns.)

99

87

99

70

99

87

I tabel 2 indgår 64 børn fra andre kommuner, der går i dagtilbud i Hvidovre Kommune; 23 på 0-2 årsområdet og 41 på 3-5 årsområdet.

I tabel 2 indgår ikke 49 børn bosiddende i Hvidovre, der går i privat pasningsordning beliggende i Hvidovre og andre kommuner. De 179 børn fra Hvidovre, der går i dagtilbud i andre kommuner (fortrinsvis Københavns Kommune; 117 børn), indgår heller ikke.

Udviklingen af antallet af børn, der bor i Hvidovre, men ikke passes i kommunens pasningstilbud, vises i tabel 3 nedenfor.

Tabel 3. Hvidovre-børn i andre pasningstilbudend Hvidovre Kommunes

Pr. 1. januar 2017

Pr. 1. maj 2017

Pr. 1. januar 2018

Dagtilbud, andre kommuner

153

143

179

Privat pasning

45

39

    49

I alt

198

192

228

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Det blev besluttet på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 1. december 2016, at udvalget skal orienteres to gange årligt om faktisk forbrug af pladser set i forhold til børnetalsprognosen. Yderligere skal udvalget en gang årligt godkende fordelingen af børnetallene for det kommende år.

Økonomiske konsekvenser

På nuværende tidspunkt er der ikke opgjort økonomiske konsekvenser af det forventede højere børnetal, da vurderingen for den resterende del af 2018 endnu ikke foreligger.


7. Godkendelse af regler for skolebestyrelsesvalg 2018

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Der afholdes skolebestyrelsesvalg i Hvidovre Kommune i foråret 2018.

Reglerne for valget er blevet behandlet af skolebestyrelserne og skal nu godkendes af Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at beslutte, om der skal være mulighed for at afholde forskudt valg hvert andet år
  2. at beslutte, om den enkelte skolebestyrelse skal have mulighed for ved det konstituerende møde at vedtage principper for valg af ny formand, hvis den nuværende formand udtræder
  3. at beslutte, om der fremover skal være mulighed for at afholde fysisk valg på den enkelte skole
  4. at godkende reglerne for skolebestyrelsesvalg 2018, jf. bilag 3, med de eventuelle ændringer, som måtte følge af beslutningerne under 1.-3. at.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06-03-2018

Ad 1) Anbefales ikke godkendt.

Ad 2) Anbefales godkendt, idet udvalget samtidig – som en præcisering – foreslår ordet ”nuværende” erstattet med ordet ”valgte”.

Ad 3) Anbefales godkendt.

Ad 4) Anbefales godkendt med de ændringer som følger af beslutningerne under 1.-3. at.

Svarene af henholdsvis 28. og 29. januar 2018 fra skolebestyrelserne på Risbjergskolen og Holmegårdsskolen, som ved en beklagelig fejl ikke var udsendt med dagsordenen, blev eftersendt til udvalget den 5. marts 2018 og omdelt på mødet den 6. marts 2018. Disse svar indgik således også ved sagens behandling på linje med de øvrige bilag.

Sagsfremstilling

Der afholdes valg til skolebestyrelserne hvert fjerde år. Kommunalbestyrelsen fastsætter – efter godkendelse af de berørte skolebestyrelser – regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne.

Reglerne beskrives i et bilag til styrelsesvedtægten for skolevæsenet.

Høring af skolebestyrelserne

Center for Skole og Uddannelse har den 1. december 2017 sendt reglerne for valg til skolebestyrelse til behandling hos bestyrelserne på de berørte skoler. Skolebestyrelserne fik ligeledes udkast til tidsplan og infomateriale, styrelsesvedtægten for skolevæsenet samt bilag om skolestrukturen medsendt.

Høringssvarene er vedlagt som bilag 1. Bilag 2 består af en oversigt over de vigtigste pointer og spørgsmål i høringssvarene samt administrationens bemærkninger og svar. Høringssvarene varierer meget; nogle skolebestyrelser godkender regler og procedure med ingen eller kun ganske få bemærkninger, mens andre skolebestyrelser har flere bemærkninger, både vedrørende skolebestyrelsesvalget og andre områder.

Center for Skole og Uddannelse vil i denne sag fokusere på de bemærkninger, der vedrører skolebestyrelsesvalget.

Ændringer på baggrund af høringssvarene

På baggrund af høringssvarene har administrationen lavet følgende ændringer i bilaget om regler for valg til skolebestyrelser:  

  • Kapitel II: Ansvar for gennemførelse af valget: Der er tilføjet oplysninger om valgmateriale: Den centrale koordinator udarbejder materiale omkring skolebestyrelsesvalget, som skolen kan lægge på forældreintra og på hjemmeside. Den enkelte skole har mulighed for at supplere med eget materiale.
  • Kapitel V: Afholdelse af valg - Antal stemmer der kan afgives:Beskrivelsen er blevet præciseret: Der kan afgives to stemmer pr. forældremyndighedsindehaver, der er valgbar og valgberettiget på den enkelte skole. Det vil sige, at enhver forælder med forældremyndighed over et barn på skolen kan afgive to stemmer. Er forældremyndigheden delt mellem forældrene, kan begge forældre således afgive to stemmer hver. Forældremyndighedsindehavere har kun to stemmer hver, uanset antallet af børn i skolen.
  • Kapitel VI: Tidsfrister for proceduren for skolebestyrelsesvalg: Tidsplanen er blevet justeret, så der også kan afholdes valgmøde lørdag i uge 15.

Derudover har høringssvarene givet anledning til følgende ændringer i proceduren:

  • Infoteksten til forældreintra suppleres med en beskrivelse af, hvad der forventes af kommende forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen.

Endelig godkendelse af reglerne i skolebestyrelserne

Efter høringen har administrationen tilrettet reglerne for valg til skolebestyrelser. Reglerne er vedlagt som bilag 3. Reglerne blev herefter sendt til endelig godkendelse hos skolebestyrelserne.

Alle skolebestyrelser har godkendt reglerne for valg til skolebestyrelser med undtagelse af skolebestyrelserne på Risbjergskolen og Holmegårdsskolen. De godkender ikke reglerne, da de ønsker, at der træffes politisk beslutning om deres forslag til ændringer.

Kommunalbestyrelsen skal på den baggrund særskilt beslutte, om:

  1. der fremover skal afholdes forskudt valg hvert andet år.

Det er politisk vedtaget, at der ikke afholdes forskudte valg i Hvidovre Kommune. En ændring af disse regler fordrer således, at Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at ændre reglerne. Det er administrationens vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt, at der fortsat afholdes valg hvert 4. år, da det giver bestyrelsen mulighed for at etablere et tættere samarbejde, til gavn for skolen.

  1. det fremover skal være skolebestyrelsen, der konstituerer en ny formand blandt de øvrige medlemmer, hvis den nuværende formand udtræder.

Det er ligeledes politisk vedtaget, at næstformanden indtræder i formandsposten, i tilfælde af at formanden udtræder. Administrationen foreslår, at den enkelte skolebestyrelse fremover vedtager principper for valg af ny formand ved den nuværende formands udtræden. Principperne vedtages på det førstkommende møde efter skolebestyrelsesvalget.

  1. der fremover skal være mulighed for at afholde fysisk valg på den enkelte skole.

Det er administrationens vurdering, at elektronisk afstemning er den nemmeste og mest fleksible løsning for forældrene, når de skal afgive deres stemmer.

Det er korrekt, at elektronisk afstemning ikke giver mulighed for fintælling, men den demokratiske sikkerhed er på sin vis højere ved den elektroniske løsning, idet den når ud til et større antal forældre. Ved elektronisk afstemning sikres det nemlig, at de forældre, der ikke har mulighed for at møde personligt på skolen, fx pga. arbejde eller udlandsrejse, får nemmere ved at afgive deres stemme.   

Retsgrundlag

Reglerne for gennemførelse af skolebestyrelsesvalg er beskrevet i skolebestyrelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 1074 af 14/09/2017.

Derudover fremgår reglerne om skolebestyrelsen og valg hertil af folkeskolelovens §§ 42-44, LBK nr. 1510 af 14/12/2017.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte de nuværende regler for skolebestyrelsesvalg den 28. april 2015, punkt 20.  

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Høringssvar (pdf)
  2. Bilag 2 - Oversigt over bemærkninger (pdf)
  3. Bilag 3 - Regler for valg til skolebestyrelser (docx)
  4. Høringssvar Holmegårdsskolens skolebestyrelse (pdf)
  5. Høringssvar Risbjergskolens skolebestyrelse (pdf)

8. Ny Sundheds- og Forebyggelsespolitik 2019-2022

Beslutningstema

Børne- og Uddannelsesudvalget skal orienteres om Center for Sundhed og Ældres forslag til værdier og temaer i en ny Sundheds- og Forebyggelsespolitik i Hvidovre Kommune, som skal gælde i årene 2019-2022.

Indstilling

Direktøren for børne- og velfærdsområdet indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

  1. at tage administrationens forslag til værdier og temaer i Sundheds- og Forebyggelsespolitikken 2019-2022 til efterretning.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06-03-2018

Taget til efterretning med bemærkning om, dels at der blandt forebyggelsestemaerne også skal sættes fokus på henholdsvis alkohol og narkotika som 2 yderligere temaer, dels at betydningen af væskeindtagelse i form af vand indtænkes i temaet ”Mad og måltider”.

Sagsfremstilling

Center for Sundhed og Ældre er påbegyndt udarbejdelsen af en ny Sundheds- og Forebyggelsespolitik, som skal gælde i perioden 2019-2022. Sundheds- og Forebyggelsespolitikken skal udgøre den ramme, hvori sundheds- og forebyggelsesinitiativer forankres bredt i Hvidovre Kommune i samarbejde med relevante samarbejdspartnere.

Arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme går på tværs af fagcentre. Sundhedscentret indleder dialog om sundhed og forebyggelse med Hvidovre Kommunes fagcentre i foråret 2018 med henblik på at udarbejde en Sundheds- og Forebyggelsespolitik, som afspejler de respektive områder. Hertil kommer samarbejde med f.eks. patient- og idrætsforeninger.

Center for Sundhed og Ældre ønsker i højere grad end tidligere at sætte fokus på effekten af de tiltag, der planlægges med afsæt i den kommende Sundheds- og Forebyggelsespolitik.

Omdrejningspunktet for den ny politik foreslås at pege i retningen af, at sundheden løftes bredt i Hvidovre Kommune med særligt fokus på udsatte og sårbare grupper.

Det foreslås, at der arbejdes med værdierne:

  • Sunde rammer
  • Lighed i sundhed
  • Den nære sundhed

Kommunernes Landsforening er i januar 2018 kommet med et nyt udspil på forebyggelsesområdet – ”Forebyggelse for fremtiden”. Udspillet sætter med en række pejlemærker en fælles retning for, hvordan kommunerne fremadrettet kan gøre en mærkbar forskel for borgernes sundhed (se bilag 1). Det foreslås, at pejlemærkerne danner udgangspunkt for Hvidovre Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik 2019-2022.

Sundhedsprofilen for Region og Kommuner viser, at der er en række områder, hvor der blandt borgere i Hvidovre Kommune er større sundhedsmæssige udfordringer end gennemsnitligt blandt borgerne i Region Hovedstaden.

På baggrund heraf foreligger følgende forslag til forebyggelsestemaer til Sundheds- og Forebyggelsespolitikken 2019-2022:

  • Fysisk aktivitet
  • Mad og måltider
  • Tobak
  • Mental sundhed

De tre værdier ”sunde rammer, lighed i sundhed og den nære sundhed” skal afspejles i arbejdet med og i de indsatser, der udspringer af hvert af de fire forebyggelsestemaer.

Retsgrundlag

Sundheds- og Forebyggelsespolitikken er et bidrag til, at Kommunalbestyrelsen efterlever Sundhedslovens §119 om Kommunalbestyrelsens ansvar for, ved varetagelse af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for en sund levevis.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Mange har et ønske om et sundere liv, men kan synes, at det kan være en udfordring enten at komme i gang med at spise sundere, være mere fysisk aktiv eller stoppe med at ryge. Den ny Sundheds- og Forebyggelsespolitik skal være med til at støtte borgerne til en sundere hverdag med trivsel og livskvalitet.

Bilag

  1. Bilag 1 - KL's udspil "Forebyggelse for fremtiden" (pdf)

9. Orientering om afgjorte klagesager fra Klagenævnet for Specialundervisning i skoleårene 2015/16 og 2016/17

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Børne- og Uddannelsesudvalget skal orienteres om afgjorte klagesager, behandlet af Klagenævnet for Specialundervisning i skoleårene 2015/16 og 2016/17.

Klagerne har udgangspunkt i afgørelser fra Det Centrale Visitationsudvalg i PPR under Center for Skole og Uddannelse og er desuden en udfoldelse af tallet fra den samlede kvalitetsrapport.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

  1. at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06-03-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet en oversigt over afgjorte klagesager fra skoleårene 2015/16 og 2016/2017. Oversigten omfatter de klagesager, hvor visitationsudvalget efter genbehandlingen af klagen har opretholdt afgørelsen, og hvor klagen er afgjort i Klagenævnet.

Opgørelsen er en udfoldelse af beskrivelsen af klagesager i kvalitetsrapporten, som behandles af Børne- og Uddannelsesudvalget den 8. februar 2018.

Vedlagt som lukket bilag er ”Oversigt vedrørende afgjorte klagesager fra Klagenævnet for Specialundervisning i skoleårene 2015/16 og 2016/17”, der indeholder detaljer om de enkelte klagesager.

De 13 sager

Hvidovre Kommune har fået medhold i 11 af de 13 sager.

I to af sagerne har Klagenævnet ændret afgørelsen, således at Hvidovre Kommune skulle finde et andet tilbud end det, som afgørelsen oprindeligt sagde.

I 3 af de 11 sager, hvor kommunen har fået medhold, har klagenævnet også truffet afgørelse om, at distriktsskolen fremadrettet skal give minimum 9 timers specialundervisning i forbindelse med inklusion i folkeskolen.

Det Centrale Visitationsudvalg i PPR har oplevet en væsentlig stigning i antallet af klagesager til Klagenævnet for specialundervisning:

•        2014/15: 0

•        2015/16: 3

•        2016/17: 10

Stigningen skal ses i relation til en tendens til stigning i antallet af modtagne klager på området i al almindelighed i flere kommuner i landet. Samtidig har PPR øget opmærksomheden omkring visitation i forbindelse med intentionerne i Børne- og Ungepolitikken om:

•At børn og unge i videst muligt omfang skal opleve, at de bliver inkluderet i almene skoler

•At indsatsen for udsatte børn og unge er kendetegnet ved, at de støttes så tidligt og så tæt på nærmiljøet som muligt.

•At indsatsen skal være helhedsorienteret og bygge på et princip om rettidig og mindste indgriben.

I alle de ovenstående klager har forældrene ønsket et mere indgribende tilbud end det, kommunen har visiteret til, eller et andet tilbud uden for kommunen end kommunens egne tilbud.

Retsgrundlag

Folkeskolelovens §20 stk. 2 samt §51 stk. 3 (LBK nr. 1510 af 14/12/2017).

Bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Bekendtgørelse nr. 702 af 23. juni 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.

Bekendtgørelse nr. 999 af 15. september 2014 om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

Bekendtgørelse nr. 998 af 15. september 2014 om forretningsorden for Klagenævnet for Specialundervisning.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Uddannelsesudvalget behandler kvalitetsrapporterne for skoleårene 2015/16 og 2016/17 den 8. februar 2018, punkt 4.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


10. Orientering om gennemført opskrivning til 0. klasse for skoleåret 2018/2019

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Center for Skole og Uddannelse har i uge 48 gennemført opskrivning til de kommende 0. klasser på kommunens ni folkeskoler.

Med denne sag orienteres Børne- og Uddannelsesudvalget om, hvordan børnene er blevet fordelt på de ni folkeskoler.

Børne- og Uddannelsesudvalget skal tage orienteringen om opskrivningen til efterretning.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

  1. at tage orienteringen om opskrivning til 0. klasse til efterretning.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06-03-2018

Taget til efterretning.

Notat vedrørende anslået antal elever og omgængere pr. 5. marts 2018 blev eftersendt til udvalget den 6. marts 2018 og omdelt på mødet samme dag. Notatet indgik således ved sagens behandling.

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse gennemførte i uge 48 2017 opskrivning af børn til de kommende 0. klasser med opstart august 2018.

Kriterier for optag

Retningslinjerne for optag af elever på Hvidovre Kommunes folkeskoler fremgår af ”Bilag til styrelsesvedtægt, Hvidovre Skolevæsen, 2017”. Eleverne optages efter disse kriterier:

  • Distriktsbørn
  • Søskendebørn har i Hvidovre samme status som distriktsbørn
  • Der friholdes pladser til tilflyttere
  • Optag af børn fra andre distrikter og andre kommuner. Børn fra Hvidovre prioriteres i denne sammenhæng før børn fra andre kommuner.

Børnene optages på baggrund af en beslutning fra 2014, hvor Kommunalbestyrelsen vedtog en grænse på 24 elever for optag efter det frie skolevalg. Herefter lukkes klassen for yderligere optag fra andre distrikter og kommuner.

Der kan ved opskrivningen angives op til to skoleønsker for barnet.

Distriktsbørn og søskendebørn danner grundlag for, hvor mange spor der skal åbnes på den enkelte skole.

Herefter er ansøgninger om frit skolevalg behandlet ud fra, om der har været ledige pladser på den søgte skole.

Antallet af indskrevne børn kan ændre sig

Resultatet af de indskrevne børn kan ændre sig helt frem til skolestart. Det skyldes bl.a.:

  • Til- og fraflyttere
  • Børn som har søgt om udsat skolestart
  • Børn som alligevel ikke bliver skoleparate, og som bliver skoleudsatte
  • Omgængere – børn som på nuværende tidspunkt går i 0. klasse

Der har ved starten af opskrivningen i uge 48 været 670 potentielle elever til kommende 0. klasser. Desuden er der kommet 6 ansøgere fra andre kommuner.  Der er 33 elever, som har søgt om udsat skolestart.

44 elever har søgt om skole i andre kommuner eller på privatskoler, svarende til 6,6% af de kommende 0. klasseelever.

Til sammenligning var der sidste år 7,8%, som havde søgt privatskole eller søgt skole i andre kommuner.

Fordeling

Der er pr. 5. februar indkommet 75 ansøgninger om optag efter frit skolevalg.

Af disse ansøgninger har

  • 50 elever fået 1. skoleønske opfyldt
  • 12 elever fået afslag på 1. skoleønske, men er optaget på deres 2. skoleønske
  • 9 elever fået afslag på både 1. og 2. skoleønske
  • 4 elever fra andre kommuner fået deres ønske opfyldt

Ansøgere, der får opfyldt deres 2. skoleønske, er berettigede til at klage over afgørelsen, da forældrenes ansøgning kun delvist er imødekommet.

Resultat af fordelingen af elever
Pr. dags dato (5. februar) er der indskrevet følgende på skolerne:

Skole

Elever i alt

Klasser

Klassekvotient uden omgængere

Forventede omgængere

I alt med omgængere

Klassekvotient med omgængere

AVE

70

3

23,3

1

71

23,6

DAN

73

3

24,3

1

74

24,6

EST

48

2

24,0

1

49

24,5

FRY

71

3

23,6

2

73

24,3

GUN

61

3

20,3

5

66

22,0

HOL

50

2

25,0

0

50

25,0

LAN

68

3

22,6

3

71

23,6

PRÆ

49

2

24,5

1

50

25,0

RIS

83

3

27,6

2

85

28,3

Retsgrundlag

I henhold til folkeskolelovens §36, stk. 3 (LBK nr. 1510 af 14/12/2017), har forældre krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommune har fastsat i henhold til § 40, stk.2. Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse i en anden skole end distriktsskolen, sker optagelse efter retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen i skolekommunen for, hvilke børn der skal optages først.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog den 25. november 2014, punkt 20, en grænse på 24 elever pr. klasse. Når der er 24 elever i en klasse, kan der ikke optages børn fra andre distrikter eller kommuner via det frie skolevalg.

På møde i juni 2008, punkt 2, vedtog Kommunalbestyrelsen, at børnene optages på skolerne i denne rækkefølge:

  1. Distriktsbørn
  2. Søskendebørn

I Hvidovre Kommune har søskende krav på optagelse på den skole, hvor deres søskende går, dog under forudsætning af at børnene vil kunne gå der samtidig. Det vil sige, at den ældste søskende skal gå i 8. klasse på tidspunktet for opskrivning af det kommende 0. klassebarn.

Søskendekriteriet i Hvidovre Kommunes folkeskoler gælder ikke for børn bosat i andre kommuner, selvom deres søskende går på en Hvidovre skole

Børn i plejefamilier eller sammenbragte familier med ophold på samme adresse har status af søskendebørn og kan blive indskrevet på samme skole som ældre søskende efter forældrenes ønsker

  1. Tilflyttere

Jf. folkeskoleloven skal en tilflyttende familie kunne få optaget deres barn/børn på distriktsskolen. Gennem friholdelse af plads på den enkelte skole, skal denne forpligtelse sikres

  1. Optag af børn fra andre distrikter og kommuner – frit skolevalg

Efter optag efter de første tre principper, kan der ske optagelse af børn fra andre distrikter i Hvidovre eller andre kommuner. Børn fra Hvidovre Kommune prioriteres i denne sammenhæng før børn fra andre kommuner. Optagelse efter dette kriterium sker efter et ”først-til-mølle” princip.

Det bemærkes, at der aktuelt - sideløbende med denne orienteringssag - er fremsat forslag om teknisk justering af grænsen for optag af elever efter det frie skolevalg, så grænsen fremover vil tage afsæt i elevtallet på hele årgangen i stedet for elevtallet i den enkelte klasse, hvis forslaget vedtages.

Økonomiske konsekvenser

Antallet af elever i 0. klasse vil indgå i opgørelsen af det samlede elevtal, som opgøres pr.5. september 2018.

Skolernes rammer for 2019 reguleres i forhold til ændringen i elevtallet pr. 5. september 2017. Reguleringen udgør ca. 40.000 kr. pr. elev. Reguleringen foretages som en teknisk korrektion i forbindelse med budget 2019.

Antallet af 0. klasseelever er i indeværende år faldet med 71 elever i forhold til sidste år.

Bilag

  1. Notat om anslåede antal elever og omgængere pr. 1. august 2018 (pdf)

11. Teknisk justering af grænsen for optag efter frit skolevalg

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Hvidovre Kommune har de seneste år oplevet en stigning i antallet af folkeskoleelever. Stigningen har skabt et øget fokus på at udligne klassekvotienterne og fordelingen af elever folkeskolerne imellem.

Center for Skole og Uddannelse foreslår på den baggrund en teknisk justering af grænsen for optag af elever efter det frie skolevalg, så grænsen fremover vil tage afsæt i elevtallet på hele årgangen i stedet for elevtallet i den enkelte klasse. 

Kommunalbestyrelsen skal godkende en justering af grænsen for optag efter reglerne om det frie skolevalg.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende en justering af grænsen for optag af elever efter reglerne om det frie skolevalg, således at den fremadrettet fastsættes pr. årgang til

1 spor: 24 elever

2 spor: 48 elever

3 spor: 72 elever

4 spor: 96 elever

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06-03-2018

Ø stillede ændringsforslag om, at grænsen for optag af elever efter reglerne om det frie skolevalg justeres, således at den fremadrettet fastsættes pr. årgang til:

1 spor: 22 elever

2 spor: 44 elever

3 spor: 66 elever

4 spor: 88 elever

For: Ø

Imod: A

Undlader: O, C, F

Ændringsforslaget bortfaldet.

Der blev herefter stemt om hovedforslaget.

For: Gruppe A, O, F

Imod: Ø med henvisning til eget forslag

Undlod at stemme: C, idet stillingtagen afventes til Kommunalbestyrelsen

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Det frie skolevalg

Frit skolevalg betyder, at forældrene frit kan vælge en folkeskole til deres børn, uanset i hvilken kommune eller hvor i kommunen skolen ligger. Den eneste betingelse for at få plads på en ønsket skole er, at der er plads.

Kommunalbestyrelsen vedtog i 2014 en grænse på 24 elever pr. klasse. Når der er 24 elever i en klasse, kan der ikke optages børn fra andre distrikter eller kommuner via det frie skolevalg.

Udfordringer ved de nuværende rammer

På nuværende tidspunkt er grænsen fastsat ved den enkelte klasse. Det vil sige, at elever fra andre skoledistrikter og kommuner kan optages, såfremt der er færre end 24 elever i en klasse.

Med de nuværende rammer tages der dog ikke hensyn til antallet af elever i de øvrige klasser på årgangen. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da der fx kan være pædagogiske udfordringer i den klasse, som der er en ledig plads i.

Det kan eksempelvis dreje sig om en mindre klasse, hvor der går fire drenge med ADHD-lignende symptomer. Der er både faglig og social trivsel i klassen, fordi skolen fra 0. klasse har arbejdet intensivt med klassen og forældresamarbejdet. Klassen er dog fortsat sårbar, og der er risiko for, at indsatsarbejdet sættes tilbage, hvis der kommer nye elever til. 

I mange tilfælde vil skolen derfor vælge at fastholde det lave elevtal i klassen, og en nytilkommen elev vil blive placeret i en anden klasse på årgangen. Også selvom der er flere end 24 elever i denne klasse.

Af pædagogiske og faglige årsager er det dog ikke altid hensigtsmæssigt, at en ny elev placeres i en stor klasse. Samtidig betyder denne prioritering, at det stadig fremgår af systemerne, at der er en ledig plads i klassen med færre end 24 elever. Der er således stadig mulighed for optag af elever fra andre distrikter og kommuner.

I yderste konsekvens betyder dette, at et ikke uvæsentligt antal elever fra andre distrikter og kommuner kan indskrives på skolen - uanset størrelsen på de øvrige klasser på årgangen.

Forslag til nye rammer for optag af elever fra andre distrikter og kommuner

Når grænsen på 24 elever tager afsæt i elevtallet i den enkelte klasse, kan det således føre til, at klassekvotienten på hele årgangen bliver meget høj.

Center for Skole og Uddannelse foreslår på den baggrund, at grænsen fremover tager afsæt i følgende årgangskvotient:

1 spor: 24 elever

2 spor: 48 elever

3 spor: 72 elever

4 spor: 96 elever

Ovenstående vil således træde i stedet for den nuværende grænse på 24 elever i den enkelte klasse.

Center for Skole og Uddannelse og skolelederne vurderer samlet, at en ændring af rammerne vil sikre en mere hensigtsmæssig pædagogisk praksis på skolerne fremadrettet.

Retsgrundlag

Det frie skolevalg er beskrevet i folkeskolelovens § 36, stk. 3 (LBK nr. 1510 af 14/12/2017).

Kommunalbestyrelsen fastsætter rammerne for klassedannelse i henhold til folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 5. 

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog den 25. november 2014, punkt 20, en grænse på 24 elever pr. klasse. Når der er 24 elever i en klasse, kan der ikke optages børn fra andre distrikter eller kommuner via det frie skolevalg.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


12. Valg af kommunale medlemmer og stedfortrædere til forældrebestyrelserne for de selvejende institutioner for valgperioden 2018 - 2021

Beslutningstema

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.

Børne- og Uddannelsesudvalget skal vælge 13 medlemmer og stedfortrædere for hver af disse til forældrebestyrelserne for de selvejende dagtilbud og klubber i valgperioden 2018 – 2021. På mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget d. 9. januar 2018 blev de 13 selvejende dagtilbud og klubber fordelt mellem valggrupperne efter forholdstal.

Sagen forelægges, fordi Kommunalbestyrelsen har delegeret kompetencen til udvalget.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

  1. At vælge de af valggrupperne udpegede kommunale medlemmer og stedfortrædere til forældrebestyrelserne for de selvejende dagtilbud og klubber for valgperioden 2018 – 2021.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06-03-2018

Udvalget bemyndigede administrationen til at modtage valggruppernes udpegning af kommunale medlemmer og stedfortrædere til forældrebestyrelserne for de selvejende dagtilbud og klubber for valgperioden 2018-2021.

Udvalget bad samtidig administrationen om at fremlægge en orienteringssag vedrørende udpegningerne på førstkommende udvalgsmøde.

Sagsfremstilling

På Børne- og Uddannelsesudvalgets møde d. 9. januar 2018 fordelte udvalget de 13 selvejende dagtilbud og klubber mellem valggrupperne efter forholdstal på følgende måde:

Institution

Store valggruppe
(A, C, O og V)

Lille valggruppe
(F, Liste H og Ø)

Bredalsparkens Børnehave, Sognegårds Allé 88

X

Børnehavehuset Brostykkevej, Brostykkevej 23

X

Børnehavehuset Hvidovregade 47

X

Børnehavehuset Lodsvej 64

X

Børnehavehuset Rosenhøj, Kettegård Allé 12

X

Strandmarkens Børnehave, Strandhavevej 20 A

X

Børnehuset Willer, Svendbjergvej 2

X

Strandhuset, Strandhavevej 7 - 9

X

Frelsens Hærs Børneinstitution Kastanjehuset og Solgården, Cathr. Boothsvej 22

X

Børnehuset Ærtebjerg

X

Danalund Ungdomshus, Bavnevej 5 A

X

Byggelegepladsen Regnbuen, Avedøre Tværvej 5

X

Køgevejens Ungdomshus, Gl. Køgelandevej 276

X

På baggrund af den besluttede fordeling skal udvalget vælge medlemmer og stedfortrædere for disse til forældrebestyrelserne for de 13 selvejende dagtilbud og klubber. De to valggrupper bedes på udvalgsmødet meddele, hvem der er udpeget til henholdsvis medlemmer og stedfortrædere for de enkelte forældrebestyrelser.

Retsgrundlag

Vedtægterne for hver af de 13 selvejende dagtilbud og klubber.

Politiske beslutninger og aftaler

Udvalgets valg af bestyrelsesmedlemmer og stedfortrædere sker efter delegation givet af Kommunalbestyrelsen på det konstituerende møde d. 5. december 2017 (punkt 64).

Udvalget besluttede på sit møde d. 9. januar 2018, at valget af medlemmer og stedfortrædere til forældrebestyrelserne for de 13 selvejende dagtilbud og klubber sker på udvalgets møde i marts 2018, hvor der skal foreligge indstillinger fra valggrupperne i henhold til fordelingen.

Økonomiske konsekvenser

Der udbetales efter gældende regler diæter til ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer i forbindelse med deltagelse i bestyrelsesmøder.


13. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06-03-2018

Lisa Skov (C) spurgte til, hvorvidt den administrative økonomistyring på skolerne kan samles centralt i administrationen i lighed med organiseringen af dagtilbudsområdet. Administrationen svarede på mødet.

Lisa Skov (C) spurgte til en personsag. Administrationen svarede på mødet.

Sara Benzon (F) spurgte til eventuel fortrolighed for så vidt angår udvalgsformandens besvarelse af henvendelsen fra skolebestyrelsen på Risbjergskolen omkring den kommende klassedannelse mv. Administrationen svarede på mødet.


14. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

15. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

16. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

17. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

18. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag