Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Uddannelsesudvalget den 8. februar 2018

Mødefakta

Dato: Torsdag den 8. februar 2018
Mødetidspunkt: Kl. 17:30
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars G. Jensen (A)
  • Lisa Skov (C)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Sara Benzon (F)
  • Yasir Iqbal (A)

Bemærkninger

Kenneth F. Christensen mødte kl. 19:15 under punkt 7. Anders Liltorp indtrådte midlertidigt i dennes sted, og Charlotte H. Larsen varetog mødeledelsen i Kenneth F. Christensens fravær.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-02-2018

Godkendt med bemærkning om, at punkt 2 behandles efter punkt 9 af hensyn til Kenneth F. Christensens mulighed for at deltage i punktets behandling.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-02-2018

Direktøren orienterede om, at udvalgsmødet den 6. marts 2018, hvis udvalget er indforstået, flyttes til klokken 19.00 af hensyn til at undgå overlap med ansættelsessamtaler til skolelederstilling.

Direktøren orienterede om, at henvendelsen af 13. januar 2018 fra forældrerådet på SFO 3høje til Teknik- og Miljøudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget efter aftale mellem udvalgsformændene først og fremmest håndteres i førstnævnte udvalgs regi.

Direktøren orienterede om, at Ungeprofilundersøgelsen 2017 aktuelt kvalitetssikres i forhold til datagrundlaget, og at udvalget får undersøgelsen, så snart den er klar.


Direktøren orienterede om, at udvalgsformanden på vegne af udvalget har besvaret henvendelsen fra skolebestyrelsen på Risbjergskolen omkring den kommende klassedannelse mv. Kopi af svaret blev omdelt.


3. Orientering om sprog- og læseresultater

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse og Center for Børn og Familie har udarbejdet sagsfremstillingen.

Dette er den årlige orientering til udvalget om sprog- og læseresultater i kommunens institutioner og folkeskoler. Orienteringen har til formål at tydeliggøre den måde, Center for Skole og Uddannelse samt Center for Børn og Familie arbejder med børns sproglige/læsemæssige udvikling i dagtilbud og skole.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

  1. at tage status på sprog- og læseresultater til efterretning.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-02-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På udvalgsmødet præsenterer læsekonsulenten

  • Oversigt over hvilke evalueringer, der foretages i skolerne og hvorfor
  • Sprogvurderingerne i 0. klasse
  • Sprogvurderingerne i 0. klasse kædet sammen med de daginstitutioner, børnene kommer fra
  • Læsetestene fra 1., 3., 5. og 7. klasse

Samtidig orienteres der om de forskellige indsatser, resultaterne har givet anledning til.

Arbejdet med sprog på daginstitutionsområdet

Forskning viser, at jo tidligere sprogindsats, desto større udbytte for barnet. Et godt sprog er et vigtigt fundament for videre læring. Derfor har dagtilbuddene stort fokus på, at sprogarbejdet indarbejdes i de daglige rutiner, leg og øvrige aktiviteter i dagtilbuddene, så børnenes sproglige udvikling understøttes hele tiden. Dagtilbuddene samarbejder med talepædagoger fra PPR både som sparringspartnere, og når der er behov for en særlig indsats.

Det nye redskab, TOPI (Tidlig Opsporing og Indsats), vil give et systematisk overblik over individuelle sproglige udfordringer, hvilket giver mulighed for målrettet at udvikle det generelle sprogmiljø i dagtilbuddet.

Som supplement til sprogindsatsen i dagtilbuddene har Hvidovre Kommune et særligt tilbud kaldet ”Sproguglerne”, som er et intensivt sprogtilbud til børn med svære sproglige problemstillinger. ”Sproguglerne” er ved at blive evalueret. Resultatet af evalueringen vil indgå i udviklingen af hele sprogindsatsen (generel og særlig) på dagtilbudsområdet.

Lige nu anvendes TRAS (Tidlig Registrering af Sprogudvikling) som sprogvurderingsmateriale til de 3-årige børn. I 2018 vil Børne- og Uddannelsesudvalget blive bedt om at tage stilling til et nyt, systematisk sprogvurderingsredskab, som vil være i stand til at følge det enkelte barns sproglige udvikling og medvirke til at skabe sammenhæng i overgangen til skolen.

Resultatet af sprogvurderinger september 2017 og læseprøver i folkeskolen, skoleåret 2016/17

Ved sprogvurderingerne i 0. klasse vurderes eleverne på tre områder, som forskningsmæssigt siger noget om elevernes forudsætninger for at kunne gå i gang med læseindlæringen (kendskab til bogstaver og deres lyde samt et alderssvarende ordforråd).

Der har i dette skoleår været et lille fald i andelen af elever, der var sikre på de store bogstaver, men en stigning i andelen, der var sikre på deres lyde. Der er et lille fald i andelen, der er sikre i deres ordforråd.

1. klasse

Læseprøveresultaterne for 1. klasse viser, at der er fremgang for de gode læsere. Over 70 % af eleverne er sikre ordlæsere. Det er langt over landsgennemsnittet.

Der er også en stigning i den anden ende. Lidt over 10% er ikke kommet i gang med deres læsning. Det er lidt flere end landsgennemsnittet.

3. klasse

På 3. årgang er der et lille fald i andelen af sikre læsere, en lille stigning i andelen af usikre læsere og et fald for de elever, der ikke er i stand til at læse sætninger. Resultatet er dog bedre end landsgennemsnittet.

5. klasse

For 5. årgang er der en stigning i andelen af sikre læsere i forhold til sidste års årgang. Det er dog stadig lige under landsgennemsnittet. Også her er der en stigning i gruppen af elever, der ikke kan afkode og forstå en alderssvarende tekst. Det er dog stadig under landsgennemsnittet.

7. klasse

Det er første gang for 7. klasse med denne nye prøve. I forhold til landsgennemsnittet er der lidt færre sikre læsere og usikre læsere, men lidt flere læsere der ikke kan afkode og forstå en alderssvarende tekst.

Handleplan for ordblinde elever

Der arbejdes i indeværende skoleår på en kommunal handleplan for ordblinde elever. Denne vil blive forelagt udvalget efter skoleårets afslutning. Alle skoler udarbejder ligeledes en handleplan for ordblinde elever.

Fremadrettet

Center for Skole og Uddannelse har i samarbejde med Rambøll fået bearbejdet sprogprogrammet i ’Hjerne og Hjertet’, så at der nu kan ske en opdatering af resultater i sprogvurderingerne og elevens tidligere daginstitution. Sprogprogrammet kan udarbejde denne sammenhæng elektronisk, som på nuværende tidspunkt bliver udarbejdet manuelt.

Det vil kunne styrke sprogarbejdet og fremme en mere systematisk vurderingsmetodik og sprogindsats gennem hele barnets opvækst.

Retsgrundlag

Der skal foretages sprogvurderinger i 0. klasse, jf. Bek. 855 af 01/07/2014, og der foretages nationale test i dansk / læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse, jf. Bek. 742 af 14/06/17.

Politiske beslutninger og aftaler

Det daværende Skoleudvalg godkendte status på Handleplan for læsning i Hvidovre Kommune den 8. november 2006, punkt 8.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Oplæg om sprog og læseresultater (pdf)

4. Godkendelse af skolernes kvalitetsrapporter for skoleårene 15/16 og 16/17

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Hvidovre Kommune udarbejder hvert andet år en kvalitetsrapport for det kommunale skolevæsen om skolernes faglige niveau mv.

Kvalitetsrapporten for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 skal give en samlet status på kvaliteten i folkeskolerne i Hvidovre Kommune. Kommunalbestyrelsen skal godkende kvalitetsrapporten for skoleåret 2015/2016 og 2016/2017.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen,

  1. at kvalitetsrapporterne for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 godkendes.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-02-2018

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Hvert andet år skal kommunerne udarbejde en kvalitetsrapport for folkeskolerne, der omfatter de to foregående skoleår. Rapporterne giver en status på, hvordan skolerne klarer sig i forhold til kommunale og nationale mål.

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet den kommunale hovedrapport (bilag 1), der giver et samlet overblik over kvaliteten af Hvidovre Skolevæsen i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Bilag 2 - 12 er skolernes lokale rapporter og bilag 13 – 22 er rapporter over resultaterne i de nationale test. Disse rapporter er lukket. Bilag 23 er udtalelser om kvalitetsrapporterne fra de lokale skolebestyrelser.

Status på kvaliteten i Hvidovre Kommunes skolevæsen

Fremgang i de faglige resultater

Afgangseleverne i Hvidovre Kommune klarer sig samlet set godt. Det samlede karaktergennemsnit i de bundne prøvefag er gennem de sidste fem år steget. Gennemsnittet på landsplan er også steget, men stigningen i Hvidovre er større.

Hvidovre Kommunes gennemsnit er i alle fag – undtagen mundtlig engelsk – lavere end landsgennemsnittet. Hvidovre Kommunes gennemsnit er dog helt på niveau med andre elever i landet, der har de samme socioøkonomiske baggrundsforhold.

Resultaterne fra de nationale test viser, at der forsat skal være et fokus på dansk/læsning i folkeskolen, ligesom der stadig skal holdes fokus på matematik. Her ses dog en effekt af uddannelsen af matematikvejledere.

Udfordrede skoler løftes gennem projekt fra Undervisningsministeriet

Gennemsnittet for karaktererne i Hvidovre Kommune dækker over alle skolerne, og derfor også over en bred spændvidde i det faglige niveau på hver enkel skole. Skolerne i Hvidovre Kommune har et meget forskelligt elevgrundlag og har derfor også meget forskellige forudsætninger. Tre af de skoler, der er udfordret på det faglige niveau – Gungehusskolen, Engstrandskolen og Avedøre Skole - er udvalgt til Undervisningsministeriets projekt ”Puljen til løft af de fagligt svageste elever”. Projektet skal bidrage til at løfte fagligt udfordrede elever i udskolingen, hvor skolerne kan få faglig inspiration og understøttende vejledning fra ministeriets læringskonsulenter. Med skolernes egne kvalificerede indsatser, de kommunalt initierede indsatser og støtten fra Undervisningsministeriet ydes der således god og målrettet indsats for at højne fagligheden.  

Eleverne i Hvidovre er godt på vej til en ungdomsuddannelse

Godt 90 % af Hvidovres elever har de faglige forudsætninger, der kræves for at starte på en ungdomsuddannelse. I overgangen til ungdomsuddannelse er der – bortset fra et lille fald i 2013 og 2014 - en positiv fremgang i andelen af unge, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse. Hvad angår de elever, der afsluttede 9. klasse i 2016 forventes 75,1 % at gennemføre en ungdomsuddannelse inden for seks år. For hele landet ligger dette tal på 78,8 %. Disse tal peger samlet set på, at kommunen er et godt stykke fra at nå det nationale mål om, at 90 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse inden de fylder 25.

God trivsel hos eleverne

Elevernes trivsel har været nogenlunde den samme de sidste tre år, hvor målingen er blevet foretaget. Eleverne i Hvidovre Kommune trives næsten lige så godt, som eleverne gør i resten af landet. Ro og orden og særligt støtte og inspiration i undervisningen er en større udfordring, hvor kun en mindre andel af eleverne placerer sig i den mest tilfredse ende af skalaen. Dette er også tilfældet på landsplan, men det er områder, som der forsat er opmærksomhed på i Hvidovres skolevæsen, bl.a. igennem det igangværende trivselsløft.

Elevfraværet skal forsat nedbringes

Det samlede elevfravær i kommunen er faldet over de seneste fem år. Det gennemsnitlige fravær er fortsat en smule højere i Hvidovre end i landet samlet set. Der er væsentlige forskelle mellem skolerne ift. elevfraværet. Det er derfor stadig nødvendigt, at skolerne arbejder på at nedbringe elevernes fravær. 

Skolebestyrelsernes udtalelser

Alle skolebestyrelserne har haft egen rapport til udtalelse. Skolebestyrelserne har alle taget deres lokale rapporter til efterretning, og seks af skolerne har valgt at fremsende en udtalelse. Generelt udtrykker skolebestyrelserne tilfredshed med resultaterne i deres lokale kvalitetsrapport, og erklærer sig enige i skoleledelsens kommentarer. Derudover fremgår det, at bestyrelserne bruger kvalitetsrapporten til at identificere lokale udfordringer, som de målrettet vil arbejde med i de kommende år.

Indsatser

Selvom der generelt er en positiv udvikling på skolerne i Hvidovre, er der også nogle væsentlige udfordringer, som det samlede skolevæsen arbejder fokuseret på at løse. Løsningerne på disse udfordringer er beskrevet undervejs i kvalitetsrapporten, og håndteres bl.a. gennem en række politisk vedtagne projekter og indsatser. Dette sker fx gennem de 11 indsatser i Kvalitetsløftet og tiltagene i Trivselsløftet. Derudover er der i de lokale kvalitetsrapporter også beskrevet forskellige, målrettede løsninger på disse udfordringer. Løsningerne indgår også i dialogen mellem administrationen og skolelederne samt på tværs af skoleledelserne i kommunen.

Retsgrundlag

Udarbejdelsen af kvalitetsrapporten for skoleårene 15/16 og 16/17 er sket på baggrund af folkeskolelovens § 40a (LBK nr. 1510 af 14/12/2017 med senere ændringer).

Indholdet i kvalitetsrapporten for skoleårene 15/16 og 16/17 er bestemt af: Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen (BEK nr. 698 af 23/06/2014).

Politiske beslutninger og aftaler

Der er ingen forudgående politiske beslutninger og aftaler

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Hovedrapport (pdf)
  2. Bilag 2 - Avedøre Skoles lokale kvalitetsrapport (pdf)
  3. Bilag 3 - Dansborgskolens lokale kvalitetsrapport (pdf)
  4. Bilag 4 - Engstrandskolens lokale kvalitetsrapport (pdf)
  5. Bilag 5 - Frydenhøjskolens lokale kvalitetsrapport (pdf)
  6. Bilag 6 - Gungehusskolens lokale kvalitetsrapport (pdf)
  7. Bilag 7 - Langhøjskolens lokale kvalitetsrapport (pdf)
  8. Bilag 8 - Præstemoseskolens lokale kvalitetsrapport (pdf)
  9. Bilag 9- Risbjergskolens lokale kvalitetsrapport (pdf)
  10. Bilag 10 - Holmegårdsskolens lokale kvalitetsrapport (pdf)
  11. Bilag 11 - Sporets lokale kvalitetsrapport (pdf)
  12. Bilag 12 - Ungdomsskolens lokale kvalitetsrapport (pdf)
  13. Bilag 23 - Udtalelser fra skolebestyrelserne.pdf (pdf)
  14. Bilag 24 - Sammenskriv af udtalelser fra skolebetyrelserne (pdf)

5. Orientering om ændring i sundhedsloven - genindførelse af frit valg i børnetandplejen og omsorgstandplejen

Beslutningstema

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.

Børne- og Uddannelsesudvalget, Ældre- og Sundhedsudvalget samt Social- og arbejdsmarkedsudvalget orienteres om ændring af sundhedsloven på tandplejeområdet. Sundhedsloven genindfører pr. 1. januar 2018 retten til frit valg af tandpleje for børn under 16 år og for brugere af omsorgstandplejen.

Det tidligere frie valg på børnetandplejeområdet blev indført i 2004, men blev ophævet igen i 2013, hvor også frit valg i omsorgstandplejen blev ophævet.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget, Ældre- og Sundhedsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 

  1. at tage orientering om ændring af sundhedsloven på børne- og omsorgstandplejeområdet til efterretning.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-02-2018

Taget til efterretning med bemærkning om, at administrationen bedes følge udviklingen i frit valg i tandplejen med henblik på at kunne give relevante udvalg en status om 1 år.

Sagsfremstilling

Børnetandpleje

Folketinget har vedtaget ændringer i sundhedsloven på tandplejeområdet. Pr. 1. januar 2018 bliver det igen muligt for forældre til børn under 16 år frit at vælge tandbehandling hos den kommunale tandpleje, hos anden kommunal tandplejeklinik eller hos privatpraktiserende tandlæger.

På nuværende tidspunkt foregår tandbehandling af børn under 16 år på Hvidovre Kommunes tandplejecentre.

Det fremgår af bekendtgørelsen om tandpleje, at hvis forældre vælger behandling hos privatpraktiserende tandlæge vil de få et kommunalt tilskud på 65 %. Tilskuddet beregnes på grundlag af takster fastsat i overenskomst om tandpleje for børn og unge under 18 år indgået mellem KL og Tandlægeforeningen.

Hvis forældre vælger en anden kommunal tandklinik, der er dyrere end den i bopælskommunen, kan behandlerkommunen opkræve en egenbetaling hos bopælskommunen. Egenbetalingen svarer til forskellen mellem den gennemsnitlige udgift pr. barn i den kommunale tandpleje i de to kommuner.

I december 2017 gik 4 børn i Hvidovre til privat tandbehandling uden refusion. Inden fritvalget blev afskaffet pr. 1. januar 2013, benyttede  23 børn sig af tilbuddet om behandling hos privatpraktiserende tandlæge.

Unge mellem 16 og 18 år kan som hidtil vælge at få det vederlagsfri kommunale tandplejetilbud enten på kommunens eller anden kommunes klinikker eller hos private tandlæger.

Omsorgstandpleje

Omsorgstandpleje er et tilbud til de borgere, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.

Hjemmeboende borgerne i Hvidovre Kommune visiteres til omsorgstandpleje af Visitationen i Center for Sundhed og Ældre, således at borgernes tandpleje indgår i en helhedsvurdering af borgerens behov for hjælp. Borgere på plejecentre visiteres af afdelingssygeplejersken.

Borgere i omsorgstandplejen får i øjeblikket tandbehandling på plejecentrene Søvangsgården, Strandmarkshave og Krogstenshave samt på Tandplejecentrene Enghøj og Præstemosen.

I 2015 besluttede det daværende Social- og Sundhedsudvalg, at alle borgere, også hjemmeboende, der er visiteret til omsorgstandpleje, ikke længere kan få tandpleje i hjemmet, men skal behandles på kommunens klinikker. Det blev samtidig besluttet, at borgerne selv skal betale for transport til tandplejeklinikkerne.

Personer, der visiteres til omsorgstandpleje, kan nu selv vælge, om de vil benytte de kommunale tandbehandlingsklinikker eller private tandlæger/kliniske tandteknikere.

Udgiften til de private tilbud afholdes af kommunen. Særligt kostbare behandlinger må dog først påbegyndes efter kommunens godkendelse.

Hvidovre Kommune opkræver den maksimale egenbetaling på 520 kr. (2018) årligt hos borgere, der får omsorgstandpleje, og som hidtil skal borgerne selv betale for transport til behandlingsstederne.

Da der var frit valg i omsorgstandplejen før 2013, var det få borgere, der benyttede sig af muligheden.

Retsgrundlag

Af lov om ændring af sundhedsloven nr. 690 af 8. juni 2017 fremgår det, at § 129, stk. 1 i sundhedsloven ændres til, at tilbuddet om tandpleje til børn under 16 år også omfatter privatpraktiserende tandlæger.

Det fremgår ligeledes, at der efter § 131, stk. 1 i sundhedsloven indsættes et nyt stykke 2, der siger, at personer, der får tilbudt omsorgstandpleje kan vælge også at få tilbuddet hos privatpraktiserende tandlæge eller kliniske tandtekniker.

Bekendtgørelse om tandpleje nr. 1658 af 22. december 2017 beskriver de nærmere regler for den offentlige tandpleje.

Politiske beslutninger og aftaler

Socialudvalgets møde den 3. juni 2003, punkt 3, hvor orientering om indførelse af frit valg i børnetandplejen blev taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalgets møde den 4. marts 2013, punkt 10, hvor orientering om afskaffelse af frit valg i børnetandplejen og omsorgstandplejen blev taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalgets møde den 7. april 2015, punkt 4, hvor indstillingen om, at alle omsorgstandplejepatienter skal behandles på tandklinikker og selv skal betale transporten hertil, blev godkendt. Ligeledes blev indstilling om at flytte visitationen fra Udføreenheden til Visitationen i Sundheds- og Bestillerafdelingen godkendt.

Økonomiske konsekvenser

Hvidovre Kommune er pr. 1. januar 2018 kompenseret med 10.000 kr. via lov- og cirkulæreprogrammet.

Da det er usikkert, hvor mange borgere, der vil benytte sig af fritvalgsordningen, vil administrationen følge udviklingen i udgifterne tæt.


6. Alenetidsundersøgelse på dagtilbudsområdet (0-6 år)

Beslutningstema

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.

Børne- og Uddannelsesudvalget forelægges resultaterne af alenetidsundersøgelsen på dagtilbudsområdet til orientering.

Det var det daværende Børne- og Undervisningsudvalg, der igangsatte undersøgelsen. Det skete på baggrund af en BUPL-undersøgelse i februar-marts 2017 om samme emne, hvor kommunens dagtilbudsledere – på baggrund af en rundspørge foretaget af Center for Børn og Familier – ikke kunne genkende det billede af alenetiden, som BUPL-undersøgelsen tegnede.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

  1. at tage orienteringen om resultaterne af alenetidsundersøgelsen til efterretning.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-02-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I september måned 2017 har dagtilbuddene i Hvidovre Kommune i samarbejde med Center for Børn og Familier gennemført en undersøgelse af alenetiden.

Det er en arbejdsgruppe bestående af en række dagtilbudsledere, organisations- og medarbejderrepræsentanter fra FOA og BUPL samt konsulenter fra Center for Børn og Familier, der har udarbejdet den metode, der blev anvendt til at gennemføre undersøgelsen.

Vedlagte bilag ”Metodiske forbehold og metodegennemgang” (herefter kaldet metode-bilaget) beskriver den valgte metode og indledningsvist de forbehold, der er for resultaterne.

Hvad er alenetid?

Alenetid er i undersøgelsen defineret som de tidspunkter, hvor en pædagogisk medarbejder er alene med mere end 6 vuggestuebørn eller 12 børnehavebørn. Baggrunden for den valgte definition er en vurdering af, at der er fagligt grundlag for at være alene med dette antal børn i kortere perioder i løbet af dagen. Samtidigt er det omtrentligt dette antal, som dagtilbuddene i praksis planlægger fordelingen af medarbejderressourcer ud fra.

I Hvidovre Kommune er det en bevidst del af det pædagogiske arbejde, at en pædagogisk medarbejder på nogle tidspunkter er alene med et antal børn. Det kan fx være, når man arbejder med dialogisk læsning (en metode til at stimulere og udvikle børnenes sprog) eller legezoner (som bl.a. andet bruges til at arbejde med børnenes relationer og opmærksomhed i mindre grupper). Udover den pædagogiske medarbejder, der arbejder med en pædagogisk planlagt aktivitet, kan det også betyde, at de øvrige børnegrupper er alene med en pædagogisk medarbejder pga. prioriteringen af aktiviteter i mindre grupper. Der vil naturligvis også forekomme alenetid, der som udgangspunkt ikke er hensigtsmæssig.

BUPLs alenetidsundersøgelse

Anledningen til alenetidsundersøgelsen var BUPLs undersøgelse af samme emne. Hovedresultaterne fra BUPLs undersøgelse er vedlagt som bilag til udvalgets orientering.

Det er vanskeligt at sammenligne resultaterne af administrationens undersøgelse direkte med BUPLs undersøgelse. Det skyldes primært væsentlige forskelle i måden, hvorpå undersøgelsen er gennemført.

BUPL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemmer og spurgt til pædagogernes oplevelse af alenetid uden en fast definition for, hvad alenetid er. Pædagogerne er blevet bedt om at vurdere alenetiden ”en tilfældig dag i februar/marts.”

Center for Børn og Familier har gennemført en alenetidsundersøgelse baseret på en fast definition af alenetid og registreringer på stue/gruppeniveau for at rette fokus på børnenes perspektiv. Alle pædagogiske medarbejdere (ikke kun pædagoger) er indgået i undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført over en måned. I september 2017 var der 21 hverdage. Den valgte metode har haft til formål at give et mere nuanceret og retvisende billede af alenetiden.

I det følgende vil der blive refereret til resultaterne fra BUPLs undersøgelse i det omfang, det giver mening.

Undersøgelsens resultater

Samlet set viser undersøgelsen, at der i gennemsnit er 0,42 forekomster af alenetid i en vuggestue- eller børnehavegruppe pr. dag, jf. tabel 1 nedenfor. Det vil sige, at det i gennemsnit er mindre end én gang om dagen, at en pædagogisk medarbejder er alene med mere end 6 vuggestuebørn eller 12 børnehavebørn.

Alenetiden har ikke været ligeligt fordelt over dagene. På knap halvdelen af dagene (47 pct.) har der slet ikke været alenetid.

Selvom resultatet ikke er sammenligneligt med BUPLs undersøgelse, tegner Center for Børn og Familiers undersøgelse et andet billede end BUPLs undersøgelse. Her svarer 80 pct. af de pædagoger, der har deltaget i BUPL-undersøgelsen, at de på en tilfældig dag i februar/marts oplevede at være alene med den samlede børnegruppe.

De fleste tilfælde af alenetid har været af en varighed på 15-30 min. Det gælder 37 pct. af forekomsterne. Her tegner BUPLs undersøgelse et lidt anderledes billede, idet det her fremgår, at 56 pct. af de pædagoger, der deltog i undersøgelsen, oplevede at være alene med børnene i mere end en halv time. Igen skal det dog understreges, at resultaterne ikke er direkte sammenlignelige.

Tabel 1. Forekomst og omfang af alenetid

Alenetid pr. stue/gruppe pr. dag (antal forekomster)

Dage uden alenetid (pct.)

Omfang af alenetiden

Oftest

Andel af oftest (pct.)

Dagtilbud, samlet

0,42

47 pct.

15-30 min.

37 pct.

Vuggestuegrupper

0,31

59 pct.

15-30 min.

37 pct.

Børnehavegrupper

0,53

35 pct.

15-30 min.

37 pct.

I den langt overvejende del af de tilfælde, hvor der har været alenetid, har den pædagogiske medarbejder kunnet tilkalde hjælp fra en kollega, hvis der har været behov for det. Det gør sig gældende i 85 pct. af forekomsterne, jf. tabel 2 nedenfor.

Tabel 2. Mulighed for at tilkalde hjælp

Hjælp kunne tilkaldes (pct.)

Dagtilbud, samlet

85 pct.

Vuggestuegrupper

81 pct.

Børnehavegrupper

88 pct.

Små dagtilbud

80 pct.

Mellem dagtilbud

74 pct.

Store dagtilbud

85 pct.

Forskelle mellem vuggestuegrupper og børnehavegrupper

Undersøgelsen viser en forskel i resultaterne mellem vuggestuegrupper og børnehavegrupper. I vuggestuerne er der færre forekomster af alenetid (i gennemsnit 0,31 pr. dag), end der er i børnehaverne (0,53 pr. dag). Det vil sige, at alenetid oftere er forekommet i børnehavegrupper end i vuggestuegrupper.

Det samme gælder ift. dage helt uden alenetid. Gennemsnitligt har der i vuggestuegrupperne i 59 pct. af dagene ikke været alenetid. Det svarer til omtrentligt 12 ud af de 21 dage, som undersøgelsen er gennemført i. Tilsvarende tal for børnehavegrupperne er 35 pct. Det svarer til omtrentligt 7 ud af de 21 dage, som undersøgelsen er foregået i.

Center for Børn og Familier vurderer, at forskellen bl.a. kan skyldes, at dagtilbuddene prioriterer at undgå alenetid i vuggestuegrupperne. Her er børnene yngre og behovet for voksenkontakt større. Dertil kommer, at det i nogle tilfælde er nemmere at afvikle pauser, interne møder mv. i middagsstunden , hvor mange vuggestuebørn sover, hvorved alenetid kan undgås. Denne mulighed er der ikke i samme omfang i børnehavegrupperne.

I vuggestuerne har man i gennemsnit været alene med 8 vuggestuebørn, når man har været alene. Tilsvarende tal i børnehaverne er 16 børn, jf. tabel 3 nedenfor. Dette skal ses i sammenhæng med, at alenetiden oftest har et omfang af 15-30 min, når den forekommer.

Af BUPLs undersøgelse fremgår det, at pædagogerne i gennemsnit var alene med 18 børnehavebørn eller 9 vuggestuebørn og i mere end en halv time. Med forbehold for den begrænsede mulighed for at sammenligne ses der altså her en forskel.

Tabel 3. Antal børn, man er alene med

Antal børn, man er alene med (gennemsnit)

Vuggestuer

8

Børnehaver

16

Forskelle mellem forskellige størrelser af dagtilbud

Sammenligner man dagtilbuddene opdelt efter størrelse er der generelt færre forekomster af alenetid i de store dagtilbud og dagtilbuddene af mellem størrelse. I de store dagtilbud er der i gennemsnit 0,38 forekomster af alenetid pr. stue eller gruppe pr. dag. I dagtilbuddene af mellem størrelse er der i gennemsnit 0,40 forekomster pr. stue elle gruppe pr. dag. I de små dagtilbud er det tilsvarende tal 0,58. Resultaterne fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Forekomst af alenetid efter dagtilbuddets størelse

Alenetid pr. stue/gruppe pr. dag (antal forekomster)

Dage uden alenetid (pct.)

Små dagtilbud

0,58

47 pct.

Mellem dagtilbud

0,40

56 pct.

Store dagtilbud

0,38

36 pct.

Center for Børn og Familier vurderer, at forskellen bl.a. skyldes, at de store dagtilbud og dagtilbud af mellem størrelse generelt er mindre sårbare end de små dagtilbud ift. personaledækningen, da personalegrupperne generelt er større og har større mulighed for at hjælpe hinanden.

Når man kigger på dage helt uden alenetid er tendensen dog en lidt anden. Her er andelen uden alenetid størst i dagtilbuddene af mellem størrelse. I de små dagtilbud er der ikke forekommet alenetid på knap halvdelen af dagene i september (47 pct.), mens det tilsvarende tal for de store dagtilbud er 36 pct. Det gennemsnitlige antal forekomster af alenetid, som er omtalt først, er dog den mest hensigtsmæssige indikator, når man sammenligner dagtilbud baseret på størrelse. Baggrunden er, at der kun skal én forekomst af alenetid til for rent statistisk at udløse, at man har haft en dag med alenetid frem for en uden.

Tidspunkt for og årsag til alenetiden

Når der er alenetid er det oftest om morgenen, som i undersøgelsen er defineret som værende fra dagtilbuddets åbning til kl. 9. For dagtilbuddene samlet set er det 35 pct. af alenetiden, der har ligget på dette tidspunkt. For vuggestuerne er det 38 pct. og for børnehaverne er det 33 pct., jf. tabel 5 nedenfor.

Tabel 5. Tidspunkt og årsag til alenetiden

Tidspunkt på dagen

Årsag

Oftest

Andel af oftest (pct.)

Oftest

Andel af oftest (pct.)

Dagtilbud, samlet

”Morgen”

(åbning til 9)

35 pct.

”Mødeplan”

21 pct.

Vuggestue-grupper

”Morgen”

(åbning til 9)

38 pct.

”Mødeplan”

19 pct.

Børnehave-grupper

”Morgen”

(åbning til 9)

33 pct.

”Mødeplan”

22 pct.

Center for Børn og Familier bemærker, at det ikke er overraskende, at den oftest forekommende alenetid er et ydertidspunkt. Det skyldes, at personaledækningen ofte prioriteres ift. de pædagogiske aktiviteter. Disse er sjældnere planlagt i ydertidspunkterne af dagtilbuddets åbningstid, da ikke alle børn er mødt eller er i færd med at blive hentet i ydertidspunkterne af åbningstiden.

Ifølge undersøgelsen er den oftest forekommende årsag til alenetiden den situation, at det i mødeplanen for de pædagogiske medarbejdere er planlagt, at man i en periode er alene med mere end 6 vuggestuebørn eller 12 børnehavebørn.

Det kan dog ikke konkluderes, at dagtilbuddene generelt planlægger med alenetid med det antal forekomster, som fremgår af undersøgelsen. Som det fremgår af metode-bilaget er resultaterne vedr. årsag desværre usikre, idet registreringerne har været mangelfulde. Det kan fx ikke afvises, at der i en andel af forekomsterne har været tale om, at man har truffet et valg om at være alene med det givne antal børn, fordi man har villet gennemføre en pædagogisk aktivitet.

Forskelle på tværs af dagtilbud

Undersøgelsens resultater dækker over forskelle dagtilbuddene imellem. I vedlagte bilag ”Resultater på dagtilbudsniveau” fremgår resultaterne for de enkelte dagtilbud opdelt i vuggestuegrupper og børnehavegrupper.

Bemærkninger fra CenterMED for Børn og Familier

CenterMed i Center for Børn og Familier drøftede på sit møde den 16. januar 2018 resultater fra Alenetidsundersøgelsen. På den baggrund afgav CenterMed følgende udtalelse:

CenterMed tager undersøgelsen til efterretning. Det kan ikke udelukkes, at undersøgelsens resultater har været påvirket af, at der var særlig stor fokus på alenetid i perioden, hvor undersøgelsen blev gennemført. Samtidig kan det ikke afvises, at der har været fejlkilder ifm. undersøgelsen, herunder udfyldelse og indtastning af de papirbaserede skemaer. Det betyder dog ikke, at CenterMed ikke regner undersøgelsen for at være dækkende. Det er positivt, at stort set alle institutioner er med i undersøgelsen. Også positivt, at alenetid kun forekommer i forholdsvis korte perioder, dvs. under en time. Undersøgelsen har sat fokus på alenetid, herunder forsaget ændret praksis, hvilket CenterMed betragter som positivt.

Handlinger på baggrund af undersøgelsen

Alenetidsundersøgelsen og alenetid i det hele taget er løbende blevet drøftet på dagtilbudsledermøder.

Blandt dagtilbudslederne og i Center for Børn og Familier har det givet anledning til refleksion over bl.a. intern organisering i dagtilbuddene og udarbejdelsen af mødeplaner for de pædagogiske medarbejdere.

Emnet vil også fremover blive dagsordenssat på dagtilbudsledermøder med henblik på fælles refleksion over resultaterne, herunder forskellene mellem dagtibuddene. Refleksionen sker med henblik på bl.a. yderligere erfaringsudveksling om den interne organisering, de planlagte pædagogiske aktiviteter i mindre børnegrupper og udarbejdelsen af mødeplaner.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Det daværende Børne- og Undervisningsudvalg besluttede på sit møde den 4. maj, punkt 9 2017 at gennemføre en alenetidsundersøgelse i kommunens dagtilbud i september måned 2017.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1. Metodiske forbehold og metodegennemgang (docx)
  2. Bilag 2. Resultater fordelt på dagtilbud (docx)
  3. Bilag 3. Analysenotat fra BUPL-undersøgelsen (pdf)

7. Modeller for ændret organisering i dagplejen

Beslutningstema

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.

Børne- og Uddannelsesudvalget skal drøfte tre modeller for tildeling af børnehavepladser til børn, der indtil 3 årsalderen har plads i dagplejen.

Det tidligere Børne- og Undervisningsudvalg bad på udvalgsmødet d. 30. november 2017  administrationen om at ”fremlægge en sag, hvor forskellige modeller for ændret organisering af dagplejen i forhold til garantipladser skitseres. Såvel mulighederne for øget fleksibilitet i forhold til behovsdatoer som økonomiske konsekvenser skal beskrives for hver af de forskellige modeller”.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

  1. at drøfte de tre skitserede modeller for ændret organisering i dagplejen.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-02-2018

Drøftet med bemærkning om, at udvalget beder administrationen fremkomme med en uddybende beskrivelse af model B, herunder belysning af:

-samspillet med den nye dagtilbudslov

-konsekvensen i forhold til retningslinjerne for pladsanvisningen

-betydningen for dagplejerne

-tomgang og økonomi

Udvalget bad endvidere om et notat vedrørende erfaringer fra nogle af de kommuner som anvender model C, herunder eventuelle evalueringer som måtte foreligge derfra.

Sagsfremstilling

Børn i dagplejen i Hvidovre Kommune er i dag ikke garanteret plads i et bestemt dagtilbud, når børnene bliver 3 år. Børnene får i stedet enten tilbudt ledige pladser i børnehaver, eller tilbudt pladser i de kombinerede institutioner, som børn fra de kombinerede institutioners vuggestuegrupper ikke selv kan fylde. I nogle perioder af året og i nogle områder af Hvidovre Kommune er der ganske få pladser at vælge imellem. I andre perioder og i andre områder er det i højere grad muligt for forældrene at få opfyldt deres ønske om en bestemt institution.

Fra tid til anden tilkendegiver forældre til børn i dagplejen, at de gerne vil have sikkerhed for, hvor deres børn skal være efter dagplejen. Der er samtidig forældre som finder, at det kan være nødvendigt at skifte til kombineret institution et stykke tid før barnet fylder 3 år, da det ellers kan være vanskeligt at få plads i den institution, forældrene ønsker. Dette emne er ved flere lejligheder blevet vendt i Dagplejens forældrebestyrelse.

Omfanget af forældres ønske om en bestemt plads til deres børn efter dagpleje kendes ikke præcist. Pladsanvisningen og Dagplejen får kun få henvendelser om ønsket og modtager ikke forældreklager vedrørende overgang fra dagpleje til andet dagtilbud.

Kapaciteten på dagtilbudsområdet er ikke ubegrænset, og det vil næppe være muligt i alle tilfælde at tilbyde forældrene det pasningstilbud, de ønsker sig mest. I givet fald skulle der være en stor overkapacitet af pladser. Det er desuden et vilkår, at nogle dagtilbud er mere søgte end andre.

Nedenfor er beskrevet tre modeller, der i højere grad end i dag tilgodeser, at forældre til børn i dagplejen oplever forudsigelighed vedrørende, hvor børnene skal have plads efter dagplejen. I de første to modeller er det Pladsanvisningen som tildeler pladserne, mens det i den tredje model er forældrene selv, der har ansvaret for at tildele (booke) en plads til barnet. Ved hver model har administrationen skitseret mulige fordele og ulemper. De økonomiske konsekvenser er beskrevet samlet i økonomiafsnittet.

Model A: Som nu, men med intensiveret vejledning til forældre

Nogle børn får tildelt en plads i dagplejen, selv om forældrene har ønsket et andet dagtilbud. Der er her tale om en såkaldt garantiplads. I disse tilfælde står barnet ofte til overflytning til et andet dagtilbud allerede ved indskrivningen i dagplejen. I dag holdes efter 3 - 6 måneder en samtale mellem dagplejer, forældre og dagplejepædagog om trivsel, tilfredshed og fremtidig pasning. Hvis barnet trives i dagplejen, vejledes forældrene typisk til at udskyde behovsdatoen for overflytning. Denne håndholdte indsats opleves positivt af forældrene. Og i mange tilfælde bliver behovsdatoen udskudt, så den svarer til, når barnet bliver tre år.

Det foreslås, at den nuværende strukturerede samtale udbygges med yderligere en samtale, når barnet er mellem et og to år. Desuden foreslås det, at Pladsanvisningen sender et brev til forældrene, når dagplejepladsen accepteres, med indgående vejledning i, hvordan og hvornår forældrene kan tage stilling til eventuel overflytning af deres barn. Derved vil forældrene få klar besked om, at de har mulighed for at ændre behovsdato og ønsker om konkrete institutioner.

Fordele:

·Dagplejepladserne kan bruges til at opfylde pasningsgarantien, herunder at søskendebørn kommer i pasningsordninger tæt på hinanden, hvis ikke i samme institution

·Høj kapacitetsudnyttelse

·Dagplejen kan bruges som springbræt til ønskeinstitutionen

·Høj fleksibilitet og mulighed for at imødekomme forældreønsker – også i de sager, hvor forældrene fortryder, at de har sagt ja til en ny institutionsplads.

Ulemper:

·Forældre ønsker overflytning fra dagpleje hurtigst muligt (mens barnet er i dagpleje), enten for at være sikre på at få plads i ønskeinstitutionen eller for at få samlet søskendebørn i samme dagtilbud

·Forældre ønsker overflytning ved 2½ års alderen, hvis det giver større mulighed for at få plads i ønskeinstitutionen. Hvis de venter til barnet er 3 år, er der ikke altid plads.

Model B: Reservation af pladser i et mindre antal institutioner i hvert af de 3 bopælsdistrikter 

Der reserveres børnehavepladser i 2 - 3 institutioner i bopælsdistrikterne til børn fra dagplejen. Forældrene er i dag sikret en 0 – 2 årsplads til deres barn et sted i kommunen, og en 3 – 5 årsplads i deres bopælsdistrikt. Der er p.t. tre bopælsdistrikter.

Der er i alt 7 dagplejegrupper med hver 20 - 25 børn. De 7 grupper fordeles, så der i hvert bopælsdistrikt er 2 - 3 institutioner, der har en dagplejegruppe tilknyttet. Når børnene fylder 3 år, er børnene garanteret en plads i den institution, som deres dagplejegruppe tilhører.

Forældrene ved således allerede ved indskrivning i dagplejen, hvilket dagtilbud, barnet kan fortsætte i. Det er dog ikke nødvendigvis forældrenes ønskeinstitution.

Fordele:

·Forældrene har meget tidligt i forløbet et navn på den børnehave, barnet kan fortsætte i

·Det vil være muligt at forbedre overgangsrutiner mellem dagpleje og efterfølgende dagtilbud. Det gælder dog kun for de børn, hvor forældrene vælger at lade barnet fortsætte i det dagtilbud, som er tilknyttet dagplejegruppen.

Ulemper:

·Der er ingen sikkerhed for, at de forud-reserverede pladser svarer til forældrenes ønsker

·Det kan blive vanskeligere at tilbyde plads til tilflyttere med akut behov, da pladserne kan være reserverede til dagplejebørn

·Når der skal reserveres plads i institutionerne langt frem i tiden, risikeres det, at nogle pladser vil stå tomme og ”vente” på, at dagplejebørn skal fylde tre år. Det kan reducere den mulige kapacitetsudnyttelse.

Model C: Forældrene booker selv pladser

Denne model indebærer, at forældrene via et digitalt bookingsystem selv booker deres barns plads. Det kan ske, når barnet har fået et cpr.-nummer. Forældrene har mulighed for at booke hele forløbet, fra barnet skal begynde i dagtilbud, og til det begynder i skole. Systemet vil omfatte hele dagtilbudsområdet.

Denne løsning leveres af forskellige leverandører og bruges allerede i en håndfuld kommuner, fx Kolding, Næstved, Gentofte, Hørsholm, Holbæk og Viborg.

Det er muligt fra kommunens side at lægge nogle kriterier ind – fx søskendefordel. Det er også muligt at holde pladser tilbage, som Pladsanvisningen så kan disponere over til bl.a. sårbare børn/familier.

Løsningen vil kræve nye visitationsregler, ligesom modulet skal tilkøbes.

Fra forældrenes vinkel er der fuld valgfrihed i forhold til de ledige pladser, der er på behovstidspunktet. Det er dog ikke ensbetydende med, at forældrene kan vælge frit mellem alle institutioner. Det afhænger af, om der er en ledig plads på behovstidspunktet. Hvis det ikke er tilfældet, og der fx er en plads ledig, når barnet er 2½, vil forældrene måske booke overflytning allerede på det tidspunkt.

Fordele:

·Forældrene kan selv vælge frit mellem de ledige pladser, der er på ethvert givet tidspunkt, de har behov for at få eller skifte plads. Det gælder både 0 - 2 årspladser, 3 - 5 årspladser, og hvis de ønsker at skifte plads på andre tidspunkter, end når barnet bliver 3 år.

Ulemper:

·”Først til mølle”-princippet vil kunne medføre, at det først og fremmest er de mest ressourcestærke forældre, der får deres ”ønskepladser”

·Erfaringer fra Kolding viser, at der er forældre, der lader deres barn begynde i en ikke ønsket institution, for derefter at booke plads i ønskeinstitutionen, når der er en ledig plads i denne. Bliver familien glade for den første plads, kan de ikke blive der, da den plads i mange tilfælde vil være booket af et andet barn

·Der er risiko for, at dagplejen i højere grad end i dag bliver en ”gennemgangslejr”, da dagplejepædagogernes og dagplejernes dialog med forældrene om plads fra 3 års alderen måske ikke opleves så relevant, når konceptet ”book en plads” bygger på, at det er forældrenes eget ansvar at skaffe plads

·Når der skal reserveres plads i institutionerne langt frem i tiden, risikeres det, at nogle pladser vil stå tomme i en periode og ”vente” på de ”bookede” børn. Det kan fx gælde i tilfælde, hvor børn uventet stopper i det enkelte dagtilbud. Det kan reducere den mulige kapacitetsudnyttelse.

Det skal bemærkes, at der er en ny dagtilbudslov på vej, som forventes vedtaget i 1. kvartal 2018 med ikrafttræden 1. august i år. I udkastet til den nye lov foreslås det bl.a. at give forældre ret til at ønske dagtilbud mere specifikt. Forældrene skal have mulighed for at ønske plads ikke bare i en bestemt institution, men i bestemte afdelinger af et dagtilbud – herunder bestemte dagplejere i dagplejen. Hvis lovforslaget vedtages med sit nuværende indhold, vil Hvidovre Kommune skulle revidere visitationsreglerne på dagtilbudsområdet.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen har i medfør af Dagtilbudsloven (LBK nr. 748 af 20/06/2016 med senere ændringer) ansvaret for dagtilbud, herunder dagplejen, og skal fastsætte mål og rammer for disse samt skabe sammenhæng mellem tilbuddene jf. lovens § 3 stk. 1-3.

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalget vedtog den 25. oktober 2010 en række ændringer i visitationsreglerne til 0-6 års dagtilbud.

Den 7. januar 2013 (punkt 6) tog Social- og Sundhedsudvalgets ”Evaluering af visitationsreglerne på 0-6 års dagtilbud” til efterretning – herunder få sproglige justeringer.

Økonomiske konsekvenser

I forhold til den nuværende budgettildelingsmodel på dagtilbudsområdet i Hvidovre Kommune, vil modellerne ikke have økonomiske konsekvenser for kommunen. Institutionerne får reguleret deres budgetter i forhold til, hvor mange børn, de faktisk har indskrevet. Model C – ”Forældrene booker selv pladser” vil dog medføre udgifter til et nyt bookingsystem med efterfølgende implementering. Desuden vil der løbende være udgifter til teknisk support.


8. Orientering om ændring af serviceloven - varslingsperiode ved ophør af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste mv.

Beslutningstema

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.

Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om ændring i serviceloven. I loven indføres en bestemmelse om et varsel til borgeren på minimum 14 uger ved ophør af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste samt ved frakendelse af en plads i et særligt dag- eller klubtilbud.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget 

  1. at tage orientering om ændring af serviceloven på børneområdet til efterretning.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-02-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Folketinget har vedtaget ændringer i serviceloven på børneområdet. Pr. 1. januar 2018 skal kommunen meddele borgeren et varsel på minimum 14 uger ved ophør af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og ved frakendelse af en plads på særlige dag- og klubtilbud ( dag- og klubtilbud til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne). Borgeren vil herved få 14 uger til at indrette sig på afgørelsen.

Bestemmelsen får betydning både for borgeren, kommunen og for Ankestyrelsens sagsbehandling.

Klage

Hvis borgeren klager over kommunens afgørelse, skal klagesagen som udgangspunkt være afsluttet inden for de 14 uger.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er sagsgangen derfor følgende:

  • borgeren har 4 uger til at klage, fristen regnes fra den dato, hvor afgørelsen blev truffet
  • kommunen har 2 uger til at genvurdere afgørelsen
  • Ankestyrelsen har 8 uger til at behandle klagen

Hvis Ankestyrelsen ikke kan nå at behandle klagen inden for de 14 uger, kan Ankestyrelsen vælge, at klagen skal have opsættende virkning ud over de 14 uger.

Sagsgang

Hvis borgeren ikke klager over afgørelsen, kan kommunen forberede at sætte afgørelsen i kraft efter de 14 uger.

På dag- og klubtilbudsområdet betyder det, at kommunen først kan opsige pladsen, når de 14 uger er gået.

På området for hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste eksisterer i forvejen en afviklingsperiode på 14 uger. Ved ophør af hjælpen betyder det, at afviklingsperioden på 14 uger løber parallelt med varslingsperioden, og hjælpen kan således ophøre efter de 14 uger.

Hvis borgeren klager over afgørelsen, må kommunen først forberede iværksættelsen af afgørelsen, når de 14 uger er gået.

Betydningen på dag- og klubområdet vil være den samme som ovenstående.

Betydningen vedrørende tabt arbejdsfortjeneste vil derimod være, at afviklingsperioden først kan træde i kraft, når varslingsperioden er udløbet. Det betyder, at borgeren vil være berettiget til hjælpen i 28 uger fra afgørelsestidspunktet.

Som nævnt ovenfor kan Ankestyrelsen vælge at tillægge klagesagen opsættende virkning. Det kan Ankestyrelsen fx gøre i sager, hvor de ikke har fået sagen inden fristen på de 6 uger, eller hvis sagen indeholder principielle problemstillinger. Kommunen vil i disse tilfælde først kunne sætte en afgørelse i værk, når Ankestyrelsen har afgjort sagen.

Retsgrundlag

Af lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om retssikkerhed og administration nr. 660 af 8. juni 2017 fremgår det, at der er indført en ny § 3 a i serviceloven. § 3 a nævner blandt andet, at der indføres et varsel på minimum 14 uger ved ophør af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og ved frakendelse af en plads i et særligt dag- eller klubtilbud.

Af bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom nr. 1245 af 13. november 2017 fremgår det af § 17, at der er en afviklingsperiode, når betingelserne for at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste bortfalder. Afviklingsperioden er som udgangspunkt 14 uger.

I § 67 i bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område nr. 1096 af 13. september 2017 står, at borgeren har 4 uger til at klage over en afgørelse.

Af bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område nr. 1249 af 13. november 2017 fremgår det af § 12, stk. 3, at genvurderingen af en afgørelse efter servicelovens § 3 a skal ske inden 14 dage, efter klagen er modtaget. Af § 13, stk. 4 fremgår det, at hvis kommunen fastholder tidligere afgørelse i genbehandlingen af sagen, skal denne sendes til Ankestyrelsen inden 14 dage efter modtagelse af klagen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Med lov- og cirkulæreprogrammet til budget 2018, er Hvidovre Kommune kompenseret med 105.000 kr. stigende til 121.000 kr., til administrering af den ændrede lovgivning.

Børnehandicap har ca. 180 familier, der får hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ud af disse er der ca. 10 familier, der får dækning i 20 timer eller mere pr. uge.

Hvidovre Kommune har 6 småbørn i specialbørnehave uden for Hvidovre Kommune. Desuden har kommunen 137 børn, der går i fritidstilbud oprettet efter enten § 32 eller § 36. Tallet dækker børn, der går i skole både i og uden for Hvidovre Kommune.

Det er ikke normalt, at Hvidovre Kommune træffer afgørelse om frakendelse af en plads til disse børn. PPR anslår, at det ikke er sket siden 2010.

Børnehandicap mener, at det er få familier om året, hvor hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste helt ophøre.

Udgiften til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste kan dog stige, hvis familierne klager over afgørelsen.

Administrationen vil nøje følge merudgifterne som følge af lovændringen.


9. Godkendelse af Bevilling fra A.P. Møller Fonden til projekt på skoleområdet fra skoleåret 2018/19

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen skal godkende donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond.

Donationen fra fonden er på 2 mio. kr. og er bevilliget til implementering af kompetenceudviklingsprojektet ”Fælles relationskompetencer i Hvidovre: Styrket trivsel og læring for alle elever i Hvidovres folkeskoler”.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende modtagelse af A.P. Møller Fondens bevilling til implementeringsforløbet af kompetenceudviklingsprojekt: ”Fælles relationskompetencer i Hvidovre: Styrket trivsel og læring for alle elever i Hvidovres folkeskoler”
  2. at godkende indtægtsbevillingen på 2.000.000 kr. fordelt på årene 2018 og 2019
  3. at godkende udgiftsbevillingen på 2.000.000 kr. fordelt på årene 2018 og 2019

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-02-2018

Ad 1) Anbefales godkendt.

Ad 2) Anbefales godkendt.

Ad 3) Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har siden 2015 uddannet pædagogisk personale i relationskompetencer i forbindelse med kompetenceudviklingsprojektet ”Fælles relationskompetencer i Hvidovre: Styrket trivsel og læring for alle elever i Hvidovres folkeskoler”. Centeret har nu modtaget tilsagn om endnu en donation fra A.P. Møller Fonden på 2 mio. kr. til anden del af kompetenceudviklingsprojektet. Anden del af projektet er et implementeringsforløb for alle skoleledelser i kommunen, udvalgte pædagogiske medarbejdere og vejledere.

Projektets formål

Det overordnede mål med relationskompetenceprojektet er at:

  • styrke relationerne mellem eleverne samt at styrke relationen mellem lærer og elev. Dette skal skabe bedre trivsel, bedre læringsmuligheder og større motivation til at tilegne sig viden blandt eleverne
  • styrke det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger.

Målet med projektets anden del er at:

  • understøtte ledelsens og administrationens implementeringsarbejde
  • ruste skolernes ressourcepersoner i vejledningen samt at forankre det videre arbejde med indsatsen
  • give medarbejdere mulighed for at genopfriske de kompetencer, de har tilegnet sig.

Baggrund for projektet

I foråret 2015 modtog Center for Skole og Uddannelse en bevilling på 2,94 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden til projektets første del. Dette muliggjorde, at alle lærere og pædagoger på Hvidovre Kommunes folkeskoler i perioden 2015 – 2017 modtog undervisning med fokus på relationskompetenceudvikling.

Evalueringen af projektets første del viser positive resultater. Evalueringen viser dog også, at medarbejdere har brug for hjælp til at øve sig og blive fortrolige med de værktøjer, de er blevet introduceret for. Center for Skole og Uddannelse har derfor valgt at ansøge om midler til fortsættelse af projektet.

Projekts forløb

Projektets anden del, der omhandler implementering, er udformet med afsæt i skolernes ønske om hjælp. Center for Skole og Uddannelse har på baggrund af den foreløbige feedback, evalueringsresultater og drøftelser i nuværende følge- og styregruppe, valgt at prioritere den enkelte skoles ejerskab i projektet højt, da det vurderes at have afgørende betydning for den videre implementering. 

Hver skole har designet deres egen forløbsplan for skoleårene 2018/2019 og 2019/2020. Skolernes forløbsplaner tager udgangspunkt i fire forskellige undervisningsmoduler målrettet skoleledelse, ressourcepersoner eller medarbejderteams.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. april 2015, punkt 25, bevilling på 2,94 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden til projektets første del ”Fælles relationskompetencer i Hvidovre: Styrket trivsel og læring for alle elever i Hvidovres folkeskoler”.

Økonomiske konsekvenser

A.P. Møller Fonden bevilliger i alt 2.000.000 kr. til projektet. Den samlede bevilling indtægts- og udgiftsføres i kommunen.

Bevillingen dækker kursusafgift samt transport og forplejning for University College Nordjylland.

Skolerne bruger medarbejdere og ledelsernes arbejdstid til at deltage i undervisning. Størrelsen på arbejdstiden vil variere fra skole til skole da tiden afhænger af den enkeltes skoles individuelle forløbsplan.

Derudover benyttes 283.600 kr. af de statslige kompetencemidler til at finansiere projektet.


10. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-02-2018

Lisa Skov (C) spurgte til eksisterende indsatser for højt begavede skolebørn. Administrationen svarede på mødet.

Charlotte H. Larsen (O) spurgte til, om dagplejerne skal have ledelsens tilladelse til, at deres egne børn må komme hjem efter skole. Administrationen udarbejder notat.