Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Bygge- og Planudvalget den 9. januar 2018

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 9. januar 2018
Mødetidspunkt: Kl. 16:30
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Benthe Viola Holm (A)
  • Charlotte Munch (V)
  • Finn Gerdes (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • René Langhorn (O)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Bygge- og Planudvalget den 09-01-2018

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Bygge- og Planudvalget den 09-01-2018

Administrationen orienterede om Støjpuljen.

Administrationen foreslog, at møderne fremover afholdes kl. 9. Administrationen fremlægger sag om mødeplan til næste møde, som afholdes kl. 9


3. Godkendelse af forretningsorden for Bygge- og Planudvalget

Beslutningstema

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Afvikling af møderne i Økonomiudvalget og de stående udvalg styres af en forretningsorden som udvalgene selv fastsætter.

I Hvidovre Kommune er der dog praksis for enslydende forretningsordener i udvalgene.

På baggrund af den nye styrelsesvedtægt har administration foretaget en gennemgang af samtlige udvalgs forretningsordener.

Udover redaktionelle rettelser, så er de indholdsmæssige ændringer i forhold til hidtil gældende forretningsorden en række præciseringer af teknisk karakter omkring ændrings- og underændringsforslag, afstemningsrækkefølge, skriftlig votering mv. Der er desuden præciseringer i forhold til ansattes mulighed for at overvære udvalgsmøderne.

Bygge- og Planudvalget skal godkende vedlagte forslag til ny forretningsorden, fordi dette er udvalgets kompetence efter styrelsesloven.

Indstilling

Direktøren indstiller til Bygge- og Planudvalget

  1. at godkende forslag til ny forretningsordenen for udvalget.

Beslutning i Bygge- og Planudvalget den 09-01-2018

Godkendt.

Sagsfremstilling

Efter styrelsesloven fastsætter udvalgene selv deres forretningsordener.

I Hvidovre Kommune er der praksis for enslydende forretningsordener i Økonomiudvalget og de stående udvalg med den eneste undtagelse som følger af, at borgmesteren er født formand for Økonomiudvalget.

For indeværende valgperiode er der vedtaget en ny styrelsesvedtægt pr. 1. januar 2018.

Den nye styrelsesvedtægt indebærer en række ændringer i antallet og navngivningen af de stående udvalg samt disses indbyrdes opgavefordeling.

Derfor har administration foretaget en gennemgang af samtlige udvalgs forretningsordener.

Vedlagt er ”Forslag til revideret forretningsorden – Bygge- og Planudvalget” som består af en paralleltekst med den eksisterende forretningsordens ordlyd i venstre spalte og forslaget til revideret ordlyd i højre spalte, hvor ændringerne er markeret med gult.

Udover redaktionelle rettelser, så er de indholdsmæssige ændringer i forhold til hidtil gældende forretningsorden følgende:

-Det er præciseret, at ændrings- og underændringsforslag kan fremsættes, så længe afstemning ikke er påbegyndt.

-Det er præciseret, at udvalgsformanden bestemmer i hvilken orden der skal stemmes om ændringsforslagene, men således, at afstemningen om disse altid sker før afstemningen om hovedforslaget.

-Det er præciseret, at en sag kan afgøres ved skriftlig votering, hvis der er enighed herom i udvalget

-Det er præciseret, at en sag, der ikke har været optaget på dagsordenen, ikke kan behandles, medmindre der er enighed herom, eller sagen ikke tåler udsættelse eller sagen ikke giver anledning til tvivl.

Disse præciseringer følger diverse regler i styrelsesloven og almindelige principper i kommunestyret, og der findes - tilnærmelsesvist - samme bestemmelser i kommunalbestyrelsens forretningsorden og den vejledende normalforretningsorden.

Der er desuden lagt op til en præcisering i forhold til ansattes mulighed for at overvære udvalgsmøderne:

-Det er præciseret, at direktøren er sekretær for udvalget, og at direktøren og udvalgets protokolfører overværer udvalgets møder, medmindre udvalget tilkendegiver, at deres tilstedeværelse ikke er ønsket under en eller flere af sagerne.

-Det er præciseret, at øvrige relevante ansatte kan overvære udvalgets møder, når det er ønskeligt af hensyn til sagernes oplysning.

Disse præciseringer følger styrelseslovens regler om udvalg.

Retsgrundlag

Lov om kommunernes styrelse (LBK nr. 318 af 28/03/2017).

Normalforretningsordenen (CIR nr. 129 af 27/06/1969).

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Bilag

  1. Forslag til revideret forretningsorden - Bygge- og Planudvalget. (pdf)

4. Introduktionsprogram for Bygge- og Planudvalget

Beslutningstema

Introduktion til udvalgets fagområder og introduktion til Center for Plan og Miljø og Center for Trafik og Ejendomme

Indstilling

Direktøren indstiller til Bygge- og Planudvalget

  1. at tage orientering til efterretning

Beslutning i Bygge- og Planudvalget den 09-01-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På udvalgets møde den 9. januar 2018 vil Direktør Gert S. Nelth og centerchefer Anne Pallesen og Anja Whittard Dalberg give en introduktion til fagområdet og centrenes opbygning og opgaver.

Program

·Introduktion til udvalgets opgaver (i henhold til styrelsesvedtægten), fagområder og arbejdsform v. Direktør Gert S. Nelth

·Introduktion til Center for Trafik og Ejendomme – herunder fagområder, organisering og relevante projekter, der skal arbejdes med i den kommende valgperiode – v. centerchef Anne Pallesen

·Introduktion til Center for Plan og Miljø – herunder fagområder, organisering og relevante projekter, der skal arbejdes med i den kommende valgperiode – v. centerchef Anja Whittard Dalberg

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Styrelsesvedtægten for Hvidovre Kommune, uddrag vedrørende Bygge- og Planudvalget (pdf)
  2. Præsentation, Center for Plan og Miljø (pdf)
  3. Præsentation - Center for Trafik og Ejendomme (pdf)

5. Eventuelt

Beslutning i Bygge- og Planudvalget den 09-01-2018

Kristina Young (Liste H) spurgte til vandværksgrunden ved Quark Centret. Administrationen svarede, at grunden er ved at blive erhvervet og når den er erhvervet, fremlægges en sag om muligheder for grunden. 

Charlotte Munch (V) spurgte til henvendelse fra Landlystvej. Administrationen svarede, at grundejerforeningen havde anmodet om et møde med Borgmesteren, og at henvendelsen indgår i høringen omkring lokalplanen, som fremlægges for Bygge- og Planudvalget. 

Finn Gerdes (A) spurgte til Præstemosen og ønskede en sag, hvor der løbende blev fulgt op på den ulovlige anvendelse, der foregår i Præstemosen. Administrationen svarede, at det spørgsmål henhørte under Økonomiudvalget.


6. Dispensationsansøgning fra lokalplan 507 om bebyggede areal på Hammerholmen 47

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Administrationen har udarbejdet sagsfremstillingen med henblik på, at udvalget skal beslutte, om der skal meddeles dispensation til overskridelse af det bebyggede areal med 8 % på Hammerholmen 47, samt overskridelse af det skrå højdegrænseplan med ca. 1,44 m på den nordlige side af bygningen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Bygge- og Planudvalget

  1. at der meddeles dispensation fra Lokalplan 507, § 8.1, til at det bebyggede areal må overstige 40 % af nettogrundarealet.
  2. at ingen bygninger må gives en større højde, end der alene følger af bestemmelserne om bygningers højde og afstandsforhold i bygningsreglementets (BR95), kap 3.

Beslutning i Bygge- og Planudvalget den 09-01-2018

Bygge- og Planudvalget stillede ændringsforslag, så det skrå højde grænseplan ændres i sagsfremstillingen fra 1,44 m til 3,4 m på den nordlige side af bygningen.

Ændringsforslaget godkendt

Ad. 1-2 Godkendt.

Sagsfremstilling

Administrationen har den 7. juli 2017 modtaget en dispensationsansøgning om opførelse af en ny lagerhal på Hammerholmen 47, samt et revideret projekt mht. højden den 2. november 2017. Se bilag 1.

Ejendommen er omfattet af lokalplan 507, der i § 8.1 og 8.3 anfører, at:

  • Det bebyggede areal ikke må overstige 40 % af nettogrundarealet.
  • Ingen bygninger må gives en større højde, end der alene følger af bestemmelserne om bygningernes højde og afstandsforhold i bygningsreglementets (BR95) kap. 3.

Det ansøgte kræver dispensation fra ovennævnte bestemmelser i lokalplanen om overskridelse af det bebyggede areal og det skrå højde grænseplan.

Naboorientering

Sagen har, fra den 11. oktober 2017 til den 26. oktober 2017, været sendt i naboorientering med det ovennævnte forhold.

I denne periode har administrationen modtaget to bemærkninger/forslag til projektet. Se Bilag 2

Administrationen vurderer, at en overskridelse af bebyggelsesgraden med 8 % ikke har væsentlig betydning, da den samlede volumen er overholdt. Det skrå højdegrænseplan vurderes også til at have en væsentlig mindre betydning, da højden på den nordlige side kun overskrides med 1,44 meter, mens det skrå højdegrænseplan på den sydlige side overholdes.

På baggrund af dette, indstiller administrationen, at der meddeles dispensation til overskridelse af bebyggelsesgraden og det skrå højdegrænseplan i forhold til det ansøgte projekt.

Bilag

  1. Projekmateriale modtaget den 7. juli 2017, samt supplerende materiale modtaget den 2. november 2017. (pdf)
  2. Bemærkninger fra naboerne, samt bygherrens besvarelse af den 2. november 2017. (pdf)