Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Teknik- og Miljøudvalget den 29. august 2018

Mødefakta

Dato: Onsdag den 29. august 2018
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Anders Liltorp (A)
  • Finn Gerdes (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • René Langhorn (O)
  • Sara Benzon (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)
  • Torben N. Rasmussen (V)

Bemærkninger

Kristina E. Young mødte kl. 17.12 under punkt 2. Sara Benzon forlod mødet under punkt 7.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 29-08-2018

Godkendt.


2. Meddelelser

Sagsfremstilling

  • Fremkommelighedsudvalg
  • Asfaltbelægning
  • Opfølgning fra udvalgets møder den 13. juni 2018 og 21. august 2018

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 29-08-2018

Taget til efterretning.


3. Avedøre Stadion, godkendelse af anlægssum til omklædningsfaciliteter

Beslutningstema


Som led i Helhedsplanen for idrætsområdet etableres nye omklædningsfaciliteter på Avedøre Stadion. På investeringsoversigten 2018 er der afsat 10,9 mio.kr. til projektet.  

 

Der er afholdt licitation vedr. etableringen af de nye omklædningsfaciliteter på Avedøre Stadion og licitationsresultatet foreligger nu.

 

Kommunalbestyrelsen bedes godkende anlægsbevilling på i alt 10,9 mio. kr. og tage licitationsresultatet til efterretning.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at

  1. godkende en anlægssum på 10,9 mio. kr.  til Avedøre Stadion, nye omklædningsfaciliteter, projekt 0158, svarende til det afsatte rådighedsbeløb. 
  2. tage licitationsresultat på Avedøre Stadion, nye omklædningsfaciliteter til efterretning.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 29-08-2018

Ad. 1. Anbefales godkendt.

Ad. 2. Anbefales taget til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet dagsordenpunktet.

 

Der opføres nye omklædningsfaciliteter på Avedøre Stadion som led i helhedsplanen for idrætsområdet.

 

Der etableres i alt 6 omklædningsrum med tilhørende bad, et handicaptoilet samt teknik-og boldrum.

 

Der er afholdt licitation for byggeriet. Resultat fremgår af bilaget ”Licitationsresultat”

 

 

Byggeriet igangsættes i 2018 og afsluttes primo 2019.

Retsgrundlag

 

 

Kommunestyrelseslovens paragraf 40 stk.2.

Politiske beslutninger og aftaler

 

Kommunalbestyrelsens beslutning 28.marts 2017

Kommunalbestyrelsen godkendte Projekt 0158 Avedøre Stadion – nye omklædningsfaciliteter, en tilbygning til hovedomklædning ved Avedøre Stadion, Byvej 6 med 6 nye omklædningsrum. Den samlede økonomiske ramme udgør 10,9 mio.kr. finansieret af helhedspuljen for idrætsområdet i år 2017 og 2018. Kommunalbestyrelsen godkendte omplacering af rådighedsbeløb på 7 mio.kr. i 2017 og 3,9 mio.kr. i 2018 i alt 10,9 mio.kr. fra Projekt 0241 Helhedsplan for idrætsområdet til Projekt 0158 Avedøre Stadion – nye omklædningsfaciliteter.

 

 

Kommunalbestyrelsens beslutning den 27. februar 2018

Kommunalbestyrelsen tog planskitse for projektet og brugerrepræsentanternes høringssvar til skitseforslag til efterretning, samt godkendte tildelingskriterierne for indbudt licitation.

 

Høring

 

Der er ikke høringspligt i sagen.

Økonomiske konsekvenser

Sammenfatning af projektets økonomi i hele anlægsprojektets levetid:

 

Før 2018

2018

I alt

Anlægssum i mio. kr.

1,0

10,9

11,9

 

Projektets anlægsbevilling:

 

Nuværende

anlægsbevilling

Ansøgning om tillæg til anlægsbevilling

Ny

anlægsbevilling

Anlægsbevilling i mio. kr.

1,0

10,9

11,9

 


4. Holmegårdsskolen - godkendelse af anlægsbevilling

Beslutningstema


I forbindelse med projekteringen af Holmegårdsskolen er der foretaget en kvalificering af projektets tidsplan samt en revideret periodisering, hvorfor der i investeringsoversigten er anmodet om en fremrykning af 0, 7 mio. kr.

Sammen med de allerede afsatte 6,1 mio. kr. udgør budget for 2018 samlet 6,8 mio. kr.

Teknik-og Miljøudvalget godkendte den 7. marts 2018 frigivelsen (anlægssum) af 6,1 mio. kr. til projektering af indskolings-og udskolingsfaciliteter på Holmegårdsskolen. Ved en fejl var sagen indstillet til Teknik-og Miljøudvalget, men forelægges nu til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Kommunalbestyrelsen anmodes derfor om at godkende anlægssummen på 6,1 mio. kr.

Indstilling

 

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende at anlægssummen til projektering på Holmegårdsskolen, indskoling og udskoling 6,1 mio. kr. frigives

 

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 29-08-2018

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet dagsordenpunktet. 

For at øge elevkapaciteten på Holmegårdsskolen udvides skolen med et spor og en række nuværende lokaler ombygges.

Projektets samlede økonomiske ramme udgør 164,7 mio. kr.

I forbindelse med projekteringen har bygherrerådgiver foretaget en kvalificering af projektets tidsplan og vurderer, at flere projekteringsydelser, herunder forundersøgelser, bør igangsættes i efteråret for at sikre projektets rettidige aflevering i 2022.

Ønsket om en ændret periodisering vil blive fremlagt i forbindelse med behandling af budget 2019 som en del af investeringsoversigten for perioden 2019 – 2022.

Det bør bemærkes, at totalrådgiver, som der i juli 2018 er indgået kontrakt med, for de resterende år 2019 – 2022 vil foretage en yderligere tilretning af periodiseringen. Denne vil foreligge til politisk godkendelse ultimo 2018.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

 

Der er ligeledes en parallelsag om en ændring af projektet, som forelægges Børne-og Uddannelsesudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Ændringen får ikke betydning for økonomi og tidsplan.

 

Budgetaftalen 2016
Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med budgetaftalen for 2016 at udvide Holmegårdsskolen, forslag A.

 

Teknik-og Miljøudvalget godkendte den 7. marts 2018
at frigive 6,1 mio. kr. til projektering af Holmegårdsskolen, etablering af indskolings-og udskolingsfaciliteter på Holmegårdsskolen.

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

Administrationen ansøger om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 6,1 mio. kr. finansieret af afsat rådighedsbeløb på investeringsoversigten.

Sammenfatning af projektets økonomi i hele anlægsprojektets levetid:

Før 2018

2018

2019

2020

2021

2022

I alt

Anlægssum i mio. kr.

1,4

6,1

43,1

64,1

50,0

-

164,7

Projektets anlægsbevilling:

Nuværende

anlægsbevilling

Ansøgning om tillæg til anlægsbevilling

Ny

anlægsbevilling

Anlægsbevilling i mio. kr.

1,4

6,1

7,5

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.


5. Forslag til Hvidovre Kommunes støjhandlingsplan 2018 - 2023

Beslutningstema

Støjhandlingsplanen beskriver de indsatser og handlinger, som Hvidovre Kommune tiltænker at gennemføre for at forebygge og reducere påvirkningen fra ekstern støj.

 

Handlingsplanen er udarbejdet på baggrund af en ny støjkortlægning udført i foråret 2017 for det fremtidige arbejde med støjreducerende tiltag i kommunen. Handlingsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem Hvidovre Kommune og konsulentfirmaet Rambøll, såvel som der er indhentet inspiration og data fra tidligere års handlingsplaner.

 

Teknik- og Miljøudvalget skal godkende forslaget til støjhandlingsplanen og fastlægge den offentlige høringsperiode.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at godkende Forslag til Hvidovre Kommunes støjhandlingsplan 2018 – 2023
  2. at den offentlige høringsperiode fastsættes til 8 uger fra den 10. september 2018 til den 5. november 2018

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 29-08-2018

Ad. 1-2 Godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet dagsordenpunktet.

 

Hvidovre kommune er omgivet af store støjkilder som jernbaner og motorveje, hvor kommunen er afhængig af, at Staten prioritere en støjindsats. Derfor benytter kommunen sig af enhver mulighed for at påvirke Staten til at øge indsatsen ved f.eks., at kommentere Banedanmarks og Vejdirektoratets støjhandlingsplaner mv. Kommenteringen af Vejdirektoratets seneste støjhandlingsplan blev formuleret i fællesskab med kommunerne på vestegnen i samarbejdet Gate 21, Silent City.

 

Hvidovre Kommune har i 2017 kortlagt støjen fra vejtrafikken. Kortlægningen skal i henhold til bestemmelserne i Miljøstyrelsens Bekendtgørelse nr. 1065 af 12. september 2017 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner følges op af en støjhandlingsplan, der skal være udarbejdet senest 18. juli 2018.

 

Som en del af den udførte støjkortlægning, som udførtes i 2017, er antallet af boliger og personer påvirket af vejstøj blevet optalt:

 

Støjniveau - Lden

58 - 63 dB

63 – 68 dB

68 – 73 dB

73 - 78 dB

> 78 dB

> 58 dB

Antal boliger

7.846

3.805

1.036

47

0

12.734

Antal personer

17.405

8.280

2.043

119

0

27.847

Tabel  - Antal støjbelastede boliger og personer opgjort i forhold til grænseværdien 58 dB. Vejtrafikstøjen er beregnet 1,5 m over terræn.

 

Af Hvidovre Kommunes ca. 23.900 boliger er omkring 53 % (godt 12.700) belastet med vejtrafikstøj over den vejledende grænseværdi på Lden 58 dB, hvilket svarer nogenlunde til almindelig tale. De betragtes derfor som støjbelastede. De øvrige ca. 47 % (knap 11.200) udsættes for vejtrafikstøj under grænseværdien. De betragtes derfor ikke som støjbelastede.

 

Støjreducerende indsatser

 

  • Langs Allingvej er der opsat støjværn for både togtrafikken og for motorvejen.

 

  • Ved at trafiksanerer på boligveje reduceres hastigheden typisk fra 50 km til 40 km, hvilket har en støjreducerende effekt udover den trafiksikkerhedsmæssig effekt.

 

  • I nye lokalplaner øges krav til støj ved og i boliger, og der er skærpede krav ved boliger op til stærkt trafikerende veje og jernbaner. 

 

  • I tværkommunale samarbejder i f.eks. Gate 21, Silent City, søges indflydelse på statslige beslutningstagere m.v.

 

  • Støjreducerende asfalt på udvalgte strækninger  

 

  • Borgere kunne søge en støjpulje i kommunen,der kunne anvendes til støjreducerende foranstaltninger i boligen.

 

  • På Holbækmotorvejen er hastigheden nedsat til 90 km/t. i indadgående retning, før afkørslen til Hvidovre, hvilket har reduceret støjen.  

 

Det foreliggende Forslag til Hvidovre Kommunes Støjhandlingsplan 2018 – 2023 er ajourført på de punkter, hvor der siden 2013 er sket ændringer, eksempelvis vedrørende anvendelsen af støjreducerende asfaltslidlag.

 

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner, BEK nr. 1065 af 12/09/2017

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune

Høring

Den endelige støjhandlingsplan skal efter politisk godkendelse sendes i offentlig høring.

Bilag

  1. Forslag til støjhandlingsplan (pdf)

6. Status vedligehold af færdselsbaner sommer 2018

Beslutningstema

 

Administrationen giver en status for, hvordan udviklingen af vejvedligeholdelse er i Hvidovre, og hvordan det er lykkedes at indhente efterslæbet som en af de få kommuner i landet.

 

Endvidere giver administrationen en beskrivelse af tekniske begreber i forhold til vedligeholdelsessystemet RoSy, og hvilke asfaltmetoder der anvendes i kommunen, samt nye udfordringer der ligger i fremtiden i forhold til stikledninger til rendestensbrønde og veje med betonunderlag.

 

Endelig skal udvalget tage stilling til, om der fortsat skal udlægges støjsvage belægninger på trafikveje med 50 km/t og veje med højere hastighed.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at tage orienteringen til efterretning
  2. at beslutte om der fortsat skal udlægges støjsvag belægning på:
    a) Avedøre Havnevej og Gammel Køge Landevej
    b) de øvrige trafikveje (50 km/t) med en lille støjdæmpende effekt

         c) om Stamholmen (60km/t) skal have støjdæmpende asfalt

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 29-08-2018

Ad. 1. Taget til efterretning.

 

Ad. 2. a. Godkendt. Der skal fortsat udlægges støjsvag belægning på Avedøre Havnevej og Gammel Køge Landevej .

 

Ad. 2. b. Ikke godkendt. Der skal ikke udlægges støjsvag belægning.

 

Ad. 2. c. Ikke godkendt. Der skal ikke udlægges støjsvag belægning.

Sagsfremstilling

Center for Trafik- og Ejendomme har udarbejdet dagsordenspunktet.

 

Før 2016 havde kommunen mange dårlige veje og et stort efterslæb på asfaltområdet. Politisk blev det besluttet, at der skulle afsættes penge til asfaltområdet, så efterslæbet kunne indhentes. Ekstrabevillingen i kombination af lave asfaltpriser og tidlige licitationer viser nu at have en positiv effekt på efterslæbet. Administrationen forventer, at efterslæbet bliver indhentet i løbet af 2018/2019.

 

Det er vigtigt, at nu hvor efterslæbet er ved at være indhentet, at kommunen ikke igen får et nyt efterslæb. Det er vigtigt for mobilitet, komfort, trafiksikkerhed og vækst, at kommunen har et vej- og cykelstinet i god stand.

 

Administrationen anbefaler derfor, at der i årene frem afsættes økonomi i forhold til at kommunen får mest værdi for pengene. I vedligeholdelsesprogrammet RoSy er fagbetegnelsen herfor det ”økonomisk optimale niveau”.

 

Administrationen anbefaler, at der årligt fremover på investeringsoversigten afsættes 13,5 mio. kr. til asfaltrenovering i stedet for de nuværende på 15 mio. kr. årligt, hvilket skal besluttes i forbindelse med budgetforhandlingerne 2019.

 

I vedlagte bilag status 27 juli 2018 RoSy og asfaltvedligehold af cykelstier og færdselsbaner gives en beskrivelse og status for det økonomiske optimale niveau, udvikling i vejkapital, veje med lav standard, efterslæb, brug af forskellige asfaltmetoder, sammenligning med andre kommuner m.v.

For eksempel kan nævnes, at der i 2016 var 41,6 km vej, som tilhørte kategorien veje med lav standard (veje der er så hullede, lappede, krakelerede at det koster ekstra at udbedre dem). I 2018 er der 20 km vej i kategorien og i 2019 forventer administrationen, at der er få eller ingen veje i kategorien. Det betyder med andre ord, at efterslæbet er ved at være indhentet.

 

Der er renoveret mange boligveje med stenbelægninger (overfladebelægning, hvor der først udlægges bitumen og derefter sten, som trykkes ned i bitumen), da kommunen over en 10-årig periode har sparet ca. 1 mio. kr. om året.  Det forventes, at der fremover vil skulle renoveres væsentligt færre boligveje med stenbelægninger, da vejenes tilstand bl.a. er blevet bedre.  

 

SAMKOM (sammenslutning af kommuner og Vejdirektoratet) har i 2017 indhentet oplysninger om de enkelte veje og cykelstiers tilstand i landets kommuner. Hvidovre Kommune har nu veje med restlevetid på 52 % og gennemsnittet i landet er på 42%. Så den effektive indsats på asfaltområdet ses også i sammenligning med andre kommuner. For cykelstiernes vedkommende, har Hvidovre kommunes cykelstier en restlevetid på 60 %. Mange af bykommuner har også en høj restlevetid på cykelstier.

Det fortæller noget om fokus i forhold til cyklisme i byområder.

 

Siden 2008 har Hvidovre kommune udlagt støjsvage belægninger på trafikveje, når der skal asfaltrenoveres.

 

Nye målinger rundt om i landet har givet følgende viden:

 

  • Støjsvage belægninger har 2 års mindre holdbarhed end en almindelig varmblandet asfalt.
  • Støjsvage belægninger mister deres dæmpende effekt efter 4-5 år. Flere målinger viser, at allerede det første år er der en mindre dæmpning.
  • På motorveje eller ved hastigheder over 80 km/t fås den bedste støjdæmpende effekt.
  • På veje med 50 km/t. giver den støjsvage belægning en lille dæmpning på 1-3 dB og undersøgelser viser, at allerede første år forsvinder der 1 dB dæmpning.
  • De støjsvage belægninger koster omkring 30-40 kr./m2 mere i forhold til en varmblandet asfalt. Det betyder, at f.eks. Sønderkær koster ca. 200.000 kr. mere at etablere med støjreducerende belægning end med varmblandet asfalt.

 

Asfaltentreprenørerne har oplyst til administrationen, at flere kommuner er begyndt at fravælge støjsvage belægninger på veje med 50 km/t, da effekten af dæmpningen forsvinder efter 4-5 år, og da der kun kan opnås en meget lille dæmpning med den støjsvage belægning på veje med 50 km/t. Ved 50 km/t er det mest maskinstøj og ikke dækstøj man hører.

 

Endelig beskriver bilaget også nogle områder, som kan give øgede omkostninger, som administrationen ikke har erfaret endnu, såsom renoveringer af stikledninger til rendestensbrønde og renoveringer af betonveje.

Retsgrundlag

Efter vejlovens § 8, jf. Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., er det vejmyndighedens ansvar at holde sine offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver.

Politiske beslutninger og aftaler

Efterslæbet er tidligere beskrevet i dagsordenspunktet Iværksættelse af asfaltarbejder i 2016, Teknik- og Miljøudvalget den 25. november 2015, punkt 13.

 

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 7. marts 2018, punkt 7, at igangsætte årets asfaltarbejder 2018.

Økonomiske konsekvenser

På anlægspuljen kan der fra årene 2019 og årene frem bespares årligt 1,5 mio. kr. til projekt 2309 Vedligeholdelse af færdselsbaner.

 

Det anbefales, at der i årene frem afsættes økonomi, som beskrevet i tabel:

 

2019

2020

2021

2022

13,5 mio. kr.

13,5 mio. kr.

13,5 mio. kr.

13,5 mio. kr.

 

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Hvidovre Kommune kan igen meddele at have et cykelsti- og vejnet, som har god komfort og god fremkommelighed. Det er med til at skabe en tryghed for de svage trafikanter, og det giver mulighed for, at flere vil benytte cyklen end bilen.

Bilag

  1. Status 27. juli 2018 - RoSy og asfaltvedligehold af cykelstier og færdselsbaner (pdf)

7. Opgradering af buslinje 500S som letbanens etape 2

Beslutningstema

 

I 2018 er arbejdet om Ring 3-letbanen besluttet igangsat, og Hvidovre og Brøndby Kommuner har derfor i samarbejde med Movia og Region Hovedstaden taget de første initiativer til at beskrive hvilke tiltag som kunne indeholdes i en højklasset busforbindelse mellem Glostrup Station og Avedøre Holme – ”etape 2-delen”

 

Teknik- og Miljøudvalgetskal orienteres om dette arbejde og tage stilling til, om der ud over de afsatte 25 mio. kr., skal søges statslig medfinansiering til projektet via Transport- Bygnings- og Boligministeriets pulje til kollektiv trafik.

 

Indstilling

 

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at Hvidovre Kommune fortsætter i projektarbejdet med en opgradering af infrastrukturen langs den oprindelige letbane etape 2 (den nuværende buslinje 500S)
     
  2. at Hvidovre Kommune (sammen med Brøndby Kommune, Region H og Movia) søger om medfinansiering til projektet - fra Trafik- Bygnings- og Boligministeriets pulje - inden den 1. september 2018

 

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 29-08-2018

Ad. 1-2 Godkendt.

Sagsfremstilling

 

I projektet om Ring 3-letbanen blev der oprindeligt tænkt en afgrening fra Glostrup Station via Brøndbyvester og Brøndby Strand til Avedøre Holme. Denne afgrening blev senere kendt som ”Letbanens Etape 2”.
Hvidovre Kommune er derfor deltager i Letbane-samarbejdet på grund af denne strækning.

 

Ved Samarbejdsaftalen om Ring 3-letbanen, som letbanekommunernes borgmestre indgik i 2011, blev Letbanens Etape 2 udskudt til et senere tidspunkt. I stedet afsattes 25 mio. kr. til en opgradering af busforbindelsen mellem Glostrup Station og Avedøre Holme.

 

Trafikselskabet Movia har i samarbejde med Brøndby og Hvidovre Kommuner samt Region Hovedstaden udarbejdet et projektforslag til opgradering af infrastrukturen langs linje 500S mellem Glostrup Station og Avedøre Holme. En opgradering af infrastrukturen på den pågældende delstrækning af linje 500S vil ikke blot sikre en god opkobling fra Avedøre Holme gennem Brøndby Strand og Brøndbyvester til Glostrup Station,men vil med en forventet passagervækst på buslinje 500S samtidig understøtte en god driftsøkonomi for letbanen i Ring 3 samt for en eventuelt fremtidig Etape 2 af letbanen fra Glostrup Station til Avedøre Holme og på længere sigt til det planlagte ”Avedøre Holme 2”

 

Region Hovedstaden har aktuelle overvejelser om reduktioner på det regionale busnet, hvorfor en opgradering af strækningen Glostrup – Avedøre Holme til en højklasset busforbindelse, vil gøre det mindre sandsynligt, at netop denne strækning bliver omfattet af driftsmæssige besparelser.

 

De samlede omkostninger for projektet er estimeret til 34,5 mio. kr., hvoraf 3,5 mio. kr. er afsat til trafikale konsekvensanalyser, kvalificering af løsningsforslag og detailprojektering. Da projektet som følge af driftsbesparelser samt passagervækst forventes at reducere det årlige driftstilskud med op til 3,5 mio. kr., forventes projektomkostningerne således at være tilbagebetalt inden for 10 år.

 

Halvdelen af projektomkostningerne finansieres af Loop City via de midler, der i Samarbejdsaftalen af 29. juni 2011 med henblik på at øge letbanens passagertal blev afsat til at øge fremkommeligheden for busserne på den pågældende strækning. Der ansøges dermed om 50% medfinansiering fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen svarende til 17.250.000 kr.

 

Movia søger om medfinansiering til projektet med Brøndby og Hvidovre Kommuner samt Region Hovedstaden som medansøgere. Projektet organiseres med de to kommuner som projektejere med ansvar for at udbyde og gennemføre projekter på egne anlæg, mens Movia vil stå for dialogen med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, herunder afrapportering og evaluering af projektet.

 

Rapporten med skitseforslag er bilagt dette dagsordenspunkt. De skitserede forslag til ombygninger på Gammel Køge Landevej samt på Stamholmen og Avedøre Havnevej er således forslag, der kan arbejdes videre med. Forslagene vil i øvrigt blive gennemgået på Teknik- og Miljøudvalgets møde, hvor nærværende dagsordenspunkt er på dagsordenen.

 

Projektet forløber i perioden fra første kvartal 2019 til fjerde kvartal 2023

 

Politiske beslutninger og aftaler

Samarbejdsaftalen af 29. juni 2011 om etablering af en letbane langs Ring 3.

Økonomiske konsekvenser

Projektet har ikke økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune

Bilag

  1. Projektbeskrivelse for Opgradering af businfrastruktur langs linje 500S (pdf)
  2. Opgradering af linje 500S mellem Glostrup St (pdf)

8. Trafiktest for skolerne

Beslutningstema

Rådet for Sikker Trafik gennemfører årligt en undersøgelse af kommunernes indsats for at øge skoleelevernes trafiksikkerhed.

 

I maj 2018 modtog Hvidovre Kommune resultatet af ”Kommunernes Trafiktest 2018”

 

Udvalget bedes tage orienteringen til efterretning.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget og Børne-og Uddannelsesudvalget

  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 29-08-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet dagsordenspunktet.

Rådet for Sikker Trafik har i foråret 2018 gennemført den årlige Trafiktest, som sætter fokus på kommunernes indsats for skoleelevernes trafiksikkerhed.

 

I testen, som er besvaret af administrationen, svares på 14 spørgsmål om bl.a. færdselsundervisning, trafikpolitik og samarbejdet mellem administrationen samt skoler og politi.

 

Resultatet af testen opgøres i fire pointkategorier: guld (80 point og derover), grøn (50-79 points), gul (49-25 points) og rød (0-25 points).

 

Hvidovre fik 28 points i testen, hvilket er en fremgang på 5 points fra 2017. Dermed er Hvidovre rykket fra den røde kategori til den gule kategori. Det er vurderingen, at kommunen som et minimum, bør ligge i kategrien grøn.

På baggrund af testens resultat opfordrer Rådet for Sikker Trafik til et endnu tættere samarbejde mellem administration og skoleledere mhp. at styrke færdselsundervisningen og benytte de tilbud og konkurrencer der findes på området.

 

Center for Skole og Uddannelse vil være i dialog med skolerne om, hvordan undersøgelsens anbefalinger kan omsættes på skolerne.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Kommunernes trafiktest 2018 - oversigt (pdf)
  2. Kommunernes trafiktest 2018 - anbefaling (pdf)

9. Orientering om beskyttede naturtyper og bilag IV-arter

Beslutningstema

Orientering om registrering af beskyttede naturtyper og bilag IV-arter i Hvidovre Kommune.

Udvalget bedes tage orienteringen til efterretning.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 29-08-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunerne blev i forbindelse med amternes nedlæggelse i 2007 forpligtiget til at vedligeholde registreringer af beskyttede naturtyper på den offentlige portal: Danmarks Miljøportal.

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 3 skal sårbare naturtyper som vandløb, søer og vandhuller, moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strandsumpe beskyttes. Der må ifølge lovgivningen ikke foretages tilstandsændringer af de beskyttede naturtyper. Ændringer kan eksempelvis være afrømning af vækstlag, dræning og terrænændringer.

Det påhviler lodsejere at holde sig orienteret om eventuelle beskyttede naturtyper på egen grund. Dog er registreringerne på Miljøportalen kun vejledende, idet naturen forandrer sig. Det er først i forbindelse med konkrete sager eller ved en forespørgsel, at det afgøres om der er beskyttede naturtyper på et areal.

I Hvidovre Kommune bliver de vejledende registreringer foretaget hvert femte år. Der bliver ved samme lejlighed også foretaget registreringer af de såkaldte bilag IV- arter, som er beskyttede plante-og dyrearter jf. EF-habitatdirektivets bilag IV. Arterne er strengt beskyttede i hele EU.

Den sidste registrering af beskyttede naturtyper og bilag IV-arter blev jf. det vedlagte notat fortaget i 2017 af firmaet AGALAJA.

Ifølge notatet er det samlede areal med beskyttede naturtyper steget med 18 % fra 2012 – 2017, hvoraf søer fortsat udgør langt den største andel. Endvidere blev der registeret seks forskellige beskyttede Bilag IV-arter, heraf paddearten Grønbroget tudse og fem forskellige flagermusarter: Brunflagermus, Dværgflagermus, Troldflagermus Vandflagermus og Sydflagermus. Den Grønbrogede tudse findes på Avedøre Holme og flagermusene findes fortrinsvis på Vest Volden og i Kystagerparken.

Retsgrundlag

Naturbeskyttelsesloven § 3 og 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 934 af den 27. juni 2017.

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre Kommune, udarbejdet af AGLAJA (pdf)

10. Øget tilgængelighed på Hvidovre Strand

Beslutningstema

 

Administrationen har undersøgt mulighederne for at forbedre tilgængeligheden på Hvidovre Strand og foreslår, at der etableres en kørefast strandsti af jernriste med tilhørende opholdsplateau på sandarealet.

 

Udvalget bedes godkende etableringen af strandstien.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at godkende, at der etableres en kørefast strandsti af jernriste med tilhørende opholdsplateau på sandarealet

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 29-08-2018

For: Gruppe A, O og Liste H

 

Imod: Gruppe C og V

Sagsfremstilling

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet dagsordenpunktet.

 

Administrationen har undersøgt mulighederne for at forbedre tilgængeligheden på stranden, herunder etablering af handicapvenlig badebro.

 

Målgruppen er bl.a. kørestolsbrugere, svagtgående og synshandicappede samt barnevogne.

 

Hvidovre Handicapråd har været inddraget under processen. Høringssvar fra Handicaprådet er bilagt sagen.

 

Forbedret tilgængelighed på sandareal

For at forbedre tilgængeligheden på sandarealet foreslår administrationen, at der etableres en kørefast strandsti af jernriste med tilhørende opholdsplateau på sandarealet.

 

Den kørefaste strandsti etableres i den sydligste del af stranden. Herved vil den kørefaste strandsti ligge tættest på asfalt-gangstien langs med nordmolen og på handicapparkeringspladserne ved havnen. Der vil desuden i sommeren 2018 blive etableret en ledelinje langs med nordmolen.

 

Den kørefaste strandsti af jernriste vil blive 2 m bred og have en længde på 20-25 m. Plateauet vil blive ca. 30 m2.

 

Ristene vil medføre øgede driftsomkostninger på stranden, idet stien og plateauet skal fejes fri for sand og evt. også opsættes/nedtages om foråret/vinteren. Administrationen anslår, at det årligt vil koste ca. 20.000 kr.

 

Administrationen har under processen drøftet andre mulige tiltag på stranden med Hvidovre Handicapråd.

 

Et af forslagene er at etablere en selvstændig badebro med rampe i den sydlige del af stranden. Handicaprådet ønsker, at handicapbroen skal ligge selvstændigt, for at få mere stille omgivelser i forhold til den nuværende badebro.

 

Dansk Handicap Forbund anbefaler, at vanddybden er mindst 70 cm for enden af en rampe/badebro, for at den kan bruges af en kørestolsbruger. For at opnå den vanddybde ud fra Hvidovre Strand skal broen/rampen være væsentlig længere end den nuværende badebro pga. af den lave vandstand. Administrationen anbefaler, at en eventuel badebro med handicaprampe etableres et sted, hvor der er dybere vand end udfor Hvidovre Strand.

 

Hvidovre Handicapråd har som et muligt alternativ til en badebro foreslået en kort baderampe ud i vandet, direkte fra sandkanten, hvorfra det er muligt at soppe.

 

Administrationen er bekymret for, at denne løsning ikke vil fungere i praksis, da tang vil samle sig på rampen, så den bliver utilgængelig for kørestolsbrugere. Dette skal også ses i lyset af de nuværende udfordringer med tang og fedtemøg på stranden i dag.

Generelt er administrationen også bekymret for, i hvilket omfang en handicapvenlig badebro eller rampe vil blive anvendt i forhold til de høje driftsomkostninger.

 

Pga. ovenstående bekymringspunkter foreslår administrationen derfor, at der ikke etableres yderligere tiltag på stranden, før brugen af den kørefaste strandsti med tilhørende opholdsplateau er afprøvet.

 

 

Planforhold

Hvidovre Strand er fredet og omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Hvidovre Kommune skal derfor først have dispensation fra Fredningsnævnet og Kystdirektoratet inden den kørefaste strandsti med plateau kan etableres.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. november 2017, at administrationen skulle arbejde videre med øget tilgængelighed og en handicapvenlig badebro for restbeløbet fra projekt 0103 – Hvidovre Strand.

Økonomiske konsekvenser

Der er fra projektets start i 2014 i alt givet anlægsbevillinger på 5,5 mio. kr. til projekt 0103 Hvidovre Strandpark. Hertil kommer fondsmidler på ca. 0,6 mio. kr. tildelt fra A. P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers fond til almene formål til etablering af skulpturlandskab ved Hvidovre Strand.

 

Af det samlede projektbeløb på i alt 6,1 mio. kr. er der et mindre forbrug på ca. 350.000 kr., der bl.a. kan henføres til færre udgifter end forventet til gravearbejde og bortskaffelse af forurenet jord.

 

Etablering af strandsti afholdes over mindre forbruget på ca. 350.000 kr.

 

De øgede driftsudgifter i forbindelse med etablering af strandsti afholdes over Vej- og Parks driftsmidler.

Høring

Sagen er sendt i høring hos Handicaprådet.

Bilag

  1. Handicaprådets høringssvar til Øget tilgængelighed på Hvidovre Strand (pdf)

11. Miljøtilsynsberetning 2017

Beslutningstema

Hvidovre Kommune udfører hvert år miljøtilsyn på en række virksomheder i kommunen. Miljøtilsynene skal være med til at sikre, at virksomhederne drives uden væsentlige miljømæssige gener eller forurening. Også i 2017 lever Hvidovre Kommune op til Miljøstyrelsens tilsynskrav. Teknik og Miljøudvalget bedes tage orienteringen til efterretning.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 29-08-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Hvidovre Kommune har siden 1. maj 2016 været forpligtet til at indberette og offentliggøre data om miljøtilsyn på virksomheder på Miljøstyrelsens nationale internetportal Digital MiljøAdministration (DMA), https://dma.mst.dk.

Den årlige tilsynsberetning til Miljøstyrelsen trækkes derfor automatisk i DMA på baggrund af disse data, og kommunen skal kvalitetssikre de indberettede data inden den 1. april og godkende tilsynsberetningen. Efter godkendelsen bliver kommunens tilsynsberetning gjort offentlig tilgængelig på DMA.

2017 er det første år, hvor en fuld tilsynsberetning er trukket fra DMA, jf. bilag om Tilsynsberetning DMA 2017. Der har været nogle systemfejl mellem kommunens miljødatabase og DMA, der betyder, at alle tal ikke er korrekte i beretningen. Center for Plan og Miljø har beskrevet, hvad der er galt i bemærkningsfeltet. Det er fejl, der skal forsøges rettet op og udvikles på i løbet af 2018.

I tilsynsberetningen for 2017 kan det ses, at er der ført tilsyn med 25 % af kommunens brugerbetalingspligtige virksomheder og 45 % af de godkendelsespligtige virksomheder. Hovedparten af tilsynene har været basistilsyn, hvor alle relevante miljøforhold på de enkelte virksomheder er blevet gennemgået. Det kan omfatte støj, spildevandsforhold, affaldshåndtering, luftforurening, jordforurening samt forurening af grund- og overfladevand.

Der er fastsat minimumskrav for antal virksomhedsbesøg i  Miljøtilsynsbekendtgørelsen og det fordeler sig som følger:

  • Miljøgodkendte virksomheder: min. 40 % virksomheder skal besøges pr. år.
  • Øvrige brugerbetalingspligtige virksomheder: min. 25 % virksomheder og landbrug skal besøges pr. år

Miljøtilsynsbekendtgørelsen fastsætter ikke krav til § 42 virksomheder (øvrige virksomheder), som er den virksomhedstype, der er allerflest af i kommunen. Her er der ført tilsyn på 1 % af virksomhederne (18 ud af 1210 mulige).

Virksomhedstyperne er beskrevet nærmere jf. bilag, Forskellige virksomhedstyper.

Håndhævelser

Miljøtilsynene har foranlediget, at kommunen i 2017 har måtte meddele 4 henstillinger, 9 indskærpelser, 2 påbud og 1 forbud.

Tilsynskampagner

Ud over de almindelige tilsyn skal kommunen i henhold til Miljøtilsynsbekendtgørelsen udføre 2 årlige tilsynskampagner. I 2017 er der derfor lavet følgende kampagner:

Tilsynskampagne 1, Raid på Avedøre Holme

I kommunens Miljøtilsynsplan 2014-2018 er en del af strategien for miljøtilsyn, at Miljøteamet kender virksomhederne i kommunen godt. Formålet med denne kampagne var, at skabe dialog og grobund for et godt samarbejde mellem virksomhederne og kommunens miljøteam, at orientere virksomhederne om miljølovgivningen indenfor hvert deres område (spildevand, affald, kemikalier el.lign.), samt at de udvalgte virksomheder efter kampagnetilsyn og ved opfølgende tilsyn overholder miljølovgivningen.

Ved kampagnen besøgte Miljøteamet 9 af de 10 udvalgte virksomheder, idet en var fraflyttet. På de 6 af virksomhederne var der ikke bemærkninger til miljøforholdene. På de sidste 3 blev følgende påpeget: En virksomhed havde problemer med udendørs kemikalieoplag, en virksomhed havde problemer med spildevandsforholdene og affaldshåndtering og en virksomhed havde problemer med spildevandsforholdene, oplag af olier og kemikalier samt affaldshåndteringen. Kampagnens formål om dialog og godt samarbejde og orientering om miljølovgivning er opfyldt, idet alle 9 virksomheder nu har mødt kommunens Miljøteam, og alle 9 virksomheder overholder i store træk miljølovgivningen på hvert deres område.

Tilsynskampagne 2, Olie og fedt i kloakken med særligt fokus på slamsugerfirmaer

I kommunens Miljøtilsynsplan 2014-2018 er en del af strategien for miljøtilsyn, at kommunen vil begrænse udledning af miljøbelastende stoffer ved kilden. Olie og fedt kan ved forkert håndtering bla. forårsage fedtpropper i kloakkerne, medvirke til at der skabes anaerobe forhold, der medvirker til nedbrydning af kloakkerne m.v. Formålet med kampagnen var derfor at forsøge at få nedbragt mængden af fedt og olie, der udledes til kloakken. Målgruppen var slamsugerfirmaer, der håndterer store mængder af olie og fedt fra olie- og fedtudskillere hos deres kunder samt et større slagteri på Avedøre Holme, der udskærer kød.

Der blev ført tilsyn med 6 af kommunens slamsugervirksomheder og det er kontrolleret at de bortskaffer olie og fedt korrekt. På 1 slagteri er der foretaget en gennemgang på virksomheden med fokus på udledning af fedt via spildevandet til fedtudskiller og kloak. Vedligeholdelse og regelmæssig tømning af fedtudskilleren er blevet gennemgået. Resultatet af kampagnen blev at slamsugerfirmaer og kommunen har fået en dialog om, at det er vigtigt at olie og fedt bortskaffes korrekt til en godkendt modtager. For slagteriets vedkommende kom der fokus på, hvordan de undgår, at der udledes fedt til kloaksystemet, og at det fedt, der alligevel løber i kloakken opsamles effektivt i en fedtudskiller, der vedligeholdes, så den altid fungerer optimalt.

Med tilsynsindsatsen i 2017 lever Hvidovre Kommune op til kravene i kapitel 2 og bilag 2 i Miljøtilsynsbekendtgørelsen.

Øvrige tilsyn

Center for Plan og Miljø behandler også sager om gener fra røg, støj, dyrehold, byggeri med videre. Nogle sager er klaret ved, at Miljøteamet ved tilsyn henvender sig til den pågældende borger eller virksomhed, andre kræver længere sagsbehandling. I 2017 har forvaltningen behandlet godt 89 genesager.

Ligeledes behandles miljøuheld. Der er registreret 8 miljøuheld i 2017, hvor Miljøteamet er blevet tilkaldt.

Retsgrundlag

Miljøtilsynsbekendtgørelsen, BEK nr. 1475 af 12. december 2017,  Bekendtgørelse om miljøtilsyn, kapitel 2, §§ 6 - 10 samt bilag 2.

Økonomiske konsekvenser

Hvidovre Kommune har opkrævet 46.888,86 kr. på brugerbetaling for tilsyns- og godkendelsesområdet i 2017 på virksomheds- og landbrugsområdet.

Tilsynsberetningen får ingen økonomisk betydning for kommunen

Brugerbetalingen fastsættes i bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, BEK nr. 1475 af 12/12/2017. I 2017 var timeprisen fastsat til 322,49 kr.

Høring

Der er ikke høringsforpligtelse i denne sag

Bilag

  1. Tilsynsberetning DMA 2017 - endelig.pdf (pdf)
  2. Forskellige virksomhedstyper.pdf (pdf)

12. Godkendelse af revideret forskrift for bygge- og anlægsaktiviteter

Beslutningstema

For næsten 11 år siden vedtog kommunalbestyrelsen en forskrift for midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter i Hvidovre Kommune. Den er blevet forældet og der har derfor været behov for en opdatering. Den nye udgave er udvidet til også at omfatte projekter, der ikke er omfattet af byggeloven (vej- og kloakprojekter), der kommet tilføjelser ind om sandblæsning, krav til dokumentation, forbedret klagevejledning og mere brugervenlighed. Tilføjelserne og en generel opdatering af teksten i forskriften forventes at lette sagsbehandlingen, ligesom det skal hjælpe med til, at borgerne beskyttes endnu bedre mod unødige gener fra bygge- og anlægsaktiviteter.

Kommunalbestyrelsen skal godkende den reviderede forskrift for bygge- og anlægsaktiviteter.

Indstilling

 

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

 

  1. at revideret forskrift for bygge- og anlægsaktiviteter, støj, støv og vibration godkendes

 

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 29-08-2018

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Bygge- og anlægsaktiviteter giver ofte gener for naboerne. Det kan være i form af støj-, støv- eller vibrationsgener. En forskrift med regler og vejledninger til entreprenører og bygherrer kan forebygge mange af disse gener, fordi den netop har til formål, at begrænse generne mest muligt.

Kommunalbestyrelsen vedtog den 30. oktober 2007 Forskrift for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsaktiviteter. Den er nu næsten 11 år gammel og der er behov for en revision.

Den reviderede forskrift udvides til at gælde for alle bygge- og anlægsaktiviteter, og ikke kun som hidtil dem, der er omfattet af byggeloven. Kloak- og vejarbejder er eksempelvis ikke omfattet af byggeloven, men kan godt skabe væsentlige gener for naboerne. En forskrift, der omfatter alle typer af bygge- og anlægsaktiviteter, vil lette sagsbehandlingen og mindske gener for kommunens borgere.

Af andre væsentlige ændringer i forskriften kan nævnes, at den har fået en nyt titel, der er tilføjet regler for sandblæsning og et kapitel der vedrører dokumentation af støj- og vibrationsmålinger og beregninger er tilføjet. Herudover er klagevejledningen forbedret og præciseret og forskriften er opdateret med den nyeste lovgivning.

På kommunens hjemmeside er der lagt en anmeldelsesformular, der skal benyttes, når man anmelder sine bygge og anlægsaktiviteter. Formularen udfyldes på hjemmesiden og sendes direkte til Administrationens mailpostkasse.

Forskriften forhindrer ikke Hvidovre Kommune i at stille krav om yderligere forureningsbegrænsende foranstaltninger end angivet i forskriften.

I den vedhæftede forskrift er de væsentligste tilføjelser beskrevet kort i en kommentar, ligesom den gamle forskrift er vedlagt.

Retsgrundlag

Forskriften er udarbejdet i henhold til § 20, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 844 af 23. juni 2017 om miljøregulering af visse aktiviteter. Denne bekendtgørelse er udstedt i medfør af reglerne i kapitel 2 i lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 966 af 223. juni 2017.

Politiske beslutninger og aftaler

Forskriften erstatter ”Forskrift for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsaktiviteter” vedtaget på Hvidovre Kommunalbestyrelsesmøde den 30. oktober 2007 som punkt 22.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Forskriften har til formål at forebygge gener ved bygge- og anlægsarbejde for borgere i Hvidovre Kommune. Ved at fastsætte eksempelvis tidsrammer for, hvornår støjende, støvende og vibrerende arbejder må udføres, sikres det, at arbejdet får færrest muligt sundhedsmæssige konsekvenser for borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Forskriften forebygger gener ved støj, støv og vibrationspåvirkninger for både mennesker samt natur og miljø.

Bilag

  1. Revideret forskrift for bygge- og anlægsaktiviteter med kommentarer (pdf)
  2. Forskrift for bygge og anlægsaktiviteter godkendt af KB i 2007 (pdf)

13. Orientering om ny kystbeskyttelseslov

Beslutningstema

Formålet med punktet er at orientere udvalget om, at myndighedsopgaven ved kystbeskyttelse samles hos kommunerne fra 1. september 2018 samt om ændringer af kystbeskyttelsesloven.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget:

 

  1. at tage administrationens orientering om kommunens nye myndighedsopgave og ændringer af kystbeskyttelsesloven til efterretning. 

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 29-08-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

 

Ny myndighedsrolle fra 1. september

Der er i dag rigtig meget lovgivning i kystzonen, som er delt mellem forskellige myndigheder. Regeringen kom i 2017 med en kysthandleplan med 15 initiativer til bedre kystbeskyttelse. Målet med de 15 initiativer er bedre kystbeskyttelse, nemmere og hurtigere ansøgnings- og klageforløb for borgerne samt hjælp til kommunerne gennem vejledning, værktøjer og opdatering af bl.a. klimaatlas og risikovurderinger. (vedlagt som bilag ”Faktaark initiativer vedr. kystbeskyttelse og klimatilpasning”).   

 

Som en del af regeringens kysthandleplan bliver kommunerne fra 1. september 2018 myndighed på kystbeskyttelsesloven ved behandling af ansøgninger fra private grundejere frem for den nuværende delte myndighed med Kystdirektoratet. Den såkaldte ”one stop shop”.

 

Det betyder, at private grundejere kun skal søge tilladelse om etablering af anlæg til at sikre mod erosion eller oversvømmelse hos en myndighed. Endvidere forenkles og optimeres behandlingen af ansøgninger om kystbeskyttelses. Fremover kan dispensationer og tilladelser efter anden lovgivning, fx naturbeskyttelseslovens §3, fredninger, beskyttelseslinjer og vandløb inkluderes i en afgørelse efter kystbeskyttelsesloven. Det giver dermed én samlet tilladelse efter kystbeskyttelsesloven i stedet for flere særskilte tilladelser efter forskellige lovgivninger. 

 

Hele myndighedsområdet med undtagelse af anlæg på søterritoriet og naturbeskyttelseslovens §§ 8 og 15 om henholdsvis klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen overgår til kommunerne. Det betyder også, at kommunerne overtager den administrative håndhævelse efter kystbeskyttelsesloven.

 

Kystbeskyttelseslovens paragraf 3 slår fast, at kommunen også er myndighed i kommunale fællesprojekter. De tidligere Kapitel 1. a sager. Dog skal kystdirektoratet høres og give udtalelse om projektet.

Eneste undtagelse er, hvis Staten selv er bygherre eller ved anlæg på søterritoriet. De skitseprojekter, der ligger på udvidelse af Avedøre Holme og stormflodsport syd for Amagermotorvejen, er anlæg på søterritoriet. Derfor er Kystdirektoratet fortsat myndighed på disse projekter.

 

Kystdirektoratets rolle efter 1. september

Kystdirektoratet er fortsat myndighed i sager om anlæg af kystbeskyttelses, hvor staten er bygherre. 

 

Kystdirektoratet udtaler sig og bistår fortsat kommunerne med at vurdere den tekniske kvalitet af kystbeskyttelsen ved kommunale fællesprojekter. De såkaldte kap. 1a-sager, som er projekter, der rækker over længere kyststrækninger, og hvor der er flere grundejere med. Endvidere vejleder Kystdirektoratet kommunerne i kysttekniske spørgsmål og udarbejder vejledninger og værktøjer til kommunerne.

 

Ændret formålsbestemmelse og nye muligheder

Lovændringen resulterer i en ændring af formålet med kystbeskyttelse og åbner mulighed for forsøgsprojekter.

 

Formålet med kystbeskyttelse er jf. den nye lov at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen for oversvømmelser eller kystnedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Formålet varetages ved en afvejning af seks ikke prioriterede hensyn.

 

Den nye lov ændrer dog vægtningen i kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse, hvilket betyder:

  1. at grundejere kan kystbeskytte i flere tilfælde og med øget metodefrihed, herunder hård kystsikring, hvor det ikke skader nabostrækninger.
  2. at kravet om, at der skal være et behov for kystbeskyttelse inden for 25 år fjernes.
  3. at det fremover er et op til ansøger (grundejer) om kystsikring kan betale sig, fx beskyttelse af ubebyggede arealer, landbrugsarealer, haver mv.. Myndighederne skal ikke længere vurdere, om det, der ønskes beskyttet, har en tilstrækkelig værdi. Det er ikke blot bygninger og infrastruktur, der kan kystbeskyttes, men fast ejendom generelt.

 

For kommunale fællesprojekter skal myndighederne dog fortsat tage stilling til om grunden har en tilstrækkelig værdi, fordi en grundejer kan blive pålagt at bidrage til en fælles kystbeskyttelsesløsning, selvom vedkommende ikke selv ønsker løsningen.

 

Endelig giver loven nu mulighed for at afprøve kystbeskyttelse i op til 5 år med forsøgsprojekter, hvor man tester virkningen af nye eller uafprøvede metoder til kystbeskyttelse.

Retsgrundlag

Myndighedsopgaven ved kystbeskyttelse samles hos kommunerne jf. Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love, Lov nr. 720 af 8. juni 2018.

 

Området administreres efter Lov om kystbeskyttelse, LBK nr. 78 af 19. januar 2017, ændret ved lov om ændring af Lov om kystbeskyttelse, Lov nr. 46, af 23. januar 2018.  

 

Hjemmel for Teknik- og Miljøudvalgets varetagelse af området er i Hvidovre kommunes styrelsesvedtægt pr. 1. januar 2018, kap. 5, §13.

Politiske beslutninger og aftaler

Den nye myndighedsopgave for kommuner og ændringerne i kystbeskyttelsesloven er resultatet af en aftale, som regeringen og Kommunernes Landsforening, KL har indgået den 1. juni 2017.

Økonomiske konsekvenser

Økonomi er uafklaret

Nærmere beskrivelse af de konkrete opgaver og sagsgange i kommunerne udestår, og forhandlingerne om de økonomiske konsekvenser er udskudt til næste års lov- og cirkulæreprogram.

 

 

UDDRAG fra KLs budgetvejledning

Kommunerne overtager myndighedsopgaver omkring kystbeskyttelse med mere

Den 1. september 2018 træder en ny kystbeskyttelseslov i kraft (Lov nr. 720 af 08/06/2018). Kommunerne skal nu vurdere og afgøre ansøgninger om tilladelse til kystbeskyttelse. Hvor det er relevant, skal kommunerne samle en række nødvendige dispensationer og tilladelser efter andre love og give én samlet tilladelse til kystbeskyttelse. De fleste af disse opgaver skal dog håndteres af staten til og med 31. august 2018.


Statsligt undervisningstilbud og kystkonference

Staten understøtter overdragelsen af opgaven gennem et undervisningsforløb for kystkommuner, kommunerne afholder lønudgift og transportudgifter til eget personale.

KL planlægger sammen med kystdirektoratet en kystkonference for politikere og ledende embedsmænd den 12. september.


Vejledning om bidragsfordeling er på vej

Kystbeskyttelse finansieres efter nytteprincippet, anlæg og drift betales gennem bidrag fra ejere af fast ejendom, som har nytte af projektet. I projekter fælles for flere ejendomme fastsætter kommunen en fordeling af bidrag, når der ikke er enighed om fordelingen mellem dem, der har nytte af projektet. Staten har haft en vejledning om bidragsfordeling i høring i maj 2018, den forventes udsendt senere på sommeren 2018.


Økonomi er uafklaret

Nærmere beskrivelse af de konkrete opgaver og sagsgange i kommunerne udestår, og forhandlingerne om de økonomiske konsekvenser er udskudt til næste års lov- og cirkulæreprogram.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Faktaark initiativer vedr. kystbeskyttelse og klimatilpasning (pdf)

14. Eventuelt

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 29-08-2018

Gruppe A spurgte til ekspropriation på Jernholmen.

 

Gruppe V spurgte til status på arbejde ved Bymuren.

 

Gruppe V spurgte til status på Kvickly-grund.

 

Liste H spurgte til frivillighed og affaldsprojekter.

 

Gruppe A spurgte til status på Gammel Køge Landevej 479.

 

Gruppe O spurgte til problemer ved afhentning af glascontainere i kommunen.

 

Gruppe C spurgte til antallet af potentielle grunde i Hvidovre, som pt. er forurenede.

 

Gruppe C spurgte til weekendræs ved Kystholmen på Avedøre Holme.

 

Gruppe A spurgte til mulighederne for lokale entrepriser ved anlægsprojekter og hvorvidt det kan betale sig at håndtere projekterne lokalt internt i kommunen.