Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 1. marts 2021

Mødefakta

Dato: Mandag den 1. marts 2021
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: via Teams og Sollentuna 2

Medlemmer

  • Anders Wolf Andresen (F)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Marianne Rosenkvist (Ø)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Steen Ørskov Larsen (UP)
  • Torben N. Rasmussen (V)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 01-03-2021

Mødet blev gennemført som videomøde, jf.§ 7 i bekendtgørelse nr. 1884 af 7. december 2020 om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i kommunalbestyrelser og regionsråd og i disses udvalg som led i håndtering af Coronavirussygdom (COVID-19).

 

Protokollen blev læst op ved mødets slutning og samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer tilsluttede sig dens ordlyd. Underskrift af beslutningsprotokollen undlades herefter i medfør af § 5 i bekendtgørelse nr. 1884 af 7. december 2020 om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i kommunalbestyrelser og regionsråd og i disses udvalg som led i håndtering af Coronavirussygdom (COVID-19).

 

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Økonomiudvalget den 01-03-2021

Borgmesteren orienterede om COVID 19 – situationen i Hvidovre. Administrationen gav en status for Holmene.

Bilag

  1. Præsentation - Holmene,- Fremtidens erhvervsområde (pdf)

3. Beslutning - Budgetproces 2022-2025

Beslutningstema

Der fremlægges forslag til proces- og tidsplan for Budget 2022-2025 til Økonomiudvalgets godkendelse.

 

Forudsætningerne for budget 2022 skal drøftes og forslag til budgetproces for budget 2023-2025 skal godkendes.

 

Det er Økonomiudvalget, der har ansvaret for tilrettelæggelse af kommunens budgetproces.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget

 

  1. at drøfte basisbudget for 2022-2025
  2. at godkende forslag til budgetproces 2022 herunder tidsplan

Beslutning i Økonomiudvalget den 01-03-2021

Ad 1.

Økonomiudvalget drøftede basisbudget for 2022-2025.

 

Ad 2.

Økonomiudvalget godkendte forslag til budgetproces 2022 herunder tidsplanen. Temaanalyse om konsulentforbrug udgår. Der udarbejdes en opgørelse over konsulentforbruget til Økonomiudvalget i august 2021.

Sagsfremstilling

Dagsordenspunktet er udarbejdet af Center for Økonomi og Personale.

 

Administrationen fremlægger hermed forslag til proces- og tidsplan for arbejdet med budgetlægningen for 2022 og overslagsårene 2023-2025 med indstilling om Økonomiudvalgets godkendelse.  Planen indeholder de - på nuværende tidspunkt - kendte og centrale tidsfrister for den kommende budgetproces.

 

I forlængelse af den politiske godkendelse af budgetprocessen, udarbejdes der en administrativ tids- og handleplan, som godkendes i Direktionen.

 

Den administrative plan beskriver mere detaljeret indholdet i de enkelte handlinger, samt ansvaret for opgavernes udførelse. Heri vil bl.a. indgå proceduren for høring af de høringsberettigede parter samt inddragelse af MED-organisationen.

Udgangspunktet for budget 2022 - basisbudget

Basisbudgettet er det overordnede udgangspunkt for budget 2022-2025. Basisbudgettet er overslagsåret for 2022, som det så ud ved vedtagelsen af budget 2021 tillagt eventuelle tillægsbevillinger givet af Kommunalbestyrelsen siden budgetvedtagelsen.

 


Finansieringsoversigt pr. ultimo januar 2021

 

Budgetoverslagsårene i budget 2021 viser, at der er finansieringsunderskud i 2022 på 33,8 mio. kr., mens der er finansieringsoverskud på 45 mio. kr. i 2023 og 55,6 mio. kr. i 2024.

 

Tallene i overslagsårene er pr. definition usikre, idet der kan ske meget med såvel udgifter som indtægter, der påvirker bundlinjen.

 

Basisbudgettet er for 2022 kendetegnet ved et kassetræk, der især er begrundet med en planlagt forhøjet anlægsaktivitet, som følge af skolerenoveringer, daginstitutions-byggeri og opførelsen af kulturgården. Kassetrækket skal ses i sammenhæng med kommunens høje likviditet.

 

Allerede igangsatte initiativer

Direktionen har på anlægsområdet igangsat arbejdet med en revideret flerårig investeringsoversigt med udgangspunkt i en administrativ proces, der opsamler anlægsbehov. De opsamlede anlægsbehov er kendetegnet af behov, der bidrager til øgede effektiviseringer, lovkrav, krav fra arbejdstilsynet eller afhjælpning af forhold der er til fare for borgere. Dette arbejde skal ses i lyset af det allerede omfattende anlægsprogram for især 2022. 

 

Budgetafdækninger og temaanalyser

I lighed med tidligere år foreslås udarbejdelse af budgetafdækninger indeholdende relevante benchmark for en lang række driftsområder i kommunen. De skal blandt andet medvirke til at beskrive udviklingen i Hvidovre sammenholdt med andre kommuner. Herudover modtager kommunen i tilknytning til Kommunaløkonomisk Forum, benchmarkingopgørelser i form af publikationen ”Kend din Kommune” og relevante elementer vil indgå i budgetafdækningerne. En administrativ omlægning af processen for udarbejdelse af budgetafdækningerne sikrer at der udarbejdes budgetafdækningerne med udgangspunkt i data fra regnskab 2020.

 

Udover budgetafdækningerne foreslår Direktionen, at der udarbejdes fem temaanalyser.

 

Hjemmepleje

Udgifter til pleje og omsorg på ældreområdet er i Hvidovre kommune kendetegnet ved at have et af landets højeste samlede udgiftsniveauer. En relativ stor del af de ældre modtager pleje og omsorg, men sammenlignet med resten af landet modtager de ældre i gennemsnit færre timer hjælp. Det foreslås, at der gennemføres en temaanalyse med fokus på udviklingen og perspektiverne fremadrettet.    

 

Indkøb

Indkøbsområdet har igennem de seneste år fået en stadig større placering i arbejdet med at effektivisere den kommunale forvaltning og det har også været tilfældet i Hvidovre. Også i de årlige økonomiaftaler har der været særskilt fokus på indkøbsoptimering. Herudover er der – med kommunens indkøb - et særskilt fokus på understøttelse af den cirkulære økonomi bl.a. ved mere grønne og genanvendelige indkøb. Det foreslås, at analysen afdækker både den nuværende indsats på indkøbsområdet og mulige scenarier for indkøbsområdets nye og fortsatte rolle i kommunens bestræbelser på at effektivere og understøtte den kommunale forvaltning.

 

Konsulentudgifter

I økonomiaftalen for 2021 indgik der forudsætning om besparelser på konsulentområdet. Det resulterede i en gennemgang af konsulentområdet på budgettemadagen i august 2020 og dermed også et særskilt fokus i årets budgetaftale. Der følges løbende op på områdets udvikling, og i første kvartal 2021 foreligger status på 2020 og herefter vil der blive forelagt halvårlige statusrapporteringer. Hvidovre har indgået i samarbejde med KL om at udfolde, hvad konsulentudgifter dækker over. Det foreslås, at analysen dels giver en status for konsulentforbrugets udvikling i 2020 og første del af 2021 og dels tilvejebringer et uddybende oplæg om udgangspunkter for anvendelse af konsulenter på såvel drift- og anlægsområdet.

 

IT og digitalisering

It og digitalisering fylder stadig mere i en kommune. Det gør det med udgangspunkt i at forbedre den direkte service overfor borgeren og for at effektivisere ressourceanvendelse i kommunen. Med det udgangspunkt foreslås det, at der udarbejdes en temaanalyse, der rammesætter denne udvikling - også i et fremtidsperspektiv.   

 

Arbejdskraftudfordringer - Rekruttering, fastholdelse og sygefravær

Hvidovre Kommune står i lighed med andre kommune over for flere demografiske udfordringer. Det gælder på den ene side, at aldersfordelingen af medarbejderne er kendetegnet ved en stigende gennemsnitsalder, hvilket betyder, at Hvidovre Kommune som organisation står overfor at skulle rekruttere mange nye medarbejdere samt at skulle fastholde den ældre del af medarbejderne så længe som muligt. På den anden side sætter den demografiske udvikling også servicen i kommunen under pres, idet der med et stigende antal borgere med behov forventes en samlet forøget service. Disse udviklinger nødvendiggør en mere fokuseret indsats på det personalestrategiske område. Det foreslås derfor, at der udarbejdes en analyse, der afdækker grundlaget i Hvidovre kommune for disse udfordringer, samt søger at adressere løsninger til imødegåelse af disse udfordringer.

 

Forslag til budgetproces

Når de endelige økonomiske rammer er kendt for Hvidovre Kommune – forventeligt primo august - vil budgetmaterialet blive udsendt til Kommunalbestyrelsen samt i høring. Budgetmaterialet vil blandt andet omfatte et opdateret basisbudget indeholdende tekniske korrektioner og konsekvenser af økonomiaftalen mellem KL og regeringen herunder skatteindtægter og tilskud/udligning, resultatet af de gennemførte temaanalyser samt forslag til investeringsoversigt. Materialet udgør dermed Direktionens oplæg til de politiske forhandlinger.

 

Økonomiudvalget orienteres om Direktionens oplæg på møde den 9. august 2021.

 

Den 13. august afholdes temamøde i Kommunalbestyrelsen, hvor Direktionen vil gennemgå budgetmaterialet.

 

Budgetmaterialet herunder drøftelse af takster behandles i alle fagudvalg den 16. august.

 

Medarbejderinddragelse og Høring

HovedMED og de 11 CenterMED har en særlig rolle i processen og de vil generelt blive inddraget gennem orienteringer og drøftelser på ordinære møder.

 

Af hensyn til borgerinddragelsen vil borgere på kommunens hjemmeside kunne følge med i budgetprocessen.

 

I den foreslåede tidsplan er der i forhold til den politiske behandling af budgettet en plan for høring af de høringsberettigede parter, men det er derudover generelt muligt at afgive høringssvar frem til budgettets vedtagelse. 

 

Tidsplan

Budgetprocessen foreslås at indeholde følgende overordnede milepæle:

 

1. marts:  Økonomiudvalget drøfter og beslutter budgetprocessen

 

4. august:  Budgetoplægget - udarbejdet af Direktionen - udsendes til
Kommunalbestyrelsen. Samme dag sendes materialet i høring hos de høringsberettigede parter samt offentliggøres på kommunens hjemmeside.

 

9. august:  Økonomiudvalget orienteres om Direktionens budgetoplæg

 

13. august:  Temamøde i Kommunalbestyrelsen. Direktionen gennemgår det udsendte budgetmateriale

 

16. august:  Fagudvalgsmøder – drøftelse af budget 2022-2025

 

17. august:  Økonomiudvalget og HovedMED – drøftelse af budget 2022-2025

 

17. august:  HovedMED drøfter budgetoplægget

 

23. august:  Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2022-2025

 

7. september:  Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budget 2022-2025

 

15. september:  HovedMED drøfter Budget 2022-2025

 

20. september:  Økonomiudvalgets 2. behandling af budget 2022-2025

 

5. oktober:  Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budget 2022-2025.

Politiske beslutninger og aftaler

Dagsordenpunktet skal ses som et led i budgetprocessen for 2022-2025.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune på nuværende tidspunkt.

Retsgrundlag

I henhold til Lov om kommunernes styrelse § 37 er det Økonomiudvalget, der udarbejder forslag til årsbudget. Dette punkt omhandler planlægningen af denne proces.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Budgetproces 2022 - Slides (pdf)

4. Orientering - Likviditet 4. kvartal 2020

Beslutningstema

Efter bestemmelserne i ”Regulativ for Økonomistyring pkt. 7.1 – finansiel styring” skal der som minimum hvert kvartal – dvs. per ultimo marts, juni, september og december – udarbejdes likviditetsoversigt efter kassekreditreglen.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

 

  1. at tage orienteringen om likviditeten, ultimo december 2020, til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 01-03-2021

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Økonomi og Personale har udarbejdet sagsfremstillingen.

 

Kommunens likviditet opgøres efter kassekreditreglen, som er et gennemsnit af de seneste 12 måneders daglige saldi på kassekontiene inkl. værdipapirbeholdning fratrukket saldi på kassekreditter og byggelån samt repo. Det beregnede gennemsnit må efter kassekreditreglen ikke være negativt.

 

Kommunen tager i sin økonomiske styring – f.eks. ved opgørelsen af den reelle kasse – udgangspunkt i likviditeten opgjort på enkelte datoer fx. ultimo året, hvorimod f.eks.

Social- og Indenrigsministeriet ved opgørelse af kommuners likviditet tager udgangspunkt i den gennemsnitlige likviditet. Der kan være betydelig forskel på tallet for likviditeten afhængigt af, om likviditeten opgøres pr. dato (fx ultimo året) eller som gennemsnit.

 

Den gennemsnitlige daglige likviditet i 2020 har været på 633,7 mio. kr.

 

Figur 1 viser den grafiske udvikling i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2020 til 31. december 2020. Den faktiske kassebeholdning har i perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020 ligget mellem 384,8 og 831,6 mio. kr. Figur 1 viser, at daglige og gennemsnitlige likviditet i 2020 udviklede sig på et højere niveau.

 

Årsagen til, at likviditet er på højere niveau, kan henføres til kommunens udgifter på anlægsområdet primært falder hen mod årets slutning. Dette var tilfældet i 2019 og også i 2020. Derudover er 2020 et noget atypisk år grundet corona – det gælder også når man betragter likviditetsudviklingen.  

 

Figur 1: Likvid beholdning ultimo december 2020

 

Der viser 4 bevægelser med daglige kassebeholdning i 2019 og 2020
samt gennemsnitlige kassebeholdning i 2019 og 2020.
for at se hvordan likvid beholdning er i forhold til sidste år.

 

 

Den gennemsnitlige beholdning har i det seneste år  været stigende på grund af den stigende daglige beholdning i januar-februar samt maj-december 2020.

 

Kommunens investeringer hos de nedenstående fire forvaltere pr. 31. december 2020 fremgår af tabel 1. og aktivallokering i tabel 2 og figur 2 som overholder kommunens finansielle strategi. På opgørelsestidspunktet er ca. 714,2 mio. kr. anbragt i investerings- og placeringsforeninger samt i obligationer.

 

Tabel 1

 

Der er nævnt de fire forvaltere som kommunen har deres investeringsportefølje.
De er Gudme Raaschou, Nykredit, Jyskebank og Danske Capital med markedsværdi ultimo 2020 på 714,2 mio.DKK.
Vægtet gennemsnit afkast er på 1,28 %.

 

Af tabel 1 fremgår at den vægtede gennemsnitlige afkast per 31. december var positiv 1,28 %. Dette dækker over såvel realiseret gevinst/tab og urealiseret gevinst/tab. Det gennemsnitlige afkast er dermed udtryk for, hvor stort den samlede gevinst ville være såfremt man indløste hele porteføljen den 31. december 2020.
 

Tabel 2: Kapitalforvalternes fordeling af deres mandat på aktivklasser per 31.12.2020

 

De beskriver forvalteres fordeling i Aktie, Danske obligationer, Investmentgrade, udlandsobligation og i Statsobligationer samt i kontanter.
Fra dette tabel kan man se hvad hver forvaltere har fordelt investering.

 

 

 

Figur 2: Aktivallokering ultimo 4. kvartal 2020

 

 

Dette figur viser visual hvad den samlet allokering er i forhold til finansielle strategi, og hvis forvaltere overholder kommunes finansielle strategi.

 

 

 

Aktivallokeringen fremgår af Figur 2. Aktivallokeringen overholder kommunens finansielle strategi. Denne tilsiger, at der kan placeres mellem 75 til 100 pct. i danske stats- og realkreditobligationer. Mellem 0 til 20 pct. i aktier, mellem 0 til 10 pct. i udenlandske obligationstyper og mellem 0 til 2 pct. i kontanter.

 

Allokeringen til andre aktivklasser end danske obligationer kan samlet set maksimalt udgøre 25 pct. af kapitalen under forvaltning.

 

Den rapporterede negative kontantbeholdning i tabel 2 af Nykredit, skyldes beregningstekniske forhold. I kapitalplejen er der allerede disponeret over de renter og udtrækninger, som kommer til porteføljen 1. oktober. Rapporten tager udgangspunkt i handelsdato og ikke valørdato.

 

Derfor vil midler, som er disponeret pr. 1/10, allerede nu fragå kontantbeholdningen. Og midlerne, som vil tilgå kontoen 1/10, vil endnu ikke fremgå af kontantbeholdning.

 

Det er vigtigt at understrege, at kontoen på intet tidspunkt har haft en negativ saldo.

 

 

Økonomiske og finansielle nyheder – aktuelt[1]

 

I fjerde kvartal aftog væksten i global økonomi. Kina viste de mest positive tendenser

med fortsat stærk vækst. I USA steg den økonomiske aktivitet også, om end vækstraten aftog. Europa indførte nye restriktioner for at dæmme op for virusspredningen, hvilket sandsynligvis har kastet nogle lande ud i fornyet recession i 4. kvartal. Klarhed omkring udfaldet af det amerikanske præsidentvalg samt positive vaccinenyheder har dog overordnet set reduceret usikkerheden på de finansielle markeder i fjerde kvartal. Forvaltere forventer, at de finansielle markeder fortsat vil være præget af bl.a. COVID-19-udviklingen i sig selv, samt usikkerheder relateret til produktion, distribution og immuniseringseffektiviteten af de forskellige COVID-19-vacciner.

 

Den europæiske centralbank, ECB, valgte i fjerde kvartal at holde renten uændret

Og forventer at fastholde de nuværende favorable finansielle betingelser ind i foråret 2022. Inflationen ligger fortsat langt under ECB’s målsætning, hvilket forvaltere mener fortsat vil være tilfældet de kommende mange år.  Baseret på forvalteres forventning til vækst og inflation, anser de det for mest sandsynligt, at ECB holder renten uændret frem til 2025-2026.

 

Den generelle forventning til de lange renter for 2021 er mindre stigninger i takt med, at den forventede genåbning af det globale samfund i løbet af året vil resultere i en øget økonomisk aktivitet. Tidsperspektivet for dette er stadig usikkert. En forventet forlængelse af nedlukningen i USA, Asien og Europa de nærmeste måneder, kan udsætte den økonomiske fremgang yderligere, så rentestigningerne forlænges ind i 2022. Dog stadig i et begrænset omfang.

 

De korte renter forventes at være ”business as usual”, hvor der ikke ændres på centralbankernes toneangivende renter i år og sandsynligvis heller ikke næste år. Det gælder også for Nationalbankens indskudsbevisrenten der ventes fastholdt på de -0,60%, som har været gældende siden 20. marts 2020. Derfor ser markedet ikke større ændringer i de korte renter, hverken på kort eller langt sigt.

 

Status på portefølje gældplejerapportering (passivside)

Rapporteringens formål i tabel 3 er at sammenholde kommunens aktuelle låneeksponering med kommunens finansielle strategi og markedsforventninger på rente med henblik på en optimering af sammensætningen af den langfristede gæld.

 

Tabel 3: Finansiel strategi- renteeksponering opgjort ved nominel restgæld.

 

 

 

Renteeksponeringerne er indenfor rammerne af den finansielle politik.

 

Kommunens langfristede gæld udgør pr. 31. december 2020 248 mio. kr. nominelt, ekskl. støttet ældreboliglån.

 

Gælden eksklusiv ældreboliglån er målt pr. indbygger ultimo 2020 til  ca. 4.650 kr.

 

Den vægtede gennemsnitlige rente for 2020 er 1,18%.

 

Det gælder generelt, at langfristet gæld endeligt skal optages i danske kroner eller euro. Den eksisterende gæld er optaget i danske kroner.

 

Den variabelt forrentede gæld udgør ultimo december 2020 131 mio. kr. svarende til 53 % af den totale gæld eksklusiv ældreboliglån.

 

Kommunen har omlagt 2 KKVar lån, hvortil der var tilknyttet KommuneKredit swaps.

Ved sammenlægning af KKVar lån og swap til nye KKfast lån, er der genbrugt swapafdækningen og etableret to nye KKfast lån med samlet rente med 5-7 bp lavere end hvad vi har betalt før. Dette er gjort på baggrund af flere faktorer, bl.a. opnår budgetsikkerhed på rentebetalingerne i resten af lånenes løbetid, derudover har administration samtidig ryddet lidt op i porteføljen uden at Kommunen kommer til at realisere den negative markedsværdi der var knyttet til SWAP.

 

Der er opnået tilsvarende rentebesparelse ved omlægning af tre andre låns fra KKVar lånene til KKCibor med fast relation til Cibor-renten i 6 år.

 

Renten på den variabelt forrentede gæld fastsættes kvartalsvist og er i 4. kvartal 2020 været mellem negativ med – 0,02 % til -0,16 % p.a. 

 

Krogstenhaves to rentetilpasningslån – ældreboliglåns er også refinansieret med negativ  0,43 % som rentesats


[1] Redigeret uddrag af Rapportering fra Danske capital samt Kommunekredit fra december 2020.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Jævnfør Social- og indenrigsministeriet, ”Budget og regnskabssystem for kommuner afsnit 7,3 Likviditetsoversigt opgjort efter kassekreditregler” - Den kvartalsvist udarbejdede likviditetsoversigt skal løbende forelægges Kommunalbestyrelsens medlemmer.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.


5. Orientering om Ledelsesinformation - Personaletal 2019

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om redegørelsen ”Ledelsesinformation – Personaletal 2019” (Bilag A).

 

Formålet med redegørelsen er at give et samlet overblik over kommunens personaleforbrug, personalesammensætning, fravær, kønsfordeling, lønudvikling mv.

 

Redegørelsen er et faktabaseret deskriptivt overblik, og udgør den datamæssige baggrund for kommunens HR-strategi 2019-2022.

 

Som supplement til personalenotat 2019 er der vedlagt to bilag (bilag B og C), der beskriver sygefraværet i Hvidovre Kommune samlet for 2020. Coronarelaterede tal inddrages i begge bilag.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller over for Økonomiudvalget

  1. at tage redegørelsen ”ledelsesinformation- Personaletal 2019” til efterretning.
  2. at tage sygefraværstal for 2020 til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 01-03-2021

Ad 1.

Økonomiudvalget tog redegørelsen ”Ledelsesinformation-Personaletal 2019” til efterretning.

 

Ad 2.

Økonomiudvalget tog sygefraværstal for 2020 til efterretning.

Sagsfremstilling

Ledelsesinformation -Personaletal 2019 (Bilag A)

Center for Økonomi og Personale udarbejder hvert år en redegørelse, der i tal beskriver personalet i Hvidovre Kommune. Redegørelsen omhandler temaer som personalets sammensætning og omsætningshastighed, deltid, lønniveau, sygefravær mv.

 

Formålet med redegørelsen er at give et samlet overblik over kommunens personaleforbrug, personalesammensætning, fravær, kønsfordeling, lønudvikling mv. Redegørelsen indeholder kapitler om arbejdsmiljø, sammensætning af faggrupper, fratrædelse, initiativer i forbindelse med rekruttering samt håndtering af sygefravær.

 

Redegørelsen er et faktabaseret deskriptivt overblik, og udgør den datamæssige baggrund for kommunens HR-strategi 2019-2022.

 

”Ledelsesinformation – Personaletal 2019” er blevet behandlet i Direktion, ChefForum og HovedMED.

 

Nøgletal 2019:

  • Personalets gennemsnitsalder har de seneste år været stigende - 43,9 år i 2015. 44,7 år i 2019.
  • Kønsfordelingen i 2019 ligger på ca. 75 % kvinder v. 25 % mænd.
  • 27,2 % af alle mandlige ansatte vs. 46,5 % af alle kvindelige ansatte er på deltid. Kvindelige ansatte udgør dermed 84,1 % af samtlige deltidsansatte.
  • De fleste deltidsansættelser ligger inden for intervallet 32-36 timer.
  • Antallet af uddannet personale i hjemmeplejen og på plejecentrene (hjælpere og assistenter) er steget.
  • Personaleomsætningen i Hvidovre er højere end i de øvrige vestegnskommuner.
  • Halvdelen af kommunens personale har været ansat i 5 år eller mindre. 25 % fratræder i løbet af de første to år.
  • Aldersfratrædelse, omsætningshastighed og hurtig afgang af nyansat personale peger på øget rekrutteringsbehov.
  • Lønniveauet i Hvidovre er generelt højere end i de øvrige vestegnskommuner. Set over de seneste 5 år er kvinders løn steget marginalt mere end mænds (0,1 %).
  • Sygefraværet i Hvidovre er fra 2018 til 2019 steget fra 5,4 % til 5,7 %. I de øvrige vestegnskommuner er fraværet steget fra 5,7 % til 5,8 %.


Sygefraværsstatistik samlet for 2020 (Bilag B)

Notatet beskriver sygefraværet samlet for 2020 samt udviklingen fra 2019 til 2020.

 

I bilag A rubriceres sygefraværet på følgende måde: under 4 % indikerer et lavt sygefravær, intervallet 4-5 % - indikerer et middel sygefravær og over  

5 %  indikerer et højt sygefravær.

 

Det samlede sygefravær i Hvidovre kommune er fra 2019 til 2020 steget med 0,1 procentpoint. Det svarer til en stigning på 10 fuldtidsstillinger.

 

Sygefraværet i de mindre centre er faldet med undtagelse af POL, hvor det er steget. Samlet for 2020 ligger sygefraværet i POL på et middel sygefraværsniveau (4,0 %), mens det ligget lavt i DKE (1,5 %), POM (1,9 %) og ØOP (1,6 %).

 

I de mellemstore centre er sygefraværet ligeledes faldet med undtagelse af HAP, hvor det er steget. Samlet for 2020 har sygefraværet været lavt i TOE (3,3 %) og i BOB (3,6 %). Mens det i KOF ligger på et middelniveau (4,0 %) og i HAP på et højt niveau (5,8 %).

 

I de tre store centre, hvor frontpersonale udgør en væsentlig del af arbejdsstyrken (se mere nedenfor), er sygefraværet steget i SOÆ med 0,9 %point, i SKO med 0,7 procentpoint, mens det i BOF ligger på samme niveau som i 2019. SOÆ har i 2020 haft det højeste sygefravær i 2020 (6,7 %), BOF et lavere men stadig højt sygefravær (5,4 %), mens det i SKO ligger på et middelniveau (4,9 %).

 

Sygefraværet blandt administrativt- og frontpersonale (Bilag C)

Sygefraværet blandt frontpersonalet er steget markant fra 2019 til 2020 mens sygefraværet tilsvarende er faldet markant blandt det administrative personale. Tendensen gør sig gældende både med og uden inklusion af coronarelateret sygefravær.

 

I de tre store centre udgør frontpersonalet en stor del af arbejdsstyrken, hvorfor stigningen blandt frontpersonalet kan være med til at forklare den markante stigning i Sundhed og Ældre i 2020 som beskrevet ovenfor. Faldet blandt det administrative personale kan muligvis skyldes, at mange hjemsendte, hvis de har mulighed for det, vælger at arbejde og ikke at sygemelde sig, selvom de oplever sygdom.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

I henhold til Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse § 18, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 47 af 15/01/2019) varetager Økonomiudvalget den umiddelbare forvaltning af anliggender der vedrører løn- og personaleforhold.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Bilag A - Ledelsesinformation - Personaletal 2019 (pdf)
  2. Bilag C - Sygefraværsdage i Hvidovre Kommune fordelt på administrativt- og frontpersonale.PDF (pdf)
  3. Bilag B - Sygefraværsstatistik samlet for 2020 (pdf)

6. Beslutning - om huslejestigning på mere end 10% for Hvidovre Boligselskab, afd. Baunevangen

Beslutningstema

Den almene boligorganisation Hvidovre Boligselskab, afd. Baunevangen har besluttet at renovere køkkener og badeværelser ved den kollektive råderet.

 

For at finansiere renoveringen skal afdelingen optage et realkreditlån. Når lånet skal betales tilbage, så stiger huslejen. Huslejestigningen vil for badeværelset være 18,46 % og for køkkenet 8,90 %.

 

Godkendelse af huslejestigningen skal ske for at sikre at formålet i almenboligloven iagttages, når ustøttede renoveringer medfører huslejestigninger på mere end 5 %.

 

Det følger af Delegationsplanen for Hvidovre Kommune, at Kommunalbestyrelsen skal tage stilling, når lånoptagelse medfører huslejestigninger på mere end 10 %.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende den afledte huslejestigning på for badeværelser til 18,46 % og for renovering af både badeværelse og køkken på 27,36 %.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 01-03-2021

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Administrator KAB har på vegne af Hvidovre Boligselskab, afdeling 3802, Baunevang (afdelingen) søgt om godkendelse af lånoptagelse og deraf følgende huslejestigning til renovering af køkkener og badeværelse ved kollektiv råderet (se vedlagte bilag ”Ansøgning fra Hvidovre Boligselskab, afd. Baunevang”). Renoveringens samlede ramme er på 3.500.000 kr.

 

Organisationsbestyrelsen har på sit møde den 17. november 2020, pkt. 10 godkendt låneoptagelsen og huslejestigningen betinget af afdelingens efterfølgende godkendelse.

Beboerne i afdelingen har ved en urafstemning 16. december 2020 godkendt renoveringen af badeværelser og køkkener samt huslejestigningen.

 

Finansiering af renoveringen sker ved optagelse af et 15-årigt realkreditlån på 3.500.000 kr. dog søger afdelingen Landsbyggefonden om at anvende 500.000 kr. af deres trækningsret. Der vil ikke være behov for at stille kommunal garanti. Det nye lån skal respektere alle foranstående lån, derfor vil der ikke være lån, der skal indfries eller rykke for det nye lån.

 

Betydning for beboerne

Når beboerne i en afdeling stemmer for en renovering med kollektiv råderet, står det den enkelte beboer frit for at beslutte, om beboeren ønsker udførelsen af renoveringen i sin bolig. Ønsker beboeren renovering, betaler beboeren af på finansieringen over huslejen. 

 

Den nødvendige huslejestigning til dækning af lånets ydelser udgør 8,90 % for køkken, 18,46 % for badeværelse og 27,36 % for den samlede renovering. I faktiske tal udgør stigningen:

 

Før

(6.149 kr. - 91 m2)

Efter bad

Efter Køkken

Samlet renovering

Stigning

547,14

1.135,28

1685,42

Efter

6.696,14

7.287,28

7834,42

 

Det er administrationens vurdering, at der tale om rimelige moderniseringsarbejder, da ejendommen er opført i 1949-50. Boligerne (rækkehuse) vil trods huslejestigningen fortsat kunne anvendes til boligsociale formål og udlejes til grupper, som har vanskeligt ved at skaffe sig en passende bolig på almindelige vilkår.

 

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

 

Retsgrundlag

Almenlejelovens § 10, jf. Lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september 2019.

Driftsbekendtgørelsen § 79, stk. 4, nr. 70. af 26. januar 2018.

 

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

 

Bilag

  1. Ansøgning fra Hvidovre Boligselskab, Afd. Baunevangen (pdf)

7. Beslutning - om huslejestigning på mere end 10% for Lejerbo, Hvidovre, afd. Bag Rådhuset

Beslutningstema

Den almene boligorganisation Lejerbo, Hvidovre, afd. 047-0 Bag Rådhuset har besluttet at renovere køkkener ved den kollektive råderet.

 

For at finansiere renoveringen skal afdelingen optage et realkreditlån. Når lånet skal betales tilbage, så stiger huslejen. Huslejestigningen vil udgøre mellem 12,30 og 16,87 %, afhængig af det enkelte køkkens størrelse.

 

Godkendelse af huslejestigningen skal ske for at sikre at formålet i almenboligloven iagttages, når ustøttede renoveringer medfører huslejestigninger på mere end 5 %.

 

Det følger af Delegationsplanen for Hvidovre Kommune, at Kommunalbestyrelsen skal tage stilling, når lånoptagelse medfører huslejestigninger på mere end 10 %.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende den afledte huslejestigning på mellem 12,30 til 16,87 %

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 01-03-2021

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Lejerbo, Hvidovre har på vegne af afdeling 047-0, Bag Rådhuset (afdelingen) søgt om godkendelse af lånoptagelse og deraf følgende huslejestigning til renovering af køkkener ved kollektiv råderet (se vedlagte bilag ”Ansøgning fra Lejerbo, Hvidovre, afd. Bag Rådhuset”). Renoveringens samlede ramme er på 4.836.000 kr.

 

Organisationsbestyrelsen har på sit møde den 18. november 2020, pkt. 1.12 godkendt låneoptagelsen og huslejestigningen betinget af afdelingens efterfølgende godkendelse.

Beboerne i afdelingen har ved en urafstemning 26. november 2020 godkendt renoveringen af køkkener og huslejestigningen.

 

Finansiering af renoveringen sker ved optagelse af et 10-årigt realkreditlån på 4.836.000 kr. Jyske Realkredit, som har afgivet lånetilbuddet, har ikke stillet krav om kommunal garanti. Det nye lån skal respektere alle foranstående lån, derfor vil der ikke være lån, der skal indfries eller rykke for det nye lån.

 

Betydning for beboerne

Når beboerne i en afdeling stemmer for en renovering med kollektiv råderet, står det den enkelte beboer frit for at beslutte, om beboeren ønsker udførelsen af renoveringen i sin bolig. Ønsker beboeren renovering, betaler beboeren af på finansieringen over huslejen. 

 

Den nødvendige huslejestigning til dækning af lånets ydelser udgør mellem 12,30% til 16,87% eller mellem 747-853 kr. månedligt, alt efter om lejligheden har et stort eller lille køkken.

 

I absolutte tal betyder det, at den månedlige husleje for en 2-rums lejlighed på 65,10 m2 stiger fra 5.056 kr. til 5.803 kr. For en 3-rums lejlighed på 78,17 m2 stiger den månedlige husleje fra 6.069 kr. til 6.922 kr.

 

Det er administrationens vurdering, at der tale om rimelige moderniseringsarbejder, da ejendommen er opført i 1954. Boligerne vil trods huslejestigningen fortsat kunne anvendes til boligsociale formål og udlejes til grupper, som har vanskeligt ved at skaffe sig en passende bolig på almindelige vilkår.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

 

 

Retsgrundlag

Almenlejelovens § 10, jf. Lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september 2019.

Driftsbekendtgørelsen § 79, stk. 4, nr. 70. af 26. januar 2018.

 

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

 

Bilag

  1. Ansøgning fra Lejerbo Hvidovre, afd. Bag Rådhuset (pdf)

8. Beslutning - om huslejestigning på mere end 10% for Lejerbo, Hvidovre, afd. Spurvegården

Beslutningstema

Den almene boligorganisation Lejerbo Hvidovre, afd. Spurvegården har besluttet at renovere badeværelser ved den kollektive råderet.

 

For at finansiere renoveringen skal afdelingen optage et realkreditlån. Når lånet skal betales tilbage, så stiger huslejen. Huslejestigningen vil være på mellem 8,39 % og 13,56 %.

 

Godkendelse af huslejestigningen skal ske for at sikre at formålet i almenboligloven iagttages, når ustøttede renoveringer medfører huslejestigninger på mere end 5 %.

 

Det følger af Delegationsplanen for Hvidovre Kommune, at Kommunalbestyrelsen skal tage stilling, når lånoptagelse medfører huslejestigninger på mere end 10 %.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende den afledte huslejestigning på for badeværelser på mellem 8,39 % - 13,56 %.

Beslutning i Økonomiudvalget den 01-03-2021

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Administrator Lejerbo har på vegne af Lejerbo Hvidovre, afdeling 133-0 Spurvegården søgt om godkendelse af lånoptagelse og deraf følgende huslejestigning til renovering af badeværelse type 1 eller type 2 ved kollektiv råderet (se vedlagte bilag ”Ansøgning fra Lejerbo Hvidovre, afd. Spurvegården”). Renoveringens samlede ramme er på 8.416.000 kr.

 

Organisationsbestyrelsen har på sit møde den 13. maj 2020, pkt. 3.5 godkendt låneoptagelsen og huslejestigningen betinget af afdelingens efterfølgende godkendelse.

Beboerne i afdelingen har den 26. juli 2020 godkendt renoveringen af badeværelser samt huslejestigningen.

 

Finansiering af renoveringen sker ved optagelse af et 10-årigt realkreditlån på 8.416.000 kr. Der vil ikke være behov for at stille kommunal garanti. Det nye lån skal respektere alle foranstående lån, derfor vil der ikke være lån, der skal indfries eller rykke for det nye lån.

 

Betydning for beboerne

Når beboerne i en afdeling stemmer for en renovering med kollektiv råderet, står det den enkelte beboer frit for at beslutte, om beboeren ønsker udførelsen af renoveringen i sin bolig. Ønsker beboeren renovering, betaler beboeren af på finansieringen over huslejen. 

 

Den nødvendige huslejestigning til dækning af lånets ydelser udgør mellem 8,39 % - 12,14 % eller 9,37 % - 13,56 % som svarer til enten 691 kr. eller 772 kr. månedligt, alt efter hvilken type renoveringerne beboeren foretrækker.

 

I absolutte tal betyder det, at den månedlige husleje for ex. en 1-rums ældrebolig på 48,80 m2 stiger fra 5.229 kr. til 5.970 kr. ved den billigste type renovering. For en 4-rums lejlighed på 89,60 m2 stiger den månedlige husleje fra 6.617 kr. til 7.389 kr. ved den dyreste type renovering.

 

Det er administrationens vurdering, at der tale om rimelige moderniseringsarbejder, da ejendommen er opført i 1952 og at badeværelser normalvis afskrives over 15 år. Boligerne vil trods huslejestigningen fortsat kunne anvendes til boligsociale formål og udlejes til grupper, som har vanskeligt ved at skaffe sig en passende bolig på almindelige vilkår.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

 

Retsgrundlag

Almenlejelovens § 10, jf. Lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september 2019.

Driftsbekendtgørelsen § 79, stk. 4, nr. 70. af 26. januar 2018.

 

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

 

Bilag

  1. Ansøgning fra Lejerbo Hvidovre, afd. Spurvegården (pdf)

9. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 01-03-2021

Marianne Rosenkvist (Ø) spurgte til åbning af genbrugshallen og ændrede åbningstider.

 

Anders Wolf Andresen (F) spurgte til støjsikring af Amagermotorvejen, og fældede træer. Borgmesteren orienterede om, at det er Vejdirektoratets ansvar at vedligeholde beplantningen ved motorvejen.


10. Beslutning - Overdragelse af en del af ejendommen Gammel Køge Landevej 282

Lukket sag