Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 18. januar 2021

Mødefakta

Dato: Mandag den 18. januar 2021
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: via Teams og Sollentuna 2

Medlemmer

  • Anders Wolf Andresen (F)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Marianne Rosenkvist (Ø)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Steen Ørskov Larsen (UP)
  • Torben N. Rasmussen (V)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2021

Mødet blev gennemført som videomøde, jf. 7 i Bekendtgørelse nr. 254 af 22. marts 2020 om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i kommunalbestyrelser og regionsråd og i disses udvalg som led i håndtering af Coronavirus-sygdom (COVID-19).

 

Protokollen blev læst op ved mødets slutning og samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer tilsluttede sig dens ordlyd. Underskrift af beslutningsprotokollen undlades herefter i medfør af § 5 i Bekendtgørelse nr. 254 af 22. marts 2020 om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i kommunalbestyrelser og regionsråd og i disses udvalg som led i håndtering af Coronavirus-sygdom (COVID-19).

 

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2021

Borgmesteren orienterede om status for COVID 19 i Hvidovre, samt om kommunal deltagelse i smitteopsporingen.


3. Beslutning - Udvælgelse af områder til byudvikling i Kommuneplan 2021

Supplerende indstilling

 

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for kommunalbestyrelsen,

 

4        at godkende, at byudvikling af områderne 1, 2, 3, 4, 6+7, 8, 9 og 10 indarbejdes i forslaget til Kommuneplan 2021 med henblik på detaljeret planlægning i planperioden 2021-2032.

5        at godkende, at forslaget til Kommuneplan 2021 opstiller en rækkefølge for udviklingen af de udpegede byudviklingsområder.

6        at godkende, at område 11, Frihedens stationsområde, foreløbig ikke indarbejdes i kommuneplanlægningen.

Supplerende sagsfremstilling

Økonomiudvalget har senest den 7. december 2020 drøftet mulighederne for områder til yderligere byudvikling.

 

På baggrund af drøftelserne på temamøder og i Økonomiudvalget har borgmesteren fremsendt en opsamling med en liste over områder, som foreslås indarbejdet i det kommende forslag til Kommuneplan 2021. Listen indeholder følgende områder:

 

  • Område 1, Græsplænen ved Rebæk Søpark (med blandet byggeri herunder alment)
  • Område 2, Lastbilsparkeringen ved Rebæk Søpark (som erhvervsområde)
  • Område 3, Rebæk Søpark Centret
  • Område 4, Immerkær 42
  • Område 6+7, Erhvervsområdet syd for Høvedstensvej
  • Område 8, Åmarkens Stationsområde
  • Område 9, Cirkusgrunden ved Avedøre Station
  • Område 10, Erhvervsområdet ved Tårnfalkevej

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2021

Ad 4.

Gruppe O stillede ændringsforslag om, at område 1 ikke indarbejdes i Kommuneplan 2021.

 

For: Gruppe O, F og Ø.

Imod: Gruppe A,V og Steen Ørskov Larsen (UP).

 

Ændringsforslaget ikke vedtaget.

 

Steen Ørskov Larsen (UP) stillede ændringsforslag om, at område 2 ikke indarbejdes i Kommuneplan 2021.

 

For: Steen Ørskov Larsen (UP).

Imod: Gruppe A,F, O, V og Ø.

 

Ændringsforslaget ikke vedtaget.

 

Gruppe F stillede ændringsforslag om, at område 9 ikke indarbejdes i Kommuneplan 2021.

For: Gruppe F, Ø og Steen Ørskov Larsen (UP).

Imod: Gruppe A, O og V.

 

Ændringsforslaget ikke vedtaget.

 

Borgmesteren stillede ændringsforslag om, at Område 4 er både Immerkær 42 og Svend Aagesens Allé.

 

For: Gruppe A,F,O og V.

 

Gruppe Ø og Steen Ørskov Larsen (UP) afventer kommunalbestyrelsen.

 

Ændringsforslaget vedtaget.

 

Anbefales godkendt med ændringsforslag om, at Område 4 omfatter både Immerkær 42 og Svend Aagesens Allé.

 

Ad 5.

Udgår.

 

Ad 6.

Anbefales godkendt.

Beslutningstema

Administrationen udarbejder i øjeblikket et forslag til Kommuneplan 2021. Udarbejdelsen af kommuneplanen sker på baggrund af vedtagelsen af Planstrategi 2019. Det er blandt andet indeholdt i planstrategien, at man vil undersøge muligheden for at planlægge for boliger på de 17 udvalgte områder forud for revision af kommuneplanen.

 

Seks af de 17 områder er allerede blevet udvalgt til ny lokalplanlægning og i et af områderne, Svend Aagesens Allé 10, er planerne for boligudbygning blevet skrinlagt.

 

I forlængelse af kommunalbestyrelsens temamøde om byudviklingsområderne den 9. juni 2020 har administrationen udarbejdet et tillæg til hæftet ”Byudviklingsområder i Hvidovre”, hvor de to byudviklingsområder omkring Gungevej og kommunens materielgård bliver behandlet som en helhed.

 

Udvalget skal drøfte, hvilke byudviklingsområder der ønskes indarbejdet i kommuneplan 2021 for de næste fire år samt drøfte, hvilke byudviklingsprojekter, der skal indarbejdes i perspektivperioden. Af hensyn til den endelige udarbejdelse af kommuneplansforslaget vil udvalget på et senere møde, skulle beslutte, hvilke byudviklingsprojekter, der indarbejdes i kommuneplanen de næste fire år, henholdsvis hvilke projekter, der udskydes til perspektivperioden.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget,

 

  1. at drøfte et mindre antal områder til byudvikling, som skal indarbejdes i forslaget til Kommuneplan 2021.
  2. at drøfte, at der desuden udvælges et antal områder, som skal indarbejdes i forslaget til Kommuneplan 2021 til senere udvikling i perspektivperioden.
  3. at drøfte, at de resterende potentielle byudviklingsområder foreløbig ikke indarbejdes i kommuneplanlægningen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 31-08-2020

Sagen drøftet og genoptages på næste Økonomiudvalgsmøde den 14. september 2020. Partier og lister (liste H og Lisa Skov UP), der ikke er repræsenteret i Økonomiudvalget inviteres til at deltage under punktet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2020

Ad 1. 

Økonomiudvalget drøftede et mindre antal områder til byudvikling, som skal indarbejdes i forslaget til Kommuneplan 2021.

Ad 2.

Økonomiudvalget drøftede desuden, at der udvælges et antal områder, som skal indarbejdes i forslaget til Kommuneplan 2021 til senere udvikling i perspektivperioden

Ad 3.

Økonomiudvalget drøftede, at de resterende potentielle byudviklingsområder foreløbig ikke indarbejdes i kommuneplanlægningen.

 

På baggrund af drøftelserne udarbejdes der en sag til beslutning til Økonomiudvalgets møde den 18. januar 2021 og kommunalbestyrelsesmødet 26. januar 2021

 

Supplerende sagsfremstilling

Der blev den 24. november 2020 afholdt temamøde i kommunalbestyrelsen om udvælgelse af områder til yderligere byudvikling.

 

Her blev erhvervsområdet ved Tårnfalkevej fremhævet med henvisning til den politiske aftale om Budget 2019. I denne budgetaftale pegede parterne på behovet for byudvikling med fokus på at etablere attraktive boliger. Det kunne ske ved ny lokalplanlægning, blandt andet i området omkring Gungevej/Høvedstensvej og kommunens materielgård samt Tårnfalkevej, hvor det eksisterende industrikvarter over tid bør omdannes til boligområde.

Sagsfremstilling

Center for Plan og Miljø har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Kommuneplan 2021

Ved udarbejdelsen af den kommende Kommuneplan 2021 har det stor betydning, at der tidligt i processen tages en principiel beslutning om, hvilke af de undersøgte byudviklingsområder, der skal indarbejdes i kommuneplanen.

 

Kommuneplanen skal efter planloven omfatte en periode på 12 år. Det foreslås ud fra dette, at de undersøgte byudviklingsområder, der endnu ikke er omfattet af en beslutning om ny kommune- og lokalplanlægning, hver fordeles på en af tre følgende kategorier:

 

  • Områder, der indarbejdes til byudvikling i Kommuneplan 2021
  • Områder, der indarbejdes til byudvikling i perspektivperioden i Kommuneplan 2021, dvs. efter 2032
  • Områder, der ikke indarbejdes i Kommuneplan 2021.

 

Det er vigtigt, at byudviklingen sker fokuseret og i en rækkefølge, der er fastlagt af kommunalbestyrelsen, så de nye områder færdiggøres i en passende takt, der giver mulighed for at optage den ekstra tilflytning af beboere til kommunen. Da der allerede er gang i planlægningen for en række nye byområder – primært til boligformål – anbefales det, at der kun indarbejdes et begrænset antal yderligere byudviklingsområder til realisering i den kommende kommuneplanperiode.

 

Undersøgelse af områder til byudvikling

Administrationen har i marts 2020 færdiggjort første fase af undersøgelsen af byudviklingsområder i Hvidovre med bud på potentialerne i 17 udvalgte områder. Resultatet af denne undersøgelse blev forelagt kommunalbestyrelsen på et temamøde den 9. juni 2020. Hæftet med undersøgelserne af byudviklingspotentialerne er vedlagt som bilag ”Byudviklingsområder i Hvidovre – Undersøgelse af potentialerne i 17 områder”.

 

Seks af de 17 områder var allerede blevet udvalgt til ny lokalplanlægning, og den 24. juni 2020 besluttede kommunalbestyrelsen at igangsætte kommune- og lokalplanlægningen for et syvende område, nemlig de nye byområder i Den Grønne Kile, øst for Byvej.

 

Med denne beslutning er der nu igangsat planlægning for ca. 1.083 boliger fordelt på 962 etageboliger og 121 tæt-lave boliger.

 

Det skal bemærkes, at i dette antal er planerne for boligbebyggelse på Svend Aagesens Allé 10 ikke medregnet, uanset af dette er vist i byudviklingshæftet som område 12. Det skyldes, at kommunalbestyrelsen den 26. maj 2020 har annulleret forslaget til Lokalplan 145 for et blandet byområde ved Svend Aagesens Allé 10. Administrationen har ikke udarbejdet et nyt scenarie for byudviklingen i dette område, men det forudsættes, at der indarbejdes nye rammer for udviklingen af området i Kommuneplan 2021, der for eksempel kan muliggøre rækkehusbebyggelse.

 

I byudviklingshæftet fra marts 2020 er potentialerne for byudvikling i erhvervsområdet syd for Høvedstensvej undersøgt i to separate områder, nemlig område 6, der omfatter erhvervsområdet ved Gungevej, og område 7, der omfatter kommunens materielgård.

Efter ønske fra kommunalbestyrelsen er der udarbejdet et tillæg til byudviklingshæftet med et forslag til en samlet plan for området. Dette forslag vedlægges som bilag ”Byudviklingsområder i Hvidovre – Tillæg med samlet udvikling af erhvervsområdet syd for Høvedstensvej”.

 

Forslag til udvælgelse af områder

Administrationen har udarbejdet et notat, der indeholder et begrundet forslag til prioritering af områderne. Ved prioriteringen er der taget udgangspunkt i kommunalbestyrelsens principper for boligudvikling, som disse er formuleret i boligpolitikken. Notatet vedlægges som bilag ”Udvælgelse af områder til byudvikling i Kommuneplan 2021”. 

 

Administrationen anbefaler, at byudviklingsområderne Græsplænen ved Rebæk Søpark (1),

Rebæk Søpark Centret (3), Immerkær 42 (4) og Erhvervsområdet syd for Høvedstensvej (6+7) indarbejdes i forslaget til Kommuneplan 2021.

 

Desuden anbefaler administrationen, at byudviklingsområderne Lastbilsparkeringen ved Rebæk Søpark (2), Cirkusgrunden ved Avedøre Station (9) og Åmarken Stations parkeringsarealer (8) indarbejdes i forslaget til Kommuneplan 2021 til senere udvikling i perspektivperioden.

 

Derved anbefales det også, at de potentielle byudviklingsområder Erhvervsområdet ved Tårnfalkevej (10) og den resterende del Frihedens Stationsområde (11) foreløbig ikke indarbejdes i kommuneplanlægningen. 

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomiudvalget godkendte den 20. april 2020, punkt 13, administrationens forslag til synopsis for Kommuneplan 2021. Udviklingsområderne indgår i kommuneplanforslagets Tema 1; Byens udvikling.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte Planstrategi 2019 endeligt den 24. juni 2020, punkt 12.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Kommuneplaner udarbejdes efter planlovens §§ 11-11f, (lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020).

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.


4. Beslutning - Forslag til Tillæg nr 13 til Kommuneplan 2016, etageboliger og butikker ved Kløverprisvej og Hvidovrevej

Beslutningstema

Som forudsætning for Lokalplan 147 for etageboliger og butikker ved Kløverprisvej og Hvidovrevej er der udarbejdet et forslag til Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2016.

 

Kommuneplantillægget øger den maksimale bebyggelsesprocent, det maksimale etageantal, den maksimale bygningshøjde og den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker

i rammebestemmelserne for et nyt rammeområde.

 

Tillægget indeholder derudover en ændring af retningslinjer for parkeringsnormen i rammeområdet, og en bygning udtages af kommuneplanens liste over bevaringsværdige bygninger.

 

Kommuneplantillæggets område udskilles til ét nyt rammeområde til centerformål, og

afgrænsningen af bydelscentret og det stationsnære fortætningsområde udvides.

 

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om man kan godkende forslaget til Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2016, og om man kan godkende, at kommuneplantillægget og miljøvurderingen af planforslaget fremlægges i offentlig høring i otte uger.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende forslaget til Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2016.
  2. at godkende, at forslaget til kommuneplantillæg og miljøvurderingen af planforslaget fremlægges i offentlig høring i otte uger.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2021

Ad 1.

Gruppe Ø afventer kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

 

Ad 2.

Gruppe Ø afventer kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Plan og Miljø har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Kommuneplantillæggets område er omfattet af rammeområde 1D2, og dele af områderne 1C11, 1B3 og 1B43. Med Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2016 udskilles området til ét nyt rammeområde, som benævnes 1C15. Område 1D2 udgår, og områderne 1C11, 1B3 og 1B43 reduceres.

 

Forslaget til kommuneplantillæg er vedlagt som bilag ”Forslag til Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2016”. Der er i tilknytning til lokalplansforslaget og forslaget til kommuneplantillæg udarbejdet en miljøvurdering efter reglerne i miljøvurderingsloven. Miljøvurderingen vedlægges som bilag ”Miljøvurdering af nyt plangrundlag for Kløverprisvej”.

 

Bebyggelsesregulerende rammebestemmelser

I rammerne for det nye område 1C15 ændres de bebyggelsesregulerende bestemmelser, så Lokalplan 147 kan vedtages med det foreslåede indhold. Således øges den maksimale bebyggelsesprocent til 170, det maksimale etageantal til 15, og den maksimale bygningshøjde til 50 m.

 

Centerområde og detailhandel

Bydelscentret Hvidovre Stationscenter omfatter tre rammeområder: 1C2, 1C11 og 1C14. Med tillægget udskilles området til ét nyt rammeområde til centerformål, og bydelscentret Hvidovre Stationscenter udvides. Det nye rammeområde benævnes 1C15.

 

I rammebestemmelserne for det nye område 1C15 øges den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker fra 1.000 m² til 1.400 m² (inkl. overdækket vareindlevering). Ændringen i kommuneplanrammen betyder, at der kan planlægges for større butikker til dagligvarer inden for område 1C15, hvilket vil være i overensstemmelse med den gældende retningslinje 3.3.3 i Kommuneplan 2016.

 

Inden for bydelscentret er der et eksisterende butiksareal på 12.694 m2. Der gælder i Kommuneplan 2016 en retningslinje 3.3.8, der fastlægger den maksimale, samlede mulighed for butiksformål i bydelscentret på 15.000 m2. Det vil sige, at der er en uudnyttet mulighed for nyt butiksareal på 2.306 m2. Det samlede maksimale butiksareal i bydelscentret og mulighed for nyt butiksareal i disse områder ændres ikke.

 

Parkeringsnorm

Med Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2016 ændres retningslinjen for parkering inden for de stationsnære fortætningsområder særskilt i rammeområde 1C15.

 

Jf. gældende retningslinje 3.2.3 skal der anlægges 1 parkeringsplads pr. 100 m2 etageareal til butikker, institutioner og fritidsformål.

 

Parkeringsnormen for butikker ændres til 1 parkeringsplads pr. 50 m2 for dagligvarebutikker og 1 parkeringsplads pr. 75 m2 for udvalgsvarebutikker. Desuden indføres der specifikke parkeringsnormer for ungdoms-, ældre- og handicapboliger, restauranter, caféer og lignende, hoteller, voksenundervisning, samt kulturelle formål som teatre, biografer og lignende.

 

Udvidelse af stationsnært fortætningsområde

Ejendommen på Hædersdalvej 2A (matr.nr. 4ez Hvidovre By, Hvidovre) ligger i det stationsnære kerneområde ved Hvidovre Station. Ejendommen er en del af udviklingsprojektet i lokalplanens område, men er ikke omfattet af det stationsnære fortætningsområde i Kommuneplan 2016. Med kommuneplantillægget foretages der en udvidelse, så ejendommen Hædersdalvej 2 indgår i fortætningsområdet.

 

Bevaringsværdig bygning

En bygning på Hvidovrevej 92 er udpeget som bevaringsværdig med en bevaringsværdi på 4 efter SAVE-systemet. Bygningen er blevet revurderet i forbindelse med udarbejdelsen af Lokalplan 147, og her er det blevet vurderet, at bevaringsværdien skal sænkes til 5 på grund af bygningens tilstand. Da det kun er bygninger med bevaringsværdien 1-4, der er bevaringsværdige, udtages bygningen af kommuneplanens liste over bevaringsværdige bygninger i forbindelse med kommuneplantillægget.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommuneplan 2016 blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 25. oktober 2016, punkt 5.

 

Økonomiudvalget godkendte den 2. marts 2020, punkt 7, at der skulle udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2016 som udskiller et nyt rammeområde til centerformål, hvor den maksimale bebyggelsesprocent, etageantal, bygningshøjde og butiksstørrelse øges.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 27. oktober 2020, punkt 4, en ændring af parkeringsnormen og en øget maksimal butiksstørrelse i rammeområdet for tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2016

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Kommuneplantillæg udarbejdes efter § 23b i Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020.

 

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 973 af 25. juni 2020. 

Høring

Jf. Planlovens § 24, stk. 3, skal forslag til tillæg til kommuneplanen fremlægges i offentlig

høring i mindst 8 uger. Den foreslåede otte ugers høring af kommuneplantillægget forventes at ske i perioden fra 1. februar 2021 til 29. marts 2021.

Miljømæssige konsekvenser

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan.

 

I forbindelse med udarbejdelsen af Forslag til Lokalplan 147 er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning. På baggrund af screeningen har administrationen, efter miljøvurderingslovens § 10 vurderet, at der skal gennemføres en miljøvurdering, jf. § 8, stk. 1 og 2. Dette begrundes med, at lokalplanens indhold er af et sådant omfang, og lokalplanens gennemførelse vil have en sådan indvirkning, at forholdene bør miljøvurderes.

 

Miljøscreeningen af lokalplanen peger på, at følgende miljøforhold bør indgå i miljøvurderingen:

  • Støj fra vejtrafikken
  • Støj og vibrationer fra jernbanetrafikken
  • Vindforholdene omkring den høje bygning
  • Skyggegener fra ny bebyggelse (vurderet af administrationen selv)

 

Miljøvurderingen er et særskilt dokument, der offentliggøres i forbindelse med høring af lokalplansforslaget. Miljøvurderingen er vedlagt som bilag, ”Miljøvurdering - Kløverprisvej”.

 

Miljøvurderingen konkluderer følgende:

 

Støj og vibrationer vil forekomme i anlægsfasen. Støj forventes at kunne håndteres ved at følge kommunens retningslinjer, herunder regler omkring aktivitetsperioder. I forhold til vibrationer anbefales det, at der foretages en monitering af vibrationernes omfang, hvis miljøstyrelsens vejledende grænseværdier forventes overskredet. Dette skyldes at der kan forekomme vibrationer under anlægsfasen, der kan medføre betydelige vibrationsbelastninger af omkringliggende ejendomme.

 

Når boligerne tages i brug, overstiger støj fra vejtrafik og togtrafik gældende grænseværdier betydeligt. Det vurderes dog, at det er muligt at planlægge med boliger som i forslaget til lokalplan nr. 147, hvis det sikres at opholdsarealer, herunder taghaver, altaner og fælles opholdsarealer ikke belastes over den vejledende grænseværdi. Desuden skal indendørs støjniveauer fra vejstøj og togstøj overholde de vejledende grænseværdier i boligrum med henholdsvis åbne og lukkede vinduer. Det samme gælder for liberale erhverv med de respektive vejledende grænseværdier gældende for disse.

 

Når boligerne tages i brug, overstiger vibrationer fra jernbanen de gældende grænseværdier betydeligt. Hvis vibrationsgrænserne først er overskredet, så er det særdeles vanskeligt at afhjælpe, det er derfor særdeles vigtigt, at der sikres mod vibrationer inden der bygges, og i de indledende faser, herunder projekteringen. Derfor skal der enten foretages afhjælpning ved at nedbringe vibrationsniveauet eller også skal byggelinjen flyttes. Afhjælpning kan for eksempel være en ekstra dyb kælder og/eller vibrationsmåtter omkring fundamentet. Der er i miljøvurderingen givet overordnede anbefalinger til afværgeforanstaltninger.

 

For turbulens er der ikke fastsat grænseværdier, men det vurderes at det høje byggeri vil kunne skabe generende vindforhold både i boligområdet og på Hvidovrevej. Det vurderes at lægivende afskærmninger på ude- og opholdsarealer kan begrænse generne. Det anbefales, at der gennemføres vindsimuleringer af det endelige projekt, og at der på baggrund af disse laves en plan for etablering af lægivende afskærmninger.

 

Med lokalplanens retningslinjer for bebyggelsens omfang og placering kan der i perioder forekomme skyggedannelse på naboejendomme nord for jernbanen. Lokalplanens fastsatte fælles friarealer vil altid være delvist skyggefri på forskellige tider af dagen og året. Forpladsen til centeret Hvidovre C øst for Hvidovrevej vil være skyggedækket mange af sommerens eftermiddags- og aftentimer.

 

Der vurderes ikke at være kumulative effekter af andre projekter og overvågning vurderes ikke at være nødvendigt. Ved kumulative effekter menes den samlede miljøpåvirkning der vil kunne opstå fra den enkelte plan i sammenhæng med bl.a. andre planer og programmer (både tidligere, nuværende og planlagte aktiviteter)inden for det samme emne eller geografiske område. Ved en kumulativ effekt af flere sammenfaldende planer, kan der være tale om at overvåge disse med et fast interval, for løbende at afdække den kumulativevirkning.


5. Beslutning - Budgettildelingsmodel for specialtilbuddene

Supplerende beslutningstema

Et forslag til budgettildelingsmodel for specialundervisningstilbuddene har været i høring hos skolebestyrelser, de faglige organisationer og Hvidovre Handicapråd. Efterfølgende er forslaget behandlet på Børne- og Uddannelsesudvalget den 9. november 2020.

 

Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede at udskyde beslutning om budgettildelingsmodellen for specialundervisningstilbuddene. Administrationen blev bedt om at udarbejde en supplerende sagsfremstilling med en plan for, hvordan de fire millioner der afsættes til specialundervisningsområdet fra budget 2021 og frem bør udmøntes.

 

I denne supplerende sagsfremstilling fremlægges en udmøntningsplan for de fire millioner og et revideret forslag til budgettildelingsmodellen for specialundervisningstilbud. Udmøntningsplanen og det reviderede forslag til budgettildelingsmodel imødekommer høringssvarene.

 

Kommunalbestyrelsen skal godkende udmøntningsplanen og det reviderede forslag til budgettildelingsmodellen gældende fra 1. januar 2021.

Beslutningstema

Et forslag til budgettildelingsmodel for specialundervisningstilbuddene har været i høring hos skolebestyrelser, de faglige organisationer og Hvidovre Handicapråd.

 

Forslaget til tildelingsmodel skal rumme 20 flere pladser og et udgående team inden for det eksisterende budget. Der er derfor justeret på klassekvotienter og normeringer for de fleste tilbud.

 

Kommunalbestyrelsen skal godkende forslaget til budgettildelingsmodel gældende fra 1. januar 2021.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2021

Ad punkt 2.

For: Gruppe A, F, O og Steen Ørskov Larsen (UP).

Imod: Gruppe Ø. Gruppe Ø stemmer imod forslaget med bemærkning om, at der på området er store problemer med underbudgettering. I en situation med dokumenteret frustration fra forældre og børn, har vi behov for at få disse aspekter inddraget, før vi kan tage stilling til finansiering på området.

 

Gruppe V afventer kommunalbestyrelsen.

 

Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling, om at godkende udmøntningsplanen for de fire millioner tilført specialundervisningsområdet fra og med budget 2021, anbefales godkendt.

 

Ad 3.

For: Gruppe A, F, O og Steen Ørskov Larsen (UP).  

Imod: Gruppe Ø. Gruppe Ø stemmer imod forslaget med bemærkning om, at der på området er store problemer med underbudgettering. I en situation med dokumenteret frustration fra forældre og børn, har vi behov for at få disse aspekter inddraget, før vi kan tage stilling til finansiering på området.

 

Gruppe V afventer kommunalbestyrelsen.

 

Hele udvalget anbefaler det stillede ændringsforslag om, at budgettildelingsmodellen skal evalueres efter skoleåret 2021/2022, så betids, at evalueringen kan indgå i budgetforhandlingerne for budget 2023.

 

Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling om, at budgettildelingsmodellen implementeres med 50% pr. 1. januar 2021 og 50% pr. 1. august 2021 anbefales godkendt sammen med det stillede ændringsforslag om, at budgettildelingsmodellen skal evalueres efter skoleåret 2021/2022, så betids, at evalueringen kan indgå i budgetforhandlingerne for budget 2023.

Supplerende indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende udmøntningsplanen for de fire millioner tilført specialundervisningsområdet fra og med budget 2021
  2. at godkende et revideret forslag til ny budgettildelingsmodel for specialundervisningstilbuddene gældende fra 1. januar 2021.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 30-11-2020

Ad 2.

For: Gruppe A.
Imod: Gruppe Ø.
Gruppe F, O og Lisa Skov (UP) afventer Kommunalbestyrelsen.
Anbefales godkendt.

 

Ad 3.

For: Gruppe A.
Imod: Gruppe Ø.
Gruppe F, O og Lisa Skov (UP) afventer Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

 

Ad 1.

For: Gruppe A.
Imod: Gruppe Ø.

Gruppe F, O og Lisa Skov (UP) afventer Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2020

Ad 1.

For: Gruppe A.

Imod: Gruppe Ø.

Gruppe F, Gruppe O, V og Steen Ørskov Larsen (UP) afventer Kommunalbestyrelsen.

 

Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling anbefales godkendt. 

 

Ad 2.

For: Gruppe A.

Imod: Gruppe Ø.

Gruppe F, Gruppe O, Gruppe V og Steen Ørskov Larsen (UP) afventer Kommunalbestyrelsen.

 

Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling anbefales godkendt. 

 

Ad 3.

For: Gruppe A.

Imod: Gruppe Ø.

Gruppe F, Gruppe O, Gruppe V og Steen Ørskov Larsen (UP) afventer Kommunalbestyrelsen.

 

Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling anbefales godkendt. 

 

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15-12-2020

Sagen sendes til udvalget og med henblik på behandling på kommunalbestyrelsesmødet i januar 2021.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-01-2021

Ad. 2.

For: Gruppe A, Gruppe F, Gruppe O
Imod: Gruppe Ø stemmer imod forslaget med bemærkning om, at der på området er store problemer med underbudgettering. I en situation med dokumenteret frustration fra forældre og børn, så har vi behov for at få disse aspekter inddraget før vi kan tage stilling til finansiering på området.

Afventer Kommunalbestyrelsen: Lisa Skov (UP)

Anbefales godkendt.

 

Ad. 3.

Gruppe A,Gruppe F og Gruppe O stillede ændringsforslag om, at budgettildelingsmodellen implementeres med 50% pr. 1. januar 2021 og 50% pr. 1. august 2021.

 

For: Gruppe A, Gruppe F, Gruppe O

Imod: Gruppe Ø stemmer imod forslaget med bemærkning om, at der på området er store problemer med underbudgettering. I en situation med dokumenteret frustration fra forældre og børn, så har vi behov for at få disse aspekter inddraget før vi kan tage stilling til finansiering på området.

Afventer Kommunalbestyrelsen: Lisa Skov (UP)

Ændringsforslaget anbefales godkendt.

 

Det oprindelige forslag bortfalder.

 

Ad. 1.

Imod: Gruppe A, Gruppe F, Gruppe Oog Gruppe Ø
Afventer Kommunalbestyrelsen: Lisa Skov (UP)

Anbefales ikke godkendt.

 

Gruppe A, Gruppe F og GruppeOstilledes forslag om, at budgettildelingsmodellen skal evalueres efter skoleåret 2021/2022, så betids, at evalueringen kan indgå i budgetforhandlingerne for budget 2023

 

For: Gruppe A, Gruppe F, Gruppe O, Gruppe Ø og Lisa Skov (UP)

 

Anbefales godkendt.

 

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende forslaget til ny budgettildelingsmodel for specialundervisningstilbuddene gældende fra 1. januar 2021.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 09-11-2020

Sendes retur til administrationen med den begrundelse, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, da udvalget ønsker svar på en række stillede spørgsmål.

Supplerende sagsfremstilling

Udmøntningsplan
I budget 2021 tilføres der ekstra ressourcer til specialundervisningsområdet svarende til 4 mio. kr. Det er administrationens forslag, at de tilførte ressourcer udmøntes, således at der:
 

•       Etableres et specialfagligt udgående team, svarende til 5 årsværk

•       Oprettes en centralt administreret pulje med midler til konkrete udslusningsindsatser i overgangen mellem et specialundervisningstilbud og almenskolen

•       Oprettes en centralt administreret pulje med ressourcer til kompetenceudvikling af specialiserede medarbejdere i almenskolernes ressourcecentre.

 

Tiltagene skal sikre en helhedsorienteret, sammenhængende og koordineret indsats for det enkelte barn i kommunen, jf. målsætningen i den specialfaglige vision og strategi for børn og unge (0-18 år), Fælles børn – Fælles ansvar. Samtidig forventes en målrettet indsats at bidrage til at få hævet inklusionsprocenten i Hvidovre, som i de seneste år har været faldende til under landsgennemsnittet.

 

Beskrivelse af det udgående team

Det udgående team skal ses i relation til de fleksible indsatser. Begge indsatser arbejder i zonen mellem almenskolen og specialtilbuddene, men på hver sin måde.

Mens formålet med de fleksible indsatser er at understøtte, at flere børn og unge trives og forbliver i den almene undervisning, og at færre visiteres til specialtilbud, er målet med det udgående team bl.a. at understøtte elevers udslusningsforløb fra specialundervisningstilbud til almenskolen. På den måde vil de to indsatser supplere hinanden.

 

Udslusning fra specialtilbuddene til almenskolen er en kompleks proces, der både kræver tid og specialfaglige kompetencer. Det udgående team skal understøtte elevers udslusningsforløb fra specialundervisningstilbud til almenskolen ved at skabe kontakt til en relevante almenskole og klasse samt understøtte et tæt og godt samarbejde mellem det pædagogiske personale fra det afgivende specialundervisningstilbud og den modtagende almenskole. Teamet skal desuden sikre forløb som guider, giver tryghed og overskuelighed for elever og deres forældre. Det udgående team skal også mere generelt understøtte almenskolen i inklusionsarbejdet, rådgive ved etablering af fleksible indsatser og understøtte skolerne i komplekse sager. Endelig skal det udgående team understøtte skolernes ressourcecentre med specialfaglig viden, supervision, sparring og kompetenceudvikling.

 

Det udgående teams sammensætning og kompetencer
Det udgående team har en specialfaglig konsulent som koordinator. Konsulenten skal bl.a. koordinere og være ansvarlig for det udgående team af lærere og pædagoger og samtidig varetage en koordinerende funktion i forhold til de fleksible indsatser på almenområdet.

 

Konsulenten bliver således brobygger mellem specialundervisningstilbuddene og almenskolen og skal sammen med det udgående team udvikle, understøtte og kvalificere kommunens specialundervisningstilbud og sikre videndeling på tværs af almen- og specialområdet.

 

Desuden bliver den specialfaglige konsulent ansvarlig for at føre tilsyn i kommunens specialundervisningstilbud. Det lovpligtige tilsyn med specialundervisningstilbuddene er en større opgave, som de seneste år er blevet varetaget af eksterne konsulenter. Udgiften til dette vil således blive sparet, når tilsynet fremover udføres af den specialfaglige konsulent. Det forventes, at køb af ekstern konsulentbistand til tilsynsopgaven ligger på ca. 200.000 kr.

 

Udover den specialfaglige konsulent består det udgående team af fagpersoner, som har specialfaglige kompetencer inden for ADHD, autismespektrumforstyrrelser samt sansemotoriske og socioemotionelle vanskeligheder. Det er en væsentlig ambition, at de tilknyttede fagpersoner er ansatte fra kommunens egne specialundervisningstilbud. Det forventes derfor, at der frikøbes ca. seks specialfaglige medarbejdere fra f.eks. Heldagsskolen, C-klasserne, K-klasserne, E-klasserne eller Huset, som vil være ansat i kombinationsansættelser. Derved sikres det, at de vedligeholder deres forankring i specialundervisningsområdet, og at de samtidig er kendte ansigter for de børn, som udsluses til almenområdet.

 

Det udgående team arbejder tæt sammen med samarbejdspartnere fra PPR, Poppelgården og Center for Børn og Familie.
 

Idéen til det udgående team er inspireret af Vejlederteamet i Center for Børn og Familier (BOF). Vejlederteamet i BOF består af forskellige koordinerende og udgående fagligheder og har haft stor succes med at understøtte det pædagogiske arbejde og den tidlige indsats i dagtilbuddene. I forhold til et udgående team på specialundervisningsområdet foreslås en lignende volumen på i alt fem årsværk fordelt på både fuldtids- og kombinationsansatte specialfaglige medarbejdere, svarende til 3 mio. kr.

 

I den nedenstående oversigt ses et estimat på teamets forskellige fagligheder, årsværk og priser.

 

Fagligheder

Årsværk

Pris kr.

Specialpædagogisk konsulent – koordinator

1

650.000

Sansemotorisk – ca. 2 kombinationsansatte

1

600.000

Socioemotionel – ca. 2 kombinationsansatte

1

600.000

ADHD og autisme - ca. 2 kombinationsansatte

1

600.000

Adfærd, kontakt og trivsel – ca. 2 kombinationsansatte

1

600.000

I alt

5

3.000.000

 

Kompetenceudvikling og pulje til udslusningsforløb
Det foreslås, at den resterende million af de i alt 4 mio. kr. udmøntes til faglig og pædagogisk kompetenceudvikling af specialiserede lærere i almenskolernes ressourcecentre og at der ligeledes etableres en pulje til konkrete udslusningsindsatser. Kompetenceudvikling af lærere i ressourcecentret kan f.eks. være målrettede uddannelsesforløb i stil med den allerede iværksatte ordblindekoordinatoruddannelse. I det konkrete eksempel efteruddannes 20 specialiserede ordblindekoordinatorer på tværs af almenskolernes ressourcecentre. Puljemidlerne til konkrete udslusningsforløb skal f.eks. dække ekstra pædagogisk personale i overgangen til den modtagende klasse, justering af klassens fysiske rammer eller anskaffelse af materialer til understøttelse af inklusion i klassen.
 

Konsekvens ift. den tidligere præsenterede tildelingsmodel på mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget den 9. november 2020
Eftersom der i ovenstående oplæg til udmøntningen af de ekstra tilførte 4. mio. kr. lægges op til en finansiering af et udgående team, så vurderes der ikke længere at være behov for at fastholde de øremærkede midler til et udgående team i selve budgettildelingsmodellen. Derfor udgår posten på 1. mio. kr. svarende til 1,75 årsværk af budgettildelingsmodellen.

Beløbet på 1. mio. kr. forslås i stedet for fordelt på Huset (AVE), Læsecenteret (EST) og Heltidsundervisningen (USK). De tre tilbud er valgt ud fra, at de i det oprindelige oplæg til en ændret budgettildelingsmodel har den største procentvise reduktion sammenlignet med budgettildelingen i dag, og at de er små tilbud, som er mere sårbare over for reduktioner i deres budgetter end de større tilbud. Samtidig imødekommer en højere normering for de tre tilbud, den bekymring, som blev ytret i mange af høringssvarene.

Huset, Læsecenteret og Heltidsundervisningen får på den baggrund hævet deres normeringer til lærere og pædagoger sammenlignet med modellen, som blev præsenteret i sagsfremstillingen til udvalgsmødet den 9. november 2020. I bilaget ”Revideret tildeling til specialtilbuddene – konsekvenser” ses konsekvensen for de tre tilbud.

 

Herudover vedlægges et bilag, som viser den samlede ændring i midler på den enkelte skole, når de forskellige budgettildelingsmodeller, som træder i kraft 1. januar 2020, er fuldt ud implementerede.

 

Teknisk ændring i forhold til udmøntning af Ungdomsskolens Heltidsundervisningen
Det forslås, at Heltidsundervisningen (på Ungdomsskolen) fortsætter med at få en fastsat normering fra årets start som i dag, dvs. at de undtages for 12/12-modellen. Det skyldes, at der grundet ændringer i elevsammensætningen, vil være behov for en forudbestemt økonomisk ramme, hvor der kan samarbejdes om kortere og mere fleksible forløb end i de øvrige specialundervisningstilbud. Derfor vil en 12/12-model ikke være så hensigtsmæssig i netop Heltidsundervisningen.

 

Ikke grundlag for ny høring
Da budgettildelingsmodellen omfordeler midler med betydning for den enkelte skole/det enkelte tilbud, har sagen oprindeligt været sendt i høring, selvom der ikke består en høringsforpligtelse.

 

Med de seneste ændringer i modellen stilles specialtilbuddene ikke ringere. Tværtimod imødekommes nogle af de kritikpunkter, som blev indsendt i forbindelse med høringen.

 

På denne baggrund har administrationen ikke fundet grundlag for at foretage en fornyet høring over det nu foreliggende forslag til model.

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

I marts 2020 godkendte Børne- og Uddannelsesudvalget en specialfaglig vision og strategi for børn og unge (0-18 år), Fælles børn – Fælles ansvar. Strategien skal sikre en helhedsorienteret, sammenhængende og koordinerende indsats for det enkelte barn i kommunen.

 

I oplægget til en ny budgettildelingsmodel er denne strategi tænkt ind. Ligeledes er der i oplægget taget udgangspunkt, i at udgifterne på specialundervisningsområdet de seneste år har været kraftigt stigende, og at der i 2020 forventes et merforbrug på omkring 17 mio. kr. Merforbruget skyldes bl.a., at der købes flere dagbehandlingspladser i andre kommuner på grund af stigningen i antallet af børn med diagnoser. Hvidovre har ikke de nødvendige pladser i egne specialundervisningstilbud og må derfor købe udenbys pladser, som er dyrere.

 

For at imødekomme det stigende antal elever og merforbrug godkendte Kommunalbestyrelsen i 2019, at der skulle oprettes dagbehandlingspladser i tilknytning til E-klasserne på Gungehusskolen. Desuden godkendte Kommunalbestyrelsen, som en del af helhedsplanen for fremtidens skolestruktur, at specialskolen Sporet og gruppe 1 & 2 på Holmegårdsskolen samles i Hvidovre Heldagsskole pr. 1. august 2020.

 

Administrationen har vurderet, at der på Hvidovre Heldagsskole er behov for 16 elever flere, end Sporet og gruppe 1 & 2 havde tilsammen i 2019/20. Herudover rummer de nyoprettede dagbehandlingspladser på Gungehusskolen fire elever.

 

Som en del af strategien for at nedbringe merforbruget på området og for at sikre en mere sammenhængende og koordineret indsats for det enkelte barn i kommunen, etableres der et udgående team. Teamet skal understøtte almenskolen i inklusionsarbejdet, bl.a. ved at rådgive ved etablering af fleksible indsatser, understøtte skolerne i komplekse sager og understøtte elevers inklusionsforløb fra specialundervisningstilbud til almenskolen. Der afsættes 1,75 årsværk til det udgående team. Det udgående team kommer til at bestå af fagpersoner, som ligeledes er ansat i kommunens specialundervisningstilbud.

 

Den nye budgettildelingsmodel skal i alt rumme 20 flere elever og det nye udgående team inden for den eksisterende budgetramme.

 

Forslag til ny budgettildelingsmodel for specialundervisningstilbuddene

Administrationen har evalueret den nuværende budgettildelingsmodel for specialundervisningstilbuddene i samarbejde med en styregruppe bestående af repræsentanter fra Center for Økonomi og Personale, skolelederrepræsentanter og fællestillidsmænd fra Hvidovre Lærerforening og BUPL. På baggrund af evalueringen foreslås en række elementer ændret i en ny tildelingsmodel.

 

En mere gennemsigtig model

I forslaget til en ny model specificeres beløbene til lærerløn, pædagogløn, vikarer, drift, uddannelsesmidler, administration/sekretærbistand og ledelse. Dette for at tydeliggøre, hvordan tildelingen er sammensat.

 

Hvidovre Heldagsskole får en større tildeling til ledelse og administration end de øvrige tilbud, da der er tale om en selvstændig skole.

 

En mere fleksibel model - ændring til 12/12-model

Budgettet tildeles i dag efter en gruppe-/klassenormering og ikke efter det faktiske elevtal.

Der foreslås en mere fleksibel og retvisende tildelingsmodel, hvor elevtallet opgøres månedsvis, og budgettet reguleres i slutningen af året efter det faktiske elevtal for de enkelte måneder (12/12-model). Modellen kræver, at skoleledelsen ved årets start lægger en budgetmæssig median for antallet af ansatte, som skolen styrer efter gennem året. En sådan model er velfungerende for SFO1, SFO2 og klubområdet.

 

Buffer inkluderes i klassekvotient

I den nuværende budgettildelingsmodel er der i de fleste specialundervisningstilbud regnet med en klassekvotient på syv plus en buffer på én ekstra elev. Samlet set er der en buffer på 28 pladser for alle tilbuddene. Erfaringen viser, at tilbuddene generelt anvender pladserne op til max. kapaciteten, dvs. at bufferen allerede i dag indgår i specialundervisningstilbuddet. Det foreslås derfor at inkludere bufferen i klassekvotienten, da det i højere grad afspejler praksis. I det vedhæftede bilag ”Uddybende beskrivelse for forslag til ny budgettildelingsmodel – specialtilbuddene” gennemgås dette mere uddybende.

 

Justering af klassekvotient og normering for en række tilbud

Det udgående team, de flere børn i Hvidovre Heldagsskole (tidl. Sporet og gr. 1 & 2) og de nyetablerede dagbehandlingspladser på Gungehusskolen giver en merudgift, som foreslås finansieret af specialtilbuddene. Det gøres ved at ændre tilbuddenes klassekvotienter og nedjustere normeringerne under hensyn til det aktuelle elevgrundlag og behovene i de forskellige tilbud. Foruden disse hensyn ligger der ligeledes en PPR-faglig vurdering til grund for justeringerne.

 

I bilaget ”Ny tildeling til specialundervisningstilbuddene - konsekvenser” kan man se et overblik over, hvilke økonomiske konsekvenser den reviderede budgettildelingsmodel har for de enkelte specialundervisningstilbud.

Forslagets samlede merudgift på 90.000 kr. finansieres af den samlede ramme for specialundervisning.
 

Ikrafttræden

Det foreslås, at en ny budgettildelingsmodel vedr. specialundervisningstilbuddene træder i kraft pr. 1. januar 2021, samtidig med at tre andre tildelingsmodeller træder i kraft. To af modellerne er budgettildeling vedr. skolernes almenområde og tildeling vedr. SFO1, som begge blev godkendt af Kommunalbestyrelsen i juni 2019. Den sidste er en budgettildelingsmodel vedr. inklusionsmidler, som ligeledes behandles på udvalgsmøde den 9. 11. 2020.

 

Høringssvar
Administrationen har modtaget 13 høringssvar vedrørende den nye budgettildelingsmodel for specialundervisningstilbuddene. Der er bemærkninger fra Hvidovre Handicapråd, PMF/FOA, BUPL, Hvidovre Lærerforening og skolebestyrelserne, der har specialundervisningstilbud. Desuden har Præstemoseskolens MED-udvalg indsendt en udtalelse på eget initiativ. De indkomne høringssvar er vedlagt.

Derudover er der vedlagt en oversigt med høringssvarene og MED-udtalelsen.

Helt overordnet giver flere skolebestyrelser og de faglige organisationer udtryk for, at de bakker op om den mere gennemsigtige tildelingsmodel og i udgangspunktet er positive over for oprettelsen af flere pladser, da det betyder, at flere elever kan gå i skole i et lokalt tilbud.

 

Ligeledes forholder fem høringssvar sig positivt over for etableringen af et udgående team, som de ser som understøttende for inkluderende praksis. De øvrige høringssvar forholder sig ikke til dette punkt.

 

Der gives dog udtryk for stor bekymring blandt alle høringsparter omkring udsigten til, at der ikke tilføres flere midler til området, selvom der oprettes 20 ekstra pladser og et udgående team. Der gives samstemmende udtryk for, at det ses som en besparelse, når klassekvotienter opjusteres og normeringer nedjusteres. I høringssvarene er der enighed om, at det vil have konsekvenser for kvaliteten i tilbuddene.
 

Flere peger desuden på, at ændringerne falder sammen med besparelsen på ledelse, rammebesparelsen på skoleområdet samt en ny budgettildelingsmodel for almenskolen. Herudover nævnes også den anden nye budgettildelingsmodel for inklusion på almenområdet, som også træder i kraft pr. 1.1.2021, hvis den besluttes politisk.

 

Fire høringssvar udtrykker bekymring for 12/12-modellen, da man vurderer, at den kan presse ledelsen til at operere ud fra et forsigtighedsprincip, som vil føre til underbemanding og mindre kvalificeret personale. De øvrige høringssvar forholder sig ikke til dette punkt.

 

Administrationen tager samtlige bemærkninger til efterretning. Trods oplægget til budgetjusteringer for de enkelte specialundervisningstilbud så vurderes det, at der fortsat kan opretholdes pædagogisk og faglig kvalitet. Budgetterne i de enkelte specialundervisningstilbud læner sig, jf. den nye budgettildelingsmodel, i højere grad op ad budgettildelingerne i de netværkskommuner, som Hvidovre Kommune sammenlignes med.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og uddannelsesudvalget godkendte den 17. august, punkt 6, at sende forslaget til ny budgettildelingsmodel for specialtilbuddene i høring.

 

Der er ikke politisk besluttet en budgettildelingsmodel med et sæt principper for specialundervisningstilbuddene. Den nuværende model er opstået løbende og ændringer sket ad hoc.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, da en ny budgettildelingsmodel alene medfører en omfordeling af midlerne inden for specialundervisningsrammen. Ændringen i budgettildelingsmodellen er nødvendig for fortsat budgetoverholdelse på området.

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1396 af 28. september 2020), at kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolens virksomhed samt træffer beslutning vedrørende bevillinger til skolevæsnet og de økonomiske rammer for de enkelte skoler.

Høring

Der er ikke høringspligt i forbindelse med beslutninger om de økonomiske rammer efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 1.


Forslaget har været sendt i høring, da modellen omfordeler midler med betydning for den enkelte skole/det enkelte tilbud.

 

De berørte skoler er hørt i henhold til folkeskolelovens § 44, stk. 10, 2. pkt.

 

Handicaprådet er blevet hørt efter § 37 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019).

Bilag

  1. Overblik over høringssvar vedr. specialundervisningstilbuddene (pdf)
  2. Nuværende budgettildeling for specialundervisningstilbuddene 2020 (pdf)
  3. Uddybende beskrivelse vedr. forslag til ny tildeling for specialtilbuddene (pdf)
  4. Ny tildeling til specialundervisningstilbuddene - konsekvenser (pdf)
  5. Høringssvar alle (pdf)
  6. Samlet konsekvens af alle nye budgettildelingsmodeller - tilføjet 23.11.20 (pdf)
  7. Revideret tildeling til specialundervisningstilbuddene - konsekvenser - tilføjet 23.11.20 (pdf)
  8. Uddybende beskrivelse vedr. forslag til ny tildeling til specialtilbuddene - tilføjet 23.11.20 (pdf)

6. Beslutning - Godkendelse af skolernes ferie- og fridagsplaner 2022/23 - 2024/25

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om forslagene til skolernes ferie- og fridagsplaner for skoleårene 2022/2023, 2023/2024 og 2024/2025 kan godkendes på baggrund af høringssvarene.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende skolernes ferie- og fridagsplaner for skoleårene 2022/23, 2023/24 og 2024/25.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-01-2021

Lisa Skov (UP) stillede ændringsforslag om, at 1. maj ikke holdes som fridag, men at dagen bruges på indeklemt dag eller i forlængelse af nytåret.

 

For: Gruppe O, Lisa Skov (UP)
Imod: Gruppe A, Gruppe F og Gruppe Ø
 

Ændringsforslaget bortfaldt.

 

For: Gruppe A, Gruppe F, Gruppe Oog Gruppe Ø
Imod:  Lisa Skov (UP) med henvisning til eget forslag.

 

Anbefales godkendt med en bemærkning om, at udvalget i forhold til de indeklemte dage opfordrer skolerne til at udnytte muligheder for aften- og weekend undervisning.

 

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2021

Gruppe O stillede ændringsforslag om, at dronningens fødselsdag den 16. april bliver en fridag

For: Gruppe O.

Imod: Gruppe A,F,V, Ø og Steen Ørskov Larsen(UP).

 

Ændringsforslaget ikke vedtaget.

 

Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Ferie- og fridagsplanerne er udarbejdet for en periode på tre skoleår for at give kontinuitet og skabe sammenhæng mellem skoleårene. Bilag 1-3 indeholder forslagene til skolernes ferie-og fridagsplaner. 

 

I forslagene til ferie- og fridagsplanerne er der lagt vægt på at:

 

  • Et skoleår består af 200 skoledage
  • Efterårsferien er i uge 42
  • Vinterferien er i uge 7
  • Elevernes sommerferie starter den sidste lørdag i juni måned

 

Der er taget hensyn til, at skolernes lukkedage er ”samlede”, så der er færrest mulige enkelte indeklemte skoledage for at undgå ekstraordinære elevfridage.

 

Der gøres opmærksom på fredag den 6. juni 2025, som er en indeklemt dag, som ved 200 skoledage ikke kan være en lukkedag. Administrationen bemærker, at skolelederen kan vælge, at timerne kan placeres på et andet tidspunkt, så den indeklemte dag kan blive en lokal lukkedag på den enkelte skole.

 

Høring

Der er i alt indgået otte høringssvar. Administrationen har modtaget høringssvar fra Avedøre Skole, Frydenhøjskolen, Gungehusskolen, Langhøjskolen, Præstemoseskolen, Risbjergskolen, Hvidovre Lærerforening og BUPL Storkøbenhavn. Bilag 4 består af alle høringssvarene, der er nummeret fra et til otte. Bilag 5 er en oversigt over høringssvarene og administrationens bemærkninger til disse.

 

Der er få bemærkninger til ferie- og fridagsplanerne. De omhandler:

  • Den indeklemte skoledag den 6. juni 2025
  • Opmærksomhed på, at skolestart den 8. august 2022 er placeret i uge 32, hvor skolestart oftest ligger mandag i uge 33

 

Administrationen har ikke foretaget ændringer i ferie- og fridagsplanerne på baggrund af høringssvarene.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget vedtog skolernes ferie- og fridagsplaner for skoleårene 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022 den 31. august 2017, punkt 5.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Det følger af folkeskolelovens § 14 a (lovbekendtgørelse nr. 1396 af 28. september 2020 med senere ændringer), at sommerferiens start er fastlagt til den sidste lørdag i juni, at skoleåret begynder den 1. august, og at kommunalbestyrelsen fastsætter første skoledag.

Høring

Forslagene til ferie- og fridagsplaner har været sendt i høring hos skolebestyrelserne i Hvidovre Kommune, samt hos Hvidovre Lærerforening og BUPL Storkøbenhavn.

 

Skolebestyrelserne er blevet hørt efter folkeskolelovens § 44, stk. 10, 2. pkt.

 

Administrationens bemærkninger til de indkomne høringssvar indgår i sagen.

Bilag

  1. Bilag 1 - Udkast til skolernes ferie- og fridagsplan for skoleåret 2022/2023 (pdf)
  2. Bilag 2 - Udkast til skolernes ferie- og fridagsplan for skoleåret 2023/2024 (pdf)
  3. Bilag 3 - Udkast til skolernes ferie- og fridagsplan for skoleåret 2024/2025 (pdf)
  4. Bilag 4 - Høringssvar fra skolebestyrelserne, Hvidovre Lærerforening og BUPL (pdf)
  5. bilag 5 - Oversigt over høringssvar (pdf)

7. Orientering - Øjebliksbillede Avedøre Stationsby 2020

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om udviklingen i Avedøre Stationsby på baggrund af øjebliksbillede udarbejdet med henblik på at dokumentere effekten af den balancerede boliganvisning

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget

 

  1. at tage redegørelsen til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2021

Mikkel Dencker(O) ønsker oplyst, hvilke sociale ydelser, der bevilges fordelt på etniske grupper. Det undersøges.

 

Økonomiudvalget tog redegørelsen til efterretning.

Sagsfremstilling

Siden 1996 har boligområdet udarbejdet et øjebliksbillede for Avedøre Stationsby for at få nogle indikatorer fro den boligsociale udvikling i området. Avedøre består af 3 afdelinger opført i årene fra 1974 til 1979 med til sammen 2323 almene familieboliger fordelt med

941 i Avedøre syd

464 i Store Hus

918 i  Avedøre Nord

 

1.11.2020 er opgjort at der bor i alt 5171 personer, heraf 3834 voksne og 1337 børn

 

Andelen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk er 19.9 %. Antallet har ikke ændret sig væsentligt de seneste 7 år.

 

 

2013

2015

2017

2020

Andel beboere , anden etnisk baggrund

19,7 %

19,5%

19,8%

19,9%

 

 

Udgifter til social ydelser

 

En opgørelse af udgifter til offentlige ydelser (boligstøtte, dagpenge, kontanthjælp ressourceforløb, integrationsydelse, ledighedsydelse og førtids- og folkepensioner) viser følgende udvikling fra 2011

 

 

stigning

Stigning i %

2011

188 mio

 

 

2013

197 mio

9 mio.

4,7 %

2015

198 mio

1 mio

0,5 %

2017

199 mio

1 mio

0,5 %

2020

202 mio

3 mio

1,5 %

Tallene er baseret på hvilke ydelser, der er udbetalt  pr.1.11.2020. Det forudsættes, at borgerne modtager ydelserne i 12 måneder. Opgørelsen er i absolutte tal. For at kunne sammenligne årene, opgøres på samme måde, om end sygedagpenge og kontanthjælp godt kan være kortvarige ydelser.

 

 

Der er et mindre fald i ydelser i Store Hus og Nord, mens der er en større stigning i Syd. Stigningen skyldes primært højere udgifter til førtids- og folkepensioner.

Fra Landsbyggefondens beboerdata er trukket opgørelser over den samlede husstandsindkomst i Avedøre Boligselskab sammenlignet med hele Hvidovre kommune, hele landet og samtlige almene boliger i Hvidovre.

Det er de senest opgjorte tal fra 2018, som er til rådighed.

 

Gennemsnitlig Husstandsindkomst

2018

Avedøre boligselskab

Alle almene boliger i Hvidovre kommune

Hele Hvidovre

Hele landet

 

460.692

423.401

574.973

579.142

 

Det fremgår af ovenstående,  at den gennemsnitlige husstandsindkomst er højere i Avedøre Boligselskab sammenlignet med den alle almene boliger i Hvidovre Kommune.

 

Balanceret boliganvisning

 

Hvidovre Kommune har siden 1996 haft en samarbejdsaftale med Avedøre Boligselskab om 100 %kommunal anvisning af ledige boliger i Avedøre Stationsby.

 

Den balancerede anvisning praktiseres således, at samtlige boligansøgere bliver vurderet ud fra en række på forhånd fastsatte kriterier. Formålet er at videreføre den udvikling, som blev igangsat ved kvarterløftprojektet i 1988, for at styrke beboersammensætningen og modvirke ghettodannelse. Siden 2009 har Hvidovre kommune ikke været på regeringens liste over udsatte boligområder.

 

Beboere der bor i Avedøre boligselskab og ønsker en anden boligtype, har fortrinsret til internt at få boligen tilbudt. De seneste par år har det været attraktivt at flytte fra lejlighederne, til rækkehus. Derved er der sjældent rækkehuse til anvisning via kommunens boliganvisning. Der ses også en tendens til at beboere flytter fra de 2 rums boliger i Store Hus til større lejligheder i Bymuren.

Det ses fortsat, at ældre der går på pension bliver boende.  De er glade og trygge ved at bo der.

 

Der er ikke pt. nogen udfordringer med udlejning. Der er få udgifter til tomgang.

 

Boliganvisningen har anvist 193 boliger i 2019. Heraf 66 hybler og 57 to-rums boliger.

 

 

Fraflytningsprocent

 

Fraflytningen væk fra  Avedøre Boligselskab har udviklet sig således siden 2011

 

 

 

2011

2012

2013

2015

2017

2020

Nord

14

10

12

10

7

7

Syd

17

12

11

10

8

10

Store Hus

20

11

10

13

14

15

Store Hus er fortsat belastet af den del fraflytninger, da de fleste boliger er 2 rums boliger.

Store Hus står overfor renovering og sammenlægning af boliger til nogle 3 rums boliger, der forhåbentlig fastholder flere beboere.

 

 

Sammenfattende bemærkninger

Nogen egentlig konklusion kan der ikke drages ud fra de summariske oplysninger, men stigningstaksten for sociale ydelser og den forholdsvise lave fraflytningsprocentog en højere gennemsnitlig husstands indkomst sammenlignet med almene boliger i Hvidovre,  indikerer fortsat en positiv udvikling i Avedøre Stationsby.

 

 

 

 

Retsgrundlag

Almenboliglovens § 59.

Bilag

  1. Øjebliksbillede 2020 (pdf)
  2. Øjebliksbillede 2017 (pdf)
  3. Udvikling pr. ydelsestype 2015 - 2017 - 2020 (pdf)

8. Beslutning - Fornyelse af aftale mellem Avedøre Boligselskab og Hvidovre Kommune anvisning af boliger

Beslutningstema

Der skal tages stilling til aftale om kommunal anvisning af boliger i Avedøre Stationsby skal fortsætte

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget af anbefale over for Kommunalbestyrelsen

 

  1. at samarbejdsaftalen mellem Avedøre Boligselskab og Hvidovre Kommune om 100 % kommunal anvisning fornys indtil 31.12.2023

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2021

Gruppe Ø afventer kommunalbestyrelsen.

 

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har siden 1997 udøvet den fulde anvisningsret i Avedøre Stationsby. Dog er aftalen, at interne ønsker om flytninger i selskabet har fortrinsret.

Gældende aftale udløber 31.12.2020.

 

Hvidovre Kommune har siden overtagelsen af anvisningsretten udarbejdet øjebliksbillede over forbruget af offentlige udgifter. Seneste overbliksbillede er foretaget 1.11.2020 og sagen forelægges på Økonomiudvalgets møde 4.1.2021. 

Det er fortsat vurderingen, at den kommunale anvisning har haft en meget gavnlig virkning på udvikling af området.

 

I den administrative samarbejdsaftale er det bestemt, at samarbejdet mellem KAB og kommunen løbende evalueres i form af samarbejdsmøder.

Retsgrundlag

Almenboliglovens 59, lbkg. 1103 af 15-08--2016

Bilag

  1. Avedøre BS - Anvisningsaftale 2021 til 2023.docx (docx)
  2. Avedøre BS Administrativ samarbejdsaftale 2021 til 2023.docx (docx)

9. Beslutning - Partnerskabsaftale om Fremtidens fjernvarme - Hvidovre Hospitals varmecentral

Beslutningstema

For at udvikle en klima- og miljøvenlig varmeproduktion for Hvidovre Hospitals varmecentral skal der indgås en partnerskabsaftale med Region Hovedstaden, Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS) og Hvidovre Fjernvarmeselskab (HFS) (bilag 1 – Partnerskabsaftale om Fremtidens fjernvarme – Hvidovre Hospitals varmecentral). 

Aftalen rummer undersøgelser af muligheder for at udskifte fyringsanlægget på Hvidovre Hospital til klimaneutral energi og afdækning af muligheder for grøn fjernvarme i området omkring Hvidovre Hospital.

Indstilling

Direktøren indstiller til Bygge- og Planudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende ”Partnerskabsaftale om Fremtidens fjernvarme – Hvidovre Hospitals varmecentral” mellem Hvidovre Kommune, Region Hovedstaden, Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS) og Hvidovre Fjernvarmeselskab (HFS) med formålet at udvikle klima- og miljøvenlige løsninger for Hvidovre Hospitals varmecentral og afdække muligheder for at forsyne Hvidovre Nord med grøn fjernvarme.

Beslutning i Bygge- og Planudvalget den 11-01-2021

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2021

Bygge- og Planudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Plan og Miljø har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

De gamle oliekedler på Hvidovre Hospitals varmecentral kan ikke overholde nye miljøkrav til luftforureningen. Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS) ønsker at bibeholde varmecentralen som spids- og reservelastanlæg og har overvejet skifte til naturgas, der giver meget lidt luftforurening og er økonomisk gunstigt.

 

Hvidovre Kommune og Region Hovedstaden har en målsætning om en fossilfri varmeforsyning i 2030, og regeringens melding om, at naturgas i varmeforsyningen skal udfases, understreger behovet for at finde en anden løsning.

 

Hvidovre Kommune har taget initiativ til et partnerskab med VEKS, Hvidovre Fjernvarmeselskaber (HFS) v/ EBO Consult A/S og Region Hovedstaden. Det skal udvikle fremtidens varmeforsyning på Hvidovre Hospital, der også kan levere bæredygtig varme til lokalområdet, f.eks. området nord for motorvejen, hvor der i dag er elvarme. Det giver samtidig økonomi til at investere i en mere klimavenlig teknologi, som f.eks. en elkedel, der kan drives med lokalt produceret strøm, f.eks. fra solceller eller et jordvarmeanlæg, der kan sættes op på hospitalets matrikel.
 

Hvidovre Kommune blev i november 2020 en del af klimapartnerskabet DK2020, hvor vi skal lave en ambitiøs klimahandlingsplan med en målsætning om at blive klimaneutral inden 2050. Partnerskabet er et første skridt på vejen til at nå målsætningen.

 

Partnerskabets aktiviteter er beskrevet i Handlingsplan 2021-2025 for Partnerskab for Fremtidens Fjernvarme for Hvidovre Hospitals varmecentral (bilag 1 – Partnerskabsaftale om Fremtidens fjernvarme – Hvidovre Hospitals varmecentral).

 

Handlingsplanen fokuserer som udgangspunkt på følgende to områder:

  • Omstilling til fossilfri spids- og reservelast
  • Bæredygtig fjernvarme til Hvidovre Nord

Under hvert område er konkrete indsatser beskrevet.

 

Desuden indgår i handlingsplanen en aktiv indsats ifm. oprettelsen af et energifællesskab, der kan bidrage til varmeproduktionen med lokal produktion af el.

 

Inden den enkelte indsats gennemføres vil den blive forelagt Kommunalbestyrelsen med henblik på godkendelse.

 

Handlingsplanen løber frem til den 31. december 2025, hvor den evalueres og på baggrund heraf evt. forlænges og opdateres.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. september deltagelse i partnerskabet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Efter § 2b i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 120 af 6. februar 2020, kan en kommune alene eller sammen med andre kommuner eller private virksomheder varetage virksomhed i relation til varmeforsyning med henblik på varmeforsyning af kommunen.  Kommunalbestyrelsen godkender efter lovens § 4 projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg.

 

Kommunalbestyrelsen er myndighed for miljøgodkendelse af Hvidovre Hospitals varmecentral i henhold til §5 og Bilag 1 i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, jf. bekendtgørelse nr. 1534 af 9. december 2019.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Miljømæssige konsekvenser

Partnerskabet har til formål at sikre, at varmecentralen i fremtiden bliver drevet fossilfrit og bæredygtigt. Det giver mindre luftforurening og CO2.

Bilag

  1. Partnerskabsaftale om Fremtidens fjernvarme - Hvidovre Hospitals varmecentral (docx)

10. Beslutning: Vand og spildevandstakster HOFOR 2021

Beslutningstema

Ifølge vandsektorloven og spildevandsbetalingsloven skal Hvidovre Kommune årligt godkende den fastsatte kubikmetertakst for henholdsvis vand og afledning af vand samt anlægs- og driftsbidrag for HOFOR Spildevand Hvidovre A/S og HOFOR Vand Hvidovre A/S. Hvidovre Kommune har modtaget anmodning fra begge selskaber om godkendelse af takster og bidrag for 2021.

HOFOR oplyser, at prisen holdes på niveau med sidste år, og at der var en prisstigning i 2020 fordi der var underdækning i selskabet. Prisprognosen frem mod 2030 forventes at indebære en årlig stigning på mellem 0-1%.

 

Administrationen vurderer, at HOFOR Vand Hvidovre A/S og HOFOR Spildevand Hvidovre A/S anmeldte takster for 2021 er lovlige og kan godkendes.

Udvalget skal tage stilling til om HOFORs fastsatte kubikmetertakst for vand og afledning af vand for 2021 kan godkendes.

 

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende takster 2021 fra HOFOR Vand Hvidovre A/S og HOFOR Spildevand Hvidovre A/S.

 

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-01-2021

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2021

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Plan og Miljø har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

I henhold til vandsektorloven skal HOFOR Vand Hvidovre A/S og HOFOR Spildevand Hvidovre A/S, fastsætte takster i overensstemmelse med indtægtsrammen fra Forsyningssekretariatet,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvorefter Kommunalbestyrelsen skal godkende taksten.

 

Bestyrelsen i HOFOR tiltrådte takster for 2021 for HOFOR Vand Hvidovre A/S og HOFOR Spildevand Hvidovre A/S den 26. november 2020. Takstfastsættelsen tager udgangspunkt i udmeldte indtægtsrammer fra Forsyningssekretariatet.

 

Vejbidraget er budgetteret til ca. 1,1 mio. kr. De øvrige takster og gebyrer er vedlagt bilag 1.

 

Det fremgår af bilagsmaterialet, at takstprovenuet overholder indtægtsrammerne fra Forsyningssekretariatet. Taksterne overholder desuden hvile-i-sig-selv princippet, idet selskaberne løbende afvikler over/underdækning.

 

Hvidovre Kommune har 13. november 2020 modtaget anmodning fra begge selskaber om godkendelse af takster og bidrag for 2021. Følgende er anmeldt til Hvidovre Kommunes godkendelse:


1.  Vandpris, HOFOR Vand Hvidovre A/S, takst 10,46 kr./m³

2.  Spildevand, HOFOR Spildevand Hvidovre A/S, takst trin 1: 34,51kr./m³

3.  Spildevand, HOFOR Spildevand Hvidovre A/S, takst trin 2: 27,61 kr./m³

4.  Spildevand, HOFOR Spildevand Hvidovre A/S, takst trin 3: 13,80 kr./m³

* Ovenstående takster er eksklusive moms og afgifter.

 

Gradueringen af taksterne for spildevandsafledningen i trin 1, trin 2 og trin 3 er i overensstemmelse med betalingsloven for spildevandsforsyningsselskaber. Ifølge loven gradueres taksten afhængig af mængde af vand, der afledes fra ejendommen.

Trin 1 omfatter ejendomme med vandforbrug til og med 500 m3/år, trin 2 omfatter ejendomme med et vandforbrug på over 500 og til og med 20.000 m3/år og trin 3 omfatter ejendomme med et vandforbrug på over 20.000 m3/år. Det er kun ejendomme, hvorfra der drives erhverv på markedsmæssige vilkår, som er berettiget til at anvende trin 2 og trin 3.
Taksterne for 2021 er tiltrådt af bestyrelserne i HOFOR Vand Hvidovre A/S og HOFOR Spildevand Hvidovre A/S den 26. november 2020.
 

Takstfastsættelsen for 2020 tager udgangspunkt i den udmeldte indtægtsramme fra Forsyningssekretariatet. Taksterne overholder desuden hvile-i-sig-selv princippet, idet selskaberne løbende afvikler over/underdækning.

Kommunens betaling for afledning af vejvand (Vejbidraget) er budgetteret til 1,1 mio. kr. De øvrige takster fremgår af bilagsmaterialet.
 

Den samlede udvikling af taksterne (i kr./m3) fra 2014 til 2021 fremgår af skemaet herunder.
 

 

Takster

 

2014

2015

2016

2017

2018

2019

 2020

2021

Vandafledningsbidrag

25,42

17,50

26,66

24,73

25,80

27,30

32,48

34,51

Vandpris

11,52

10,80

10,77

 9,63

 8,78

 8,09

12,23

10,46

Vandafgift til staten

 5,46

 5,86

 5,86

 5,86

 6,18

 6,37

6,37

6,18

Statslig ressourceafgift

 0,67

 0,67

 0,67

 0,39

 0,19

 0,19

0,19

0,19

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forbrugsafhængige takster inkl. afgifter og moms

53,84

43,54

54,61

50,76

51,19

52,20

63,85

63,94

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Årsregning, lejlighed med forbrug 85 m³ per år

4.576

3.701

4.642

4.315

4.351

4.438

5.431

5.435

Årsregning, Parcelhus med forbrug 140 m³ per år

7.537

6.095

7.645

7.107

7.166

7.310

8.945

8.951


Den samlede takst for vand og spildevand pr. kubikmeter er uændret sammenlignet med 2020. Stigningen på vandafledningsbidraget skyldes klimatilpasning og renovering af kloakker. Sidste år var der en prisstigning som skyldes dækning af underskud fra tidligere år, hvor prisen har været for lav i forhold til de reelle omkostninger ved vandforsyningen. Desuden har det kostet ekstra at sikre drikkevandet i Hvidovre mod pesticider (DMS).


Takstfastsættelsen for 2021 tager udgangspunkt i den udmeldte indtægtsramme fra Forsyningssekretariatet. Taksterne overholder desuden hvile-i-sig-selv princippet, idet selskaberne løbende afvikler over/underdækning.

Kommunens godkendelse af takster og bidrag er en såkaldt legalitetsgodkendelse. Det vil sige at kommunen skal påse, at selskabets takster dels er fastsat i overensstemmelse med betalingsloven og vandforsyningslovens hvile-i-sig-selv-princip, så der ikke sker en uretmæssig kapitalophobning i selskabet, dels overholder det prisloft som er fastsat af forsyningssekretariatet.

Hvidovre Kommune skal påse, at:

  • Der i selskabets takster alene er indregnet nødvendige lovlige indregningsberettigede omkostninger.
  • Der alene foretages henlæggelser på baggrund af planlagte investeringer og at der i øvrigt investeres tilstrækkeligt.
  • Opstået over- og underdækning tilbageføres i efterfølgende års regnskab, medmindre den konkrete over- og underdækning er omfattet af undtagelsen i bekendtgørelse nr. 319, 2010 og nr. 818, 2012 om afvikling af mellemværender mellem kommuner og vandselskaber.
  • Henlæggelser fratrækkes i anlægsinvesteringen, og dermed ikke indgår i det efterfølgende afskrivningsgrundlag som indregnes i taksten.

 

Materialet som HOFOR har leveret ved anmodning om godkendelse af taksterne for Hvidovre 2021, giver mulighed for at tilse at de økonomiske rammer som Forsyningssekretariatet har fastlagt overholdes, hvilket er væsentlige forudsætninger for gennemførelsen af legalitetskontrollen. Desuden indeholder materialet oversigt på kommende og tidligere års takster, samt HOFORs umiddelbare forklaringer på fastsættelse og udvikling af taksterne for kommende år


Administrationen har gennemgået det modtagne materiale og kan konstatere, at de ansøgte takster for 2020 overholder prisloftet, således som det er fastsat af Forsyningssekretariatet.
Takstregnskabet og takstbudgettet for HOFOR Spildevand Hvidovre A/S og HOFOR Vand Hvidovre A/S indeholder alene lovlige indregningsberettigede omkostninger. Indbefattet heri er de anmeldte gradueringer af vandafledningsbidraget i trin 1, 2 og 3 i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 1327, 2014 om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget.

Således overholder takstprovenuet indtægtsrammerne fra Forsyningssekretariatet og taksterne overholder hvile-i-sig-selv princippet, idet selskaberne løbende afvikler over/underdækning.
På baggrund af ovenstående vurderer administrationen, at de af HOFOR Vand Hvidovre A/S og HOFOR Spildevand Hvidovre A/S anmeldte takster for 2021 er lovlige og kan godkendes.

Politiske beslutninger og aftaler

Den 7. maj 2012 godkendte Kommunalbestyrelsen punkt 7 ”Deltagelse i en fælles vandkoncern”.
Den 29. maj 2012 godkendte Kommunalbestyrelsen punkt 17 ”Deltagelse i en fælles spildevandskoncern”.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvorfra spildevandsforsyningsselskabet modtager spildevand, skal en gang årligt godkende de af spildevandsforsyningsselskabet fastsatte kubikmetertakster og faste bidrag, jf. spildevandsbetalingslovens § 3, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 553 af 24. april 2020).

 

De af en almen vandforsyning årligt fastsatte anlægs- og driftsbidrag skal godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges, jf. vandforsyningslovens § 53, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1450 af 5. oktober 2020).

 

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Bilag 1. Takstbilag HOFOR 2021 (pdf)
  2. Bilag 2. Budgetter og takster 2021 (pptx)
  3. Bilag 3. HOFOR Spildevand Hvidovre Årsrapport 2019 (pdf)
  4. Bilag 4. HOFOR Vand Hvidovre Årsrapport 2019 (pdf)

11. Beslutning - Prioritering af tiltag på Hvidovre Havn

Beslutningstema

Der har været afholdt borgermøder om Hvidovre Havns fremtid i perioden 2017-2020 og herefter fremført scenarier til politisk drøftelse den 26. maj 2020. Her blev det besluttet, at scenarierne skulle kvalificeres yderligere i en borgerworkshop, forud for en politisk beslutning om valg af scenarier.

 

Kommunalbestyrelsen skal godkende scenarier, der skal igangsættes.

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende opsætning af stige ved nordmolen samt placering af ponton (tømmerflåde) ud for nordmolen, forudsat myndighedsgodkendelse
  2. at godkende, hvilke af de fremførte scenarier 1 til 9, der skal igangsættes
  3. at godkende frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb i 2021 på 8,1 mio. kr. på projekt 2517 Udvikling af Hvidovre Havn til udførelser, forundersøgelser samt projekteringsudgifter

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2021

Ad 1.

Anbefales godkendt.

 

Ad 2.og 3.

Udsættes.

Sagsfremstilling

Center for Trafik- og Ejendomme har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Proces omkring Hvidovre Havns fremtid

Der har været drøftelser omkring Hvidovre Havns fremtid helt tilbage i 2007 med borgermøde på Langhøjskolen om udvikling og forskønnelse af havnen, så fulgte en politisk godkendelse af en ny helhedsplan i 2009, og herefter har der været løbende debatter frem til indvielse af den populære strand i juni 2017. I 2018-2019 lavede foreningerne på havnen deres visionsplan, som også blev fremlagt på et borgermøde på Hovedbiblioteket i oktober 2019.

 

Havnen har herefter været behandlet i kommunalbestyrelsen den 26. maj 2020. Her blev det besluttet at afholde en borgerworkshop for en kvalificering af de fremførte scenarier, forud for endelig politisk stillingtagen. Coronarestriktioner har desværre ikke muliggjort workshops. I stedet er afholdt borgermøde den 25. november 2020 med både fysisk fremmøde og fremmøde via teams med mulighed for debat og input. Borgerne har herefter yderligere bidraget med ideer frem til og med den 2. december via kommunens hjemmeside, på Facebook og flere har også benyttet den opsatte postkasse på havnen.

 

Input til Hvidovre Havns fremtid
Der er stor spændvidde i de fremsendte forslag; der er forslag om etablering af faciliteter til konkrete aktiviteter og forslag af mere overordnet karakter om havnens samlede rammer.

 

Det er gennemgående, at foreningslivet udgør en bærende kraft i udviklingen af havnen og den videre udvikling bør ske i fortsat samspil med foreningerne, der kan bidrage i arbejdet med etablering af nye aktiviteter.

 

 

Der er modtaget to visionsoplæg foruden klubbernes samlede visionsplan, som er udarbejdet i 2019. Læs nærmere i bilag ”Klubbernes visionsplan”, ”Det Konservative Folkepartis Forslag” samt ”Borgerforslag”.

 

Herunder følger en kort opsummering af input, inddelt i de fem tematikker, som blev gennemgået på borgermødet (vedlagt som bilag ”Samlede Forslag”)

 

  • Forskønnelse af havnen
    Det er et gennemgående ønske at gøre havnen til et attraktivt samlingssted året rundt med appel til både motionister, men også til besøgende, der kan bruge havnen til afslapning og oplevelser. Mange efterspørger derfor et cafe- og restaurationsliv og butikker – fx til kunsthåndværk. Desuden er der også stor efterspørgsel på offentlige toiletter.
  • Havnen for børn og unge
    Der er forslag om at sikre foreningslivet gode betingelser og flere forslag om en legeplads til de mindre børn. Herudover er der forskellige forslag til konkrete motions- og klubfaciliteter som surfing, skateranlæg og shelterplads.
  • Rekreativt område

Der er bred interesse for havnen som rekreativt område – mange af de indkomne forslag er forslag til konkrete, nye faciliteter samt hvordan forholdene for de eksisterende brugere kan forbedres. Der er særlig stor interesse for bademulighederne; der efterspørges flere og forbedrede faciliteter for vinterbaderne og etablering af fx et havnebassin som i København. Desuden er der ønsker om faciliteter til øvrig vandsport som fx beach volley samt opbevaringsmuligheder til udstyr.

  • Spisesteder

Spisesteder er et gennemgående tema i det indkomne materiale. Der er både ønsker om en restaurant med mad af en vis kvalitet og mindre formelle tilbud som en kaffebar, en café og en iskiosk.

  • Trafik og Parkering

Der ønskes bedre parkeringsforhold, bedre forhold for cyklister og forbedret offentligt transport.
 

 

Valg af tiltag med igangsætning allerede i 2021

Kommunalbestyrelsen skal nu beslutte, hvilke tiltag og scenarier, der ønskes igangsat.

 

Administrationen har vurderet, at opsætning af stige samt opsætning af ponton (tømmerflåde) ved nordmolen og undersøgelse af vandkvalitet og dybde i Mørtelrenden for mulige anvendelser er så gode input, at diverse forundersøgelser samt ansøgning om tilladelser fra Kystdirektoratet til opsætning af tømmerflåde. Tømmerflåden koster ca. 30.000 kr. at anlægge og udgift hertil afholdes inden for eksisterende budgetter.

 

Tiltag for oprydning, trafikregulering på havnen og ved stranden fortsætter ligeledes i 2021.

 

Valg af de tidligere fremsatte scenarier for gennemførelse i perioden 2021-2024

Fremsat for kommunalbestyrelsen 26. maj 2020 samt nye forslag i forbindelse med  borgermødet den 25. november 2020


1. Suset – Hvidovre Sejlklub inkl. ”Susets køkken”


Scenarie 1.1: Den sydvestvendte placering med udsigt over Kalveboderne og formiddags-

/eftermiddagssol udgør de ideelle rammer for en restaurant. Et spisested med offentlig adgang

vil højne tilhørsforholdet til havneområdet for langt flere brugere, være et attraktivt tilbud for

Hvidovres borgere og bidrage til yderligere liv på havnen.

 

Scenarie 1.2: Suset kan evt. sammentænkes med restauranten, så en bygning omfatter både

bortforpagtet restaurant samt klubfaciliteter.

 

Scenarie 1.3: Suset flyttes sammen med Roklubben.

Flyttes de to klubber sammen i roklubbens nyistandsatte lokaler, kan der opstå en

synergieffekt, hvor de kan udnytte fælles funktioner – undervisning i navigation, sømandskab,

køkken, omklædningsfaciliteter osv. Flyttes Suset, skal de opsiges, da de bor på kommunal

grund, men ejer selv huset.

 

Scenarie 1.4: Nyt masteskur

Klubberne har efterlyst et masteskur til udstyr som master og årer. Der kan etableres et skur

bag Suset mod Ungdomsskolen; her er plads og et skur på dette sted, vil ikke forstyrre

udsynet ud over havnen og Kalveboderne. Masteskuret på ca. 16 x 5 meter med masteophæng, port og afvanding er estimeret til ca. 300.000 kr.

 

2. Spisestedet Troldanden (jagtklubben)

Bygningens placering midt i parkeringsområdet besværliggør en effektiv arealudnyttelse.

Samtidig står containere og andet materiel ved bygningen.

Muligheden for at flytte Troldanden sammen med andre klubber er begrænset. Dels er det ikke

oplagt at rykke en jagtklub sammen med søsport, dels ejer klubben selv bygningen, men på

kommunal grund.


Scenarie 2.1:

Der foretages en grundig oprydning omkring klubhuset, hvor containere og diverse materiel i dag skæmmer. Det foreslås, at der indgås en dialog med klubben om etablering af en ny facade, eventuelt af træ, så den nuværende betonfacade skjules. Containere mv. skal placeres bag en træindhegning, så effekterne ikke skæmmer udseendet på pladsen.

 

3. Roklubben

Roklubbens lokaler ejes af kommunen.


Scenarie 3.1: Roklubben deler faciliter med sejlklubben Suset.

 

Scenarie 3.2: Roklubbens lokaler nybygges og klubben fortsætter sine aktiviteter som i

dag, hvilket er klubbens eget forslag. I tilknytning til klubbens aktiviteter, kan der etableres

offentlige toiletter.

 

Scenarie 3.3: Roklubbens lokaler nybygges, der etableres offentlige toiletter, og der bygges

en første sal på bygningen, som bliver et Maritimt Center til undervisningsformål. Det Maritime

Center udstyres med moderne AV-udstyr, så lokalerne også kan anvendes til andre aktiviteter,

herunder navigationsundervisning, for sejlklubbens medlemmer, søspejderne, Kajakklubben

mv. I dag foregår navigationsundervisningen på flere lokationer.

 

Scenarie 3.4: Roklubbens lokaler nybygges, der tilknyttes offentlige toiletter, og førstesalen

indrettes til en a la carte restaurant med panoramavinduer med udsigt til Kalveboderne og

Skrædderholmen.

 

4. Bådparkering og parkeringsarealer

Der efterspørges parkeringspladser til biler i sommerhalvåret, hvor der er meget trafik til

havnen. Det vil desuden være oplagt, at der sikres plads til større arrangementer.

Cykelparkering bør også være et opmærksomhedspunkt.


Scenarie 4.1: For at frigive arealer til bådoplag og parkering og optimere adgangsforholdene, foreslås det at lukke indkørsel ved troldanden for biler og gør Strandhavevej ved Hvidovre Roklub eneste adgang for biler. 

 

Scenarie 4.2: Et indbydende ankomstareal. Området med de mange både, hvoraf mange ikke

er velholdte, giver i dag et lidt rodet indtryk. Der kan indføres sæsonbegrænsning på

opbevaring af bådene, så både der ikke er i vandet i sommerhalvåret, parkeres bag ved suset.

Her er plads og de skæmmer ikke.

Adgangsarealet kan desuden forbedres med belysning og beplantning. Det vil både give et

mere imødekommende udtryk og samtidig optimere adgangen.

 

5. Generel parkering på havnen

Forslag til parkeringsløsninger for cykler og biler på havnen.
 

Scenarie 5.1: Bilparkering - foreningerne har i deres oplæg foreslået, at der etableres

sommerparkering fra den 1. april til den 1. oktober på det areal, hvor bådene i dag står

opmagasineret på land. Forslaget er, at bukkene, som skibene står på, flyttes til et hjørne ved

Pumpehuset, hvilket frigiver et stort areal til parkeringspladser. Forslaget indebærer, at der i den pågældende periode ikke må være opmagasinering af både. Har en bådejer behov for opmagasinering, må dette ske på et alternativt sted for bådejerens regning.

 

Scenarie 5.2: Cykelparkering - ved den nuværende parkeringsplads er der et grønt areal, som

ejes af kommunen. Foreningerne har foreslået arealet inddraget til cykelparkering. Ligeledes kan der etableres cykelparkering ved affaldsstationerne langs standparken.

 

Scenarie 5.3: Cykelparkering - der etableres et cykelparkeringsområde bag ved Kajakklubbens

lokaler. Cykelparkeringsanlægget kan etableres om riller i græsset, så anlægget ikke

skæmmer området.

 

6. Maritimt Centerpå den nordøstlige side af havnen – lokationsscenarier

Det Maritime Center kan principielt kun placeres to steder på havnen:

Det Maritime Center bygges ved eller sammen med roklubben, hvilket er

beskrevet ovenfor under punkt 3,3 – eller - Det Maritime Center placeres på den nordøstlige mole, fx bygget ind i naturen med hældende tag mod stranden inspireret af Moesgaard Museum. Med ovennævnte lokationsscenarier in mente, er der nedenfor fire scenarier indeholdende forslag til aktiviteter og brugere af Det Maritime Center

 

Scenarie 6.1: Det Maritime Center bygges for unge, som interesserer sig for havmiljøet.

Skoletjenesten er det centrale element, og konceptet bliver et ”HavQuark” inspireret af Quark

centrets pædagogiske tilgang til børn og unge.

 

Scenarie 6.2: Det Maritime Center bliver, udover ovennævnte, for alle borgere, som har

interesse for havmiljøet og bæredygtige løsninger for at besvare et sundt havmiljø til glæde for

dyr og mennesker.

 

Scenarie 6.3: Udover scenarie 1 og 2, skal Centeret rumme faciliteter, så det kan

multianvendes af foreninger, eller borgergrupper, som temporært ønsker lokaler til aktiviteter,

som normalt associeres til aktiviteter på og ved en havn, men ingen tilknytning har til de

eksisterende foreninger. Her tænkes primært på mindre grupper af personer, som er for små til egne lokaler i havnen.

 

Scenarie 6.4: Ungdomsskolen - Ungdomsskolens aktiviteter kan integreres i Det Maritime

Center, hvor der kan høstes mange synergier. De unge er samtidig en naturlig fødekæde til

foreningslivet på havnen.

For alle fire scenarier på nordmolen kan der overvejes offentlige toiletter i tilknytning til Det Maritime Center, hvilket vil være i kort afstand til stranden.

 

7.Søspejderne (revideret)

Søspejdernes klubhus nedbrændte for nogle år siden. Der har været dialog med Søspejderne

med henblik på eventuel samdrift af deres klubhus og et Maritimt Center. Søspejderne vil

gerne være sig selv, og ønsker et klubhus opført, så de kan praktisere deres klubaktiviteter.

 

I en efterfølgende dialog med søspejderne den 9. december 2020 har Søspejderne gentaget ønske om at realisere eget klubhus uden offentlige toiletter. Søspejderne er klar til at indsende projekt til myndighedsgodkendelse allerede primo 2021.

 

8.Vinterbaderne

Vinterbaderne har etableret sig øst for Sydmolen i nye lokaler. Der er ikke foreslået ændringer

i deres aktuelle placering eller virke.   

 

9. Yderligere tiltag (nye forslag)

Inspireret af indkomne forslag fra borgermødet den 25. november foreslås yderligere tiltag:


Scenarie 9.1:at udarbejde forslag til samlet plan for belysning, begrønning, inventar, skiltning m.m. for en attraktiv, sikker og tryg havn for alle.

 

Scenarie 9.2: at anvende ledigt byggefelt yderst på Nordmolen til etablering af ishus/kaffebar, offentlige toiletter, overdækket udsigtsplads samt legeplads.

 

Scenarie 9.3: at anvende ledigt byggefelt til etablering af offentlige toiletter og overdækket udsigtsplads og legeplads

 

Scenarie 9.4: at anvende ledigt byggefelt til etablering af restaurant, legeplads og offentlige toiletter

 

Yderligere projektering og lokalplansproces

Administrationen vil på baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning igangsætte de valgte scenarier. Det medfører, at der af projektets økonomi skal frigives midler til yderligere projektering.

 

Den gældende Lokalplan 316 fastlægger områdets anvendelse til offentlige formål. Området må kun anvendes til lystbådehavn med tilhørende klubhuse, cafeteria, kiosk, handel med bådudstyr, værksteder, offentligt toilet, parkering, ophalerplads, kloakpumpestation og brevdueforening. Lokalplanen fastlægger beliggenheden af byggefelter til klubber henholdsvis fælles havneformål. Desuden er der krav til bygningernes ydre fremtræden.

 

Flere af scenarierne forudsætter, at der forinden er vedtaget en ny lokalplan for området.

 

I Kommuneplan 2016 er området udlagt til rekreativt område. I rammerne for område 3F6 er der mulighed for at lokalplanlægge for lystbådehavn, klubhuse med tilhørende værksteder, samt offentlige formål som kulturelle institutioner og undervisningsinstitutioner.

 

Afhængig af de valgte scenarier kan det derfor også være nødvendigt at foretage ændringer i kommuneplanlægningen.

 

Administrationen vil forelægge en sag til beslutning om ændring af plangrundlaget, når kommunalbestyrelsen har valgt scenarier for havnens udvikling.

 

Tidsplan - forudsat politisk godkendelse primo 2021

2021

Forundersøgelse af Mørtelrenden for anvendelsesmuligheder

Oprydning bådplads

Opsætning af cykelparkering

Mindre tiltag for øget trafiksikkerhed for gående og cyklister

Tilladelser til opsætning af stige på nordmole samt tømmerflåde ud for nordmole

Brugerproces, program og skitseprojekt for valgte scenarier (byggerier)

Valg af anvendelse - Mørtelrenden

Opstart lokalplanproces

2022

Lokalplanproces

Myndighedsprojekt - valgte scenarier

Udbudsprojekt og udbudskriterier

2023

Udførelse – valgte scenarier

2024

Ibrugtagning – valgte scenarier

 

Politiske beslutninger og aftaler

På Kommunalbestyrelsens møde den 28. april 2009 blev ”Helhedsplan for Hvidovre Havn” godkendt.

 

På Kommunalbestyrelsens møde den 26. maj 2020 drøftede Kommunalbestyrelsen de beskrevne scenarier og godkendte, at scenarierne kvalificeredes i en borgerworkshop, forud for en politisk beslutning om valg af scenarier til igangsættelse af en planproces.

 

Den besluttede borgerworkshop blev grundet corona-restriktioner afholdt som et kombineret fysisk/Teams borgermøde med input fra borgere i salen og på chatten.

 

I budgetforliget for 2021 er der i investeringsoversigten afsat i alt 41,3 mio. kr. til udvikling af Hvidovre Havn i perioden 2021-2024.

Økonomiske konsekvenser

I investeringsoversigten er der afsat 41,3 mio. kr. på projekt 2517 Udvikling af Hvidovre Havn.

fordelt med 8,1 mio. kr. i 2021, 13,2 mio. kr. i 2022 og 10,0 mio. kr. årligt i 2023 og 2024.

 

Der søges om frigivelse af rådighedsbeløbet i 2021 på 8,1 mio. kr.

 

Sammenfatning af projektets økonomi

Mio. kr.

Budget 2021

Budget 2022

Budget 2023

Budget 2024

Samlet anlægssum

Projekt 2517 Udvikling af Hvidovre Havn

8,1

13,2

10,0

10,0

41,3

 

Sammenfatning af projektets anlægsbevilling

 

Mio. kr.

Nuværende anlægsbevilling

Ansøgning om anlægsbevilling

Samlet anlægsbevilling

Projekt 2517 Udvikling af Hvidovre Havn

0,0

8,1

8,1

 

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag i denne proces, men flere af ovenstående scenarier forudsætter at der forinden er vedtaget en ny lokalplan for området.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Helhedsplan (pdf)
  2. Det konservative Folkepartis Forslag (pdf)
  3. Klubbernes visionsplan (pdf)
  4. Borgerforslag (pdf)
  5. Bilag - Samlede Forslag (pdf)

12. Godkendelse. Anlægsregnskab Rådhusrenovering

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme fremlægger anlægsregnskab for projekt 6164 Rådhusrenovering. 

 

Kommunalbestyrelsen skal godkende regnskabet.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende anlægsregnskabet for 6164 Rådhusrenovering

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-01-2021

Ad 1. Anbefales godkendt.

 

Udvalget anbefaler, at det tilføjes i sagen, at der gives en tillægsbevilling på 1.257.361 kr. Pengene tages fra kassen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2021

Ved en beklagelig fejl manglede de økonomiske konsekvenser ved den tidligere udvalgsbehandling af punktet. Følgende tekst vil blive skrevet ind under afsnittet:

 

”Regnskabsresultatet på projekt 6164 Rådhusrenovering viser et merforbrug på 1,3 mio. kr., som finansieres af kassen.”

 

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet dagsordenspunktet. 

 

Projekt

Regnskab

Bevilling

Forskel i kr.

Projekt 6164, Rådhusrenovering

22.757.361 kr.

21.500.000 kr.

-1.257.361 kr.

 

Resultatet viser et merforbrug på 1,3 mio. kr. i forhold til bevillingen på 21,5 mio. kr. Merforbruget skyldes primært at betonreparationer på facader var langt mere omfattende end forudsat. Sekundært uforudsete udgifter i forbindelse med reetablering af et nedstyrtet loft i Borgerservice.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 4. marts 2018, pkt. 30, licitationsresultat på renovering af facade og udskiftning af vinduer på rådhuset.

Økonomiske konsekvenser

Regnskabsresultatet på projekt 6164 Rådhusrenovering viser et merforbrug på 1,3 mio. kr., som finansieres af kassen.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag i denne sag.

Høring

Der er ikke høringspligt i sagen.

Bilag

  1. Anlægsregnskab (xlsx)

13. Orientering - Status for lovliggørelse af kolonihaver i Præstemosen

Beslutningstema

Administrationen giver med dette dagsordenspunkt en halvårlig orientering om status for lovliggørelsen af bebyggelsen i kolonihaverne i Præstemosen. Punktet giver desuden en generel orientering om arbejdet omkring lovliggørelsesindsatsen. Foregående status blev givet juni 2020.

Indstilling

Direktøren indstiller til Bygge- og Planudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. at orienteringen tages til efterretning. 

Beslutning i Bygge- og Planudvalget den 11-01-2021

Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2021

Bygge- og Planudvalgets indstilling anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Plan og Miljø har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Der er i alt 294 ejendomme i kolonihaveområdet Præstemosen. Heraf er der 190 ejendomme med lovlig eller lovliggjort bebyggelse. Der er således 104 ejendomme i Præstemosen, hvor der enten er konkret viden om ulovlig bebyggelse eller hvor en fysisk opmåling skal afklare om bebyggelsen er ulovlig.

 

Administrationen oplever i stigende grad behov for at genopstarte igangværende og allerede afsluttede lovliggørelsessager. Dette er pt. aktuelt for 4sager. Det betyder, at stigningen i antallet af lovlige ejendomme forsinkes, fordi de enten forbliver igangværende, eller overgår fra at været afsluttet til igen at være igangværende.

 

Genopstart af igangværende lovliggørelsessager sker, når en ejendom skifter ejer undervejs i håndhævelsesforløbet. Håndhævelsessagen skal ske overfor aktuel ejer, hvor påbud skal varsles inden påbuddet kan gentages overfor den nye ejer. Det giver ejer fornyet mulighed for at søge dispensation fra lokalplanen og klagemulighed. 

 

Genopstart af afsluttede lovliggørelsessager sker, når samme ejer eller ny ejer har tilbageført ejendommens bygninger til den ulovlige tilstand. F.eks. genlukket en overdækket terrasse, der var påbudt åbnet, eller geninddraget et udhus til selve kolonihavehuset.

 

Det samlede antal aktive sager er pt. 44 sager. Antallet af ejendomme med ulovligt fast hegn mod vej indgår ikke i opgørelsen.

 

Status og antal sager

Pr. 20.11.18

Pr. 08.05.19

Pr. 01.11.19

Pr. 01.05.20

Pr. 01.12.20

Afventer igangsættelse

30

56

71

71

60

Igangværende sager

30

36

39

37

44

Afsluttede sager 1)

27

47

57

59

70

1)     Summeret antal. Sager afsluttet ved påbud, opmåling eller anden sagsbehandling. 

Tabel 1 viser, at der i perioden 2018 til medio 2020 har været en stigning i antal sager, der afventer igangsættelse. Stigningen skyldtes primært en opdateret gennemgang af de oprettede sager i kommunens journalsystem og i mindre omfang reelt nyt ulovligt byggeri.

 

Stigningen i antallet af afventende sager er vendt i løbet af 2020. Tilsvarende viser tabellen, at der ved udgangen af 2020 er det største antal igangværende sager i hele perioden. Det samme gør sig gældende i forhold til de afsluttede sager, som med 70 er på højeste niveau fra 2018 indtil nu. Administrationen bemærker, at det kræver en stor og vedvarende indsats at bevare fremdriften i alle de igangværende sager. Det er indtil nu lykkes, som antallet af afsluttede sager vidner om.

 

Sager i Planklagenævnet

Planklagenævnet har i anden halvdel af 2020 behandlet og truffet afgørelse i tre klager fra ejere i Præstemosen. Der er pt. ikke yderligere sager i Planklagenævnet om kolonihaver.  

 

  • Agermosen 6. Klage afvist.

Ejer klagede den 20. december 2019 over kommunens påbud om at reducere kolonihavehuset fra 58,6 m² til højst 57 m². Planklagenævnet afviste den 9. oktober 2020 at behandle klagen, fordi klager har solgt ejendommen og derfor ikke længere er klageberettiget.

  • Agermosen 12. Klage afvist.

Ejer klagede den 29. juli 2020 til Planklagenævnet over kommunens afslag på dispensation til at bibeholde et udhus sammenbygget med kolonihavehuset. Planklagenævnet afviste den 16. november 2020 at behandle klagen, fordi klagen ikke indeholdt retlige spørgsmål.

  • Agermosen 15. Kommunens afslag på dispensation stadfæstet. 

Ejer klagede den 21. december 2019 over kommunens afslag til lovliggørende dispensation fra Lokalplan 139 til at bibeholde fast hegn langs vejen, Agermosen. Planklagenævnet stadfæstede den 27. november 2020 vores afslag og afviste samtidig, at der var udvist myndighedspassivitet. 

 

Det beskedne antal klager og stadfæstelsen af administrationens afgørelser i samtlige afgjorte sager peger på, at det lykkes at opretholde en god sagsbehandling.

 

Prioritering af indsats

Administrationen fortsætter håndhævelsen af igangværende sager. Dette sker for at undgå kontinuitetsbrud i håndhævelsen.

 

Igangsættelse af nye sager sker på baggrund af

  • anmeldelse fra andre ejere i eller omkring Præstemosen,
  • ejendomme, hvor administrationen får kendskab til ulovlige forhold via salgsannoncer
  • ejendomme, hvor droneopmålingen viser nyt byggeri, der afviger fra lokalplanens byggemuligheder.

 

Administrationen har i 2020 øget opmærksomheden på de ejendomme i Præstemosen, der bliver handlet. Hvis salgsmaterialet giver anledning til mistanke om ulovlige forhold på ejendommen, bliver ejendomsmægleren kontaktet, der bliver varslet et tilsyn, og en eventuel lovliggørelsessag startes op.

 

Administrationen får hvert forår overfløjet Præstemosen med drone for at opmåle bygningernes størrelse og afstand til skel. Ved at sammenligne foregående års bygninger er det muligt at udtrække kort over nyt byggeri. Nye bygninger eller bygninger under opførelse er blevet prioriteret i 2020. Administrationen har kontrolopmålt 7 nyere kolonihavehuse. Heraf er der registreret ulovlige forhold på 5 ejendomme.  

 

 

 

Samarbejde på tværs af kommuner

Hvidovre Kommune deltager i et fagligt netværk om håndhævelse af ulovlig anvendelse og byggeri i kolonihaver. På møderne er der ofte 25-30 deltagere med repræsentation fra kommuner i hele landet. Vi var den 28. februar 2020 vært for det tværkommunale netværk. Seneste møde var den 24. november 2020, hvor det blev aftalt at udarbejde en fælles henvendelse til Erhvervsstyrelsen og eventuelt også til Indenrigsministeriet om udfordringen med ulovlig anvendelse af kolonihavehusene til helårsbolig.

 

En række kommuner oplever, at det grundet GDPR ikke er muligt at få en oversigt med navne og adresser på kolonister på lejet grund. Det vil blive undersøgt om det forudsætter en ændring af Planlovens § 56a og/eller CPR-lovens § 10. I de tilfælde, hvor kommunen har kendskab til ejer/lejer, er det en udfordring af løfte bevisbyrden for omfanget af kolonihavehusets anvendelse i vinterhalvåret.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. november 2014, punkt 8, at gennemgå lovligheden af samtlige kolonihaver i Hvidovre Kommune med henblik på at afdække ulovligt byggeri og ulovlig beboelse.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 23. februar 2016, punkt 32, at lovliggøre ulovligt opført byggeri i Præstemosen retligt, når byggeriet er opført før vedtagelsen af Lokalplan 129 i 2007, og at søge fysisk lovliggørelse af ulovligt byggeri i Præstemosen, der er opført efter vedtagelsen af lokalplanen på baggrund af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 20. december 2016, punkt 18, en tillægsbevilling på 1 million kr. til dækning af omkostningerne til advokatbistand, droneflyvning m.m., samt at forlænge den midlertidige bevilling, således at den midlertidige bevilling forlænges for 2017 og 2018, svarende til en samlet udgift på kr. 600.000 kr. pr. år.

 

Administrationen har afgivet halvårlige status til Kommunalbestyrelsen for lovliggørelse af bygninger i kolonihaveområderne. Seneste status blev givet på Kommunalbestyrelsens møde den 24. juni 2020, punkt 22.

Økonomiske konsekvenser

Af den givne bevilling på 1 mio. kr. til juridisk bistand vedrørende lovliggørelse af bebyggelse er der i alt afholdt 353.000 kr. Der resterer således 647.000 kr.

 

Der er pt. afsat 1 årsværk til lovliggørelse af bygninger i kolonihaveområderne. Disse midler tages af Center for Plan og Miljøs lønbudget. 

Retsgrundlag

Det fremgår af planlovens § 51, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, at Kommunalbestyrelsen påser overholdelse af bestemmelser i lokalplaner samt påser, at påbud og forbud efter planloven efterkommes.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.


14. Orientering- Servicemål for ydelser og service på erhvervsområdet

Beslutningstema

Der er udarbejdet servicemål for ydelser og service til virksomhederne i Hvidovre Kommune som opfølgning på handleplan for Erhvervs- og vækststrategi 2020-2023.

 

Sagen er til orientering.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at:

  1.  Tage servicemål for ydelser og service på erhvervsområdet til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2021

Økonomiudvalget tog servicemål for ydelser og service på erhvervsområdet til efterretning.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet servicemål for ydelser og service til virksomhederne i Hvidovre Kommune (vedlagt som bilag: ”Servicemål for ydelser og service på erhvervsområdet i Hvidovre Kommune”).

I handleplan for 2020 under Erhvervs- og vækststrategi 2020-2023, hvor det er anført at:


Virksomhederne skal vide, hvad de kan forvente, når de henvender sig til kommunen. Derfor skal der udarbejdes servicemål, som skal udbredes til virksomhedernes kendskab.

 

De formulerede servicemål dækker områder med virksomhedskontakt (myndighed og service): byggesag, miljø, job- og virksomhedsindsats og erhvervsservice.

 

Der er indhentet input fra lokale virksomheder og repræsentanter fra Erhvervskontaktudvalget (EKU).
 

Servicemålene er drøftet i Erhvervskontaktudvalget d. 30. oktober 2020.

Politiske beslutninger og aftaler

Erhvervs- og vækststrategi 2020-2023 blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 26. november 2019.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Ingen bemærkninger.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Servicemål for ydelser og service på erhvervsområdet i Hvidovre Kommune (docx)

15. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2021

Anders Wolf Andresen (F) spurgte til behandling af sag i Rødovre om metroen og hvordan status er i Hvidovre. Borgmesteren redegjorde for status.

 

Anders Wolf Andresen (F) spurgte til separatkloakering og finansieringsmuligheder. Det undersøges.

 

Steen Ørskov Larsen (UP) spurgte til kodeks for god borgerservice i Teknik- og Miljøforvaltningen. Det undersøges, hvor langt arbejdet med det fælles kodeks er.

 

Marianne Rosenkvist (Ø) spurgte til de reklamer, der popper up på hjemsendte skoleelevers computere. Det undersøges.


16. Beslutning - Fravigelse af gæsteprincip ved køb af Avedøre Tværvej 58

Lukket sag