Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 24. september 2018

Mødefakta

Dato: Mandag den 24. september 2018
Mødetidspunkt: Kl. 09:00
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Anders Wolf Andresen (F)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Fraværende med afbud

  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Torben N. Rasmussen (V)

Bemærkninger

Charlotte Munch deltog for Torben N. Rasmussen. Arne Bech deltog for Mogens Leo Hansen. Kenneth F. Christensen ikke tilstede under punkterne 1 og 2.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2018

Borgmesteren gjorde opmærksom på, at der er udsendt en tillægsdagsorden.

 

Godkendt med den udsendte tillægsdagsorden.


2. Meddelelser

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2018

Borgmesteren orienterede om, at Økonomiudvalgets møde den 1. oktober 2018 aflyses.


3. 2. behandling af budgetforslag 2019 og overslagsårene 2020-2022

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal senest den 15. oktober vedtage budget for det kommende år. Vedtagelsen indebærer fastsættelse af niveau for drifts- og anlægsbudget samt finansiering herunder skatter.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende at tekniske korrektioner på 1,3 mio. kr. (mindreudgifter) vedrørende drift er indarbejdet i budgetforslaget jf. bilag B
  2. at ændringsforslag til drift og anlæg behandles
  3. at takster for 2019 fastsættes i henhold til takstoversigt jf. bilag F
  4. at der vælges statsgaranti for skattegrundlag, tilskud og udligning
  5. at grundskyldspromillen og følgelig heraf dækningsafgiftspromillen for regionens og statens ejendommes grundværdi, som udgør halvdelen af grundskyldspromillen besluttes for 2019. I 2018 er promillerne hhv. 29,7 og 14,85
  6. at dækningsafgiftspromillen for erhvervsejendomme besluttes for 2019. I 2018 er promillen 10,0.
  7. at dækningsafgiftspromillen for offentlige ejendommes forskelsværdi fastsættes uændret til 8,75
  8. at kirkeskatteprocenten fastsættes uændret til 0,72 procent
  9. at skatteprocenten besluttes for 2019. I 2018 er skatteprocenten 25,5
  10. at en eventuel ubalance finansieres af eller tillægges kassebeholdningen
  11. at Center for Økonomi og Analyse bemyndiges til at foretage tekniske tilretninger af mindre budgetbeløb
  12. at der gives anlægsbevilling til rådighedsbeløb for de anlægsprojekter, der fremgår af bilag G

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2018

Ad 1.

 

Anbefales godkendt.

 

Ad 2. – 10. og 12.

 

Oversendes til kommunalbestyrelsens 2. behandling.

 

Ad 11.

 

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Til brug for Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgettet for 2019 og overslagsårene 2020-2022 foreligger følgende bilagsmateriale:

 

A: Budgetforslag 2019 og overslagsår 2020-2022 – herunder oplæg
   vedrørende finansieringsmuligheder

B: Oversigt over tekniske korrektioner, 2. runde

C: Direktionens katalog (effektiviseringsforslag)

D: Direktionens nye forslag

E: Investeringsoversigt

F: Takster

G: Afgivelse af anlægsbevillinger

H: Indkomne høringssvar og udtalelser

 

Ved 1. behandlingen af budgetforslaget på Kommunalbestyrelsens møde den 11. september 2018 godkendtes tekniske korrektioner 1. runde, konsekvenser af Lov- og cirkulæreprogrammet samt ændringer i udgifterne til overførselsindkomster (konjunkturnotat). Kommunalbestyrelsen oversendte det samlede budgetforslag til 2. behandling.

 

Der er forslag til tekniske korrektioner, 2. runde på i alt 1,3 mio. kr. i 2019 (netto mindreudgifter). Korrektionerne vedrører hovedsageligt 2. runde af demografiregulering for elev- og børnetal på skoler/SFO/klubber/dagtilbud, hvor især færre småbørn end forudsat i 1. runde betyder færre driftsudgifter.

 

Hvidovre Kommune har ansøgt om særtilskud jf. §§ 16 og 19 i Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. For 2019 har Hvidovre Kommune modtaget tilsagn om 10 mio. kr. fra § 19-puljen. Midlerne er indregnet i budgetforslaget.  

 

Til 2. behandlingen foreligger notat om finansieringsmuligheder, der udviser et finansieringsunderskud på 53 mio. kr. i 2019 (bilag A). I finansieringsoversigten er indarbejdet tekniske korrektioner, 1. og 2. runde herunder 21 mio. kr. til det voksenspecialiserede område, konsekvenser af Lov- og cirkulæreprogrammet, ændringer til overførselsindkomster (konjunkturnotat) samt særtilskud fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

I ovennævnte finansieringsoversigt udgør finansieringsunderskuddene (forbrug af likvide aktiver) følgende i overslagsårene:

 

2020: -153,9 mio. kr., 2021: -95,4 mio. kr. samt 2020: -75,3 mio. kr.

 

Med budgetforslaget forventes det, at serviceudgifterne ligger knap 44 mio. kr. over den udmeldte serviceramme – dette dog før eventuelle reduktionsforslag til imødegåelse af den strukturelle ubalance.

 

Takster

I henhold til Lov om kommunernes styrelse § 41 a, fastsætter Kommunalbestyrelsen betalingen for ydelser, som borgerne modtager.

 

Forslaget til takster for 2019 er som det forelå ved 1. behandlingen.

 

Finansiering

I budgetforslaget er indarbejdet følgende uændrede skatteprocent og -promiller:

 

Udskrivningsprocent: 25,5 %.

 

Grundskyldpromille: 29,7 ‰.

 

Dækningsafgift for erhvervsejendomme: 10 ‰.

 

Dækningsafgift for regioners og statens ejendommes grundværdi: 14,85 ‰.

 

Dækningsafgift af offentlige ejendomme, forskelsværdien: 8,75 ‰.

 

Budgetforslaget tager udgangspunkt i beregning af skatter og generelle tilskud ifølge statsgarantien.

 

Siden 1. behandling af budgettet har KL – på baggrund af Regeringens seneste Økonomisk Redegørelse (ultimo august 2018) - udmeldt nye skøn for skatter og generelle tilskud i årene 2019-2022. Disse ændringer er indeholdt i notat om finansieringsmuligheder (bilag A), som tillige indeholder beskrivelse af muligheden for valg af selvbudgettering og de deraf beregnede skatter og generelle tilskud og udligning.

 

Budgetforslaget indeholder optagelse af lån med i alt 45 mio. kr. Lånoptagelsen omfatter lån til ESCO-projektet samt øvrige energibesparende foranstaltninger samt kommunens mulighed for at optage lån til imødegåelse af likviditetstab ved indefrysning af ejendomsskat.

 

Kirkeskat

Det indstilles, at kirkeskatteprocenten for 2019 fastsættes til 0,72 %, hvilket er uændret i forhold til 2018.

Retsgrundlag

I overensstemmelse med lov om kommunernes styrelse § 37 skal Økonomiudvalget udarbejde budgetforslag for det kommende regnskabsår, samt flerårig periode til Kommunalbestyrelsen. Budgetforslaget skal jf. §38 undergives to behandlinger i Kommunalbestyrelsen.

Politiske beslutninger og aftaler

Indstillingen skal ses som et led i budgetprocessen for 2019-2022.

 

På Kommunalbestyrelsens 1. behandling blev der besluttet følgende:

Ad 1. - 7.

Kommunalbestyrelsen godkendte:

-         at det seneste pris- og lønskøn er indarbejdet i budgettet,

-         at udgifter som følge af tekniske korrektioner på 14,3 mio. er indarbejdet i budgettet kr. jf. bilag D - Tekniske korrektioner,

-         at forventede merudgifter på 21 mio. kr. på det voksenspecialiserede område er indarbejdet i budgettet,

-         at den ikke udmøntede effektiviseringsramme fra Budget 2018 gældende for 2019-2021 udtages,

-         at servicedriftsudgifterne ligger ca. 44 mio. kr. over servicerammen – før eventuelle reduktioner til imødegåelse af den strukturelle ubalance,

-         at mindreudgifter som følge af ændrede forudsætninger på overførselsindkomstområdet på 2,8 mio. kr. er indarbejdet i budgettet jf. bilag B – Overførselsindkomster og aktiveringsudgifter (konjunkturnotat),

-         at merudgifter som følge af Lov- og cirkulæreprogrammet på i alt 4,4 mio. kr. er indarbejdet i budgettet jf. bilag C – Lov- og cirkulæreprogram

 

Ad 8., 9., 11. og 14.

Kommunalbestyrelsen oversendte det samlede budgetforslag til 2. behandling.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser fremgår af finansieringsoversigten i bilag A.

Høring

Materiale til budget 2019 er løbende blevet sendt i høring – Høringssvar og udtalelser fremgår af bilag H.

Bilag

  1. Bilag A - Budgetforslag 2019 og overslagsår herunder oplæg till finansieringsmuligheder - 2. beh (pdf)
  2. Bilag B - Tekniske korrektioner 2 (pdf)
  3. Bilag C - Direktionens katalog (effektiviseringsforslag) (pdf)
  4. Bilag D - Direktionens nye forslag 14/9-2018 (pdf)
  5. Bilag E - Investeringsoversigt 2019-2022 (pdf)
  6. Bilag F - Takstforslag 2019 (pdf)
  7. Bilag G - Afgivelse af anlægsbevillinger (pdf)
  8. Bilag H - Samlede høringssvar og udtalelser (pdf)

4. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2018

Anders Wolf Andresen (F) spurgte til om kommunen stadig vurderer, at Danske Bank overholder kommunens etiske regler. Borgmesteren orienterede om, at kommunens bankforbindelse skal i udbud i løbet af 2019.


5. Beslutning om fravigelse af gæsteprincip og erstatning for ekspropriation ved anlæg af København-Ringsted banen

Lukket sag

6. Rekruttering af ny plejecenterleder for Plejecenteret Dybenskærhave

Beslutningstema

Center for Personale og Løn har udarbejdet denne sag.

Rekruttering af ny plejecenterleder for Plejecentret Dybenskærhave.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget

 

  1. at godkende at der rekrutteres en ny plejecenterleder for Plejecenteret Dybenskærhave.
  2. at godkende at der nedsættes et ansættelsesudvalg.
  3. at udpege tre repræsentanter fra Økonomiudvalget som skal sidde i ansættelsesudvalget.
  4. at godkende jobprofil, jobannonce samt tidsplan
  5. at godkende at alle udgifter afholdes indenfor rammerne af de eksisterende budgetter i Center for Sundhed og Ældre.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2018

Ad 1.-2. Godkendt.

 

Ad 3. Økonomiudvalget udpegede følgende repræsentanter til ansættelsesudvalget: Helle Adelborg (A), Mikkel Dencker(O) og Anders Wolf Andresen (F).

 

Ad 4.-5.  Godkendt.

Sagsfremstilling

Stillingen som leder af plejecenteret Dybenskærhave er blevet ledig.

Direktøren ønsker nu at påbegynde processen omkring ansættelse af en ny plejecenterleder. Dette gøres med sigte mod at en ny leder kan indtræde i stillingen fra 1. januar 2019. Der er i samarbejde med medarbejder og ledelsesrepræsentanter udarbejdet en stillingsprofil og jobannonce. Disse er vedlagt som bilag til sagen.

 

Der vil blive gennemført personlighedstest på de kandidater der udvælges til at gå videre fra 1 samtalerunde til 2 samtalerunde.

 

Ansættelsesudvalget påregnes sammensat på følgende måde.

Tre repræsentanter fra Økonomiudvalget

Referencedirektøren

Centerchefen for Sundhed- og Ældre

To ledelsesrepræsentanter.

Tre medarbejderrepræsentanter.

 

Økonomiske konsekvenser

Alle udgifter i forbindelse med rekrutteringsprocessen afholdes indenfor rammerne af de eksisterende budgetter i Center for Sundhed og Ældre.

Personalemæssige konsekvenser

Stillingen besættes på overenskomstvilkår.

Bilag

  1. Procesplan for ansættelse af ny plejecenterleder ved Dybenskærhave (pdf)
  2. Personprofil Plejecenterleder Dybenskærhave (pdf)
  3. Henvisningsannonce (pdf)