Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 22. maj 2018

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 22. maj 2018
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Anders Wolf Andresen (F)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Steen Ørskov Larsen (C)
  • Torben N. Rasmussen (V)

Bemærkninger

Hans Jørgen Fisker og Hanne F. Rasmussen deltager under punkt 3, Status på fundraisingindsaten og opgørelse over fundraising i 2017

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Borgmesteren orienterede om Økonomiudvalgets årlige møde med Hovedmed torsdag den 16. august 2018 kl. 16-17, om status på Tumlehuset – der udarbejdes en redegørelse til Økonomiudvalgets møde den 6. juni 2018 - samt kommende sag om Stevnsbogaard.


3. Status på fundraisingindsatsen og opgørelse over fundraising i 2017

Beslutningstema

Status på fundraisingindsatsen og opgørelse over fundraisede midler i 2017 til orientering.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage status på fundraisingindsatsen og opgørelse over fundraisede midler i 2017 til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Økonomiudvalget tog status på fundraisingindsatsen og opgørelse over fundraisede midler i 2017 til efterretning.

Sagsfremstilling

Sagsfremstilling

Fundraisingindsatsen i 2017 har i høj grad været præget af at følge op på projekter, der har været undervejs et stykke tid, bl.a. muligheder i bymidten.

Der har været arbejdet med en række puljeansøgninger på forskellige områder – og nogle har båret frugt, bl.a. på beskæftigelsesområdet og i Sundhedscenteret.

Der er søgt midler hos de private fonde til bl.a. fælles relationskompetencer i Hvidovre for byens skoler, der har resulteret i en forhåndsgodkendelse på 2.000.000 kr. fra A.P. Møller fonden.
Der er prøvet kræfter med den første EU-ansøgning siden kommunen fik Copenhagen EU Office (Region Hovedstaden og de 29 kommuners fælles EU-kontor i Bruxelles). Denne ansøgning afventes der svar på.

Der er således stadig et stigende fokus i organisationen på mulighederne for at søge midler til udviklingsprojekter, men det er samtidig både en ressource- og kompetencemæssig udfordring i at få en større andel af fonds- og puljemidlerne. Her ventes en fuldtidsfundraiser at kunne gøre en forskel. Fundraiseren er tiltrådt pr. 1. april 2018.

Opgørelse over fundraisede midler

Udvikling, Erhverv og Kommunikation laver årligt en opgørelse over eksterne midler, der er bevilget udbetalt i år fra hhv. fonde, puljer og EU. Opgørelsen viser, at vi samlet set ligger godt 200.000 kr. højere i 2017 end i 2016 og ca. 1,2 mio. kr. lavere end i 2015.


Midlerne i 2017 fordeler sig således på de tre forskellige støttemuligheder:

Støttemulighed

Bevilget i 2017

Udbetalt i 2017

EU og internationale støtteordninger

0

0

Private fonde og sponsorater

656.000

2.126.000

Offentlige puljer og fonde

6.937.694

2.604.090

SUM

7.593.694

4.730.090

Til sammenligning så opgørelserne for de forgangne 4 år således ud:

Støttemulighed

Bevilget i 2016

Bevilget i 2015

Bevilget i 2014

Bevilget i 2013

EU og internationale støtteordninger

0

0

536.831**

419.831**

Private fonde og sponsorater

0

5.161.000*

825.000

456.000

Offentlige puljer og fonde

7.380.574

3.732.000

5.491.129

4.484.584

SUM

7.380.574

8.851.279

6.852.959

5.354.415

*To bevillinger fra A.P. Møllerfonden til skoleprojekter og fra Boeing til Newtonrummet

** Midler til kompetenceudviklingsprojekt og projekt om energirenovering

De fire fokusområder

De fire fokusområder for fundraisingindsatsen er Hvidovre Bymidte, Velfærdsteknologi, havnen/stranden og klimatilpasning. Disse områder skal fundraisingkoordinatoren i særdeleshed understøtte de kommende 1-3 år. Herunder ses status på fundraisingarbejdet indenfor de fire fokusområder.

Fokusområde

Status pr. februar 2017

Bymidten

I forbindelse med formulering af byggeprogrammet for Kulturcenter Risbjerggård blev det besluttet i bymidteudvalget, at arbejde for at realisere et ”kunstspor” i byggeriet.  Statens Kunstfonds pulje ’Kunst i det offentlige rum’ er derfor ansøgt om 700.000 kr. til medfinansiering til kunstsporet i kulturcenteret. Primo 2018 er der givet positivt tilsagn.

Der undersøges derudover om der kan søges medfinansiering til udearealerne ved Kulturcenteret. Det er forventet, at forskellige muligheder vil vise sig løbende efterhånden som de forskellige dele af Bymidten skal realiseres.

Smart Hverdag i Hvidovre (velfærdsteknologi)

Der blev i 2017 søgt EU-midler sammen med Albertslund til et projekt om intelligent døgnbelysning i Dybenskærhave. Projektet fik desværre afslag, men der arbejdes videre med at finde andre finansieringskilder til projektet.

Der er i 2017 arbejdet på at formulere en række tiltag, hvor det nu skal undersøges om disse er egnet til ekstern medfinansiering, det kan fx være digital træning.

Havnen og stranden

I forbindelse med overtagelsen af Hvidovre Roklubs klubhus i 2018 bliver det vurderet om der skal ske en istandsættelse eller en nyopførelse af klubhuset, herunder om der skal ske etablering og samdrift af Maritimt Center og offentlige toiletter, som første fase af en helhedsplan for havnen.

Alt afhængig af hvad der besluttes, undersøges mulighederne for at søge medfinansiering fra private fonde til anlægsarbejdet.

De sidste udbetalinger til skulpturlandskabet ved Hvidovre Strand fandt sted i 2017.

Udover det løft, som stranden fik i foråret 2017, er der pt. ikke flere planlagte tiltag, der kræver ekstern medfinansiering.

Klimatilpasning

I forbindelse med konkretiseringsplanen for klimatilpasning i Strandøre, hvor borgerne er sat i centrum i udviklingen af klimatilpasning i et lokalområde, har KLIOKVAND bevilget kr. 193.486 til arbejdet.

Hvidovre Kommune er desuden gået med i en projektansøgning sammen med bl.a. DTU, DHI, Gottlieb Paludan, Smith Innovation og KU til Innovationsfonden om et 3-årigt kystsikringsprojekt, der vil give Hvidovre kvalificeret viden om egne udfordringer og løsningsmodeller herpå. Svar på ansøgningen forventes primo juni 2018.

EU-støtte og Copenhagen EU Office

EU-kontoret understøtter de samme temaer, der arbejdes med i ReVUS, og hjælper desuden virksomheder med at søge EU-støtte til udvikling (under tiltaget Copenvirk).

Virksomheder

I 2017 har CopenVirk haft drøftelser med seks Hvidovre-virksomheder; en af disse har valgt at søge midler til udvikling fra EU. Desværre med et afslag. Der er gjort forberedelser til at endnu en virksomhed søger midler her i 2018.

Kommunale projekter

Henover efteråret 2017 er der blevet arbejdet med den første ansøgning om midler fra EU i Hvidovre Kommune. Der er søgt godt kr. 500.000 til at se på effekten af trafikinformation på Avedøre Holme. Projektet er en del af et større fælles projekt med en række danske og svenske kommuner i Greater Copenhagen om ’Fremtidens Intelligente Mobilitet’.
Arbejdet med selve EU-ansøgningen kræver en større indsats, og der er derfor bevilget kr. 30.000 fra Copenhagen EU Office til at dække udgifterne i forbindelse med at skrive ansøgningen, herunder timeforbruget.

Bilag

  1. Opgørelse over fundraisede midler i 2017.pdf (pdf)

4. Orientering om status på implementering af databeskyttelsesforordningen

Beslutningstema

Center for Digitalisering, Kommunikation og Erhverv har udarbejdet sagsfremstillingen.

Databeskyttelsesforordningen handler om, at Hvidovre Kommune skal sikre tilstrækkelig sikkerhed i forhold til at beskytte borgernes oplysninger og i særdeleshed de følsomme oplysninger, som vi opbevarer om dem.

Forordningen medfører, at der skal implementeres en række nye processer og kontroller i organisationen. Endvidere indebærer forordningen, at det skal sikres, at alle medarbejdere er klædt på til at efterleve reglerne i databeskyttelsesforordningen.

Den overordnede konklusion er, at organisationen i tilstrækkelig grad kan efterleve forordningens krav. Efterfølgende vil det kræve et til alle tider skærpet fokus på at efterleve lovens krav.

Økonomiudvalget orienteres om, hvor langt Hvidovre Kommune er i implementeringen af databeskyttelsesforordningen, som træder i kraft 25. maj 2018.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage status på implementering af databeskyttelsesforordningen til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Økonomiudvalget tog status på implementering af databeskyttelsesforordningen til efterretning.

Sagsfremstilling

Som myndighed har Hvidovre Kommune brug for at behandle følsomme oplysninger. Derfor påhviler det Hvidovre Kommune at sikre en praksis, som beskytter borgeres, ansattes og virksomheders oplysninger mod at kunne misbruges eller mistes.

For en borger eller virksomhed er konsekvensen af en sikkerhedshændelse, at den kan påføre et økonomisk tab som følge af misbrug eller have ærekrænkende betydning.

For Hvidovre Kommune kan en sikkerhedshændelse få økonomiske konsekvenser i form af bøde eller kritik af Datatilsynet. De langsigtede konsekvenser kan også være, at borgerne og virksomhederne mister tilliden til, at offentlige myndigheder kan behandle deres oplysninger forsvarligt. Det kan give store konsekvenser for offentlige myndigheders virke og for den fortsatte udnyttelse af teknologi.

Anvendelse af information og oplysninger sker efter anvisninger i databeskyttelsesforordningen, som er under implementering i Hvidovre Kommune. Denne forordning bygger videre på persondataloven, som Hvidovre Kommune gennem mange år har skullet leve op til. Informationssikkerhed er dermed ikke et nyt emne i Hvidovre Kommune, men databeskyttelsesforordningen giver en række nye regler, som giver anledning til, at vi skærper vores processer og information i forhold til informationssikkerhed, både i it-systemer og det der opbevares i papir. Det er disse anvisninger, som skal implementeres i Hvidovre Kommune.

Status efter Kommunernes Landsforeningens (KL) 11 punkts plan for implementering

KL har hjulpet kommunerne med dels fortolkninger af forordningen samt med konkrete anvisninger og materialer til implementeringen. KL har endvidere udarbejdet 11 vejledende punkter, som kan give en pejling på, om kommunen er i stand til at leve op til forordningen minimumskrav.

Med udgangspunkt i disse 11 punkter redegør administrationen for status på implementering af databeskyttelsesforordningen i Hvidovre Kommune.

1.Etablér en implementeringsorganisation

Status: Gennemført

Der er etableret en Implementeringsgruppe bestående af et tværfagligt samarbejde mellem Center for politik og Ledelse, og Center for Digitalisering Kommunikation og Erhverv med beslutningstagere fra fagcentrene; Center for Borgerservice, Center for Beskæftigelse, Center for Børn og Familier.

2.Brug årlige sikkerhedsmålinger og analyser

Status: Gennemført

Det er planlagt, at Hvidovre Kommune gennem året samler op på opgaver for sikkerhed, herunder også informationskampagner og derved kan måle på deltagelse af, samt gennemførslen af de planlagte opgaver. Fremadrettet vil databeskyttelsesrådgiveren skulle samle op på de resultater og præsentere dem for direktion og kommunalbestyrelsen. Flere af disse opgaver vil ligge placeret i en fast kadence i løbet af et år, i et såkaldt årshjul, som er udarbejdet.

3.Udpeg en databeskyttelsesrådgiver

Status: Gennemført

Der indgås en tjenesteydelsesaftale med Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening (DSD), som Hvidovre Kommune er medlem af. DSD har ansat to personer med de nødvendige faglige kvalifikationer, den ene af de to vil derfor blive udpeget som Hvidovre Kommunens Databeskyttelsesrådgiver inden 25. maj 2018.

I praksis vil databeskyttelsesrådgiveren være fysisk placeret hos den kommune, der har formandskabet i DSD. Nuværende formandskab er i Høje Taastrup Kommune. Det tænkes, at databeskyttelsesrådgiveren også har faste dage i de respektive kommuner, han varetager rollen for.

4.Informér medarbejderne om de nye regler

Status: Gennemført

Der er allerede startet en informationskampagne i kommunen, omkring hvilke regler Databeskyttelsesforordningen foreskriver. Informationskampagnen vil op til 25. maj 2018 stige i intensitet.
Der vil også fremadrettet være et fokus på at opretholde nødvendig information, både for de medarbejdere, der var ansat i kommunen før 25. maj 2018, og dem der bliver ansat efterfølgende.

5.Indgå databehandleraftaler

Status: Gennemført

Arbejdet med at indgå de nødvendige tilrettede databehandleraftaler er i gang. De leverandører, der alene benyttes af de enkelte fagcentre, skal kontrolleres for nødvendigheden af databehandleraftaler, og databehandleraftalerne vil blive indgået.

6.Færdigudfyld fortegnelser, når de kommer fra KL

Status: Gennemført


En fortegnelse refererer til, at Hvidovre Kommune nu selv skal beskrive og ajourføre de databehandlingsaktiviteter, der udføres i kommunen. En behandlingsaktivitet er en proces eller arbejdsgang, hvori kommunen behandler en borgers eller ansats personoplysninger.

KL har færdiggjort en emneoversigt på 16 områder, som dækker samtlige kommuners myndighedsopgaver. De fortegnelser skal kvalificeres i de enkelte fagcentre, således at fortegnelsen også dækker eventuelle aktiviteter, som er unikke for Hvidovre Kommune.

Der kan efter den 25. maj 2018 arbejdes med at øge detaljegraden af denne fortegnelse, men minimumskravet i forhold til at identificere processer og beskrive arbejdsgangen sker inden den 25. maj 2018.

7.Tilret blanketter i forhold til nye oplysninger til borgerne

Status: Gennemført

Implementeringsgruppen har udarbejdet flere blanket- og dokumentskabeloner, således at Hvidovre Kommune kan opfylde oplysningskravet til borgerne. Efter den 25. maj 2018 skal samtlige centre benytte sig af specifikke oplysningssedler og derved gøre borgerne opmærksomme på, hvilke oplysninger vi behandler om dem og med hvilket formål – desuden orientere borgerne om deres rettigheder til behandlingen af deres oplysninger.

KL har anmodet kommunernes fælles blanketleverandør om at tilrette skabeloner, således at kommunen alene skal levere specifikt input om databeskyttelsesrådgiveren. Men der udestår en opgave i at få sikret de skabeloner, der ikke ligger centralt i et system, men er taget i brug i de enkelte centre. Der er taget kontakt til fagpersoner i centrene for at få information ud om, at den nødvendige tilretning sker.

8.Implementér de nødvendige processer og arbejdsgange, herunder proces for håndtering og dokumentation af sikkerhedsbrud.

Status: Gennemført

Implementeringen af processer og arbejdsgange er et arbejde, der ikke kan isoleres til kun at skulle ske op til den 25. maj 2018.

Implementeringsgruppen bistår dette arbejde med nødvendige beskrivelser og vejledninger til at starte med og efterfølgende med opfølgninger på implementeringsgraden. De nødvendige procesbeskrivelser vil være beskrevet inden den 25. maj 2018. Det er ledelsens opgave efterfølgende at sikre, at de efterleves i hverdagen.

9.Sørg for, at it-systemerne lever op til kravene til datasikkerhed.

Status: Gennemført

 
Kravene til datasikkerhed er: Datasikkerhed som standard og datasikkerhed gennem design. Det betyder, at kommunen og leverandører i højere grad skal tænke sikkerhed ind som standard i deres løsninger, og det skal være indtænkt som en del af det overordnede design for et system, således at sikker behandling af personoplysninger bliver gjort simpelt for brugerne.

Der er gennemført flere tekniske tiltag for at understøtte sikkerheden i systemerne som Center for Digitalisering, Kommunikation og Erhverv vurderer lever op til begrebet tilstrækkelig sikkerhed.

Krav til it-systemerne er en løbende proces og et fokuspunkt ved fremadrettede erhvervelser. Kommunens informationssikkerhedshåndbog er tilrettet, således, at Center for Digitalisering, Kommunikation og Erhverv skal inddrages, såfremt et center vil benytte sig af et nyt it-system eller ny it-løsning.

10.Implementér de nye sikkerhedskrav

Status: Gennemført

Denne implementeringsopgave er en sikring af, at kommunen ikke står uden regler, der beskriver sikkerhedskravene for håndtering af personoplysninger, efter 25. maj 2018.

I kommunens Informationssikkerhedshåndbog findes diverse beskrivelser og regler for brugen af computere, smartphones, tablets, fagsystemer og deres oplysninger, herunder regler for organisatorisk og teknisk sikring af arbejdet med personoplysninger. Disse beskrivelser og regler tager udgangspunkt i sikkerhedsbekendtgørelsen, der er knyttet til den nuværende persondatalov. Justitsministeriet anbefaler, at de nuværende krav i sikkerhedsbekendtgørelsen bør benyttes til inspiration.

11.Udarbejd evt. konsekvensanalyser.

Status: Gennemført procesbeskrivelse udarbejdet

Konsekvensanalyser er en analyse af en arbejdsgang eller et system, der indeholder personoplysninger, hvor analysen har fokus på konsekvenser for ejeren af personoplysningerne dvs. borgeren.

Analysen skal beskrive, hvilken behandling der foretages, vurdere behandlingens nødvendighed og bidrage til at håndtere de risici, som behandlingen af personoplysningerne medfører.

Datatilsynet skriver i vejledningen til konsekvensanalyser, at det ikke vurderes, at de allerede anmeldte behandlinger hos Datatilsynet, skal gennemgå konsekvensanalyser.

Derimod anbefales det, at der udarbejdes en proces for, hvorledes man udfører en konsekvensanalyse, og at dette gøres før indkøb og ibrugtagning af systemer og arbejdsgange fremadrettet, hvor det anses for nødvendigt.

Administrationens vurdering

Den overordnede konklusion er, at Administrationen vurderer, at Hvidovre Kommune i tilstrækkelig grad jævnfør de 11 punkter fra KL kan efterleve forordningens krav den 25. maj 2018. Efterfølgende vil det kræve et til alle tider skærpet fokus på at efterleve lovens krav.

Retsgrundlag

Databeskyttelsesforordningen nr. 679 af 27. april 2016 Databeskyttelsesloven, lovforslag nr. L 68

Persondataloven nr. 429 af 31. maj 2000,

Sikkerhedsbekendtgørelsen nr. 528 af 15. juni 2000

Økonomiske konsekvenser

Implementering af persondataforordningen har ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

I kommunens budget under Center for Digitalisering, Kommunikation og Erhverv er der afsat 250.000 kr. årligt til lønning af databeskyttelsesrådgiveren mv. Beløbet er finansieret inden for den eksisterende ramme.

Der er ikke afsat midler i økonomiaftalen mellem Regeringen og KL til efterlevelse af persondataforordningen.

Det forventes at der løbende skal bruges ressourcer til implementering af persondataforordningen, samt løbende overholdelse af de nye specifikke lovkrav. Udgiften til dette afholdes inden for kommunens nuværende budget.


5. Udpegning af kriseledelse på politisk ledelsesniveau

Beslutningstema

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Økonomiudvalget skal udpege ni stedfortrædere til det politiske ledelsesniveau i kommunens kriseledelsesorganisation.

Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens ledelse, herunder kriseledelse, og træffer beslutninger ved varslede eller uvarslede hændelser.

I ejerkommunerne i Hovedstadens Beredskab etableres en Kriseledelse i hver kommune, hvori indgår borgmester samt udvalgsformænd på det tekniske område og på sundhedsområdet.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget

  1. at udpege tre stedfortrædere (1. stedfortræder, 2. stedfortræder og 3. stedfortræder) for borgmesteren i Hvidovre Kommunes kriseledelse på politisk ledelsesniveau
  2. at udpege tre stedfortrædere (1.stedfortræder, 2. stedfortræder og 3. stedfortræder) for formanden for Teknik- og Miljøudvalget
  3. at udpege tre stedfortrædere (1. stedfortræder, 2. stedfortræder og 3. stedfortræder) for formanden for Ældre- og Sundhedsudvalget

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Ad 1.

Økonomiudvalget udpegede følgende tre stedfortrædere for borgmesteren i Hvidovre Kommunes kriseledelse på politisk ledelsesniveau: 1. stedfortræder viceborgmester Mikkel Dencker, 2. stedfortræder 2. viceborgmester Steen Ørskov og 3. stedfortræder Kenneth F. Christensen.

Ad 2.

Økonomiudvalget udpegede følgende tre stedfortrædere for formanden for Teknik- og Miljøudvalget: 1. stedfortræder Anders Liltorp, 2. stedfortræder Torben N. Rasmussen og 3. stedfortræder René Langhorn.

Ad 3.

Økonomiudvalget udpegede tre stedfortrædere for formanden for Ældre- og Sundhedsudvalget: 1. stedfortræder Maria Durhuus, 2. stedfortræder Mikkel Dencker og 3. stedfortræder Anders Wolf Andresen.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommunes kriseledelsesorganisation består fire niveauer:

  1. Politisk niveau - Kommunalbestyrelsen og Økonomiudvalget
  2. Politisk ledelsesniveau – Kriseledelsen
  3. Operationelt niveau ”Sølv” – Den Administrative Stab (DAS)
  4. Operationelt niveau ”Bronze” – Krisegrupper på afdelingsniveau

I Kriseledelsen på det politisk niveau indgår borgmester, samt udvalgsformænd på det tekniske område og på sundhedsområdet. Efter ny kommunalbestyrelse er startet 1. januar 2018 skal økonomiudvalget udpege i alt ni stedfortrædere for Kriseledelsen på det politiske niveau.

Den Administrative Stab på operationelt niveau bemandes med direktionens medlemmer og kan fungere som strategisk Krisestab, når der i ekstraordinære situationer måtte være behov herfor.

Hovedstadens Beredskab koordinerer arbejdet med beredskabsplanlægningen for og imellem kommunerne, og medvirker aktivt til kommunernes fortsatte drift i tilfælde af ekstraordinære hændelser.

Det er Beredskabsdirektøren i Hovedstadens Beredskab der – i samarbejde med borgmesteren – beslutter, hvornår den samlede kriseledelse eller dele heraf skal aktiveres. Se vedlagte bilag ” Politisk kriseledelsesorganisation i Hvidovre Kommune”

Hovedstadens Beredskab har bedt om, at hver ansvarlig funktion navnsættes med fire personer for at sikre robusthed i tilfælde af en hændelse. Alle fire personer skal have de samme kompetencer til at træffe de nødvendige beslutninger i organisationen, når de træder i aktion som stedfortrædere.

Retsgrundlag

Kommunestyrelsesloven nr. 242 af 24. marts 2018, § 69.

Politiske beslutninger og aftaler

I foregående kommunalbestyrelsesperiode udpegede økonomiudvalget stedfortrædere til kriseledelse på politisk ledelsesniveau på møde 3. oktober 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Politisk kriseledelsesorganisation i Hvidovre Kommune (pdf)

6. Ansøgning nedlæggelse lejemål

Beslutningstema

Der skal tages stilling til nedlæggelse af et af Hvidovre Boligselskabs lejemål for i stedet at anvende det som ejendomskontor.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget

  1. at godkende at lejemålet Hvidovrevej 154 st.th. bliver nedlagt som bolig for i stedet at blive anvendt som ejendomskontor.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Økonomiudvalget godkendte, at lejemålet Hvidovrevej 154 st. th. bliver nedlagt som bolig for i stedet at blive anvendt som ejendomskontor.

Sagsfremstilling

Hvidovre Boligselskab har ansøgt om godkendelse af nedlæggelse af lejemålet Hvidovrevej 154 st.th. for i stedet at anvende lejemålet som ejendomskontor.

Hvidovre Kommune godkendte den 7. maj 2010 midlertidig nedlæggelse af lejemålet for at anvende det som ejendomskontor. Boligselskabet ønsker nu at anvendelse af lejemålet som ejendomskontor gøres permanent.

Nabolejligheden, Hvidovrevej 154 st.tv., blev den 16. juli 1991 nedlagt som lejemål pga. støjgener. Lejligheden har siden været anvendt som ejendomskontor.

Boligselskabet har desuden ansøgt om at fjerne væggen mellem de to lejligheder for at få et sammenhængende kontor med frokoststue/mødelokale og omklædningsfaciliteter.

Boligselskabet har i ansøgningen anført, at der i afdelingen ikke findes andre egnede lokaler, der kan anvendes som ejendomskontor.

Center for Plan og Miljø har oplyst til sagen, at Byplanvedtægt H10, som bebyggelsen er omfattet af, ikke er til hinder for anvendelse som ejendomskontor. Det er desuden bemærket, at ansøgning om sammenlægning af de to lejligheder, kræver særskilt tilladelse, da det er en bærende væg, der ønskes fjernet.

Retsgrundlag

Boligreguleringslovens § 46 (lbk. nr. 810 af 01/07/2015).

Almenboliglovens § 28 (lbk. nr. 1116 af 02/10/2017).

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 7. maj 2010 en midlertidig nedlæggelse af lejemålet Hvidovre vej 154 st.th.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Ansøgning (pdf)

7. Udlejningsaftale Boligselskabet Friheden

Beslutningstema

Der skal tages stilling til fornyelse af kommunens udlejningsaftale med Boligselskabet Friheden.

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende udlejningsaftalen mellem Boligselskabet Friheden og Hvidovre Kommune.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Boligselskabet Friheden har fremsendt udkast til ny udlejningsaftale til erstatning for den gældende udlejningsaftale mellem Boligselskabet Friheden og Hvidovre Kommune, som udløber 30. september 2018.

Aftalen har i hovedtræk samme indhold som den gældende aftale, dog således at udlejning efter fleksible kriterier er strammet op, således at der nu i højere grad stilles krav om at den boligsøgende og dennes ægtefælle/partner er i arbejde.

Boligselskabet Friheden har oplyst, at de strengere krav for fleksibel udlejning er begrundet i et ønske om at forbedre den sociale balance i beboersammensætningen.

Aftalens indhold er følgende:

  • Den kommunale anvisningsret til 28 % af de ledige boliger fortsætter uændret.
  • Oprykningsret respekteres uændret ved alle udlejninger. Det betyder at en ledig lejlighed tilbydes lejere i Friheden på den interne venteliste førend udlejning sker til andre.
  • Fleksibel udlejning for 60 % af de ledige boliger og udlejning efter almindelige ventelisteregler for 12 % af de ledige boliger fortsætter uændret. Fleksibel udlejning betyder, at udlejning sker til ansøgere som opfylder nogle fastlagte kriterier. Almindelige ventelisteregler betyder, at udlejning sker efter anciennitet på ventelisten.
  • Kriteriet ”i arbejde” er ændret, således at både den boligsøgende og dennes ægtefælle/partner skal være i arbejde for at opfylde kriteriet. Hidtil har der alene været krav om at den boligsøgende opfylder kriteriet.
  • Kriteriet ”Børnefamilier” er ændret, således at både den boligsøgende og dennes ægtefælle/partner også skal være i arbejde for at opfylde kriteriet. Hidtil har der alene været krav om at være børnefamilie for at opfylde kriteriet.
  • Kriteriet ”Senior bolig” er ændret, således at både den boligsøgende, der er fyldt 62 år, og dennes ægtefælle/partner skal være i arbejde eller være på alderspension for at opfylde kriteriet. Hidtil har der alene været krav om, at den boligsøgende  og dennes ægtefælle/partner skal være 62 år.
  • Som hidtil er Boligselskabet Friheden tilsluttet fællesventelisten i KAB-fællesskabet, hvilket betyder at beboere i øvrige boligselskaber tilsluttet fællesventelisten via oprykningsretten kan få anvist en ledig bolig, såfremt de opfylder de fastlagte kriterier. Hidtil har der været adgang for boligsøgende fra øvrige boligselskaber tilsluttet fællesventelisten, hvis kriteriet ”børnefamilier” er opfyldt. Dette er ændret, således at både kriteriet ”børnefamilier” og ”i arbejde” skal være opfyldt.
  • De 14 tilgængelighedsboliger, som etableres i forbindelse med igangværende renovering, udlejes uændret efter handicapkriteriet, som forudsætter speciallægeerklæring.

Aftalen løber ind til 30. september 2021.

Retsgrundlag

Almenboliglovens § 59 og § 60 (lbk. nr. 1116 af 02/10/2017)

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Bilag

  1. Udkast udlejningsaftale (pdf)

8. Boligudvalg Hvidovre - udkast til kommissorium

Beslutningstema

Center for politik og ledelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Der skal tages stilling til udkast til kommissorium for Boligudvalg Hvidovre, i medfør af Kommunalbestyrelsens beslutning på det konstituerende møde den 5. december 2017.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at udkast til kommissorium for Boligudvalg Hvidovre godkendes (bilag 2).

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Udvalget stillede ændringsforslag om:

-At udvalget skal have en forberedende og rådgivende funktion for samtlige udvalg, og have referencer og indstillingsret til samtlige udvalg, i forhold til disses sagsområde.

-Der udpeges 4 medlemmer af kommunalbestyrelsen til udvalget.

-Alle boligselskaber udpeger et medlem hver.

-Formanden er formanden for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. Næstformanden udpeges blandt de ikke kommunale medlemmer.

-Udvalget evalueres efter 2 år.

Anbefales godkendt med de stillede ændringsforslag.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-04-2018

Borgmesteren stillede forslag om, at udkast til kommissorium sendes til behandling i Økonomiudvalget med henblik på afklaring af diverse spørgsmål vedrørende sammensætningen m.v.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at udkast til kommissorium for Boligudvalg Hvidovre sendes tilbage til Økonomiudvalget med henblik på yderligere behandling inden fornyet behandling i Kommunalbestyrelsen.

Supplerende sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 24. april 2018 at udkast til kommissorium for Boligudvalg Hvidovre skulle sendes tilbage til Økonomiudvalget med henblik på fornyet behandling.

På baggrund af de ved kommunalbestyrelsens behandling af sagen den 24. april 2018 fremkomne bemærkninger er der foretaget følgende ændringer i kommissoriet.

  • Alle boligselskaber repræsenteret i kommunen kan udpege 2 medlemmer til udvalget. I det oprindelige udkast var de seks største boligselskaber repræsenteret med 3 medlemmer hver, og de tre mindste var ikke repræsenteret.
  • I afsnittet ”Opgaver” er det tilføjet, at udvalget har en forberedende og rådgivende funktion overfor Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget. I det oprindelige udkast var alene Social- og Arbejdsmarkedsudvalget anført.
  • I afsnittet ”Reference” er det tilføjet, at udvalget har reference og indstillingsret til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget. I det oprindelige udkast var alene Social- og Arbejdsmarkedsudvalget anført.
  • Udvalgets navn er ændret til ”Almenboligudvalg Hvidovre”. I det oprindelige udkast var benævnelsen ”Boligudvalg Hvidovre”.

På kommunalbestyrelsens møde den 24. april 2018 blev der stillet forslag om ændring af udkastets bestemmelse om at formanden for udvalget skifter hvert år. I udkastet er der lagt op til, at formanden for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget er formand for boligudvalget det første og tredje år efter et kommunalvalg. De andre år vælges formanden blandt ikke-kommunale medlemmer af udvalget. Det fremgik ikke tydeligt af forhandlingen i Kommunalbestyrelsen den 24. april 2018 om der var tilslutning til ændring af denne bestemmelse. Administration har derfor valgt ikke at ændre denne bestemmelse i det ændrede udkast til kommissorium.

Det oprindelige udkast til kommissorium er vedlagt som bilag 1 og det ændrede kommissorium vedlægges som bilag 2.

Det skal desuden nævnes, at kommunalbestyrelsesmedlemmer udpeges efter d`Hondts metode.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommunens Kommunalbestyrelse har på sit konstituerende møde den 5. december 2017 besluttet, at der skal nedsættes et midlertidigt udvalg, som skal arbejde med udvikling af Hvidovre Kommunes almene boligområder.

En konsekvens af denne beslutning var, at det hidtidige Avedøreudvalg blev nedlagt.

Administrationen har udarbejdet forslag til kommissorium for udvalget, vedlagt som bilag.

6 ud af de i alt 9 boligselskaber repræsenteret i kommunen foreslås at indgå i udvalget, omfattende ca. 95 % af alle almene boliger i kommunen.

Følgende boligselskaber foreslås ikke repræsenteret i udvalget, hvor tallene i parentes angiver antallet af boliger boligselskaberne har i kommunen: Andelsboligforeningen Frydenhøjparken (126), Boligforeningen 3B (296), Boligforeningen AAB (104, heraf 72 plejeboliger).

Kommissoriet indebærer endvidere ændring af styringsdialogen med boligselskaberne, idet Boligudvalg Hvidovre erstatter de hidtidige fællesmøder.

Den hidtidige ordning med årlige styringsdialogmøder med hvert boligselskab er lovpligtig, og fortsætter uændret.

Derimod erstattes fællesmøderne af møderne i Boligudvalg Hvidovre. Fællesmøderne var tænkt, som en overordnet ramme for samarbejdet mellem boligselskaberne og kommunen, som også gav mulighed for drøftelser mellem kommunalbestyrelsesmedlemmer og boligselskabernes beboerdemokrater. Dette hensyn bliver nu tilgodeset af møderne i Boligudvalg Hvidovre.

Retsgrundlag

Kommunestyrelseslovens § 17 stk. 4 (Lbk. nr. 2 af 0401/2018).

Bilag

  1. Udkast kommissorium (pdf)
  2. Udkast kommissorium (ver. 090518) (pdf)

9. Dialogbaseret styringsmodel i valgperioden 2018 - 2021

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal introduceres til arbejdet med den dialogbaserede styringsmodel, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i januar 2015.

I nedenstående og i vedlagte bilag er udarbejdet; 1) et forslag til let justeret dialogbaseret styringsmodel på baggrund af erfaringerne med styringsmodellens ’første gennemløb’ i perioden 2015 til udgangen af 2017 og 2) procesplan for både det administrative og politiske arbejde med ny styringsmodel begyndende sommeren/efteråret 2018 frem mod slutningen af indeværende valgperiode.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen;

  1. at godkende forslag til let justeret dialogbaseret styringsmodel, som det fremgår af sagsfremstillingen og i vedlagte bilag.
  2. at godkende forslag til administrativ og politisk proces, som det fremgår af sagsfremstillingen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

For: Gruppe A, F, O og Ø.

Gruppe C og V afventer kommunalbestyrelsen.

Ad 1.- 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog d. 24. februar 2015 en dialogbaseret styringsmodel for Hvidovre Kommune.

Målet med styringsmodellen er, at politikerne får ejerskab over arbejdet med at opstille politiske pejlemærker for de enkelte områder/institutioner, som via dialog med institutionsledere/administration om disse politiske pejlemærker bliver omsat til konkrete mål for de enkelte områder/institutioner. Herefter skal der ske være et fokus på læring og effekt af indsatsen under målet med henblik på et tilbageløb, der kan føre til vedtagelse af nye politiske pejlemærker som rammesættende for en ’kursændring’ og evt. nye mål.

Ved udgangen af 2017 er der på alle fagudvalgsområdet blevet afrapporteret på de fastsatte mål for perioden 2015 til 2017.

Der er generelt opsat mange mål i perioden. Den oprindelige ambition om blot få mål per område vurderes at være udfordrende at arbejde med i praksis på særligt velfærdsområderne. Det er ’let’ at arbejde med få overordnede politiske pejlemærker, men for at disse meningsfyldt kan omsættes og følges op på omsættes disse i praksis til unikke mål på hver institution. Således bliver der mange unikke mål at følge op på.

I alt er der opsat ca. 200 mål i perioden 2015 til 2017. 4% af disse mål er ikke opfyldt, mens 96% vurderes at være delvist eller helt opfyldt.

Administrationen har på baggrund af de udarbejdede afrapporteringer, en interviewundersøgelse gennemført af forsker Leon Lerborg fra Copenhagen Business School og de drøftede erfaringer fra de politiske udvalg ultimo 2017, udarbejdet nedenstående forslag til let justeret styringsmodel (uddybet i bilag 1).

Forslag til let justeret styringsmodel ’ fem ændringsgreb’

1.Pejlemærker som resultat af dialogmøderne

Det foreslås, at de ’politiske pejlemærker’ - bliver resultatet af dialogmøderne ml. fagudvalg og administration/institutionsledere. Hermed formuleres disse ikke forinden som rammesættende for dialogmøderne, hvilket var intentionen forud for første gennemløb af styringsmodellen. Ved ’afprøvning’ af styringsmodellen viste det sig nemlig, at det var på disse dialogmøder, at ’de politiske pejlemærker’ meningsfyldt blev formuleret og faldt på plads.

2.TEMA-dage på velfærdsområdet til dialogmøder, aktiv stillingtagen til facilitering af dialogmøder og  dialog i ’tilbageløbet’ om effekten af indsatser/målopfyldelse

Igennem Leon Lerborgs interviewundersøgelse fra 2015 med både repræsentanter fra kommunalbestyrelsen og administrationen opleves den styrkede dialog, som er kernen i modellen direkte mellem det politiske niveau og lederne i de udførende led som meget frugtbar - særligt set fra de interviewede politikeres perspektiv. Dialogerne gav en nærhed/kendskab til områdernes konkrete udfordringer – det var ikke abstraktioner – men hverdagsfortællinger, og gav blik for den styring, der er behov for set i netop det lys.

I den ovennævnte gennemførte interviewundersøgelse blev der bl.a. fra politisk side efterspurgt mere tid til dialogmøderne og tydelighed om formålet med disse. På den baggrund opfordres der til, at hvert fagudvalg forinden næste runde af dialogmøder tage aktivt stilling til indholdet af dialogmøderne, herunder ønsket om facilitering.

Med viden om at dialogprocessen har været så udbytterig i ’første runde’ af styringsdialogen foreslås det ved ’anden runde’ af styringsmodellen, at der i højere grad tænkes i dialogproces i tilbageløbet ml. politikere og administrationen om effekten af indsatser/målopfyldelse.

3.Fokus på effekten og behov for styrket overblik over målopfyldelsen

I en analyse af afrapporteringen på styringsmodellens første gennemløb  med udgangen af 2017, så er der generelt en høj grad af fokus på effekten af de fastsatte mål. Det er dog analysen, at vi fortsat kan blive endnu bedre her ifht. at fastholde fokus på effekt af de pejlemærker og mål vi sætter.

Ex. optræder der på tværs af fagområder en konkret målsætning om at ’iværksætte x-antal tiltag’ eller ’x-antal processer’ – uden at det står helt klart, hvilket formål denne indsats og eller proces skal understøtte. I andre eksempler er der et fastsat mål og en forventet effekt, men så sandsynliggør den udarbejdede afrapportering ikke i så høj grad om den ønskede effekt er nået. Analysen af afrapporteringen fra ’første runde’ af styringsmodellen vidner dog om, at i de tilfælde, hvor der indledningsvis ved målformuleringen er beskrevet, hvordan man vil forfølge effekten, er en stringens ifht. netop at få fulgt op på effekten. Dette  lykkes i højere grad her.

På den baggrund er der i vedlagte bilag 2 udarbejdet et forslag til skabelon for målskema med fokus på effekt og ved afrapporteringen også en styrket ambition om et tydeligt og hurtigt overblik ifht. målopfyldelsen.

4. Færre mål og fokus på udviklingsmål fremfor produktivitetsmål

Det foreslås, at der i ’anden runde’ af styringsmodellen i endnu højere grad fokuseres på udviklingsmål som få ambitiøse mål indenfor et område. Her løfter vi baren lokalt og løfter kommunen til noget andet(!) Med det sagt, at styringsmodellens mål ikke i udgangspunktet skal have fokus på produktivitetsmål, som skal håndteres pga. lovkrav, nationale målsætninger mm, og som derfor er automatiserede.

5. Mål for hele valgperioden fremfor to-årige mål

Det er forslaget, at styringsmodellen har ét gennemløb i valgperioden. Det er en ændring fra de to-årige mål, som var udgangspunkt for styringsmodellen i 2015 til 2017.

Argumentet for dette er ambitionen om, at der kan tilvejebringes en grundig og solid proces i arbejdet med styringsmodellen med bl.a. god tid og plads til dialogmøder både indledningsvis ved fastsættelsen af politiske pejlemærker og afslutningsvis i et ’tilbageløb’ ml. politikere og administration om læring, effekt og målopfyldelse. Desuden ønsket om at kunne arbejde med en række fokuserede mål i perioden.

For at sikre ejerskab og kontinuerligt fokus på pejlemærker og mål foreslås det, at der udarbejdes en midtvejsstatus i løbet af valgperioden i de enkelte fagudvalg.

Forslag til proces for dialogbaseret styringsmodel 2018 til 2021

I nedenstående er udarbejdet et forslag til overordnet procesplan for ’kickstart’ af styringsmodellen på ny i sommer/efterår 2018.

Der gøres opmærksom på at afholdelse af dialogmøder i form af tematiserede og komprimerede workshops vil betyde øget mødeaktivitet. Det skal endvidere evt. overvejes i de enkelte fagudvalg, om der skal afholdes fælles dialogmøder ml. flere udvalg og administration/institutionsledere.

Hvornår i 2018?

Hvad?

Ultimo maj

ØU og KB godkender koncept og proces for let justeret styringsmodel, herunder godkendelse af, at der planlægges TEMA-dage i efteråret 2018 på velfærdsområderne til dialogmøder ml.  institutionsledere, administration og politikere.

Juni/august/september

Kickstart af styringsmodel i fagudvalg.

Fagudvalgsdrøftelse af trends og planlægning af kommende dialogmøder, herunder drøftelse af behov for evt. facilitering af dialogmøder.

September/oktober/november

Dialogmøder afholdes og politiske pejlemærker vedtages som produkt af disse møder.

På dialogmøderne skal der indledningsvis orienteres om effekt af forudgående års mål og effekter.

November/årsskiftet 2018/2019

Administrationen udarbejder mål på baggrund af de politiske pejlemærker. Mål godkendes i fagudvalg.

Primo 2021 skal der tilrettelægges en proces for afrapportering på de fastsatte mål inden udgangen af 2021. Administrationen vil følge op på dette.

Politiske beslutninger og aftaler

Status på dialogbaseret styringsmodel blev behandlet på:

-Teknik- og Miljøudvalget den 29. november 2017, punkt 15.              

-Børne- og Undervisningsudvalget den 30. november 2017, punkt 8.

-Økonomiudvalget den 4. december 2017, punkt 5.

-Social- og Sundhedsudvalget den 5. december 2017, punkt 4.

-Kultur- og Fritidsudvalget den 6. december 2017, punkt 4.

Bilag

  1. Dialogbaseret styringsmodel 2018 - 2021 (docx)
  2. Målskema (docx)

10. Kommuneplantillæg for øget bebyggelsesprocent for Frihedens Butikscenter

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Ejendomsinvesteringsselskabet NREP har på vegne af ejerne bag Frihedens Butikscenter henvendt sig med et ønske om at opføre yderligere etageboliger og serviceerhverv på og ved Frihedens Butikscenter, Strandmarksvej 20.

Projektet kan ikke opføres inden for rammerne af den gældende Lokalplan 330, og afvigelserne er så væsentlige, at byggeønskerne forudsætter tilvejebringelse af en ny lokalplan. En ny lokalplan forudsætter desuden vedtagelse af et tillæg til Kommuneplan 2016.

Udvalget skal beslutte, om man vil igangsætte arbejdet med et tillæg til kommuneplanen for rammeområde 3C3.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget

  1. at godkende igangsættelse af et planlægningsarbejde med et tillæg til Kommuneplan 2016 for udvikling af Frihedens Butikscenter, idet den maksimale bebyggelsesprocent for rammeområde 3C3 hæves fra 100 til 125.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Økonomiudvalget godkendte, at der igangsættes et planlægningsarbejde med et tillæg til Kommuneplan 2016 for udvikling af Frihedens Butikscenter, idet den maksimale bebyggelsesprocent for rammeområde 3C3 hæves fra 100 til 125.

Sagsfremstilling

Projekt for boliger, serviceerhverv og restaurant

Skovhus Arkitekter har for NREP udarbejdet et projektoplæg for udvikling af Frihedens Butikscenter, hvori der indgår tilføjelsen af tre nye bygningselementer med boliger og serviceerhverv som f.eks. restauranter og lægehus. Man ønsker, at sikre at Frihedens Butikscenter står stærkt i konkurrencen med de omkringliggende handelsområder, at fastholde centrets arbejdspladser og at tilføje nye boliger for kommunens borgere.

Det er tanken, at tilføjelsen af de nye funktioner til butikscentret vil medføre synergier, styrke livet i centerområdet flere timer i døgnet samtidig med, at det fortsat er er trygt sted at være.

Projektoplægget består af tre nye bygningselementer: To 4-etagers beboelsesbygninger placeret oven på centerbygningens sydøstlige hjørne ved Strandmarkskirken (dvs. at bygningerne bliver i 5 etager), en 9-10 etages bygning placeret ved og oven på centrets nordvestlige hjørne ved Hvidovrevej indeholdende boliger samt en base med liberale erhverv og serviceerhverv som lægehus, restaurant, kontorer mv., samt en 2-etages restaurant med drive-in placeret fritliggende nordvest for centret med adgang fra Hvidovrevej.

Projektet rummer tilføjelsen af i alt 11.681 m2 etageareal. Heraf udgør erhvervsarealerne ca. 2.600 m2 og boligarealerne ca. 9.100 m2. Med det eksisterende butikscenters etageareal på 13.891 m2 vil udvidelsen medføre et samlet etageareal på 25.572 m2, hvilket svarer til en bebyggelsesprocent på 122 for ejendommen.

Gældende lokalplan

Frihedens Butikscenter er omfattet af Lokalplan 330.

Projektet afviger fra lokalplanen på flere afgørende punkter:

  • De ønskede tilbygninger til centerbygningen er overvejende, men ikke fuldstændigt placeret inden for det angivne byggefelt
  • Der er ikke noget byggefelt nord for den eksisterende centerbebyggelse, og altså heller ikke på det sted, hvor man ønsker at opføre en ny restaurationsbygning
  • Bebyggelse må kun opføres i 1-2 etager, og de nye tilbygninger ønskes opført i 2, 5 og 10 etager
  • Der må maksimalt opføres 19.500 m2 bruttoetageareal inden for byggefeltet - det eksisterende etageareal er opgjort til 13.891 m2, og projektet rummer en udvidelse med 11.241 m2, svarende til i alt 25.132 m2.

Disse uoverensstemmelser med den gældende lokalplan er så afgørende, at opførelse af den ønskede bebyggelse forudsætter, at der forinden er vedtaget en ny lokalplan. Beslutningen om igangsættelse af ny lokalplanlægning træffes af Bygge- og Planudvalget.

Kommuneplan 2016

Ejendommen udgør en del af kommunens bymidte, dvs. hovedcenter. Kommunalbestyrelsen har følgende målsætninger for centerområderne:

  • Butiksforsyningen i Hvidovre Kommune skal fastholdes og udvikles
  • Butiksforsyningen med udvalgsvarer i kommunen skal kunne dække borgernes umiddelbare behov
  • Der skal skabes muligheder for yderligere byggeri i centerområderne gennem fortætning og byomdannelse
  • Centerområderne skal have attraktive opholdsarealer og en tilstrækkelig forsyning med parkeringsarealer til biler og cykler. Arealer til bilparkering skal søges etableret i parkeringskælder eller parkeringshus, for på den måde at styrke kvaliteten af byrummene
  • Sammenhængen med de omkringliggende boligområder gennem stinettet skal sikres og styrkes, hvor der er behov for dette.

Det aktuelle centerområde er benævnt rammeområde 3C3, der har følgende rammer for lokalplanlægningen:

  • Generel anvendelse: Centerområde
  • Specifik anvendelse: Bycenter. Blandet bolig og erhverv, kontor- og serviceerhverv, detailhandel, offentlige formål, kulturelle institutioner.
  • Max. bebyggelsesprocent for området: 100 for den enkelte ejendom
  • Max. antal etager: 12
  • Max. bygningshøjde: 36 m
  • Andet: Hovedcenter i sammenhæng med 3C7, 3C8 og 3C9. Samlet butiksareal i disse områder max. 15.000 m2, ramme for nyt butiksareal 3.540 m2. Den enkelte butik må ikke være større end 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker. Stationsnært kerneområde.

Den resulterende bebyggelsesprocent er beregnet til 122, hvilket overstiger kommuneplanens ramme på maksimalt 100. Vedtagelsen af en lokalplan, der skal muliggøre den ønskede bebyggelse, forudsætter derfor tillige et tillæg til Kommuneplan 2016.

Administrationens vurdering

Den foreslåede udbygning af Frihedens Butikscenter ligger klart i forlængelse af Kommunalbestyrelsens målsætninger for udviklingen af vore centerområder.

Det synes også som en erkendelse af butikscentrets regionale position – og en styrke i projektet - at man vil føje nye funktioner til centret i stedet for at konkurrere med de andre butikscentre på egnen på volumen og antal butikker.

Sammenholdt med ambitionerne om at åbne centret mod omgivelserne, herunder i retning af Friheden Station, og forskønne såvel bebyggelsen som de ubebyggede arealer, er projektet et godt grundlag for en positiv udvikling af denne vigtige del af Hvidovre.

Administrationen kan derfor anbefale udarbejdelsen af et tillæg til Kommuneplan 2016 for rammeområde 3C3, hvori den maksimale bebyggelsesprocent hæves.

Administrationen vurderer, at der vil være tale om en mindre ændring i kommuneplanens rammedel, der ikke strider mod planens principper. Kommunen kan derfor undlade at gennemføre en forudgående høring af kommuneplantillægget.

Retsgrundlag

Planlovens § 23c fastlægger, at ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, kan Kommunalbestyrelsen undlade at gennemføre en forudgående høring, uanset at ændringen i kommuneplanen ikke er indeholdt i en planstrategi.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommuneplan 2016 blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen, den 25. oktober 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Frihedens Butikscenter, Bolig55+ og restaurant, projektoplæg af 9. oktober 2017 (pdf)
  2. Kommuneplan 2016, kort over rammeområde 3C3 (pdf)

11. Administrationstilskud til selvejende dagtilbud - forhandlingsresultat

Beslutningstema

Center for Økonomi og Analyse samt Center for Politik og Ledelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af budget 2017 i oktober 2016 blev det besluttet, at der skal ske en reduktion af kommunensadministrationstilskud, som kommunen giver til de selvejende dagtilbud.

Der har efterfølgende fundet en forhandling sted om administrationstilskuddet, men uden at der har kunnet opnås enighed om den fremtidige procentsats.

Den aktuelle procentsats på 2,35%, som blev forhandlet for 15 år siden, bør efter administrationens opfattelse reguleres til 1,08% svarende til kommunens egne omkostninger for løsning af de tilsvarende opgaver i de kommunale institutioner.

Kommunalbestyrelsen skal godkende fastsættelse af administrationstilskuddet til alle selvejende dagtilbud og klubber på dagtilbudslovens område.

Kommunalbestyrelsen skal desuden godkende, at ændringen indføres med 9 måneders varsel til den 1. i en måned.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at administrationstilskuddet til samtlige selvejende dagtilbud og klubber på dagtilbudslovens område fastsættes til 1,08%.
  2. at ændringen af administrationstilskuddet, jf. 1. at, indføres med 9 måneders varsel til den 1. i en måned, idet der efter forhandling ikke har kunnet opnås enighed.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Ad 1. – 2.

Gruppe V stillede ændringsforslag om, at administrationstilskuddet til samtlige selvejende dagtilbud og klubber på dagtilbudsloven fastsættes til 1,5 %.

Gruppe A, F, O, C og Ø afventer kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03-05-2018

Ad 1-2) Børne- og Uddannelsesudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at samtlige selvejende dagtilbud og klubber på dagtilbudslovens område forligsmæssigt tilbydes at indgå aftale med Hvidovre Kommune om et fremtidigt administrationstilskud på 2,1% til ikrafttræden pr. 1. januar 2019.

Den delvist manglende udmøntning af besparelsen set i forhold til budgetvedtagelsen foreslås samtidig finansieret indenfor Børne- og Uddannelsesudvalgets egen ramme.

Udvalget beder i øvrigt administrationen om at belyse erfaringerne fra andre kommuner.

Brev af 2. maj 2018 fra Selveje Danmark til udvalget indgik ved sagens behandling.

Sagsfremstilling

Når et selvejende dagtilbud selv ønsker at varetage administrationen af det selvejende dagtilbud, yder kommunalbestyrelsen et administrationstilskud til det selvejende dagtilbud.

Varetagelse af administrationen indebærer som udgangspunkt, at det selvejende dagtilbud selv har ansvaret for følgende fem opgaver: løn, bogføring, budget/regnskab, revision og personalejuridisk bistand.

Den selvejende institution kan herefter selv forestå administrationen eller de kan købe sig til den hos en privat aktør eller via kommunal administration.

De selvejende institutioner får ret til et administrationstilskud fra kommunen, som baseres på det beløb kommunen bruger i forhold til selvejende og kommunale institutioner i dag.

Det aktuelle administrationsvederlag udgør 2,35 % af det enkelte dagtilbud og klubs oprindelige budget. Denne procentsats har været gældende siden 1. januar 2004, og er således forhandlet for 15 år siden.

Der er siden 2004 sket betydelige effektiviseringer i den kommunale administration og kommunen varetager derfor administrationsopgaverne til væsentlige lavere udgifter end det grundlag, der blev forhandlet for 15 år siden. Derfor er det relevant at afdække, hvilke økonomiske rammer den kommunale administration holdes inden for i dag og dermed hvilken økonomi, der bør ligge til grund for tilskuddet til de selvejende institutioner til køb af ydelsen i kommunen eller hos privat leverandør.

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af budget 2017 i oktober 2016 blev det besluttet, at der skal ske en reduktion af detadministrationstilskud, som kommunen i dag giver til de selvejende dagtilbud.

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte i april 2017 igangsættelse af forhandling med de selvejende dagtilbud og klubber om størrelsen på administrationsvederlag med henblik på, at resultatet skulle forelægges politisk, når forhandlingerne var afsluttet.

Som grundlag forud for forhandlingerne har administrationen fået udarbejdet en uvildig ekstern undersøgelse vedrørende kommunens egne omkostninger for løsning af de tilsvarende opgaver i de kommunale institutioner. Denne undersøgelse fremgår af rapporten fra BDO.

Der henvises til vedlagte bilag ”BDO´s analyse af beregningsgrundlag vedrørende administrationstilskud til selvejende institutioner”.

Rapportens resultater tillagt udgifter til IT-systemer samt revisionsudgifter (opgjort på baggrund af de selvejendes udgifter) opgør at omkostningerne svarer til 1,08 % af de selvejende dagtilbud og klubbers budgetter.

På denne baggrund er de 1,08 % blevet foreslået som ny procentsats overfor de selvejende institutioner.

Forhandlingen har fundet sted med en forhandlingsgruppe bestående af 5 repræsentanter fra de selvejende institutioners leverandører af administration, samt 2 repræsentanter fra de selvejende institutioners bestyrelser.

Forhandlingen om kommunens udspil er gennemført på et møde den 6. december 2017, hvor forhandlingsgruppen havde bemærkninger til BDO-rapporten.

Der henvises til vedlagte bilag ”Forhandlingsreferat med tilhørende bilag – fra administrationen til forhandlingsgruppen”.

På mødet tilkendegav administrationen at ville granske forhandlingsgruppens bemærkninger med henblik på, om dette giver anledning til justeringer i udspillet på 1,08 % eller om denne procentsats må fastholdes.

Administrationen har efterfølgende udarbejdet et notat herom som er fremsendt til forhandlingsgruppen.

Der henvises til vedlagte bilag ”Administrationens besvarelse af spørgsmål fremsat af selvejende ved forhandling”.

Konklusionen er, at administrationen ikke finder anledning til at justere i kommunens udspil på 1,08 %.

Overfor dette har forhandlingsgruppen tilkendegivet, at den ikke er enig i BDO-rapporten, da de selvejende institutioners leverandører af administration mener at den er baseret på løse betragtninger. Heroverfor står BDOs rapport, der opgør de omkostninger der er forbundet med kommunens egen administration af dagtilbud og klubber.

Der henvises til vedlagte bilag ”Korrespondance med forhandlingsgruppen efter administrationens besvarelse af spørgsmål”.

På den baggrund indstiller administrationen, at administrationstilskuddet til samtlige selvejende institutioner på dagtilbudslovens område nedsættes til 1,08 %, og at ændringen indføres med 9 måneders varsel til den 1. i en måned, idet der efter forhandling ikke har kunnet opnås enighed.

Ved en sænkning af administrationstilskuddet har de enkelte selvejende institutioner tre valgmuligheder:

1.Den kan anmode kommunen om at varetage opgaven til en pris svarende til en sats på 1,08 % af budgettet.

2.Den kan vælge at varetage opgaven selv.

3.Den kan købe ydelsen hos en ekstern leverandør af administrationsservice.

Retsgrundlag

Reglerne om administrationstilskud til selvejende dagtilbud findes i § 35 i Dagtilbudsloven (LBK nr. 748 af 20/06/2016 med senere ændringer) og § 14 i Dagtilbudsbekendtgørelsen (BEK nr. 551 af 11/05/2017).

Det fremgår heraf, at når et selvejende dagtilbud ønsker at varetage administrationen, så er kommunalbestyrelsen forpligtet til at yde administrationstilskud til det selvejende dagtilbud.

At varetage administrationen indebærer som udgangspunkt, at det selvejende dagtilbud selv har ansvaret for følgende fem opgaver: løn, bogføring, budget/regnskab, revision og personalejuridisk bistand.

Det selvejende dagtilbud og kommunalbestyrelsen kan også aftale, at det selvejende dagtilbud får et forholdsmæssigt tilpasset administrationstilskud for at varetage nogle af de nævnte administrationsopgaver.

Hvidovre Kommune kan ikke ensidigt træffe beslutning om at varetage administrationen for et selvejende dagtilbud. Det kræver en aftale med disse om enten hel eller delvis varetagelse af administrationsopgaven.

I dagtilbudsbekendtgørelsen findes en tilbagefaldsregel på 2,1% som alene finder anvendelse i de tilfælde, hvor en kommune ikke forud for reglernes ikrafttræden havde selvejende eller udliciterede institutioner som modtog et administrationstilskud efter en aftale med kommunen.

Hvidovre Kommunes aktuelle administrationstilskud til de selvejende dagtilbud, som selv varetager alle fem opgaver, er 2,35 %. Denne sats er oprindeligt aftalt inden ikrafttræden af reglerne på området.

Det har i Hvidovre Kommune således aldrig været relevant at anvende tilbagefaldsreglen på 2,1 % angivet i dagtilbudsbekendtgørelsen, og der er i øvrigt aftalefrihed mellem kommunen og de selvejende dagtilbud.

Baggrunden for reglerne om administrationstilskud

Det bemærkes, at reglerne om administrationstilskud til selvejende dagtilbud oprindeligt blev indsat i serviceloven pr. 1. oktober 2005.

Siden blev bestemmelser om dagtilbud og andre tilbud til børn og unge samlet i en selvstændig lov, og de hér omhandlede bestemmelser blev overført uændret til dagtilbudsloven med virkning pr. 1. august 2007.

I forbindelse med vedtagelsen af reglerne om administrationstilskud tilbage i 2005 fremgik følgende af tillægsbetænkningen til lovforslaget:

”De selvejende institutioner får ret til et administrationsbidrag fra kommunen, som baseres på det beløb kommunen bruger i forhold til selvejende og kommunale institutioner i dag. Det er vigtigt at understrege, at intentionen med lovforslaget ikke er – eller på noget tidspunkt har været – at forårsage en prisspiral, hvor de selvejende institutioner får et fast beløb og hvor kommunerne på ingen måder har mulighed for at foretage effektiviseringer (enten ved øget digitalisering eller som følge af kommunalreformen). Hvis kommunerne kan godtgøre, at det er muligt at effektivisere i forhold til administrationsopgaven skal dette stadigvæk være en mulighed.”

Lovreglerne set i forhold til driftsoverenskomsterne

Anvendelsen af nævnte lovregler skal ses i sammenhæng med de indgåede driftsoverenskomster mellem kommunen og de selvejende institutioner på dagtilbudsområdet.

For sådanne driftsoverenskomsters indgåelse gælder generelt, at kommunen handler på et privatretligt grundlag, hvor driftsoverenskomsten regulerer aftaleforholdet.

Kommunen er dog også, når den handler på privatretligt grundlag, underlagt offentligretlige retsgrundsætninger, herunder princippet om saglighed i forvaltningen samt proportionalitets- og lighedsprincippet.


Af driftsoverenskomsterne for 9 ud af de i alt 10 selvejende daginstitutioner og 2 ud af de i alt 3 selvejende klubber fremgår følgende bestemmelse:

Ӥ 9, stk. 6

Til dækning af den selvejende institutions administrationsudgifter, udbetales et beløb svarende til en af Kommunalbestyrelsen fastsat procent af institutionens samlede driftsudgifter eksklusive ejendoms- og administrationsudgifter.

Foruden dette beløb, betaler Kommunalbestyrelsen moms på revisionshonorar.

Administrationsbeløbet kan kun ændres efter forhandling. Såfremt der ikke kan opnås enighed, kan ændringen indføres med 9 måneders varsel til den 1. i en måned.”

I medfør af denne bestemmelse kan administrationstilskuddet for 11 af de i alt 13 selvejende institutioner ændres ensidigt af kommunalbestyrelsen med 9 måneders varsel til den 1. i en måned, hvis der efter forhandling ikke kan opnås enighed.

For de 2 selvejende institutioner, hvor der ikke er en tilsvarende bestemmelse i driftsoverenskomsten – Danalund og Frelsens Hærs Børneinstitution ”Kastanjehuset og Solgården” – finder almindelige aftaleretlige regler samt offentligretlige retsgrundsætninger anvendelse.

Dette indebærer, at ændring i administrationstilskuddet fra kommunalbestyrelsens side kan indføres på grundlag af saglige kriterier og med et passende opsigelsesvarsel.

Opsigelsesvarslet bør i disse tilfælde fastsættes i forhold til den konkrete situation og under hensyntagen til de økonomiske konsekvenser opsigelsen får for den selvejende institution.

Det vil ud fra disse kriterier og med baggrund i lighedsprincippet være sagligt at opsige administrationstilskuddet for disse 2 selvejende institutioner med samme varsel som de øvrige.

Det vil sige med 9 måneders varsel til den 1. i en måned.

Dette varsel flugter også med, at der for disse to selvejende institutioner er aftalt et generelt opsigelsesvarsel i forhold til driftsoverenskomsterne i deres helhed af netop denne varighed.

Ændring af administrationstilskuddet med 9 måneders varsel til den 1. i en måned er for disse 2 institutioner at betragte som ”det mindre i det mere” set i forhold til en generel opsigelse.

Politiske beslutninger og aftaler

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af budget 2017 den 11. oktober 2016 blev det besluttet, at der skal ske en reduktion af kommunens administrationsvederlag til de selvejende dagtilbud.

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på møde den 6. april 2017, punkt 3, igangsættelse af forhandling med de selvejende dagtilbud og klubber om størrelsen på administrationsvederlag. I den pågældende sag var det under afsnittet økonomiske konsekvenser bemærket:

”Når forhandlingerne om administrationsvederlaget er afsluttet, forelægges resultatet politisk. Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at opnå den besluttede besparelse på administrationsvederlaget fremlægges forslag til alternativ finansiering.”

Det aktuelle administrationsvederlag er forhandlet for cirka 15 år siden.

Økonomiudvalget godkendte således på møde den 22. april 2003, punkt 13, at indlede forhandlinger med bestyrelserne af de selvejende institutioner om fastsættelsen af administrationsvederlagets størrelse.

Godkendelsen blev givet med bemærkning om, at forhandlingen skulle ske med udgangspunkt i det omkostningsniveau, som er gældende for kommunale institutioner og de opgaver der løses af de selvejende institutioners administrationer.

Økonomiudvalget godkendte efterfølgende på møde den 18. august 2003, punkt 56, resultatet af forhandlingen. Det fremgik af denne sag, at parterne var blevet enige om, at administrationsvederlaget pr. 1. januar 2004 skulle beregnes som 2,35 % mod hidtil 2,68 %.

Økonomiske konsekvenser

I forbindelse med budget 2017 blev det besluttet at indgå forhandling med de selvejende institutioner (dagtilbud og klubber) om nedsættelse af administrationstilskud. I 2017 blev der således indarbejdet reduktion på 0,25 mio. kr. og fra 2018 og fremover 0,75 mio. kr.

Administrationens forslag vil medføre en årlig reduktion på 1,1 mio. kr., som dog først vil få fuld virkning i 2020 og ca. 0,9 mio. kr. i 2019.

I 2017 er reduktionen på 0,25 mio. kr. finansieret inden for Center for Børn og Familiers ramme og dette vil ligeledes blive nødvendigt i 2018, idet besparelsen først kan træde i kraft i 2019.

Der kan således i 2019 forventes en yderligere besparelse på 0,15 mio. kr. stigende til 0,35 mio. kr. i 2020. De økonomiske konsekvenser af forhandlingen vil blive indarbejdet i de tekniske korrektioner i budget 2019-22.

Bilag

  1. BDOs analyse af beregningsgrundlag vedrørende administrationstilskud til selvejende daginstitutioner.pdf (pdf)
  2. Forhandlingsreferat med tilhørende bilag - fra administrationen til forhandlingsgruppen.pdf (pdf)
  3. Administrationens besvarelse af spørgsmål fremsat af selvejende ved forhandling.pdf (pdf)
  4. Korrespondance med forhandlingsgruppen efter administrations besvarelse af spørgsmål.pdf (pdf)
  5. Brev af 01-05-2018 fra Selveje Danmark til Børne- og Uddannelsesudvalget (pdf)
  6. Administrationstilskud, selvejende dagtilbud og klubber - erfaringer fra andre kommuner (pdf)

12. Etablering af FGU-institution på Vestegnen

Beslutningstema

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Regeringen og en bred kreds af Folketingets partier indgik i efteråret 2017 ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job”. Aftalen indeholder krav om etablering af en ny institutionsstruktur, der skal samle de forberedende uddannelser (FGU).

Herudover indeholder aftalen en ny uddannelsespolitisk målsætning om, at alle 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse, være i uddannelse eller beskæftigelse. Ligeledes stilles der krav om en sammenhængende ungeindsats i kommunerne.

Lovforslagene omhandlende FGU og den sammenhængende, kommunale ungeindsats blev fremsat d. 21. marts i år og forventes vedtaget i juni 2018.

Af aftalen fremgår det, at kommunerne - via kommunekontaktrådene (KKR) -senest den 1. juni 2018 skal stille forslag til Undervisningsministeren om dækningsområder samt placering af skoler efter en lokal proces.

De nye FGU-skoler skal være klar til at optage elever i august 2019.

Kommunalbestyrelsen skal tage orientering om FGU til efterretning og godkende, at Hvidovre indgår i et FGU-samarbejde med Brøndby, Ishøj, Albertslund, Vallensbæk, Rødovre og Glostrup.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at tage orientering om den nye forberedende grunduddannelse (FGU) til efterretning.

2.at godkende, at Hvidovre Kommune indgår i et FGU-samarbejde med Brøndby Kommune, Ishøj Kommune, Albertslund Kommune, Vallensbæk Kommune, Rødovre Kommune og Glostrup Kommune.

3.at godkende, at der nedsættes en kommunal følgegruppe til den kommende bestyrelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Ad 1. – 3. Børne- og Uddannelsesudvalgets og Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03-05-2018

Ad 1) Anbefales taget til efterretning.

Ad 2) Anbefales godkendt.

Ad 3) Anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-04-2018

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2.- 3. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Den nye FGU
I den nye forberedende grunduddannelse (FGU) integreres produktionsskoletilbuddene, den kombinerede ungdomsuddannelse og erhvervsgrunduddannelsen. FGU’en skal fremadrettet ruste unge under 25 år, der har afsluttet grundskolen, uden forudsætninger for at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, eller unge der i dag er i gang med at gennemføre en kombineret ungdomsuddannelse (KUU) eller en erhvervsgrunduddannelse (EGU) til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Derudover vil almen voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne, samt den forberedende voksenundervisning blive sammenlagt i den ny FGU.

Ved at erstatte eller integrere de nuværende tilbud i én FGU ønsker forligskredsen at skabe en fælles indgang for de unge, og dermed fremme oplevelsen af sammenhæng og kvalitet i den forberedende uddannelsesindsats.

Af aftaleteksten fremgår det, at der skal oprettes omkring 90 FGU-skoler, som organiseres i en række statsligt selvejende institutioner. FGU’en vil blive et landsdækkende tilbud, hvis lokale forankring skal sikres ved at kommunerne - via kommunekontaktrådene (KKR) - stiller forslag til dækningsområder og placering af skoler. Hver FGU-institution består af en institution og et antal tilhørende satellitskoler, som placeres på eksisterende produktionsskoler og VUC"er. Eksisterende produktionsskoler og VUC"er kan ifølge aftalen ikke nedlægges.

Hver institution tildeles et geografisk dækningsområde (bestående af et antal kommuner), hvor institutionen har udbudspligt. Institutionen med de tilhørende satellitskoler består af én bestyrelse, én øverste leder og ét budget.

Skolerne skal fra august 2019 udbyde følgende 3 uddannelsesmæssige spor:

  • Almen grunduddannelse
  • Produktionsgrunduddannelse
  • Erhvervsgrunduddannelse

Udgangspunktet for almen grunduddannelse er undervisning i almene fag som fx dansk, matematik, engelsk, samfundsfag og naturfag (i dag kendt fra VUC). De almene fag skal være tilrettelagt på en praksisrettet måde, og sporet henvender sig primært til unge, der ønsker at kvalificere sig til en erhvervsuddannelse eller hf.

Udgangspunktet for produktionsgrunduddannelsen er værkstedsundervisning (i dag kendt fra produktionsskolerne). Sporet henvender sig primært til unge, som har en praktisk læringstilgang og ønsker at overgå til en erhvervsuddannelse eller ufaglært beskæftigelse på et kvalificeret grundlag.

Udgangspunktet for erhvervsgrunduddannelsen er aftalebaseret praktik. Sporet henvender sig primært til unge, der ønsker at starte i beskæftigelse eller påbegynde en erhvervsuddannelse, og videreføre i alt væsentligt den nuværende Egu.

Kommunalt myndighedsansvar for unge under 25

Med reformen overdrages kommunerne det fulde ansvar for alle unge under 25 år, indtil den enkelte har gennemført en uddannelse eller opnået tilknytning til arbejdsmarkedet.

Med forslaget om en sammenhængende kommunal ungeindsats lægges der op til, at kommunen skal koordinere indsatsen på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Det er op til kommunerne at fastlægge den konkrete organisering af ungeindsatsen, men målet består i at samarbejde omkring den unge ved at skabe en tværgående kommunal indsats med udgangspunkt i den unge og dennes uddannelsesplan.

Uddannelsesplanen som omdrejningspunkt for den unges forløb

I aftalen betones det, at den kommunale ungeindsats’ arbejde med den unge skal tage udgangspunkt i den unges aktuelle situation, uddannelses- og erhvervsønsker.

Uddannelsesplanen skal udgøre et fagligt processuelt værktøj, som beskriver målene for den enkelte unge. Uddannelsesplanen skal være genstand for en løbende opfølgning, og sikre, at der arbejdes med de samme målsætninger på tværs af kommunale enheder.

Kommunal målgruppevurdering til FGU

Optagelse på FGU sker på baggrund af en målgruppevurdering.

Målgruppevurderingen er en helhedsvurdering, der skal baseres på et konkret skøn og objektive forhold, såsom hvorvidt den unge opfylder adgangskravene til ungdomsuddannelserne, om den unge har udfordringer af social og personlig karakter eller lignende. Målgruppevurderingen skal ske i samarbejde med den unge, med henblik på at understøtte den enkeltes ejerskab til planen.

Tildeling af kontaktperson

Unge, der af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere instanser, tilknyttes én gennemgående kontaktperson, som følger den unge i overgangene og støtter frem mod fastholdelse i en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Det vil være op til den enkelte kommune at afgøre, hvordan kontaktpersonordningen etableres.

Proces for etablering af FGU institution frem til juni 2018
Kommunerne har via KKR har fået til opgave at indstille placeringen af FGU-institutioner og tilhørende skoler efter en lokal proces.

Hvert FGU-dækningsområde skal bestå af en moderinstitution og et antal tilhørende skoler, som placeres på eksisterende produktionsskoler og VUC’er. Placeringen skal sikre en balance mellem nærhed og faglig stabilitet.

Den lokale proces på Vestegnen er mundet ud i en indstilling, hvor det foreslås, at der etableres et samarbejde mellem Brøndby, Rødovre, Albertslund, Glostrup, Hvidovre, Vallensbæk og Ishøj.

I vestegnsdækningsområdet er der fem eksisterende produktionsskoler og to VUC"er. Alle skoler skal bevares i minimum en 4 års periode.

Albertslund kommune har givet tilsagn om, at huse moderinstitutionen i deres nuværende produktionsskole. I moderintuitionen placeres ledelse og administration.

FGU-institutionerne bliver selvejende med selvstændige bestyrelser på 7 - 11 medlemmer. Alle Kommuner får en plads i den kommende bestyrelse.

KKR skal orientere Undervisningsministeriet om FGU-dækningsområder og FGU-institutioner senest den 1. juni 2018.

I perioden 1. oktober 2018 til april 2019 nedsættes interimbestyrelser, hvorefter de selvstændige bestyrelser nedsættes.

Det foreslås, at der nedsættes en faglig følgegruppe til bestyrelsen for at sikre kommunikation og samarbejde mellem bestyrelserne og de visiterende kommuner.

Undervisningsministeriet har estimeret, at hver institution i gennemsnit forventes at skulle have ca. 470 årselever.

Undervisningsministeriets opgørelse fra januar 2017 viser at vestegns -dækningsområdet vil have 585 årselever.

Retsgrundlag

Lovforslagene omhandlende FGU og den sammenhængende, kommunale ungeindsats blev fremsat d. 21. marts 2018 og forventes vedtaget i juni 2018.

Økonomiske konsekvenser

På baggrund af den seneste udmelding fra KL skal det præciseres at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt præcist at vurdere konsekvenserne af ændringerne.

Det skyldes bl.a. at KL endnu ikke har forhandlet de økonomiske konsekvenser med staten i forlængelse af aftalen. Økonomien forhandles på plads i løbet af foråret 2018.

De overordnede rammer i aftalen er dog, at kommunerne skal finansiere 65 pct. af de faktiske udgifter til FGU-institutionerne og staten 35 pct.

Derudover fremgår det af aftalen, at kommunerne skal finansiere 65 pct. af FGU-elevernes skoleydelse.

Aftalen medfører således en betydelig forøgelse af den kommunale finansiering af det forberedende område. Kommunernes merudgifter vil blive kompenseres gennem bloktilskuddet. Der udestår DUT-forhandlinger om kompensationens størrelse, som bl.a. afhænger af målgruppens størrelse, men også merudgifter. Der udestår forhandlinger mellem staten og KL, om det afsatte beløb er tilstrækkeligt til at løfte opgaven.

Bilag

  1. Orientering om elevgrundlag fordelt på kommuner (pdf)
  2. Oversigt produktionsskoler og VUC'er (pdf)

13. Nødvendige merudgifter efter §100 i Lov om Social Service

Beslutningstema

Center for Handicap og Psykiatri har udarbejdet sagsfremstillingen.

Ændringer i Servicelovens §100 medfører, at udmålingssystemet for hjælp til dækning af nødvendige merudgifter forenkles og kommunen skal lave en ny beregning for alle borgere, som ydes støtte til nødvendige merudgifter inden den 1. januar 2019

Som følge af lovændringen vil der ske ændringer i det beløb, som den enkelte borger ydes. Nogle borgeres beløb vil blive reguleret op andres ned. For nogle borgere vil konsekvensen være, at de fremadrettet skal dokumentere alle merudgifter.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres i sagsfremstillingen om lovændringen og om den betydning administrationen forventer den får for ressourceforbrug og økonomi.

Sagen har været sendt i høring hos Handicaprådet. Notat om handicaprådets høringssvar vil foreligge til udvalgets møde og fremsendes efterfølgende til Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens behandling.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen om ændring i Lov om Social Service §100 til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-04-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Nødvendige merudgifter

Kommunen skal yde dækning til nødvendige merudgifter efter servicelovens §100.

Der er tale om nødvendige merudgifter, som borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har til den daglige livsførelse. Behovet vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven.

§100 omfatter borgere mellem 18 år og folkepensionsalderen.

Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte.

Lovændringen

Udmålingssystemet for dækning af nødvendige merudgifter er ændret med bekendtgørelse nr.1248 af 13/11/2017 og Lovbekendtgørelse nr. 102 af 29/01/2018.

For at yde tilskud til en borger efter §100, er det en forudsætning, at borgerens merudgifter udgør mindst 534 kr. pr. måned (2017-priser).

Med det nye udmålingssystem dækkes borgerens merudgifter med et standardbeløb, som ligger på enten 1.000 kr. eller 2.000 kr. pr. måned. Borgeren skal ligesom før fortsat sandsynliggøre sine faktiske udgifter:

  • Ved merudgifter på mellem 534-1.500 kr. pr. måned udbetales et standardbeløb på 1.000 kr. pr. måned
  • Ved merudgifter på mellem 1.501-2.500 kr. pr. måned udbetales et standardbeløb på 2.000 kr. pr. måned

Hvis en borgers merudgifter udgør over 2.500 kr. pr. måned ydes tilskud svarende til de faktiske udgifter. I disse tilfælde skal borgeren dokumentere alle udgifter.

Dækningen af merudgifter blev før denne lovændring fastsat på baggrund af de sandsynliggjorte merudgifter pr. måned, rundet op til nærmeste kronebeløb deleligt med 100. Der blev ikke arbejdet med standardbeløb.

Konsekvenser for borgerne

For borgere der har nødvendige merudgifter for mere end 2.500 kr. pr. måned vil ændringen betyde, at de nu grundigt skal dokumentere alle deres merudgifter, fra første krone.

For de øvrige borgere vil genberegningen efter den nye model have forskellig betydning. Nogle borgere vil få øget deres tilskud til nødvendige merudgifter, andre vil få det sat ned.

Der er ca. 100 igangværende merudgiftssager, hvoraf knapt 10 er afgjort i 2018, eller p.t. er ved at blive afgjort og dermed følger den nye udmålingsmetode fra første afgørelse.

På baggrund af en foreløbig meget overordnet vurdering forventer Administrationen, at der blandt de resterende 90 sager som er afgjort før 2018 vil være

  • godt 20 borgere som efter genberegningen vil skulle dokumentere alle deres merudgifter fremover, da de ligger over standardbeløbene
  • godt 40 borgere som vil blive reguleret op
  • godt 20 borgere som vil blive reguleret ned.

Administrationen vurderer dertil, at en mindre del af merudgiftssagerne vil blive afsluttet som værende under det fastsatte mindstebeløb for merudgifter på 534 kr. pr. måned.

I perioden med genberegning af alle borgeres merudgiftssager forventes en øget opgavemængde for rådgiverne, hvorfor borgerne kan opleve forlænget sagsbehandlingstid. Dertil må det forventes, at flere borgere vil klage over afgørelsen.

Retsgrundlag

BEK nr 1248 af 13/11/2017 – Bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse.

LBK nr 102 af 29/01/2018 – serviceloven.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte punktet ”Kvalitetsstandarder og serviceniveau for nødvendige merudgifter – servicelovens §100” sidste gang på sit møde den 26.januar 2016.

Kvalitetsstandarden for nødvendige merudgifter efter §100 behandles derudover i en samlet sag om områdets kvalitetsstandarder på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 25.april 2018.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, idet der forventes kompensation fra statsligt hold.

Bilag

  1. Handicaprådets høringssvar til Nødvendige merudgifter efter § 100 i Lov om Social Service. (pdf)

14. Dansborgsskolen, lokaleindretning - frigivelse af anlægsbevilling

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

På Dansborgskolen ombygges faglokaler, så fagene håndværk og design samt natur og teknik får bedre faciliteter.

Der er på investeringsoversigten for 2018 afsat et rådighedsbeløb på 2,5 mio. kr. til projekt 3454, Dansborgskolen, lokaleindretning.

Udvalget skal godkende anlægsbevillingen. 

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at

  1. der til projekt 3454, Dansborgsskolen, lokaleindretning, gives en anlægsbevilling på 2,5 mio. kr., svarende til de afsatte rådighedsbeløb i 2018.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

For: Gruppe A, F, O, V og Ø.

Gruppe C afventer kommunalbestyrelsen.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-05-2018

Ad. 1

For: Gruppe A, F, O, V og Liste H

Imod:

Gruppe C afventer Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

På Dansborgskolen ombygges og istandsættes lokaler, så fagene håndværk og design samt natur og teknik får bedre faciliteter. Den forhenværende pedelbolig ’villaen’ istandsættes til brug for faget natur og teknik, hvor der tilføjes en glasbygning og tilstødende udearealer inddrages.
Depoter ved sløjdlokalet nedlægges, og ombygges til håndarbejde, så faget håndværk og design får bedre forhold. Der etableres depoter/skabe på gangen.
Skolen har ligeledes ønsker om tiltag, der understøtter innovation og entreprenørskab.

De frigivne midler skal dække honorar til bygherrerådgivning samt udgifter til ombygning og istandsættelse, og forventes at fordeles således:


Opgave

   Mio. kr.

Indretning af villa

2.000,000

Forbedring af håndværk og design

   150,000

Indretning til innovation og entreprenørskab

   300,000

I alt estimeret

2.450,000

Istandsættelsen udføres i efteråret 2018.

Retsgrundlag

Kommunestyrelsesloven paragraf 40 stk. 2

Økonomiske konsekvenser

Der er på investeringsoversigten for 2018 afsat et rådighedsbeløb på 2,5 mio. kr. til projekt 3454, Dansborgskolen, lokaleindretning.

Bilag

  1. Svar på spørgsmål stillet på TMU d. 2. maj 2018 (pdf)

15. Kommunal parkeringskontrol

Beslutningstema

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Politiet har nedprioriteret opgaven med at håndhæve parkeringsreglerne generelt og således også i Hvidovre Kommune. Resultatet er, at der flere steder i kommunen holder biler ulovligt parkeret.

Forslaget er derfor, at Hvidovre Kommune etablerer kommunal parkeringskontrol med henblik på at sikre anvendelse af parkeringsreglerne.   

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at Hvidovre Kommune etablerer kommunal parkeringskontrol

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-05-2018

Ad. 1

Udvalget stiller ændringsforslag om at godkende, at der etableres kommunal parkeringskontrol i Hvidovre Kommune, hvor de økonomiske konsekvenser samt den hermed forbundne effekt evalueres et år efter ikrafttræden. Ordningens nettoudgifter finansieres af kassen.

Ændringsforslaget anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Reglerne for standsning og parkering er fastsat i Færdselsloven, og som udgangspunkt foretages parkeringskontrollen af politiet. Loven foreskriver dog, at kommunalbestyrelsen helt eller delvist kan overtage parkeringskontrollen fra politiet. Københavns Vestegns Politi nedlagde i 2010 politiets parkeringskorps og foretager de facto ikke parkeringskontrol med mindre, der er situationer, hvor parkeringen er hensynsløs og til fare for øvrige trafikanter.

I Hvidovre er det oplevelsen, at politiet har nedprioriteret opgaven med at håndhæve parkeringsreglerne, hvorfor der flere steder holder biler ulovligt parkeret.

Hvidovre Kommune kan hjemtage parkeringskontrollen, og politiet har selvfølgelig stadig mulighed for at håndhæve reglerne. Det kan vi gøre ved at ansøge Vejdirektoratet på vegne af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om tilladelse. Vejdirektoratet vil som et led i processen formelt høre politiet om tilladelse, hvilket andre kommuner melder er en formsag.  

Pr. 1. januar 2017 har ca. 43 ud af landets 98 kommuner kommunal parkeringskontrol. Nogle i regi af Aalborg Kommunes parkeringskontrol (Park Nord). Andre kommuner varetager selvstændigt opgaven.

Gladsaxe som sammenligningsgrundlag

Gladsaxe Kommune, som er nogenlunde sammenlignelig med Hvidovre i størrelse og på antal borgere har selv oprettet ”Parkering Gladsaxe”, som varetager parkeringskontrollen i kommunen.

Kommunen har ansat en person i flexjob til håndtering og administration af arbejdet med parkeringskontrollen - 15 timer om ugen. Klagesagerne i Gladsaxe tager medarbejderen der er ansat 15 timer om ugen sig af. I eventuelle tvivlstilfælde sparer medarbejderen (mod betaling naturligvis) med jurister i KBH’s parkeringsafdeling. Derudover er der ansat to parkeringsvagter. De deler parkeringstjansen og patruljerer enkeltvis.

Sådan et set-up som Gladsaxe Kommune har etableret, kunne være oplagt for Hvidovre at etablere. Det vil sige, at Hvidovre Kommune selvstændigt varetager parkeringskontrollen i kommunen.

Konklusion

Samlet set vil det være forholdsvist let at tilgå opgaven med kommunal parkeringskontrol i Hvidovre Kommune. Økonomisk vil det kunne løbe rundt, hvis der bliver udskrevet 8-9 parkeringsafgifter dagligt. I tilfælde af, at vi arbejder videre med at etablere kommunal parkeringskontrol skal der udarbejdes en kommunal bekendtgørelse og træffes beslutning om de nærmere detaljer for det administrative set-up.

Retsgrundlag

Jævnfør Færdselslovens § 122. stk. 1 er det muligt for kommuner at hjemtage parkeringskontrollen.

Hvidovre Kommune skal i forbindelse med hjemtagningen af parkeringskontrollen udarbejde en kommunal bekendtgørelse om regler for standsning og parkering i kommunen. Hvidovre Kommune har mulighed for at lade sig inspirere af Københavns Kommunes parkeringsbekendtgørelse, da mange tekstpassager er standard.

Økonomiske konsekvenser

Økonomi

Økonomisk vil modellen for kommunal parkeringskontrol i Hvidovre Kommune se nogenlunde ud som følger:

Hver parkeringsafgift indbringer 510 kr. Hver gang der udstedes en parkeringsafgift skal staten have 50 %, hvilket svarer til 255 kroner. (Dette gælder dog ikke for parkeringsafgifter til udenlandske køretøjer, hvor 50 % af afgiften ikke skal betales til staten). Af de resterende 50 % skal kommunen afholde alle udgifter i forbindelse med parkeringskontrollen, inkl. aflønning af vagter, opkrævning af afgifter og behandling af klager.

Løn til to parkeringsvagter estimeres til ca. 300.000 kroner gange 2. I alt lønudgifter på ca. 600.000 kroner. Dertil skal lægges lønudgifter til en administrativ medarbejder (eventuelt fleksjobber) 15 timer om ugen. En administrativ medarbejder 15 timer om ugen estimeres til at skulle aflønnes med ca.120.000 kroner og billigere, hvis det kan etableres som en eksempelvis en fleksjobordning eller være at ansætte en seniorjobber.

Hvis der i Hvidovre Kommune bliver udskrevet 3000 parkeringsafgifter om året á 510 kroner vil det give 1.530.000 kroner, hvoraf 50 % skal betales til staten. De resterende 765.000 kroner skal kunne dække lønudgifter og udgifter til vedligeholdelse af systemer med mere. Der skal i den forbindelse tages højde for eventuelle klager over parkeringsafgifter og det ekstra arbejde det måtte medføre. 3000 parkeringsafgifter om året svarer til, at der i gennemsnit bliver udskrevet 8-9 afgifter om dagen i Hvidovre Kommune.

Samlet set vil regnestykket gå nogenlunde op, hvis der dagligt bliver udskrevet 8-9 parkeringsafgifter i kommunen.

Lønudgifter – ca. 720.000 kroner

Indtægter fra parkeringsafgifter – 153.000 – 50% - ca. 765.000 kroner

Ny modregningsordning

En ny aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti vil sætte ind i forhold til kommunernes indtægter på parkeringskontrol. Modregningsordningen vil blive ændret fra 2019, således at kommunerne i højere grad skal dele indtægterne med staten. Modregningsordningen omfatter kommunens indtægter fra betalingsparkering og parkeringsudgifter. Konkret betyder det, at 70 % af kommunens indtægter fra betalingsparkering og parkeringsafgifter fra 2019 vil blive modregnet i bloktilskuddet. De øvrige 30 % må kommunen selv beholde. I dag må kommunerne selv beholde 50 %.

Hensigten med parkeringskontrollen i Hvidovre Kommune er ikke at tjene penge på betalingsparkering, men er i høj grad et spørgsmål om at sikre trafikale hensyn, hvorfor indtægterne ikke forventes at blive større end udgifterne til at håndhæve og administrere parkeringskontrollen.

Beregning med den nye modregningsordning.

Hver parkeringsafgift indbringer 510 kroner – heraf skal staten have 70 %, hvilket svarer til 357 kroner. 3000 årligt udskrevne parkeringsafgifter vil med den nye ordning give 459.00 000 kroner, der skal dække lønudgifter og udgifter til vedligeholdelse af systemer med mere. Med den nye modregningsordning vil den eventuelt manglende finansiering blive fundet inden for kommunens samlede budget – ca. 300.000 kroner.

Det er Juras vurdering, at pågældende aftale med overvejende sandsynlighed må forventes at føre til vedtagelse af regler i overensstemmelse med aftalen, fordi der er et politisk flertal i Folketinget bag aftalen.

Personalemæssige konsekvenser

Praktiske og administrative tiltag

Den praktiske opgave med at kontrollere om køretøjer holder ulovligt parkeret, varetages af parkeringsvagter fra Hvidovre Kommune i henhold til Færdselsloven samt den kommunale bekendtgørelse om standsning og parkering i Hvidovre Kommune, der skal udarbejdes i forbindelse med, at kommunen hjemtager parkeringskontrollen.

Der skal ansættes to parkeringsvagter til at varetage parkeringskontrollen i kommunen. Ved eventuel sygdom og overlap af ferie vil der ikke blive ført parkeringskontrol.

Både den administrative medarbejder og parkeringsvagterne må forventes at skulle på kursus med henblik på at kunne håndtere parkeringsopgaverne. Københavns Kommune afholder løbende kurser og uddanner kursister fra kommuner, der har hjemtaget parkeringskontrollen. Københavns Kommune sparer også gerne i forhold til komplicerede juridiske problemstillinger med videre.

Dansk Parkeringsforening er en brancheorganisation for offentlige parkeringsmyndigheder i Danmark. Foreningen er blandt andet behjælpelig med at fremme samarbejdet mellem foreningens medlemmer og virke som et forum for udveksling af erfaringer. 


16. Godkendelse af strandrensningsplan

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Hvidovre Kommune er i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet forpligtet til at opstille et beredskab til sanering af kommunens kyster i tilfælde af olie- og kemikalieforurening. Strandrensningsplanen er udarbejdet for at sikre den bedst mulige bekæmpelse af pludselig opstået (akut) forurening af kommunens kyststrækning på land.

Bygge- og Planudvalget skal tage stilling til om beredskabsplan for strandrensning i Hvidovre Kommune kan godkendes.

Indstilling

Direktøren indstiller til Bygge- og Planudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Beredskabsplan for strandrensning – Hvidovre Kommune.
  2. at der ved budgetbehandlingen 2019 – 2022 afsættes et årligt rammebeløb på 200.000 kr. årligt og eventuelle mer- eller mindre udgifter balanceres indenfor kassen som en lovbunden udgift. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Bygge- og Planudvalgets indstillinger anbefales godkendt med tilføjelse til indstillingens punkt 2, at rammebeløbet drøftes i forbindelse med budgetprocessen for 2019-2022.

Beslutning i Bygge- og Planudvalget den 15-05-2018

Ad. 1-2 Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til sanering af kyststrækninger og bekæmpelse af forurening i havne i tilfælde af olie- eller kemikalieforurening.

Hovedstadens Beredskab har udarbejdet en fælles indsatsplan for strandrensning, som beskriver, hvordan indsatsen ved kystnær olieforurening koordineres. Den fælles plan skal understøttes af kommunens egen beredskabsplan for strandrensning. Center for Plan og Miljø har derfor igangsat arbejdet med udarbejdelse af Beredskabsplan for strandrensning (vedlagt som bilag: Beredskabsplan for strandrensning – Hvidovre Kommune).

Planen er opbygget i tre kapitler, som giver læseren viden om både formål med planen og de lovmæssige rammer samt procedure i tilfælde af hændelser med tilhørende aktionskort, kortbilag og skabeloner til at støtte om prioritering, anmeldelse, prøvetagning, tilgængeligt materiel og ikke mindst kontaktpersoner. 

Planen er udarbejdet, så alle involverede parter hurtigt kan få overblik over ”hvem gør hvad” i alle situationer, hvor der opstår forurening af kyststrækninger i Hvidovre Kommune.

Planen beskriver det nødvendige beredskab ved en mindre forurening, svarende til indsatsniveau I. I tilfælde af større forureninger (indsatsniveau II) henvises til Plan for Fortsat drift for Hvidovre Kommune (vedlagt som bilag: Plan for fortsat drift - strandrensning).

Ved alvorlig og omfattende forurening (indsatsniveau III) overtages ledelsen af Forsvarsministeriet ved Maritime Assistance Service (MAS), tidligere Søværnets Operative Kommando (SOK). Det er Hvidovre Kommune, der har ansvaret for slutoprydning på land ved indsatsniveau I og II. Ved indsatsniveau III kan kommunen blive inddraget i oprydningen, men ledelsen og ansvaret er placeret hos MAS.  

Retsgrundlag

Hvidovre Kommunes opgaver og ansvar i tilknytning til kystmiljøberedskabet fremgår af følgende lovgivning med tilhørende vejledning:

  • Lov nr. 1033 af 4. september 2017 om beskyttelse af havmiljøet, særligt § 34, 35 og 36
  • Strandrensningsbekendtgørelsen nr. 1630 af 13. december 2006
  • Miljøstyrelsens Vejledning nr. 9075 om strandrensning, marts 2008.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

I budgetforslag år 2019 – 2022 anbefales der afsat et rammebeløb på 200.000 kr. årligt til håndtering af uforudsete krisehændelser som fx stormflod, skybrud og olieforurening.

Det anbefales endvidere, at eventuelle mer- eller mindre udgifter balanceres indenfor kassen som en lovbunden udgift. 

Bilag

  1. Beredskabsplan for strandrensning - Hvidovre Kommune (pdf)
  2. Plan for fortsat drift - strandrensning (pdf)

17. Anlægsregnskaber 2017

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Center for Trafik og Ejendomme fremlægger anlægsregnskaber for projekterne 0246 forebyggende vedligeholdelse bygninger 2016, 2501 Vedligeholdelse af færdselsbaner 2017, og 5792 Køkkener i institutionerne Willer og Mælkebøtten til godkendelse.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende anlægsregnskab for projekterne 0246 forebyggende vedligeholdelse bygninger 2016, 2501 Vedligeholdelse af færdselsbaner 2017 og 5792 Køkkener i institutionerne Willer og Mælkebøtten.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-05-2018

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Projekt

Regnskab

Bevilling

Forskel i kr.

0246 Forebyggende vedligeholdelse af bygninger 2016

U

   19.590.477

   19.490.000

       100.477

2501 Vedligeholdelse af færdselsbaner 2017

U

   14.987.212

   15.000.000

       -12.788

5792 Køkkener Willer og Mælkebøtten

U

    2.042.972

    2.500.000

     -457.028

Total

 36.620.661

 36.990.000

     -369.339

Center for Trafik og Ejendomme fremlægger anlægsregnskab med et samlet mindre forbrug på 369.339 kr.
+ merforbrug / - mindreforbrug

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskaberne.

Økonomiske konsekvenser

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskaberne.

Bilag

  1. 5792 Mælkebøtten og Wilmer .pdf (pdf)
  2. 2501 Vedligeholdelse af færdselsbaner 2017.pdf (pdf)
  3. 0246 Forebyggende vedligehold bygninger 2016.pdf (pdf)
  4. Svar på spørgsmål stillet på TMU 2. maj 2018 (pdf)

18. Ny indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Forslag til ny indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo har været i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen orienteres om resultatet af høringen og skal tage stilling til endelig godkendelse af forslaget til ny indsatplan.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen om resultatet af høringen til efterretning
  2. at endelig godkende forslag til ”Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo”

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Teknik- og Miljøudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-05-2018

Ad. 1 Anbefalet taget til efterretning.

Ad. 2 Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Forslag til ny Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo har været i offentlig høring i 8 uger. Ved høringsperiodens udløb den 8. marts 2018 er der ikke indkommet nogen høringssvar.

Forslaget til indsatsplan skal nu endelig godkendes af Kommunalbestyrelsen, før den kan træde i kraft. Godkendes forslaget til indsatsplan af Kommunalbestyrelsen den 29. maj 2018 vil indsatsplanen træde i kraft den 1. juni 2018 og samtidig ophæves den nuværende indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo, der er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 12. december 2006.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, nr. 842 af 23. juni 2017.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 19. december 2017 efter anbefaling fra Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget forslag til ny indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo og at forslaget sendes i offentlig høring i mindst 8 uger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo dateret 23.03.2018 (pdf)

19. Tilskudsadministration på folkeoplysningsområdet

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage redegørelse om Hvidovre Kommunes tilskudsadministration på folkeoplysningsområdet til efterretning.

Center for Kultur og Fritid har udarbejdet sagsfremstillingen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage redegørelse om Hvidovre Kommunes tilskudsadministration på folkeoplysningsområdet til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Økonomiudvalget tog redegørelse om Hvidovre Kommunes tilskudsadministration på folkeoplysningsområdet til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Kultur og Fritid har udarbejdet en oversigt over Hvidovre Kommunes forskellige økonomiske puljer på Folkeoplysningsområdet, som på forskellig vis kan komme kommunens foreningsliv til gavn. Visse puljer er lovpligtige og andre er særegne for Hvidovre Kommune.

Lovpligtige puljer

Aktivitetstilskud (Medlemstilskud), 5,2 mio. kr. afsat i 2018

Godkendte foreninger kan søge om tilskud til foreningsaktiviteter målrettet børn og unge under 25 år. Folkeoplysningsudvalget fastsatte i 2017 en tilskudsramme på 31 pct. af foreningens udgifter til aktiviteter for unge under 25 år samt en øvre tilskudsgrænse på 710 kr. pr. medlem under 25 år.

Lokaletilskud til korte og permanente lejemål, 1,1 mio. kr. afsat i 2018

Godkendte foreninger kan søge tilskud til egne el. lejede lokaler. Tilskuddet udgør maksimum 72 pct. af driftsudgifterne. Driftstilskuddet nedsættes hvis over 10 pct. af medlemmerne i foreningen er over 25 år.

Lokaletilskud til voksenundervisning, 194.715 kr. afsat i 2018

Godkendte aftenskoler kan søge tilskud til egne el. lejede lokaler.

Tilskud til undervisning, 3 mio. kr. afsat i 2018

Tilskud til brug for nedbringelse af udgifter til leder- og lærerløn efter faste satser.

PEA og SU-tilskud, 1,4 mio. kr. afsat i 2018

Tilskud til nedsat deltagerbetaling til pensionister, efterlønsmodtagere og arbejdsledige

Vederlagsfrit lokalelån til folkeoplysende foreninger

Godkendte foreninger og aftenskoler kan gratis få anvist egnede lokaler til foreningsaktivitet, hvis der er ledige lokaler til rådighed.

Lokalbestemte puljer

Tilskud til lederuddannelse, 420.117 kr. afsat i 2018

Foreninger, der modtager aktivitetstilskud, kan søge midler til lederuddannelse. Der ydes højest tilskud på 2.000 kr. pr. kursist og højest to kurser pr. person årligt.

Tilskud til indretning af kommunale lokaler, 96.717 kr. afsat i 2018

Godkendte foreninger, der anvender kommunale lokaler, kan søge om tilskud til indretningsmæssige ændringer af de benyttede lokaler. Der kan kun søges tilskud til ikke allerede realiserede forbedringer.

Tilskud til indretning af kommunale lokaler for aftenskoler, 48.207 kr. afsat i 2018

Godkendte aftenskoler, der anvender kommunale lokaler, kan søge om tilskud til indretningsmæssige ændringer af de benyttede lokaler. Der kan kun søges tilskud til ikke allerede realiserede forbedringer.

Tilskud til kulturelle arrangementer, 61.696 kr. afsat i 2018

Godkendte foreninger kan søge om tilskud til afholdelse af kulturelle arrangementer og aktiviteter.

Tilskud til uddannelse og undervisningsmaterialer, 108.960 kr. afsat i 2018

Tilskud til brug for nedbringelse af udgifter til eksempelvis kurser, undervisningsmaterialer mm.

Lovmæssige retningslinjer og procedurer ifm. tilskudsadministration

Foreninger og aftenskoler har pligt til at aflægge regnskab for modtaget tilskud samt dokumentation for, at deres virksomhed følger gældende regler.

Den lovbestemte tilsynspligt vedr. kommunale tilskud på folkeoplysningsområdet (jf. LOV nr. 1553 § 33, stk. 5) er tilrettelagt gennem et lokalt formuleret tilsyn; dvs. tilsynsprocedurerne beror på en lokal vurdering. Tilsynet bliver i Hvidovre Kommune effektueret via uanmeldte kontrolbesøg hos foreninger og aftenskoler, og Hvidovre Kommune udtager hvert år en vis mængde stikprøvekontroller.

Administrationen udførte således 3 stikprøvekontroller i både 2015, 2016 og 2017.

Såfremt foreninger og aftenskoler ikke overholder gældende lovgivning, kan kommunalbestyrelsen rejse krav om tilbagebetaling af beløb der er brugt forkert eller ved fejlbehæftet eller urigtig dokumentation. Foreningens bestyrelse hæfter personligt ved uagtsom eller forsætlig retsstridig omgang med tildelte midler. Den pågældende forening kan få karantæne for tildeling af tilskud og lokaler.

Det er desuden muligt for administrationen at få foretaget stikprøver på medlemslister for at kontrollere om dokumentationen er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Beløbsgrænse ved krav om revisionseftersyn

Foreninger, der årligt modtager mindre end 300.000 kr. i offentligt tilskud, skal sammen med egen revisor gennemgå en tjekliste for revisorer. Tjeklisten sikrer, hvorvidt revisor haft adgang til alle nødvendige oplysninger til bedømmelse af regnskabet; om revisor har efterprøvet forskellige regnskabsmæssige kontroltiltag og om der har foreligget dokumentation osv.

Foreninger, der årligt modtager over 300.000 kr. i offentligt tilskud, skal have en registreret eller statsautoriseret revisor til at gennemgå deres årlige regnskaber.

Beløbsgrænsen er bestemt af Kommunalbestyrelsen.

Retsgrundlag

Folkeoplysningsloven.

Politiske beslutninger og aftaler

Gældende regnskabs- og revisionsbestemmelser for det folkeoplysende foreningsarbejde og voksenundervisning i Hvidovre Kommune blev godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 25. februar 2014.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


20. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Mogens Leo Hansen (Ø) spurgte til Hvidovre Kommunes medejerskab af HOFOR og ARC, hvor der accepteres underbetaling af medarbejderne. Der henvises til kommunens repræsentanter i begge selskaber.

Anders Wolf Andresen (F) spurgte til salg af Jehova’s grund. Borgmesteren orienterede om, at grunden er sat til salg. Anders Wolf Andresen spurgte til hvem, der ejer marken over for Avedøre Skole. Borgmesteren orienterede om revisionen af fingerplanen, der ikke omfattede marken, og at den er ejet af private.

Anders Wolf Andresen (F) spurgte om kommunen har en intern revision i forhold til sagsbehandling. Administrationen oplyste, at BDO foretager intern revision.

Torben N. Rasmussen (V) efterlyste en kopi af vores cloud-strategi. Den fremsendes.


21. Placering af opgaver med affaldsordningerne

Lukket sag