Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 19. februar 2018

Mødefakta

Dato: Mandag den 19. februar 2018
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Anders Wolf Andresen (F)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Steen Ørskov Larsen (C)
  • Torben N. Rasmussen (V)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-02-2018

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved borgmesteren

Sagsfremstilling

  • Erhvervskontaktudvalgets Årsberetning

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-02-2018

Økonomiudvalgets møde den 7. maj 2018 annulleres, grundet møde i bedømmelsesudvalget for Kulturcenter Risbjerggård.

Bilag

  1. Årsberetning erhvervskontaktudvalget (pdf)

3. Introduktionsprogram for Økonomiudvalget

Beslutningstema

Introduktion til Center for Personale og Løn.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage orientering til efterrretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-02-2018

Økonomiudvalget tog introduktionsprogrammet til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

På udvalgets møde den 19. februar 2018 vil centerchef Henrik T. Vith give en introduktion til Center for Personale og Løn.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


4. Hvidovre Kommunes personaletal 2017

Beslutningstema

Center for Personale og Løn har udarbejdet denne sag.

Økonomiudvalget orienteres om redegørelse for Hvidovre Kommunes personale 2017.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget:

  1. at tage redegørelsen ”Hvidovre Kommunes personale 2017” til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-02-2018

Økonomiudvalget tog redegørelsen ”Hvidovre Kommunens personale” til efterretning

Sagsfremstilling

Center for Personale og Løn har udarbejdet en redegørelse om kommunens personale med udgangspunkt i året 2017. Redegørelsen omhandler temaer omkring personalets sammensætning og omsætningshastighed, deltid, løn og fravær.

Redegørelsen vedlægges i en kort udgave.

Bilag

  1. Kort redegørelse om Hvidovre Kommunes personale 2017.pdf (pdf)

5. Revideret mødeplan for Økonomiudvalgets møder i 2018

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal fastsætte revideret mødeplan for Økonomiudvalgets møder i 2018.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget

  1. at fastsætte revideret mødeplan for Økonomiudvalgets møder i 2018

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-02-2018

Økonomiudvalget godkendte, den revideret mødeplan for Økonomiudvalgets møder i 2018 med en enkelt tilføjelse om, at der afholdes møde med HovedMed den 16. august 2018 kl. 16-17.

Sagsfremstilling

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Der foreslås følgende ændringer for Økonomiudvalgets møder i 2018:

-Mandag den 18. juni i stedet for mandag den 11. juni

-Mandag den 17. september i stedet for mandag den 10. september

-Mandag den 22. oktober i stedet for mandag den 8. oktober

-Mandag den 19. november i stedet for mandag den 12. november

Retsgrundlag

I henhold til styrelseslovens § 20 stk. 1 træffer udvalgene beslutning om, hvor og hvornår ordinære møder skal afholdes.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Mødeplan 2018 - Bilag ØU 05.02.2018 (pdf)

6. Budget 2018 - Effektivisering

Beslutningstema

I Kommunens budget for 2018 er der i 2018 indlagt en effektiviseringsramme for årene 2018-2021. Den medfører, at Kommunen skal sænke budgettet med 10 mio. i hvert af de næste fire år. De første 10 mio. kr. skal findes i 2018. Hertil kommer, at der i Budget 2017 blev vedtaget en besparelse for 2018 på 25 mio. kr. hvoraf udmøntningen af de 19 mio. kr. blev vedtaget i december 2016. Der udestår således 6 mio. kr. for at få denne besparelse fuldt udmøntet.

Samlet set skal der over de næste fire år findes effektiviseringer for i alt 46 mio. kr.

Center for Økonomi og Analyse har udarbejdet indstillingen.

Indstilling

Direktøren indstiller overfor Økonomiudvalget at anbefale over for  Kommunalbestyrelsen 

  1. at behandle og godkende forslag til effektiviseringer for 2018 for i alt 19,53 mio. kr.
  2. at HovedMed’s udtalelse og øvrige tilkendegivelser indgår i sagsbehandlingen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-02-2018

Sagen drøftet, og udsættes med henblik på yderligere politiske drøftelser.

Administrationen udarbejder et notat på baggrund af de politiske forespørgsler på mødet. 

Sagsfremstilling

I Kommunens budget for 2018 er der indlagt en effektiviseringsramme, der betyder, at Kommunen skal reducere budgettet med 10 mio. kr. i 2018 og med yderligere 10 mio. kr. i hvert af årene 2019-2021. Der vil frem til budget 2021 skulle effektiviseres for i alt 40 mio. kr. 

Derudover blev der med budget 2017 vedtaget en reduktion på 25 mio. kr. for 2018, hvoraf de 6 mio. kr. udestår at blive udmøntet Samlet set skal der således over de næste fire år tilvejebringes effektiviseringer for i alt 46 mio. kr.

I Effektiviseringskataloget (Bilag A) er der fundet besparelser for i alt 20,39 mio. kr. Heraf anbefaler Direktionen, at besparelser for i alt 19,53 mio. kr. udmøntes (af bilaget fremgår disse forslag med lysegrønt).

Baggrund

Arbejdet med Effektiviseringskataloget udspringer af en proces igangsat i HovedMED, hvorigennem der har været nedsat i alt fire arbejdsgrupper, der skulle komme med forslag til effektiviseringer. I arbejdsgrupperne har der været repræsentanter for både ledelse og medarbejdere. Medarbejderrepræsentanterne er udpeget af CenterMED.

Der er derudover nedsat en styregruppe, hvortil arbejdsgrupperne har afrapporteret. Styregruppen udgøres af direktionen, 4 centerchefer og 4 repræsentanter fra HovedMED.

Proces

Effektiviseringsprojektet har to faser, og arbejdsgrupperne vil være involveret i begge faser.

Fase 1 omhandler forslag til udmøntning af de første 16 mio. kr. for 2018. I denne fase er der udarbejdet forslag for i alt 20,39 mio. kr., hvoraf Direktionen anbefaler 19,53 mio. kr.

De enkelte forslag i kataloget har efter indstilling fra Styregruppen været drøftet i HovedMED. Der er i denne anledning indsendt høringssvar fra medarbejdersiden af HovedMED (Bilag B), BUPL (Bilag C) og FOA/PMF (Bilag D). I høringssvarene kommenteres udvalgte forslag fra Effektiviseringskataloget.

Administrationens uddybning i forlængelse af HovedMEDs høringssvar fremgår af bilag E.   

Fase 2

Fase 2 er igangsat i februar 2018 og bygger på samme struktur, men dækker forslag til udmøntning i 2019-2021. Her skal der frem til maj 2018 peges på, hvorledes den resterende udmøntning på knap 25 mio. kr. kan imødekommes.

Materiale

Kommunernes Landsforening (KL)) har på baggrund af erfaringer fra kommunerne lavet et katalog med forslag til effektiviseringer. Arbejdsgrupperne har taget udgangspunkt i dette materiale, samt suppleret dette med egne forslag. 

Politiske beslutninger og aftaler

På Kommunalbestyrelsens møde den 20. december 2016 pkt. 6 blev det vedtaget, at der i 2018 skulle foretages restudmøntning af ca. 6 mio. kr. som et led i den daværende 1% besparelse.

På Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2017 pkt. 2 (2. behandling af budget 2018) blev budget 2018 vedtaget, herunder at der udestår udmøntning af 10 mio. kr. i 2018, og yderligere 10 mio. kr. i  hvert af årene 2019-2021.

Økonomiske konsekvenser

Det er kommunens budget 2017 og budget 2018 forudsat, at der i alt tilvejebringes 16 mio. kr. i budget 2018.

Efterfølgende forudsættes det at der tilvejebringes 10 mio. kr. i hvert af årene 2019- 2021.   

Personalemæssige konsekvenser

Udmøntningen af diverse besparelser vil medføre personalereduktioner. Det fremgår af hver enkelt forslag i kataloget hvad reduktionen vil være på det pågældende område.

Bilag

  1. Bilag A - Effektiviseringskatalog 19. februar 2018 (pdf)
  2. Bilag B- HovedMED Medarbejderside - Udtalelse om effektiviseringer (pdf)
  3. Bilag C - BUPLs bemærkninger til effektiviseringsforslag for 2018 - 2021 (pdf)
  4. Bilag D - FOA/PMF - Høringssvar Effektivisering (pdf)
  5. Bilag E: Replik på Høringssvar fra Hoved;ED (pdf)

7. Revisionsberetning til regnskab 2017

Beslutningstema

Kommunens revision (BDO) har fremsendt revisionsberetninger – beretning nr. 17 vedrørende revisionsaftale og beretning nr. 18 vedrørende løbende revision for regnskabsår 2017.

Indstilling

Center for Økonomi og Analyse indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

1. at beretning nr. 17, beretning vedrørende revisionsaftale tages til efterretning.

2. at beretning nr. 18, beretning vedrørende løbende revision for regnskabsår 2017 tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-02-2018

Ad. 1-2 Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunens revision (BDO) har fremsendt revisionsberetninger – beretning nr. 17 vedrørende revisionsaftale og beretning nr. 18 vedrørende løbende revision for regnskabsår 2017, som fremlægges til efterretning.

Beretningerne er udsendt via mail til Kommunalbestyrelsens medlemmer d. 5. februar 2018.

Beretningerne har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen og har heller ikke givet anledning til afledte kommentarer fra Center for Økonomi og Analyse.

Retsgrundlag

Styrelseslovens §42 - §42c

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen personalemæssige konsekvenser.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ingen sundhedsmæssige konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen miljømæssige konsekvenser.

Bilag

  1. Hvidovre Kommune - Beretning vedrørende revisionsaftale (pdf)
  2. Hvidovre Kommune - Løbende beretning 2017 (pdf)

8. Resultatet af forudgående høring om ændring i Kommuneplan 2016, nybyggeri ved Hvidovrevejs Butikstorv, Hvidovrevej 178-180

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Der skal gennemføres en forudgående høring inden man vedtager væsentlige ændringer i kommuneplanen, når disse ændringer ikke er indeholdt i en vedtaget planstrategi.

Der har været gennemført en forudgående høring om ændringer i Kommuneplan 2016 med henblik på at udarbejde et nyt plangrundlag, så der kan opføres yderligere butiks- og boligbebyggelse i centerområdet 1C3, Hvidovrevejs Butikstorv.

Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af de indkomne høringssvar tage stilling til, om man vil arbejde videre med at ændre rammebestemmelser og retningslinjer i Kommuneplan 2016 samt udarbejde en ny lokalplan til erstatning for Lokalplan 125.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende at der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2016 for rammeområde 1C3, hvor den maksimale bebyggelsesprocent øges fra 80 til 140, det maksimale etageantal øges fra 4 til 8, den maksimale bygningshøjde øges fra 16 til 25 m, og hvor rammen for nyt butiksareal øges fra 1.035 m2 til 2.035 m2 og det samlede butiksareal fra max. 7.000 m2 til 8.000 m2
  2. at godkende at tillægget til Kommuneplan 2016 desuden omfatter en konsekvensrettelse af retningslinje 3.3.8 for butiksareal i kommunens bydelscentre
  3. at godkende at der igangsættes en detaljeret lokalplanlægning for ejendommene på Hvidovrevej 178-180 ud fra et tilrettet projekt, hvor bebyggelsen overvejende skal kunne opføres i op til 4 etager med en mulighed for at opføre ny bebyggelse i den sydlige del af ejendommen stigende fra 4 etager op til 8 etager.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-02-2018

Ad. 1–3 anbefales til Kommunalbestyrelsen af Kenneth Christensen (A),

Helle Adelborg (A) og gruppe C, O, V, F og Ø afventer Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Ejeren af butiks- og boligejendommen på Hvidovrevej 178-180, Hvidovrevejs Butikstorv, har fremsendt et idéoplæg til, hvordan ejendommen kan udvikles. Ejer ønsker at opføre supplerende boliger oven på de eksisterende bygninger samt at opføre en ny butiks- og boligbebyggelse på den sydlige del af grunden.

Såfremt projektet skal gennemføres som skitseret, vil det være nødvendigt at ændre Kommuneplan 2016 på flere punkter. I rammerne for centerområde 1C3 skal der således ske følgende:

  • Den maksimale bebyggelsesprocent øges fra 80 til 188
  • Det maksimale etageantal øges fra 4 til 11
  • Den maksimale bygningshøjde øges fra 16 til 34 m
  • Rammen for nyt butiksareal øges fra 1.035 m2 til 2.035 m2, og det samlede butiksareal fra max. 7.000 m2 til 8.000 m2.

I retningslinje 3.3.8 skal retningslinjerne for butiksareal i kommunens bydelscentre desuden konsekvensrettes i overensstemmelse med ovennævnte.

Høring

Kommunalbestyrelsen vedtog at igangsætte en planproces med forudgående indkaldelse af ideer og forslag til en ændring i Kommuneplan 2016 med henblik på opførelse af nybyggeri på Hvidovrevej 178-180.

Den forudgående høring blev gennemført i perioden fra den 15. august til den 9. oktober 2017. I forbindelse med den forudgående høring blev der afholdt et borgermøde den 3. oktober 2017.

Der er i løbet af høringsperioden indkommet 22 svar til den forudgående høring, hvoraf ét var anonymt. Høringssvarene er samlet i ét dokument, der vedlægges som bilag til sagen.

Efter reglerne om partshøring har ejer og dennes rådgiver haft mulighed for at kommentere de indkomne høringssvar. Svarene hertil vedlægges som bilag til sagen.

Administrationen har udarbejdet en hvidbog, hvori de indkomne høringssvar er resumeret, lige som administrationen knytter sine bemærkninger til indholdet i høringssvarene. Hvidbogen vedlægges som bilag til sagen.

Høringssvarene fokuserer blandt andet på de skyggevirkninger, som en op til 11 etager høj bebyggelse vil medføre for de omkringliggende boligejendomme. Der er også mange høringssvar, der omhandler trafikken, trafikstøjen og parkeringsmuligheder i området.

Den videre planproces

Med udgangspunkt i de indkomne høringssvar foreslår administrationen, at der arbejdes videre med planlægningen af en ny butiks- og boligbebyggelse på Hvidovrevej 178-180, men at dette sker ud fra en tilretning af projektet, hvor byggemulighederne bliver reduceret i forhold til ejers ideoplæg.

Det er administrationens vurdering, at projektets mål om at skabe et tidssvarende og fremadskuende butiks- og boligområde med styrkelse af bylivet langs Hvidovrevej og på pladserne i området godt kan opnås med brug af en mindre bebyggelse end den, der er indeholdt i idéoplægget. Samtidig vil man kunne nærme sig det antal etager, som findes i den eksisterende bebyggelsesstruktur langs Hvidovrevej og kunne tage mere hensyn til naboerne med hensyn til udbredelse af slagskygger mv.

Det foreslås derfor, at bebyggelsen i område 1C3 overvejende skal kunne opføres i op til 4 etager, hvilket bedre svarer til den øvrige bebyggelse langs Hvidovrevej. Men der bør også gives mulighed for at opføre ny bebyggelse i den sydlige del af området stigende fra 4 etager op til 8 etager. Herved vil den nye bygning fortsat kunne gives en markant udformning, der modsvarer dens centrale placering i byen. Den maksimale bygningshøjde inden for området vil skulle fastsættes til 25 m i overensstemmelse med dette.

En reduktion af etageantallet bør medføre, at også den maksimale bebyggelsesprocent reduceres i forhold til ideoplæggets indhold. Med udgangspunkt i en fastholdelse af ideoplæggets viste etageareal til butikker og en halvering af etagearealet til nye boliger, vil dette medføre en bebyggelsesprocent på ca. 137 for ejendommen. Dette kunne f.eks. afrundes til 140.

Ud over ændringerne i kommuneplanen forudsætter en gennemførelse af et byggeprojekt i centerområdet, at der forinden også udarbejdes en ny lokalplan for ejendommen til erstatning for den gældende Lokalplan 125. Det foreslås, at der udarbejdes en ny lokalplan for Hvidovrevej 178-180 ud fra et tilrettet projekt, der holder sig inden for de før omtalte rammer.

Retsgrundlag

Planlovens § 23c, stk. 1 og 2.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog Kommuneplan 2016 den 25. oktober 2016.

Kommunalbestyrelsen besluttede, den 20. juni 2017, at igangsætte en forudgående høring til ændring af Kommuneplan 2016 med henblik på at opføre yderligere bebyggelse på ejendommen Hvidovrevej 178-180. Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig, at den offentlige høring på 8 uger skulle ske fra midten af august og at der skulle holdes et borgermøde i høringsperioden.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Indkomne høringssvar til forudgående høring om byggeri på Hvidovrevej 178-180 (pdf)
  2. Svar til partshøring, mail af 18-10-2017 fra Finn Birkegaard (pdf)
  3. Svar til partshøring, mail af 13-11-2017 fra Finn Birkegaard (pdf)
  4. Svar til partshøring, mail af 26-10-2018 fra Nicolai Søndergaard (pdf)
  5. Hvidbog om indkomne høringssvar til forudgående høring om ændring i Kommuneplan 2016, nybyggeri på Hvidovrevejs Butikstorv, Hvidovrevej 178-180 (pdf)
  6. Debatoplæg til forudgående høring, nybyggeri på Hvidovrevejs Butikstorv, Hvidovrevej 178-180 (pdf)
  7. Opsamling på borgermøde den 3-10-2017 (pdf)

9. Resultatet af offentlig høring af forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016, nyt område 1A6 ved Landlystvej

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Der har i tilknytning til forslaget til Lokalplan 141 for Landlystvej 42 været fremlagt et forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016, der ændrer områdets planlagte anvendelse og giver mulighed for at øge etageantallet og den maksimale bygningshøjde.

Kommuneplantillægget har været fremlagt i offentlig høring.

Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af de indkomne høringssvar tage stilling til, om man vil vedtage kommuneplantillægget endeligt.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende at Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016 vedtages endeligt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-02-2018

Anbefales godkendt.

For: Gruppe A, O, C og V.

Imod: Gruppe Ø

Gruppe F afventer Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Forslaget til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016, vedlagt som bilag ”Forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016”, vedrører ejendommene på Landlystvej 34, 42 og 44. Disse ejendomme er i Kommuneplan 2016 udlagt til erhvervsområde og omfattet af rammebestemmelserne for område 1E3, der giver mulighed for at planlægge for lettere industri, engros- og lagervirksomhed samt kontor- og serviceerhverv.

I kommuneplantillægget foreslås det, at området i stedet planlægges til blandet byområde. Område 1E3 erstattes af område 1A6, og det bliver muligt at planlægge for etageboliger, tæt-lave boliger, kontor- og serviceerhverv samt offentlige formål.

Desuden ændres de bebyggelsesregulerende rammebestemmelser, idet det maksimale etageantal øges fra 2 til 4, og den maksimale bygningshøjde øges fra 8,5 m til 14 m. Den maksimale bebyggelsesprocent fastholdes på 80.

Forslaget til kommuneplantillæg blev fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 8. september til den 2. november 2017. Der er i denne periode indkommet 12 høringssvar. Høringssvarene er samlet i ét dokument, vedlagt som bilag ”Samlede høringssvar til forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016”.

Administrationen har udarbejdet en hvidbog, hvori indholdet i de enkelte høringssvar er resumeret, lige som administrationen har knyttet sine bemærkninger til indholdet i høringssvarene. Hvidbogen er vedlagt som bilag ”Hvidbog om indkomne høringssvar til forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016, notat af 28. januar 2018”.

Generelt går indsigelserne ikke på ændringen af den planlagte anvendelse fra erhvervsområde til blandet byområde. Høringssvarene er derimod af forskellige årsager negative over for forhøjelsen af det tilladte etageantal og forøgelsen af den maksimale bygningshøjde.

En række af høringssvarene berører også indholdet i det ligeledes fremlagte forslag til Lokalplan 141 for Landlystvej 42. Lokalplanen behandles som en særskilt sag.

Retsgrundlag

Planlovens § 27.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog Kommuneplan 2016 den 25. oktober 2016.

Kommunalbestyrelsen besluttede, den 29. august 2017, at fremlægge forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016 i offentlig høring i perioden 8. september – 2. november 2017.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Samlede høringssvar til forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016 (pdf)
  2. Hvidbog om indkomne høringssvar til forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016, notat af 28. januar 2018 (pdf)
  3. Forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016 (pdf)

10. Valg af 2 medlemmer til Udvalget for uddeling af lederpriser i Hvidovre Kommune

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal vælge 2 medlemmer til Udvalget for uddeling af lederpriser i Hvidovre Kommune.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget

  1. at vælge 2 medlemmer til Udvalget for uddeling af lederpriser i Hvidovre Kommune for perioden indtil den 31. december 2021.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-02-2018

Økonomiudvalget valgte borgmester Helle Adelborg (A) og Torben N. Rasmussen (V), som medlemmer til Udvalget for uddeling af lederpriser i Hvidovre Kommune for perioden indtil den 31. december 2021.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget skal blandt sine medlemmer vælge 2 medlemmer til Udvalget for uddeling af lederpriser i Hvidovre Kommune.

Til støtte og opmuntring i lederarbejdet inden for det frivillige ungdoms- og sportsforeningsarbejde i Hvidovre kommune er der oprettet en lederpris, der årligt kan uddeles af Hvidovre Kommune. Der uddeles to lederpriser: En idrætslederpris samt en ungdomslederpris.

Lederpriserne kan tildeles ledere eller en gruppe af ledere, der i det forløbne kalenderår har vist særligt initiativ eller gennem en årrække har udøvet en bemærkelsesværdig indsats inden for ledelsen af det frivillige ungdoms- og sportsforeningsarbejde i Hvidovre kommune. Der nomineres tre kandidater til hver pris.

Udvalget for uddeling af lederpriser i Hvidovre Kommune består af følgende:

-2 medlemmer valgt af Økonomiudvalget af sin midte

-2 medlemmer valgt af Kultur- og fritidsudvalget af sin midte

-Formand for Folkeoplysningsudvalget

-1 repræsentant udpeget af Fællesrepræsentationen af idrætsforeninger i Hvidovre

-    1 repræsentant udpeget af Samrådet

Det er ikke reguleret for hvilken periode valget skal foretages.

Det tidligere valg til Udvalget for uddeling af lederpriser i Hvidovre Kommune er sket for perioden fra den 1. januar 2013 til og med 31. december 2017.

Administrationen indstiller, at valget af 2 medlemmer af Udvalget for uddeling af lederpriser i Hvidovre Kommune tidsbegrænses til perioden til og med den 31. december 2021, da dette således vil følge Økonomiudvalgets funktionsperiode.

Retsgrundlag

Regulativ for uddeling af lederpriser i Hvidovre Kommune, punkt 1, 4 og 6.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Valget af hvilke personer, der skal være medlemmer af Udvalget for uddeling af lederpriser i Hvidovre Kommune, har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


11. Ansøgning om godkendelse af skema B, Hvidovrebo afd. 6

Beslutningstema

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Der skal tages stilling til renoveringsprojekt for boligselskabet Hvidovrebo, afd. 6, i form af skema B, som er opgørelse af anskaffelsessummen efter afholdt licitation.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at skema B, med en anskaffelsessum på 76.441.313 kr., godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-02-2018

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

På vegne af Boligforeningen Hvidovrebo har administrationsorganisationen FA09 den 11. januar 2018 ansøgt om godkendelse af skema B for helhedsplan for afdeling 6, beliggende Strandhavevej/Strandmarksvej.

Afdelingen omfatter 232 familieboliger fordelt på 21 blokke i 2 plan, med et samlet bruttoetageareal på 18.358 m2. Hertil kommer erhvervslokaler, fælleshus, vaskeri, institutioner, ejendomskontor mv.

Bebyggelsen er opført i perioden 1953-1955.

Baggrunden for helhedsplanen er, at der er konstateret problemer med tagene og indeklimaet i afdelingen, som er forårsaget af byggeskader og vedligeholdelsesefterslæb.

Projektets indhold og projektændringer

Helhedsplanen omfatter udskiftning af tage, etablering af mekanisk udsugning og udbedring af kuldebroer.

Oprindeligt omfattede projektet også opsætning af solceller. De økonomiske forudsætninger for etablering af solceller har ændret sig, og er derfor udgået af projektet.

I forbindelse med montering af ventilationsanlæg i en prøvebolig var der blandt beboerne stor utilfredshed med de valgte løsninger. En beboergruppe rettede henvendelse til kommunen og Forstadsmuseet med ønske og krav om revurdering af ventilationsanlæggenes placering.

Der blev fundet en anden teknisk løsning på montering af ventilationssystemet. Den ændrede løsning, hvor ventilationsanlægget placeres under loftet i entreen, blev godkendt af beboerne på  et ekstraordinært afdelingsmøde den 22. juni 2017.

Høring

Ansøgningen har været forelagt for Center for Trafik og Ejendomme, som intet har haft at bemærke.

Retsgrundlag

Godkendelse af låneoptagelse: almenboliglovens § 29 (lbk. 1116 02/10/2017).

Landsbyggefondens ydelsesstøtte: almenboliglovens § 91.

Støttesagens forløb: Landsbyggefondens regulativ om støtte.

Politiske beslutninger og aftaler

Skema A blev godkendt ved Kommunalbestyrelsens beslutning den 25. oktober 2016.

Økonomiske konsekvenser

Anskaffelsessum

Den samlede anskaffelsessum beløber sig til 76,4 mio. kr. Dette er en stigning på 18,2 mio. kr. i forhold til den ved skema A beregnede anskaffelsessum på 58,2 mio. kr.

Stigningen i anskaffelsessummen skyldes projektændringer og at licitationen gav højere priser end forventet.

Fordelt på helhedsplanens forskellige elementer kan stigningen i anskaffelsessummen angives således i mio. kr.:

Stigning pga. licitation

Stigning pga. projektændringer

Tagarbejde

3,9

Ventilation

9

El

6

Solceller

-2,6

Kuldebroer

-1,9

Diverse arbejder

2

2

Samlet stigning

5,9

12,5

Finansiering af anskaffelsessum

Anskaffelsessummen finansieres med støttede lån, ustøttede lån samt med driftsstøtte mv.

Finansieringen kan angives således i mio. kr.:

Støttede lån

34,1

Ustøttede lån

34,1

Driftsstøtte mv.

8,2

Samlet finansiering

76,4

Husleje
Helhedsplanen vil ikke medføre huslejestigning.

Bilag

  1. Ansøgning (pdf)
  2. Budgetark (pdf)
  3. Finansieringsoversigt (pdf)
  4. Skema B LBF (pdf)
  5. Skema B trækningsret (pdf)

12. Udbudsplan 2018 og afrapportering 2017

Beslutningstema

Ifølge Hvidovre Kommunens indkøbspolitik skal der årligt fremlægges en udbudsplan til Økonomiudvalget. Derudover fremlægges der en  afrapportering for det forløbne år.

Sagen er udarbejdet af Center for Økonomi og Analyse 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget,

  1. at tage afrapportering på udbudsplan for 2017 og udbudsplan for det kommende år 2018 til efterretning.  

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-02-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Ifølge Hvidovre Kommunens indkøbspolitik skal der årligt fremlægges en udbudsplan for Økonomiudvalget. Det gøres for at sikre indsigt i, hvilke varekøb, tjenesteydelser, bygge- og anlægsopgaver samt større indkøbsopgaver, der planlægges at blive arbejdet med i det kommende år. Oversigten er afgrænset til de udbud, der er lovpligtige, og som de enkelte centre har meldt ind på baggrund af en høringsrunde.

Udbudsplanen giver et overblik over antallet af:

  • kommunens egne udbud
  • udbud som gennemføres i samarbejde med andre kommuner, typisk de omkringliggende Vestegnskommuner i VIF-samarbejdet
  • udbud der gennemføres via Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S eller anden central kontraktudbyder samt[1]
  • større indkøbsopgaver.

For det tekniske område gælder det, at der i tilknytning til de enkelte anlægsprojekter bl.a. vil blive gennemført rådgivningsudbud. Disse er ikke opgjort i udbudsplanen med fremlægges ved behandlingen af det enkelte anlægsprojekt.

Udbudsplanen for det forløbne fremlægges i forbindelse med fremlæggelsen af den nye plan.

Udbudsplanen for 2018 fremgår af bilag 1. Evalueringen / afrapporteringen for 2017 fremgår af bilag 2, hvor der kort er redegjort for de enkelte udbudsopgaver, herunder de økonomiske konsekvenser, der har været som følge af de respektive udbud. De realiserede økonomiske gevinster, tilfalder som udgangspunkt kommunekassen og vil fra 2018, anvendes til imødekommelse af de budgetforudsatte besparelser på udbud og indkøb.  

Politiske beslutninger og aftaler

Punkt 6 på Kommunalbestyrelsens møde den 20. december 2016 om udmøntning af 1% rammebesparelse

Punkt 3. på Kommunalbestyrelsens møde den 10. oktober 2017 om 2. behandling om budgetforslag 2018 og overslagsårene 2019- 2021

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske gevinster fra gennemførte udbud anvendes til imødekommelse af de budgetforudsatte besparelser på indkøbsområdet.

Der er i Kommunalbestyrelsens den 20. december 2016 godkendt besparelser for 2018 på 3,5 mio. kr. som følge af en udmøntning af en  1% rammebesparelse

Der er derudover i Kommunalbestyrelsen med vedtagelsen af Budget for 2018 den 10. oktober 2017 vedtaget besparelser på indkøbsområdet for 1,5 mio. kr.     

Bilag

  1. Bilag 1: Udbudsplan 2018 (pdf)
  2. Bilag 2: Afrappoprtering udbud 2017.pdf (pdf)

13. Aflæggelse af anlægsregnskaber

Beslutningstema

Godkendelse af 2 anlægsregnskaber

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende anlægsregnskab vedr. projekt 0237, Ulovligt byggeri, Gl. Køge Landevej
  2. at godkende anlægsregnskab vedr. projekt 0260, hjemfaldspligt 2017

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-02-2018

Ad. 1-2 Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Poltik og Ledelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Projekt nr. 0237, Ulovligt byggeri, Gl. Køge Landevej

På kommunalbestyrelsens møde d. 29. september 2015, pkt. blev det besluttet, at det meddeles ejerne af Gl. Køge Landevej 479, at det opførte råhus skal nedrives med mulighed for at opnå byggetilladelse til genopførelse inden for lokalplanens rammer. Bygherren vil i den forbindelse få en erstatning for det dokumenterede økonomiske tab opgjort efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Regnskabet ser således ud:

Bevilling                                9.650.000 kr.

Udgifter                               9.784.409 kr. 

Merudgift                                 134.409  kr.

Udgifterne fordeler sig således:

Advokatudgifter, diverse sagsbehandling              177.909 kr.

KL, bistand vedr. notat om forlig                           10.000 kr.

Cowi, prisoverslag på nedrivning                           96.500 kr. 

Erstatning til bygherren                                  9.500.000 kr.

Udgifter i alt                                                 9.784.409 kr.

Regnskabet udviser en merudgift på 134.409 kr.

Projekt nr. 0260, Hjemfaldspligt 2017, indtægter

Der er i 2017 indfriet hjemfaldspligt vedr. 5 ejendomme i Rebæk Søpark  3 og 1 ejendom på Kløverprisvej 10.

Regnskabet ser således ud:

Bevilling                                                                   0 kr.

Indtægter                                                   -4.131.223 kr.

Merindtægt                                                   4.131.223 kr.

Der gives sædvanligvis ikke anlægsbevilling til indtægter vedr. hjemfaldspligt, da det ikke er muligt at budgettere, hvor mange indtægter der indkommer vedr. hjemfaldspligt om året.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen bemærkninger.


14. Ansøgning til profileringspuljen - pensionistudflugter 80 års jubilæum

Beslutningstema

Hvidovre Kommunes pensionistudflugter har 80 års jubilæum i 2018. For at synliggøre og markere den gode historie, ansøger planlægningsgruppen om tilskud fra kommunens profileringskonto.

Center for Sundhed og Ældre, og Center for Digitalisering, Kommunikation og Erhverv har udarbejdet sagsfremstillingen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget

  1. at udvalget behandler ansøgning på 55.400 kr. til profileringskontoen. Der ansøges om tilskud til at markere 80 års jubilæum for kommunens pensionistudflugter.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-02-2018

Økonomiudvalget godkendte, at der bevilges 55.400 kr. fra profileringskontoen til markering af 80 års jubilæet for kommunens pensionistudflugter.

For: Gruppe A, O, F og Ø.

Imod: Gruppe C og V.

Sagsfremstilling

Baggrund for ansøgningen:
Hvidovre Kommune har i 2018 afholdt de kommunale pensionistudflugter i 80 år, kun afbrudt af krigsårene. Udflugterne planlægges og udføres i tæt samarbejde med Hvidovre Ældreråd og Det Frivillige Ældrearbejde.

Planlægningsgruppen ønsker at markere det flotte jubilæum, og har derfor i samarbejde med kommunikationsafdelingen udarbejdet et forslag til hvordan jubilæet kan markeres, før, under og efter skovturenes afholdelse.

Ansøgning:
Den bærende grundide i markeringen er, at Hvidovre Kommune synliggør den gode historie, at der har været disse udflugter, så længe, for denne målgruppe. Dette kan ses i tråd med, at Hvidovre Kommune er børnene og familiernes by - der er også gode tilbud til målgruppen af hjemmeboende ældre, ligesom der er til kommunens andre borgergrupper.

Derudover har to af de første skovtursansvarlige lagt navn til to af Hvidovres gader, idet det var Arnold Nielsen og M. Bech, der i 1930 besluttede, at der skulle holdes skovtur for kommunens pensionister. En fin historisk anekdote, der også vil blive anvendt i profilering af jubilæet.

Planlægningsgruppen mener, at det vil være en fin gestus, at skovtursdeltagerne modtager en lille symbolsk ’gave’, en gave der samtidig profilerer Hvidovre Kommune. Gruppen forslår derfor et indkøbsnet, med tryk af jubilæums logo. Et sådan net er praktisk og kan bruges ud over kommunegrænsen, når de ældre eksempelvis er ude og handle i nabokommune, eller på besøg hos familien.

Gruppen foreslår også markering (med jubilæumslogo) af 3-4 fortovs fliser, som stoppested for busserne (bag rådhuset), for at vise den gode historie i gadeplan. Andre forslag er, at skovtursbandet spiller på den store billetsalgsdag i medborgersalen (4.4.2017), der flages på rådhuset på billetsagsdagen og de 8 afgangsdage i maj. Den røde løber rulles ud til billetsalget, og der kommer en retro-bus til Hvidovre som markør i forbindelse med billetsalget.

Planlægningsgruppen har opstillet en budget oversigt over forslag til markering af jubilæet.

Aktivitet/markering

Udgift i kr.

Musik under billetsalget

i medborgersalen

2.000

Gave til deltagerne  

1400  indkøbsnet med jubilæumstryk

26.440

Leje af retro bus
til at synliggøre jubilæum på billetsalgsdag

4.000

Busstoppesteder – fortovsklæb – ca. 4 stk.

8.000

Annoncering – festskrift mv.

10.000

Skilte i busserne med jubilæumslogo ca.

5.000

I alt

55.440

Planlægningsgruppen ansøger kommunens profileringskonto om tilskud på i alt 55.400 kr.

Skulle det imidlertid ikke være muligt at imødekomme tilskud til samtlige af ovenstående budgetposter, har gruppen foretaget en prioriteringsliste af budgetposterne.

1.       prioritet: musik under billetsalg               

2.       prioritet: gave til deltagerne

3.       prioritet: leje af retro bus til billetsalg

4.       prioritet annoncering og festskrift

5.       prioritet: fortovsstoppesteder

6.       prioritet busskilt

Den samlede ansøgning til profileringskontoen kan ses i bilag A

Økonomiske konsekvenser

Profileringspuljen for 2018

419.882,-

Ansøgning Pensionistudflugter 80 års jubilæum

55.440,-

Ny puljesum

364.442,-

Bilag

  1. Ansøgning til profileringspuljen_jan.2018 (pdf)

15. Godkendelse af Bevilling fra A.P. Møller Fonden til projekt på skoleområdet fra skoleåret 2018/19

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen skal godkende donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond.

Donationen fra fonden er på 2 mio. kr. og er bevilliget til implementering af kompetenceudviklingsprojektet ”Fælles relationskompetencer i Hvidovre: Styrket trivsel og læring for alle elever i Hvidovres folkeskoler”.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende modtagelse af A.P. Møller Fondens bevilling til implementeringsforløbet af kompetenceudviklingsprojekt: ”Fælles relationskompetencer i Hvidovre: Styrket trivsel og læring for alle elever i Hvidovres folkeskoler”
  2. at godkende indtægtsbevillingen på 2.000.000 kr. fordelt på årene 2018 og 2019
  3. at godkende udgiftsbevillingen på 2.000.000 kr. fordelt på årene 2018 og 2019

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-02-2018

Ad. 1-3 Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-02-2018

Ad 1) Anbefales godkendt.

Ad 2) Anbefales godkendt.

Ad 3) Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har siden 2015 uddannet pædagogisk personale i relationskompetencer i forbindelse med kompetenceudviklingsprojektet ”Fælles relationskompetencer i Hvidovre: Styrket trivsel og læring for alle elever i Hvidovres folkeskoler”. Centeret har nu modtaget tilsagn om endnu en donation fra A.P. Møller Fonden på 2 mio. kr. til anden del af kompetenceudviklingsprojektet. Anden del af projektet er et implementeringsforløb for alle skoleledelser i kommunen, udvalgte pædagogiske medarbejdere og vejledere.

Projektets formål

Det overordnede mål med relationskompetenceprojektet er at:

  • styrke relationerne mellem eleverne samt at styrke relationen mellem lærer og elev. Dette skal skabe bedre trivsel, bedre læringsmuligheder og større motivation til at tilegne sig viden blandt eleverne
  • styrke det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger.

Målet med projektets anden del er at:

  • understøtte ledelsens og administrationens implementeringsarbejde
  • ruste skolernes ressourcepersoner i vejledningen samt at forankre det videre arbejde med indsatsen
  • give medarbejdere mulighed for at genopfriske de kompetencer, de har tilegnet sig.

Baggrund for projektet

I foråret 2015 modtog Center for Skole og Uddannelse en bevilling på 2,94 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden til projektets første del. Dette muliggjorde, at alle lærere og pædagoger på Hvidovre Kommunes folkeskoler i perioden 2015 – 2017 modtog undervisning med fokus på relationskompetenceudvikling.

Evalueringen af projektets første del viser positive resultater. Evalueringen viser dog også, at medarbejdere har brug for hjælp til at øve sig og blive fortrolige med de værktøjer, de er blevet introduceret for. Center for Skole og Uddannelse har derfor valgt at ansøge om midler til fortsættelse af projektet.

Projekts forløb

Projektets anden del, der omhandler implementering, er udformet med afsæt i skolernes ønske om hjælp. Center for Skole og Uddannelse har på baggrund af den foreløbige feedback, evalueringsresultater og drøftelser i nuværende følge- og styregruppe, valgt at prioritere den enkelte skoles ejerskab i projektet højt, da det vurderes at have afgørende betydning for den videre implementering. 

Hver skole har designet deres egen forløbsplan for skoleårene 2018/2019 og 2019/2020. Skolernes forløbsplaner tager udgangspunkt i fire forskellige undervisningsmoduler målrettet skoleledelse, ressourcepersoner eller medarbejderteams.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. april 2015, punkt 25, bevilling på 2,94 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden til projektets første del ”Fælles relationskompetencer i Hvidovre: Styrket trivsel og læring for alle elever i Hvidovres folkeskoler”.

Økonomiske konsekvenser

A.P. Møller Fonden bevilliger i alt 2.000.000 kr. til projektet. Den samlede bevilling indtægts- og udgiftsføres i kommunen.

Bevillingen dækker kursusafgift samt transport og forplejning for University College Nordjylland.

Skolerne bruger medarbejdere og ledelsernes arbejdstid til at deltage i undervisning. Størrelsen på arbejdstiden vil variere fra skole til skole da tiden afhænger af den enkeltes skoles individuelle forløbsplan.

Derudover benyttes 283.600 kr. af de statslige kompetencemidler til at finansiere projektet.


16. Bevilling fra Sundhedsstyrelsen

Beslutningstema

Center for Sundhed og Ældre har, i samarbejde med Albertslund, Ishøj og Glostrup kommuner samt Alzheimerforeningen, ansøgt om og fået bevilget midler fra Sundhedsstyrelsen til oprettelsen af et Rådgivnings- og aktivitetscenter for mennesker med demens og deres pårørende.

Indtægts- og udgiftsbevillingen skal godkendes.

Indstilling

Direktøren indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at godkende Sundhedsstyrelsens bevilling af puljemidler til et Rådgivnings- og aktivitetscenter for mennesker med demens og deres pårørende på baggrund af sats-puljeansøgningen ”Rådgivnings- og aktivitetscenter i Hvidovre for borgere med demens og deres pårørende i Albertslund, Glostrup, Ishøj og Hvidovre kommuner”

2.at godkende indtægtsbevillingen på 1.567.684 kr. fordelt på årene 2017, 2018 og 2019

3.at godkende udgiftsbevillingen på 1.567.684 kr. fordelt på årene 2017, 2018 og 2019

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-02-2018

Ad. 1-3 Ældre- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 29-01-2018

Ad 1) Anbefales godkendt.
Ad 2) Anbefales godkendt.
Ad 3) Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Sundhed og Ældre har i samarbejde med Albertslund, Ishøj og Glostrup kommuner samt Alzheimerforeningen søgt sats-puljen ”Rådgivnings- og aktivitetscentre for mennesker med demens og deres pårørende, herunder yngre med demens” med formålet at oprette et tværkommunalt Rådgivnings- og aktivitetscenter for mennesker med demens og deres pårørende.

Sundhedsstyrelsen har bevilget 1,56 mio. kr. til brug i en projektperiode fra d. 1. december 2017 til d. 1. oktober 2019. I denne periode skal der oprettes et Rådgivnings- og aktivitetscenter.

Centret har til formål at give borgere med demens i de fire kommuner mulighed for at indgå i sociale fællesskaber med andre mennesker med demenssygdom, hvor det ikke er sygdommen, men samværet og aktiviteter, der er i fokus. Desuden skal centret give pårørende mulighed for at dele deres bekymringer med ligesindede i fællesskaber og gennem deltagelse i aktiviteter samt kunne tilbyde anonym professionel rådgivning både til mennesker med demens og til pårørende.

Retsgrundlag

Bevillingen af midler er et bidrag til, at Hvidovre Kommune efterlever Sundhedslovens §119 om forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Politiske beslutninger og aftaler

Ansøgningen til Sundhedsstyrelsens sats-pulje ”Rådgivnings- og aktivitetscentre for mennesker med demens og deres pårørende, herunder yngre med demens” er sket på baggrund af godkendelsen af Hvidovre Kommunes Demenshandlingsplan 2025 – godkendt d. 31. maj 2017.

Økonomiske konsekvenser

Sundhedsstyrelsen har givet tilsagn om i alt 1.567.684 kr. til Rådgivnings- og aktivitetscentret. Den samlede bevilling indtægts- og udgiftsføres i kommunen.

Bevillingen dækker løn til ansættelsen af en projektleder, til konsulenttimer i forbindelse med oprettelsen af centret, indkøb af velfærdsteknologi m.m.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen


17. Forslag til ændrede tildelingskriterier på daghjemsområdet

Beslutningstema

Social- Sundhedsudvalget har ønsket et udviklingsarbejde på daghjemsområdet med henblik på at sikre, at daghjemstilbuddene når relevante målgrupper. Administrationen fremlægger her forslagene fra udviklingsarbejdet til politisk stillingtagen.

Center for Sundhed og Ældre har udarbejdet sagsfremstillingen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at det eksplicit kommer til at fremgå af kommunens visitationskriterier til daghjem, at personer med særlige sociale problemer også kan tildeles en daghjemsplads.
  2. at målgruppen/paragrafgrundlaget for Værestedet for demente ændres til § 84, stk. 1, og § 86, stk. 2, i stedet for § 79 i Serviceloven.
  3. at administrationen undersøger mulighederne for etablering af bedre fysiske forhold for brugerne af Værestedet for demente.
  4. at visitationskriterierne til Værestedet for demente bliver svarende til daghjemmenes, men det indføjes, at det er en forudsætning for brug af Værestedet, at borgeren har en demenssygdom.
  5. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-02-2018

Ad. 1-5 Ældre- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 29-01-2018

Ad 1) Anbefales godkendt.
Ad 2) Anbefales godkendt.
Ad 3) Anbefales godkendt.
Ad 4) Anbefales godkendt.
Ad 5) Anbefales godkendt.

Udvalget bad administrationen sikre, at bemærkningerne fra høringssvarene omkring transport indgår i den kommende evaluering af kommunens kørselsordninger.

Sagsfremstilling

Om udviklingsarbejdet

I den politisk godkendte procesplan fremgår det, at administrationen skal afdække, analysere og stille fremadrettede forslag vedr. daghjemmenes målgrupper, visitationskriterier og indhold.

Udviklingsarbejdet har været gennemført i en bredt inddragende proces. Ledere og medarbejdere fra Strandmarkshaves daghjem, Søvangsgårdens daghjem, Sundhedscentret/Aktivitetscentret, Visitationen, Genoptræningen og Hjemmeplejen har deltaget. Administrationen har også interviewet daghjemsbrugere fra Strandmarkshave og Søvangsgården.

I det følgende beskrives resultaterne og forslagene fra udviklingsarbejdet. I bilaget er mere indgående beskrivelser.

Målgrupper på daghjemmene

Ifølge kommunens kvalitetsstandarder er målgruppen for daghjemmene på Strandmarkshave og Søvangsgården borgere, der har behov for aflastning og vedligeholdende træning ifølge § 84, stk. 1, og § 86, stk. 2, i Serviceloven.

Daghjemmene oplever, at nytilkomne daghjemsgæster i tiltagende grad har en reduceret fysisk og/eller psykisk funktionsevne og behov for ekstra støtte. Den reducerede funktionsevne hos brugergruppen hænger bl.a. sammen med væksten i kronisk sygdom og demens hos ældre samt kommunens målsætning om, at borgerne skal have mulighed for at bo længst muligt i eget hjem. Administrationen vurderer dog fortsat, at brugergruppen og indsatsen på daghjemmene er indenfor det lovgrundlag, som kommunens kvalitetsstandarder udstikker.

Visitationskriterier til daghjem

Kommunens visitationskriterier til daghjemmene på Søvangsgården og Strandmarkshave er formuleret relativt bredt. En fordel ved det er, at brugerne af daghjemmene har nogle, der er fysisk eller psykisk mere velfungerende end dem selv at spejle sig i. De relativt brede visitationskriterier giver desuden en fleksibilitet ift. at udnytte pladserne på daghjemmene. Administrationen ser derfor ikke på nuværende tidspunkt grundlag for større ændringer i kommunens visitationskriterier til daghjem.

Kommunen skal dog også tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af særlige sociale problemer har behov herfor. Daghjem er et relevant sted at yde denne hjælp. Særlige sociale problemer fremgår ikke eksplicit i kommunens visitationskriterier for daghjem. Administrationen indstiller derfor, at det eksplicit kommer til at fremgå af visitationskriterierne, at kommunen også kan tildele personer med særlige sociale problemer en daghjemsplads.

Arbejdsgangene i Visitationen vil blive gennemgået i 1. kvartal 2018 på baggrund af resultaterne i daghjemsprocessen, så det sikres, at der sker en relevant visitation af ansøgerne til daghjem. Videre vil administrationen revidere proceduren for tildeling af daghjemspladser til de visiterede borgere, så daghjemspladserne i højere grad udnyttes, end den konstaterede belægningsprocent på ca. 80 pct. i maj-juni 2017. Det kan i et vist omfang reducere borgernes ventetid på en daghjemsplads.

Indhold på daghjem

Der er mindre forskelle på aktiviteterne på de to daghjem. Forskellene skyldes bl.a. forskellige interesser i brugergruppen og forholdene på stedet. De brugere, som administrationen har talt med, udtrykker stor tilfredshed med aktiviteterne og daghjemmene i det hele taget. Administrationen vurderer derfor umiddelbart ikke, at der er grund til at ensrette aktiviteterne på daghjemmene.

Nogle daghjemsgæster har dog udtrykt utilfredshed med kørselsordningen på Strandmarkshave. Udfordringerne med kørselsordningen vil indgå i evalueringen af kommunens kørsler i Movia regi, herunder transport af kørestolsbrugere. Evalueringen fremlægges for udvalget.

Værestedet for demente

Værestedet for demente er en del af Aktivitetscentret. Målgruppen for Værestedet er borgere med en demenssygdom, som har brug for let støtte. I kommunens kvalitetsstandarder er Værestedet kategoriseret som et generelt tilbud med aktiverende og forebyggende sigte (§ 79 Serviceloven). Det er altså en mere selvhjulpen målgruppe end på daghjemmene.

Brugergruppen på Værestedet for demente er blevet tiltagende støttekrævende. Det har betydet, at tilbuddet har udviklet sig mere mod et aflastnings- og vedligeholdende tilbud end et generelt aktiverende og forebyggende tilbud. Administrationen indstiller derfor, at målgruppen/paragrafgrundlaget i Værestedet for demente ændres til § 84, stk. 1, og § 86, stk. 2, i stedet for § 79 i Serviceloven.

Personalet på Værestedet har kompetencerne til at håndtere de relativt støttekrævende borgere med demens, men de fysiske rammer på Værestedet understøtter ikke behovene hos brugergruppen. Administrationen indstiller derfor, at der igangsættes en proces, hvor der ses på mulighederne for etablering af bedre fysiske forhold for brugerne af Værestedet, herunder om disse ændringer er mulige på Værestedets nuværende lokalitet. I den proces kan der også ses nærmere på kapaciteten på Værestedet sammenholdt med det fremtidige behov på området.

Hvis det besluttes at ændre målgruppen/paragrafgrundlaget for Værestedet for demente til §§ 84 og 86 i Serviceloven, så skal myndighedsfunktionen i kommunen fremover foretage en konkret og individuel visitation til Værestedet. Administrationen indstiller, at Værestedets visitationskriterier i så fald bliver svarende til daghjemmenes, men det indføjes, at det er en forudsætning for brug af Værestedet, at borgeren har en demenssygdom. I givet fald skal der også udarbejdes ny indholdsbeskrivelse for Værestedet, som sidenhen indgår i den politiske behandling af kvalitetsstandarderne.

Det videre forløb

Efter den politiske behandling understøtter administrationen implementeringen af de trufne beslutninger vedr. kommunens daghjem og Værestedet for demente.

Retsgrundlag

Serviceloven: LBK nr. 988 af 17/08/2017

Politiske beslutninger og aftaler

Den 1. februar 2017 godkendte Social- og Sundhedsudvalget procesplan for udvikling af daghjemstilbud i Hvidovre Kommune.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 14. august 2017 orienterede direktøren om, at processen med daghjem var forsinket, og at sagen blev fremlagt for et nyt udvalg i januar 2018.

Økonomiske konsekvenser

Forslagene i denne sagsfremstilling forventes at kunne holdes indenfor den nuværende økonomiske ramme.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen selvstændige personalemæssige konsekvenser.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ingen selvstændige sundhedsmæssige konsekvenser.

Bilag

  1. Udvikling af daghjemsområdet (docx)
  2. Ældrerådets høringssvar vedr. Forslag til ændrede tildelingskriterier på daghjemsområdet (pdf)
  3. Handicaprådets foreløbige høringssvar vedr. Forslag til ændrede tildelingskriterier på daghjemsområdet (pdf)
  4. Handicaprådets endelige høringssvar til daghjemspladser (pdf)

18. Godkendelse af HOFORs takster for vand og spildevand 2018

Beslutningstema

Ifølge vandsektorloven skal Hvidovre Kommune årligt godkende den fastsatte kubikmetertakst for henholdsvis vand og afledning af vand samt anlægs- og driftsbidrag for HOFOR Spildevand Hvidovre A/S og HOFOR Vand Hvidovre A/S. Hvidovre Kommune har modtaget ansøgning fra begge selskaber om godkendelse af takster og bidrag for 2018.

Udvalget skal tage stilling til om HOFORs fastsatte kubikmetertakst for vand og afledning af vand samt anlægs- og driftsbidrag for 2018 kan godkendes.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende takster 2018 fra HOFOR Vand Hvidovre A/S og HOFOR Spildevand Hvidovre A/S.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-02-2018

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-02-2018

Anbefales godkendt til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Baggrund

Ifølge vandsektorloven skal Hvidovre Kommune årligt godkende den fastsatte kubikmetertakst for henholdsvis vand og afledning af vand samt anlægs- og driftsbidrag for HOFOR Spildevand Hvidovre A/S og HOFOR Vand Hvidovre A/S.

Hvidovre Kommune har 27. november 2017 modtaget ansøgning fra begge selskaber om godkendelse af takster og bidrag for 2018. Følgende er anmeldt til Hvidovre Kommunes godkendelse:

1.HOFOR Vand Hvidovre A/S takst – vandpris – er 8,78 kr./m

2.HOFOR Spildevand Hvidovre A/S takst – vandafledning – trin 1 jf. trappemodellen er 25,80 kr.

3.HOFOR Spildevand Hvid1ovre A/S takst – vandafledning – trin 2 jf. trappemodellen er 20,64 kr.

4.HOFOR Spildevand Hvidovre A/S takst – vandafledning – trin 3 jf. trappemodellen er 10,32 kr.

* Alle de anmeldte takster og bidrag er eksklusiv moms og afgifter.

Gradueringen af taksterne for spildevandsafledningen i trin 1, trin 2 og trin 3 er i overensstemmelse med betalingsloven for spildevandsforsyningsselskaber. Ifølge loven gradueres taksten afhængig af mængde af vand der afledes fra ejendommen. Trin 1 omfatter ejendomme med vandforbrug til og med 500 m3/år, trin 2 omfatter ejendomme med et vandforbrug på over 500 og til og med 20.000 m3/år og trin 3 omfatter ejendomme med et vandforbrug på over 20.000 m3/år. Det er kun ejendomme, hvorfra der drives erhverv på markedsmæssige vilkår, som er berettiget til at anvende trin 2 og trin 3.

Den samlede udvikling af taksterne (i kr./m3) fra 2014 og frem samt betydning for taksterne i 2018 for HOFOR Vand Hvidovre A/S og HOFOR Spildevand Hvidovre A/S ses af skemaet herunder.

Takster 2014-2018

2014

2015

2016

2017

2018

17-18

Vandafledningsbidrag

25,42

17,50

26,66

24,73

25,80

4 %

Vandpris

11,52

10,80

10,77

9,63

8,78

- 9 %

Vandafgift til staten

5,46

5,86

5,86

5,86

6,18

Statslig ressourceafgift

0,67

0,67

0,67

0,39

0,19

Forbrugsafhængige takster inkl. afgifter og moms

53,84

43,54

54,61

50,76

51,19

 1%

Årsregning, lejlighed med forbrug 85 m³ per år

4.576

3.701

4.642

4.315

4.351

 1%

Årsregning, Parcelhus med forbrug 140 m³ per år

7.537

6.095

7.645

7.107

7.166

 1%

Takstfastsættelsen for 2018 tager udgangspunkt i udmeldte indtægtsramme fra Forsyningssekretariatet. Den samlede takst for vand og spildevand stiger med 1% i 2018 i forhold til 2017.

Klimatilpasning, skybrudssikring, rent drikkevand og opretholdelse af en stabil forsyning er blandt fokusområderne i 2018.

Vejbidraget er budgetteret til 1.104.927 kr.

Alle øvrige takster, f.eks. tilslutningsbidrag, omlægning/flytning af stik, er vedlagt i bilag ”Takstbilag – Priser for vand og spildevand i Hvidovre, 2018”.

Konsekvensen ved at godkende taksterne er, at vandprisen i 2018 lander på 8,78 kr./m3 - et fald på 0,85 kr. fra 2017, mens taksterne for afledning af vand i 2018 stiger med 1,07 kr. til 25,80 kr./m3 i forhold til 2017. En nettostigning på 0,22 kr./m³.

Taksterne i for vand i 2018 ligger under niveauet i perioden 2014-2017, mens vandafledningsprisen har varieret siden 2014 og nu ligger lavere end prisen i 2016, men højere end både 2014, 2015 og 2017. 

Legalitetsgodkendelsen

Kommunens godkendelse af takster og bidrag er en såkaldt legalitetsgodkendelse. Det vil sige at kommunen skal påse, at selskabets takster dels er fastsat i overensstemmelse med betalingsloven og vandforsyningslovens hvile-i-sig-selv-princip, således at der ikke sker en uretmæssig kapitalophobning i selskabet, dels overholder det prisloft som er fastsat af forsyningssekretariatet.

Hvidovre Kommune skal påse, at:

  • Der i selskabets takster alene er indregnet nødvendige lovlige indregningsberettigede omkostninger.
  • Der alene foretages henlæggelser på baggrund af planlagte investeringer og at der i øvrigt investeres tilstrækkeligt.
  • Opstået over- og underdækning tilbageføres i efterfølgende års regnskab, medmindre den konkrete over- og underdækning er omfattet af undtagelsen i bekendtgørelse nr. 319, 2010 og nr. 818, 2012 om afvikling af mellemværender mellem kommuner og vandselskaber.
  • Henlæggelser fratrækkes i anlægsinvesteringen, og dermed ikke indgår i det efterfølgende afskrivningsgrundlag som indregnes i taksten.

Sagsbehandlingen

Administrationen har gennemgået det modtagne materiale og kan konstatere, at de ansøgte takster for 2018 overholder prisloftet, således som det er fastsat af Forsyningssekretariatet.

Takstregnskabet og takstbudgettet for HOFOR Spildevand Hvidovre A/S og HOFOR Vand Hvidovre A/S indeholder alene lovlige indregningsberettigede omkostninger. Samtidig er de anmeldte gradueringer af vandafledningsbidraget i trin 1, 2 og 3 i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 1327, 2014 om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget.

Således overholder takstprovenuet indtægtsrammerne fra Forsyningssekretariatet og taksterne overholder hvile-i-sig-selv princippet, idet selskaberne løbende afvikler over/underdækning.

Administrationens vurdering

På baggrund af ovenstående vurderer administrationen, at de af HOFOR Vand Hvidovre A/S og HOFOR Spildevand Hvidovre A/S anmeldte takster for 2018 er lovlige og kan godkendes.

Retsgrundlag

Betalingslovens § 3, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 633, 2010)

Vandforsyningsloven § 53, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 125, 2017)

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Materialet som HOFOR har leveret ved anmodning om godkendelse af taksterne for Hvidovre 2018, giver mulighed for at tilse at de af Forsyningssekretariatet økonomiske rammer overholdes, hvilket er væsentlige forudsætninger for gennemførelsen af legalitetskontrollen. Endvidere indeholder materialet oversigt på kommende og tidligere års takster, samt HOFORs umiddelbare forklaringer på fastsættelse og udvikling af taksterne for kommende år.

Økonomisk ramme for 2018, jf. Forsyningssekretariatet:

HOFOR Vand Hvidovre A/S

52.233.899 kr.

HOFOR Spildevand Hvidovre A/S

76.915.186 kr.

Samlet

129.149.085 kr.

Forsyningssekretariatets kontrol viser at HOFOR Vand Hvidovre ikke har overholdt indtægtsrammen for 2016, og dette er derfor reguleret i selskabets økonomiske ramme for 2019.

Uden forbehold for at rammer overholdes skal det bemærkes, at materialet desværre  ikke er specifikt nok og derfor ikke giver mulighed for at kontrollere og vurdere det præcise grundlag og beregning af taksterne. Vi forventer, i dialog med HOFOR, at kunne nå til enighed omkring det nødvendige grundlag og de præcise beregninger hertil. Fuld indsigt i datagrundlag og sammenhæng til de beregnet takster er en forudsætning for gennemførelse af en fuldstændig legalitetskontrol, samt formidling af argumenter for årets prisniveau.

Samlet forbrug for Hvidovre Kommunes institutioner mv. fremgår af følgende oversigt:

Forbrug

Enhed m³

Beregnet i 1.000 kr.

Ændring år til år

Faktisk 2012

123.128

4.689

Forbrug

Omkostning

Faktisk 2013

126.533

5.933

+3 %

+ 27 %

Faktisk 2014

125.271

5.395

- 1 %

- 9 %

Faktisk 2015

123.098

4.287

- 2 %

-  21 %

Faktisk 2016

123.178

5.380

0 %

+ 25 %

Budget 2017*

120.718

4.902

- 2 %

- 9 %

Estimat 2018

120.000

4.914

- 1 %

- 0 %

*Oprindelige budget.

Af tabellen ses, at der for 2018 kan forventes et samme økonomisk forbrug som for budgetteret for 2017, hvorimod der vil være et mindreforbrug på ca. 0,5 mio. kr. ift. faktisk økonomisk forbrug 2016.

Da der ikke tidligere er foretaget i reguleringer i kommunes afsatte budget til vandforbrug i forhold til de faktiske udgifter, forudsættes budgettet for 2018 derfor fortsat at være dækkende.

Samlet for kommunen og kommunens borger, hvor det årlige forbrug er budgetteret til ca. 3,3 mio. m³ årligt, vurderes den årlig betaling til HOFOR til at være ca. 112,3 mio. kr. eksklusiv moms og afgifter. Inklusiv afgifter vil beløbet være ca. 133,3 mio. kr.

Hvidovre Kommunes andel af det samlet vandforbrug i kommunen beregnes til at udgør ca. 3,7 %.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Bilag

  1. Takstbilag - priser for vand og spildevand i Hvidovre 2018.docx (pdf)

19. Anlægsregnskaber 2017

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Center for Trafik og Ejendomme fremlægger anlægsregnskaber for projekterne 0152 Spring-og Motorikcenter, 0245 Miljø-og Energipuljen 2016, 2447/2460 Forbedring og opgradering af cyklistforhold i 2012 og 2013 samt 2493 Vedligeholdelse af broer og tunneller til godkendelse.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende anlægsregnskab for projekterne 0152, 0245, 2447/2460 og 2493.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-02-2018

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-02-2018

Anbefales godkendt over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Projekt

Regnskab

Bevilling

Forskel i kr.

0152 Spring-og Motorikcenter

U

9.176.912

9.100.000

76.912

0245 Miljø-og Energipuljen 2016

U

7.979.830

8.000.000

-20.170

2447/2460 Forbedring og opgradering af cyklistforhold i 2012 og 2013

U

I

2.069.206

-1.016.839

2.000.000

-800.000

69.206

-216.839

2493 Vedligeholdelse af broer, tunneller mv 2016

U

2.997.816

3.000.000

-2.184

Total

U

I

22.223.764

-1.016.839

22.100.000

-800.000

123.764

-216.839

Total netto

21.206.925

21.300.000

-93.075

Center for Trafik og Ejendomme fremlægger anlægsregnskaber med et samlet mindre forbrug på 93.075 kr.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskaberne.

Økonomiske konsekvenser

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskaberne.

Bilag

  1. Anlægsregnskab til TMU - Spring-og Motorikcenter (pdf)
  2. Anlægsregnskaber til TMU - 0245 Miljø og Energipuljen 2016 (pdf)
  3. Anlægsregnskaber til TMU - 2447 og 2460 Forbedr opgrad. cyklistforhold 2012 og 2013.pdf (pdf)
  4. Anlægsregnskaber til TMU - 2493 Vedl. broer 2016.pdf (pdf)

20. 0158 Avedøre Stadion - omklædningsfaciliteter - alternativ løsning

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Avedøre Stadion skal have nye omklædningsfaciliteter, og der har været afholdt en licitation. De indkomne licitationsbud oversteg det beløb, der var afsat til projektet.

Der er derfor indhentet to alternative tilbud.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til ændret forslag om etablering af nye omklædningsfaciliteter på Avedøre Stadion.

Supplerende Beslutningstema

Teknik- og Miljøudvalget skal tage orientering om skitseforslag samt brugerhøring til efterretning. Udvalget skal tage stilling til tildelingskriterier for entreprisen på nye omklædningsfaciliteter på Avedøre Stadion.

Supplerende indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage planskitse for projektet til efterretning
  2. at tage brugerrepræsentanternes høringssvar til skitseforslag til efterretning
  3. at godkende tildelingskriterierne for indbudt licitation

Supplerende sagsfremstilling


Tildelingskriterier (udbudskriterier)

På baggrund af den afholdte licitation for etablering af omklædningsrum på Avedøre Stadion, hvor de indkomne bud langt oversteg den anslåede ramme, vurderede administrationen i samråd med ekstern advokat, at det var juridisk muligt at indhente alternative tilbud.

Projektet bliver derfor udbudt på ny. Entreprisen udbydes i indbudt licitation, idet prisen i henhold til udbudsloven er under tærskelværdien for EU-udbud. Det betyder, at TOE frit kan vælge, hvilke tre entreprenører, der kan give tilbud på at udføre byggeriet.

De tre entreprenører vælges på baggrund af en samlet vurdering af deres soliditet, samarbejdsform, organisering, faglige kvalifikationer, referencer og erfaringer. Laveste pris vil være det afgørende tildelingskriterie, når de indkomne tilbud vurderes.


Rådgiver er vurderet på pris og arkitektonisk kvalitet; herunder funktionalitet, robusthed samt en helstøbt løsning ift. omgivelserne. Hertil kommer administrationens erfaring med at samarbejde med firmaet, herunder firmaets udviste evne til at levere til aftalt pris og kvalitet.

Skitseforslag
Skitseforslag fra Kent Pedersen Arkitektfirma samt beskrivelsen heraf er planmæssigt, byggeteknisk og ift. materialevalg tilpasset det nuværende marked og viser med sit enkle planforslag forståelse for projektets karakter og omfang. Se bilagene ”Plan” og ”Planudsnit” for skitseforslag.

Høringssvar fra brugerrepræsentanter
Den 18. 1. er afholdt brugermøde med deltagelse af brugerrepræsentanter for Avedøre IF og FC Hvidovre, arkitekt Kent Petersen samt kommunens projektleder. Bilag ”Plan” og ”Planudsnit” var fremsendt til brugerne en uge forud for mødet. Rosenhøj Boldklub afgav en skriftlig kommentar forud for mødet, gengivet i bilaget ”referat”.

Brugerrepræsentanterne gav på mødet bl.a. projektet følgende kommentar:

”Samtlige deltagere bakker op om projektet og er glade for at blive hørt”

 Referat fra mødet med samtlige kommentarer til skitseforslag ligger i bilag ”Referat 18.01.2018”.

Tidsplan

Forudsat politisk godkendelse i Kommunalbestyrelsen den 27. februar,
ser tidsplanen således ud:

Projektforslag og myndighedsprojekt

Februar -31. marts 2018

Myndighedsbehandling

1.april –1. juni 2018

Hovedprojektering

1.februar- 31. marts 2018

Udbud

1.april 2018

Licitation

1.maj 2018

Byggestart

1.juni 2018

AB92 aflevering

Primo 2019

Såfremt beslutning træffes senere, forrykkes tidsplanen tilsvarende.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende tilbud fra Kent Pedersen Arkitektfirma til etablering af nye omklædningsfaciliteter på Avedøre Stadion

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-02-2018

Ad. 1-3 Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

For: Gruppe C, O, V, F og Ø.

Gruppe A afventer Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-02-2018

Ad. 1 anbefales taget til efterretning af Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Ad. 2 anbefales taget til efterretning af Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Ad. 3 anbefales godkendt af Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-01-2018

Sagen udsættes til februar. Sagen genbehandles i Teknik og Miljøudvalget, når der foreligger et høringssvar fra brugernes repræsentanter.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-01-2018

Teknik- og Miljøudvalget stillede ændringsforslag om, at indstillingen godkendes under forudsætning af, at der er afgivet et positivt høringssvar fra brugernes repræsentanter, at der er forelagt et skitseprojekt samt at udbudskriterierne kan godkendes.

Ændringsforslaget anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede at forkaste det indkomne licitationsresultat på etableringen af nye omklædningsfaciliteter på Avedøre Stadion, fordi resultatet af licitationen afveg markant fra den anslåede økonomiske ramme på 10,9 mio. kr. med bud på mellem 16 og 20 mio. kr.

Kommunalbestyrelsen bad derfor Teknik- og Miljøudvalget om at finde alternative løsninger for opførelsen af nye faciliteter.

Administrationen har bedt nuværende rådgiver, Mangor og Nagel, om at udarbejde et revideret tilbud, som overholder den anslåede ramme på 10,9 mio. kr. Kent Pedersen Arkitektfirma er ligeledes bedt om at udarbejde et tilbud på samme vilkår for at undersøge yderligere alternativer.

Uanset valg af rådgiver, vil det udarbejdede udbudsmateriale og de gennemførte forundersøgelser, hvortil der allerede er betalt rådgiverudgifter, blive brugt i det videre forløb.

Tilbud fra Mangor og Nagel

I det reviderede tilbud fra Mangor og Nagel reduceres udgifterne til håndværkere og materialer. Det foreslås, at bygningen opføres i beklædte multiblokke i stedet for beton og at taktikrum og foyer udgår af projektet. Herved minimeres håndværksudgifter til 10,03 mio. kr.

På grund af ændringerne i projektet øges udgiften til rådgiverhonoraret, fordi der skal foretages om-projektering og udarbejdes nye tegninger.

Den øgede udgift til dette kan holdes indenfor den vedtagne ramme på 10,9 mio. kr.



Tilbud fra Kent Pedersen Arkitektfirma

Kent Pedersen Arkitektfirma oplyser, at et projekt, der omfatter 6 omklædningsrum inklusiv baderum,1 teknikrum og 1 boldrum kan rummes inden for et areal på ca. 420-450 m2 i en enkel og stram bygningskrop. Taktikrum udgår og halvtag erstatter foyer.

Bygningen kan opbygges med bagmur i letbetonblokke og let facade i fx fibercementplader, som er hård og vejrbestandig.

Projektet kan også med tilbuddet fra Kent Pedersen Arkitektfirma  realiseres inden for den angivne ramme.

Anbefaling

Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med Kent Pedersen Arkitektfirma. Herved får Hvidovre Kommune et projekt, der helt fra starten er tænkt som en arkitektonisk, funktionel og byggeteknisk helhed, der opfylder grundbehovene for brugerne af Avedøre stadion.

En stram bygningsskrop reducerer ydervæggenes samlede areal, hvilket – alt andet lige – kan begrænse udgifter til detaljering og tilretninger.

Tidsplan
Forudsat forslag godkendes, ser tidsplanen sådan ud:

Projektforslag og myndighedsprojekt

31. januar – 31. marts 2018

Myndighedsbehandling

1.april – 1. juni 2018

Hovedprojektering

1.februar – 31. marts 2018

Udbud

1.april 2018

Licitation

1.maj 2018

Byggestart

1.juni 2018

AB92 aflevering

Ultimo 2018

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 24.10. 2017:

At forkaste  licitationsresultatet og at sende sagen tilbage til Teknik – og Miljøudvalget med henblik på at finde nye løsningsmuligheder.

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 28.3. 2017:

projekt 0158 Avedøre Stadion – nye omklædningsfaciliteter
En tilbygning til hovedomklædning ved Avedøre Stadion, Byvej 72 med 6 nye omklædningsrum. Den samlede økonomiske ramme udgør 10,9 mio. kr., finansieret af projekt 0241 helhedspuljen for idrætsområdet i år 2017 og 2018

samt

Omplacering af rådighedsbeløb på 7 mio. kr. i 2017 og 3,9 mio. kr. i 2018, i alt 10,9 mio. kr., fra projekt 0241 Helhedsplan for idrætsområdet, til projekt 0158 Avedøre Stadion - nye omklædningsfaciliteter.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Planudsnit (pdf)
  2. Plan (pdf)
  3. Referat af brugermøde den 18. januar 2018 vedr. etablering af omklædningsrum (pdf)

21. Ansøgning fra Forstadsmuseet om tilskud til udstillingen Årets Bil i Danmark 1969-2019

Beslutningstema

Center for Kultur og Fritid har udarbejdet sagsfremstillingen.

Forstadsmuseet ønsker i partnerskab med Viborg Museum at afholde udstillingen Årets Bil i Danmark 1969-2019, der vil udstille de forskellige bilmodeller, der de seneste 50 år er blevet valgt som Årets Bil.

Museernes vinkel er at anvende fortællingen om periodens biludvikling til at formidle historien om velfærdssamfundet og forstadens udvikling.

Udstillingen forventes at tiltrække ca. 20.000 gæster samlet og vil planmæssigt blive vist ca. 10. oktober - 30. december 2018 i Viborg og ca. 20. januar - 22. april 2019 i Hvidovre.

Forstadsmuseet ansøger om 230.000 kr. til Hvidovres andel af arrangementet.

Viborg Kommune har allerede bevilget 500.000 kr. til Viborg Museum til brug for Viborgs andel.

Indstilling

Direktøren indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tilkendegive, hvorvidt Hvidovre Kommune skal indtræde i projektsamarbejdet Årets Bil i Danmark 1969-2019 sammen med Viborg Kommune
  2. at der, såfremt Hvidovre Kommune indtræder i projektsamarbejdet, afsættes 230.000 kr. inden for rammerne af budget 2019 til projektets realisering

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-02-2018

Ad. 1-2 Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Gruppe C og V afventer Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 06-02-2018

Henvendelse fra grundejerforeningen Avedørelejren uddelt til udvalget.

Udvalget henstiller til Forstadsmuseet, at gå i dialog med grundejerforeningen.

Ad 1. Det anbefales, at Hvidovre Kommune deltager i projektsamarbejdet Årets Bil i Danmark 1969-2019.

Ad 2. Udvalget beder om oplæg til finansiering inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme, som skal indgå i behandlingen i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Baggrund

I 2018 er det 50 år siden, at man første gang kårede Årets Bil i Danmark. Det skete i efteråret 1968, hvor Ford Capri blev valgt som Årets Bil 1969. Begivenheden fik stor opmærksomhed og blev derfor en tilbagevendende årlig begivenhed. Kåringen af Årets Bil er stadig omgærdet af stor interesse og prestige for hele bilbranchen og alle bilinteresserede.

Projektsamarbejde med Viborg Museum

Forstadsmuseet og Viborg Museum ønsker i fællesskab at fejre 50-året for kåringen af den første Årets Bil i Danmark med en stor og spektakulær udstilling, hvor publikum vil kunne opleve alle de 50 kårede biler. Det bliver en vandring gennem 50 års danmarkshistorie set gennem bilernes perspektiv og vil dermed samtidig fortælle historien om velfærdssamfundet og forstadens udvikling.

Udstillingen produceres af Forstadsmuseet og Viborg Museum og forventes at blive vist ca. 10. oktober - 30. december 2018 i Viborg og ca. 20. januar - 22. april 2019 i Hvidovre. Perioden fastlægges endeligt i begyndelsen af 2018. Kåringen af Årets Bil 2019 vil foregå i Hvidovre Kommune i forbindelse med åbningen af Hvidovres del af udstillingen.

Forstadsmuseet er pt. i dialog med Zentropa omkring brug af selskabets filmstudier til brug for Hvidovres del af udstillingen.

Udstillingens potentialer

Udstillingen vil blive markedsført over hele landet og forventes at skabe massiv medieomtale. Der estimeres samlet 20.000 gæster i udstillingsperioden.

Udstillingen forventes at tiltrække besøgende fra hele Sjælland og Øresundsregionen og vil dermed i høj grad kunne promovere både Forstadsmuseet og Hvidovre Kommune. Derudover forventes udstillingen at skabe opmærksomhed blandt museumsfaglige og andre relevante miljøer.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagtsreglerne.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Viborg Museum og Forstadsmuseet skal hver især bidrage med 500.000 kr. til projektet. Viborg Kommune har allerede bevilget 500.000 kr. til Viborg Museum til brug for projektet.

Forstadsmuseet dækker selv de indledende udgifter på 270.000 kr. i 2018 og har behov for de resterende 230.000 kr. i 2019.

Forstadsmuseet har i budgettet for 2018 afsat 120.000 kr. af egne midler og forventer desuden at kunne afsætte yderligere 150.000 kr. til projektet grundet mindreforbrug vedr. budget 2017. På denne baggrund ansøges Kultur- og Fritidsudvalget om at afsætte de resterende 230.000 kr. inden for rammerne af budget 2019.

Foruden de kommunale tilskud forventes projektets økonomi at blive realiseret via entre-, cafe- og butikssalgsindtægter samt sponsorater. Forstadsmuseet forventer i den forbindelse at kunne indhente en del sponsorater blandt relevante virksomheder som Shell, Bilmagasinet, Bilbasen m.fl. 

Der er ikke afsat midler til det ansøgte formål på Kultur- og Fritidsudvalgets budget. Såfremt det besluttes, at Hvidovre Kommune skal indtræde i projektsamarbejdet sammen med Viborg Kommune, indstilles det, at der afsættes 230.000 kr. inden for rammerne af budget 2019 til projektets realisering

Budget

Nedenstående budget viser Forstadsmuseet og Viborg Museums respektive budgetter for projektet. Det forventes, at de udstillede biler vederlagsfrit vil kunne lånes mod reklame eller anden synliggørelse af ejeren/virksomheden bag.

Udgifter

Hvidovre

Viborg

Total

Leje af lokaler

250.000 kr.

250.000 kr.

500.000 kr.

Transport af biler

125.000 kr.

125.000 kr.

250.000 kr.

Flytning af udstilling

37.500 kr.

37.500 kr.

75.000 kr.

Materialer og tryk

150.000 kr.

150.000 kr.

300.000 kr.

Grafisk arbejde

15.000 kr.

15.000 kr.

30.000 kr.

Udstillingsdesign

50.000 kr.

50.000 kr.

100.000 kr.

El-arbejde og lys

50.000 kr.

50.000 kr.

100.000 kr.

Leje af AV-udstyr

100.000 kr.

100.000 kr.

200.000 kr.

Konsulent ansat til at finde biler til udstillingen

35.000 kr.

35.000 kr.

70.000 kr.

Eventmager

150.000 kr.

150.000 kr.

300.000 kr.

Butikspersonale

150.000 kr.

150.000 kr.

300.000 kr.

Håndværkere

125.000 kr.

125.000 kr.

250.000 kr.

Eventudgifter

200.000 kr.

200.000 kr.

400.000 kr.

Markedsføring

150.000 kr.

150.000 kr.

300.000 kr.

Åbning mm.

25.000 kr.

25.000 kr.

50.000 kr.

Uforudsete udgifter

50.000 kr.

50.000 kr.

100.000 kr.

Forsikring af biler mm.

20.000 kr.

20.000 kr.

40.000 kr.

I alt

1.682.500 kr.

1.682.500 kr.

3.365.000 kr.

Indtægter

Hvidovre

Viborg

Total

Entré: 20.000 gæster x 75 kr.

750.000 kr.

750.000 kr.

1.500.000 kr.

Kommunale tilskud

380.000 kr.

500.000 kr.

880.000 kr.

Museernes egenfinansiering

120.000 kr.

0 kr.

120.000 kr.

Sponsorater

325.000 kr.

325.000 kr.

650.000 kr.

Cafe- og butikssalg

200.000 kr.

200.000 kr.

400.000 kr.

I alt

1.775.000 kr.

1.775.000 kr.

3.550.000 kr.

Bilag

  1. Ansøgning til KFU (pdf)
  2. Budget - Årets Bil (pdf)
  3. Projektbeskrivelse (pdf)
  4. Projektpræsentation (pdf)
  5. Henvendelse fra Grundejerforeningen Avedørelejren (pdf)
  6. Notat fra Forstadsmuseet vedr. parkeringsforhold (pdf)
  7. Forslag til finansiering af udstillingen Årets Bil (pdf)

22. Decisionsskrivelse for det sociale regnskab 2016 - integrationsområdet

Beslutningstema

Staten giver refusion til kommunerne på integrationsområdet. Kommunen er kun berettiget til statsrefusion, hvis Jobcenter Hvidovre administrerer lovligt efter reglerne. Derfor sendes kommunens sociale regnskab med revisorbemærkninger til Udlændinge- og Integrationsministeriet, som beslutter (decision), hvad kommunen skal foretage sig, alt efter hvad revisor peger på som udfordringer for kommunen. De politiske udvalg skal orienteres om decisionen.

Indstilling

Direktøren med ansvar for arbejdsmarkedsområdet indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at orientering vedrørende decisionsskrivelsen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-02-2018

Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling anbefales taget til efterretning .

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 29-01-2018

Anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Der er modtaget decisionsskrivelse i forhold til de sociale regnskaber for 2016 på integrationsområdet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har gennemgået revisors bemærkninger og har noteret et tilfredsstillende resultat, idet integrationsområdet generelt bliver administreret i overensstemmelse med reglerne.

Revisors gennemgang har alene konstateret få enkeltstående fejl, som alle er rettede.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ingen yderligere bemærkninger til det sociale regnskab for 2016, fordi revisor ikke har forbehold eller revisionsbemærkninger på Udlændinge- og Integrationsministeriets område i det sociale regnskab.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1617 af 15. december 2016 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Transport-, Bygnings- og Boligministeriets og Undervisningsministeriets ressortområder.

Bilag

  1. Hvidovre: Decisionsskrivelse vedrørende revisionen af de sociale regnskaber for 2016 - Hvidovre Kommune - decisionsskrivelse 2016 .pdf (pdf)

23. Uddelegering af bevillingskompetencen vedr. årligt driftstilskud til Hvidovre Nærradio

Beslutningstema

Center for Kultur og Fritid har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til, hvorvidt bevillingskompetencen vedr. årlige driftstilskud til Hvidovre Nærradio skal uddelegeres til administrationen fremover.

Indstilling

Direktøren indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at bevillingskompetencen vedr. årlige driftstilskud til Hvidovre Nærradio uddelegeres til Center for Kultur og Fritid fremover

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-02-2018

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 06-02-2018

Godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Nærradio modtager årligt driftstilskud fra Hvidovre Kommune. Tilskuddet bevilges af Kultur – og Fritidsudvalget, der d. 6. december 2017 bevilgede 310.000 kr. til Hvidovre Nærradio til stationens drift i 2018.

I forbindelse med vedtagelse af budget 2016 og overslagsårene 2017-2019 besluttede Kommunalbestyrelsen, at en række årligt tilbagevendende ansøgninger fra kommunens kulturinstitutioner om tilskud fra Kultur- og Fritidsudvalgets puljer skulle indarbejdes i budgettet.

Budgetvedtagelsen blev bl.a. foretaget med henblik på at effektivisere sagsbehandlingen på Kultur- og Fritidsområdet og fik den praktiske konsekvens, at tilskudsbevilliger til visse af institutionernes faste, årligt tilbagevendende arrangementer ikke længere skulle forelægges til udvalgsbehandling, men håndteres rent administrativt.

Hvidovre Nærradio er ikke en kommunal institution. Administrationen erfarer dog, at driftstilskuddet til foreningen er et årligt tilbagevendende punkt på Kultur- og Fritidsudvalgets dagsordener, selvom tilskuddet er indarbejdet i budgettet. For yderligere at kunne effektivisere sagsbehandlingen og ensrette tilskudsprocedurerne indstilles det, at bevillingskompetencen vedr. driftstilskuddet til Hvidovre Nærradio fremover uddelegeres til Center for Kultur og Fritid.

Retsgrundlag

Lov om kommunernes styrelse § 40 om kommunens økonomiske bevillinger.

Regler om udøvelse af lokalradiovirksomhed er fastsat i bekendtgørelse om ikkekommerciel lokalradiovirksomhed udstedet efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Politiske beslutninger og aftaler

Kultur- og Fritidsudvalget har tidligere bevilget tilskud til drift af lokal radiovirksomhed:

2018

310.000 kr. ekskl. Moms (336.957 kr. inkl. moms)

2017

304.867 kr. ekskl. moms (331.377 kr. inkl. moms)

2016

294.814 kr. ekskl. moms (320.450 kr. inkl. moms)

2015

294.300 kr. ekskl. moms (319.871 kr. inkl. moms)

2014

299.255 kr. ekskl. moms (323.195 kr. inkl. moms)

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2016 og overslagsårene 2017-2019 besluttede Kommunalbestyrelsen, at de årligt tilbagevendende ansøgninger fra kommunens kulturinstitutioner om tilskud fra Kultur- og Fritidsudvalgets puljer indarbejdes i budgettet med 80.000 kr. i 2016, 50.000 kr. i 2017, 130.000 kr. i 2018 og 50.000 kr. i 2019.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


24. Rekruttering af ny skoleleder ved Avedøre Skole

Beslutningstema

Center for Personale og Løn har udarbejdet denne sag

Rekruttering af ny skoleleder ved Avedøre Skole.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget

  1. at godkende at der rekrutteres en ny skoleleder til Avedøre skole med forventet tiltrædelse 1. juni 2018.
  1. at godkende at der nedsættes et ansættelsesudvalg

  1. at udpege tre repræsentanter fra Økonomiudvalget som skal sidde i ansættelsesudvalget.
  1. at godkende jobprofil, jobannonce samt tidsplan.
  1. at godkende at alle udgifter afholdes indenfor rammerne af de eksisterede budgetter i Center for Skole og Uddannelse

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-02-2018

Ad. 1

Økonomiudvalget godkendte, at der rekrutteres en ny skoleleder til Avedøre Skole med forventet tiltrædelse 1. juni 2018.

Ad. 2

Økonomiudvalget godkendte, at der nedsættes et ansættelsesudvalg.

Ad. 3

Økonomiudvalget udpegede følgende Helle Adelborg (A), Kenneth F. Christensen (A) og Anders Wolf Andresen (F) til ansættelsesudvalget

Ad. 3

Økonomiudvalget godkendte jobprofil, jobannonce samt tidsplan.

Ad. 4

Økonomiudvalget godkendte, at alle udgifter afholdes indenfor rammerne af de eksisterede budgetter i Center for Skole og Uddannelse.

Sagsfremstilling

Stillingen som skoleleder ved Avedøre Skole er blevet ledig.

Direktøren anbefaler, at rekrutteringsprocessen opstartes.

Jf. beslutning i Kommunalbestyrelsen 24. september 2013 sammensættes ansættelsesudvalget således, når der skal ansættes skoleledere:

•Skolebestyrelsen udpeger 1-2 repræsentanter som skal indgå i ansættelsesudvalget.

•Relevant MED-udvalg udpeger 1-2 medarbejderrepræsentanter som skal indgå i ansættelsesudvalget. Medarbejderrepræsentanterne bør have en relevant relation til stillingen som skoleleder.

•Referencedirektøren for området indgår i ansættelsesudvalget.

•Ledelsen på skolen udpeger 1 ledelsesrepræsentant som skal indgå i ansættelsesudvalget.

•Center for Skole og Uddannelse udpeger 1 ledelsesrepræsentant der skal være samarbejdspartner med den kommende skoleleder.

•Centerchefen for Skole og Uddannelse samt yderligere en repræsentant fra området indgår i ansættelsesudvalget.

•Økonomiudvalget udpeger 3 repræsentanter som skal indgå i ansættelsesudvalget.

•Skolebestyrelsen afgiver, på baggrund af ansættelsesudvalgets indstilling til Økonomiudvalget, en udtalelse hertil i henhold til Folkeskolelovens §§ 40, stk. 6 og 44, stk. 7.

Medarbejderrepræsentanterne, ledelsen samt skolebestyrelsen på Avedøre Skole har været inddraget i udarbejdelsen af jobprofil og jobannonce.

Hvidovre Kommune benytter sig ved denne ansættelsesproces af konsulenthuset Genitor. Stillingsopslaget vil blive annonceret på elektroniske medier.

Økonomiske konsekvenser

Alle udgifter i forbindelse med rekrutteringsprocessen afholdes indenfor rammerne af de eksisterende budgetter i Center for Skole og Uddannelse.

Personalemæssige konsekvenser

Skolelederen ansættes på kontraktvilkår jfr. overenskomst for ledere m.fl indenfor undervisningsområdet.

Såfremt ansøgeren er tjenestemand i den lukkede gruppe har pågældende krav på at fortsætte i denne ansættelsesform.

Bilag

  1. Profil skoleleder Avedøre skole (docx)
  2. Procesplan - rekruttering af skoleleder ved Avedøre skole (docx)
  3. Jobannonce skoleleder til Avedøre Skole (docx)

25. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-02-2018

Intet.