Mødefakta
Dato: Tirsdag den 28. februar 2017
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Mødested: KB-Salen
Medlemmer
-
Annette Møller Sjøbeck (UP)
-
Arne Bech (H)
-
Benthe Viola Holm (A)
-
Bo Christof (UP)
-
Charlotte H. Larsen (O)
-
Finn Gerdes (A)
-
Helle Adelborg (A)
-
Ivan Fogtmann (O)
-
Karl Erik Høholt Jensen (UP)
-
Kashif Ahmad (UP)
-
Kenneth F. Christensen (A)
-
Kristina E. Young (H)
-
Lars G. Jensen (A)
-
Maria Staghøj Durhuus (A)
-
Mikail Erman (A)
-
Mikkel Dencker (O)
-
Mogens Leo Hansen (Ø)
-
Niels Ulsing (F)
-
René Tommy Langhorn (O)
-
Steen Ørskov Larsen (C)
-
Ømer Kuscu (A)
Indholdsfortegnelse
-
1.
-
2.
-
3.
-
4.
-
5.
-
6.
-
7.
-
8.
-
9.
-
10.
-
11.
-
12.
-
13.
-
14.
-
15.
-
16.
-
17.
-
18.
-
19.
-
20.
-
21.
-
22.
-
23.
-
24.
-
25.
-
26.
1. Godkendelse af dagsorden
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017
2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved borgmesteren
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017
Borgmesteren
mindede om studiebesøg den 21. marts 2017 i Børnekulturhus Ama’r og Absalons
Kirke, og tilmelding til besøget.
Borgmesteren
orienterede om ekstraregning på baggrund
af SKAT’s fejlvurdering af Hvidovre Hospital og Økonomiudvalgets henvendelser
til Folketingets Skatteudvalg og Skatteministeren.
3. Medlemsforslag fra Gruppe F, Niels Ulsing - Fleksibel arbejdstid til kommunens ansatte
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017
Borgmesteren
foreslog, at forslaget sendes til behandling i Økonomiudvalget.
Kommunalbestyrelsen godkendte, at forslaget sendes til
behandling i Økonomiudvalget.
Sagsfremstilling
SF
vil indføre fleksibel arbejdstid for Hvidovre Kommunes ansatte
Beslutningsforslag
til kommunalbestyrelsen: Fleksibel arbejdstid til kommunens ansatte
Nogle
mennesker har brug for mere tid i
hverdagen eksempelvis når man har små børn, imens andre har mere brug for lidt
ekstra i lønningsposen. Fælles for dem er, at det langt fra sikkert, at en
arbejdsuge på lige netop 37 timer er det, der passer bedst til den aktuelle
livssituation. Derfor ønsker vi i SF at give kommunens medarbejder bedre
muligheder for at forhandle deres arbejdstid, så den passer til deres ønsker og
behov.
SF foreslår, at Hvidovre Kommune - med udgangspunkt i de positive erfaringer
fra Københavns Kommune - igangsætter et pilotforsøg, hvor en gruppe
medarbejdere får mulighed for at forhandle deres arbejdstid op eller ned efter
eget ønske og dermed opnå en bedre balance mellem deres arbejdsliv og
privatliv. For SF er fleksibel arbejdstid et af redskaberne til at sikre glade
og engagerede medarbejdere, der er mindre syge, nedslidte og stressede.
Erfaringer
fra en lignende forsøgsordning i Københavns Kommune viser, at op imod en
fjerdedel af de ansatte gerne vil justere deres arbejdstid, så de enten
arbejder lidt mere eller lidt mindre. Forsøget viser også, at der blandt
medarbejderne generelt er stor opbakning til en større fleksibilitet i
ansættelsesforholdet.
Helt
konkret foreslår SF at: Der igangsættes et forsøg med fleksibel arbejdstid på
udvalgte arbejdspladser udvalgt af direktionen i kommunen. Målet er at indsamle
viden om den udvidede fleksibilitet så ordninger med fleksibel arbejdstid
efterfølgende kan udrulles til flest mulige medarbejdere i Hvidovre Kommune.
Pilotforsøget skal iværksættes i samarbejde med de relevante MED-udvalg og
fagforeningsgrupper.
Lønnen
skal naturligvis følge op eller ned med den tid man arbejder. Samtidig skal
kommunen naturligvis ikke betale for flere timer end der er behov for. Så
samlet set er forslaget tænkt som værende udgiftsneutralt for kommunen. Men på
sigt kan det vise sig at være en økonomisk gevinst, da tilfredse medarbejdere
med lavere sygefravær er mere effektive og betyder færre udgifter til vikarer
mm.
Som
kommunens største arbejdsplads er det vores vigtige ansvar, at tusindvis af
gode og dygtige medarbejdere har et godt arbejdsliv med mulighed for at finde
den helt rigtige balance mellem arbejde, familie og fritid. Nogle har i
perioder behov for mere tid i hverdagen, imens andre gerne vil arbejde og tjene
lidt mere. Hvis vi skal imødekomme de behov, har vi brug for mere fleksibilitet
i indretningen af medarbejdernes arbejdstid, både ved ansættelsestidspunktet og
løbende, i takt med at medarbejdernes behov for en anden balance mellem arbejde
og fritid ændrer sig.
Forandringer i kommunens ansættelsesforhold kan være en stor omstilling med administrative
udfordringer. Derfor er der brug for en forsøgsordning, der blandt andet kan
afklare, hvor stort et ønske der er blandt kommunens medarbejdere om at justere
på deres arbejdstid, og hvordan sådan et ønske kommer til udtryk. De værdifulde
erfaringer fra pilotforsøget skal bruges med henblik på at skabe mere
fleksibilitet for flest mulige medarbejdere i kommunen på sigt. Fleksibel
arbejdstid er ligeledes et aktuelt emne ved de kommende
overenskomstforhandlinger.
For nylig har en enstemmig borgerrepræsentation i København vedtaget SF"s
forslag om fleksibel arbejdstid i kommunen. Nu vil vi give de ansatte i
Hvidovre Kommune samme mulighed.
Lignende
forslag fremsættes i bl.a. Aarhus, Kolding, Frederiksberg og Aalborg kommuner.
Ideen
er at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt. De fleste af os bliver ansat til at
arbejde 37 timer om ugen, og det gør vi så, indtil vi rammer pensionsalderen.
Men undervejs vil der for mange være perioder, hvor der er brug for mere
fritid, mens der i andre perioder kan være plads i hverdagen til at arbejde
mere.
4. Medlemsforslag om Hvidovre Motionscenter fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Karl-Erik Høholt Jensen (UP) og Annette Møller Sjøbeck (UP)
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017
Gruppe
F stillede ændringsforslag om, at Hvidovre Motionscenter fortsætter i sin
nuværende og kendte form, men med en tilpasning af taksterne.
For:
Liste H, Gruppe F, Ø, Bo Christof (UP) og Kashif Ahmad (UP).
Imod:
Gruppe A, O, C, Karl Erik Høholt (UP) og Annette Møller Sjøbeck (UP).
Ændringsforslaget
bortfaldet.
For:
Gruppe A, O, C, Karl Erik Høholt (UP) og Annette Møller Sjøbeck (UP).
Imod:
Liste H, Gruppe F, Ø, Bo Christof (UP)og Kashif Ahmad (UP).
Liste
H, Gruppe F og Ø stemmer imod, da der er tale om en proces uden reel dialog og
belysning af væsentlige forhold – og med en væsentlig forringelse af
motionscenterets liv og funktion. Gruppe F med henvisning til eget forslag og
Liste H med henvisning til tidligere afstemning.
Kommunalbestyrelsen
godkendte medlemsforslag om Hvidovre Motionscenter.
Sagsfremstilling
Medlemsforslag om Hvidovre Motionscenter fra
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Karl-Erik
Høholt Jensen (UP) og Annette Møller Sjøbeck (UP)
Ad 1) Parterne indstiller, at planen for den
kommunale del af Hvidovre Motionscenter iværksættes snarest som beskrevet
herunder og
Ad
2) at de forbundne økonomiske konsekvenser behandles i Økonomiudvalget.
Parterne
er blevet enige om, at fastholde delingen af Hvidovre Motionscenter i en
kommunal drevet del og en foreningsdrevet del. Den kommunale del af
Motionscentret lægges under Sundhedscentret, hvilket er et naturligt
tilhørsforhold henset til stedets aktiviteter. Motionscentret vil have åbent på
hverdage i tidsrummet kl. 7.00 – 14.00.
Hvidovre
Motionscenter køres videre med to stillinger på hver 35 timer i stedet for én
stilling på 30 timer. Dette vil sikre, at der både kan tilbydes vejledning ved
maskinerne og holdtræning til borgerne i Motionscentret.
Sundhedscentret
skal sikre, at der fortsat er samarbejde med andre aktører, således at borgere,
som har deltaget i træningsforløb i hospitalsregi, genoptræningen eller ved
privat praktiserende fysioterapi, kan fortsætte deres træning i Motionscentret.
Sundhedscentret skal have fokus på, om der indenfor rammerne kan etableres holdtilbud
til nye målgrupper i Motionscentret, fx borgere med demens, kroniske sygdomme
borgere mm. Det betyder, at medarbejderne i Hvidovre Motionscenter løbende skal
lære nyt omkring træning til specifikke målgrupper.
Det
er allerede vedtaget i Økonomiudvalget den 7. november 2016, at den kommunale
del af Hvidovre Motionscenter skal være et tilbud til pensionister og
efterlønnere, men de ovenfor nævnte målgrupper er sjældent afgrænset i forhold
til alder. Derfor er parterne blevet enige om, at borgere med problemstillinger
svarende til de ovenfor nævnte kan benytte den kommunale del af Hvidovre
Motionscenter.
Sundhedscentret
kan samarbejde med den forening, der skal drive den foreningsdrevne del af
Hvidovre Motionscenter. Der skal samarbejdes om en fleksibel brug af lokalerne
og den fælles brug af lokalerne.
Parterne
er endvidere enige om at fastholde de nye takster for pensionister og
efterlønnere på 180 kr. for klippekort til 8 gange samt enkeltbillet på 30 kr.
som vedtaget på Økonomiudvalgsmødet den 7. november 2016.
Den
foreningsdrevne del følger den aftalte plan for behandling i hhv. Kultur- og
Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Parterne
har lyttet til brugere og medarbejdere i Motionscentret, og da det ønskede
genoptræningscenter endnu ikke er iværksat i kommunen, ønsker parterne at
imødekomme dem, som har taget aktiv del i debatten om centrets fortsatte virke.
5. Aflæggelse af anlægsregnskaber
Beslutningstema
Godkendelse
af 2 anlægsregnskaber på
Økonomiudvalgets område
Indstilling
Økonomi
og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for
Kommunalbestyrelsen
- at
godkende anlægsregnskab vedr. projekt nr. 0249, køb af brandstation
- at
godkende anlægsregnskab vedr. projekt nr. 0250, grunde i Præstemosen, salg
2016
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017
Ad
1.
Kommunalbestyrelsen
godkendte anlægsregnskab vedr. projekt nr. 0249, køb af brandstation.
Ad
2.
Kommunalbestyrelsen
godkendte anlægsregnskab vedr. projekt nr. 0250, grunde i Præstemosen, salg
2016.
Beslutning i Økonomiudvalget den 06-02-2017
Ad
1.
Anbefales
godkendt.
Ad
2.
Anbefales
godkendt.
Sagsfremstilling
Projekt nr. 0249, Køb af
brandstation, Avedøre Havnevej
På Kommunalbestyrelsens møde 24. november
2015, pkt. 30 blev der givet en bevilling på 13.400.000 kr. til køb af
brandstation på Avedøre Havnevej 37, heraf 100.000 kr. til omkostninger i
forbindelse med købet. Ejendommen er tidligere ejet af Vestegnens Brandvæsen
I/S som blev nedlagt pr. 31. december 2015. Ejendommen udlejes til Hovedstadens
Beredskab pr. 1. januar 2016.
Regnskabet ser således ud:
Udgifter 13.381.460
kr.
Bevilling 13.400.000
kr.
Merudgift 18.540
kr.
Købesummen udgør 13.300.000 kr. og 81.460
kr. er afholdt vedr. tinglysning af skøde.
Netto udviser regnskabet en mindreudgift
på 18.540 kr.
Projekt nr. 0250, Grunde
Præstemosen, salg 2016
Der blev på investeringsoversigten for
2016 afsat 1.500.000 kr. vedr. indtægter fra salg af grunde i Præstemosen.
Derudover blev der afsat 100.000 kr. til dækning af udgifter til ejendomsmægler,
tilslutning til kloak og vand o.lign.
Regnskabet ser således ud:
Indtægter
-13.207.000 kr.
Bevilling
-1.500.000 kr.
Merindtægt
-11.707.000 kr.
Udgifter
587.687 kr.
Bevilling
100.000 kr.
Merudgift
487.687 kr.
Merindtægten skyldes at der i 2016 er
solgt 21 grunde imod de forventede 3-4 grunde.
Udgiften er tilsvarende større som følge
af flere solgte grunde. Udgifter er afholdt til ejendomsmægler samt tilslutning
af kloak og vand.
Netto udviser regnskabet en merindtægt på
-11.219.313 kr.
Retsgrundlag
Der
er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.
Politiske beslutninger og aftaler
Projekt nr. 0249, Køb af
brandstation, Avedøre Havnevej
Bevillingen er givet på Kommunalbestyrelsens
møde 24. november 2015, pkt. 30.
Økonomiske konsekvenser
Projekt nr. 0249, Køb af
brandstation, Avedøre Havnevej
Der er givet en bevilling på 13.400.000
kr. til køb af brandstation på Avedøre Havnevej 37, heraf 100.000 kr. til
omkostninger i forbindelse med købet.
Projekt nr. 0250, Grunde
Præstemosen, salg 2016
På investeringsoversigten for 2016 er der afsat
1.500.000 kr. vedr. indtægter, og 100.000 kr. til dækning af udgifter i forbindelse
med salg af grundene.
6. Anlægsregnskaber - samlesag
Beslutningstema
Kultur, Miljø og Vækst fremlægger anlægsregnskaber til godkendelse.
Indstilling
Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og
Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
1.at anlægsregnskab for projekterne 0185, 0224, 2467,
2484, 2787, 2491, 2492, 3391, 5764, 5770, 5771 godkendes
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017
Kommunalbestyrelsen
godkendte anlægsregnskab for projekterne 0185, 0224, 2467, 2484, 2787, 2491,
2492, 3391, 5764, 5770, 5771
Rettelse:
I skemaets Total 3. kolonne rettes tallet -96.639 til -96.539.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017
Teknik-
og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017
Sagsfremstilling
Projekt
|
Regnskab
|
Bevilling
|
Forskel
i kr.
|
0185 Frihedens
Idrætscenter,
omklædningsrum
|
11.358.105
|
11.130.000
|
-228.105
|
0224 Miljø og
Energipuljen
2015
|
7.182.418
|
7.167.000
|
-15.418
|
2467
Vedligeholdelse af broer,
tunneller mv.
2015
|
2.699.229
|
2.700.000
|
771
|
2484 Sorte
pletter systematisk
uheldsbekæmpelse
2014
|
4.000.000
|
4.000.000
|
0
|
2487 Bilordning
2015
|
2.113.678
|
2.100.000
|
-13.678
|
2491
Vedligeholdelse af fortove,
2016
|
3.999.317
|
4.000.000
|
683
|
2492
Vedligeholdelse af
færdselsbaner,
2016
|
15.124.465
|
15.000.000
|
-124.465
|
3391
Engstrandskolen,
Naturvidenskabslokale
|
3.428671
|
3.700.000
|
271.329
|
5764
Behandlingshjemmet
Hvidborg,
renovering
|
4.500.000
|
4.500.000
|
0
|
5770 Udv.
Børnehaven Stenen
og Krogen
|
13.938.279
|
13.950.000
|
11.721
|
5771 Ombyg. af
Børnehuset
Friheden
|
8.699.377
|
8.700.000
|
623
|
Total
|
77.043.539
|
76.947.000
|
-96.539
|
Kultur, Miljø- og Vækst fremlægger anlægsregnskaber med
et samlet merforbrug på 96.639 kr. svarende til 0,13 %.
Retsgrundlag
Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.
Politiske beslutninger og aftaler
Økonomiske konsekvenser
Fremgår af specifikationen på anlægsregnskaberne.
Bilag
-
5771 ombygning af børnehuset Friheden
(pdf)
-
0224 Miljø og Energi 2015
(pdf)
-
2467 Vedl. broer 2015 Anlægsregnskab
(pdf)
-
2484 Sorte pletter systematisk uheldsbekæmpelse 2014
(pdf)
-
3391 Engstrandskolen, naturvidenskablige lokaler
(pdf)
-
5764 Behandlingshjemmet Hvidborg
(pdf)
-
5770 Stenen og Krogen
(pdf)
-
2492 Vedligeholdelse af færdselsbaner 2016
(pdf)
-
0185 FIC omklædningsrum
(pdf)
-
2487 Bilordning 2015 Anlægsregnskab
(pdf)
-
2491 Vedligeholdelse af fortove 2016
(pdf)
7. Likviditet 4. kvartal 2016
Beslutningstema
Efter ”Regulativ for Økonomistyring pkt.
7.1 – finansiel styring”´s bestemmelser skal der som minimum hvert kvartal –
dvs. per ultimo marts, juni, september og december – udarbejdes likviditetsoversigt efter kassekreditreglen.
Indstilling
Økonomi- og
Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor
Kommunalbestyrelsen
- at tage orienteringen til efterretning.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017
Kommunalbestyrelsen tog orientering om likviditet 4. kvartal
2016 til efterretning.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017
Anbefales
taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Økonomiafdelingen revurderer årligt
Hvidovre Kommunes finansielle strategi. Strategien fastlægger rammerne for
styring af kommunens likvide aktiver og den langfristede gæld. Kommunens
finansiering af ældreboliger, selvejende institutioner m.m. er holdt uden for
politikken.
Fravigelse af rammerne kan kun ske
efter godkendelse af Kommunalbestyrelsen.
Kommunens likviditetsstyring og
finansielle placeringer håndteres i hovedtræk på følgende måde;
-På baggrund af løbende likviditetsprognoser sikres
det, at der til enhver tid er tilstrækkelig likviditet til at dække de løbende
udgifter via indestående eller trækningsret på kommunens bankkonti
-I længere perioder med overskudslikviditet placeres
midler gennem en kapitalforvalter i en investeringsforening.
Bemærkninger til den gennemsnitlige
kassebeholdning
Kommunens likvide midler ultimo
2016 fremgår i hovedtal af tabel 1 nedenfor. Til sammenligning er de likvide
midler ultimo 2015 også anført. Det bemærkes at der er tale om den likvide
beholdning på en enkelt dato – den 31. december.
Tabel
1. Likviditet ultimo 2015 og 2016
|
|
mio. kr.
|
2015
|
2016
|
Kontante beholdninger
|
0,9
|
0,8
|
Bankindestående /
kassekredit
|
-206,9
|
-229,1
|
Investeringsforeningen
|
72,77
|
63,61
|
Realkreditobligationer
|
587,91
|
613,10
|
Likvide aktiver i alt
|
454,68
|
448,41
|
Ultimo 2016 har kommunen en likvid
beholdning på 448,4 mio. kr.
Dermed en formindsket beholdning på 6,3 mio. kr. siden ultimo 2015, hvor den
likvide beholdning var på 454,7 mio. kr.
Kommunen tager i sin økonomiske
styring – f.eks. ved opgørelsen af den reelle kasse – udgangspunkt i
likviditeten opgjort på enkelte datoer fx. ultimo året, hvorimod f.eks.
Økonomi- og Indenrigsministeriet ved opgørelse af kommuners likviditet tager
udgangspunkt i den gennemsnitlige likviditet. Der kan være betydelig forskel på
tallet for likviditeten afhængigt af om likviditeten opgøres pr. dat (fx ultimo
året) eller som gennemsnit.
Den gennemsnitlige daglige likviditet har i løbet af 2016 været
på 666,2 mio. kr.[1]
Kontante beholdninger udgør 0,8
mio. kr. ultimo 2016, og der er negativt bankindestående (træk på kassekredit)
på – 229,1 mio. kr. ultimo 2016. Det gennemsnitlig saldoforløb for kontante
beholdning for 2016 er på næsten nul kr. Der sigtes efter at have et minimum
gennemsnitligt bankindestående bl.a. fordi renten i de senere år har været
negativ, hvilket gør det mindre attraktivt at have bankindestående. I stedet
placeres midlerne overvejende i investeringsforeningen. Det giver et forventet
bedre afkast end bankindestående.
Opgjort efter Økonomi- og Indenrigsministeriets
bestemmelser har Hvidovre Kommunes gennemsnitlige
daglige kassebeholdning for perioden 1. januar 2016 – 31. dec. 2016
primo året ligget på 669 mio. kr. og 666 mio. kr. ultimo året jf. bilag 1.
Bilag 1 viser den grafiske udvikling i den faktiske og
den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2016 til 31.
dec. 2016.
Den grafiske fremstilling viser, at likviditeten i
indeværende år udvikler sig på tilsvarende vis som i 2015, men på et lavere
niveau. I den kommende tid forventes den gennemsnitlige beholdning at være
langsomt faldende.
Tabel
2: Forvaltere performance
Aktivside
|
|
|
Ultimo dec 2016
|
|
|
|
Aktuel
% andel i
|
Investerings
portefølje
|
Afkast tom.
dec. 2016
|
Beløb
|
Aktie
|
obl.
|
Invt.
grade
|
Stats obl.
|
Kontant
|
Danske
Capital
|
3,20
|
350
|
10,16
|
78,86
|
10,17
|
|
0,81
|
Nordea
IM
|
3,69
|
62
|
11,48
|
81,68
|
|
6,31
|
0,53
|
SEB
|
3,46
|
62
|
6,22
|
85,89
|
0,00
|
0,00
|
7,89
|
Danske
Capital- Hjemfald
|
2,06
|
203
|
8,07
|
80,78
|
10,97
|
|
0,18
|
I alt
|
|
677
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vægtet
gennemsnit % (afkast+realiseret og U/real. kursgevinst/tab)
|
2,93
|
|
|
|
|
|
Det fremgår af tabel 2 at på opgørelsestidspunktet er
ca. 677 mio. kr. (inkl. hjemfald) anbragt i investerings- og
placeringsforeninger samt i obligationer.
Investeringsresultatet pr. 31. dec. 2016 for kommunens
tre kapitalforvaltere fremgår af Tabel 2. Investeringsresultat for 4. kvartal
2016 har været positiv med et samlet gevinst på 2,93 %. Det samlet afkast på 2016
er 21,8 mio. kr. Korrigeret for realiseret tab/gevinst på 1 mio.kr. er
nettoafkastet påca. 20,8 mio. kr.
Porteføljekommentarer[2]
Året der gik: Fra
krisefrygt til vækstoptimisme
2016
blev et år med pæne afkast på de globale aktiemarkeder, men også et år med
store udsving undervejs.I
begyndelsen af året lagde markederne ud med at være bekymrede for recession i
USA, blandt andet drevet af en hårdt plaget energisektor, en potentiel
valutakrise i Kina og en nedsmeltning af Eurolands banksystem med Deutsche Bank
som hovedaktør.
Ingen af delene viste
sig dog at blive til virkelighed, og den økonomiske udvikling vendte til det
bedre, således at 2016 sluttede med vækst over trend i USA, Kina og Euroland.
Den økonomiske fremgang understøttede de globale aktiemarkeder, som endte året
med pæne afkast. Den positive udvikling var dog præget af store udsving
undervejs som konsekvens af overraskelserne på den politiske scene – særligt
Brexit-afstemningen og det amerikanske præsidentvalg satte sine spor i de
finansielle markeder.
Aktierne steg i 4. kvartal
I årets sidste
kvartal har aktierne været den primære bidragsyder til afkast. Danske
obligationer faldt lidt i et kvartal, som var præget af stigende lange renter,
hvilket betyder, at specielt obligationer med lang løbetid har givet negative
afkast. Realkreditobligationer har klaret sig lidt bedre end tilsvarende
statsobligationer, da de fortsat er understøttet af stor efterspørgsel.
Obligationer fra nye markeder faldt efter det amerikanske valg og bidrog
negativt til afkastet i kvartalet.
Global
vækst og valg i Europa
Danske Capital forventer at den
globale økonomi vil levere robust vækst i 2017, og det er positivt for de
børsnoterede virksomheder, hvor indtjening længe har været under pres grundet
det svage globale vækstmiljø. Ligeledes forventer de, at alle de store
økonomier vil fastholde lempelig både penge- og finanspolitik, og det vil
medvirke til, at økonomierne vil fastholde de flotte takter, de viste ved
udgangen af 2016.
Danske Capital mener at Økonomi og
centralbanker ikke er det eneste, investorerne bør holde øje med i 2017, men at
politik kunne spille en afgørende rolle. Man står således overfor valg i tre
lande i Euroland – Holland, Tyskland og Frankrig. I alle tilfælde kan man på
forhånd ikke udelukke, at de endnu engang må erkende, at de etablerede partier
taber terræn og måske endda magten, hvilket vil påvirke finansmarkederne.
Normalisering
i USA
I USA forventer forvalter en gradvis
normalisering af pengepolitikken i lyset af et stramt arbejdsmarked med
stigende lønninger og forbrugerpriser til følge. Derfor forventes det at den
amerikanske centralbank hæve renterne to til tre gange i løbet af året, uden at
dette dog bremser væksten. De forventer, at Trumps politik vil påvirke væksten
positivt i 2017 uden dog at ændre vækstudsigterne radikalt. Det skyldes blandt
andet, at finanspolitikken med større sandsynlighed vil bestå af
skattelettelser fremfor øgede offentlige investeringer.
Ekspansive
Europa
I Euroland forventer forvalter, at
penge- og finanspolitik vil forblive lempelig. Ved udgangen af 2016 forlængede
Den Europæiske Centralbank, ECB, deres opkøbsprogram endnu engang. Som
konsekvens heraf vil der være ro omkring ECB’s politik i første halvår, hvorefter
spekulationer om tilbagerulning af den ekspansive pengepolitik sandsynligvis
vil tage til igen. Det ændrer ikke på, at ECB vil bidrage positivt til væksten
ved at holde renterne nede og euroen svag. Europakommissionen anbefaler
ligeledes, at finanspolitikken holdes ekspansiv, og de forventer, at særligt
Sydeuropa vil følge anbefalingen og lade de offentlige budgetter skride
yderligere. Samlet set vil det sikre, at Euroland vil vokse over sit
langsigtede potentiale.
Danske
obligationer
I Danmark har man op mod årsskiftet
set en ret betydelig styrkelse af den danske krone til niveauet 7,434 mod EUR.
Dermed er kronen ved indgangen til 2017 prisfastsat dyrt. Nationalbanken har
reelt set to muligheder for at svække kronen: Man kan intervenere i markedet, sælge
kroner og købe udenlandsk valuta, eller man kan sænke de korte
pengemarkedsrenter. Nordea forvalter vurderer umiddelbart, at det er mest
sandsynligt, at Nationalbanken vil fortsætte med at intervenere i
valutamarkedet, og dermed øge valutareserven.
I realkreditmarkedet
har det stigende renteniveau mindsket konverteringsrisikoen for de højere
kuponer som fx 3% 2044/47. Til 1. januar blev der indfriet omkring 13% af 3%
2044 serierne. Med det nuværende renteniveau forventes næsten en halvering af
dette indfrielsesniveau. Samtidig forventes det lidt højere renteniveau at
reducere den forventede ny udstedelse af lange konverterbare obligationer. Det
stadig er muligt at optage 30-årige konverterbare lån til en effektiv rente på
omkring 2,2%, hvilket historisk set er et attraktivt niveau.
Kina
fortsætter investeringerne
Danske
Capital forventer, at Beijing vil styre økonomien med hård hånd på samme vis,
som det var tilfældet i 2016. Særligt forventer de, at
infrastrukturinvesteringer vil være med til at fastholde en vækst på omkring
6,5 procent.
PENGEMARKEDSRENTER:
|
Periode
|
Valuta
|
Rente
p.a.
|
Cibor
|
3 m
|
DKK
|
-0,21 %
|
Euribor
|
3 m
|
EUR
|
-0,33 %
|
Indskudsbevisrente[3]
|
|
|
-0,65 %
|
Data: KommuneKredit uge 52,
2016
De korte pengemarkedsrenter i EUR
og DKK er stabile efter den amerikanske renteforhøjelse, uden den afsmittende
effekt på EUR/DKK – renten.
Status på
portefølje gældplejerapportering (passivside)
Rapporteringens formål er at sammenholde kommunens
aktuelle eksponering, kommunens finansielle strategi og markedsforventninger på
rente, med henblik på en optimering af sammensætningen af den langfristede
gæld.
Tabel 3: Finansiel strategi- renteeksponering opgjort ved nominel restgæld.
Passivside
|
|
|
31.
december 2016
|
|
|
Rentesats
|
Beløb
|
% del var. /
fast rente
|
jf.
F.strategi
|
BRF kredit lån
|
4 -5 %
|
7.132.178
|
|
fast
rente
|
Realkredit lån -
byfornyelse med
støtte
|
12.392.762
|
|
|
|
DKK lån fastrente
|
1,96% fast swap
|
68.749.924
|
|
|
|
DKK lån fastrente
|
2,39 % fast swap
|
63.012.277
|
66
%
|
|
0
-100%
|
Konverteret chf lån
|
0,053% 3 m.
Cibor(gns.)
|
77.506.948
|
34
%
|
var.
rente
|
0
- 100 %
|
Ældreboliglån
|
|
215.171.579
|
|
|
|
I alt restegæld den
31. december 2016*
|
228.794.089
|
100%
|
|
|
* Restegæld er eksklusiv ældreboliglån
|
|
|
|
|
I alt
Langfristet gæld den 31. december 2016
|
|
443.965.668
|
|
|
De
effektive renteudgifter for 2016 er ca. 1,40
% (eksklusiv ældreboliglån)
|
|
|
Renteeksponeringerne er indenfor rammerne af den
finansielle politik.
Den vægtet gennemsnitlige rente for 2016 er 1,40 %.
Gælden målt pr. indbygger pr. er
betydeligt under landsgennemsnittet.
Det gælder generelt, at langfristet
gæld skal optages i danske kroner eller euro, eller ved hjælp af finansielle
instrumenter omlægges til disse valutaer, hvis de er optaget i en anden valuta.
Den eksisterende gæld i regi af Økonomiforvaltningen er optaget hos
Kommunekredit og er i danske kroner.
Den variabelt forrentede gæld udgør
ultimo 2016 77,5 mio. kr. svarende til 34 % af den totale gæld.
Renten på den variabelt forrentede
gæld fastsættes kvartalsvist og er i 4. kvartal 2016 negativ med – 0,14 % p.a.
dvs. kommunen p.t. er i den usædvanlige situation, at den får penge for at låne
penge.Kommunens langfristede gæld udgør pr. 31. december 228,8 mio. kr.
nominelt, ekskl. støttet ældreboliglån.
De længst løbende lån er afdækket med swap til fast
rente. Gennemsnitlig restgældsvægtet fast rente udgør 2,19 %.
Låneramme /deponering
Den
samlede låneramme for 2016 udgør ca. 13,8 mio.kr. Der ligger i
budgetforudsætningerne for 2016 at der optages lån for 30 mio. kr. som følge af
energiinvesteringer. Det er trukket 1,2 mio.kr. på lånerammen i 2016 at undgå
deponering ved indgåelse af lejemål til H-House. Der planlægges på den baggrund
med et lånoptag på 12,6 mio. kr.
[1] Likviditeten efter kassekreditreglen
opgøres som et gennemsnit over de seneste 12 måneders daglige saldi på
kassekontiene inkl. obligationsbeholdning fratrukket saldi på kassekreditter og
byggelån. Det beregnede gennemsnit efter disse bestemmelser må ikke være
negativt.
[2]
Kommentarer fra vores forvaltere
[3]
Nationalbanken http://www.nationalbanken.dk/da/markedsinfo/officiellerentesatser/Sider/default.aspx
Retsgrundlag
Jævnfør
Hvidovre Kommunes ”Regulativ for Økonomistyring pkt. 7.1 -finansiel styring”
Økonomiudvalget modtager løbende orientering af relevant information om
udviklingen i kommunens langfristede gæld og formue.
Politiske beslutninger og aftaler
Kommunerne har ifølge
styrelsesloven § 44 og Fondsbekendtgørelsen mulighed for at
investere deres likvide aktiver. Kommunens investeringer skal altid være i
overensstemmelse med disse regler.
Økonomiske konsekvenser
Det
overordnende mål med likviditet styringen er at sikrer størst mulig sikkerhed,
at minimere finansieringsudgifterne og maksimere afkastet, indenfor de rammer,
som Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen har vedtaget.
Bilag
-
Likviditetsoversigt - ultimo 2016.pdf
(pdf)
8. Revisionsberetning til regnskab 2016
Beslutningstema
Kommunens
revision (BDO) har fremsendt revisionsberetning – delberetning 15 vedrørende
regnskabsåret 2016.
Indstilling
Økonomi og Stabe indstiller til
Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen
1.
at beretning nr. 15, delberetning for regnskabsåret 2016 tages til
efterretning.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017
Kommunalbestyrelsen
tog beretning nr. 15, delberetning for regnskabsåret 2016 til efterretning.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017
Anbefales
taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Kommunes
revision (BDO) har fremsendt revisionsberetning – delberetning 15 vedrørende
regnskabsåret 2016, som fremlægges til efterretning.
Delberetningen er udsendt via mail til
Kommunalbestyrelsens medlemmer d. 9. februar 2017.
Delberetningen
har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen og har heller ikke
givet anledning til afledte kommentarer fra Økonomi.
Retsgrundlag
Bilag
-
Delberetning HVIDOVRE 2016
(pdf)
9. Vedtagelse af Helhedsplan for Hvidovre Bymidte
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen
skal træffe beslutning om den endelige vedtagelse af helhedsplan for Hvidovre
Bymidte.
Indstilling
Kultur, Miljø og Vækst indstiller til
Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen
- at
vedtage Helhedsplan for Hvidovre Bymidte med de forslag til supplerende
tekst og visualiseringer, som ses i sagsfremstillingen,
- at Bymidteudvalget fortsætter med den
nuværende sammensætning i den næste fase om prioritering af helhedsplanen.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017
Ad
1.
Kommunalbestyrelsen
godkendte Helhedsplan for Hvidovre Bymidte med de forslag til supplerende tekst
og visualiseringer, som ses i sagsfremstillingen.
Ad
2.
Kommunalbestyrelsen
godkendte, at Bymidteudvalget fortsætter med den nuværende sammensætning i den
næste fase om prioritering af helhedsplanen.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017
Ad
1.
Anbefales
godkendt.
Ad
2.
Anbefales
godkendt.
Sagsfremstilling
Helhedsplanen for Hvidovre Bymidte har
været i offentlig høring fra d. 11. oktober til d. 4. december 2016. Der blev
desuden afholdt et velbesøgt borgermøde i november, hvor borgerne havde
mulighed for at diskutere visionerne for Bymidten, og helhedsplanen blev
udstillet med plancher og en model på Hovedbiblioteket og Rådhuset.
Der er i alt indkommet 19 høringssvar (bilag
1), som spænder bredt med input til
alt fra nye boliger og andet byggeri, parkering og trafikafvikling,
klimaløsninger, mulighed for nye fællesskaber og virksomheder, tilgængelighed
for handicappede til placering af en ny metro til Hvidovre Hospital.
Forvaltningen har gennemgået de indkomne
høringssvar i en hvidbog (bilag 2). Flere af høringssvarene behandles samlet i
nedenstående, da de omhandler overordnede tematikker. På baggrund
af anbefalingerne i hvidbogen har forvaltningen følgende generelle bemærkninger
og forslag til ændringer:
Nye
boliger og byggeri (Høringssvar 2, 9, 10, 11, 16, 19)
Høringssvarene
går på, at man ønsker en bred fordeling af boligtyper med variation i forhold
til ejerforhold og aldersgrupper, så bymidten kan blive så alsidig som muligt.
Visse høringssvar rummer dog også en bekymring for de gener nyt byggeri kan
medføre.
Forvaltningen
bemærker, at fordelingen af bygningsvolumener, skyggeforhold og indkig til
nabogrunde samt fordeling af diverse funktioner er alle forhold, som bliver
afklaret i lokalplanarbejdet.
Boliger
ved Claus Petersens Allé (Høringssvar 2, 5, 9, 10)
Høringssvarene
går på, at man ikke ønsker nye boliger på parkeringspladsen bag Rådhuset.
Forvaltningen
anbefaler at fastholde Vandkunstens skitser som en vision for nytænkning af området,
men med opmærksomhed på at udvikling af arealerne bagved Rådhuset bør ske i
dialog og samarbejde med naboerne, herunder Lejerbo, afd. 47. Forvaltningen
foreslår, at der er udarbejdes en supplerende tekst om dette til den endelige
helhedsplan:
a)Den endelige
udformning og placering af boliger på arealerne bagved Rådhuset bør ske i dialog
og samarbejde med naboerne, herunder Lejerbo, afd. 47, inden man igangsætter
lokalplanarbejdet.
Trafikafvikling
herunder parkering (Høringssvar 4, 6, 13, 16, 17, 19)
Høringssvarene
går overordnet på, at fortætningen og nye funktioner i området vil give
trafikale gener i nærområderne, og at der ikke vil være nok parkeringspladser.
I
forbindelse med lokalplanarbejdet forventes det, at der vil blive udarbejdet en
ny trafikanalyse med udgangspunkt i den overordnede analyse fra foråret 2016
samt den endelige placering af funktioner og byggemuligheder i de enkelte
delområder. Trafikanalysen bør som minimum indeholde en uddybning af selve
trafikafviklingen, for både bilister og cyklister, parkeringsbehov samt
konsekvenser for
nærområderne.
Forvaltningen foreslår, at der udarbejdes en supplerende tekst om dette til den
endelige helhedsplan:
b)En ny
trafikanalyse i forbindelse med lokalplanarbejdet bør som minimum indeholde en
uddybning af selve trafikafviklingen, for både bilister og cyklister,
parkeringsbehov samt konsekvenser for nærområderne.
Udvikling
af Risbjerggård (Høringssvar 3, 6, 8, 9, 10)
Høringssvarene
går overordnet på, hvor meget der kan og skal bevares/ restaureres samt hvilke
nye sammenhænge de kan indgå i.
Forvaltningen
finder, at helhedsplanen, som den er sendt i høring, er et udtryk for en vision
for hele Risbjerggårdgrunden, hvor de gamle bygninger kan indgå i en moderne
udvikling af arealerne til et moderne kultur- og foreningssted. Hvorvidt det er
de indre eller ydre dele af bygningerne, som er vigtigst i et kommende udbygnings-/
udviklingsprojekt, skal videreudvikles i fase 3.
Pladsen
foran Rådhuset (Høringssvar 3, 8)
Høringssvarene
går generelt på, at der ikke skal bebygges på arealet mellem Rådhuset og
Hvidovrevej.
Forvaltningen
anbefaler at fastholde Vandkunstens skitsering, således at helhedsplanen ikke
ændres, hvad angår det skitserede boligbyggeri foran Rådhuset. I forbindelse
med lokalplanarbejdet vil de endelige byggefelter samt den maksimale
bygningshøjde blive fastlagt. Her vil der indgå arkitektoniske overvejelser for
bebyggelsen foran Rådhuset samt den endelige udformning af Torvepladsen. Der er
taget kontakt til Vandkunsten for at få udarbejdet supplerende visualiseringer
(bilag 3) af Torvepladsen. De anbefales at indgå i den endelige helhedsplan.
Byrum
og klimaløsninger (Høringssvar 3, 10, 14 16)
Høringssvarene
går generelt på, at det er en god idé at indarbejde klimaløsninger i de nye
byrum.
Forvaltningen
vurderer, at det byrumsmæssigt vil være interessant med en enkel bearbejdning
af flader og mindre byrum for at kunne tilbageholde regnvand i forskellige
tempi og mængder. Herudover vil der ved etablering af mindre anlæg til regnvand
også være elementer, som i høj grad vil kunne udvikles lokalt med borgere og
brugere af arealerne. Den endelige udformning af byrum og klimatilpasningsanlæg
afklares nærmere i lokalplanarbejdet og konkrete anlægsprojekter.
Nye
fællesskaber og virksomheder (Høringssvar 10, 14, 15, 18, 19)Høringssvarene kommer med forskellige bud
på nye aktiviteter og virksomheder, som kan få en placering i Bymidten.
Forvaltningen
anbefaler, at der kigges nærmere på de mange forslag til aktiviteter,
fællesskaber og virksomheder, som høringssvarene dækker over, blandt andet
Risbjerggårdgrunden. Bymidten er tænkt videreudviklet sammen med de brugere,
borgere, foreninger med flere, som vil være relevante at inddrage samt ved åbne
workshops, borgermøder mv., herunder hvilke aktiviteter der skal være. Et af
virkemidlerne kan være midlertidige aktiviteter forud for anlægsprojekterne,
som en måde at synligøre den nye helhedsplan i byrummene og også som en driver
i de nye byrum for at fastholde eller skabe nye fællesskaber.
Mindre
butikker i området vil være den form for lokal detailhandel, som bedst giver
liv i området uden at medføre behov for store parkeringsanlæg og gener
fra vareleverancer mv.
De nuværende
brugere bør inddrages i en nytænkning af Risbjerggårdgrunden. Forvaltningen anbefaler,
at aktiviteterne får en lokal genplacering under renoveringen og ombygningen af
Risbjerggård, hvilket bør tages med videre til anlægsfasen.
Tilgængelighed
for handicappede (Høringssvar 11, 12)
Høringssvarene
går på, at der ikke er konkret bud på, hvordan byrummene gøres tilgængelige for
borgere med forskellige former for handicap og funktionsnedsættelser.
Forvaltningen
påpeger, at der ikke er konkrete bud på tilgængelighed i helhedsplanen, da den
har en overordnet karakter, som vision for området. Kommunen er forpligtiget
til at medtage gode tilgængelighedsforhold ved nye anlæg og byggeri.
Handicaprådet og Ældrerådet bør i videst muligt omfang inviteres til at bidrage
i den videre udvikling af byrummene.
Metro
(Høringssvar 9,14)
Høringssvarende
omhandler en ny metrolinje til Hvidovrehospital.
Forvaltningen
påpeger, at planlægningen af en ny metro stadig er i opstartsfasen. Derfor
vurderer forvaltningen ikke, at en eventuel flytning af stationen ved Sønderkær
til Bymidten er aktuelt at drøfte på nuværende tidspunkt. Forvaltningen
påpeger, at det på det foreliggende grundlag er mest sandsynligt at placere en
ny metrostation ved Sønderkær. Såfremt placering af stationen ændrer sig, kan
dette indarbejdes i helhedsplanen.
Inddragelse
af interessenter og brugere (Høringssvar 1, 6, 7, 10, 11)
Høringssvarene
omhandler forskellige borgergrupper og foreninger, som ønsker at bidrage
til udviklingen af Bymidten i de næste faser.
Forvaltningen
anbefaler, at de nuværende borgerrepræsentanter fortsætter med at sidde i
Bymidteudvalget. Disse bør desuden sammen med andre interessenter også inddrages
nærmere i udviklingen af de relevante delområder. Her tænkes specielt på offentlige
byggeri og anlæg på Risbjerggårdgrunden, Børnekulturhuset, de nye pladser foran
Rådhuset, Biblioteket og Medborgersalen samt Sansehaven ved det nye Sundhedshus.
Ligeledes kan der udover åbne workshops, borgermøder o. lign. inviteres andre
interne og eksterne interessenter til udviklingen af delområderne, hvor det er
relevant. Forvaltningen anbefaler, at det tages med i organiseringen og
planlægningen af de næste faser.
Bymidteudvalgsmøde d. 18. januar 2017
Forvaltningen
gennemgik på mødet de 19 høringssvar i nogle overordnede temaer. Udvalget
drøftede på baggrund af oplægget indholdet i høringssvarene, og de ændringer,
som det kan medføre i helhedsplanen. Der blev desuden uddelt en supplerende
visualisering af den nye Torveplads.
Der var enighed i udvalget om,
- at der bør laves en trafikanalyse, som tager
højde for helhedsplanens nye funktioner og byggemuligheder, sammenholdt
med den eksisterende anvendelse af området,
- at der arbejdes videre med en
vision om en mere offentlig udnyttelse af den øverste etage af Rådhuset–
gerne med restaurant,
- at der skal indskrives i planen, at Rådhuset skal
være den højeste bygning i området, og at nyt byggeri maksimalt må gives
en højde svarende til én etage lavere end Rådhuset,
- at kulturdelen er en vigtig driver, hvilket skal
fremhæves, herunder samspillet mellem Risbjerggård og teatret.
Forvaltningen
anbefaler, at følgende tekst tilføjes helhedsplanen:
c)Visionen med helhedsplanen
er at give mulighed for byggeri af varierende højder for på den måde at skabe
en bygningsmæssig dynamik i området. Det er dog vigtigt at visehensyn til
nabobebyggelserne i forhold til indbliksgener og skygger. Hierarkisk skal
Rådhuset være den højeste bygning i området, og nyt byggeri må maksimalt gives
en højde svarende til én etage lavere end Rådhusets øverste etage. Det sikrer,
at denne etage på sigt kan gentænkes med en offentlig adgang som et
udsigtspunkt, hvor der eksempelvis vil kunne placeres en restaurant.
Fase 3 - Prioriteringerne
Efter
vedtagelse af helhedsplanen igangsættes fase 3, hvor der skal tages stilling
til en prioritering af, hvilke dele af helhedsplanen, som først skal udvikles,
og hvordan dette kan ske. Forvaltningen anbefaler, at Bymidteudvalget
fortsætter i denne fase. Fase 3 forventes afsluttet med en beslutning i
Kommunalbestyrelsen medio 2017.
Politiske beslutninger og aftaler
Kommunalbestyrelsen besluttede d.
30.september 2014 at igangsætte en proces for udviklingen af Hvidovre Bymidte.
Økonomiudvalget besluttede d. 12. januar
2015 at tage program for parallelopdrag for Hvidovre Bymidte til efterretning.
Kommunalbestyrelsen besluttede d. 24. juni
2015 at arbejde videre med et scenarie, hvor Risbjerggård forandres over tid og
kun dele af bygningen bevares.
Kommunalbestyrelsen besluttede d. 24.
november 2015 at arbejde videre med Vandkunstens forslag til helhedsplanen med
særlig vægt på 11 fokuspunkter.
Kommunalbestyrelsen besluttede d. 29.
marts 2016 den videre proces, udarbejdelse af en business case samt nedsættelse
af et Bymidteudvalg.
Kommunalbestyrelsen besluttede d. 27.
september 2016 at forslaget blev vedtaget i sin helhed til fremlæggelse i en
offentlig høring i 8 uger.
Bilag
-
Bilag 1 - Samlet liste med høringsgvar
(pdf)
-
Bilag 2 - Helhedsplan Hvidovre Bymidte - Hvidbog over indkomne høringssvar
(pdf)
-
Bilag 3 - Supplerende visualiseringer af Torvepladsen
(pdf)
-
Bilag 4 - Helhedsplan - offentlig høring efterår 2016
(pdf)
10. Endelig vedtagelse af Lokalplan 139 for Præstemosen
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen
har fremlagt et forslag til Lokalplan 139 for Præstemosen i offentlig høring.
Der er i forbindelse med den offentlige høring indkommet fem høringssvar til lokalplanforslaget.
Indholdet i disse høringssvar forelægges til behandling med henblik på endelig
vedtagelse af lokalplanen.
Indstilling
Kultur,
Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen
- at
Lokalplan 139 for kolonihaveområdet Præstemosen vedtages endeligt
- at
ændringsforslagene nr. 1 – 8, som disse fremgår af sagsfremstillingen,
indarbejdes i den endelige Lokalplan 139.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017
Ad
1.
Kommunalbestyrelsen
vedtog Lokalplan 139 for kolonihaveområdet Præstemosen endeligt.
Ad
2.
Kommunalbestyrelsen
godkendte, at ændringsforslagene nr. 1-2 og 4–8, som disse fremgår af
sagsfremstillingen, indarbejdes i den endelige Lokalplan 139. Ændringsforslag
nr. 3 ændres til følgende: ”De nævnte småbygninger, bortset fra
terrasseoverdækninger, må ikke sambygges
med selve kolonihavehuset.” Ordlyden indarbejdes også i lokalplanens § 5.2.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017
Ad
1.
Teknik-
og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.
Ad
2.
Teknik-
og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017
Ad
1. Anbefales godkendt.
Ad
2. Anbefales godkendt med den ændring, at ændringsforslag nr. 3 får følgende
ordlyd: ”De nævnte småbygninger, bortset fra terrasseoverdækninger, må ikke
sambygges med selve kolonihavehuset.” Ordlyden indarbejdes også i lokalplanens
§ 5.2.
Sagsfremstilling
Forslag
til Lokalplan 139 for Præstemosen blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 30.
august 2016. Lokalplanen har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra
den 4. oktober 2016 til den 29. november 2016.
Formålet
med en ny lokalplan for Præstemosen er at sikre, at området kan udvikles til et
velfungerende, permanent kolonihaveområde. Dette skal ske ved at muliggøre
opførelse af bebyggelse til kolonihaveformål på de enkelte haveparceller i et
nærmere defineret omfang, der tilgodeser en tidssvarende udvikling af området
samtidig med, at områdets karakter af kolonihaveområde fastholdes.
Lokalplanen skal navnlig sikre, at de
enkelte kolonihavehuse ikke har et bebygget areal, der overstiger 57 m2,
at udhuse, drivhuse og lignende ikke har et bebygget areal, der tilsammen
overstiger 30 m2 for den enkelte ejendom, og at højden på
kolonihavehusene ikke overstiger 4 meter.
Dette sker ved at indføje de
bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplanens formålsbestemmelse. Det
betyder, at kommunen fremover kun i meget begrænset omfang kan meddele
dispensation til overskridelse af de bebyggelsesregulerende bestemmelser. Det
skyldes, at formålsbestemmelserne udgør en del af planens principielle indhold,
som der ikke må dispenseres fra, jævnfør planlovens § 19, stk. 1 og 2.
I sager om lovliggørelse af bebyggelse,
der er opført i perioden hvor Lokalplan 129 har været gældende, vil sagerne
skulle vurderes i forhold til bestemmelserne i den dagældende plan.
Forvaltningen
har i notat af 26. januar 2017 lavet et resumé af indholdet i høringssvarene og
knyttet forvaltningens kommentarer hertil.
På
baggrund af de indkomne høringssvar foreslår forvaltningen, at der i Lokalplan
139 foretages følgende ændringer:
- Afsnittet ”Historiske træk”, s. 5, gives følgende
ordlyd:
”Udstykningen af Præstemosen skal
ses i lyset af en generel udstykning af Hvidovres jorde i starten af
1900-tallet. I 1904 udgjorde 95 % af Hvidovre Kommunes areal gartneri- og
landbrugsjord. 24 år senere var ikke mindre end halvdelen af Hvidovres jorde nu
blevet udstykket til småparceller, og i 1938 kunne man i Præstemosen købe en
kolonihavegrund. Efter Anden Verdenskrig blev de fleste lysthuse i Hvidovre
udskiftet med eller udbygget som villaer i takt med den økonomiske
højkonjunktur. I Præstemosen fastholdt man imidlertid lysthusene, og i dag er
Præstemosen et af de sidste synlige beviser på denne udviklingstendens fra de
første årtier af 1900-tallet.
I 1967 vedtog Kommunalbestyrelsen
Byplanvedtægt 18, der udlagde området til offentlige formål som skoler,
institutioner, parker mv. Efterfølgende opkøbte Hvidovre Kommune løbende grunde
i Præstemosen. Antallet af kommunalt ejede kolonihavegrunde i Præstemosen
toppede for ca. 10 år siden med 146 grunde.
Efter vedtagelsen af kolonihaveloven
i 2001 fik næsten alle de privatejede kolonihavegrunde status af varige
kolonihaver, mens Kommunalbestyrelsen ønskede, at de kommunale grunde fik
status af ikke-varige kolonihaver. Kommunen arbejdede herefter på at skaffe et
eller flere sammenhængende arealer til byudvikling gennem mageskifter, men
måtte opgive dette.
Derfor blev hele områdets planlagte
anvendelse ændret fra offentlige formål til rekreative formål (kolonihaver) i
forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2005.
Dette blev i 2006 fulgt op med
fremlæggelsen af Lokalplan 129, der i 2007 aflyste Byplanvedtægt 18 for de
aktuelle ejendomme og fastlagde områdets anvendelse til rekreative formål,
kolonihaver.
Som konsekvens af denne udvikling
sælger kommunen sine kolonihaver i området, når disse bliver frigivet ved ophør
af lejemålene. Kommunen ejer i dag 91 kolonihaver i området.”
- Femte afsnit under ”Lokalplanens indhold”, s. 6,
gives følgende ordlyd:
”Opførelsen
af et fælleshus reguleres efter det til enhver tid gældende bygningsreglement
og forudsætter meddelelse af byggetilladelse efter normal ansøgningsprocedure
og myndighedsbehandling.”
- Fjerde afsnit i anden spalte under ”Lokalplanens
indhold”, s. 6, tilføjes følgende:
”De nævnte
småbygninger må sammenbygges med selve kolonihavehuset, også når dette sker ved
at trække kolonihavehusets tag videre hen over skuret mv., så længe
bestemmelsen om maksimal bygningshøjde overholdes, og skuret / udhuset er
adskilt fra kolonihavehuset og har separat indgang. Der må således ikke være
direkte adgang fra kolonihavehuset til skuret / udhuset.”
- Afsnittet ”Varmeforsyning”, s.8, gives følgende
ordlyd:
”Ifølge
Varmeforsyningsplanen fra 1985 er lokalplanområdet beliggende i et område, der
er planlagt forsynet med kollektiv varmeforsyning i form af naturgas. I 1985
var forventningen med området at det skulle udvikles til offentlige formål,
hvilket i forbindelse med vedtagelsen af lov om kolonihaver i 2001 ikke længere
var aktuelt. Eftersom området skal anvendes som kolonihaveområde, og dermed
ikke må benyttes til beboelse i vinterhalvåret, forventes området ikke at blive
forsynet med naturgas trods varmeforsyningsplanens indhold.
- Sidste afsnit i § 3.1 gives følgende ordlyd:
”På
ejendommen matr.nr. 8c, ved hjørnet af Højstensvej og Dyrbæk, må der opføres
eller indrettes et fælleshus for grundejerforeningen, såfremt bebyggelsen
placeres uden for vejbyggelinjen og mindst 2,5 meter fra skel mod nabo.”
- § 7.2 gives følgende ordlyd:
”Alle
vejarealer inden for lokalplanområdet, med undtagelse af Rebæk Allé, skal
fastholdes med belægning som grus, skærver eller tilsvarende permeabel
belægning.”
- § 7.3 gives følgende ordlyd:
”Der
skal være offentlig passagemulighed for cyklister og fodgængere på samtlige
interne vejarealer.”
- På planbilag 2 indtegnes vejbyggelinjer omkring
det grønne areal på matrikel 8c i forlængelse af byggelinjerne langs
Højstensvej og Dyrbæk.
Retsgrundlag
Endelige vedtagelser af lokalplaner
sker efter planlovens § 27.
Politiske beslutninger og aftaler
Kommunalbestyrelsen
godkendte, den 27. september 2016, punkt 6, forslag til Lokalplan 139 for kolonihaveområdet
Præstemosen med henblik på offentlig fremlæggelse.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
Bilag
-
Forslag til Lokalplan 139 for kolonihaveområdet Præstemosen
(pdf)
-
Samlede høringsvar til forslag til Lokalplan 139 Præstemosen
(pdf)
-
Hvidbog over indsigelser til forslag til Lokalplan 139
(pdf)
11. Resultatet af forudgående høring om ændring af Kommuneplan 2016 - område ved Landlystvej
Beslutningstema
På
baggrund af den forudgående høring skal Kommunalbestyrelsen beslutte, om man
vil fortsat vil arbejde hen imod en ændret planlægning for erhvervsområdet på
Landlystvej 34 – 44.
Indstilling
Kultur,
Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for
Kommunalbestyrelsen
- at
der udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg for ejendommene på
Landlystvej 34 – 44, kommuneplanens område 1E3, hvor den planlagte
anvendelse ændres fra erhvervsformål til blandet byområde.
- at
udkastet til kommuneplantillæg desuden indeholder følgende,
bebyggelsesregulerende rammebestemmelser for ejendommene i området: En maksimal
bebyggelsesprocent på 80, et maksimalt etageantal på 4, samt en maksimal
bygningshøjde på 14 m.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017
Ad
1.
Kommunalbestyrelsen
godkendte, at der udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg for ejendommene
på Landlystvej 34 – 44, kommuneplanens område 1E3, hvor den planlagte
anvendelse ændres fra erhvervsformål til blandet byområde.
Ad
2.
Kommunalbestyrelsen
godkendte, at udkastet til kommuneplantillæg desuden indeholder følgende
bebyggelsesregulerende rammebestemmelser for ejendommene i området: en maksimal bebyggelsesprocent på 80, et
maksimalt etageantal på 4, samt en maksimal bygningshøjde på 14 m.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017
Ad
1.
Anbefales
godkendt.
Ad
2.
Anbefales
godkendt.
Sagsfremstilling
Forud
for fremlæggelsen af et tillæg til Kommuneplan 2016, der skal muliggøre en
ændret anvendelse af erhvervsområdet ved Landlystvej 34 – 44 til blandet
byområde, er der i perioden 6. december 2016 – 17. januar 2017 foretaget en
forudgående høring. Der er i løbet af denne periode indkommet tre høringssvar.
Forvaltningen
har med notat af 27. januar 2017 udarbejdet en hvidbog, der indeholder et resumé
af høringssvarene samt forvaltningens bemærkninger til disse høringssvar.
I
dag gælder følgende rammer for lokalplanlægningen for de nævnte ejendomme:
- Plannummer:
1E3
- Plannavn:
Landlystvej Nord
- Generel
anvendelse: Erhvervsområde
- Specifik
anvendelse: Lettere industri
- Max.
bebyggelsesprocent: 80
- Max.
antal etager: 2
- Max.
bygningshøjde: 8.50 m
- Bemærkninger:
Stationsnært kerneområde
Som
beskrevet i hvidbogen anbefaler forvaltningen, at der arbejdes videre med et
kommuneplantillæg for de nævnte ejendomme, hvor arealanvendelsen ændres fra
erhvervsformål til blandet byområde med mulighed for at indpasse etageboliger,
tæt lave boliger, kontor- og serviceerhverv, samt offentlige formål i området.
Forvaltningen
anbefaler desuden, at udkastet til kommuneplantillæg for området fastholder en
maksimal bebyggelsesprocent på 80, samt øger det maksimale etageantal til 4
etager og øger den maksimale bygningshøjde til 14 m.
De
indkomne høringssvar peger på forskellige forhold, som forvaltningen vil
anbefale, at der bliver opmærksomhed på i den videre lokalplanlægning. Det gælder
f.eks. trafiksituationen på Landlystvej samt risikoen for indbliksgener, skyggedannelser
mv. fra en ny boligbebyggelse på Landlystvej 42.
Retsgrundlag
Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe forslag til ændringer af
kommuneplanen, uanset at disse ændringer ikke er indeholdt i en vedtaget
planstrategi. Før udarbejdelsen af sådanne forslag skal Kommunalbestyrelsen
efter planlovens § 23c, stk. 1, indkalde ideer og forslag m.v. med henblik på
planlægningsarbejdet.
Efter § 23c, stk. 2, skal indkaldelsen af ideer og forslag
indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene i den forestående
planlægning.
Politiske beslutninger og aftaler
Kommunalbestyrelsen
vedtog Kommuneplan 2016 den 25. oktober 2016.
Kommunalbestyrelsen
besluttede, den 29. november 2016, punkt 10,
at foretage en forudgående høring med indkaldelse af ideer og forslag til en
ændring i Kommuneplan 2016, hvor erhvervsområdet 1E3 overgår til blandet
byområde.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
Bilag
-
Forudgående høring Kommuneplan 2016 - ændring i område ved Landlystvej
(pdf)
-
Samlede høringssvar fra forudgående høring
(pdf)
-
Hvidbog om høringssvar fra forudgående høring, notat af 27. januar 2017
(pdf)
12. Kommunale solcelleprojekter - bemyndigelse til at underskrive garanti
Beslutningstema
Der
skal tages stilling til at give borgmesteren en formel bemyndigelse til
underskrive ansøgninger om dispensation fra krav om selskabsudskillelse og garanti
for, at kommunale solcelleprojekter opfylder dispensationskravene. Det skal
ske, fordi den offentlige myndighed, som behandler ansøgningerne har indskærpet
reglerne og for at dispensationsansøgninger
fremover kan behandles effektivt.
Indstilling
Kultur,
Miljø og Vækst indstiller til Kommunalbestyrelsen
- at
bemyndige Hvidovre Kommunes borgmester til at underskrive kommunal garanti ved ansøgning om dispensation
fra kravet om selskabsudskillelse ved kommunale solcelleprojekter
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017
Forslaget
sendes tilbage til Økonomiudvalget.
Sagsfremstilling
Elforsyningsloven
fastsætter, at når kommuner producerer elektricitet fra solcelleanlæg, skal
aktiviteten udskilles i et selskab med begrænset ansvar, medmindre kommunen får
dispensation. Dispensation skal søges og gives af den offentlige virksomhed
Energinet.dk.
For
at få dispensation, skal kommunen garantere overfor Energinet.dk, at
solcelleanlægget opfylder bestemte faglige krav, og at den, som underskriver
garantien, er bemyndiget af kommunalbestyrelsen.
Energinet.dk
har ultimo 2016 peget på, at der skal foreligge en særskilt bemyndigelse fra
kommunalbestyrelsen til at underskrive den kommunale garanti.
Proceduren
har hidtil været, at den faglige vurdering af kravene foretages af
Ejendomsafdelingen, og herefter var det borgmesteren, der underskrev den
kommunale garanti på vegne af Hvidovre Kommune i henhold til de almindelige
kommunestyrelsesregler om hvem, der kan tegne kommunen.
Fremover
skal det kunne dokumenteres, at den, der skriver under på den kommunale
garanti, handler efter bemyndigelse fra Kommunalbestyrelsen, når der søges om
dispensation fra kravet om selskabsudskillelse ved kommunale solcelleanlæg.
Kultur,
Miljø og Vækst foreslår derfor, at Kommunalbestyrelsen bemyndiger borgmesteren
til at underskrive kommunale garantier i forbindelse med ansøgning om
dispensation for krav om selskabsudskillelse ved kommunale solcelleanlæg.
Om kommunens solcelleanlæg
Etableringen
af solcelleanlæg på Hvidovre Kommunes bygningsmasse er en mindre energiteknisk
del af anlægsopgaven, der bidrager til at overholde energirammen.
De
faglige krav til dispensation fra selskabsudskillelse af kommunale
solcelleanlæg er, at hvis nye solcelleanlæg opsættes i forbindelse med
nybyggeri, og hvis solcelleanlægget er en del af energirammeberegningen, der
ligger til grund for byggetilladelsen, kan der gives dispensation.
Udgift
til etablering af solcelleanlæg ligger typisk under 0,2 mio. kr.
I
Hvidovre Kommune er der 1-2 gange årligt behov for at ansøge dispensation fra
kravet om selskabsudskillelse.
Retsgrundlag
Bekendtgørelse
af lov om kommunernes styrelse, nr. 769 af 9. juni 2015, § 32
Bekendtgørelse
af lov om Elforsyning, nr. 418 af 24. april 2016.
Bekendtgørelse
om undtagelse af visse kommunale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig
udskillelse, nr. 260 af 21. marts 2014, § 4, stk. 2, 2. pkt.
Politiske beslutninger og aftaler
Økonomiske konsekvenser
Ingen
økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
13. Udtrædelse af Hjemmeværnets Distriktsudvalg Københavns Vestegn
Beslutningstema
Ebbe
Bay ønsker at udtræde af Hjemmeværnets Distriktsudvalg Københavns Vestegn Syd
på grund af sygdom.
Indstilling
Økonomi
og Stabe indstiller til Kommunalbestyrelsen
- at
godkende Ebbe Bays anmodning om udtrædelse af Hjemmeværnets Distriktsudvalg
Københavns Vestegn
- at
godkende nyt medlem indsættes
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017
Ad
1.
Kommunalbestyrelsen
godkendte Ebbe Bay’s anmodning om udtrædelse af Hjemmeværnets Distriktsudvalg
Københavns Vestegn.
Ad
2.
Kommunalbestyrelsen
godkendte, at Peter Dencker indtræder i Hjemmeværnets Distriktsudvalg
Københavns Vestegn.
Sagsfremstilling
På
kommunalbestyrelsens konstituerende møde den 10. december 2013 blev Ebbe Bay
udpeget til medlem af Hjemmeværnets Distriktsudvalg Københavns Vestegn.
Retsgrundlag
Lov
om hjemmeværnet §9, stk. 2.
Politiske beslutninger og aftaler
På
kommunalbestyrelsens konstituerende møde den 10. december 2013 blev Ebbe Bay
udpeget til medlem af Hjemmeværnets Distriktsudvalg Københavns Vestegn.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
14. Forslag til tilrettet organisation
Beslutningstema
Direktionen
har udarbejdet et oplæg til tilrettet organisation med oplæg til en
centerstruktur med henblik på at
fuldende intentionerne bag den organisationsændring, som Kommunalbestyrelsen
besluttede den 14. juni 2014.
Indstilling
Kommunaldirektøren
indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen;
- at
godkende oplæg til tilrettet organisation i Hvidovre Kommune med virkning
fra den 1. maj 2017.
- I
forbindelse med etableringen af en samlet rådgivning for 0-18 årsområdet
udestår drøftelser med de kommende centerchefer og rådgivere, berørte
institutioner samt direktionen med henblik på at etablere en
organisatorisk løsning. Løsningen forelægges Økonomiudvalget til
efterretning.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017
Borgmesteren
orienterede om, at Center for Digitalisering, udvikling og erhverv ændrer navn
til: Center for Digitalisering, kommunikation og erhverv.
Kommunalbestyrelsen
godkendte oplæg til tilrettet organisation i Hvidovre Kommune med virkning fra
den 1. maj 2017, samt at der i
forbindelse med etableringen af en samlet rådgivning for 0-18 årsområdet
udestår drøftelser med de kommende centerchefer og rådgivere, berørte
institutioner samt direktionen med henblik på at etablere en organisatorisk
løsning. Løsningen forelægges Økonomiudvalget til efterretning.
Beslutning i Økonomiudvalget den 06-02-2017
Ad
1.
Høringssvarene
drøftet og indgået i sagsbehandlingen.
Anbefales
godkendt.
Ad
2.
Anbefales
godkendt.
Sagsfremstilling
Direktionen
ser et behov for, at Hvidovre Kommunes organisation tilrettes mod en
centerstruktur, der kan forstærke de gode takter, som organisationen er inde
i. Det drejer sig om en organisation, hvor alle direktører, chefer, ledere og
medarbejdere ser sig som en del af en samlet organisation, der betoner behovet
for helhedsorienterede, tværgående løsninger med udgangspunkt i den enkelte
borger og fokus på både sikker drift, udvikling og innovation.
På
den baggrund er det Direktionens forslag at arbejde med en tilretning af
organisationen mod en centerstruktur, hvor hovedformålet
er;
- at
styrke de tværgående,
helhedsorienterede løsninger med udgangspunkt i den enkelte
borger samt fokus på sikker drift, udvikling og innovation
- at
skabe grobund for en højere grad af professionalisering
og effektivisering i nye fælles centre med formålet at
understøtte kernedriften med høj kvalitet i opgaveløsningen
- at
skabe en højere grad af sammenhæng
og klar faglig profil i
nyetablerede faglige centre,
som har veldefinerede opgaver igennem klare kompetencebeskrivelser og
ansvarsfordelinger.
- at undgå opbygning af parallelle administrative
systemer.
- at
skabe en organisation, der let
tilpasses til ændring i opgaver og samarbejdsmønstre
Hermed
følger Hvidovre Kommune tendensen i størstedelen af landets kommuner, som
arbejder ud fra en centerstruktur motiveret af formål om at levere en højere
grad af tværgående løsninger, et ønske om bedre ledelse og muligheden for en
mere effektiv styring til gavn for borgeren.
Vi
ønsker i direktionen, at organisationen er kendetegnet af sammenhængskraft,
engagement og ambitioner.
Det
er direktionens håb, at vi sammen med de mange kompetente og dygtige ledere og
medarbejdere fortsat kan sætte retning og understøtte motivation og engagement
med det at arbejde i Hvidovre Kommune. Vi vil med forslaget til tilretning af
organisationen forstærke organisationens evne til at udfordre og vise
handlekraft på de forskellige udfordringer, der altid vil være i en
organisation som vores.
Baggrund
Hvidovre
Kommunes organisation blev sidst ændret, da Kommunalbestyrelsen i juni 2014
besluttede en ny organisationsstruktur med en tremandsdirektion og en række
afdelinger fordelt på tre forvaltninger med en centralisering af en række
økonomi- og it-funktioner, hvilket betød en centralisering af flere
medarbejdere. Dette skete på baggrund af den politisk besluttede
administrationsanalyse, der blev gennemført i 2013-2014 og en vakant
direktørstilling, som gav momentum til nye overvejelser for organisationen.
Dette var et stort skridt på vejen mod det endemål, som direktion sigter mod
nu.
Beslutningen
fra 2014 kendetegner den organisation vi har i dag med en forvaltningsstruktur,
herunder tre forvaltninger;
Økonomi-
og Stabe
Børn
og Velfærd
Kultur,
Miljø og Vækst
Forvaltningsområderne
er i dag meget store og specielt for Kultur, Miljø og Vækst er der i nogen grad
tale om forvaltningsfunktioner, der ikke har en direkte faglig berøringsflade,
hvilket i den klassiske forvaltningsstruktur konstituerer og legitimerer en
forvaltning.
Justeret organisation
Direktionen
ønsker med vedhæftede forslag til tilrettet organisation at etablere en
decentral organisation med tre grundlæggende administrative lag. Det afgørende
organisatoriske princip er at skabe en sammenhængende organisation, hvor alle
enkeltcentre indgår i én fælles organisation og har den samlede opgaveløsning
som mål.
Direktion
Fagcentre
og Fællescentre
Kommunale
institutioner og virksomheder
Med
indførelsen af en centerstruktur afskaffes forvaltningerne som bærende i
Hvidovre Kommunes organisation, herunder også de to eksisterende
forvaltningsstabe.
Der
reduceres med fire afdelings-/stabschefer.
Væsentligste ændringer
På
stabsområdet;
- Oprettelse af fire fælles
centre (Center for Politik og Ledelse,Center for Digitalisering, Udvikling og Erhverv, Center
for Personale og Løn og Center for Økonomi og Analyse)
- Nedlæggelse
af de eksisterende forvaltningsstabe og, hvor opgaver og ressourcer
primært går til de fælles centre.
- Udvikling,
Erhverv og Kommunikation (UEK) sammenlægges med IT og Digitalisering i
Center for Digitalisering, Udvikling og Erhverv. Formålet med
sammenlægningen er at skabe et center, hvor der er grobund for, at drift-
og udviklingsopgaver i en større og mere tværfaglig enhed skaber nye
muligheder for innovation og udvikling.
- HR
og organisationsudvikling (fra UEK) overgår til Center Personale og Løn.
- Jurister
fra KMV overgår til juridisk team i Center for Politik og Ledelse
- Arbejdsmiljøindsatsen
samles i Center for Personale og Løn
På
det tekniske område;
- Et
nyt Center for Trafik og Ejendomme etableres. Her optimeres,
professionaliseres og nytænkes udviklingen af ejendomsområdet.
- Materielgården
bliver en institution under Center for Trafik og Ejendomme. Der vil være
synergier i en samdrift af kommunens ude- og indearealer i samme
organisation.
På børn- og velfærdsområdet;
- PPR overgår fra den
eksisterende Skole- og Klubafdeling til Center for Børn og Familier. Derved
samles alle rådgivende funktioner på 0-18 årsområdet. Sammenlægningen skal
sikre større synergi i det rådgivende arbejde og samtidig sikre at
arbejdet med inklusion bliver underbygget i en tværfaglig kontekst.
Nytænkning af overgangen mellem skole og
beskæftigelse;
- Hvidovre
Kommune har en gruppe af unge, som går ud af folkeskolen med så ringe et
resultat, at de umiddelbart ikke kan gennemføre en kompetencegivende
uddannelse eller indgå i et mesterlæreforløb med henblik på ordinær
beskæftigelse. Udviklingen skal vendes, og der skal tænkes i en langt
højere grad af tværgående samarbejde på områderne, som indbefatter både
skolerne, Børne- og Familieområdet, Ungeindsatsen samt Jobcentret.
Direktionen vil primo 2017 udarbejde et kommissorium for opgaven i dialog
med de berørte centerchefer.
I
vedhæftede redegøres nærmere for Direktionens forslag til justering af
organisation.
Proces og inddragelse
- HovedMED
er blevet præsenteret for forslag til tilrettet organisation den 23.
januar 2017.
- Drøftelser
har fundet sted i ForvaltningsMED/LokalMED efter præsentation på HovedMED
den 23. januar 2017 forinden ekstraordinært møde i HovedMED den 30. januar
2017.
- Økonomiudvalget
drøfter forslag til tilrettet organisation den 6. februar 2017.
- Kommunalbestyrelsen
drøfter oplæg til tilrettet organisation den 28. februar 2017.
- Justering
af organisationen forventes at kunne træde i kraft den 1. maj 2017.
Opmærksomhedspunkter på baggrund af drøftelser i MED-systemet
Drøftelser
i HovedMED, ForvaltningsMED og LokalMED ultimo januar 2017 har givet anledning
til, at Direktionen bemærker en række opmærksomhedspunkter i forlængelse af
vedhæftede oplæg til tilrettet organisation, hvor det samlende hovedbudskab er
ønsket om dialog og inddragelse i en videre proces;
- Dialog om snitflader ifht. medarbejdere og opgaver
Direktionen foreslår, at der efter den politiske beslutningsproces
om oplæg indledes en dialogproces mellem medarbejdere, chefer og Direktion med
henblik på afklaring af endelige snitflader ifht. medarbejdere og opgaver i de
enkelte centre. Dette med formålet, at lande den mest hensigtsmæssige
opgaveløsning og opnå et bredt ejerskab blandt de involverede medarbejdere og
chefer. ForvaltningsMED og LokalMED vil blive involveret i denne proces.
- Dialog om revision af MED-struktur
På baggrund af Direktionens vedhæftede forslag til
tilrettet organisation skal MED-strukturen, herunder MED-aftalen, revideres på
baggrund af drøftelser i HovedMED. Direktionen foreslår, at der efter den
politiske beslutningsproces om emnet i regi af HovedMED nedsættes en
arbejdsgruppe, som ser nærmere på dette med henblik på endelig afklaring inden forventet
ikrafttrædelse den 1. maj 2017.
- Dialog om rådgiverfunktionen på 0-18 års området
I vedhæftede oplæg er det Direktionens forslag, at PPR
overgår fra den eksisterende Skole- og Klubafdeling til Center for Børn og
Familier.
Formålet er at samle alle rådgivende funktioner på
0-18 års området i et center. Sammenlægningen skal sikre større synergi i det
rådgivende arbejde og samtidig sikre at arbejdet med inklusion bliver
underbygget i en tværfaglig kontekst. Endvidere er det ønsket at skabe
sammenhæng mellem visitation og økonomi på området.
Direktionen foreslår, at forslaget kvalificeres
nærmere i en dialogproces mellem de to centre og Direktion med henblik på
at etablere en løsning for rådgivningen på 0-18-årsområdet, som sikrer
ovennævnte formål.
- Dialog om forankring af arbejdsmiljøindsatsen
I vedhæftede oplæg foreslår Direktionen en samling af
arbejdsmiljøfunktionen i Center for Personale og Løn. Direktionen foreslår, at
forslaget efter den politiske beslutningsproces kvalificeres nærmere i en
dialogproces med henblik på at sikre en stærk forankring og et ejerskab til
arbejdsmiljøindsatsen, således at arbejdsmiljøet varetages mest
hensigtsmæssigt.
Udtalelser fra HovedMED, ForvaltningsMED
og LokalMED er vedlagt som bilag.
Økonomiske konsekvenser
Det
økonomiske rationale der over tid vil blive i forbindelse med forenklingen af
de administrative arbejdsopgaver vil blive opgjort og indregnet i de
besparelser, der er aftalt mellem regeringen og KL i forbindelse med
økonomiaftalen for 2017 og årene fremover.
Bilag
-
Forslag til tilretning af organisationen
(pdf)
-
Centerstruktur - referater fra MED-udvalg og udtalelser - 32770-17_v1_Centerstruktur - referater fra MED-udvalg og udtalelser
(pdf)
15. Orientering om styringsdialog 2016, almene boligorganisationer
Beslutningstema
Der
gives en orientering om styringsdialogen med de almene boligorganisationer i
2016.
Indstilling
Kultur,
Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for
Kommunalbestyrelsen
- at
orienteringen om styringsdialogen 2016 tages til efterretning
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017
Kommunalbestyrelsen tog orienteringen om styringsdialogen 2016
til efterretning.
Beslutning i Økonomiudvalget den 06-02-2017
Anbefales
taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Samarbejdet mellem boligorganisationerne
og Hvidovre Kommune varetages bl.a. gennem de årlige styringsdialogmøder.
I styringsdialogmøderne deltager
beboerdemokrater og administrative medarbejdere fra boligorganisationerne. Fra
kommunen deltager politikere og
administrative medarbejdere.
I 2016 blev følgende styringsdialogmøder
afholdt:
- Boligselskabet Friheden, den 1. april
- Lejerbo Hvidovre, den 19. april
- Boligforeningen Hvidovrebo, 4. oktober
- Avedøre Boligselskab, den 27. oktober
- Andelsboligforeningen Frydenhøjparken, den 11.
oktober
- Hvidovre Almennyttige Boligselskab, 31. oktober
- Hvidovre Boligselskab, 28. april
Referater af møderne er vedlagt som bilag.
Blandt de emner der blev drøftet på
dialogmøderne skal fremhæves:
- Kommunens anvisningsret
- Trafikale og parkeringsmæssige forhold
- Boligsociale forhold
- Igangværende og kommende renoveringer
- Regnskaber med særligt fokus på dispositionsfond
og henlæggelser
- Beboerdemokrati
- Boliger til flygtninge (midlertidige og
permanente)
Retsgrundlag
Styringsdialogmøder
et lovbestemte jf. almenboliglovens § 164 (lbk. nr. 1103 af 15/08/2016)
Politiske beslutninger og aftaler
Økonomiske konsekvenser
Ingen
økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
Bilag
-
Referat Hvidovre Almn. Boligselskab
(pdf)
-
Referat Frydenhøjparken
(pdf)
-
Referat Lejerbo
(pdf)
-
Referat Hvidovrebo
(pdf)
-
Referat Hvidovre BS
(pdf)
-
Referat Friheden
(pdf)
-
Referat Avedøre Boligselskab
(pdf)
16. Hovedstadens Beredskab, godkendelse brug af repo-forretning.
Beslutningstema
Hovedstadens Beredskabs bestyrelse godkendte på sit
møde den 11. januar 2017 en opdateret finansiel styringspolitik for
Hovedstadens Beredskab, der indeholder muligheden for, at Hovedstadens
Beredskab kan foretage repo-forretninger.
Repo-forretninger skal jf. lånebekendtgørelsen anses
for et lån, og derfor skal bestyrelsens beslutning om at gøre brug af
repo-forretninger jf. selskabets
vedtægters § 8 stk. 1 forelægges ejerkommunerne til godkendelse i
kommunalbestyrelserne.
Indstilling
Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at
anbefale over for Kommunalbestyrelsen:
- at godkende, Hovedstadens Beredskab kan foretage
repoforretninger til og med udgangen af
1. halvår af 2018
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017
Kommunalbestyrelsen
godkendte, at Hovedstadens Beredskab kan foretage repoforretninger til og med
udgangen af 1. halvår af 2018.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017
Sagsfremstilling
Hovedstadens Beredskabs bestyrelse godkendte på møde
den 11. januar 2017 en opdateret finansiel styringspolitik (jf. bilag 1) for
Hovedstadens Beredskab, der indeholder muligheden for, at Hovedstadens
Beredskab kan foretage repo-forretninger.
Baggrunden herfor er, at Hovedstadens Beredskab, set i
lyset af at Danmark i øjeblikket oplever en historisk lav rente, så lav at den
for første gang er negativ, gerne vil optimere likviditetsstyringen. Dels ved
at placere overskudslikviditet i en obligationsportefølje bestående af korte obligationer
med lav risiko og kort løbetid, jf. likviditetspolitikkens afsnit 5.4 og 5.5.
og dels ved likviditetsmangel at kunne foretage belåning mod sikkerhed i de
købte obligationer. Dette benævnt som repo-forretninger jf. den finansielle
styringspolitik afsnit 6.3.
En
repo-forretning er et spotsalg af et værdipapir (fx en obligation) og et
samtidigt tilbagekøb af samme værdipapir på en fremtidig terminsdato. En repo-forretning
er identisk med et kort lån. Man fremskaffer således billig likviditet via et
værdipapir jf. vedlagte notat om repo-modellen (bilag 2).
Idet repo-forretninger, jf. lånebekendtgørelsen, anses
for et lån, skal brug af repo-forretning, som besluttet af selskabets
bestyrelse, forelægges og godkendes af kommunalbestyrelserne jf. selskabets
vedtægters § 8 stk. 1.
I forlængelse heraf anbefales det, at
interesserenterne en gang i hver kommunal valgperiode forelægges beslutning om,
hvorvidt Hovedstadens Beredskab de følgende fire år må foretage
repo-forretninger.
Med henblik på at følge den kommunale valgperiode
indstilles det for nærværende, at Hovedstadens Beredskab kan foretage
repo-forretninger til og med udgangen af 1. halvår af 2018. Forinden eventuel
ny periode skal bestyrelsen og ejerkommunerne have forelagt sagen igen.
Det skal i øvrigt bemærkes, at repo-forretninger
blandt andet anvendes af Københavns Kommune og er en mulighed i Frederiksberg
og Albertslund kommuner. I praksis vil køb af obligationer og håndteringen af
repo-forretningerne varetages af Nordea på baggrund af Hovedstadens Beredskabs
indmeldte likviditetsbehov.
Den
opdaterede finansielle styringspolitik vil, når anvendelsen af
repo-forretninger er godkendt af ejerkommunerne, erstatte den tidligere
likviditetspolitik godkendt på bestyrelsesmøde den 13. januar
2016.
Retsgrundlag
LBK nr. 769 af
09/06/2015, Kommunestyrelsesloven - Bekendtgørelse af lov
om kommunernes styrelse.
BEK
nr. 1580 af 17/12/2013, Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse
af garantier m.v.
Politiske beslutninger og aftaler
Økonomiske konsekvenser
Økonomisk fordel af princippet bag repo-forretning
kræver at over en periode skal lånerenten være mindre en afkast/rente på
obligationer der stilles som sikkerhed, eller minimum med mindre nettoudgifter end alternativet med
negativ rente ved stående beholdning.
Repo-forretninger skal, som nævnt, jf.
lånebekendtgørelsen behandles på samme måde som kommunale kassekreditter. Dette
betyder derfor dels at omfanget af repo-forretninger maksimalt må udgøre 125
kr. pr. indbygger, hvilket med samlet ca. 886.000 indbyggere i ejerkommunerne svarer
til ca. 110 mio. kr., dels at repo-forretninger ikke vil belaste kommunernes
låneramme.
Bilag
-
1. Finansiel styringspolitik for Hovedstadens Beredskab
(pdf)
-
2. Notat om repo-modellen
(pdf)
17. Godkendelse af budgettildelingsmodel for inklusion på skoleområdet
Beslutningstema
Børne- og Undervisningsudvalget blev i
sommeren 2016 præsenteret for et forslag til en ny budgettildelingsmodel for
inklusion i folkeskolen. Forslaget blev efterfølgende sendt i høring.
På
baggrund af de indgåede høringssvar skal Kommunalbestyrelsen nu godkende
forslaget til den nye budgettildelingsmodel.
Supplerende indstilling
Børn
og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
- at
udvalget godkender, at model beregnet med nuværende parametre og alle med samme vægtning (model 2)
sendes i høring
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017
Kommunalbestyrelsen
godkendte, at model beregnet med nuværende parametre og alle med samme vægtning
(model 2) sendes i høring.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017
Børne-
og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-02-2017
Supplerende sagsfremstilling
Børne- og Undervisningsudvalget besluttede
på møde den 1. december 2016, at forvaltningen skulle arrangere
et dialogmøde med relevante implicerede parter i starten af det nye år.
Den
5. januar 2017 afholdt udvalget dialogmøde med skolelederne og de faglige
organisationer. På det efterfølgende udvalgsmøde bad udvalget forvaltningen om
at udarbejde beregninger, hvor den nuværende inklusionstildelingsmodels fire
parametre fortsat anvendes, men hvor parameteret ”etnicitet” tæller som de
øvrige parametre.
Den
hidtidige model indeholder følgende parametre:
·Forældres tilknytning til arbejdsmarkedet
(arbejdsløs)
·Forældres uddannelse (højest 10. klasse)
·Civilstand (enlig forsørger)
·Etnicitet (indvandrer eller barn af indvandrere) –
parameteret tæller dobbelt
I nedenstående tabel fremgår ny fordelingsmodel, hvor
ovenstående parametre alle har samme
vægtning. Benævnes herefter som model 2.
Yderligere
fremgår af bilag 5.
Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016
Ad
1. – 3.
Børne-
og undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 01-12-2016
Ad.
1. Anbefales taget til efterretning.
Ad
2. Anbefales ikke godkendt.
Udvalget
bad forvaltningen om at indhente tilbud på udarbejdelse af budgetmodel baseret
på de lokale forhold i Hvidovre Kommune fra ekstern virksomhed. Tilbuddet skal
forelægges Børne- og Undervisningsudvalget, Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen med henblik på beslutning om hvorvidt man vil tilslutte sig
et tilbud.
Udvalget
bad endvidere forvaltningen om at arrangere et dialogmøde med relevante
implicerede parter i starten af det nye år.
Forvaltningen
orienterede om at en ny budgetmodel først vil kunne træde i kraft fra skoleåret
2018/2019
Ad
3. Anbefales godkendt.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-11-2016
Punktet
blev udsat til næste møde. Forvaltningen oplyste om at den eksisterende
budgetmodel vil fungere indtil en ny budgetmodel er godkendt.
Indstilling
Børn
og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
1.at tage høringssvarene til efterretning
2.at godkende forvaltningens forslag til en ny
budgettildelingsmodel
3.at godkende, at midler til støttepædagoger og
–medhjælpere på SFO- og klubområdet fremadrettet indgår i
budgettildelingsmodellen.
Sagsfremstilling
Børn
og Velfærd har gennemført en midtvejsevaluering af den nuværende
budgettildelingsmodel for inklusion i folkeskolen.
Evalueringen
viste bl.a., at der var behov for at revidere de socioøkonomiske
tildelingskriterier i modellen, da der nu findes kriterier, der mere præcist
forudser behovet for specialundervisning. Derudover pegede evalueringen på et
udbredt ønske om decentralisering af midler til støttepædagoger og
støttemedhjælpere, således at tildelingsmodellen på SFO- og klubområdet kommer
til at stemme overens med tildelingsmodellen på skoleområdet.
Med
udgangspunkt i evalueringen udarbejdede forvaltningen efterfølgende et forslag
til en ny budgettildelingsmodel, så den fremover baserer sig på otte
socioøkonomiske kriterier, som skolernes socioøkonomiske andel vil blive
beregnet ud fra. Forslaget er beskrevet i bilag 1.
Børne-
og Undervisningsudvalget besluttede herefter at sende forslaget til den nye
tildelingsmodel i høring sammen med et forslag om decentralisering af midlerne
på SFO- og klubområdet, så de fremadrettet kommer til at indgå i
budgettildelingsmodellen.
Høringssvar
Der
er indgået 11 høringssvar og én udtalelse. Forvaltningen har modtaget
høringssvar fra Hvidovre Lærerforening, Handicaprådet og alle skolebestyrelser
med undtagelse af Langhøjskolen. Langhøjskolen oplyser, at de ikke har indgivet
høringssvar, da de er tilfredse med den nye model.
Ingen
af de fritliggende klubbers bestyrelser eller BUPL har indgivet høringssvar.
Bilag
2 består af selve høringssvarene, som er nummererede fra 1 til 12. Bilag 3
består af en oversigt over de indgåede kommentarer i høringssvarene samt
forvaltningens bemærkninger og svar.
Temaer i høringssvarene
Der
er ét høringssvar ud af de 11, som angiver, at de ikke kan tilslutte sig den
nye budgettildelingsmodel, men ellers er det mange forskellige områder, der
berøres i høringssvarene, og meget få berører de samme problematikker.
Forvaltningen har grupperet indholdet ihøringssvarene i nedenstående
temaer:
- Beregningsgrundlaget
og modellens faktorer
- Indfasningsperioden
- Elever
med anden etnicitet end dansk
- Decentralisering
af midler til SFO/klub
Beregningsgrundlag og modellens faktorer
I
nogle af høringssvarene ses det som positivt, at tildelingskriterierne i den
nye model er mere nuancerede end tidligere. I ét høringssvar er man kritisk i
forhold til, om KORA-modellens faktorer kan bruges til Hvidovre Kommunes
budgettildelingsmodel. Forvaltningen vurderer, at KORA’s model pt. er den
eneste model, som evidensbaseret kan give udregningskriterier i forhold til
beregning af skoledistriktets elevgrundlag og elevernes behov for
specialundervisning.
I
ét høringssvar er man kritisk i forhold til, at midlerne tildeles ud fra
skoledistrikt. Man ønsker i stedet, at tildelingen sker ud fra den faktiske
elevsammensætning på skolen. Forvaltningen vurderer, at det er mest
hensigtsmæssigt at tildele midler på baggrund af elevgrundlaget i
skoledistriktet, da distriktsskolen i henhold til lov om folkeskolen er
ansvarlig for, at distriktets elever modtager undervisning.
Endelig
er der i ét høringssvar sat spørgsmålstegn ved validiteten af talgrundlaget.
Hertil kan forvaltningen oplyse, at alle tal er hentet i Danmarks Statistik, og
at forvaltningen ikke vurderer, at det er muligt at finde mere valide tal andre
steder.
Indfasningsperioden
To
af skolebestyrelserne har bemærkninger til indfasningsperioden; den ene
bestyrelse ønsker en hurtigere indfasning, mens den anden ønsker en
langsommere.
Forvaltningen
vurderer, at der i den foreslåede model er forsøgt at tage højde for skolernes
forskellige forudsætninger og udfordringer, og at forslaget er et udtryk for et
kompromis.
Elever med anden etnicitet end dansk
Af
tre høringssvar fremgår det, at det er problematisk, at den nye model ikke
tager hensyn til skoledistrikter med høj koncentration af elever med anden
etnisk baggrund end dansk. I et af de tre høringssvar foreslås det yderligere,
at der udarbejdes en helt ny model, der tager højde for dette.
Forvaltningen
skal gøre opmærksom på, at alle indsatser på dette område ligger inden for
Dansk som andetsprog. Dansk som andetsprog er omfattet af
budgettildelingsmodellen på almenområdet og får dermed ikke tildelt midler fra
specialområdet til inklusion i folkeskolen.
KORA’s
undersøgelse viser, at etnicitet er indfanget i flere af de andre kriterier, og
at der ikke er empirisk belæg for at lade etnicitet være et selvstændigt
kriterium. Det at have en anden etnicitet end dansk betyder nemlig ikke i sig
selv, at der er større risiko for at få en diagnose, et handicap eller for at
have andre funktionsnedsættelser, der medfører et øget behov for
specialundervisning. Eventuelle sociale udfordringer, der kan være forbundet
med at have en anden etnicitet end dansk, bliver indfanget i de andre
kriterier, såsom forældrenes job, uddannelsesniveau, husstandsindtægt osv.
Forvaltningen
vil, når tildelingsmodellen på almenområdet skal revideres i 2017, inddrage den
nyeste viden fra KORA på området, herunder viden om betydningen af etnicitet i
folkeskolen.
Decentralisering af midler på SFO- og klubområdet
Der
er ingen høringssvar, som ikke er positivt indstillede i forhold til
decentralisering af de tidligere støttepædagogmidler til SFO- og klubområdet.
Samlet vurdering
Det
er forvaltningens samlede vurdering, at høringssvarene giver en række vigtige
opmærksomhedspunkter. Det er dog ikke
forvaltningens vurdering, at høringssvarene, når de ses samlet, giver anledning
til justeringer i forhold til den foreslåede model. På den baggrund indstiller
Børn og Velfærd, at Kommunalbestyrelsen godkender den nye budgettildelingsmodel
samt forslaget om decentralisering af midler på SFO- og klubområdet.
Retsgrundlag
Det
fremgår af folkeskolelovens § 40, stk. 2, at kommunalbestyrelsen fastlægger mål
og rammer for skolernes virksomhed samt træffer beslutning vedrørende
bevillinger til skolevæsenet og de økonomiske rammer for de enkelte skoler.
Politiske beslutninger og aftaler
Børne-
og Undervisningsudvalget vedtog den 11. marts 2014 rammerne for
inklusionsindsatsen i Hvidovre Kommune. Det blev ved samme lejlighed besluttet,
at der skulle iværksættes en
midtvejsevaluering af den økonomiske fordeling af midler til skolerne.
Børne-
og Undervisningsudvalget blev på mødet den 2. juni 2016 orienteret om
evalueringen af tildelingsmodellen. Udvalget besluttede i den forbindelse at
sende forvaltningens forslag til en ny budgettildelingsmodel for inklusion i
folkeskolen i høring hos kommunens skolebestyrelser, Handicaprådet samt
relevante faglige organisationer.
Økonomiske konsekvenser
Der
er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, da den nye
budgettildelingsmodel alene medfører en
omfordeling af midlerne mellem skolerne.
Personalemæssige konsekvenser
Der
kan opstå personalemæssige justeringer i forbindelse med mer- eller
mindretildeling til nogle af skolerne. Disse justeringer forventes at kunne
håndteres ved overflytninger af personale mellem skolerne eller ved naturlig afgang.
Bilag
-
Bilag 1 - Dagsordenspunkt vedrørende budgettildelingsmodellen
(pdf)
-
Bilag 2 - Oversigt over høringssvar
(pdf)
-
Bilag 3 - Sammenfatning af høringssvar
(pdf)
-
Bilag 4 - Svar på Kenneth F. Christensens spørgsmål vedr. inklusionsmodel
(pdf)
-
Bilag 5 - Opfølgning på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 5. januar 2017
(pdf)
18. Godkendelse af styrelsesvedtægt og plan for Ungdomsskolen
Beslutningstema
Forslag
til en revideret styrelsesvedtægt for Ungdomsskolen har været i høring i
ungdomsskolebestyrelsen. På baggrund af høringssvar fremlægges forslag til
revideret styrelsesvedtægt.
Forslag til plan for Hvidovre Ungdomsskoles virksomhed har været i høring i
ungdomsskolebestyrelsen. Planen fremlægges uden ændringer i forhold til den
oprindelige plan, da ungdomsskolebestyrelsen
ikke har haft forslag til ændringer.
Indstilling
Børn
og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for
Kommunalbestyrelsen at
- godkende
styrelsesvedtægt for Hvidovre Ungdomsskole med de foreslåede ændringer
- godkende plan for Hvidovre
Ungdomsskoles virksomhed.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017
Ad
1.
Kommunalbestyrelsen
godkendte styrelsesvedtægt for Hvidovre Ungdomsskole med de foreslåede
ændringer.
Ad
2.
Kommunalbestyrelsen godkendte plan for Hvidovre Ungdomsskoles
virksomhed.
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-02-2017
Ad
1. Anbefales godkendt
Ad
2. Anbefales godkendt
Sagsfremstilling
Ungdomsskolebestyrelsens
høringssvar er vedlagt som bilag 1.
Af
høringssvaret fremgår det, at ungdomsskolebestyrelsen har forslag til ændringer
af to paragraffer i styrelsesvedtægten jf. nedenfor.
Ungdomsskolebestyrelsens forslag til ændringer af Styrelsesvedtægt
for Hvidovre Ungdomsskole
Ad
§ 4 stk. 9: Foreslås ændret fra:
Ungdomsskolebestyrelsen fungerer indtil en ny bestyrelse er
godkendt af kommunalbestyrelsen og har konstitueret sig.
Foreslås
ændret til:
Ungdomsskolebestyrelsen fungerer indtil en ny bestyrelse har
konstitueret sig.
Ændringen
indebærer, at Kommunalbestyrelsen ikke skal godkende bestyrelsens konstituering.
Konstitueringen foregår efter styrelsesvedtægten, hvori Kommunalbestyrelsen
fastsætter nærmere regler om ungdomsskolebestyrelsens sammensætning, som følger
ungdomsskolelovens §§ 7 og 8. Derved
tilpasses proceduren for konstituering af ungdomsskolebestyrelsen, så den svarer
til, hvordan skolebestyrelserne konstituerer sig.I bekendtgørelse om ungdomsskoler fremgår det af §3,
at ungdomsskolebestyrelsen selv vælger sin formand og fastsætter sin
forretningsorden.
Ad
§ 5 stk. 16: Foreslås ændret fra:
Hvis et medlem er forhindret i at deltage to på hinanden
følgende møder, indkalder formanden en stedfortræder.
Foreslås
ændret til:
Hvis et medlem er fraværende to på hinanden følgende møder,
indkalder formanden en stedfortræder, indtil den fraværende melder klar igen.
Ændringen
præciserer, at formanden kan indkalde en stedfortræder, når et medlem er
fraværende to på hinanden følgende møder. Stedfortræderen indkaldes, indtil
medlemmet igen deltager i møderne.
Styrelsesvedtægten,
med de foreslåede ændringer, er vedlagt som bilag 2.
Ungdomsskolebestyrelsens bemærkninger til forslag til plan
for Hvidovre Ungdomsskoles virksomhed:
Ungdomsskolebestyrelsen
bemærker (jf. høringssvar, bilag 1), at:
Bestyrelsen er tilfreds med, at der udarbejdes en
ungdomsskoleplan med bl.a. de opgaver, der politisk er tillagt Ungdomsskolen,
herunder heltidsundervisningen, folkeskolesamarbejdet, demokratiopgaven,
sundhedsopgaven m.fl.
Bestyrelsen er bevidst om Ungdomsskolens forskellige kan- og
skal-opgaver, og at ungdomsskoleplanen også er et dynamisk papir, hvor nogle
opgaver kan ændres administrativt.
Man er tilfreds med, at der nævnes ret til haltider på samme
vilkår som folkeskolerne.
Bestyrelsen har ikke ændringsforslag til forslaget til Plan
for Hvidovre Ungdomsskoles virksomhed.
Plan
for Hvidovre Ungdomsskoles virksomhed, der er uændret fra Børne- og
Undervisningsudvalgets drøftelse 1. december 2016, er vedlagt som bilag 3.
Retsgrundlag
Ad styrelsesvedtægt
Det følger af lov om ungdomsskoler, jf. Bekendtgørelse
af lov om ungdomsskoler, LBK nr.
375 af 04/04/2014, at kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for
kommunens ungdomsskole og fastlægger mål og rammer for denne virksomhed. Mål og
rammer er beskrevet i styrelsesvedtægt for ungdomsskolen.
Ad plan for ungdomsskolevirksomheden
Det følger af lov om ungdomsskoler § 4, at:
Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for kommunens ungdomsskolevirksomhed.
Planen skal bl.a. indeholde bestemmelser om kommunens ungdomsskoleordning,
herunder angivelse af lederstillingernes art og antal, jf. § 11 (vedrører
ungdomsskoleinspektørens beskæftigelsesgrad i forhold til ungdomsskolens
størrelse), samt om antallet af ungdomsskolebestyrelser, jf. § 7 (vedrører
ungdomsskolebestyrelsen).
Politiske beslutninger og aftaler
Børne-
og Undervisningsudvalget godkendte på møde den 1. december 2016 at sende
forslag til styrelsesvedtægt for Hvidovre Ungdomsskole samt forslag til plan for Hvidovre Ungdomsskoles virksomhed i
høring hos ungdomsskolebestyrelsen.
Økonomiske konsekvenser
Der
er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
Bilag
-
Bilag 1 - Høringssvar fra ungdomsskolebestyrelsen vedr. forslag til revideret styrelsesvedtægt for Hvidovre Ungdomsskole
(pdf)
-
Bilag 2 - Styrelsesvedtægt med ændringer
(pdf)
-
Bilag 3 - Plan for Hvidovre Ungdomsskole
(pdf)
19. Ansøgning om ny ismaskine til Frihedens Idrætscenter
Beslutningstema
Ansøgning
om rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 0,8 mio. kr. til anskaffelse af ny
ismaskine til Frihedens Idrætscenter.
Den eksisterende ismaskine er meget slidt og fungerer ikke optimalt længere.
Ved anskaffelse af en ny ismaskine i 2017, kan den eksisterende maskine indgå i
handelen, og reducere udgifterne til anskaffelsen af en ny ismaskine med ca.
0,2 mio. kr.
Indstilling
Kultur, Miljø og
Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget
og Kommunalbestyrelsen
- at godkende
rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 0,8 mio. kr. til anskaffelse af ny
ismaskine til Frihedens Idrætscenter, som finansieres af de afsatte 7 mio.
kr. til idrætsområdet.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017
Kommunalbestyrelsen
godkendte rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 0,8 mio. kr. til anskaffelse af
ny ismaskine til Frihedens Idrætscenter, som finansieres af de afsatte 7 mio.
kr. til idrætsområdet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017
Kultur-
og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-02-2017
Sagsfremstilling
Frihedens
Idrætscenter (FIC) råder over to skøjtehaller: Opvisningshallen og Ny Ishal.
Opvisningshallen anvendes af Hvidovre Ishockey Klub til træning og afvikling af
kampe og større stævner, og derudover er hallen åben for offentlig skøjteløb.
Ny ishal anvendes ligeledes af ishockey klubben, skøjteklubben og til offentlig
skøjteløb. Der anvendes to ismaskiner til at klargøre isen i de to haller, og
da der ikke er direkte forbindelse mellem hallerne, er det nødvendigt med en
ismaskine i hver hal.
Ismaskinen
i Ny ishal er næsten 10 år gammel, meget nedslidt og trænger til at blive
skiftet ud. Ved eventuelle nedbrud og reparationer risikerer FIC at måtte
aflyse nogle af klubbernes tider og lukke midlertidigt ned for det offentlige
skøjteløb.
FIC
har indhentet tilbud på en ny ismaskine, hvor den eksisterende ismaskine indgår
i en byttehandel. Restværdien af den eksisterende ismaskine er betinget af, at
handelen gennemføres i 2017, inden den 10-årige motorgaranti udløber.
Tilbuddet
lyder på 1.265.000 Svenske kroner (SVK) for en ny ismaskine og 250.000 SVK for
den gamle ismaskine, i alt 1.015.000 SVK, svarende til 791.396 danske kroner
(dagskurs fra Nationalbanken pr. 4.1.2017).
Forvaltningen gør opmærksom på, at såfremt udskiftningen af ismaskinen ikke
gennemføres i 2017 vil restværdien falde betydeligt, ligesom der kan opstå
udgifter til reparation og service af den gamle ismaskine. Der er pt. en
leveringstid på ca. 4 måneder på en ismaskine.
Det er hensigten, at den nye ismaskine placeres i Opvisningshallen, hvor
behovet for klargøring af is er størst, og at den nuværende ismaskine fra
Opvisningshallen flyttes over til Ny ishal.
Ismaskinen har indgået i drøftelserne omkring investeringsoversigten for 2017,
men blev udsat i prioriteringsfasen.
Der kan ikke anvises finansiering til købet af ny ismaskine indenfor Kultur- og
fritidsudvalgets ramme.
Retsgrundlag
Der
er intet retsgrundlag for beslutningen.
Politiske beslutninger og aftaler
Økonomiske konsekvenser
Frihedens
Idrætscenter har indhentet tilbud på ismaskine af mærket ICEBEAR.
Der
er indkommet tilbud fra virksomheden Winn Marketing AB på 1.265.000 Svenske
kroner (SVK) for en ny ismaskine samt tilbagebetaling af 250.000 SVK for
centrets gamle ismaskine: dvs. i alt 1.015.000 SVK svarende til 791.396 danske
kroner (dagskurs fra Nationalbanken pr. 4.1.2017).
Kultur,
Miljø og Vækst ansøger på denne baggrund om rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 0,8 mio. kr. til
indkøb af ny ismaskine til Frihedens Idrætscenter finansieret af de afsatte 7 mio. kr. til
idrætsområdet.
Bilag
-
Tilbud på ICEBEAR ismaskine
(pdf)
20. Eliteidrætspolitik: udkast til høringsmateriale
Beslutningstema
Kultur-
og Fritidsudvalget godkendte i juni tidsplanen for udarbejdelsen af ny
Eliteidrætspolitik og nedsatte samtidig en styregruppe for projektet.
Styregruppen
har afholdt workshop for eliteforeningerne i Hvidovre Kommune, og har på denne baggrund
udarbejdet vedlagte høringsmateriale, som skal godkendes til udsendelse. Der
skal desuden fastlægges en
høringsperiode.
Indstilling
Kultur,
Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
- at
drøfte forslag til høringsmateriale til ny Eliteidrætspolitik
- at
godkende at vedlagte materiale sendes i høring hos relevante parter, og at
høringsperioden er den 1. marts 2017 – 31. marts 2017
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017
Kommunalbestyrelsen
godkendte at materiale til ny Eliteidrætspolitik sendes i høring hos relevante
parter, og at høringsperioden er den 1. marts 2017 – 30. april 2017.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017
Ad
1.
Kultur-
og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.
Ad
2.
Kultur-
og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-02-2017
Ad.
1. Drøftet.
Ad.
2. Høringsperioden fastsættes til 1. marts 2017 – 30. april 2017.
Sagsfremstilling
Hvidovre
Kommunes Kultur- og Fritidspolitik blev vedtaget før sommeren 2015. I
politikken lægges der op til udarbejdelsen af en selvstændig eliteidrætspolitik
som appendix til kulturpolitikken.
For
at igangsætte processen nedsatte Kultur- og Fritidsudvalget i marts 2016 en
styregruppe, som i juni 2016 fremlagde en procesplan for det videre arbejde.
Procesplanen indeholdt blandt andet et borgerinddragende aspekt, som førte til
afholdelse af en workshop sammen med kommunens eliteforeninger d. 28. september
2016. Workshoppens resultater danner sammen med Hvidovre Kommune og Hvidovre
Idrætsråds fortløbende arbejde rammen for nærværende forslag til en
eliteidrætspolitik.
Eliteidrætspolitikken
indeholder de strategiske visioner for kommunens arbejde med eliteidræt i
2016-2020. Politikken indeholder en definition af eliteidræt i Hvidovre
Kommune, som også skal tjene som afgrænsning i forhold til det øvrige
idrætsområde.
Derudover
indeholder politikken overordnede målsætninger, visioner, indsatsområder og
målepunkter i forhold til tre underpunkter: udøvere,
foreninger og samarbejde.
På
udvalgsmødet vil der blive givet en præsentation af det udarbejdede materiale,
og der lægges op til en efterfølgende drøftelse af materialet.
Høringsfase
Forslaget
til Eliteidrætspolitikken foreslås sendt til høring blandt kommunens
idrætsforeninger, ungdomsskoler, gymnasium samt skolebestyrelser i Hvidovre
Kommune.
Det
foreslås, at høringsperioden løber i perioden den 1. marts 2017 – 31. marts 2017.
Retsgrundlag
Der
er intet retsgrundlag for beslutningen.
Politiske beslutninger og aftaler
Udarbejdelsen
af Eliteidrætspolitikken er besluttet med vedtagelsen af Kultur- og
Fritidspolitikken 2015-2018 på mødet i Kommunalbestyrelsen 24. marts 2015 (pkt.
13).
Økonomiske konsekvenser
Ingen
økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
Bilag
-
Eliteidrætspolitik_til_KFU
(pdf)
21. Sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens budget
Beslutningstema
Beslutning
om igangsættelse af initiativer til at skabe sammenhæng mellem Grøn
Energistyring og kommunens budget.
Indstilling
Kultur,
Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
- at
godkende, at initiativer til sammenhæng mellem Grøn Energistyring og
kommunens budget igangsættes som beskrevet i sagsfremstillingen (tiltag
1-5)
- at
budgetpulje til energibesparelser
nedlægges og puljebeløbene på 2,9 mio. kr. årligt fra 2018 og fremover nulstilles
i forbindelse med budgetbehandlingen 2018-2021
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017
Ad
1.
Kommunalbestyrelsen
godkendte, at initiativer til sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens
budget igangsættes som beskrevet i sagsfremstillingen (tiltag 1-5).
Ad
2.
Kommunalbestyrelsen
godkendte, at budgetpulje til energibesparelser nedlægges og puljebeløbene på
2,9 mio. kr. årligt fra 2018 og fremover nulstilles i forbindelse med
budgetbehandlingen 2018-2021.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017
Ad
1. – 2.
Teknik-
og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017
Ad
1. – 2. Anbefales godkendt.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen
besluttede 25. marts 2014, at Grønt Budget 2015 ikke skulle udarbejdes. I
stedet skulle den eksisterende energibudgetmodel tilrettes med henblik på at
udarbejde en mere tilgængelig og retvisende energibudgetmodel, fremover kaldet
”Grøn Energistyring”.
Grøn
Energistyring 2016 blev forelagt og taget til efterretning af
Kommunalbestyrelsen 15. december 2015.
Med
udviklingen af Grøn Energistyring er der udarbejdet et energistyringsværktøj,
der på institutionsniveau kan sætte målene for det optimale energiforbrug samt
give mulighed for, at såvel administrationen som den enkelte institution kan
følge op på energiforbruget.
Grøn
Energistyring vil således fremadrettet kunne anvendes som et
målstyringsinstrument på energi og vandforbrugsområdet.
Med
Grøn Energistyring er der dannet grundlag for at skabe en sammenhæng mellem det
grønne budget og kommunens budget. En sammenhæng som hidtil ikke har kunnet
anvises.
Historik for budgettildeling på energiområdet
Udgangspunktet
for budgettildeling på energiområdet har oprindeligt været, at de enkelte
institutioner mv. har fået tildelt budgetmidler til dækning af el, vand og
varme. Der kan ikke gives et samlet billede af, hvorledes dette har fundet
sted.
Tildelingen
for den enkelte institution har over tid udviklet sig på en række forskellige
måder. Der synes ikke at have været en bevidst synlig sammenhæng mellem
forbrugsudgifternes udvikling og de tilsvarende afsatte budgetter.
Udvikling
i budgetmodeller og ændringerne i disse over tid, samt muligheden for, at der
er sket omplaceringer indenfor den enkelte institutions egen budgetramme, er
medvirkende årsager til manglende sammenhæng mellem budgettildeling på
energiområdet og det reelle forbrug.
Uanset
udviklingen over tid er det dog vigtigt at bemærke, at det samlede
energiforbrug i dag holdes indenfor institutionernes tildelte budgetrammer.
Forslag til initiativer for at skabe sammenhæng mellem Grøn
Energistyring og kommunens budget
For
at skabe sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens budget foreslår
Kultur, Miljø og Vækst og Økonomi & Stabe, at forbrugsbudgetterne forbliver
under den enkelte institutions/ejendoms ramme, med følgende anbefalede tiltag
igangsat i faser:
1.Der skal i
samarbejde med den enkelte institution og forvaltning ske en trinvis tilretning
af den enkelte institutions energibudget ved løbende indfasning af Grøn
Energistyringsmodellen.
Der opstartes på udvalgte institutioner eller områder,
hvor der er et bedst registrerings- og styringsgrundlag gennem fjernaflæsning
og fjernstyring af energiforbrug via bl.a. CTS anlæg (Central overvågning og
kontrol af energiforbrug i kommunens bygninger).
2.Der sker en
omfordeling af energibudgetterne mellem institutioner (rammer) således, at
budget stemmer overens med Grøn Energistyringsmodels anbefalinger og
beregninger af den enkelte institutions optimale energiforbrug og det faktiske
forbrug.
Herefter fastfryses budgetterne til energiforbrug og
udgår derved reelt af den enkelte institutions råderet.
Budgetter reguleres efterfølgende alene gennem
prisfremskrivninger eller årsager registreret i Grøn Energistyring, f.eks.
energirenoveringer.
3.Mer- og
mindreforbrug opdeles i klimatiske udsving (f.eks. mild/kold vinter), tekniske
fejl og pludselige opståede skader (f.eks. sprængt vandrør) samt brugeradfærd
således, at der er mulighed for at skelne mellem disse faktorer samt at sætte
ind, hvor brugeradfærd er årsag til merforbrug.
4.Mer- og
mindreforbrug grundet klimatiske udsving samt merforbrug ved tekniske fejl og
pludselige opståede skader (forbrug som institutionerne ikke har indflydelse
på) overføres ikke til efterfølgende regnskabsår, da budgetterne er
fastfrosset.
Klimaudsving, tekniske fejl og pludselige opståede
skader vil således ikke påvirke institutionens råderum.
5.Det
klimakorrigerede mindreforbrug fastholdes i institutionen til alternativ
anvendelse, mens merforbrug grundet brugeradfærd afholdes indenfor den enkelte
institutions økonomiske ramme, f.eks. over 1-3 år, da merforbruget overføres
til efterfølgende regnskabsår.
Initiativerne medfører følgende ulemper:
•Institutionernes
regnskaber skal administrativt opdeles i ramme og energiforbrug.
•Klimatiske
udsving, tekniske fejl og pludselige opståede skader har direkte indflydelse på
kommunens kassebeholdning, da den økonomiske konsekvens af skader, tekniske
fejl og klimatiske udsving ikke overføres til næste regnskabsår.
Initiativerne
medfører følgende fordele:
•Institutionerne
mv. har incitament til at påvirke brugeradfærd, da klimakorrigeret
mindreforbrug vil tilgå institutionen.
•Fokus
på brugeradfærden understøtter kommunen i at overholde sine forpligtelser på
klimamål som klimakommune og medlem af FN tiltaget Compact of Mayors om at gøre
en indsats for at løse verdens klimaproblemer.
•Klimatiske
udsving, tekniske fejl og pludselige opståede skader indgår ikke i
institutionernes ramme. Institutionerne vil derfor opleve et mere stabilt
budget til kerneopgaver.
Ejendomsafdelingen
og Økonomi vil i samarbejde med de berørte institutioner og fagområder forestå
planlægningen og gennemførslen af arbejdet med at tilrette og fastfryse
energibudgetterne.
Tidsperspektiv og faser for at skabe sammenhæng mellem Grøn
Energistyring og kommunens budget
Fase 1 – estimeret
tidshorisont – 2017
•Planlægning
af indfasning af sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens budget samt
udvælgelse af de første institutioner/fagområde i samarbejde med institutioner
og forvaltninger
•Orientering
til og inddragelse af de udvalgte institutioner/ fagområder inden igangsættelse
af indfasning
•Indfasning
af første institutioner eller fagområde og tilretning af de indfasede
institutioners eller fagområdes energibudgetter
•Låsning
af energibudgetter for indfasede institutioner og fagområder samt adskillelse
af klimaudsving og brugeradfærd
·
Evaluering - erfaringer fra fase 1
Fase 2 – estimeret
tidshorisont - 2018
•Indfasning
af alle øvrige institutioner/fagområder og tilretning af energibudgetter.
•Orientering
til og inddragelse af institutioner/fagområder inden igangsættelse af
indfasning
•Låsning
af energibudgetter for alle indfasede institutioner og
fagområder samt
adskillelse af klimaudsving og brugeradfærd.
Fase 3 –
estimeret tidshorisont – 1. halvår 2019
•Evaluering
af indfasning og sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens budget.
•Overblik
over kommunens energibudgetter og energiforbrug.
Fase 4 – estimeret
tidshorisont – 2. halvår 2019
•Overblik
over energistyringsmuligheder i kommunens bygninger.
•Overblik
over mulighed og konsekvenser for fremtidige scenarier.
Nuværende økonomisk sammenhæng mellem energiinvesteringer og
energibudgetter
Der
er fra 2000 indarbejdet en budgetpulje til energibesparelser, som har til formål
at sikre, at de udførte energiinvesteringer under Miljø- og Energipuljerne
efterfølgende udmøntes i reelle besparelser på de berørte institutioners
energibudgetter.
Budgetpuljens
besparelsesbeløb er dog forhåndsindlagte i budgetterne og tager derved ikke
hensyn til, om det efterfølgende reelt er muligt at foretage
energiinvesteringer med tilsvarende effekt for energioptimering og
tilbagebetalingstid.
Udmøntning
af energibesparelserne for de udførte energiinvesteringer under Miljø- og
Energipuljerne har ikke kunne realiseres i samme omfang som budgetpuljens
afsatte besparelser som følge af længere tilbagebetalingstid på projekterne,
udskudte projekter, tiltag som ikke medfører direkte besparelser (f.eks.
Klimaambassadørordningen) eller dokumenterbare besparelser, reducerede puljer
og nedlagte projekter som ikke var rentable.
Energitiltag
foretaget siden budgetpuljens opstart i 2001 har medført en samlet årlig
energibesparelse 5,7 mio. kr. fra 2016.
Budgetpuljens
besparelseskrav udgør dog 7,8 mio. kr. i 2016.
Der
udestår således et efterslæb på udmøntning af de årligt budgetterede
energibesparelser fra perioden 2000-2016 på 2,1 mio. kr.
Efterslæbet
vil fra 2017 udgøre 2,9 mio. kr.
Fremtidig økonomisk sammenhæng mellem energiinvesteringer og
energibudgetter
Med
Grøn Energistyring vil effekten af energiinvesteringer foretaget under Miljø-
og Energipuljerne løbende registreres og vil indgå i Grøn Energistyrings
optimale energiforbrug og forbrugstal.
Med
Grøn Energistyrings sammenhæng til kommunens budget vil energibesparelser ved
udførte energiinvesteringer således have direkte gennemslag i kommunens budget.
Formålet
med budgetpuljen til energibesparelser, om sikring af energibudgetternes
tilpasning, vil derfor ikke længere være aktuel.
Med
budgetpuljens ophørte formål ved fremtidig sammenhæng mellem Grøn Energistyring
og kommunens budget og da efterslæbet vedrører regnskabsaflagte Miljø- og
Energipuljer, foreslår Kultur, Miljø og Vækst og Økonomi & Stabe, at
budgetpuljen til energibesparelser nedlægges fra 2018 og de afsatte puljebeløb
nulstilles i forbindelse med budgetbehandlingen 2018-2021.
Herved
vil den historiske skævhed i beregnede - og faktiske energibesparelse komme i
balance. Ligeledes vil sammenhæng mellem energistyring og forbrugsbudget blive
logisk gennemskueligt for brugerne, hvorved incitamentet til at styre forbrug
gennem ansvarlig adfærd øges betragteligt.
Retsgrundlag
Der
er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.
Politiske beslutninger og aftaler
Kommunalbestyrelsen
godkendte, ved behandlingen af budget 2014, Grønt Budget 2014 under
forudsætning af, at der blev arbejdet videre med, at Grønt Budget blev mere
tilgængeligt og retvisende.
Kommunalbestyrelsen
godkendte 25. marts 2014, punkt 9, at administrationen skulle arbejde videre
med en energibudgetmodel, der skal danne grundlag for det grønne budget med
henblik på udarbejdelse af Grønt Budget 2016.
Kommunalbestyrelsen
blev på mødet 15. december 2015, punkt 23, orienteret om Grøn Energistyring 2016,
som er en afløser for det tidligere Grønt Budget.
Økonomiudvalget
godkendte 18. januar 2016, punkt 6, at Hvidovre Kommune tiltræder FN tiltaget
”Compact of Mayors”, hvorved kommunen blandt andet forpligter sig til at gøre
en indsats for at imødegå klimaforandringer.
Kommunalbestyrelsen
godkendte ved budgetvedtagelsen 1999-2002, 6. oktober 1998, budgetpulje til
udmøntning af afledte energibesparelser i forbindelse med miljøinvesteringer
foretaget under Miljøpuljen.
Budgetpuljen
godkendtes med virkning fra 2000.
Økonomiske konsekvenser
De
økonomiske konsekvenser er opgjort for henholdsvis:
- Sammenhæng
mellem Grøn Energistyring og det økonomiske budget
- Nedlæggelse
af budgetpulje til energibesparelser
Sammenhæng mellem Grøn Energistyring og det økonomiske budget
Der
er ingen økonomiske konsekvenser ved at igangsætte initiativer til at skabe
sammenhæng mellem Grøn Energistyring og det økonomiske budget.
Nedlæggelse af budgetpulje til energibesparelser
Der
i budgettet årligt afsat enbudgetpulje til energibesparelser under Teknik-
og Miljøudvalget. I Budget 2017-2020 udgør budgetpuljentil
energibesparelser, som endnu ikke er realiseret - i mio. kr.:
|
2017
|
2018
|
2019
|
2020
|
Puljebeløb*
|
-2,9
|
-2,9
|
-2,9
|
-2,9
|
*
Energibesparelser som opnås i forbindelse med projekter under Miljø- og
Energipuljerne for 2015 og 2016 er endnu ikke udmøntet.
Kultur,
Miljø og Vækst og Økonomi & Stabe foreslår, at budgetpuljen til
energibesparelser nedlægges fra 2018 og puljebeløbende nulstilles i forbindelse
med budgetbehandlingen 2018-2021.
Nedlæggelsen
af budgetpuljen foreslås finansieret af kassebeholdningen.
Påvirkningen
af kommunens kassebeholdning vil dog årligt blive reduceret i forbindelse med
færdiggjorte energirenoveringer under Miljø- og Energipuljerne ved tilpasning
af energibudgetterne gennem Grøn Energistyrings foreslåede sammenhæng til
kommunens budget.
22. Evaluering af Lokal Agenda 21 strategi 2012-15
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen
godkendte på møde 29. januar 2013 Lokal Agenda 21 bæredygtighedsstrategi
2012-15.
I
løbet af de fire år er strategiens oplistede projekter implementeret på
forskellig vis. Forvaltningen orienterer hermed om projektgennemførelse og resultater.
Teknik-
og Miljøudvalget skal ikke træffe nogen beslutninger.
Indstilling
Kultur,
Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
- at
orientering om evaluering af projekter under Lokal Agenda 21
bæredygtighedsstrategi 2012-15 tages til efterretning
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017
Kommunalbestyrelsen
tog orientering om evaluering af projekter under Lokal Agenda 21
bæredygtighedsstrategi 2012-15 til efterretning.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017
Teknik-
og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017
Anbefales
taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen
skal hvert fjerde år udarbejde en Lokal Agenda 21 strategi, dvs. en strategi
for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Lokal
Agenda 21 strategien 2012-15 indeholdt de nedenfor oplistede projekter, hvis
gennemførelse bidrog til en mere bæredygtig kommune. Kommunalbestyrelsen vedtog
strategien 29. januar 2013.
Listen
omfatter både små og store projekter og projekter, hvis udstrækning var mere
end fire år. En række forskellige aktører har været ansvarlige for
gennemførelsen. Nedenfor gennemgås projekterne overordnet, mens bilaget giver
en mere detaljeret redegørelse.
Nr
|
Projekt
|
Resultat
|
1
|
Klimakommune, kommunale bygninger
|
Gennemført planmæssigt
|
2
|
ESCO, kommunale bygninger
|
Iværksat 2016
|
3
|
Solceller, kommunale bygninger
|
Stoppet pga. lovændring
|
4
|
Energirenoveringer i Medborgerhuset
|
Delvist gennemført
|
5
|
Fjernvarmekommunen på Vestegnen
|
Udbygning pt. på stand-by
|
6
|
Klimatilpasningsplaner og –indsatser
|
Gennemført planmæssigt
|
7
|
Virksomheders CO2-reduktion
|
Gennemført planmæssigt
|
8
|
CO2 og energi, skoleelever
|
Gennemført planmæssigt
|
9
|
Hvidovres energiforsyning, skoleelever
|
Gennemført planmæssigt
|
10
|
Cykelprojekter
|
Gennemført planmæssigt
|
11
|
Klima- og miljøvenlig asfalt
|
Gennemført planmæssigt
|
12
|
Ny genbrugsordning for haveboliger (parcelhuse)
|
Gennemført planmæssigt
|
13
|
Lokal Agenda 21-strategi 2015-19
|
Gennemført planmæssigt
|
Projekt 1 Klimakommune:
Hvidovre
har siden 2008 været klimakommune under Danmarks Naturfredningsforening med
krav om 2 % CO2 reduktion i perioden op til 2025. Projektet implementeres via
energirenoveringer og via brugeres klimarigtige adfærd, som understøttes af
udpegede kommunale klimaambassadører. Resultaterne svinger fra år til år, men
kommunen overholder som gennemsnit Klimakommuneforpligtelserne på 2 %
CO2-reduktion i perioden 2012-15.
Projekt 2 ESCO projekter på kommunale bygninger:
ESCO
projekter (Energy Service Company) er energirenoveringsprojekter, der foretages
af en ekstern samarbejdspartner, og hvor energibesparelsen financierer selve
investeringen. Opstarten på kommunale ESCO har været forsinket, men i 2016 er
der indgået kontrakt med firmaet Siemens, der over de næste år skal
energirenovere 10 kommunale bygninger. Kommunen forventer at spare 1,8
millioner på det årlige energibudget efter gennemførelsen.
Projekt 3 Solceller på kommunale bygninger:
På
grund af stigende elpriser og faldende solcellepriser var det i 2013 attraktivt
at opsætte solceller på kommunale bygninger. Imidlertid satte en ny lov i 2013
en brat stopper for kommunale solcelle-opsætninger, da loven nu krævede
etablering af et særskilt kommunalt selskab, der skulle foretage årlige
revisioner af hvert enkelt solcelleanlæg. Dette var for dyrt og besværligt.
Inden lovændringen nåede kommunen dog at opsætte 7 anlæg, der har sparet 280
ton CO2 siden 2012.
Projekt 4 Innovative energirenoveringer i Medborgerhuset:
Hvidovre
Kommune stillede i starten af strategiperioden Medborgerhuset til rådighed som
test-case for en række virksomheder og universiteter indenfor energi- cleantech
og rådgivningsbranchen. Formålet var at udvikle, afprøve og demonstrere
innovative energirenoveringer og -løsninger. Imidlertid har projektet haft
mange problemer og energieffekten modsvarede ikke det beregnede. Især
ventilationssystemet har været problematisk og Hvidovre Kommune har nu anlagt
sag mod rådgiveren.
Projekt 5 Fjernvarmekommune på Vestegnen:
Fjernvarme
er en billig, sikker, miljøvenlig, fleksibel og komfortabel opvarmningsform.
Hvidovre kommunalbestyrelse har derfor besluttet, at alle borgere inden 2022
skal tilbydes fjernvarme. I løbet af 2014-15 blev fjernvarmeetableringen
startet i Svendebjerg, Strandmark vest og Risbjergkvarteret, hvor borgerne fik
tilbudt tilslutningspakker. Udbygningensker først, når 30 % har tilmeldt
sig i et område. Ifølge beregningerne vil det give en CO2 reduktion på 300.000
ton/år, hvis alle områder tilslutter sig.
Efter
planen skulle udbygningen være afsluttet i 2022. Imidlertid er udbygningen sat
på stand-by i øjeblikket. Årsagen er, at der de senere år har været et fald i
naturgasprisen, som betyder, at det for øjeblikket ikke er samfundsmæssigt
rentabelt at foretage de store investeringer, der skal til for at konvertere
til fjernvarme. Når naturgasprisen har fundet et andet niveau, vil Hvidovre
Fjernvarme genoptage udbygningen.
Projekt 6 Klimatilpasningsplaner og indsatser:
Med
henblik på klimasikring af kommunen har forvaltningen udarbejdet og
kommunalbestyrelsen godkendt ”Strategi for Klimatilpasning 2014”. Strategien er
udarbejdet i samspil med revision af spildevandsplan og vandforsyningsplan. Den
lovpligtige risikostyringsplan for Køge Bugt 2015 er ligeledes udarbejdet og
politisk vedtaget. Endvidere er der iværksat prioriterede projekter indenfor
områderne klimatilpasning af spildevandssystemer, håndtering af skybrudsvand,
sikring mod stormflod og oversvømmelsessikring mod Harrestrup Å. Endelig er der
i projektperioden udpeget lokalområder, hvor der efterfølgende, i
prioriteret rækkefølge, skal udarbejdes konkretiseringsplaner for klimatilpasning.
Projekt 7 Virksomheders CO2 reduktion:
Erfaringerne
viser, at mange virksomheder ved en mindre indsats kan reducere virksomhedens
energiforbrug og derved spare CO2 og penge. Kommunens miljøtilsynsmedarbejdere
har i projektperioden suppleret deres tilsyn på virksomhederne med rådgivning
omkring mulige, konkrete energibesparelser indenfor eksempelvis belysning,
varmesystemer, trykluftsystemer.
Projekt 8 CO2 for skoleelever:
CO2
problematikken er vanskelig at forstå for skoleelever. Quark har derfor i
projektperioden udviklet og gennemført et forløb på Quark, hvor skoleelever
lærer om fossile brændslers oprindelse og om hvordan grønne planter binder CO2
og hvordan CO2 igen frigives ved planters og dyrs respiration. Quark har
gennemført undervisningsforløb med en række demonstrationer og forsøg, der gør
det lettere for eleverne at begribe klimaproblematikken.
Quark
har i årene 2012-2015 haft 13 tilmeldte skoleklasser/år til forløbene dvs. ca.
300 elever årligt.
Projekt 9 Hvidovres energiforsyning for skoleelever:
I
Hvidovre Kommune ligger to store energivartegn, Avedøreværket, og
Dongs/Hvidovre Vindmøllelaugs vindmøller.
Det
var derfor nærliggende at udvikle og gennemføre et projekt, hvor skoleelever
fik indsigt i funktionen af disse to meget forskellige energiforsyningsanlæg.
Projektets sigte var, at eleverne skulle få indblik i forskelle, konsekvenser
og fordele som kraftværker og vindmøller har på klimaet og miljøet. Fra
skoleåret 2012 har Quark derfor tilbudt et forløb, hvor elever kunne arbejde
med dampturbiner og minimøller i naturcentret. Det nye Quarkcenter, der er et
0-energihus, blev også draget ind i undervisningen. Der blev opsat solceller og
et IT system overvågede elproduktion fra
samtlige offentlige solceller i kommunen.
I
årene 2012-15 har 10 skoleklasser årligt tilmeldt sig forløbet. Det svarer til
ca. 300 elever.
Projekt 10 Cykelprojekter:
Cyklen
er et CO2 reducerende, sundhedsfremmende og ikke forurenende
transportmiddel. Hvidovre Kommune har derfor i samarbejde med Dansk
Cyklistforbundunderstøttet de nedenstående årlige cykelkampagner.
Formålet med kampagnerne var/er at motivere folk til at cykle mere og lade
bilen stå. Man ved, at cykelkampagner betyder, at flere tænker over deres
transportmønster og efterfølgende bruger cyklen mere. Følgende kampagner har
været støttet:
Alle
Børn Cykler har i 2012-15 haft 289 klasser med 6175 elever. Kampagnen
er gennemført med Vej & Park. Der har været fokus på sundhed og CO2
reduktion.
Vi
Cykler Til Arbejde. Cyklistforbundet oplyser, at der i
2012-15 på landsplan været 235 hold med 2354 deltagere. I 2015 har kampagnen
betydet, at Hvidovre har reduceret CO2 belastningen med 13 ton.
Cykel
Trafiklegedag har i 2012-15 haft 450 tilmeldte Hvidovre børn.
Store
Cykeldag har i 2012-15 haft 320 tilmeldte Hvidovre
børn/voksne.
Projekt 11 Klima- og Miljøvenlig asfalt:
Kommunen
har ønsket at teste nye asfalteringsmetoder, der dels er billigere og dels
mindre belastende for miljø og klima. Kommunen har i projektperioden testet
både en lavtemperatur-asfalt og re-mix asfalt. Re-mix er asfalt, der
opbrydes og genbruges på stedet med tilsat bitumen. Re-mix er blandt andet
benyttet på Avedøreholmen, Helseholmen og supercykelstien på Gammel Køge
Landevej. Re-mix er meget billigere, CO2 besparende og mere ressourceeffektiv
end traditionel asfaltudlægning, men kan dog ikke anvendes alle steder.
Projekt 12 Ny genbrugsordning for haveboliger (parcelhuse):
Hvidovre
Kommune ønskede at øge havebolig-ejernes genanvendelse af glas, papir, metal,
plast og batterier. Genanvendelse af affald gavner miljøet og formindske
forbruget af ressourcer og CO2. I 2012 afsluttede Kommunen en succesfuld
forsøgsordningen med flerkammer-affaldsbeholdere hos nogle af Hvidovres
haveboligejere. Efter en borgerinddragelse blev det besluttet at vælge
2-kammersystemer og resultatet blev, at kommunen i 2013 gennemførte et EU udbud
med henblik på at udrulle det nye 2-kammer affaldssystem til alle haveboliger
over nogle år.
Projekt 13 Udarbejdelse af ny Lokal Agenda 21 strategi
2015-19:
Hidtil
har Lokal Agenda 21 bæredygtighedsstrategi og Planstrategien været udarbejdet
som to separate dokumenter. Imidlertid er der så mange snitflader mellem de to
strategier, at man fandt det hensigtsmæssigt fremover at integrerede de to
strategier i eet dokument. Det ville både give en tidsmæssig synkronisering og
bedre mulighed for samspil de to strategier imellem. Det ville også betyde en
større fokus på bæredygtighed i kommunens tværgående planlægning.
I
2015 blev en ny integreret Plan-/Lokal Agenda 21-strategi derfor udarbejdet og
benævnt: ”Planstrategi 2015, Det Bæredygtige
Forstadsliv”. Planstrategi 2015 omfatter 3 temaer:
1.
”Børnenes og Familiernes By”,
2.
”Virksomhedernes By” og
3.
”den Grønne og Blå By”.
Planstrategi
2015 blev udviklet i en proces med Det Grønne Råd i 2015. Planstrategien blev
sendt i høring i januar 2016 og vedtaget endeligt af Kommunalbestyrelsen 31.
maj 2016.
Retsgrundlag
Kommunalbestyrelsen
skal jf. Planlovens § 33a hvert fjerde år udarbejde en strategi for en
bæredygtig udvikling af kommunen, også kaldet Lokal Agenda 21 strategi.
Politiske beslutninger og aftaler
Lokal
Agenda 21 strategi 2012-15 blev vedtaget på kommunalbestyrelsens møde 29. januar 2013.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
Bilag
-
Evaluering af Lokal Agenda 21 projekter 2012-15
(pdf)
23. Byggeanlægsprojekter - rammebetingelser
Beslutningstema
Der
redegøres for de væsentligste forhold, som påvirker et byggeprojekt fra
budgetlægning til endeligt regnskab. Herefter foreslås kriterier for Teknik- og
Miljøudvalgets gennemgang af byggeanlægsplan
mht. tid, økonomi og kvalitet.
Indstilling
Kultur, Miljø og Vækst indstiller til
Teknik- og Miljøudvalget at
- at tage orientering om byggeprojekters faser samt
forhold, der påvirker projekters pris og tid til efterretning
- at godkende retningslinjer for intern overførsel
af mer- eller mindre forbrug mellem underpuljer i Miljø- og Energipuljen
og Pulje for forebyggende
vedligehold af bygninger
- at godkende kriterier for gennemgang af
Ejendomsafdelingens byggeanlægsplan
Kultur, Miljø og Vækst indstiller til
Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen
- at godkende at Direktionen opgør den økonomiske
konsekvens af genberegning af relevante anlægsprojekter i Direktionens
forslag til investeringsoversigt 2018-2021
- at godkende at genberegning af relevante
anlægsprojekter efterfølgende indgår som fast procedure i
budgetlægningsfasen
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017
Ad 4.
Kommunalbestyrelsen
godkendte, at Direktionen opgør den økonomiske konsekvens af genberegning af
relevante anlægsprojekter i Direktionens forslag til investeringsoversigt
2018-2021.
Ad 5.
Kommunalbestyrelsen
godkendte, at genberegning af relevante anlægsprojekter efterfølgende indgår
som fast procedure i budgetlægningsfasen.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017
Teknik-
og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017
Ad
1. Taget til efterretning.
Ad
2. – 3. Godkendt.
Ad
4. – 5. Anbefales godkendt.
Sagsfremstilling
For at give Teknik- og Miljøudvalget et
indblik i rammevilkårene for Hvidovre Kommunes byggeprojekter, redegør
Kultur, Miljø og Vækst for de væsentligste forhold, der påvirker et
byggeprojekt fra budgetlægning til endeligt regnskab.
Herefter foreslås retningslinjer for
intern overførsel af mer-eller mindreforbrug mellem underpuljer i Miljø- og
Energipuljen og i pulje for Forebyggende vedligehold af bygninger.
Endelig foreslås kriterier for
gennemgange af anlægsplan mht. tid, økonomi og kvalitet.
De væsentligste
forhold, der påvirker økonomien i et projekt er:
Bygherre
|
Ikke belyste forudsætninger
Sene ændringer i projektets udformning/funktion
|
Ekstern part
|
Fejl eller forglemmelser fra
entreprenørens side
|
|
Fejl eller forglemmelser fra rådgiverens
side
|
Uforudsete
|
Uforudseelige konjunkturbestemte
udgifter
|
|
Uforudseelige jordbundsforhold,
forureninger
Uforudseelige byggetekniske forhold
Uforudseelige lovkrav /lovændringer
|
Der vil under
udvalgsgennemgang gives konkrete eksempler på ovenstående forhold.
Produktivitet (forbrug per år)
Produktivitet afhænger af antal
projekter, projektets økonomi, hvilken fase projektet er i, projektets
kompleksitet, brugerinddragelse, ressourcer til rådighed m.m. I 2016 er det
især Langhøjskolen, i udførelsesfasen, der påvirker den økonomiske
produktivitet positivt.
Økonomisk produktivitet varierer i løbet
af året. Anlægspuljer frigives i oktober og prioriteres i november,
planlægges og igangsættes i 1. kvartal.
Mange byggearbejder er betinget af vejrlig og hensyn til brugere, hvorfor de
bedst udføres hen over sommeren.
Tabel
viser forbrug i mio. kr., akkumuleret per måned i årene 2013 til 13-01-17.

Tabellen viser forbrug
i mio. kr. per måned i årene 2013 til 13-01-2017.
Overførsel af
uforbrugte rådighedsbeløb til næste regnskabsår
Udover de ovenfor beskrevne forhold, er hovedårsager til overførsler, at
projektfaser forskydes hen over årsskiftet, at beslutninger udskydes, at der
mangler viden for præcist at kunne tidsfastsætte længerevarende projekter.
Forventet overførsel fra 2016 til 2017
er ca. 87 mio. kr. for Ejendomsafdelingens anlægsprojekter, heraf er de 27 mio. kr. interne årsager, de
resterende 60 mio. kr. skyldes eksterne omstændigheder, som er udenfor
Ejendomsafdelingens påvirkning. Der vil for de enkelte anlægsprojekter blive redegjort
herfor ved den endelige overførselssag i april 2017.
Prisregulering
Anlægsprojekter afsat i
investeringsoversigten prisreguleres ikke efterfølgende, selv om projektet
først igangsættes i senere budgetår.
Fra et projekts første prisoverslag til
det gennemføres, kan der gå lang tid. I den tilbagelagte tid vil priser på
byggemarkedet stige med en værdi, som kan beregnes ud fra
Byggeomkostnings-indekset fra Danmarks Statistik. Fra 2010 til 2016 var
stigningen på 2,2 % pr. år.
Forudsat at bygge- og anlægspriser fortsat stiger med 2,2 % per år, kan det
f.eks. beregnes, at Holmegårdsskolens budget på 137,1 mio. kr. (2015) vil
vokse til 149,5 mio. kr. i 2021.
Difference = 12,4 mio. kr., svarende til 9% af oprindeligt budget.
Mio. kr.
|
2016
|
2017
|
2018
|
2019
|
2020
|
2021
|
I alt
|
Uden
indeks
|
0,5
|
0
|
4,7
|
35,5
|
53,2
|
43,2
|
137,1
|
Med
indeks
|
0,5
|
0
|
4,9
|
37,9
|
58,0
|
48,2
|
149,5
|
Der er grunde både for og imod en
indeksregulering/genberegning af rådighedsbeløb:
Ved ikke at indeksregulere
- undgår kommunen at låse
unødige midler i anlægsplanen, således at flest mulige projekter kan
planlægges indenfor anlægsloftet
- fastholdes tydelighed og
genkendelighed omkring anlægssummer, således, at der er enslydende
referencer fra investeringsoversigter og byggeanlægsplaner til
bevillinger og frigivelser
Ved en genberegning sikres
- at de afsatte anlægssummer i
investeringsoversigten er mere retvisende ift. projektets omfang og
kvalitet, når anlægsprojektet igangsættes
Økonomi og Ejendomsafdelingen foreslår,
at anlægssummerne for anlægsprojekter med projektudførelse i 2018-2020 i den
vedtagne investeringsoversigt 2017-2020, som en del af
budgetlægningsprocessen 2018-2021 genberegnes ud fra følgende forudsætninger:
·
Nyeste tal fra byggeomkostningsindekset eller lignende benyttes.
·
Konsekvenser af ændret lovgivning og krav til byggerier og lignende
indregnes.
Økonomi og Ejendomsafdelingen foreslår
at genberegningen efterfølgende indgår som fast procedure i
budgetlægningsfasen.
Budget usikkerhed
Et projekt gennemløber over tid 5 faser:
1) Ideoplæg, dispositionsforslag 2) Forprojekt til
myndighedsprojekt) 3) Hovedprojekt, udbud og licitation 4) Udførelse 5)
Afslutning
For hver fase stiger vidensniveau og for
hver fase aftager budget-usikkerhed, således (eksempel på projekt med
anlægsbevilling 50 mio. kr., heraf 30 % fordelt med henholdsvis
bygherreleverancer 10%, inventar 10%, rådgiverhonorarer 10%):
|
Idéoplæg
Dispositions
forslag
|
Myndigheds
Projekt
|
Hoved-projekt
Udbud
|
Licitations
resultat
Udførelse
|
Afslutning
|
Pris
kalkule
|
Første budgetskøn
|
Detaljeret budgetskøn
|
Projekteret budget
|
Licitations
resultat
|
Slut
Pris
|
Viden afdækket
|
Lille
|
Øget
|
Stor
|
Større
|
Vished
|
Budget
Usikkerhed
|
20-30%
|
15-20%
|
5-10%
|
0-2%
|
0%
|
Ca. tid
Gået
|
3-12
mdr.
|
+12
mdr.
|
+12
mdr.
|
+12 mdr.
|
+3 mdr.
|
Indeks
Regulering
|
½-2 %
|
>2 %
|
>2 %
|
>2 %
|
0-½%
|
% økonomi fordelt
per fase
|
0-2%
|
2-4 %
|
4-6 %
|
80-90
%
|
5%
|
Retningslinjer
for intern overførsel af mer- eller mindreforbrug mellem underpuljer i hhv.
Miljø- og Energipuljen og i Pulje for Forebyggende vedligehold
For at opnå operationel smidighed ved
udfordringer omkring mer- eller mindreforbrug i underpuljer under hver af de
to puljer, kan Ejendomsafdelingen omfordele eventuelle overskydende midler
fra delprojekter til andre delprojekter i samme pulje, som måtte vise sig at
være underbudgetteret. Som hovedretningslinje flyttes maksimalt 10% af
budgettet fra det delprojekt, der er mindre forbrug på.
Kultur, Miljø og Vækst indstiller til
Teknik- og Miljøudvalget at godkende ovenstående retningslinje for intern
overførsel af mer- eller mindre forbrug mellem underpuljer i Miljø- og
Energipuljen og pulje for forebyggende vedligehold af bygninger.
Risiko for budgetoverskridelser
Som udgangspunkt overskrides budgetter
ikke.
Undervejs i projektet under forundersøgelser og i udførelsesfasen kan det
forekomme at ny viden og forhold komplicerer og fordyrer projektet. Det kan
være forureninger, jordbundsforhold, afdækning af ulovligheder og ukendte
forhold iskjulte konstruktioner m.m.
Disse forhold samt
procedurer i forbindelse hermed redegøres der nærmere for under sags
gennemgang.
Kriterier for
gennemgang af byggeanlægsplanen
Den aktuelle anlægsplan lægges i bilag
med samtlige aktuelle projekter. Af disse projekter foreslås en gennemgang ud
fra følgende kriterier:
- Udfordring på økonomi (Ø),
tid (T) eller kvalitet/kompleksitet(K)
- Stor foranderlighed eller
usikkerhedi proces/projekt
- Offentlig eller politisk
bevågenhed
Anlægsplanen markeres
ift. Ø, T, K med følgende signaturer:
Farve
|
Status
|
Ø
|
T
|
Grøn
|
Projektet kører som
planlagt
|
0
|
0
|
Lys Grøn
|
Projektet kører,
men under skærpet opmærksomhed
|
<1%
|
0-4 uger
|
Gul
|
Projektet er i
risiko for overskridelser ift. Retningslinjer og aftaler
|
<2%
|
< 2 mdr.
|
Rød
|
Projektet har
overskredet aftalt Ø, T, K og en sag fremlægges til politisk orientering og
/ eller stillingtagen
|
>2%
|
>2 mdr.
|
Blå
|
Juridisk tvist med
ekstern part
|
|
|
|
|
Retsgrundlag
Der er ikke noget retsgrundlag for
beslutningen.
Politiske beslutninger og aftaler
Teknik- og
Miljøudvalget godkendte 25. november 2015, punkt 6 og 7 at bemyndige
Ejendomsafdelingen til at flytte eventuelle overskydende midler fra
delprojekter under projekt 0245 Miljø- og Energipuljen 2016 og 0246
Forebyggende vedligeholdelse af bygninger 2016, til delprojekter under samme
projekt, som måtte vise sig at være underbudgetteret.
Teknik- og Miljøudvalget godkendte 30.
november 2016, punkt 13 og 14 at fortsat og fremadrettet at bemyndige
Ejendomsafdelingen til at flytte eventuelle overskydende midler fra
delprojekter under anlægspuljerne Miljø- og Energipuljen og Forebyggende
vedligeholdelse af bygninger, til delprojekter under samme projekt, som måtte
vise sig at være underbudgetteret. Dog undtaget Klimaambassadørordningen.
Med økonomiaftalen 2017 er Regeringen og
KL enige om at ”tillægge det stor betydning, at de kommunale anlægsudgifter i
2017 både i budgetterne og regnskaberne ligger inden for rammerne af aftalen,
således at den planlagte tilpasning af de kommunale anlægsudgifter realiseres”.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
24. Decisionsskrivelser for det sociale regnskab 2015
Beslutningstema
Staten
giver refusion til kommunerne på beskæftigelse- og integrationsområdet.
Kommunen er kun berettiget til statsrefusion, hvis Jobcenter Hvidovre administrerer
lovligt efter reglerne. Derfor sendes kommunens socialeregnskab med
revisorbemærkninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Udlændinge-
og Integrationsministeriet, som beslutter (decision), hvad kommunen skal
foretage sig, alt efter hvad revisor peger på som udfordringer for kommunen. De
politiske udvalg skal orienteres om decisionen.
Indstilling
Kultur,
Miljø og Vækst indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
- at
orientering vedrørende
decisionsskrivelser tages til efterretning.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017
Kommunalbestyrelsen tog orientering vedrørende
decisionsskrivelser til efterretning.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017
Arbejdsmarkedsudvalgets
indstilling anbefales godkendt.
Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 30-01-2017
Sagsfremstilling
Der er modtaget decisionsskrivelser i
forhold til de sociale regnskaber for 2015 på områder med statsrefusion til
Hvidovre Kommune for de beskæftigelsesrettede områder og for
integrationsområdet.
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering (STAR) har gennemgået revisors bemærkninger og har noteret et
tilfredsstillende resultat, idet alle personssagsområder på
beskæftigelsesområdet generelt bliver administreret i overensstemmelse med
reglerne.
Revisors gennemgang har alene konstateret
få enkeltstående fejl.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har
ingen yderligere bemærkninger til det sociale regnskab for 2015, fordi revisor
ikke har forbehold eller revisionsbemærkninger på Udlændinge- og
Integrationsministeriets område i det sociale regnskab.
Retsgrundlag
Bekendtgørelse nr. 552 af 28. april 2015 om
statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder
inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold,
Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet
for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder.
Politiske beslutninger og aftaler
Økonomiske konsekvenser
Ingen
økonomiske konsekvenser.
Bilag
-
Decisionsskrivelse fra STAR for 2015 - Hvidovre 2015
(pdf)
-
Decisionsskrivelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet
(pdf)
25. Eventuelt
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017
Steen
Ørskov Larsen (C) bad om en opdatering omkring Roklubbens bygning nede på
havnen. Notat udarbejdes.
Mogens
Leo Hansen (Ø) henviste til opgørelse over klagesager vedr. § 100 -
serviceloven, hvoraf det fremgår, at Hvidovre Kommune kun har fået ret i 6
sager ud af 32 klagesager. Praksis bør ændres i overensstemmelse hermed.
Borgmesteren bemærkede, at Hvidovre Kommune selvfølgelig retter praksis ind
efter afgørelserne.
Karl
Erik Høholt Jensen (UP) bemærkede, at det var godt med skiltning for parkering
ved Åmarken Station, og bad om at politiet fulgte op på det.
26. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 27. februar 2017 i HMN Naturgas I/S
Lukket sag
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017