Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 28. september 2017

Godkendt.

kommunale behandlingssteder

Direktøren orienterede om, at alle kommunale sundhedsfaglige behandlingssteder skal registreres i Styrelsen for Patientsikkerheds behandlingsregister senest den 31. december 2017. Brev af 14. september 2017 fra Styrelsen for Patientsikkerhed til kommunerne vedrørende registreringen blev omdelt.

Administrationen orienterede om udmelding af puljer på dagtilbudsområdet som tidligere afsat på finansloven. Brev fra Børne- og Socialministeriet og Kommunernes Landsforening med orientering om elementer i den politiske aftale ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’ blev omdelt.

Administrationen orienterede i øvrigt om, at børnene fra den sammenlagte klub p.t. har klubtilbud på Byggerens matrikel.

Administrationen har med udgangspunkt i de allerede kendte forudsætninger, herunder de 8 første måneders forbrug, foretaget en økonomisk vurdering af budget 2017 på Børne- og Undervisningsudvalgets område. På baggrund af vurderingen søges der om tillægsbevilling på 0,14 mio. kr. på udvalgets ramme.

Center for Økonomi og Analyse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1. at tage økonomirapportering pr. 31. august 2017 til efterretning
2. at give tillægsbevilling til merudgifter på netto 0,14 mio. kr. til områder inden for servicerammen

Ad 1) Anbefales taget til efterretning.

Ad 2) Anbefales godkendt.

Administrationen har med udgangspunkt i de allerede kendte forudsætninger, herunder 8 måneders forbrug, foretaget en vurdering af forventet regnskab 2017.

På det specialiserede børneområde (børn og familier) har der gennem de senere år været en faldende tendens i forhold til anbringelser uden for hjemmet og dermed også faldende udgifter. Denne tendens har nu ændret sig således at antallet af anbringelser bl.a. af mindre og helt små børn er stigende med deraf følgende øgede udgifter. Hertil kommer en stigning i udgifter til dagbehandling for børn, som – af forskellige årsager – ikke går i almenskole, men hvor der må gives eksternt tilbud. Samlet set betyder det, at der på dette område er skærpet fokus på budgetoverholdelse.

Fra og med 1. juli i år er Dagtilbudsloven ændret, således at gruppen af børn af anden etnisk oprindelse uden dagtilbud, der tidligere skulle gå 15 timer i et sprogtilbud fremover skal gå 30 timer i et sprogtilbud. Tilbuddet er organiseret i Børnehuset Solstien. Der foreslås afsat 0,08 mio. Kommunen er kompenseret for udgifter via bloktilskuddet i 2017.

Lovændring om forbedret tandsundhed for de svageste ældre medfører øgede udgifter på 0,1 mio. kr. Kommunen er kompenseret for udgifter via bloktilskuddet i 2017.

Færre udgifter til husleje (-0,06 mio. kr.) på Femagervejens klubtilbud som følge af kommunalisering pr. 1. august 2017. Der er en tilsvarende modpost som følge af færre huslejeindtægter på Økonomiudvalgets område.

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Afrapporteringen til udvalget indgår i Økonomiudvalgets samlede afrapportering af kommunens regnskab pr. 31. august med en ligeledes samlet indstilling vedrørende tillægsbevillinger.

Afrapporteringen til udvalget indgår i Økonomiudvalgets samlede afrapportering af kommunens økonomirapportering pr. 31. august 2017 til Kommunalbestyrelsen.

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til budgettildelingsmodel (Model 2) på baggrund af indgåede høringssvar.

Forud for tilblivelsen af Model 2 blev Børne- og Undervisningsudvalget i sommeren 2016 præsenteret for et forslag til en ny budgettildelingsmodel for inklusion i folkeskolen. Denne budgettildelingsmodel blev sendt i høring og drøftet på et dialogmøde med skolelederne og de faglige organisationer. Herefter bad udvalget Center for Skole og Uddannelse om at udarbejde beregninger til Model 2. Det er denne model, der nu har været i høring.

Center for Skole og Uddannelse vurderer ikke, at høringssvarene giver anledning til ændringer i forslaget til ny budgettildelingsmodel.

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1. at godkende forslaget til ny budgettildelingsmodel for inklusion på almenområdet (Model 2) med virkning pr. 1. januar 2018.

Anbefales godkendt med bemærkning om, at Børne- og Undervisningsudvalget samtidig anbefaler over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at budgettildelingsmodellen evalueres efter 3 år.

Forslaget til en ny budgettildelingsmodel for inklusion har været i høring og fremstilles nu for Kommunalbestyrelsen til godkendelse. Sammen med en forklaring af modellen, modellens økonomiske konsekvenser for skolerne og de indkomne høringssvar præsenteres også forløbet forud for den høring, der behandles i denne sag.

Forløb forud for den aktuelle høring

Børne- og Undervisningsudvalget vedtog den 11. marts 2014 rammerne for inklusionsindsatsen i Hvidovre Kommune. Samtidig blev det besluttet, at der skulle laves en evaluering af den økonomiske fordeling af midler til skolerne.

Første forslag til ny model

Evalueringen blev foretaget i foråret 2016 og viste, at modellen ikke fungerede tilfredsstillende, fordi nogle skoler oplevede, at midlerne blev fordelt skævt. Samtidig var der kommet ny viden på området om socioøkonomiske kriterier, og der var kommet bedre statistisk materiale fra Danmarks Statistik.

På baggrund af evalueringen blev der udarbejdet et forslag til en ny budgettildelingsmodel. Den nye model blev baseret på KORAs statistiske model for sammenhængen mellem en række demografiske og socioøkonomiske karakteristika for eleverne og sandsynligheden for, at den enkelte elev modtager segregeret specialundervisning (undervisning i specialklasse eller på specialskole).

Første høringsrunde

Børne- og Undervisningsudvalget blev på mødet den 2. juni 2016 orienteret om evalueringen af tildelingsmodellen. Udvalget besluttede i den forbindelse at sende forvaltningens forslag til en ny budgettildelingsmodel for inklusion i folkeskolen i høring hos kommunens skolebestyrelser, Handicaprådet samt relevante faglige organisationer.

Den 3. november 2016 fremlagde Center for Skole og Uddannelse høringssvarene, og den 5. januar 2017 afholdt Børne- og Undervisningsudvalget dialogmøde med skolelederne og de faglige organisationer. På dialogmødet gav enkelte af skolelederne udtryk for, at modellen, der tager udgangspunkt i KORAs forskning, vil ramme skolerne skævt. Som eksempel vil Engstrandskolen få tildelt betydeligt færre midler hvis den model, der blev drøftet på dialogmødet iværksættes. Denne del vagte særligt bekymring. Et andet emne, der blev rejst på dialogmødet var validiteten af KORAs undersøgelse. Enkelte mente, at undersøgelsen konkluderede på baggrund af for få skoler og dermed baserede sig på et for tyndt et grundlag til at kunne bruges i en model for Hvidovre.

Andet forslag til ny model

På baggrund af dialogmødet bad udvalget, på det efterfølgende udvalgsmøde, Center for Skole og Uddannelse om at udarbejde beregninger, hvor den nuværende budgettildelingsmodel for inklusions fire parametre fortsat anvendes, men hvor parameteret ”etnicitet” tæller som de øvrige parametre.

Anden høringsrunde

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 28. februar 2017 at sende forslag nummer to til ny inklusionsmodel i høring blandt kommunens skolebestyrelser.

Det er denne model (efterfølgende kaldet Model 2), der netop har været i høring, og som er sat på til godkendelse på det kommende møde.

Udspecificering af den høringsaktuelle model (Model 2)

Model 2 indeholder følgende fire parametre, hvor alle har samme vægtning:

• Forældres tilknytning til arbejdsmarkedet (arbejdsløs)
• Forældres uddannelse (højest 10. klasse)
• Civilstand (enlig forsørger)
• Etnicitet (indvandrer eller barn af indvandrere)

Den budgettildelingsmodel for inklusion, der på nuværende tidspunkt anvendes, indeholder samme ovenstående fire parametre, men parameteret etnicitet tæller med dobbelt vægtning. Det nye er, at i det nye forslag (Model 2) har etnicitet samme vægtning som de andre parametre.

Konsekvenser ved Model 2

I nedenstående tabel fremgår Model 2, hvor ovenstående parametre alle har samme vægtning.

Det skal bemærkes, at der i fordelingen af inklusionsmidler til skolerne for budget 2017 er anvendt socioøkonomiske parametre, der er opdateret med elevtal pr. 5/9-16. Derfor kan der forekomme en anden inklusionstildelingsprocent end i tabellen ovenfor (kolonnen ”Nuværende model andel”).

Høringssvar

Der er indgået 11 høringssvar. Center for Skole og Uddannelse har modtaget høringssvar fra Hvidovre Lærerforening, BUPL, Handicaprådet og alle skolebestyrelser med undtagelse af Langhøjskolen.

Bilag 1 består af en oversigt over de indgåede kommentarer i høringssvarene samt Center for Skole og Uddannelses bemærkninger.

Bilag 2 består af selve høringssvarene, som er nummererede fra 1 til 11.

Tre høringssvar tilslutter sig Model 2, mens to høringssvar ikke kan tilslutte sig Model 2. I de resterende høringssvar fremstilles en række overvejelser i henhold til modellen. Høringssvarene berører flere forskellige områder. De forskellige høringssvar er opsummeret inden for nedenstående tre temaer:

• Modellens parametre
• Beregningsgrundlag
• Skolernes anvendelse af inklusionsmidler

Modellens parametre:

I to høringssvar bliver det beskrevet som positivt, at parametrenes vægtning nu er ens, således at etnicitet ikke tæller dobbelt.

Tre høringssvar er kritiske over for, at Model 2 ikke bygger på evidensbaserede tildelingskriterier og dermed ikke sikrer en retvisende tildeling af midler. Dertil bliver der i to høringssvar sat spørgsmålstegn ved, hvorfor etnicitet er medtaget som parameter, når KORA ikke vurderer, at der er empirisk belæg for at lade etnicitet være et selvstændigt kriterium.

I et høringssvar foreslås det at der, såfremt Model 2 vedtages, foretages en evaluering af modellen, hvor den nyeste forskning på området også inddrages.

Beregningsgrundlag:

I to høringssvar fremsættes kritik af, at midlerne tildeles ud fra skoledistrikt. I begge tilfælde er det ønsket, at tildelingen sker ud fra den faktiske elevsammensætning på skolen.

I et høringssvar fremsættes kritik af, at 10. klasse ikke er tænkt med ind i økonomimodellen.

Skolernes anvendelse af inklusionsmidler:

I tre høringssvar bliver der ytret ønske om, at det skal være mere synligt, hvordan de tildelte inklusionsmidler anvendes ude på skolerne.

Samlet vurdering

Center for Skole og Uddannelse tager samtlige bemærkninger til efterretning.

Den væsentligste kritik i høringssvarene handler om, at modellen ikke følger KORAs udregninger for evidensbaseret tildeling. Forud for fremstillingen af Model 2 blev dette emne drøftet på et dialogmøde mellem skoleledere og BUV.

Det fremgår af folkeskoleloven § 40, stk. 2, at kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolens virksomhed samt træffer beslutning vedrørende bevillinger til skolevæsnet og de økonomiske rammer for de enkelte skoler.

Børne- og Undervisningsudvalget vedtog den 11. marts 2014 rammerne for inklusionsindsatsen i Hvidovre Kommune. Det blev ved samme lejlighed besluttet, at der skulle iværksættes en midtvejsevaluering af den økonomiske fordeling af midler til skolerne.

Børne- og Undervisningsudvalget blev på mødet den 2. juni 2016 orienteret om evalueringen af tildelingsmodellen. Udvalget besluttede i den forbindelse at sende forvaltningens forslag til en ny budgettildelingsmodel for inklusion i folkeskolen i høring hos kommunens skolebestyrelser, Handicaprådet samt relevante faglige organisationer.

Den 3. november 2016 fremlagde Center for Skole og Uddannelse høringssvarene.

Den 5. januar 2017 afholdt udvalget dialogmøde med skolelederne og de faglige organisationer. På det efterfølgende udvalgsmøde bad udvalget forvaltningen om at udarbejde beregninger til Model 2.

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 28. februar 2017 at sende forslag til ny inklusionsmodel (model 2) i høring blandt kommunens skolebestyrelser.

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, da den nye budgettildelingsmodel alene medfører en omfordeling af midlerne mellem skolerne.

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Den 1. august 2017 trådte en lovændring på folkeskoleområdet i kraft. Lovændringen indebærer, at forældre og elever nu har mulighed for at klage over skolernes håndtering af mobning.

Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse tage stilling til, om kompetencen til at behandle klager over mobning fremover skal placeres hos skolelederen på den skole, hvor det berørte barn er indskrevet.

Der forudsættes samtidig etableret et fast tilbagemeldingssystem, hvor skolelederne løbende skal orientere Center for Skole og Uddannelse om alle mobbesager. Dermed sikres dels at centret kan følge udviklingen tæt, dels at der kan udarbejdes en halvårlig status til Børne- og Undervisningsudvalget vedrørende alle mobbesager.

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

1. at godkende, at kompetencen til at træffe afgørelse i klagesager om mobning delegeres til den enkelte skoleleder, idet der samtidig etableres et fast tilbagemeldingssystem.
2. at godkende, at Børne- og Undervisningsudvalget modtager en halvårlig status vedrørende alle mobbesager.

Ad 1) Anbefales godkendt med bemærkning om, at Børne- og Undervisningsudvalget samtidig anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at delegeringen af kompetencen til den enkelte skoleleder evalueres efter 1 år.

Ad 2) Anbefales godkendt.

Børne- og Undervisningsudvalget pålægger i øvrigt administrationen at sikre information til alle forældre om den nye ordning vedrørende antimobning.

Den 1. august 2017 trådte en lovændring på folkeskoleområdet i kraft.

Formålet med lovændringen er at sikre, at alle folkeskoleelever kan få en skolegang uden udfordringer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende.

Ændringen betyder overordnet set, at skolerne nu skal opfylde fire handlepligter i konkrete tilfælde af mobning. Samtidig gør lovændringen det nu muligt for elever og forældre at klage, såfremt skolen ikke opfylder handlepligterne.

De fire handlepligter

• Skolen skal have en forebyggende antimobbestrategi, herunder en strategi for håndtering af digital mobning, hvis den eksisterende antimobbestrategi ikke er egnet til formålet.
  
  
• Skolen skal udarbejde en handlingsplan, som beskriver, hvordan mobning bringes effektivt til ophør, senest ti arbejdsdage efter der er modtaget oplysning om problemer med mobning eller lignende. Der skal øjeblikkeligt iværksættes midlertidige foranstaltninger, indtil handlingsplanen foreligger.
  
  
• Skolen skal gennemføre de planlagte foranstaltninger i handlingsplanen eller sørge for, at det sker.
  
  
• Skolen skal informere de berørte elever og forældremyndighedsindehavere om indhold af handlingsplan og de midlertidige foranstaltninger.
  
  

Ny national klageinstans

Undervisningsministeriet har oprettet en national klageinstans mod mobning under Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), der kan behandle klager over, at der ikke bliver gjort tilstrækkeligt på en skole for at håndtere eller forebygge mobning.

Forslag til uddelegering af kompetence af klagesagsbehandling

I et brev til Kommunalbestyrelsen fra juni 2017 gør Kommunernes Landsforening (KL) opmærksom på, at Kommunalbestyrelsen har mulighed for at overlade vurderingen af klager til forvaltningen, herunder skolens leder.

KL anbefaler derfor, at Kommunalbestyrelsen fastlægger en procedure for klagebehandling, herunder afklaring af, hvem kompetencen delegeres til.

På den baggrund foreslår administrationen, at kompetencen til at behandle klager placeres hos den enkelte skoleleder. Hvis skolelederen ikke fuldt ud imødekommer klagen fra forældrene, så videresendes klagen til den nye nationale klageinstans.

Herved sikres, at der kan ske en hurtig og faglig behandling af klagen inden for de i loven fastsatte tidsfrister. Samtidig sikres det, at klagesagsbehandlingen foregår, hvor kendskabet til det enkelte barn er allerstørst. 

Etablering af fast tilbagemeldingssystem som led i uddelegering

Som led i forslaget om uddelegering til skolelederne foreslås samtidig etableret et fast tilbagemeldingssystem, hvor skolelederne løbende skal orientere Center for Skole og Uddannelse om alle mobbesager.

Dermed sikres dels at centret kan følge udviklingen tæt, dels at der kan udarbejdes en halvårlig status til Børne- og Undervisningsudvalget vedrørende alle mobbesager.

Med mobbesager forstås først og fremmest alle sager, hvor skolelederne vurderer, at der er tale om mobning eller lignende, og hvor der således er lovkrav om midlertidige foranstaltninger og en handlingsplan, herunder alle klagesager vedrørende samme.

Særligt i forhold til klagesagerne skal skolelederne oplyse om resultatet af deres klagesagsbehandling, herunder om sagen er videresendt til Klageinstans mod Mobning.

Skolelederne skal i øvrigt orientere Center for Skole og Uddannelse, hvis der klages over andre forhold i tilknytning til de fire handlepligter, herunder antimobbestrategi.

På baggrund af skoleledernes indmeldinger til centret udarbejder administrationen halvårlig status til Børne og Undervisningsudvalget.

Første status forventes at foreligge i første kvartal af 2018.

I kraft af det beskrevne tilbagemeldingssystem får udvalget indblik i praksis og kompetencer på skolerne og dermed forbedret mulighed for at reagere politisk, hvis der måtte tegne sig et mønster af manglende håndtering af problemer med undervisningsmiljøet på den enkelte skole.

I forarbejderne til den nye lovgivning fremgår det således, at manglende håndtering af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende er udtryk for en mangel på ledelse, som kommunalbestyrelsen bør være forpligtet

til at gribe ind over for.

Procedure ved mobning

Nedenstående procedure vil gøre sig gældende, hvis et barn mobbes:

* For at der er tale om et medhold, skal eleven/forældrene skriftligt eller mundtligt erklære sig tilfredse med vurderingen af sagen. Ved eventuelle mundtlige erklæringer har skolelederen pligt til at notere dette i sagen.

Antimobbestrategi på folkeskolerne i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune har allerede sørget for, at der blev udarbejdet antimobbestrategier på alle folkeskoler, ligesom der i en årrække har været fokus på at styrke elevernes digitale forståelse og kompetencer.

Det skyldes først og fremmest et omfattede trivselsløft, som Kommunalbestyrelsen vedtog i april 2015. Formålet med trivselsløftet er at sikre fokus på trivsel og mobning på folkeskoleområdet.

Med trivselsløftet blev en række tiltag iværksat, herunder udarbejdelse af nye værdiregelsæt og antimobbestrategier på alle kommunens folkeskoler samt Ungdomsskolen. I trivselsløftet indgår endvidere en indsats i forhold til digitale og sociale medier.

Center for Skole og Uddannelse gennemfører i sensommeren 2017 en kvalitetssikring af folkeskolernes antimobbestrategier, ligesom centret sikrer, at en eksplicit strategi mod digital mobning ligeledes indgår i den enkelte skoles antimobbestrategi.

Folkeskoleloven

Lovændringen medfører en ændring af folkeskolelovens § 45, stk. 2, vedrørende skolelederens kompetence, idet der er tilføjet et nyt 3 punktum (fremhævet med fed nedenfor):

Stk. 2. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen. 2. pkt. gælder ikke beslutninger truffet efter § 1c i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.

Det er denne ændring af folkeskolelovens § 45, stk. 2, som foranlediger, at Kommunalbestyrelsen i forhold til mobning nu skal tage stilling til delegation af kompetencen til at behandle klagesager.

Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø

Krav om antimobbestrategi, handlingsplan ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø, oprettelse af klageinstans samt tilsyn er beskrevet i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, kapitel 1a, 4a samt 4b, hvoraf nedenstående blandt andet fremgår:

§ 1 c. Konstaterer uddannelsesstedets ledelse problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning el. lign., udarbejder ledelsen en handlingsplan, hvoraf det fremgår, med hvilke foranstaltninger problemerne effektivt bringes til ophør. Tilsvarende gælder, hvis uddannelsesstedets ledelse eller en elevs forældremyndighedsindehavere anser det for nødvendigt som følge af elevens bekymrende tilstand eller adfærd, herunder sygdom og fravær, på grund af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning el. lign.

Stk. 2. Uddannelsesstedets ledelse skal udarbejde handlingsplanen, jf. stk. 1, senest 10 arbejdsdage efter at der er modtaget oplysning om problemerne. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor en medarbejder på uddannelsesstedet eller ved den kommunale forvaltning, for så vidt angår kommunale uddannelsessteder, første gang skriftligt eller mundtligt modtager oplysning om problemerne. Handlingsplanen revideres efter behov.

Stk. 3. Uddannelsesstedets ledelse gennemfører de planlagte foranstaltninger i overensstemmelse med handlingsplanen eller sørger for, at dette sker.

Stk. 4. Uanset stk. 1-3 træffer uddannelsesstedets ledelse straks de midlertidige foranstaltninger, som her og nu er nødvendige, for at der kan gribes ind over for de konstaterede problemer.

Stk. 5. Uddannelsesstedets ledelse informerer de berørte elever og for elever undergivet forældremyndighed eleverne og forældremyndighedsindehaverne om indholdet af handlingsplanen og om eventuelle midlertidige foranstaltninger.

L 123 Forslag til lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen

I forarbejderne til den nye lovgivning fremgår det blandt andet:

”Det må forventes, at det i praksis kan være vanskeligt for kommunalbestyrelsen eller den centrale kommunale forvaltning at gribe ind i de fagskøn, som ligger til grund for den enkelte skoleleders konkrete beslutninger i forhold til de enkelte elever.

Det findes imidlertid vigtigt, at ansvaret for indsatsen imod mobning principielt er forankret hos kommunalbestyrelsen for så vidt angår hele det kommunale uddannelsesområde. Kommunalbestyrelsen har ansvar for skolens kvalitet, herunder elevernes faglige resultater og trivsel. En manglende håndtering af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende er udtryk for en mangel på ledelse, som kommunalbestyrelsen bør være forpligtet

til at gribe ind over for. Ved at genetablere kommunalbestyrelsens ansvar og kompetence i disse sager, vil det også være kommunalbestyrelsen, der bliver ansvarlig for, at eventuelle påbud udstedt af DCUM bliver efterlevet […].

Kommunalbestyrelsen vil endvidere gennem ansvaret for de konkrete sager få indblik i praksis og kompetencer på skolerne og dermed også få forbedret mulighed for at iværksætte mere generelle tiltag, hvis det skønnes fornødent.”

Kommunalbestyrelsen vedtog den 28. april 2015 et trivselsløft, som skulle sikre fokus på trivsel og mobning på skoler og klubber i Hvidovre Kommune.

Derudover vedtog Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2012 it-vision og handleplanen ”På vej mod digital dannelse”.

Det skønnes, at lovændringen samlet vil medføre merudgifter på 25.000 kr. i 2017 og 50.000 kr. årligt fra 2018.

Det forventes, at merudgifterne finansieres ved Aftale om udmøntning af satspuljen for 2017.

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.

Orientering om skilsmisserådgivning, som er et tilbud på alle skoler i Hvidovre til børn fra 0. til 10. klasse samt et tilbud til familier på Poppelgården Familiecenter.

Orienteringen omhandler et samlet overblik over aktiviteterne på skolerne og Poppelgården.

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

1. at tage orientering om Skilsmisserådgivningens aktiviteter til efterretning

Taget til efterretning med bemærkning om, at der ønskes sproglige ændringer i pjecen:

-Ordene ”der påvirker børns trivsel” erstattes med ”der kan påvirke børns trivsel”.

-Betegnelsen ”Par- og skilsmisserådgivning” skal også fremgå på forsiden.

Den faglige strategi på børne- og ungeområdet 2015 - 2017 blev vedtaget af Børne- og Undervisningsudvalget den 6. november 2014 og tog udgangspunkt i at styrke det forebyggende arbejde, således, at børn, unge og familier på et tidligt tidspunkt får den hjælp, de har behov for.

Skilsmisserådgivning på skolerne og på Poppelgården blev et af initiativerne til at underbygge denne strategi.

Skilsmisserådgivning som forebyggende tilbud blev blandt andet valgt ud fra, at det i gennem de senere år er blevet tydeligt, at skilsmisser ofte kan medføre store vanskeligheder for børnene.

Center for Børn og Familier ser, at de børn, Familierådgivningen kommer i kontakt med, ofte, sammen med andre problematikker, har været i gennem forældrenes skilsmisse.

Det er formålet med skilsmisserådgivningen, at både forældrene og børnene gennem familiebehandling på Poppelgården og børnene gennem skilsmissegrupperne på skolerne kan få hjælp til komme i gennem en skilsmisse på en måde, der støtter børnene bedst muligt, men også er mindre indgribende i børnenes liv end egentlige foranstaltninger i henhold til serviceloven.

Skilsmisserådgivningen på Poppelgården

Poppelgården har en åben skilsmisserådgivning og samtalegrupper for børn. I forbindelse med rådgivningen til forældrene tager Poppelgården også i nogle tilfælde samtaler med børnene enten alene eller sammen med forældrene.

Par- og skilsmisseteamet på Poppelgården varetager skilsmisserådgivningen.

At rådgivningen er åben betyder, at borgerne i Hvidovre selv kan henvende sig til Poppelgården, hvis de ønsker rådgivning i forbindelse med skilsmisse.

Bilag 1 beskriver aktiviteter på Poppelgården fra efteråret 2015 til foråret 2017:

Skilsmissegrupperne på skolerne

På alle skoler i Hvidovre er det muligt for eleverne at komme i en gruppe med andre børn, der gennemlever en skilsmissesituation.

Da skilsmisserådgivningen blev besluttet i begyndelsen af 2015 fandtes der allerede skilsmissegrupper på 3 skoler: Gungehusskolen, Dansborgskolen og Langhøjskolen. Disse grupper ledes primært af en AKT-lærer. De øvrige 6 skoler kom i gang i foråret 2016: Avedøre Skole, Præstemoseskolen, Frydenhøjskolen, Engstrandskolen, Holmegårdsskolen og Risbjergskolen.

På de 5 af skolerne blev det besluttet, at en familierådgiver og en sundhedsplejerske sammen skulle lede  skilsmissegrupperne, mens Avedøre Skole gerne selv ville køre deres gruppe med en lærer fra skolen.

Familierådgiverne og sundhedsplejerskerne var på kursus i efteråret 2015 for at blive kvalificerede til at have grupper af børn med behov i forbindelse med forældrenes skilsmisse.

For yderligere at styrke lederne af grupperne blev det besluttet, at Poppelgården skulle tilbyde supervision. Der blev oprettet 3 supervisionsgrupper med hver 3 skoler.

Flowet af elever gennem grupperne er markant forskelligt, om der er tale om de skoler, hvor grupperne har eksisteret i flere år og ledes af en lærer eller de skoler, der begyndte med grupperne i foråret 2016.

De fire skoler, hvor grupperne ledes af en lærer har haft flere forløb i gang samtidig og haft mellem 30 og 40 børn i gennem grupperne i løbet af et skoleår.

De øvrige 5 skoler har haft én gruppe efterår og forår med 3-9 elever i hver gruppe.

Det betyder, at der er ca. 200 børn i skilsmissegrupperne om året.

Gruppelederne forklarer selv, at forskellen skyldes, at lærerne på skolerne er kendt både af elever, forældre og andre lærere, hvorimod familierådgiverne og sundhedsplejerskerne her i begyndelsen i højere grad skal gøre sig synlige med tilbuddet.

Desuden har AKT-lærerne afsat tid til, at de kan have flere grupper i gang samtidigt, hvilket endnu ikke har været muligt for familierådgiverne og sundhedsplejerskerne.

Bilag 2 beskriver aktiviteter på skolerne.

Skilsmisserådgivning fremover

Som evalueringen viser er både de professionelle, forældre og børn glade for skilsmisserådgivningen. Både børn og forældre oplever at blive hjulpet i en svær situation, og børnene føler, at de har et frirum til at få talt om de oplevelser, de har i forbindelse med forældrenes skilsmisse.

Evalueringen viser dog også, at der har været nogle udfordringer. Blandt andet har der det første 1½ år har været en del udskiftninger blandt personale og ledelse. Dette har gjort, at det ikke på alle skoler har været muligt at køre grupperne så regelmæssigt og så tit som ønsket.

Ledelsen og koordineringen af skilsmisserådgivningen vil fremover ligge hos lederen af Sundhedsplejen.

Medarbejderne på skolerne vil løbende blive tilbudt et kompetenceløft, således at de bedst muligt kan lede børnegrupperne på skolerne.

I henhold til bekendtgørelse om lov om social service nr. 369 af 18. april 2017 § 11 stk. 1 skal kommunalbestyrelsen tilrettelægge en indsats, der sikre sammenhæng mellem kommunens generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.

Jf. stk. 2 i samme paragraf skal kommunalbestyrelsen som led i det forebyggende arbejde sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte vordende forældre. Såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud.

Af stk. 3 i samme paragraf fremgår det, at den forebyggende indsats bl.a. kan tilbydes som netværks- eller samtalegrupper.

I forbindelse med budget 2015 blev det besluttet, at Børne- og Undervisningsudvalget frit kunne disponere over en pulje på kr. 3 mio. til forebyggende aktiviteter. Puljen blev taget inden for daværende Familie- og Dagtilbuds økonomiske ramme.

Den 6. november 2014 besluttede Børne- og Undervisningsudvalget blandt andre forebyggende initiativer at arbejde videre med etablering af en skilsmisserådgivning.

Den 7. januar 2015 tog Børne- og Undervisningsudvalget daværende Børne- og Velfærdsforvaltnings nærmere orientering om skilsmisserådgivningens indhold til efterretning.

Udgiften afholdes inden for udvalgets egen ramme. Ud af den samlede pulje på 3,0 mio. kr. er der afsat 1,4 mio. kr. til skilsmisserådgivning på Poppelgården og i Sundhedsplejen.

René Langhorn (O) spurgte til vikardækningen på Langhøjskolen. Administrationen drøfter vikardækningen med skolens ledelse.

Annette Møller Sjøbeck (UP) spurgte til en arbejdsmiljøsag i skoleregi. Administrationen svarede på mødet.

Med henvisning til tidligere stillet spørgsmål på mødet den 15. august 2017 spurgte Maria Durhuus (A) til tidshorisonten for administrationens fremlæggelse af sag vedrørende organiseringen af dagplejen i forhold til garantipladser med udgangspunkt i den model som findes i Gladsaxe Kommune. Administrationen oplyste, at der fortsat forventes fremlagt sag på et kommende udvalgsmøde.

Kashif Ahmad (UP) spurgte til hvem der kan beslutte detaljer i forhold til beskaffenheden af hegn omkring daginstitutioner - og herunder særligt højden af sådanne hegn. Administrationen udarbejder notat.