Mødefakta
Dato: Torsdag den 28. september 2017
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Sollentuna II
Medlemmer
-
Annette Møller Sjøbeck (UP)
-
Charlotte H. Larsen (O)
-
Kashif Ahmad (UP)
-
Kenneth F. Christensen (A)
-
Lars Gundelack Jensen (A)
-
Maria Durhuus (A)
-
René Langhorn (O)
Indholdsfortegnelse
1. Godkendelse af dagsorden
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-09-2017
2. Meddelelser
Indstilling
kommunale behandlingssteder
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-09-2017
Direktøren
orienterede om, at alle kommunale sundhedsfaglige behandlingssteder skal
registreres i Styrelsen for Patientsikkerheds behandlingsregister senest den
31. december 2017. Brev af 14. september 2017 fra Styrelsen for
Patientsikkerhed til kommunerne vedrørende registreringen blev omdelt.
Administrationen
orienterede om udmelding af puljer på dagtilbudsområdet som tidligere afsat på
finansloven. Brev fra Børne- og Socialministeriet og Kommunernes Landsforening
med orientering om elementer i den politiske aftale ’Stærke dagtilbud – alle
børn skal med i fællesskabet’ blev omdelt.
Administrationen
orienterede i øvrigt om, at børnene fra den sammenlagte klub p.t. har
klubtilbud på Byggerens matrikel.
Bilag
-
BilagBUV_170928_pkt. 02_01
(pdf)
-
BilagBUV_170928_pkt. 02_02
(pdf)
3. Økonomirapportering pr. 31. august 2017 - Børne- og Undervisningsudvalget
Beslutningstema
Administrationen har med udgangspunkt i de
allerede kendte forudsætninger, herunder de 8 første måneders forbrug,
foretaget en økonomisk vurdering af budget 2017 på Børne- og
Undervisningsudvalgets område. På baggrund af vurderingen søges der om tillægsbevilling
på 0,14 mio. kr. på udvalgets
ramme.
Center for Økonomi og Analyse har
udarbejdet sagsfremstillingen.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
- at tage økonomirapportering pr. 31. august 2017
til efterretning
- at give tillægsbevilling til merudgifter på netto
0,14 mio. kr. til områder inden for servicerammen
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-09-2017
Ad
1) Anbefales taget til efterretning.
Ad
2) Anbefales godkendt.
Sagsfremstilling
Administrationen har med udgangspunkt i de allerede kendte
forudsætninger, herunder 8 måneders forbrug, foretaget en vurdering af
forventet regnskab 2017.
På det specialiserede børneområde (børn og familier) har der
gennem de senere år været en faldende tendens i forhold til anbringelser uden
for hjemmet og dermed også faldende udgifter. Denne tendens har nu ændret sig
således at antallet af anbringelser bl.a. af mindre og helt små børn er
stigende med deraf følgende øgede udgifter. Hertil kommer en stigning i
udgifter til dagbehandling for børn, som – af forskellige årsager – ikke går i
almenskole, men hvor der må gives eksternt tilbud. Samlet set betyder det, at
der på dette område er skærpet fokus på budgetoverholdelse.
Fra og med 1. juli i år er Dagtilbudsloven ændret, således at
gruppen af børn af anden etnisk oprindelse uden dagtilbud, der tidligere skulle
gå 15 timer i et sprogtilbud fremover skal gå 30 timer i et sprogtilbud.
Tilbuddet er organiseret i Børnehuset Solstien. Der foreslås afsat 0,08 mio.
Kommunen er kompenseret for udgifter via bloktilskuddet i 2017.
Lovændring om forbedret tandsundhed for de svageste ældre medfører
øgede udgifter på 0,1 mio. kr. Kommunen er kompenseret for udgifter via
bloktilskuddet i 2017.
Færre udgifter til husleje (-0,06 mio. kr.) på Femagervejens
klubtilbud som følge af kommunalisering pr. 1. august 2017. Der er en
tilsvarende modpost som følge af færre huslejeindtægter på Økonomiudvalgets
område.
Retsgrundlag
Der er ikke noget retsgrundlag for
beslutningen
Politiske beslutninger og aftaler
Afrapporteringen
til udvalget indgår i Økonomiudvalgets samlede afrapportering af kommunens
regnskab pr. 31. august med en ligeledes samlet indstilling vedrørende
tillægsbevillinger.
Økonomiske konsekvenser
Afrapporteringen til udvalget indgår i
Økonomiudvalgets samlede afrapportering af kommunens økonomirapportering pr.
31. august 2017 til Kommunalbestyrelsen.
4. Beslutning om vedtagelse af budgettildelingsmodel for inklusion på skoleområdet
Beslutningstema
Center
for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.
Kommunalbestyrelsen skal tage
stilling til budgettildelingsmodel (Model 2) på baggrund af indgåede
høringssvar.
Forud
for tilblivelsen af Model 2 blev Børne- og Undervisningsudvalget i sommeren
2016 præsenteret for et forslag til en ny budgettildelingsmodel for inklusion i
folkeskolen. Denne budgettildelingsmodel blev sendt i høring og drøftet på et
dialogmøde med skolelederne og de faglige organisationer. Herefter bad udvalget
Center for Skole og Uddannelse om at udarbejde beregninger til Model 2. Det er
denne model, der nu har været i høring.
Center
for Skole og Uddannelse vurderer ikke, at høringssvarene giver anledning til
ændringer i forslaget til ny budgettildelingsmodel.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
- at
godkende forslaget til ny budgettildelingsmodel for inklusion på
almenområdet (Model 2) med virkning pr.
1. januar 2018.
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-09-2017
Anbefales
godkendt med bemærkning om, at Børne- og Undervisningsudvalget samtidig
anbefaler over for Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen, at budgettildelingsmodellen evalueres efter 3 år.
Sagsfremstilling
Forslaget til en ny budgettildelingsmodel
for inklusion har været i høring og fremstilles nu for Kommunalbestyrelsen til
godkendelse. Sammen med en forklaring af modellen, modellens økonomiske
konsekvenser for skolerne og de indkomne høringssvar præsenteres også forløbet
forud for den høring, der behandles i denne sag.
Forløb forud for den
aktuelle høring
Børne- og Undervisningsudvalget vedtog den
11. marts 2014 rammerne for inklusionsindsatsen i Hvidovre Kommune. Samtidig
blev det besluttet, at der skulle laves en evaluering af den økonomiske
fordeling af midler til skolerne.
Første forslag til ny model
Evalueringen blev foretaget i foråret 2016
og viste, at modellen ikke fungerede tilfredsstillende, fordi nogle skoler
oplevede, at midlerne blev fordelt skævt. Samtidig var der kommet ny viden på
området om socioøkonomiske kriterier, og der var kommet bedre statistisk
materiale fra Danmarks Statistik.
På baggrund af evalueringen blev der
udarbejdet et forslag til en ny budgettildelingsmodel. Den nye model blev
baseret på KORAs statistiske model for sammenhængen mellem en række
demografiske og socioøkonomiske karakteristika for eleverne og sandsynligheden
for, at den enkelte elev modtager segregeret specialundervisning (undervisning
i specialklasse eller på specialskole).
Første høringsrunde
Børne- og Undervisningsudvalget blev på
mødet den 2. juni 2016 orienteret om evalueringen af tildelingsmodellen.
Udvalget besluttede i den forbindelse at sende forvaltningens forslag til en ny
budgettildelingsmodel for inklusion i folkeskolen i høring hos kommunens
skolebestyrelser, Handicaprådet samt relevante faglige organisationer.
Den 3. november 2016 fremlagde Center for
Skole og Uddannelse høringssvarene, og den 5. januar 2017 afholdt Børne- og
Undervisningsudvalget dialogmøde med skolelederne og de faglige organisationer.
På dialogmødet gav enkelte af skolelederne udtryk for, at modellen, der tager
udgangspunkt i KORAs forskning, vil ramme skolerne skævt. Som eksempel vil
Engstrandskolen få tildelt betydeligt færre midler hvis den model, der blev
drøftet på dialogmødet iværksættes. Denne del vagte særligt bekymring. Et andet
emne, der blev rejst på dialogmødet var validiteten af KORAs undersøgelse.
Enkelte mente, at undersøgelsen konkluderede på baggrund af for få skoler og
dermed baserede sig på et for tyndt et grundlag til at kunne bruges i en model
for Hvidovre.
Andet forslag til ny model
På baggrund af dialogmødet bad udvalget,
på det efterfølgende udvalgsmøde, Center for Skole og Uddannelse om at
udarbejde beregninger, hvor den nuværende budgettildelingsmodel for inklusions
fire parametre fortsat anvendes, men hvor parameteret ”etnicitet” tæller som de
øvrige parametre.
Anden høringsrunde
Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den
28. februar 2017 at sende forslag nummer to til ny inklusionsmodel i høring
blandt kommunens skolebestyrelser.
Det er denne model (efterfølgende kaldet
Model 2), der netop har været i høring, og som er sat på til godkendelse på det
kommende møde.
Udspecificering af den høringsaktuelle model (Model 2)
Model
2 indeholder følgende fire parametre, hvor alle har samme vægtning:
- Forældres
tilknytning til arbejdsmarkedet (arbejdsløs)
- Forældres
uddannelse (højest 10. klasse)
- Civilstand
(enlig forsørger)
- Etnicitet
(indvandrer eller barn af indvandrere)
Den
budgettildelingsmodel for inklusion, der på nuværende tidspunkt anvendes,
indeholder samme ovenstående fire parametre, men parameteret etnicitet tæller
med dobbelt vægtning. Det nye er, at i det nye forslag (Model 2) har etnicitet
samme vægtning som de andre parametre.
Konsekvenser ved Model 2
I
nedenstående tabel fremgår Model 2, hvor ovenstående parametre alle har samme
vægtning.
Model 2
|
Sammenligning af modeller
|
Nuvæ-rende model, andel
(pct.)
|
NY (mo-
del 2):
(pct.)
|
NY:
Tildeling
(mio. kr.)
|
Afvigelse
"-" = mindre tildeling (mio. kr.)
|
Afvigelse år 1 skoleår 2017/18 (mio. kr.)
|
Afvigelse år 2 skoleår 2018/19 (mio. kr.)
|
Avedøre
Skole
|
16,6%
|
14,6%
|
4,7
|
-0,7
|
-0,3
|
-0,7
|
Dansborgskolen
|
7,8%
|
8,3%
|
2,9
|
0,1
|
0,1
|
0,1
|
Engstrandskolen
|
19,0%
|
14,7%
|
4,5
|
-1,1
|
-0,5
|
-1,1
|
Frydenhøjskolen
|
16,6%
|
16,9%
|
5,7
|
0,1
|
0,1
|
0,1
|
Gungehusskolen
|
14,0%
|
17,6%
|
5,8
|
1,0
|
0,5
|
1,0
|
Holmegårdsskolen
|
6,3%
|
6,7%
|
2,3
|
0,1
|
0,1
|
0,1
|
Langhøjskolen
|
6,2%
|
6,9%
|
2,6
|
0,2
|
0,1
|
0,2
|
Præstemoseskolen
|
8,9%
|
9,1%
|
3,0
|
0,0
|
0,0
|
0,0
|
Risbjergskolen
|
4,7%
|
5,2%
|
2,1
|
0,2
|
0,1
|
0,2
|
I alt
|
100,0%
|
100,0%
|
33,7
|
0,0
|
0,0
|
0,0
|
Det
skal bemærkes, at der i fordelingen af inklusionsmidler til skolerne for budget
2017 er anvendt socioøkonomiske parametre, der er opdateret med elevtal pr.
5/9-16. Derfor kan der forekomme en anden inklusionstildelingsprocent end i
tabellen ovenfor (kolonnen ”Nuværende model andel”).
Høringssvar
Der
er indgået 11 høringssvar. Center for Skole og Uddannelse har modtaget
høringssvar fra Hvidovre Lærerforening, BUPL, Handicaprådet og alle skolebestyrelser
med undtagelse af Langhøjskolen.
Bilag
1 består af en oversigt over de indgåede kommentarer i høringssvarene samt
Center for Skole og Uddannelses bemærkninger.
Bilag
2 består af selve høringssvarene, som er nummererede fra 1 til 11.
Tre
høringssvar tilslutter sig Model 2, mens to høringssvar ikke kan tilslutte sig Model
2. I de resterende høringssvar fremstilles en række overvejelser i henhold til
modellen. Høringssvarene berører flere forskellige områder. De forskellige
høringssvar er opsummeret inden for nedenstående tre temaer:
- Modellens
parametre
- Beregningsgrundlag
- Skolernes
anvendelse af inklusionsmidler
Modellens
parametre:
I
to høringssvar bliver det beskrevet som positivt, at parametrenes vægtning nu
er ens, således at etnicitet ikke tæller dobbelt.
Tre
høringssvar er kritiske over for, at Model 2 ikke bygger på evidensbaserede
tildelingskriterier og dermed ikke sikrer en retvisende tildeling af midler.
Dertil bliver der i to høringssvar sat spørgsmålstegn ved, hvorfor etnicitet er
medtaget som parameter, når KORA ikke vurderer, at der er empirisk belæg for at
lade etnicitet være et selvstændigt kriterium.
I
et høringssvar foreslås det at der, såfremt Model 2 vedtages, foretages en
evaluering af modellen, hvor den nyeste forskning på området også inddrages.
Beregningsgrundlag:
I to
høringssvar fremsættes kritik af, at midlerne tildeles ud fra skoledistrikt. I
begge tilfælde er det ønsket, at tildelingen sker ud fra den faktiske
elevsammensætning på skolen.
I
et høringssvar fremsættes kritik af, at 10. klasse ikke er tænkt med ind i
økonomimodellen.
Skolernes
anvendelse af inklusionsmidler:
I
tre høringssvar bliver der ytret ønske om, at det skal være mere synligt,
hvordan de tildelte inklusionsmidler anvendes ude på skolerne.
Samlet
vurdering
Center
for Skole og Uddannelse tager samtlige bemærkninger til efterretning.
Den
væsentligste kritik i høringssvarene handler om, at modellen ikke følger KORAs
udregninger for evidensbaseret tildeling. Forud for fremstillingen af Model 2
blev dette emne drøftet på et dialogmøde mellem skoleledere og BUV.
Retsgrundlag
Det
fremgår af folkeskoleloven § 40, stk. 2, at kommunalbestyrelsen fastlægger mål
og rammer for skolens virksomhed samt træffer beslutning vedrørende bevillinger
til skolevæsnet og de økonomiske rammer for de enkelte skoler.
Politiske beslutninger og aftaler
Børne-
og Undervisningsudvalget vedtog den 11. marts 2014 rammerne for
inklusionsindsatsen i Hvidovre Kommune. Det blev ved samme lejlighed besluttet,
at der skulle iværksættes en midtvejsevaluering af den økonomiske fordeling af
midler til skolerne.
Børne-
og Undervisningsudvalget blev på mødet den 2. juni 2016 orienteret om
evalueringen af tildelingsmodellen. Udvalget besluttede i den forbindelse at
sende forvaltningens forslag til en ny budgettildelingsmodel for inklusion i
folkeskolen i høring hos kommunens skolebestyrelser, Handicaprådet samt
relevante faglige organisationer.
Den
3. november 2016 fremlagde Center for
Skole og Uddannelse høringssvarene.
Den
5. januar 2017 afholdt udvalget dialogmøde med skolelederne og de faglige
organisationer. På det efterfølgende udvalgsmøde bad udvalget forvaltningen om
at udarbejde beregninger til Model 2.
Kommunalbestyrelsen
besluttede på møde den 28. februar 2017 at sende forslag til ny inklusionsmodel
(model 2) i høring blandt kommunens skolebestyrelser.
Økonomiske konsekvenser
Der
er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, da den nye
budgettildelingsmodel alene medfører en omfordeling af midlerne mellem
skolerne.
Bilag
-
Bilag 1 - Oversigt over høringssvar med kommentering
(pdf)
-
Bilag 2 - Høringssvar model 2
(pdf)
5. Behandling af klager over mobning på skolerne
Beslutningstema
Center
for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.
Den
1. august 2017 trådte en lovændring på folkeskoleområdet i kraft. Lovændringen
indebærer, at forældre og elever nu har mulighed for at klage over skolernes
håndtering af mobning.
Kommunalbestyrelsen
skal i den forbindelse tage stilling til, om kompetencen til at behandle klager
over mobning fremover skal placeres hos skolelederen på den skole, hvor det
berørte barn er indskrevet.
Der
forudsættes samtidig etableret et fast tilbagemeldingssystem, hvor skolelederne
løbende skal orientere Center for Skole og Uddannelse om alle mobbesager.
Dermed sikres dels at centret kan følge
udviklingen tæt, dels at der kan udarbejdes en halvårlig status til Børne- og
Undervisningsudvalget vedrørende alle mobbesager.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for
Kommunalbestyrelsen
- at
godkende, at kompetencen til at træffe afgørelse i klagesager om mobning
delegeres til den enkelte skoleleder, idet der samtidig etableres et fast
tilbagemeldingssystem.
- at
godkende, at Børne- og Undervisningsudvalget modtager en halvårlig status
vedrørende alle mobbesager.
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-09-2017
Ad
1) Anbefales godkendt med bemærkning om, at Børne- og Undervisningsudvalget
samtidig anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at delegeringen af kompetencen
til den enkelte skoleleder evalueres efter 1 år.
Ad
2) Anbefales godkendt.
Børne-
og Undervisningsudvalget pålægger i øvrigt administrationen at sikre
information til alle forældre om den nye ordning vedrørende antimobning.
Sagsfremstilling
Den
1. august 2017 trådte en lovændring på folkeskoleområdet i kraft.
Formålet
med lovændringen er at sikre, at alle folkeskoleelever kan få en skolegang uden
udfordringer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller
lignende.
Ændringen
betyder overordnet set, at skolerne nu skal opfylde fire handlepligter i
konkrete tilfælde af mobning. Samtidig gør lovændringen det nu muligt for
elever og forældre at klage, såfremt skolen ikke opfylder handlepligterne.
De fire handlepligter
- Skolen
skal have en forebyggende antimobbestrategi, herunder en strategi for
håndtering af digital mobning, hvis den eksisterende antimobbestrategi
ikke er egnet til formålet.
- Skolen
skal udarbejde en handlingsplan, som beskriver, hvordan mobning bringes
effektivt til ophør, senest ti arbejdsdage efter der er modtaget oplysning
om problemer med mobning eller lignende. Der skal øjeblikkeligt
iværksættes midlertidige foranstaltninger, indtil handlingsplanen
foreligger.
- Skolen
skal gennemføre de planlagte foranstaltninger i handlingsplanen eller
sørge for, at det sker.
- Skolen
skal informere de berørte elever og forældremyndighedsindehavere om
indhold af handlingsplan og de midlertidige foranstaltninger.
Ny national klageinstans
Undervisningsministeriet
har oprettet en national klageinstans mod mobning under Dansk Center for
Undervisningsmiljø (DCUM), der kan behandle klager over, at der ikke bliver
gjort tilstrækkeligt på en skole for at håndtere eller forebygge mobning.
Forslag til uddelegering af kompetence af klagesagsbehandling
I
et brev til Kommunalbestyrelsen fra juni 2017 gør Kommunernes Landsforening
(KL) opmærksom på, at Kommunalbestyrelsen har mulighed for at overlade
vurderingen af klager til forvaltningen, herunder skolens leder.
KL
anbefaler derfor, at Kommunalbestyrelsen fastlægger en procedure for
klagebehandling, herunder afklaring af, hvem kompetencen delegeres til.
På
den baggrund foreslår administrationen, at kompetencen til at behandle klager
placeres hos den enkelte skoleleder. Hvis skolelederen ikke fuldt ud
imødekommer klagen fra forældrene, så videresendes klagen til den nye nationale
klageinstans.
Herved
sikres, at der kan ske en hurtig og faglig behandling af klagen inden for de i
loven fastsatte tidsfrister. Samtidig sikres det, at klagesagsbehandlingen
foregår, hvor kendskabet til det enkelte barn er allerstørst.
Etablering af fast tilbagemeldingssystem som led i
uddelegering
Som
led i forslaget om uddelegering til skolelederne foreslås samtidig etableret et
fast tilbagemeldingssystem, hvor skolelederne løbende skal orientere Center for
Skole og Uddannelse om alle mobbesager.
Dermed
sikres dels at centret kan følge udviklingen tæt, dels at der kan udarbejdes en
halvårlig status til Børne- og Undervisningsudvalget vedrørende alle mobbesager.
Med
mobbesager forstås først og fremmest alle sager, hvor skolelederne vurderer, at
der er tale om mobning eller lignende, og hvor der således er lovkrav om
midlertidige foranstaltninger og en handlingsplan, herunder alle klagesager
vedrørende samme.
Særligt
i forhold til klagesagerne skal skolelederne oplyse om resultatet af deres
klagesagsbehandling, herunder om sagen er videresendt til Klageinstans mod
Mobning.
Skolelederne
skal i øvrigt orientere Center for Skole og Uddannelse, hvis der klages over
andre forhold i tilknytning til de fire handlepligter, herunder antimobbestrategi.
På
baggrund af skoleledernes indmeldinger til centret udarbejder administrationen
halvårlig status til Børne og Undervisningsudvalget.
Første
status forventes at foreligge i første
kvartal af 2018.
I
kraft af det beskrevne tilbagemeldingssystem får udvalget indblik i praksis og
kompetencer på skolerne og dermed forbedret mulighed for at reagere politisk,
hvis der måtte tegne sig et mønster af manglende håndtering af problemer med
undervisningsmiljøet på den enkelte skole.
I
forarbejderne til den nye lovgivning fremgår det således, at manglende
håndtering af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning
eller lignende er udtryk for en mangel på ledelse, som kommunalbestyrelsen bør
være forpligtet
til
at gribe ind over for.
Procedure ved mobning
Nedenstående
procedure vil gøre sig gældende, hvis et barn mobbes:
Hændelse
|
Handling fra Hvidovre Kommune
|
Elever/forældre/personale
eller andre gør skolen/kommunen opmærksom på, at et barn oplever mobning
eller lignende
|
Hvis
skolen vurderer, at der er tale om mobning eller lignende, skal skolen
øjeblikkeligt iværksætte midlertidige tiltag for at stoppe mobningen og i
øvrigt udarbejde en handlingsplan inden for ti arbejdsdage.
De
berørte elever og forældre informeres om handleplanen.
|
Hvis
forældrene eller eleven ikke oplever, at der bliver gjort tilstrækkeligt for
at håndtere eller forebygge mobning på skolen, kan de klage til skolelederen
|
Enhver
medarbejder på skolen kan modtage en klage, og det påhviler herefter skolelederen
at behandle klagen.
Den
samlede klagesagsbehandling skal være tilendebragt inden for fire uger.
- Hvis
skolelederen giver medhold* i klagen, iværksættes nye initiativer med ny
handleplan til følge.
- Hvis
skolelederen giver helt eller delvist afslag på klagen, videresendes
sagen til Klageinstans for Mobning under Dansk Center for
Undervisningsmiljø.
|
Klage
indgår ved DCUM
|
DCUM
behandler klagen.
Ved
medhold i klagen har DCUM mulighed for at udstede påbud – stilet til
Kommunalbestyrelsen - hvor der stilles krav om at gennemføre indsatser, jf.
handlepligterne. DCUM følger op på, at udstedte påbud bliver efterlevet.
Såfremt
påbuddet ikke efterleves inden for fristen, sender DCUM sagen til det
kommunale tilsyn, der herefter kan påse, at et udstedt påbud overholdes.
|
*
For at der er tale om et medhold, skal eleven/forældrene skriftligt eller
mundtligt erklære sig tilfredse med vurderingen af sagen. Ved eventuelle
mundtlige erklæringer har skolelederen pligt til at notere dette i sagen.
Antimobbestrategi på folkeskolerne i Hvidovre Kommune
Hvidovre
Kommune har allerede sørget for, at der blev udarbejdet antimobbestrategier på
alle folkeskoler, ligesom der i en årrække har været fokus på at styrke
elevernes digitale forståelse og kompetencer.
Det
skyldes først og fremmest et omfattede trivselsløft, som Kommunalbestyrelsen
vedtog i april 2015. Formålet med trivselsløftet er at sikre fokus på trivsel
og mobning på folkeskoleområdet.
Med
trivselsløftet blev en række tiltag iværksat, herunder udarbejdelse af nye
værdiregelsæt og antimobbestrategier på alle kommunens folkeskoler samt
Ungdomsskolen. I trivselsløftet indgår endvidere en indsats i forhold til
digitale og sociale medier.
Center
for Skole og Uddannelse gennemfører i sensommeren 2017 en kvalitetssikring af
folkeskolernes antimobbestrategier, ligesom centret sikrer, at en eksplicit
strategi mod digital mobning ligeledes indgår i den enkelte skoles
antimobbestrategi.
Retsgrundlag
Folkeskoleloven
Lovændringen
medfører en ændring af folkeskolelovens § 45, stk. 2, vedrørende skolelederens
kompetence, idet der er tilføjet et nyt 3 punktum (fremhævet med fed nedenfor):
Stk. 2. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem
skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens
elever. Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de
mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis
skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen. 2. pkt. gælder ikke beslutninger truffet efter § 1c i
lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.
Det
er denne ændring af folkeskolelovens § 45, stk. 2, som foranlediger, at
Kommunalbestyrelsen i forhold til mobning nu skal tage stilling til delegation
af kompetencen til at behandle klagesager.
Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
Krav
om antimobbestrategi, handlingsplan ved problemer med det psykiske
undervisningsmiljø, oprettelse af klageinstans samt tilsyn er beskrevet i lov
om elevers og studerendes undervisningsmiljø, kapitel 1a, 4a samt 4b, hvoraf
nedenstående blandt andet fremgår:
§ 1 c. Konstaterer uddannelsesstedets ledelse problemer med
det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning el. lign., udarbejder
ledelsen en handlingsplan, hvoraf det fremgår, med hvilke foranstaltninger
problemerne effektivt bringes til ophør. Tilsvarende gælder, hvis
uddannelsesstedets ledelse eller en elevs forældremyndighedsindehavere anser
det for nødvendigt som følge af elevens bekymrende tilstand eller adfærd,
herunder sygdom og fravær, på grund af problemer med det psykiske
undervisningsmiljø i form af mobning el. lign.
Stk. 2. Uddannelsesstedets ledelse skal udarbejde
handlingsplanen, jf. stk. 1, senest 10 arbejdsdage efter at der er modtaget
oplysning om problemerne. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor en medarbejder
på uddannelsesstedet eller ved den kommunale forvaltning, for så vidt angår
kommunale uddannelsessteder, første gang skriftligt eller mundtligt modtager oplysning
om problemerne. Handlingsplanen revideres efter behov.
Stk. 3. Uddannelsesstedets ledelse gennemfører de planlagte
foranstaltninger i overensstemmelse med handlingsplanen eller sørger for, at
dette sker.
Stk. 4. Uanset stk. 1-3 træffer uddannelsesstedets ledelse
straks de midlertidige foranstaltninger, som her og nu er nødvendige, for at
der kan gribes ind over for de konstaterede problemer.
Stk. 5. Uddannelsesstedets ledelse informerer de berørte
elever og for elever undergivet forældremyndighed eleverne og
forældremyndighedsindehaverne om indholdet af handlingsplanen og om eventuelle
midlertidige foranstaltninger.
L 123 Forslag til lov om ændring af lov om elevers og
studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen
I
forarbejderne til den nye lovgivning fremgår det blandt andet:
”Det må forventes, at det i praksis kan være vanskeligt for kommunalbestyrelsen
eller den centrale kommunale forvaltning at gribe ind i de fagskøn, som ligger
til grund for den enkelte skoleleders konkrete beslutninger i forhold til de
enkelte elever.
Det findes imidlertid vigtigt, at ansvaret for indsatsen
imod mobning principielt er forankret hos kommunalbestyrelsen for så vidt angår
hele det kommunale uddannelsesområde. Kommunalbestyrelsen
har ansvar for skolens kvalitet, herunder elevernes faglige resultater og
trivsel. En manglende håndtering af problemer med det psykiske
undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende er udtryk for en mangel på
ledelse, som kommunalbestyrelsen bør være forpligtet
til at gribe ind over for. Ved at genetablere
kommunalbestyrelsens ansvar og kompetence i disse sager, vil det også være kommunalbestyrelsen,
der bliver ansvarlig for, at eventuelle påbud udstedt af DCUM bliver efterlevet
[…].
Kommunalbestyrelsen vil endvidere gennem ansvaret for de konkrete
sager få indblik i praksis og kompetencer på skolerne og dermed også få
forbedret mulighed for at iværksætte mere generelle tiltag, hvis det skønnes
fornødent.”
Politiske beslutninger og aftaler
Kommunalbestyrelsen
vedtog den 28. april 2015 et trivselsløft, som skulle sikre fokus på trivsel og
mobning på skoler og klubber i Hvidovre Kommune.
Derudover
vedtog Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2012 it-vision og handleplanen ”På vej
mod digital dannelse”.
Økonomiske konsekvenser
Det
skønnes, at lovændringen samlet vil medføre merudgifter på 25.000 kr. i 2017 og
50.000 kr. årligt fra 2018.
Det
forventes, at merudgifterne finansieres
ved Aftale om udmøntning af satspuljen for 2017.
Bilag
-
Bilag - Brev vedrørende lovændring fra KL
(pdf)
6. Orientering om skilsmisserådgivning på skolerne i Hvidovre og Poppelgården Familiecenter
Beslutningstema
Center
for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.
Orientering
om skilsmisserådgivning, som er et
tilbud på alle skoler i Hvidovre til børn fra 0. til 10. klasse samt et tilbud
til familier på Poppelgården Familiecenter.
Orienteringen
omhandler et samlet overblik over aktiviteterne på skolerne og Poppelgården.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget
- at
tage orientering om Skilsmisserådgivningens aktiviteter til efterretning
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-09-2017
Taget
til efterretning med bemærkning om, at der ønskes sproglige ændringer i pjecen:
-Ordene
”der påvirker børns trivsel” erstattes med ”der kan påvirke børns trivsel”.
-Betegnelsen
”Par- og skilsmisserådgivning” skal også fremgå på forsiden.
Sagsfremstilling
Den
faglige strategi på børne- og ungeområdet 2015 - 2017 blev vedtaget af Børne-
og Undervisningsudvalget den 6. november 2014 og tog udgangspunkt i at styrke
det forebyggende arbejde, således, at børn, unge og familier på et tidligt
tidspunkt får den hjælp, de har behov for.
Skilsmisserådgivning
på skolerne og på Poppelgården blev et af initiativerne til at underbygge denne
strategi.
Skilsmisserådgivning
som forebyggende tilbud blev blandt andet valgt ud fra, at det i gennem de
senere år er blevet tydeligt, at skilsmisser ofte kan medføre store
vanskeligheder for børnene.
Center
for Børn og Familier ser, at de børn, Familierådgivningen kommer i kontakt med,
ofte, sammen med andre problematikker, har været i gennem forældrenes
skilsmisse.
Det
er formålet med skilsmisserådgivningen, at både forældrene og børnene gennem
familiebehandling på Poppelgården og børnene gennem skilsmissegrupperne på
skolerne kan få hjælp til komme i gennem en skilsmisse på en måde, der støtter
børnene bedst muligt, men også er mindre indgribende i børnenes liv end
egentlige foranstaltninger i henhold til serviceloven.
Skilsmisserådgivningen på Poppelgården
Poppelgården
har en åben skilsmisserådgivning og samtalegrupper for børn. I forbindelse med
rådgivningen til forældrene tager Poppelgården også i nogle tilfælde samtaler
med børnene enten alene eller sammen med forældrene.
Par-
og skilsmisseteamet på Poppelgården varetager skilsmisserådgivningen.
At
rådgivningen er åben betyder, at borgerne i Hvidovre selv kan henvende sig til
Poppelgården, hvis de ønsker rådgivning i forbindelse med skilsmisse.
Bilag 1 beskriver
aktiviteter på Poppelgården fra efteråret 2015 til foråret 2017:
Skilsmissegrupperne på skolerne
På
alle skoler i Hvidovre er det muligt for eleverne at komme i en gruppe med
andre børn, der gennemlever en skilsmissesituation.
Da
skilsmisserådgivningen blev besluttet i begyndelsen af 2015 fandtes der
allerede skilsmissegrupper på 3 skoler: Gungehusskolen, Dansborgskolen og
Langhøjskolen. Disse grupper ledes primært af en AKT-lærer. De øvrige 6 skoler
kom i gang i foråret 2016: Avedøre Skole, Præstemoseskolen, Frydenhøjskolen,
Engstrandskolen, Holmegårdsskolen og Risbjergskolen.
På
de 5 af skolerne blev det besluttet, at en familierådgiver og en
sundhedsplejerske sammen skulle lede skilsmissegrupperne, mens Avedøre Skole
gerne selv ville køre deres gruppe med en lærer fra skolen.
Familierådgiverne
og sundhedsplejerskerne var på kursus i efteråret 2015 for at blive
kvalificerede til at have grupper af børn med behov i forbindelse med
forældrenes skilsmisse.
For
yderligere at styrke lederne af grupperne blev det besluttet, at Poppelgården
skulle tilbyde supervision. Der blev oprettet 3 supervisionsgrupper med hver 3
skoler.
Flowet
af elever gennem grupperne er markant forskelligt, om der er tale om de skoler,
hvor grupperne har eksisteret i flere år og ledes af en lærer eller de skoler,
der begyndte med grupperne i foråret 2016.
De
fire skoler, hvor grupperne ledes af en lærer har haft flere forløb i gang
samtidig og haft mellem 30 og 40 børn i gennem grupperne i løbet af et skoleår.
De
øvrige 5 skoler har haft én gruppe efterår og forår med 3-9 elever i hver
gruppe.
Det
betyder, at der er ca. 200 børn i skilsmissegrupperne om året.
Gruppelederne
forklarer selv, at forskellen skyldes, at lærerne på skolerne er kendt både af
elever, forældre og andre lærere, hvorimod familierådgiverne og
sundhedsplejerskerne her i begyndelsen i højere grad skal gøre sig synlige med
tilbuddet.
Desuden
har AKT-lærerne afsat tid til, at de kan have flere grupper i gang samtidigt,
hvilket endnu ikke har været muligt for familierådgiverne og
sundhedsplejerskerne.
Bilag
2 beskriver aktiviteter på skolerne.
Skilsmisserådgivning fremover
Som evalueringen viser er både de
professionelle, forældre og børn glade for skilsmisserådgivningen. Både børn og
forældre oplever at blive hjulpet i en svær situation, og børnene føler, at de
har et frirum til at få talt om de oplevelser, de har i forbindelse med
forældrenes skilsmisse.
Evalueringen viser dog også, at der har været
nogle udfordringer. Blandt andet har der det første 1½ år har været en del
udskiftninger blandt personale og ledelse. Dette har gjort, at det ikke på alle
skoler har været muligt at køre grupperne så regelmæssigt og så tit som ønsket.
Ledelsen og koordineringen af
skilsmisserådgivningen vil fremover ligge hos lederen af Sundhedsplejen.
Medarbejderne på skolerne vil løbende blive
tilbudt et kompetenceløft, således at de bedst muligt kan lede børnegrupperne
på skolerne.
Retsgrundlag
I
henhold til bekendtgørelse om lov om social service nr. 369 af 18. april 2017 §
11 stk. 1 skal kommunalbestyrelsen tilrettelægge en indsats, der sikre
sammenhæng mellem kommunens generelle og forebyggende arbejde og den målrettede
indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.
Jf.
stk. 2 i samme paragraf skal kommunalbestyrelsen som led i det forebyggende
arbejde sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger
for et barn eller en ung, kan få familieorienteret rådgivning til løsning af
vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende
arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold
må antages at have behov for det. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte vordende
forældre. Såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning, skal
kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud.
Af
stk. 3 i samme paragraf fremgår det, at
den forebyggende indsats bl.a. kan tilbydes som netværks- eller samtalegrupper.
Politiske beslutninger og aftaler
I
forbindelse med budget 2015 blev det besluttet, at Børne- og
Undervisningsudvalget frit kunne disponere over en pulje på kr. 3 mio. til
forebyggende aktiviteter. Puljen blev taget inden for daværende Familie- og Dagtilbuds økonomiske ramme.
Den
6. november 2014 besluttede Børne- og Undervisningsudvalget blandt andre
forebyggende initiativer at arbejde videre med etablering af en
skilsmisserådgivning.
Den
7. januar 2015 tog Børne- og Undervisningsudvalget daværende Børne- og
Velfærdsforvaltnings nærmere orientering om skilsmisserådgivningens indhold til
efterretning.
Økonomiske konsekvenser
Udgiften afholdes inden for udvalgets egen
ramme. Ud af den samlede pulje på 3,0 mio. kr. er der afsat 1,4 mio. kr. til
skilsmisserådgivning på Poppelgården og i Sundhedsplejen.
Bilag
-
Aktiviteter på Poppelgården
(docx)
-
Aktiviteter på skolerne
(docx)
-
Pjece fra Dansborgskolen
(pdf)
-
Pjece fra Gungehusskolen
(pdf)
-
Pjece fra Landhøjskolen
(pdf)
-
Brev til forældre om skilsmissegruppen
(pdf)
-
Brev til forældrene med gode råd
(pdf)
-
Pjece om skilsmisserådgivningen
(pdf)
7. Eventuelt
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-09-2017
René
Langhorn (O) spurgte til vikardækningen på Langhøjskolen. Administrationen
drøfter vikardækningen med skolens ledelse.
Annette
Møller Sjøbeck (UP) spurgte til en arbejdsmiljøsag i skoleregi.
Administrationen svarede på mødet.
Med
henvisning til tidligere stillet spørgsmål på mødet den 15. august 2017 spurgte
Maria Durhuus (A) til tidshorisonten for
administrationens fremlæggelse af sag vedrørende organiseringen af dagplejen i
forhold til garantipladser med udgangspunkt i den model som findes i Gladsaxe
Kommune. Administrationen oplyste, at der fortsat forventes fremlagt sag på et
kommende udvalgsmøde.
Kashif
Ahmad (UP) spurgte til hvem der kan beslutte detaljer i forhold til
beskaffenheden af hegn omkring daginstitutioner - og herunder særligt højden af
sådanne hegn. Administrationen udarbejder notat.
8. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg
Lukket sag