Mødefakta
Dato: Torsdag den 31. august 2017
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Sollentuna II
Medlemmer
-
Annette Møller Sjøbeck (UP)
-
Charlotte H. Larsen (O)
-
Kashif Ahmad (UP)
-
Kenneth F. Christensen (A)
-
Lars Gundelack Jensen (A)
-
Maria Durhuus (A)
Fraværende med afbud
Indholdsfortegnelse
-
1.
-
2.
-
3.
-
4.
-
5.
-
6.
-
7.
-
8.
-
9.
-
10.
-
11.
1. Godkendelse af dagsorden
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 31-08-2017
2. Meddelelser
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 31-08-2017
Direktøren
orienterede om:
-at
der på et kommende udvalgsmøde fremlægges en sag vedrørende ansøgning om
satspuljemidler til et tværfagligt projekt omkring børn der ikke møder i skole.
-at
administrationen indgår i et samarbejde med Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd (VIVE) og 5 andre kommuner om god styring på det
specialiserede børneområde.
-at
der aktuelt er kontraktforhandling med en producent vedrørende planlagte
TV-optagelser på Frydenhøjskolen.
3. Rammeaftale 2018 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet
Beslutningstema
Center
for Handicap og Psykiatri har udarbejdet sagsfremstillingen. Kommunerne har
ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og
specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale
der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Udarbejdelsen foregår
i regi af KKR.
Rammeaftale
2018 fremlægges til drøftelse i kommunerne og Region Hovedstaden med henblik på
godkendelse af aftalen.
Samtidig
fremlægges Hovedstadsregionens fælles
mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og
specialundervisningsområde.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget og til Social- og
Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
- at
Rammeaftale 2018 og de tilhørende fælles mål for det tværgående højt
specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet godkendes
- at
Handicaprådets høringssvar indgår i
sagens behandling
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 31-08-2017
Ad
1: Anbefales godkendt.
Ad
2: Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Baggrund
KKR
Hovedstaden har behandlet rammeaftale 2018 og hovedstadsregionens fælles mål
for det tværgående højt specialiserede socialområde og
specialundervisningsområde på møde den 14. juni 2017. KKR anbefaler rammeaftale
2018 og de fælles mål til godkendelse i kommunalbestyrelserne.
Rammeaftale
2018 skal ifølge lovgivningen være fastsat senest den 15. oktober 2017. Fristen
for kommunernes og regionens tilbagemelding om behandlingen er den 2. oktober
2017.
Rammeaftale
2018 er vedlagt som bilag til sagsfremstillingen. Den indeholder
Udviklingsstrategi og Styringsaftale.
Der
hører 11 bilag til rammeaftalen, hvoraf fire er til Udviklingsstrategi-delen og
syv er til Styringsaftale-delen. Bilagene er af teknisk karakter og indbefatter
blandt andet beskrivelser af bevægelserne på området, procedure for samarbejde
m.v. Bilagene er vedlagt sagsfremstillingen, hvor de er samlet som et dokument
bestående af alle bilagene til Udviklingsstrategien og et dokument bestående af
alle bilagene til Styringsaftalen.
I
Rammeaftalen for 2016 valgte kommunerne i hovedstadsregionen og Region
Hovedstaden udarbejdelse af fælles mål som et særligt tema. Dette arbejde er
videreført i Rammeaftale 2017. De fælles mål skal styrke hovedstadsregionens
samarbejde på det højt specialiserede socialområde og
specialundervisningsområdet og skal udgøre rammen for samarbejdet i regi af
rammeaftalen i perioden 2018-2021. De fælles mål er vedlagt som bilag til
sagsfremstillingen.
Rammeaftale 2018
I
Rammeaftale 2018 arbejdes der i retning af flerårige perspektiver i de
udviklingsprojekter, fokusområder og fælles mål, der besluttes.
Rammeaftalen
fokuserer på de konkrete aftaler, der er indgået for 2018 om styring og
udvikling af det tværgående specialiserede socialområde og specialundervisningsområde.
Uddybende beskrivelser af kapacitet, belægning, principper m.v. kan ses i
bilagene til Rammeaftalen.
Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018
Udviklingsstrategien
omfatter aftaler for, hvordan udviklingen af det specialiserede social- og
undervisningsområde kan understøttes fagligt og kapacitetsmæssigt.
Generelt
oplever kommunerne, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov og de højt
specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for alle målgrupper.
Der vurderes derfor ikke på nuværende tidspunkt at være behov for at indgå
tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden
om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser.
Udviklingsstrategien
omfatter også aftaler om behandling af særlige temaer og fokusområder på tværs
af kommunerne og regionen. Med afsæt i de bevægelser og tendenser, som
kommunerne oplever, er der udvalgt to områder, der vil være i fokus i det
tværgående samarbejde og koordination i 2018:
- Børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD
diagnosticeres tidligere end førhen, og har ofte et lavt funktionsniveau
og andre samtidige diagnoser som angst m.v. Kommunerne oplever derfor et
øget behov for autismespecifikke tilbud, og flere kommuner forventer, at
de vil få behov for at udvikle nye og alternative tilbud til børn og unge
indenfor disse målgrupper.
- Ældre med handicap og psykiske lidelser og behov for
sundhedsfaglige indsatser. I takt med, at mennesker med
handicap, psykiske lidelser, misbrug m.v. bliver ældre, stiger behovet for
sundhedsfaglige indsatser i forhold til aldring og aldersrelaterede
sygdomme, som kan overskygge behovet for pædagogiske indsatser. Dette
stiller krav om indsatser med nye kompetencer og en højere grad af
tværfaglighed end tidligere.
Fokusområderne
vil blive genstand for udviklingsprojekter i 2018 på tværs af kommuner og
region med henblik på at skabe grundlag for, at kommuner og region får styrket
forudsætningerne for at give målgrupperne indsatser og tilbud på et højt
fagligt niveau til lavest mulige omkostninger.
Styringsaftale i Rammeaftale 2018
Styringsaftalen
er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen
og samarbejdet mellem kommunerne og regionen.
Styringsaftalen
i 2018 omfatter:
- Aftale
om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud for perioden
2014-2018, som blev indgået på møde i KKR Hovedstaden den 24. april 2017.
- Aftaler,
takstmodel og procedurer, som skal understøtte samarbejde og dialog mellem
brugerkommuner og driftsherrer om de konkrete forløb ved køb og salg af
pladser (der kan læses herom i bilag 1 til Styringsaftalen i Rammeaftale
2018).
Ændringer
i lovgivning og praksis giver anledning til enkelte nye elementer i
Styringsaftalen, som har betydning for takstberegningen for 2018:
- Præciseringer
omkring principperne for anvendelse af flere takstniveauer i samme tilbud
også kaldet takstdifferentiering.
- Ændring
af opsigelsesvarslet for specialundervisningstilbud og STU fra løbende
plus 90 dage til løbende plus 30 dage, således at der er overensstemmelse
med de øvrige tilbudstyper.
- Justeringer
i procedure for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i
tilbud efter Servicelovens §§107-108 samt §§109-110.
Fælles mål for det tværgående højt specialiserede
socialområde og specialundervisning
I
2017-18 valgte kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden som det
særlige tema for Udviklingsstrategien, at der skulle arbejdes med udarbejdelse
og implementering af fælles mål for det tværgående højt specialiserede
socialområde og specialundervisningsområdet.
De
fælles mål behandles i KKR Hovedstaden, i de 29 kommuner og i Region
Hovedstaden i perioden juni til oktober 2017. Når de fælles mål er politisk
godkendt vil målene udgøre rammen for samarbejdet i regi af rammeaftalen i
perioden 2018-2021. For at tydeliggøre dette vil målene blive integreret i
Rammeaftale 2019.
De
fælles mål skal styrke og fokusere det eksisterende samarbejde på tværs af
kommuner og mellem kommuner og region i regi af Rammeaftalen. Ønsket er at
fokusere på få områder, hvor parterne yder en betydelig fælles indsats.
Formålet er, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden sætter en
fælles dagsorden på det tværgående højt specialiserede socialområde og
specialundervisningsområdet, der understøtter kommunernes ansvar for det højt
specialiserede socialområde, herunder forsyningsansvaret for de højt
specialiserede indsatser.
De
tværgående højt specialiserede tilbud er kendetegnet ved højt specialiserede
kompetencer og faglig viden, vidensbaserede metoder, særligt avancerede
velfærdsteknologier og særlige fysiske rammer. Det er de højt specialiserede
tilbud, hvor der er mellemkommunalt koordinationsbehov, der er i fokus i de
fælles mål.
De
tre fælles mål er:
- Vi
vil styrke kommunernes forudsætninger for at give børn, unge og voksne med
højt specialiserede behov adgang til de nødvendige højt specialiserede
tilbud og kompetencer
- Vi
vil forpligte hinanden på at samarbejde, både fagligt og økonomisk, om de
tværgående højt specialiserede tilbud i hovedstadsregionen
- Vi
vil arbejde målrettet med, at alle højt specialiserede tilbud har et fast
fokus på at anvende og udvikle ”bedste praksis” med henblik på effektive
indsatsforløb baseret på høj faglighed og størst mulig
omkostningseffektivitet.
Der
kan læses mere om de fælles mål, om målgruppe og om handleplan for de fælles
mål, i bilag vedlagt sagsfremstillingen.
Retsgrundlag
Bekendtgørelse
om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde
(BEK 1631, 16/12/2016)
Bekendtgørelse
om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet (BEK 760 af 24/06/2014)
Serviceloven
(LBK 369 af 18/04/2017)
Bekendtgørelse
om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt
betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (BEK 1674,
16/12/2016)
Lov
om kommunernes overtagelse af de regionale lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud
(LOV 632, 16/06/2014)
Politiske beslutninger og aftaler
Kommunalbestyrelsen
godkendte rammeaftalen for 2017 på sit møde den 27. september 2016.
Økonomiske konsekvenser
For Hvidovre kommune, der på socialområdet er en
udpræget køberkommune, er der et potentielt besparelsespotentiale. Dette
skyldes, at taksterne til og med 2018 kun må stige med pris- og
lønfremskrivningen minus to procent i forhold til takstniveauet i 2014.
Besparelsespotentialet, der beløber sig til 1,8 mio.
kr., er dog ikke indfriet, idet det højt specialiserede specialområde (botilbud
til borgere med helt særlige og komplekse behov) udviser et merforbrug på ca. 4 mio. kr. Ved
tidligere takstreduktioner har der været problemer med, at der på
institutionsniveau skrues op for salg af enkeltydelser.
Disse ydelser er ikke umiddelbart gennemskuelige eller
regulerede. Den faktiske udgift til en plads kan dermed reelt blive den samme,
som den er nu. KKR ser særskilt på disse problemstillinger.
Takstreduktionen medfører også en budgetreduktion i de
takstbelagte tilbud i Hvidovre Kommune. Beløbet svarer til ca. 0,1 mio. kr.
Bilag
-
Rammeaftale 2018
(pdf)
-
Samlede bilag til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 (73 sider)
(pdf)
-
Samlede bilag til Styringsaftale i Rammeaftale 2018 (39 sider)
(pdf)
-
Fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet
(pdf)
-
Handleplan for fælles mål på det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet
(pdf)
-
Handicaprådets høringssvar om Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialomra°de og specialundervisning
(pdf)
4. Vision for skolernes fysiske rammer
Beslutningstema
Center
for Skole og Uddannelse har udarbejdet
en vision for skolernes fysiske rammer. Visionen er en del af en 10-årsplan
for, hvordan skolernes fysiske rammer fremadrettet skal prioriteres.
Visionen
beskriver, hvordan de fysiske rammer kan indrettes, så de understøtter
elevernes læring og trivsel bedst muligt, og samtidig åbner skolen op for
lokalsamfundet.
Der
lægges med mødesagen op til en politisk godkendelse af visionen.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
- at
visionen for skolernes fysiske rammer godkendes.
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 31-08-2017
Beslutning i Økonomiudvalget den 12-06-2017
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2017
Supplerende sagsfremstilling
I efteråret 2017 foretages en grundig
gennemgang af skolernes tilstand og kapacitet ud fra visionens fokuspunkter. På
den baggrund udarbejdes en samlet 10-årsplan, som skal til politisk godkendelse
i første kvartal af 2018. Dette er
således en ændring i forhold til den proces, som er beskrevet nedenfor under
”Den videre proces”.
Sagsfremstilling
Som
en del af budget 2017 er det besluttet, at der skal udarbejdes en 10-års plan for skolernes fysiske rammer.
Planen beskriver, hvordan man politisk vil prioritere skolernes
fysiske rammer fremadrettet. Planen består af
- en vision for skolernes fysiske rammer
med de krav, der stilles til en moderne skole
- en gennemgang af alle skolers
kapacitet og fysiske tilstand med kortlægning af behov og muligheder
Visionen
Visionen
er et redskab, som
skolerne og Ejendomsafdelingen kan navigere efter i forbindelse med
gennemgangen af skolernes fysiske tilstand og kapacitet.
Tanken
i visionen er, at de fysiske rammer skal indrettes, så de understøtter læring
og trivsel bedst muligt. Det er dermed ikke pædagogik, læringsprocesser og
aktiviteter, der skal tilpasses skolens fysiske rammer, men rammerne der skal
tilpasses den ønskede læring og aktiviteterne.
Visionen
har sit afsæt i en række udfordringer, krav og behov, der kalder
på forandring af skolernes fysiske rammer, fx forventning om stigende elevtal,
ændret læringssyn, folkeskolereformens forskellige krav, fortsat behov for
øget/bedre inklusion samt behov for
fleksibilitet i anvendelsen af rum til skole og SFO samt til lokalsamfundet.
Visionens fokuspunkter
På baggrund af udfordringerne lægger
visionen op til, at skolens rum og faciliteter skal være fleksible,
multifunktionelle og kunne opdeles i forskellige størrelser og zoner. Dette for
at:
- understøtte ændrede lærings- og
arbejdsformer, blandt andet i form af mere holddannelse, kollaboration og
problemorienteret arbejde
- understøtte mulighederne for at leve
op til mere motion og bevægelse i skoledagen
- fremme inklusion for alle børn
- tilgodese den specialpædagogiske
tilgang i specialundervisningstilbuddene
- fremme mulighederne for fleksibel
anvendelse af rum til læreprocesser i både skole- og fritidsdelen samt i
forhold til eksterne brugere
Visionen
skal blandt andet ses i sammenhæng med den ”Sammenhængende Børne- og
Ungepolitik”, ”Helhedsplanen for Idrætsområdet for Hvidovre Kommune” samt
”Vision og Handleplan for de Pædagogiske Læringscentre”.
Visionen er udarbejdet
af en arbejdsgruppe bestående af to skoleledere, to SFO-ledere, to
repræsentanter fra Kultur- og Fritidsafdelingen, en arkitekt fra Center for
Trafik og Ejendomme samt to konsulenter fra Center for Skole og Uddannelse.
Arbejdsgruppen har inviteret skolebestyrelserne, fælleselevrådet
samt skolernes elevråd til at komme med skriftlige input til visionen.
Arbejdsgruppen har modtaget input fra syv skolebestyrelser, to elevråd samt
fælleselevrådet. Disse input er indarbejdet i visionen.
Den videre proces
I efteråret 2017 foretages en grundig gennemgang af skolernes tilstand og
kapacitet ud fra visionens fokuspunkter. På den baggrund udarbejdes en samlet
10-årsplan, som skal til politisk godkendelse i Børne- og Undervisningsudvalget
den 30. november 2017 og Kommunalbestyrelsen den 19. december 2017.
Aktuelle anlægsbehov
Der er udarbejdet en oversigt over skolernes aktuelle anlægsbehov for 2018.
Denne oversigt skal ses i sammenhæng med visionen og 10-årsplanen.
Retsgrundlag
Visionen tager udgangspunkt i en række
bestemmelser og bemærkninger i folkeskoleloven:
Styrelsen af kommunens skolevæsen
§ 40, stk. 2: Kommunalbestyrelsen fastlægger
mål og rammer for skolernes virksomhed.
Inklusion og gruppeordninger
§ 3a og § 5, stk. 6: Børn,
der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af
undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende
undervisning eller anden faglig støtte.
Varieret skoledag
Bemærkningerne til § 14 b: Den forlængede
undervisningstid skal give optimale muligheder for tilrettelæggelse af en
varieret skoledag, hvor der veksles mellem forskellige aktiviteter i løbet af
dagen.
Idræt, motion og bevægelse
§ 15: Undervisningstiden skal tilrettelægges,
så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.
Holddannelse
§ 25 a: Undervisningen kan organiseres i hold
inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin”.
SFO
SFO drives efter folkeskolelovens § 3, stk. 7,
og den dertil hørende bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og
indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger
Reglerne for indretning af SFO findes i bygningsreglementet
samt i Vejledning om indretning af dagtilbud mv. BAR (Branchearbejdsmiljørådet)
Derudover er kravene til de
fagprofessionelles rum beskrevet i såvel bygningsreglementet som i
arbejdsmiljøloven.
Politiske beslutninger og aftaler
Det
er som en del af budget 2017 besluttet, at der skal udarbejdes ”en opsamlende
status for skole- og dagtilbuddenes fysiske rammer i et 10-årigt perspektiv.”
På
Kommunalbestyrelsen møde den 29. april 2014 besluttede et flertal, at:
niveauet for inklusionsgraden i Hvidovre ikke som mål
overstiger den af regeringen fastsatte grænse på 96%, men at graden af
inklusion i stedet baserer sig på, at samtlige børn i Hvidovre Kommune skal
befinde sig i det skoletilbud, der bedst imødekommer barnets situation og tarv.
Økonomiske konsekvenser
Visionen
har ingen økonomiske konsekvenser, men i forbindelse med 10-årsplanen
godkendelse, vil der blive udarbejdet et forslag til investering for 2019 – 2022.
Bilag
-
Bilag 1 - Vision for skolernes de fysiske rammer
(pdf)
-
Bilag 2 - Input fra skolebestyrelser og elevråd
(pdf)
5. Ferie- og fridagsplan for skoleårene 2019/2020 til 2021/2022
Beslutningstema
Center
for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.
Børne-
og Undervisningsudvalget skal vedtage ferie- og fridagsplaner for skoleårene 2019/2020, 2020/2021 og
2021/2022 på baggrund af de indkomne høringssvar fra skolebestyrelserne og Hvidovre
Lærerforening.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget
- at
tage høringssvarene til efterretning
- at
vedtage ferie- og fridagsplaner for
skoleårene 2019/2020, 2020/2021 samt 2021/2022.
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 31-08-2017
Ad
1:
Høringssvarene
blev taget til efterretning.
Ad
2:
Udvalget
vedtog scenarie 1 for ferie- og fridagsplaner for skoleårene 2019/2020,
2020/2021 samt 2021/2022 som således blev godkendt.
Sagsfremstilling
Børne-
og Undervisningsudvalget behandlede på mødet den 4. maj 2017 administrationens
forslag til ferie- og fridagsplaner for skoleårene 2019/2020, 2020/2021 og
2021/2022. Udvalget besluttede at sende to scenarier i høring.
De
foreslåede ferie- og fridagsplaner tager
udgangspunkt i nedenstående:
- 200
skoledage om året
- Efterårsferie
i uge 42
- Vinterferie
i uge 7
- Elevernes
sommerferie starter sidste lørdag i juni måned.
Høringssvar
Der
er i alt indgået ti høringssvar fra skolebestyrelserne samt Hvidovre Lærerforening.
Høringssvarene er vedlagt som bilag 1-10.
Samtlige
ni skoler og Hvidovre Lærerforening peger på scenarie 1.
I
høringssvarene var der desuden følgende bemærkninger:
- Hvidovre
Lærerforening fandt scenarie 1 mest hensigtsmæssigt, da man på den måde
undgår halve uger i forbindelse med skolestart og juleferie i skoleåret
2020/2021
- Holmegårdsskolen
stillede forslag om, at juleferien i skoleåret 2020/2021 ændres fra lørdag
den 19. december 2020 til og med søndag den 3. januar 2021 til i stedet at
være fra tirsdag den 22. december til og med mandag den 4. januar 2021
- Risbjergskolen
opfordrede til at minimere antallet af løse lukkedage i både skole og SFO
af hensyn til de forældre, der ikke har fri disse dage. Der blev derfor
ytret ønske om, at 1. maj ikke er en lukkedag
- Langhøjskolen
gav udtryk for bekymring for de lange sommerferier, da det kan være
udfordrende for forældrene at få børnene passet.
Center
for Skole og Uddannelse indstiller på den baggrund, at Børne- og
Undervisningsudvalget tager høringssvarene til efterretning og vedtager ferie-
og fridagsplanerne for skoleårene 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022.
Retsgrundlag
Sommerferiens
start er fastlagt efter folkeskolelovens § 14a:
Stk.
1. Skoleåret begynder den 1. august.
Stk.
2. Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Sommerferien varer
indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse.
Politiske beslutninger og aftaler
Ferie-
og fridagsplanen for skoleårene 2017/2018 og 2018/2019 blev vedtaget af
Kommunalbestyrelsen den 21. juni 2016.
Børne-
og Undervisningsudvalget besluttede den 4. maj 2017 at sende to forslag til ferie- og fridagsplaner for
skoleårene 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022 i høring.
Økonomiske konsekvenser
Der
er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
Bilag
-
Bilag 1 - Høringssvar fra Avedøre Skole
(pdf)
-
Bilag 2 - Høringssvar fra Dansborgskolen
(pdf)
-
Bilag 3 - Høringssvar fra Engstrandskolen
(pdf)
-
Bilag 4 - Høringssvar fra Frydenhøjskolen
(pdf)
-
Bilag 5 - Høringssvar fra Gungehusskolen
(pdf)
-
Bilag 6 - Høringssvar fra Holmegårdsskolen
(pdf)
-
Bilag 7 - Høringssvar fra Langhøjskolen
(pdf)
-
Bilag 8 - Høringssvar fra Præstemoseskolen
(pdf)
-
Bilag 9 - Høringssvar fra Risbjergskolen
(pdf)
-
Bilag 10 - Høringssvar fra Hvidovre Lærerforening
(pdf)
-
Bilag 11 - Scenarie 1 - Ferie- og fridagsplan for årene 2019 - 2022
(pdf)
-
Bilag 12 - Scenarie 2 - Ferie- og fridagsplan for årene 2019 - 2022
(pdf)
6. Status og evaluering af inklusionsindsatsen på folkeskolerne under Kvalitetsløftet
Beslutningstema
Center
for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.
Kommunalbestyrelsen orienteres om evalueringen af inklusionsindsatsen
under Kvalitetsløftet 2012-2016 og Rammer for inklusion. Evalueringen omfatter
en kortlægning af de tiltag og indsatser, der er sat i værk i perioden samt en
præsentation af Hvidovre Kommunes inklusionsgrad.
Evalueringen
viser, at Hvidovre Kommune, i overensstemmelse med vedtagelserne i
Kvalitetsløftet og Rammer for inklusion, har iværksat en lang række tiltag på
skolerne, samt kompetenceløft af pædagogisk personale, skoleledere og forvaltningsmedarbejdere.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen
- at
tage orientering om evaluering af inklusionsindsatsen på folkeskolerne i
Hvidovre Kommune under Kvalitetsløftet 2012 – 2016 til efterretning
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 31-08-2017
Anbefales
taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Inklusion i Hvidovre Kommune
Hvidovre
Kommune har gennem mange år arbejdet med inklusion i folkeskolerne med den
hensigt, at flest mulige elever inkluderes i almenundervisningen og ikke
henvises til et specialundervisningstilbud. I september 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen
Kvalitetsløftet på folkeskolerne.
For
at understøtte Kvalitetsløftets målsætning om øget inklusion besluttede Børne-
og Undervisningsudvalget i oktober 2013 at godkende Rammer for inklusion.
Rammer for inklusion indeholdt forslag til yderligere understøttelse af
lærernes og pædagogernes arbejde med inklusion i form af kompetenceløft, nye
procedurer for visitation, revisitation og tilsyn med inklusion i almenområdet
samt en ny budgettildelingsmodel på specialområdet.
Under
Kvalitetsløftet og Rammer for inklusion er der blevet iværksat en række tiltag
og indsatser. Indhold og omfang af tiltagene og indsatserne er beskrevet i
bilag 1 ”Status og evaluering på inklusionsindsatsen på folkeskolerne i
Hvidovre Kommune under Kvalitetsløftet 2012 – 2016”.
Evalueringen
er en samlet evaluering af:
- Kvalitetsløftet
i relation til inklusion
- Rammer
for inklusion.
Evaluering
af det samlede Kvalitetsløft, der bl.a. omhandler krav til det faglige niveau i
fagene dansk, matematik og engelsk, samt forældretilfredshed kommer til
politisk behandling i efteråret 2017.
Hvidovre Kommunes inklusionsgrad
Et
af kvalitetsløftets tre mål var, at inklusionsgraden i 2015 skulle være højere
end 98 pct. I april 2014 besluttede Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune at
gå bort fra målsætningen om 98 pct. inklusion til fordel for en beslutning om,
at niveauet for inklusionsgraden i Hvidovre som mål ikke overstiger den af
regeringen fastsatte grænse på 96 pct. Graden af inklusion skal baserer sig på,
at samtlige børn i Hvidovre Kommune skal befinde sig i det skoletilbud, der
bedst imødekommer det enkelte barns situation og tarv.
Hvidovre
Kommune er lykkedes med at løfte inklusionsgraden, så flere elever kan følge
undervisningen i en normalklasse. I januar 2016 havde Hvidovre Kommune en inklusionsgrad på 96 %, som placerer
kommunen højere end de fem socioøkonomisk sammenlignelige kommuner (bortset fra
Tårnby) og den gennemsnitlige inklusionsgrad på landsplan, jf. afsnit om
inklusionsgrad i bilag 1.
Kompetenceløft og indsatser
Indsatserne
i forbindelse med Kvalitetsløftet og Rammer for inklusion har det tilfælles, at
de understøtter målet om øget inklusion, både gennem inklusionsrettede
indsatser ude på skolerne og gennem kompetenceløft af pædagogisk personale,
ledelsespersoner og udviklingsenheden i Center for Skole og Uddannelse.
Visitation til specialtilbud
Evalueringen
viser, at udsatte elever i markant højere grad går i
specialtilbud sammenlignet med ikke-udsatte. Den samme tendens ses hos børn,
der er anbragt.
Hvidovre
Kommune har siden 2012 haft en anbringelsesstrategi, som bl.a. har som mål at
forsøge at afhjælpe barnets, den unges, eller forældrenes vanskeligheder ved
hjælp af forebyggende foranstaltninger. Derudover har Lige muligheder - faglig
strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune også en særskilt
opmærksomhed på udsatte børn og unges skolegang.
Specialtilbud på almenskolerne
Evalueringen
viser, at størstedelen af eleverne i Hvidovre Kommune, der er i et
specialtilbud, er i en specialklasse eller gruppeordning på en almen skole. Den
høje andel understøtter Hvidovre Kommunes ambition om at have fokus på
nærhedsprincippet og de muligheder, der er for at fremme inklusionen, når
specialtilbuddene placeres på en almen skole.
Det videre arbejde med inklusion
Til
at understøtte det videre arbejde med inklusion på skolerne har en
arbejdsgruppe med repræsentanter fra skolerne, forvaltningen og Hvidovre
lærerforening udarbejdet en beskrivelse af, hvad inklusion er her i Hvidovre
samt en skabelon til inklusionshandleplan til skolerne.
Målet
er, at skolen, SFO’en, den enkelte medarbejder samt børn og unge på skolen vil
opleve, at inklusionshandleplanen sikrer endnu mere målrettede inklusionsforløb
til gavn for det enkelte barn. Dertil er formålet at udarbejdelsen af
inklusionshandleplanen skal medvirke til, at arbejdet med inklusion på skolerne
og i SFO’en foregår i et tæt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere,
repræsentanter fra PPR samt i dialog med skolebestyrelsen.
Retsgrundlag
I
folkeskolelovens §3a og §5, stk. 5, står der, at børn, der har brug for støtte,
og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og
holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte.
Dertil skal der gives personlig
assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i
forbindelse med skolegangen, hvis der er behov herfor.
Politiske beslutninger og aftaler
Den
25. september 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen Kvalitetsløftet på folkeskolerne
i Hvidovre Kommune.
Den
10. oktober 2013 besluttede Børne- og Undervisningsudvalget at godkende Rammer
for inklusion. Rammer for inklusion indeholder forslag til yderligere
understøttelse af lærernes og pædagogernes arbejde med inklusion i form af
kompetenceløft, nye procedurer for visitation, revisitation og tilsyn med
inklusion i almenområdet samt en ny budgettildelingsmodel på specialområdet.
Den
29. april 2014 besluttede Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune at gå bort fra
målsætningen om 98 pct. inklusion til fordel for en beslutning om, at niveauet
for inklusionsgraden i Hvidovre som mål ikke overstiger den af regeringen
fastsatte grænse på 96 pct., men at graden af inklusion i stedet baserer sig
på, at samtlige børn i Hvidovre Kommune skal befinde sig i det skoletilbud, der
bedst imødekommer det enkelte barns
situation og tarv.
Økonomiske konsekvenser
Der
er ingen økonomiske konsekvenser for
Hvidovre Kommune.
Bilag
-
Bilag - Status og evaluering på inklusionsindsatsen 2012 - 2016
(pdf)
7. Ændring af visitationsreglerne til klub
Beslutningstema
Center
for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.
Center
for Skole og Uddannelse lægger med denne sag op til en mindre ændring af
visitationsreglerne til klubber/SFO2-3, på baggrund af erfaringerne fra
indskrivningen 2016 og 2017.
Ændringerne omhandler anciennitet
og mulighed for at anlægge en helhedsvurdering af det enkelte barn.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
- at
forslaget til ændrede regler godkendes.
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 31-08-2017
Sagsfremstilling
I
forbindelse med at Hvidovre Kommune forventede at overgå til elektronisk
opskrivning til klub/SFO2-3 den 1. maj 2016, blev der udarbejdet et sæt
visitationsregler samt principper for optagelse i klub. Af tekniske årsager
trådte den elektroniske indskrivning dog først i kraft ved overgangen 1. maj
2017. Reglerne fandt anvendelse allerede ved indskrivningen 2016.
Hvert
år indskrives ca. 400 børn i klub/SFO2 den 1. maj, og ca. 90 % får deres første
prioritetsønske, mens ca. 10 % bliver tilbudt deres 2. eller 3.
prioritetsønske.
For
ca. 90 % har ændringen af visitationsreglerne ingen betydning, da de blot
placeres efter deres 1. prioritet. For de resterende ca. 10 %, der ikke kan få
deres 1. prioritet på baggrund af pladsmangel i de søgte klubber, er det vigtigt
for SFO og klubber, som skal foretage den endelige fordeling af disse børn, at
visitationsreglerne er enkle og klare og virker hensigtsmæssigt i forhold til
det enkelte barn.
Efter
indskrivningen i maj 2017 blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter
fra Center for Skole og Uddannelse, SFO, klubber og Pladsanvisningen, med
henblik på at evaluere indskrivningen de seneste to år.
På
baggrund af erfaringerne fra indskrivningen i 2016 og 2017, havde
arbejdsgruppen specielt to anbefalinger til ændringer i forhold til kriterier
for indskrivning:
- At
det er ancienniteten på klubbens venteliste, der er afgørende, og ikke
alder (anciennitet forstået som den tid, barnet har ventet på en plads). I
dag prioriteres de yngste først. Dette betyder, at der er børn, der
oplever at blive overhalet af næste års indskrivning uden at få en plads
- At
det blev muligt at foretage en mere helhedsorienteret sagsbehandling af
det enkelte barn/børnegruppe.
Center
for Skole og Uddannelse foreslår derfor, at dette indarbejdes i de nye regler.
De
væsentligste ændringer er, at det
nu er anciennitetsdatoen, der har førsteprioritet, og at der i punkt 4 gives
mulighed for at anlægge en helhedsbetragtning, i forhold til det enkelte barn.
Forslag til nye kriterier for indskrivning i klub/SFO2-3
Der
er pladsgaranti i det klubdistrikt, hvor barnet går i skole. For
privatskoleelever med skolegang uden for kommunen, er der pladsgaranti i det
klubdistrikt, hvor barnet bor.
1)Anciennitetsdato,
børn med længst anciennitet indskrives først, dog har alle børn fra 3. klasse
samme anciennitetsdato, såfremt de er skrevet op til klub til den af kommunen
udmeldte dato (typisk 1. januar)
2)Barnets
prioriterede ønsker. I det omfang der er plads, placeres alle børn efter deres
1. prioritet
3)Optagelse
i klubdelen i en samlet SFO, hvori barnet allerede er optaget.
Såfremt
der ikke er plads i 1. prioritetsklubben, følges nedenstående kriterier:
4)Ud
fra en samlet vurdering af nedenstående forhold foretager SFO og klubber en
samlet vurdering af børn fra eget klubdistrikt:
a)Børn med særlige behov,
b)Pædagogiske hensyn/kammeratskabsgrupper
c)Søskendetilknytning til klubben
5)Lodtrækning
6)Børn
fra andre klubdistrikter
Afvigelse
fra rækkefølgen af ovenstående kriterier
skal aftales og godkendes af den pædagogiske konsulent på klubområdet i Center
for Skole og Uddannelse. Konsulenten orienterer pladsanvisningen.
De nuværende kriterier er:
- Der er pladsgaranti for børn med skolegang eller
bopæl i klubdistriktet til en plads i en klub/SFO2 i klubdistriktet.
- Barnets prioriterede ønsker
- Klubbens fysiske placering i forhold til skole,
herunder skolevej
- Børn med særlige behov
- Klassetrin (hensyntagen til de yngste børn)
- Søskendetilknytning til klubben
- Optagelse i klubdelen i en samlet SFO bestående
af SFO1, SFO2 og evt. SFO3
- Pædagogiske hensyn/kammeratskabsgrupper
- Børn fra andre klubdistrikter
- Lodtrækning
Retsgrundlag
Visitationskriterier
vedtages af Kommunalbestyrelsen i henhold til Dagtilbudslovens §§ 67 og 68.
Politiske beslutninger og aftaler
Visitationsreglerne
blev senest vedtaget i Børne- og Undervisningsudvalget den 9. november 2015 og
i Kommunalbestyrelsen den 24. november 2015.
Økonomiske konsekvenser
Der
er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
8. Ændring i opdeling i fritids- og juniorklub
Beslutningstema
Center
for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.
Formålet
med sagen er at beslutte den fremtidige administrative struktur for fritids- og
juniorklubber/SFO2- 3. Beslutningen har
alene administrativ betydning og har til formål at lette administrationen af
klubber.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
- at
godkende, at begreberne fritidsklub og SFO2 fremover dækker klubtilbud fra
4 – 8. klasse, og begreberne
juniorklub og SFO3 bortfalder.
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 31-08-2017
Sagsfremstilling
Sagsfremstilling
|
Center for Skole og Uddannelse
anbefaler, i samarbejde med Pladsanvisningen, at fritids- og
juniorklub/SFO2-3 fremadrettet alene betegnes som fritidsklub og SFO2 og
dækker 4.-8. klasse.
Hvidovre Kommune opererer i dag med tre
klubtrin:
- fritidsklub/SFO2
- juniorklub/SFO3 og
- ungdomsklub/SFOUK
Nuværende opdeling
|
Fremtidig opdeling
|
klub
|
alder
|
klub
|
alder
|
Fritidsklub/SFO2
|
4.-5. kl.
|
Fritidsklub/SFO2
|
4.- 8. kl.
|
Juniorklub/SFO3
|
6.-8. kl.
|
Ungdomsklub/SFOUK
|
9. kl. - 18 år
|
Ungdomsklub/SFOUK
|
9. kl. - 18 år
|
Når Hvidovre Kommune har en opdeling med
tre klubniveauer, hænger det sammen med, at der tidligere har været
takstforskelle på fritidsklub og juniorklub, mens driftsøkonomien for de to
klubtyper har været identisk.
I forbindelse med budget 2017 blev det
besluttet at hæve forældrebetalingsprocenten for juniorklub til den samme som
for fritidsklub og dermed også at udligne takstforskellen.
Dette betyder, at det ikke længere er
nødvendigt for Pladsanvisningen at opretholde en administrativ adskillelse
mellem de to klubtyper.
Hidtil har Pladsanvisningen hvert år pr.
1. maj overflyttet ca. 400 klubmedlemmer fra fritidsklub til juniorklub. En
opgave, der tidligere betød, at klubberne skulle registrere, hvilke medlemmer
der skulle overføres og sende lister til pladsanvisningen, som efterfølgende
skulle indskrive de pågældende medlemmer i den nye klubtype.
Efter overgang til elektronisk
indskrivning er proceduren yderligere blevet kompliceret af, at der ved
ændring af klubtype skal sendes nyt klubtilbud til forældrene, som skal
acceptere dette, før barnet teknisk kan være flyttet.
Pædagogisk sker der ingen ændringer i
den enkelte klub. Her vil det fortsat være sådan, at fritidsklub/SFO2 for
4.-5. klasse primært er eftermiddagsklub, og fritidsklub/SFO2 for 6.-8.
klasse er både eftermiddags- og aftenklub.
Det vil fortsat være op til den enkelte
klub at tilrettelægge åbningstiden og aktiviteter for den enkelte
aldersgruppe
inden
for den kommunalt fastsatte ramme.
|
Retsgrundlag
Klubber
drives efter dagtilbudslovens § 65.
Politiske beslutninger og aftaler
I
forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 blev det besluttet at ændre
forældrebetalingsprocenten og taksten for juniorklub, således at denne blev
identisk med taksten for fritidsklub.
Økonomiske konsekvenser
Der
er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
Personalemæssige konsekvenser
Der
er ingen personalemæssige konsekvenser.
9. Politikadet junior - et samarbejde med politiet - 2. forløb
Beslutningstema
Center
for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.
Børne-
og Undervisningsudvalget orienteres om 2. forløb i Politikadet junior.
Hvidovre
Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Københavns Vestegns Politi om
deltagelse i endnu et Politikadet junior forløb.
Politikadet
junior har til formål at mindske antallet af unge, der ender i et kriminelt
gruppefællesskab eller en rocker- eller bandegruppering.
Hvidovre
Kommune havde første kadetforløb i efteråret 2016.
Politikadet
junior modtog Den Kriminalpræventive Pris i 2016.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget
- at
orientering om Politikadet junior 2. forløb tages til efterretning.
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 31-08-2017
Sagsfremstilling
Politikadet
junior er et projekt udviklet af Københavns Vestegns Politi. Formålet med
projektet er at styrke det forebyggende arbejde på tværs af myndigheder ved at
udvikle den tidlige præventive indsats. Idéen til projektet stammer dels fra
projekt Brandkadet og dels den britiske udgave af Politikadet junior.
I
efteråret 2016 afholdt Hvidovre Kommune og Københavns Vestegns Politi det
første forløb med Politikadet junior.
Udvalget
fik forelagt evalueringen fra dette forløb i foråret 2017.
Det
første Politikadet junior forløb viste, at kadetterne både lærte noget og var
glade og stolte over at have gennemført forløbet.
I
2. forløb er der foretaget enkelte justeringer, således at resultatet for
kadetterne kan blive endnu bedre.
Formål og målsætninger
Formålet
med Politikadet junior er at mindske antallet af unge, som ender i et kriminelt
gruppefællesskab eller en rocker- eller bandegruppering
Følgende
målsætninger skal bidrage til samlet at sikre formålets indfrielse:
- styrke
kadetterne selvværd
- bidrage
til kadetternes medborgerskabsfølelse
- styrke
kadetternes prosociale værdier (evnen til at kunne sige fra over for norm-
og regelbrud og dermed lægge afstand til negative gruppefællesskaber)
- opbygge
tillid til myndigheder generelt – og til politiet i særdeleshed og herved
bidrage til kadetternes forståelse for konsekvenserne af kriminalitet
- styrke
kadetternes fokus på uddannelse og jobmuligheder
Målgruppe
Målgruppen
er kriminalitetstruede unge mellem 12 og 15 år, som gennem visitation udvælges
til at blive politikadet.
Visitationen
sker efter ansøgning fra den unges skole, klub eller fra en relevant fagperson
ud fra en bekymring om, at den unge kan være kriminalitetstruet.
Deltagerne
udvælges fra hele Hvidovre og udvælgelsen foretages af et visitationsudvalg
bestående af instruktørerne, SSP konsulenten samt repræsentanter fra politiet.
Forløbet
Udvælgelsesprocessen
Efter
skolesommerferien 2017 begynder udvælgelsesprocessen, som skal sikre, at det er
de rette unge, der udpeges til at blive kadetter. Der udvælges 10 kadetter.
I
evalueringen af 1. forløb blev det tydeligt, at det er vigtigt, at
instruktørerne deltager i visitationsforløbet, dels fordi instruktørerne har
viden om arbejdet med målgruppen, dels vil instruktørerne få et bedre grundlag
for at planlægge forløbet, når de på forhånd ved, hvilke unge, der skal
deltage.
Der
holdes formøde med de unge og deres forældre. Her vil instruktørerne deltage på
baggrund af erfaringen fra 1. forløb. Det skaber bedre sammenhæng, at forældre
og kadetter har mødt minimum én instruktør inden intro-ugen. Formødet bruges
til at sikre, at der er opbakning fra forældrene. Efter formødet laves en
kadetkontrakt med den unge.
Intro-ugen
Intro-ugen
afholdes i uge 39. Her træder de unge kadetter ud af deres vante rammer, de går
ikke i skole, og de vil få en ny rolle i et nyt fællesskab.
I
intro-ugen vurderes hver enkelt kadets udfordringer og styrker, og disse
omsættes til en konkret udviklingsplan for hver kadet.
Kadetmøder
Fra
uge 41 og frem til uge 51 vil der være ugentlige kadetmøder hver tirsdag aften.
Det er på kadetmøderne, at kadetternes indføring i politiets arbejde i
intro-ugen udfoldes, ligesom der arbejdes med kadetternes udviklingsplaner.
I
intro-ugen bliver der skabt et stærkt fællesskab mellem kadetterne og
instruktørerne. På kadetmøderne arbejdes der målrettet med konkrete
aktiviteter, der alle har et pædagogisk og kriminalitetsforebyggende sigte. Det
kan være brandmandskursus, rundvisning på Politigården i Albertslund, besøg i
et fængsel, samarbejdsøvelser m.v.
Hvidovre Ungdomsskole
Til
forskel fra 1. kadetforløb vil Hvidovre Ungdomsskole blive omdrejningspunktet
for kadetholdet.
Både
intro-ugen og de efterfølgende kadetmøder vil være på Hvidovre Ungdomsskole.
Ungdomsskolen vil ligeledes stå for den ene af de to instruktører fra Hvidovre
Kommune.
I
blandt andet Ishøj Kommune har der været gode erfaringer med at lade
Ungdomsskolen indgå i kadetforløbet.
Hvidovre
Ungdomsskole kan kvalificere kadetforløbet, idet forløbet vil foregå, hvor andre
unge i forvejen færdes, ligesom kadetterne vil blive introduceret til
Ungdomsskolens øvrige tilbud, som de efterfølgende vil kunne gøre brug af.
Evaluering
Hvidovre
Kommune og Københavns Vestegns Politi vil løbende evaluere forløbet, ligesom
der efterfølgende vil blive udarbejdet en samlet evaluering
Retsgrundlag
Der
er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.
Politiske beslutninger og aftaler
Den
18. april 2016 har borgmester, Helle M. Adelborg, og politidirektør ved
Københavns Vestegns Politi, Kim Christiansen, underskrevet en samarbejdsaftale
om Politikadet junior i Hvidovre.
Økonomiske konsekvenser
Udgifterne
til projektet afholdes inden for Center for Børn og Familiers egen ramme.
Da
uniformer m.v. kan genbruges fra 1. forløb forventes Politikadet juniors 2.
forløb at komme til at koste 32.000 kr.
De
32.000 kr. dækker følgende udgifter:
- vedligeholdelse
af uniformer: 12.000 kr.
- forplejning:
10.000 kr.
- aktiviteter:
2.500 kr.
- diverse:
2.500 kr.
- afslutningsceremoni:
5. 000 kr.
Herudover
er der udgifter til 2 instruktører, hvor det forventes at hver instruktør
bruger 100 timer.
Personalemæssige konsekvenser
Hvidovre
Kommune indgår med 2 instruktører i forløbet.
En
instruktør vil skulle forvente at bruge ca. 100 timer i alt.
10. Eventuelt
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 31-08-2017
Annette
Møller Sjøbeck (UP) spurgte – med baggrund i erfaringer i Gribskov Kommune -
til frafaldsprocenten på erhvervsskolerne og hvad der gøres for at mindske
frafaldet. Administrationen svarede på mødet.
Maria
Durhuus (A) spurgte til antallet af borgere i bandeexit. Administrationen
svarede på mødet.
Maria
Durhuus (A) spurgte til fordelingen af etnicitet i folkeskolerne. Administrationen
udarbejder notat.
Kashif
Ahmad (UP) spurgte til sikkerheden på daginstitutioner i forhold til hegning og
opsyn. Administrationen udarbejder notat.
Charlotte
H. Larsen (O) spurgte til henvendelser fra 2 forældrebestyrelser vedrørende
trafiksikkerhed. Administrationen får kopi af henvendelsen til videre
foranstaltning.
Charlotte
H. Larsen (O) spurgte til en arbejdsmiljøsag i skoleregi. Administrationen
svarede på mødet.
Annette
Møller Sjøbeck (UP) spurgte til en arbejdsmiljøsag i skoleregi. Administrationen
svarede på mødet.
11. Ansøgninger om dispensation fra reglerne om frit skolevalg modtaget i sommerperioden
Lukket sag