Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 6. april 2017

Godkendt.

Børne- og Velfærdsdirektøren orienterede om følgende:

• Forvaltningen har udarbejdet notat om alenetid i dagtilbud som findes på First Agenda. Forvaltningen fremlægger en sag herom på et kommende møde.

• I forbindelse med partnerskabsprojektet Lige Muligheder er Hvidovre Kommune blevet opfordret til at søge midler i Socialstyrelsen. Børne- og Undervisningsudvalget nikkede til at forvaltningen søger midlerne.

• Skolelederen på Holmegårdsskolen er blevet tilbudt stillingen som skoleleder ved Gungehusskolen. Dette har skolelederen sagt ja tak til. Stillingen som skoleleder på Holmegårdsskolen vil nu blive slået op.

• Formanden for Børne- og Undervisningsudvalget bød velkommen til Susan Bjerregaard, der har været konstitueret direktør for Børn og Velfærd og som nu er blevet fastansat som direktør for Børn og Velfærd.

I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2017 blev der besluttet en reduktion af kommunens administrationsvederlag til de selvejende dagtilbud. I sagen orienteres om status og anmodes om mandat til forhandling om administrationsvederlaget med såvel dagtilbud og klubber.

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at tage orientering om status for reduktion af administrationsvederlag til de selvejende dagtilbud til efterretning

2.at godkende igangsættelse af forhandling med de selvejende dagtilbud og klubber om størrelsen på administrationsvederlag.

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ved vedtagelsen af Budget 2017 blev det besluttet, at der skal ske en reduktion af kommunens administrationsvederlag til de selvejende dagtilbud. Reduktionen udgør 250.000 kr. i 2017 stigende til 0,75 mio. kr. fra 2018.

Baggrunden for reduktionen har været, at såfremt de selvejende dagtilbud ønsker at lade Hvidovre Kommunes administrative personale forestå de administrative opgaver vil dette kunne ske til en lavere udgift end det administrationsvederlag, som kommunen i dag betaler til de selvejende dagtilbud. Den lavere udgift skyldes først og fremmest, at kommunen i forvejen administrerer 20 kommunale dagtilbud. Det indebærer, at der vil kunne gøres brug af de medarbejdere og IT-systemer, som allerede i dag varetager administrationsopgaver. Der vil således kun være begrænsede merudgifter til løn og IT.

Det fremgår af dagtilbudsloven, at når et selvejende dagtilbud ønsker at varetage administrationen, er kommunalbestyrelsen forpligtet til at yde administrationstilskud til det selvejende dagtilbud. At varetage administrationen indebærer som udgangspunkt, at det selvejende dagtilbud selv varetager følgende fem opgaver: Løn, bogføring, budget/regnskab, revision og personalejuridisk bistand

Det selvejende dagtilbud og kommunalbestyrelsen kan også aftale, at det selvejende dagtilbud får et forholdsmæssigt tilpasset administrationstilskud for at varetage nogle af de nævnte administrationsopgaver.

Familie- og Dagtilbudsafdelingen har på baggrund af beslutningen om reduktion i administrationstilskuddet tilbudt bestyrelserne i de selvejende dagtilbud, at kommunen overtager hele eller dele af de enkelte selvejende dagtilbuds administrationsopgave. Tilbuddet blev formelt givet i brev udsendt til bestyrelserne d. 14. december 2016. I brevet tilbød forvaltningen at holde møde med de enkelte bestyrelser om sagen. Ingen bestyrelser benyttede sig af dette tilbud.

Bestyrelserne for de selvejende dagtilbud har via fællesbrev d. 24. januar d.å. takket nej til tilbuddet om kommunal overtagelse af hele eller dele af administrationsopgaven. Bestyrelserne skriver samtidigt i brevet, at de ønsker en fællesforhandling med kommunen med deltagelse af de selvejende dagtilbud med tilhørende organisationer og administrationsselskab.

For at opnå reduktion af administrationsvederlaget forslår forvaltningen, at der bliver igangsat forhandlinger om størrelsen på det fremtidige administrationsvederlag. Hvidovre Kommunes aktuelle administrationsvederlag til de selvejende dagtilbud og klubber er 2,35 pct. af bruttodriftsudgiften.

Den nuværende aftale om administrationsvederlag omfatter både de selvejende dagtilbud og klubber. Forvaltningen forslår derfor, at den kommende forhandling omfatter både klubber og dagtilbud.

Reglerne om kommunens administrationstilskud til selvejende dagtilbud findes i dagtilbudslovens § 35 og dagtilbudsbekendtgørelsens § 14.

Vedtagelsen af Budget 2017 på Kommunalbestyrelsesmødet d. 11. oktober 2016.

Når forhandlingerne om administrationsvederlaget er afsluttet, forelægges resultatet politisk. Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at opnå den besluttede besparelse på administrationsvederlaget fremlægges forslag til alternativ finansiering.

Kommunalbestyrelsen skal godkende, at den selvejende institution Femagervejens Fritidscenter fremover drives som kommunal institution, og at den i den forbindelse sammenlægges med den kommunale institution Byggeren i Hvidovregade pr. 1. august 2017. Derudover skal den økonomiske plan for sammenlægningen godkendes.

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.  at ansøgningen fra Femagervejens Fritidscenter om kommunalisering og sammenlægning med Byggeren i Hvidovregade godkendes

2.  at den økonomiske plan for kommunaliseringen og sammenlægningen godkendes.

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Hvidovre Kommune har den 24. januar 2017 modtaget en ansøgning fra bestyrelsen (bilag 1) for den selvejende institution Femagervejens Fritidscenter, Femagervej 37. I ansøgningen søger de om en snarlig kommunalisering af klubben, samtidig med at der ansøges om sammenlægning med den kommunale institution Byggeren i Hvidovregade.

Ejendommen Femagervej 37 ejes af Hvidovre Kommune.

Begrundelse for ansøgningen

Institutionens leder gennem flere år er stoppet 1. august 2015, og souschefen i klubben har siden lederens ophør været konstitueret leder.

Institutionen kom ud af 2015 med et merforbrug på ca. 542.000 kr. Institutionen har, i samarbejde med forvaltningen, nedbragt merforbruget, således at institutionen kom ud af 2016 med et merforbrug på ca. 168.000 kr.

Det forventes, at underskuddet stort set er nedbragt pr. 1. august 2017, hvor en eventuel sammenlægning kan finde sted.

Forudsætninger

Bestyrelsen på Femagervejens Fritidscenter opstiller en række forudsætninger for en kommunalisering. Disse er:

• at Femagervejens Fritidscenter sammenlægges med Byggeren
• at alt personale sikres deres stillinger i en ny klubsammensætning
• at personalets løn og anciennitet følger med i deres nye stillinger.

Sammenlægning med Byggeren er en forudsætning for, at Femagervejens Fritidscenter finder det relevant at skifte fra selvejende til kommunal, da de ønsker at være en del af en større organisation med den robusthed og de pædagogiske muligheder, dette giver.

Sikring af personalet ligger i reglerne for virksomhedsoverdragelse. Det samme gør sig gældende for løn og anciennitet. Garantien på ansættelse mv. gælder dog alene ved overgangen. Efterfølgende er personalet sidestillet med det øvrige personale i institutionen i forbindelse med eventuelle ændringer og tilpasninger i forhold til budget mv.

Udtalelse fra Byggeren i Hvidovregade

Børne- og Undervisningsudvalget drøftede ansøgningen om kommunalisering den 9. marts 2017. Da en del af ansøgningen omhandlede sammenlægning af Femagervejens Fritidscenter med Byggeren i Hvidovregade, besluttede udvalget at sende ansøgningen til udtalelse i Byggerens bestyrelse.

Bestyrelsen drøftede ansøgningen den 10. marts 2017 og fremsendte herefter en udtalelse. Udtalelsen er vedlagt som bilag 2.

Som udgangspunkt er bestyrelsen positiv over for sammenlægningen. De har dog nogle forbehold, der falder inden for disse temaer:

• Det pædagogisk fundament: Bestyrelsen giver udtryk for, at den nye sammenlagte klub bør bygge videre på det solide fundament, som Byggeren har i dag.

Forvaltningen kan oplyse, at det er op til den samlede ledelse og personalegruppe at udvikle et pædagogisk fundament og tage udgangspunkt i de bedste erfaringer fra de to institutioner.

• Ledelse: Bestyrelsen ønsker, at lederen på Byggeren kan fortsætte som leder.

Ledelserne i de to institutioner består i dag af en leder på Byggeren og en souschef (konstitueret leder) på Femagervej. Der er derfor ingen stillinger, der er dobbelt besat, og forvaltningen forventer således, at de nuværende ledelsespersoner indgår med deres nuværende roller i en fremtidig ledelse.

• Økonomi: Bestyrelsen påpeger, at der bør skabes økonomi til den nødvendige omstilling.

Forvaltningen har i denne mødesag lagt op til, at der afsættes penge til den nødvendige udvikling og tilretning af den sammenlagte institution.

• Indskrivning: Bestyrelsen gør opmærksom på, at en sammenlægning vil give mulighed for at optage de børn, der blev afvist ved indskrivningen 1. maj.

Forvaltningen kan oplyse, at såfremt sammenlægningen vedtages, vil den nye klub kunne optage medlemmer, der står på venteliste, i takt med at der bliver plads i klubben, såfremt medlemmerne ønsker dette.

Herudover ser de fusionen som et aktiv i forhold til børn og unge i Hvidovre Nord, ligesom de er positive over for et udvidet bestyrelsesarbejde.

Muligheder / udfordringer

En sammenlægning betyder bl.a., at tilbuddet om ungdomsklub på det nuværende Femagervej fremadrettet vil omfatte de nuværende medlemmer på Byggeren, hvor klubben kun går til 8. klasse. Der vil derfor kunne forventes en stigning af unge, der benytter ungdomsklub, da det bliver en del af det samlede tilbud.

Muligheder:

• der skabes en stor klub med mulighed for et mere varieret og attraktivt aktivitetsudbud til alle medlemmer
• der skabes rum for en bedre og mere rationel udnyttelse af den samlede fysiske ramme
• et større antal børn oplever at få opfyldt deres 1. prioritetsønske, når de vælger klub, da det er klubbens samlede kapacitet, der bliver afgørende
• klubben som en del af en større organisation bliver mindre sårbar over for udsving i medlemstallet
• bedre fastholdelse af medlemmer i juniorklub
• flere medlemmer får automatisk tilbud om ungdomsklub
• større sammenhæng for pædagogerne mellem skole og klub.

Udfordringer:

• at skabeén klub på to matrikler
• at skabe én fælles forældrebestyrelse
• at få skabt én fælles kultur og fælles værdier
• at skabe fælles pædagogisk forståelse
• at tilvænne brugere og ansatte til én klub på to matrikler
• at få skabt et aktivitetsflow på to matrikler.

Kapacitet

Den samlede kapacitet i Hvidovre Nord vil herefter se ud som i nedenstående tabel.

*Alene FK 4. – 5. klasse. Det forventes, at der ved indskrivningen 1. maj 2017 sker en forøgelse af dette tal.

Driften af klubben sker efter dagtilbudslovens § 66. Institutionens personale overgår til kommunal ansættelse efter reglerne i Bekendtgørelse af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. september 2016 at udvide SFO2 på Præstemosen til at kunne rumme 180 medlemmer.

Overgang til kommunal drift ved en sammenlægning

Børn og Velfærd har ved tidligere sammenlægninger og kommunaliseringer sikret, at et eventuelt merforbrug fra den institution, der skulle kommunaliseres, ikke blev overført til den nye sammenlagte institution. Ved kommunaliseringen og sammenlægningen mellem Fritidshjemmet Tusindfryd og Egevoldens Fritidshjem blev budgettet nulstillet. Her var underskuddet ca. 600.000 kr., som blev nulstillet for Egevoldens Fritidshjem.

Kommunen dækker i dag alle udgifter for den selvejende institution. Der er derfor som udgangspunkt ingen direkte merudgifter forbundet med en eventuel kommunalisering, medmindre den selvejende institution har et underskud, som dækkes af rammen for klubber. Der vil i så fald være tale om en engangsudgift.

Administrationsbidrag

Femagervejens Fritidscenter har indgået en samarbejdsaftale med Landsorganisationen Danske Daginstitutioner omkring udførelsen af en række opgaver i forbindelse med institutionens administration. Denne aftale kan opsiges med 6 mdr. til udgangen af 2017.

En kommunalisering af Femagervejens Fritidscenter medfører en besparelse fra 2018 og i overslagsårene i forhold til administrationsbidrag til Danske Daginstitutioner på ca. 75.000 kr.

Grundbeløb

Økonomimodellen for klubber bygger på et grundbeløb, der er afhængigt af klubbens struktur, samt et normbeløb pr. barn. Ved en sammenlægning udregnes det nye grundbeløb efter den fremtidige struktur. Såfremt Femagervej og Byggeren sammenlægges, vil det være grundbeløbet på Byggeren, der bortfalder. Institutionen vil fremadrettet have fritids-, junior- og ungdomsklub. Besparelsen på grundbeløbet udgør brutto 440.000. kr. / netto (efter forældrebetaling) 352.000 kr. pr. år.

Der er i budgettet til klubber ikke afsat særlig økonomi til lederløn, da denne ligger i økonomien for institutionen. Dette gør sig gældende, uanset om der er tale om en selvejende eller kommunal institution.

Personalefastholdelse

Børn og Velfærd anbefaler, at besparelsen på grundbeløbet, som udgør 5/12 i 2017, svarende til ca. 146.000 kr., bevares i den sammenlagte institution. Dette for at sikre økonomi til fastholdelse af personalet i forbindelse med overgangen. Foruden sikring og fastholdelse af personalet vil disse midler også dække et eventuelt underskud, hvis Femagervejen mod forventning ikke har reduceret deres underskud fuldt ud pr. 1. august 2017.

Udvikling af personale

I 2018 anbefales det, at der afsættes 100.000 kr. til udvikling af den samlede institution. Dette kan være personaleudviklingsforløb, lederudviklingsforløb, udvikling af de pædagogiske tilbud i en klub med to matrikler, forældrearrangementer mv., der skal til for at skabe en samlet institution. Økonomien hertil findes inden for rammen af SFO og klubber.

Forslag til plan for økonomi

Anden økonomi

I forhold til husleje, vedligeholdelse, kurser og uddannelse samt rengøring, så vil dette ved en kommunalisering blive på lige fod med de øvrige kommunale klubber. Det vil ikke få nogle økonomiske konsekvenser for klubben Femagervej eller for Hvidovre Kommune.

En overgang til kommunal drift betyder, at det ikke længere er bestyrelsen, som er arbejdsgiver, men Hvidovre Kommune.

Institutionens personale overgår til kommunal ansættelse efter reglerne i Bekendtgørelse af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Regler for opgørelse af SFO’er og klubbers kapacitet har ikke været ændret siden før 1998. Børn og Velfærd har udarbejdet et forslag til en ny kapacitetsopgørelse for SFO’er og klubber. Forslaget giver dels en større fleksibilitet i forhold til anvendelse af lokaler og dels en øget fleksibilitet i forhold til indskrivning til klub.

Forslaget har været i høring blandt de berørte institutioner og deres bestyrelser samt de faglige organisationer.

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1. at de ændrede regler for fastsættelse af kapaciteten i SFO og klubber godkendes.

Anbefales godkendt med bemærkning om at forvaltningen på baggrund af et fuldt års erfaringer med de ændrede regler udarbejder en evaluering af ændringen og forelægger denne for udvalget.

Ændret udnyttelse af kapaciteten i SFO’er og klubber

I forlængelse af skolereformen og de længere skoledage har børnene og de unges brug af henholdsvis SFO’er og klubber ændret sig. De længere skoledage har ikke resulteret i markante ændringer af medlemstallene, men tilbuddene bliver brugt i færre timer end tidligere. Samtidig er der en tendens til, at medlemmerne i klubberne kommer færre dage om ugen.

Hertil kommer, at hovedparten af kommunens SFO’er er flyttet ind på skolerne, hvilket muliggør sambrug af lokaler med skolen, både permanent og i en løsere anvendelse. Dette tages der ikke højde for i de nuværende opgørelser.

Endvidere er der, i visse områder af kommunen, et øget børnetal. Det betyder et større pres på SFO’erne og klubbernes kapacitet.

På den baggrund har Børn og Velfærd udarbejdet et forslag til nye regler for kapacitetsopgørelsen i kommunens SFO’er og klubber. Forslaget til de nye regler har været drøftet med BUPL, der ser positivt på ændringerne.

I den oprindelige mødesag var der gledet en passus ud, hvor klubberne gives mulighed for, ved indskrivningen den 1. maj, at indskrive 5 % over deres fysiske kapacitet for at sikre den bedst mulige indskrivning.

Denne passus har været en del af oplægget og også en del af det høringsmateriale, der er sendt ud.

Høring

Forslaget har været i høring hos de berørte parter. Der er indkommet 11 høringssvar: 6 fra skoler, 3 fra klubber og 2 fra de faglige organisationer. Som udgangspunkt er høringssvarene positive, men der gives dog udtryk for nogle bekymringer, ligesom der er nogle misforståelser.

Bekymringerne går mest på, om der nu skal presses flere børn ind på et mindre areal. Dette er ikke tilfældet. Tværtimod lægges der op til, at skolens øvrige lokaler kan inddrages for de skolebeliggende SFO’er, og derved skabes der en større fysisk ramme. Ligeledes er der en del kommentarer omkring økonomien. Økonomien tildeles forsat i forhold til børnetallet, hvilket betyder, at hvis børnetallet stiger, reguleres budgetterne efter gældende regler.

En sammenskrivning af høringssvarene med forvaltningens kommentarer er vedlagt som bilag 1. Høringssvarene er vedlagt som bilag 2.

Regler for kapacitetsopgørelse – nuværende og forslag til nye

De nuværende regler for kapacitetsopgørelser relaterer sig til det tidligere lovkrav, der var til indretning af daginstitutioner, fritidshjem og klubber og er fastsat af Kommunalbestyrelsen før 1998.

SFO1

For SFO1 vil de nuværende regler stadig være gældende for SFO’erne. Dog bliver det muligt at medtænke skolernes lokaler i de skolebeliggende SFO’er, såfremt de er til rådighed i dagtimerne. Derved bliver det muligt at tilpasse kapaciteten til det aktuelle børnetal i SFO’en, ved at justere på omfanget af sambrug af lokaler med skolen.

Klubber/SFO2-3

For klubberne betyder forslaget til en ny kapacitetsopgørelse, at:

• byggelegepladser vurderes ud fra deres funktion, hvor udearealet er det vigtigste aktivitetsrum.
• der i SFO2 + 3 i langt højere grad indgår nogle faglige vurderinger af anvendelighed i de tilgængelige lokaler, samt mulighed for benyttelse af øvrige lokaler, fx gymnastiksal eller andre faglokaler på skolerne.
• det er forvaltningen, der i samarbejde med klubbens ledelse og arbejdsmiljø-/tillidsrepræsentanten udarbejder forslag til den endelige fysiske kapacitet.

Af bilaget fremgår en oversigt over kapacitetsopgørelsen for de enkelte klubber ved henholdsvis de nuværende regler og ved forslag til nye regler. Desuden fremgår en oversigt over de faktiske børnetal pr. 1. maj 2016.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 42, at arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det fremgår ligeledes, at anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Derudover tager reglerne for indretning af SFO’er og klubber  udgangspunkt i bygningsreglementet af 2015, kap. 31.

Sidste regulering af reglerne for kapacitetsopgørelse er sket før 1998.

En ændring i opgørelsen af SFO’erne og klubbernes kapacitet har samlet set ingen økonomiske konsekvenser, da klubbernes budgetter bygger på det faktiske børnetal.

Børn og Velfærd har præciseret proceduren for, hvordan ansøgninger om dispensation behandles, når de modtages i sommerperioden mellem udvalgsmøderne.

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

1. at godkende proceduren for behandling af ansøgninger om dispensation i sommerperioden.

Godkendt.

Det frie skolevalg blev indført ved en ændring af folkeskoleloven i 2005. Frit skolevalg betyder, at forældrene frit kan vælge en folkeskole til deres børn, uanset i hvilken kommune eller hvor i kommunen skolen ligger. Den eneste betingelse for at få plads på en ønsket skole er, at der er plads.

Kommunalbestyrelsen vedtog den 25. november 2014 en grænse på 24 elever pr. klasse. Når der er 24 elever i en klasse, kan der ikke optages børn fra andre distrikter eller kommuner via det frie skolevalg.

Såfremt man ønsker plads på en skole, hvor der er 24 eller flere elever i klasserne, skal der søges dispensation fra reglerne om frit skolevalg.

Ansøgninger modtaget i sommerperioden mellem udvalgsmøder

Det hænder, at forvaltningen modtager ansøgninger om dispensation i sommerperioden mellem udvalgsmøderne. Disse ansøgninger behandles af Børne- og Undervisningsudvalgets formand og næstformand for at sikre, at forældrene får svar på deres ansøgning, inden det nye skoleår starter.

Da selve proceduren herfor ikke tidligere er blevet beskrevet, har Børn og Velfærd præciseret, hvordan disse ansøgninger håndteres.

Når forvaltningen modtager ansøgninger om dispensation fra reglerne om frit skolevalg hen over sommeren, sender Skole- og Klubafdelingens administration sagerne til formanden og næstformanden. Dette sker via mail, ledsaget af en sms med henblik på at gøre opmærksom på sagen.

Kompetencen til at behandle disse ansøgninger er delt mellem udvalgets formand og næstformanden. Det vil sige, at behandlingen foregår i et samarbejde, og at der skal være enighed om beslutningen.

Når formand og næstformand er nået til enighed, orienterer de Skole- og Klubafdelingen om beslutningen. Herefter kan Skole- og Klubafdelingen informere forældre og skole om beslutningen.

I henhold til folkeskolelovens § 36, stk. 3, har forældre krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk. 2. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen.

Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse i en anden skole end distriktsskolen, sker optagelse efter retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen i skolekommunen for, hvilke børn der skal optages først.

Kommunalbestyrelsen vedtog den 25. november 2014 en grænse på 24 elever pr. klasse. Når der er 24 elever i en klasse, kan der ikke optages børn fra andre distrikter eller kommuner via det frie skolevalg.

Børne- og Undervisningsudvalget kan dog give dispensation fra reglerne om frit skolevalg, når et skoleskift vurderes at være hensigtsmæssigt for eleven.

På mødet den 10. juni 2014 vedtog Børne- og Undervisningsudvalget, at kompetencen til at behandle dispensationsansøgninger, der modtages i sommerperioden mellem udvalgsmøderne, af udvalgets formand og næstformanden.  

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Børn og Velfærd har revideret den nuværende procedure for afholdelse af svømme- og førstehjælpskurser i Hvidovre Kommune.

Revideringen omhandler skoleledernes rolle i forhold til tilrettelæggelsen af kurserne. Derudover er pensum til førstehjælpskurset rettet til, så det i højere grad bliver målrettet svømmeundervisningen.

Børne- og Undervisningsudvalget skal tage orienteringen om den reviderede procedure til efterretning.

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

1. at tage orientering om den reviderede procedure for uddannelse af svømmelærere i Hvidovre Kommune til efterretning.

Taget til efterretning.

Hvert år afholdes der i Hvidovre Kommune årlige svømmekurser, bassinprøver og førstehjælpskurser for de medarbejdere, der varetager svømmeundervisningen. Skole- og Klubafdelingen har hidtil været ansvarlig for tilrettelæggelsen.

Tilrettelæggelsen af kurserne har den seneste årrække været en meget ressourcekrævende arbejdsopgave, både timemæssigt og økonomisk. Problematikken opstår, da det oftest ikke er muligt for alle skoler at deltage på de planlagte dage, og forvaltningen derfor har måttet afholde flere kurser.

Tilrettelæggelse og afholdelse af kurserne fremadrettet

Det er forvaltningens vurdering, at arbejdsgangen omkring svømmeundervisningen vil blive mere smidig, hvis skolerne varetager både tilrettelæggelse og afholdelse af kurserne fremover.  

Efter dialog med de tre svømmeansvarlige skoler, Frydenhøjskolen, Engstrandskolen og Langhøjskolen, vil tilrettelæggelsen af svømmekurserne og bassinprøverne derfor blive varetaget i et samarbejde mellem de tre skoler fremadrettet. På den måde opnås en yderligere sikring af kvaliteten af undervisningen, ligesom kurserne nemmere kan gennemføres i overensstemmelse med den enkelte skoles årsplan.

Ungdomsskolen har i en længere årrække undervist i  førstehjælpskurser, og skolen har egne fastansatte førstehjælpsinstruktører samt eksternt tilknyttede instruktører. Derfor foreslås det, at ansvaret for at tilrettelægge og afholde førstehjælpskurserne placeres hos Ungdomsskolen fremover.  

Nyt pensum til førstehjælpskurset

For at sikre et mere fagligt relevant førstehjælpskursus, har Ungdomsskolen udarbejdet et nyt pensum til førstehjælpskurserne i samarbejde med en bademester og livredningsdommer i Dansk Svømmeunion (bilag 1). Det nye pensum er i højere grad målrettet de ulykker, der kan ske i forbindelse med svømmeundervisning. Det betyder, at pensum nu indeholder elementer som temperaturpåvirkninger, brug af ilt og psykisk førstehjælp. Tidligere indeholdt undervisningen elementer, der ikke var relevante for svømmeundervisningen, fx trafikuheld samt hængning. Disse elementer er nu sorteret fra.

Kursusmodellen vil fremover bestå af et fælleskursus og et specialkursus. Medfølgende lærere og pædagoger samt de faste svømmelærere med livredderfunktion og livreddere ved Avedøre Idrætscenter skal alle have et 4-timers fælleskursus. Svømmelærere med livredderfunktion og livreddere ved Avedøre Idrætscenter skal efterfølgende have et 3-timers specialkursus.

Ungdomsskolen vil orientere forvaltningen om de afholdte kurser årligt, således at forvaltningen forsat sikrer, at alle skolernes svømmeundervisere gennemgår kurserne rettidigt.

På baggrund af ovenstående indstiller Børn og Velfærd, at Børne- og Undervisningsudvalget tager ændringen af den nuværende procedure for uddannelse af kommunens svømmelærere til efterretning.

Bekendtgørelse om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden, § 6:

Stk. 3. Undervisning i svømning varetages af lærere eller andet undervisende personale, jf. folkeskolelovens kapitel 4, som gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven.

Kommunalbestyrelsen vedtog den 27. maj 2010 de nuværende regler for svømmeundervisning og førstehjælpskurser i Hvidovre Kommune. Reglerne er beskrevet i bilag 2.

Udgifter til området afholdes centralt inden for den samlede ramme til skoleområdet. Ved den foreslåede ændring vil eventuelt frigivne midler kunne anvendes til andre formål inden for rammen.

Kommunalbestyrelsen besluttede at nedsætte Uddannelsesvisitationsnævnet, som kan bevillige uddannelse til unge 15 til 17 årige, som har forladt grundskolen uden at have afsluttet denne med prøve i enkelte eller alle fag eller uden mulighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Uddannelsesvisitationsnævnet har fungeret i et år og er blevet evalueret. Evaluering viser bl.a., at der er færre unge end forventet i målgruppen, derfor skal det besluttes, om den afsatte pulje skal reduceres.

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1. at evalueringen tages til efterretning.
2. at den afsatte samlede pulje under Arbejdsmarkedsudvalget på 2,5 mio. kr. årligt halveres og 1,25 mio. kr. tilbageføres til de respektive fagudvalgsområder.

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Udvalget bad forvaltningen om at udarbejde et notat om hvor mange unge UU i alt har visiteret indenfor målgruppen, inden sagen behandles i Kommunalbestyrelsen.

Ad 1. Anbefales.

Ad 2. Anbefales.

Der blev oprettet et Uddannelsesvisitationsnævn, som forsat består af i alt tre personer fra henholdsvis

·      Kultur, Miljø og Vækst – Arbejdsmarkedsafdelingen – Jobcentret

·      Børn og velfærd – Skole- og Klubafdelingen

·      Børn og Velfærd – Familie- og Dagtilbudsafdelingen

Der blev afsat en samlet pulje på 2,5 mio. kr. til dækning af udgifter til de unges uddannelse og erhvervsafklaring. Puljen blev afsat under Arbejdsmarkedsudvalget. Finansieringen af puljen sker forsat ligeligt mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget. Den administrative organisering blev forankret i Kultur, Miljø og Vækst i Arbejdsmarkedsafdelingen.

Evalueringens konklusion er, at Uddannelsesvisitationsnævnet fungerer i den tværfaglige ramme, som var forudsat og at Ungdommens Uddannelsesvejledning er tilfredse med samarbejdet. Dog har Uddannelsesnævnet alene behandlet 5 sager, hvor forventning var omkring 25 sager om året.

Arbejdsmarkedsafdelingen foreslår en halvering af rammen til 1,25 mio. kr. Beløbet baserer sig på en forsat forventning om, at der er færre unge i målgruppen, fordi der er etableret nye uddannelsestilbud, som kan understøtte, at målgruppen kan opkvalificere sig til uddannelse eller kommer ind på en uddannelse.

Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. nr. 1051 af 01/07/2016, § 2 a

Kommunalbestyrelsen vedtog at nedsætte Uddannelsesvisitationsnævnet den 29. marts 2016 som punkt 27.

1,25 mio. kr. tilbageføres til de respektive fagudvalgsområder.

Børne- og Undervisningsudvalget skal orienteres om udviklingen i antallet af skoleelever i Hvidovre Kommune de kommende år.

Herudover har Børn og Velfærd udarbejdet en procesplan for sikring af kapaciteten fra 2019/20 og frem. Børne- og Undervisningsudvalget skal tage stilling til den foreslåede plan.

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

1. at tage orientering om ny skoleprognose til efterretning
2. at godkende procesplan for sikring af kapacitet for skoleåret 2019/20 og frem.

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Godkendt.

Skoleprognosen udarbejdes hvert år og er baseret på data om befolkningen fra Danmarks Statistik, oplysninger om eksisterende og kommende (vedtagne) ejendomme i kommunen, aktuelle klasse- og elevtal samt historiske oplysninger om forældres valg af skole, herunder antal elever på privatskoler, distriktskrydsere m.v.

Skoleprognosens træfsikkerhed
Skoleprognosen forsøger at forudsige forældrenes valg af skole, flyttemønstre m.v. Det kan dog være svært at forudsige det præcise elevtal i de enkelte distrikter. Prognosens træfsikkerhed kan derfor svinge lidt fra år til år.

Prognosen fra 2015 havde en træfsikkerhed på 99 procent i forhold til det faktiske antal 0. klasses elever i 2016/17. Ved en sammenligning af tallene fra prognosen i 2016 med det nuværende antal indskrevne børn i kommunen i skoleåret 2017/18, er der på nuværende tidspunkt en træfsikkerhed på 96 procent. Det svarer til, at prognosen har fejlvurderet 24 børn ud af 626 børn. Det nuværende antal indskrevne børn er et foreløbigt tal, som vil ændre sig frem til skolestart.

Udviklingen i elevtallet i Hvidovre Kommune generelt
Overordnet viser skoleprognosen fra 2017, at elevtallet i Hvidovre Kommune generelt er stigende. Tilvæksten forventes at blive på 492 elever i perioden 2017-30.

I perioden 2017-22 forventes det, at folkeskolerne får en tilgang på 206 elever, hvilket svarer til en stigning på 3,7 procent. Stigningen i elevtallet fordeler sig forskelligt fra skoledistrikt til skoledistrikt.

Sammenlignet med skoleprognosen fra 2016, hvor der var en forventet stigning på 894 elever, forventes der stadig en stigning i elevtallet i den nye prognose fra 2017, om end den er mindre i år. Ændringen skyldes bl.a., at kommunens til- og fraflytningstendens har ændret sig. For uddybning af dette henvises til bilag 1.

Udviklingen i de enkelte skoledistrikter 2017-30

I forhold til det stigende elevtal har forvaltningen undersøgt, hvor mange spor skolerne er indrettet til på nuværende tidspunkt, og hvor mange spor der kan blive behov for på kort sigt (2017/18 og 2018/19) og længere sigt (2019-30). Dette er illustreret i nedenstående oversigt.

Tabel 1. Oversigt over forventet kapacitetsbehov 2017 til 2030

*       Planlagt udbygning til tre spor.

**     Antallet af spor er baseret på indskrivningstallene for 2017/18, opgjort pr. 13. marts 2017, efter Børne- og Undervisningsudvalget på møde den 9. marts 2017 havde behandlet klager fra forældre over afslag på anden skole end distriktsskolen.

***   Elevtallet er 56, og det forventes, at der ansøges om dispensation til to klasser i stedet for tre klasser.
**** Markering med fed viser, at det forventede kapacitetsbehov overstiger den nuværende kapacitet.

NORD

Holmegårdsskolen
Holmegårdsskolen forventes at opleve en jævn stigning i det samlede elevtal på 94 elever i perioden 2017-30. Skolen er indrettet til to spor, men der er planlagt en udbygning af skolen, så den kan rumme tre spor fra 2021. Prognosen bekræfter behovet for denne udbygning, da der forventes tre spor i 2017/18, 2020/21 samt fra 2023 og frem.

Præstemoseskolen
PåPræstemoseskolen forventes der en tilgang på 187 elever i perioden 2017-30.

Prognosen viser, at skolen i perioden 2017 til 2022 skifter mellem to og tre spor. Fra skoleåret 2023/24 og frem er der ifølge prognosen elevtal i 0. klasserne til tre spor. Skolen er indrettet til to spor.

Ser man på Præstemoseskolen og Holmegårdsskolen enkeltvis, har de fra 2023/24 permanent elevgrundlag til seks spor, men tænkes de sammen, er der ifølge prognosen kun elevgrundlag til fem spor.
Ændres der ikke ved distriktsgrænserne mellem de to skoler, vil der skulle findes en anden permanent løsning for Præstemoseskolen.

SYD

Langhøjskolen
På Langhøjskolen forventes der en tilgang på 123 flere elever i perioden 2017-30. Prognosen viser, at der fra 2020/21 er et elevtal til fire spor. Skolen er indrettet til tre spor og kan ikke permanent rumme et ekstra spor.

Dansborgskolen og Engstrandskolen
På Dansborgskolen forventes der et fald på to elever i perioden 2017-30, mens der på Engstrandskolen forventes en stigning på 47 elever i samme periode. På begge skoler forudses det, at alle elever kanrummes i perioden 2017-30.

I forhold til 0. klasserne forventes det, at Dansborg forbliver tresporet og Engstrandskolen forbliver tosporet hele perioden, som skolerne netop er indrettet til.

Ser man samlet på alle skolerne i Syd, er der en elevtalsstigning på 168 elever i perioden 2017-30. Der er behov for distriktsændringer eller udbygninger i Syd.

MIDT

Risbjergskolen
Risbjergskolen forventes at opleve en stigning i det samlede elevtal på 41 elever i perioden 2017 til 2022, hvorefter elevtallet falder, så der samlet set sker en nedgang på 78 elever over hele perioden.

Prognosen viser, at der i 2018/19 og 2020/21 er elevtal til fire spor. Selvom skolen er indrettet til tre spor, er det muligt for skolen at rumme de ekstra spor disse år. De øvrige år er der elever til tre spor.

Gungehusskolen
På Gungehusskolen forventes en tilgang på 191 elever i perioden 2017-30. Trods den store elevtalsstigning kan eleverne godt rummes inden for skolens rammer. I 2017/18 og 2018/19 forventes der kun elever til to spor i 0. klasse. Skolen er indrettet til tre spor. Fra 2019/20 og frem er der elever til tre spor.

Samlet set er der kapacitetsmæssigt ikke umiddelbart behov for distriktsændringer eller udbygninger i Midt.

VEST

Avedøre Skole og Frydenhøjskolen
På Avedøre Skole forventes der et fald på 157 elever i perioden 2017-30, mens der på Frydenhøjskolen forventes en stigning på 187 elever. Samlet set giver det et fald på 70 elever i Vest.

Begge skoler er indrettet til tre spor, og i prognosen forudses det, at skolerne forbliver tresporede på 0. klassetrin, samt at alle elever kanrummes i perioden 2017-30.

Samlet set er der kapacitetsmæssigt ikke umiddelbart behov for distriktsændringer eller udbygninger i Vest.

Der henvises til bilag 1 for uddybning af de omtalte elevtal ovenfor.

Udviklingen specifikt for skoleåret 2017/18

Skoleindskrivningen viser, at alle elever i 2017/18 umiddelbart kanrummes inden for skolernes nuværende rammer med undtagelse af Præstemoseskolen.

På Holmegårdsskolen er der elever til tre spor, hvilket er et spor mere, end skolen er indrettet til. Holmegårdsskolen kan godt rumme en ekstra klasse i skoleåret 2017/18.

På Præstemoseskolen er der med et elevtal på 56 elever til tre spor. Skolen er indrettet til to spor. Ved elevtal på 56 forventes det, at der ansøges om dispensation til to klasser.

Udviklingen specifikt for skoleåret 2018/19

I prognosen for skoleåret 2018/19 er det kun Risbjergskolen, der får flere spor i 0. klasse, end skolen er indrettet til. Risbjergskolen får således fire 0. klasser. Selvom skolen er indrettet til tre spor, er det muligt at rumme den ekstra klasse i 2018/19.

Procesplan for sikring af kapacitet fra 2019/20 og frem

Som det fremgår ovenfor, kan eleverne de næste to skoleår rummes i kommunens folkeskoler.

Med den planlagte udbygning på Holmegårdsskolen til tre spor, kan elevstigningen på denne skole også rummes fremadrettet.

Fra 2020/21 og frem overstiger den forventede kapacitet for Langhøjskolen i Syd og Præstemoseskolen i Nord skolernes nuværende kapacitet. Hvis der ikke vedtages distriktsændringer gældende fra skoleåret 2020/21 og frem, vil det formentlig betyde et øget behov for at ændre de bygningsmæssige rammer.

Det foreslås derfor, at Børne- og Undervisningsudvalget i forbindelse med orienteringen om en ny skoleprognose i april 2018 præsenteres for eventuelle scenarier vedrørende distriktsændringer, skoleudbygning m.v. For detaljeret procesplan henvises til bilag 2.

Det fremgår af folkeskolelovens § 40, stk. 2, at Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, herunder kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutninger om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes af Kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 17, at elevtallet i grundskolens klasser ikke normalt må overstige 28 ved skoleårets begyndelse. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30.

Den 16. december 2014 besluttede Kommunalbestyrelsen at vedtage mindre justeringer i skoledistrikterne til den nuværende udformning. Dette skete på baggrund af et stigende elevtal i Hvidovre Kommune.

Der er ingen økonomiske konsekvenser i 2017.

Den vedtagne tildelingsmodel betyder, at der sker en teknisk korrektion af budgettet til den enkelte skole med 39.223 kr. pr. elev (2017 prisniveau).

Den tekniske korrektion af budgettet til den enkelte SFO er med 20.015 kr. pr. barn (2017 prisniveau) og til klub og SFO 2-3 med 14.598 kr. pr. medlem (2017 prisniveau).

Af nedenstående tabel vises de økonomiske konsekvenser i forbindelse med den forventede elevstigning på hhv. skole, SFO og klub.

Der er på nuværende tidspunkt i budgetoverslagsårene frem til 2020 indregnet en forventning om en stigning i antallet af elever svarende til en udgiftsstigning på ca. 4,5 mio. kr.

Der er på nuværende tidspunkt i budgetoverslagsårene frem til 2020 indregnet en forventning om et fald i antallet af børn i SFO svarende til et fald i udgifterne på 0,86 mio. kr.

Der er på nuværende tidspunkt i budgetoverslagsårene frem til 2020 indregnet en forventning om en stigning i antallet af børn i fritids- og juniorklub svarende til udgiftsstigning på 1,88 mio. kr.

Børne- og Undervisningsudvalget skal tage stilling til revideret serviceniveau for børnehandicapområdet.

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

1. at godkende det reviderede serviceniveau for børnehandicapområdet

For: Gruppe A og Gruppe O.

Imod: Kashif Ahmad (UP).

Kashif Ahmad (UP) brugte standsningsretten og sagen sendes til behandling i Kommunalbestyrelsen.

Baggrunden for et serviceniveau

Et serviceniveau er et vejledende udgangspunkt for tildeling af ydelser. Alle sager skal behandles individuelt ud fra en konkret helhedsvurdering af familiernes behov.

Børn og Velfærd har haft et serviceniveau på børnehandicapområdet siden 2013. Formålet med et serviceniveau er, at familier med handicappede børn i Hvidovre Kommune behandles ens. Ligesom det bliver tydeligt for familierne, hvilke ydelser de kan forvente at få på de områder, der er beskrevet i serviceniveauet. Herved afstemmes forventningerne mellem familierne og kommunen.

Serviceniveauet understøtter rådgivernes sagsbehandling, således at sagsbehandlingen foregår ensartet, uanset hvilken rådgiver familierne kommer i kontakt med.

Desuden underbygger serviceniveauet, at hjælpen bevilges ud fra lovgivningens intention om, at ydelserne gives ud fra et nødvendigt behov hos familierne på baggrund af konkret beskrevne funktionsnedsættelser hos børnene og de unge. Det betyder, at der ikke kan ydes hjælp alene ud fra et skøn om, at ydelserne vil være hensigtsmæssige og gode for barnet eller den unge.

Politisk styring

Det er muligt inden for rammerne af serviceloven at fastsætte et serviceniveau på det specialiserede socialområde og derved på børnehandicapområdet. Et serviceniveau er dog altid vejledende, og som nævnt, skal der i enhver sag altid udarbejdes en individuel vurdering, inden der træffes beslutning.

Et serviceniveau sikrer den politiske styring af området og er samtidig en tydeliggørelse af de politiske og økonomiske prioriteringer. Dermed bliver serviceniveauet en rettesnor for Børn og Velfærds medarbejdere ved visitation af ydelser.

Et serviceniveau sætter fokus på balancen mellem politiske prioriteringer, den faglige indsats og de økonomiske rammer.

Serviceniveau

Serviceniveauet beskriver lovgrundlag og målgruppe samt formålet med indsatsen på området.

Desuden angiver serviceniveauet betingelserne for at opnå forskellige former for støtte, forældrenes oplysnings- og dokumentationspligt og forældrebetaling i forbindelse med visse ydelser.

Det aktuelle serviceniveau er revideret således, at ny lovgivning og nye principafgørelser er indarbejdet i serviceniveauet.

Ændringerne i serviceniveauet er skrevet med rødt.

I serviceniveauet er sket en præcisering af ydelserne til pasning, afløsning og aflastning, således at ydelserne bliver givet efter den korrekte lovparagraf. Familierådgivningen har hidtil ikke været tilstrækkelig opmærksom på, at nogle ydelser, der er givet som pasning efter servicelovens § 41, rettelig fremover bør ydes efter servicelovens § 84, jf. § 44 som enten afløsning eller aflastning. Det skyldes, at Familierådgivningen indtil nu har givet ydelsen efter § 41, når der var tale om aflastning i hjemmet, men opmærksomheden er nu på, at visse ydelser også i hjemmet skal ydes efter § 84, jf. § 44. Der er ikke statsrefusion vedrørende udgifter i henhold til § 84, jf. § 44, som der er til § 41. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke muligt at vide, om det betyder øgede udgifter for Hvidovre Kommune, men Familierådgivningen vil holde nøje øje med udgifterne.

Af serviceniveauet fremgår nu også den ændrede organisering af fysioterapibehandling i Børneterapien under Sundhedsplejen.

På baggrund af en ny principafgørelse fra 2016 er det præciseret, hvornår familierne kan tage deres hjælper med på ferie til udlandet.

Servicelovens regler om hjemmetræning er ændret. Det fremgår nu af serviceniveauet, hvordan en ansøgning og opfølgning på hjemmetræning behandles.

De øvrige ændringer i serviceniveauet er ændringer på baggrund af nye principafgørelser, præciseringer af takster og regulering af beløb.

Klager

De Sociale Nævn blev nedlagt i sommeren 2013 og behandling af klagesagerne overgik til Ankestyrelsen.

Det betød en pukkel af sager i Ankestyrelsen, som blev afviklet i 2014 og 2015.

Ovenstående betød mange afgørelser på børnehandicapområdet i 2015, nemlig i alt 33 afgørelser. Til sammenligning traf Ankestyrelsen afgørelser i 10 sager på børnehandicapområdet i 2016.

På baggrund af de mange sager i 2015 og det faktum, at Hvidovre Kommune ikke fik medhold i alle sagerne, gennemgik Familie- og Dagtilbudsafdelingen i begyndelsen af 2016 alle afgørelser i de sidste to kvartaler af 2015.

Gennemgangen blev gennemført, for at Børnehandicap kunne lære af afgørelserne og medtage Ankestyrelsens vurderinger og bemærkninger til sagsbehandlingen i deres fremtidige afgørelser.

I 4. kvartal 2016 fik Børnehandicap 4 afgørelser. Hvidovre Kommune fik medhold i alle 4. Den ene sag blev dog hjemsendt, fordi Ankestyrelsen også vurderede, at sagen skulle behandles efter andre lovbestemmelser.

Det fremgår af serviceniveauet at den støtte, der bevilges af Børnehandicap ydes i henhold til mange forskellige paragraffer i serviceloven.

Hovedparagrafferne for ydelser til børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er §§41 og 42 i bekendtgørelse af lov om social service nr. 1270 af 24. oktober 2016.

Af § 41, stk. 1 fremgår det, at der kan ydes dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i denne lov eller anden lovgivning.

Af § 42, stk. 1 fremgår det, at der kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Serviceniveauet

Det første serviceniveau på børnehandicapområdet blev besluttet af Social- og Sundhedsudvalget den 7. januar 2013.

Et revideret serviceniveau blev godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget den 30. september 2015.

Hvidovre Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik og handicappolitik

Et af fokuspunkterne i Hvidovre Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik er, at kommunes serviceniveau over for børn og unge er synligt og tilgængeligt for borgerne.

Hvidovre Kommunes handicappolitik bygger på visionen om, at borgere med handicap uanset alder, får mulighed for at deltage i samfundslivet og bidrage til udviklingen i kommunen.

Hvidovre Kommunes børne- og ungepolitik understøtter denne vision ved at understrege, at ”uanset hvilke forudsætninger dit barn har, skal vi sammen være de bedste til at udvikle dem.” Samtidig hviler børne- og ungepolitikken på, at børn og unge først og fremmest er forældrenes ansvar.

I sammenhæng med et serviceniveau på børnehandicapområdet betyder det, at forældre til børn med handicap på samme måde som andre forældre er ansvarlige for deres børn; men at lovgivningen på området kompenserer med forskellige former for ydelser, der kan supplere forældrenes indsats i forhold til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Økonomiaftalen 2017 omfatter bl.a. en styrket indsats for borgere med kronisk sygdom samt til den nationale lungesatsning. Den nationale lungesatsning handler primært om KOL, men også om astma blandt børn og unge under 18 år. Kommunen har fået DUT-midler til denne opgave.

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget:

1. at tage orientering om Undersøgelsesprogram for astma til efterretning.

Taget til efterretning.

Som følge af beslutning om Økonomiaftale 2017 og den nationale lungesatsning lancerede Sundhedsstyrelsen i oktober 2016 ”Undersøgelsesprogram for astma hos børn og unge”. Formålet med programmet er at få en mere målrettet tidlig diagnose og udredning af astma hos børn og unge under 18 år, og det skal ske gennem et tættere samarbejde mellem kommunerne og de praktiserende læger.

I årene 2017-2019 får Hvidovre Kommune midler til, at Sundhedsplejen kan varetage opgaverne, som er den del af undersøgelsesprogrammet, som er kommunernes ansvar.

Ifølge programmet er det Sundhedsplejens opgave at:

1. Have særlig opmærksomhed på astmasymptomer i ind og udskolingsundersøgelserne, på baggrund af et valideret spørgeskema om astma og allergi til forældre og børn ved både indskolings- og udskolingsundersøgelsen. Sundhedsplejen skal på baggrund af denne tidlige opsporing henvise til alment praktiserende læger med henblik på nærmere udredning.
2. Gennemføre en uddybende samtale med de elever, der har astma i forhold til deres planer for videre uddannelse og erhvervsvalg (dette sker allerede i dag i Hvidovre).

3.Tættere tværgående opfølgning på sygdomshåndtering hos de børn og unge, som er diagnosticeret med astma. Det er fx håndtering af medicin samt sport og fritid. Sundhedsstyrelsen foreslår, at idræts- og klasselærere evt. skal deltage i de løbende sundhedssamtaler.

4. Vejledning af personale i dagtilbud og skole i at kigge efter tegn på astma hos børn og unge, så der sker en tidligere opsporing af astma end i dag.
5. Særlig opmærksomhed på den gruppe, der falder uden for sundhedsplejens regi - nemlig de 15 til 18-årige.  Der er ikke nærmere beskrevet, hvordan indsatsen for denne gruppe skal varetages, det må forventes, at Sundhedsstyrelsen senere vejleder om dette.

Økonomiaftale 2017

Sundhedsloven § 199

Kommunalbestyrelsen er allerede i marts måned 2017 blevet orienteret om udmøntning af midler til en styrket indsat for voksne borgere med kronisk sygdom. Denne sag er en opfølgning på orienteringen i marts.

Hvidovre Kommune modtager følgende midler via bloktilskuddet til opgaven:

2017:   50.000 kr.

2018:   79.000 kr.

2019: 149.000kr.

Der bliver flere sundhedsplejersketimer i Hvidovre Kommune, da det er nødvendigt at bruge DUT-midlerne til at opnormere timerne i Sundhedsplejen for at løse opgaven.

Hensigten med Sundhedsstyrelsens program er at øge folkesundheden ved en tidlig indsats i forhold til lungesygdomme.

Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om arbejdet på familieområdet i årsrapporter fra 2016.

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

1. at tage orientering om årsrapporter 2016 på familieområdet til efterretning.

Taget til efterretning.

Børn og Velfærd har besluttet at udarbejde årsrapporter i 2016 for familieområdet.

Der er udarbejdet et årsrapportkatalog med 15 rapporter fra følgende: Familierådgivningen, Vejlederteamet, Minigruppen Sommerfuglen, Sundhedsplejen, Tandplejen, Porten, Ungekontakten, Hvidborg, XYZ-House,  Poppelgården Familiecenter, Behandlingstilbuddet Pulsen, Akut-Teamet, Den korte snor, Morgenholdet og Familieplejeteamet.

Det er Børn og Velfærds helt centrale opgave at understøtte og hjælpe Hvidovre Kommunes familier med, at deres børn udvikler sig bedst muligt ud fra deres forudsætninger.

Formålet med rapporterne er derfor at give Børne- og Undervisningsudvalget et samlet og indgående indblik i områdets daglige arbejde, herunder at fortælle nogle af de gode historier om de resultater, de forskellige institutioner og afdelinger på området opnår.

Som det fremgår af rapporterne udføres der et alsidigt og veldokumenteret arbejde på familieområdet. Alle institutioner og afdelinger på området målretter deres arbejde til gavn for børn, unge og deres familier. Som det ses i rapporterne, sker det ved kontinuerlig udvikling af medarbejderne med fokus på videreuddannelse og brug af såvel gammelkendte som nye metoder i arbejdet, som man ved virker.

Herudover viser rapporterne også, at familieområdet bruger Feedback informed Treatment (FIT) som fælles effekt- og dokumentationsredskab til få overblik over, hvordan samarbejdet og indsatserne skaber positiv forandring og udvikling for børnene og familierne. Da FIT bruges systematisk medvirker metoden til, at indsatsen kan justeres, og effekten af behandlingsarbejdet derved blive så god som muligt.

I rapporterne kan man også læse, at mange af institutionerne og afdelingerne er involveret i projektet Lige Muligheder, som bl.a. har fokus på i højere grad at inddrage børnenes netværk. Dette betyder en fælles indsats og et tværfagligt samarbejde i det forebyggende og tidligt opsporende arbejde med børn og familier. Hertil kommer arbejdet med korttidsanbringelser på kommunens døgninstitutioner, således at børnene og de unge hurtigere kommer i fx plejefamilie, herunder at flere børn kommer i netværkspleje, får mindre indgribende foranstaltninger eller hjemgives.   

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Ingen bemærkninger.

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

KKR Hovedstaden har fremsendt KKR-mål for sundhed til politisk godkendelse i kommunerne.

Da Ældrerådet og Handicaprådet er rådgivende høringsberettigede organer, er sagen den 27-03-2017 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1. at KKR-mål for sundhed anbefales godkendt
2. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Baggrund

Kommunerne i hovedstadsregionen har siden 2013 arbejdet med rammepapirer for somatik og psykiatri, som beskriver de 29 kommuners fælles indsats for at løfte kvaliteten på sundhedsområdet. Rammepapirerne har skabt en fælleskommunal sundhedspolitisk dagsorden i KKR-Hovedstaden, hvilket har styrket kommunernes fælles stemme og vist en retning til KL og regeringen samt til samarbejdspartnere som Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden. KKR-Hovedstaden har bedt om, at rammepapirerne fornys.  Der har gennem processen været et bredt ønske om at forenkle og fokusere de nye mål. KKR-mål for sundhed erstatter de tidligere rammepapirer.

KKR-mål for sundhed

Formålet med KKR-mål for sundhed er, at kommunerne i fællesskab sætter sin egen dagsorden på vigtige områder, hvor kommunerne sammen kan yde en bedre indsats til borgerne. Det giver mulighed for, at kommunerne kan yde en endnu bedre indsats til borgerne i det nære sundhedsvæsen. Og det giver mulighed for at stille krav til samarbejdspartnere, fx Region Hovedstaden, herunder i en ny sundhedsaftale.

KKR-mål for sundhed kan kort opsummeres således:

1. Vi vil sikre effektive akuttilbud i det nære sundhedsvæsen til borgere med fysiske sygdomme
2. Vi vil skabe tydelighed om, hvad kommunerne tilbyder borgere i akut psykiatrisk tilstand

3.Vi vil forbedre de unges fysiske og mentale sundhed

Målene tegner ikke nødvendigvis de største sundhedsudfordringer for den enkelte kommune, men de tegner de udfordringer, som ligger på den fælleskommunale bane, som kommunerne ikke arbejder med i regi af sundhedsaftalen eller andre regi. Eksempelvis fylder borgere med kronisk sygdom rigtig meget i sundhedsaftalen, men de spiller ikke nogen rolle i KKR-mål for sundhed for nuværende.

Ad.1. På akutområdet for borgere med fysiske sygdomme har kommunerne som følge af handlingsplan for den ældre medicinske patient en fælles opgave. Kommunerne skal i 2018 sikre borgernes adgang til en akutfunktion, som lever op til Sundhedsstyrelsens nye standard. Det vil kommunerne gøre ved at udarbejde og følge en fælles plan, som viser de forskellige udviklingstrin frem mod 2018. Ved at tegne en fælles og entydig profil for akutfunktionerne bliver kommunerne en stærkere spiller, når der skal indgås aftaler med samarbejdspartnere i Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden.  Samtidig giver det et godt grundlag for at samarbejde, herunder med at opnå en tilstrækkelig volumen bl.a. via fælles drift af tilbud mellem kommuner.

Ad.2. På akutområdet for borgere med akutte psykiatriske tilstande handler KKR-målene om at få en fælles holdning til og ambition for, hvilken rolle kommunerne skal spille på det akutte psykiatriområde. Det handler i høj grad om at komme på forkant med udviklingen og definere egen rolle før andre aktører for alvor træder ind i det rum. Der er ikke krav om, at den enkelte kommune skal have et akuttilbud til borgere i akut psykiatrisk tilstand, men der vil være videndelingsaktiviteter for at sikre, at de kommuner som arbejder med tilbud på området kan tilrettelægge tilbuddene mest muligt effektivt.

Ad.3. På forebyggelsesområdet er de unges sundhed helt nødvendig at samarbejde om, fordi de unge lever deres liv på tværs af kommunegrænser. Kommunerne skal forebygge for hinandens unge, der hvor de færdes, og sammen skabe en fælles strategi for fremme af fysisk og mental sundhed på tværs af kommuner og ungdomsuddannelser. De unge er valgt, fordi der er nogle væsentlige sundhedsudfordringer, som en enkelt kommune har svært ved at løse alene.

Proces for udarbejdelsen af KKR-mål for sundhed

KKR-målene er udarbejdet i en bredt inddragende proces. I sidste fase har KKR bedt om yderligere fokusering, og det har medført at tre ud af seks mål fremgår sidst i papiret som udviklingsområder, som kommunerne opfordres til at arbejde videre med.

Opfølgning på KKR-mål for sundhed

KKR-mål for sundhed sigter primært på udviklingen i 2017 og 2018. Papiret er dog dynamisk, forstået på den måde, at kommunerne hvert år gør status på, hvor langt processen er nået. I KKR-regi sættes der hak ved opfyldte mål, forældede mål tilpasses, eller nye relevante mål tilføjes. Således forventes papiret at udvikle sig løbende, hvilket giver mulighed for at reagere på udviklingen på området og politiske prioriteringer for fællesskabet af de 29 kommuner. Afhængig af karakteren af ændringerne vil de blive forelagt KKR og evt. kommunalbestyrelserne.

Sundhedsloven og Serviceloven

KKR har på møde den 6. februar 2017 indstillet, at KKR-mål for sundhed udsendes til kommunalbestyrelsernes godkendelse.

Udgangspunktet for KKR-mål for sundhed er, at de kan implementeres inden for de gældende økonomiske rammer. Målene vedrører opgaver, som kommunerne allerede løser i dag. Implementering af konkrete indsatser kan medføre, at den enkelte kommune over tid prioriterer sine midler på en anden måde inden for et område.

Der vil være opmærksomhed på evt. behov for kompetenceudvikling ved implementering af indsatser.

KKR-mål for sundhed kan på sigt bidrage til at bedre sundhedstilstanden hos kommunens borgere.

Kashif Ahmad (UP) bad om en uddybning af hvordan forvaltningen har taget ved lære af de klagesager der har været det seneste år samt om en oversigt over den kompetenceudvikling medarbejderne i familierådgivningen har modtaget i det seneste år.

Charlotte H. Larsen (O) spurgte til to personsager. Forvaltningen svarede på mødet.

For: Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe A og Gruppe O.

Ansøgningen imødekommes ikke.