Mødefakta
Dato: Torsdag den 6. april 2017
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Sollentuna II
Medlemmer
-
Charlotte H. Larsen (O)
-
Kashif Ahmad (UP)
-
Kenneth F. Christensen (A)
-
Lars Gundelack Jensen (A)
Fraværende med afbud
-
Annette Møller Sjøbeck (UP)
-
Maria Durhuus (A)
-
René Langhorn (O)
Bemærkninger
Mikkel Dencker deltog for René Langhorn.
Indholdsfortegnelse
-
1.
-
2.
-
3.
-
4.
-
5.
-
6.
-
7.
-
8.
-
9.
-
10.
-
11.
-
12.
-
13.
-
14.
-
15.
1. Godkendelse af dagsorden
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-04-2017
2. Meddelelser
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-04-2017
Børne-
og Velfærdsdirektøren orienterede om følgende:
- Forvaltningen
har udarbejdet notat om alenetid i dagtilbud som findes på First Agenda.
Forvaltningen fremlægger en sag herom på et kommende møde.
- I
forbindelse med partnerskabsprojektet Lige Muligheder er Hvidovre Kommune
blevet opfordret til at søge midler i Socialstyrelsen. Børne- og
Undervisningsudvalget nikkede til at forvaltningen søger midlerne.
- Skolelederen
på Holmegårdsskolen er blevet tilbudt stillingen som skoleleder ved
Gungehusskolen. Dette har skolelederen sagt ja tak til. Stillingen som
skoleleder på Holmegårdsskolen vil nu blive slået op.
- Formanden for Børne- og
Undervisningsudvalget bød velkommen til Susan Bjerregaard, der har været
konstitueret direktør for Børn og Velfærd og som nu er blevet fastansat
som direktør for Børn og Velfærd.
3. Administrationsvederlag til de selvejende dagtilbud og klubber
Beslutningstema
I
forbindelse med vedtagelsen af Budget 2017 blev der besluttet en reduktion af
kommunens administrationsvederlag til de selvejende dagtilbud. I sagen
orienteres om status og anmodes om mandat til forhandling om
administrationsvederlaget med såvel dagtilbud og klubber.
Indstilling
Børn og Velfærd indstiller til Børne- og
Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen
1.at tage orientering om status for reduktion af
administrationsvederlag til de selvejende dagtilbud til efterretning
2.at godkende igangsættelse af forhandling med de
selvejende dagtilbud og klubber om størrelsen på administrationsvederlag.
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-04-2017
Ad
1. Anbefales taget til efterretning.
Ad
2. Anbefales godkendt.
Sagsfremstilling
Ved
vedtagelsen af Budget 2017 blev det besluttet, at der skal ske en reduktion af
kommunens administrationsvederlag til de selvejende dagtilbud. Reduktionen
udgør 250.000 kr. i 2017 stigende til 0,75 mio. kr. fra 2018.
Baggrunden
for reduktionen har været, at såfremt de selvejende dagtilbud ønsker at lade
Hvidovre Kommunes administrative personale forestå de administrative opgaver
vil dette kunne ske til en lavere udgift end det administrationsvederlag, som
kommunen i dag betaler til de selvejende dagtilbud. Den lavere udgift skyldes
først og fremmest, at kommunen i forvejen administrerer 20 kommunale dagtilbud.
Det indebærer, at der vil kunne gøres brug af de medarbejdere og IT-systemer,
som allerede i dag varetager administrationsopgaver. Der vil således kun være
begrænsede merudgifter til løn og IT.
Det
fremgår af dagtilbudsloven, at når et selvejende dagtilbud ønsker at varetage
administrationen, er kommunalbestyrelsen forpligtet til at yde
administrationstilskud til det selvejende dagtilbud. At varetage
administrationen indebærer som udgangspunkt, at det selvejende dagtilbud selv
varetager følgende fem opgaver: Løn, bogføring, budget/regnskab, revision og
personalejuridisk bistand
Det selvejende
dagtilbud og kommunalbestyrelsen kan også aftale, at det selvejende dagtilbud
får et forholdsmæssigt tilpasset administrationstilskud for at varetage nogle
af de nævnte administrationsopgaver.
Familie- og
Dagtilbudsafdelingen har på baggrund af beslutningen om reduktion i
administrationstilskuddet tilbudt bestyrelserne i de selvejende dagtilbud, at kommunen overtager hele eller dele af
de enkelte selvejende dagtilbuds administrationsopgave. Tilbuddet blev formelt
givet i brev udsendt til bestyrelserne d. 14. december 2016. I brevet tilbød
forvaltningen at holde møde med de enkelte bestyrelser om sagen. Ingen
bestyrelser benyttede sig af dette tilbud.
Bestyrelserne for de selvejende dagtilbud
har via fællesbrev d. 24. januar d.å. takket nej til tilbuddet om kommunal
overtagelse af hele eller dele af administrationsopgaven. Bestyrelserne skriver
samtidigt i brevet, at de ønsker en fællesforhandling med kommunen med
deltagelse af de selvejende dagtilbud med tilhørende organisationer og
administrationsselskab.
For at opnå reduktion af
administrationsvederlaget forslår forvaltningen, at der bliver igangsat forhandlinger om størrelsen på
det fremtidige administrationsvederlag. Hvidovre Kommunes aktuelle
administrationsvederlag til de selvejende dagtilbud og klubber er 2,35 pct. af
bruttodriftsudgiften.
Den nuværende aftale om
administrationsvederlag omfatter både de selvejende dagtilbud og klubber.
Forvaltningen forslår derfor, at den kommende forhandling omfatter både klubber
og dagtilbud.
Retsgrundlag
Reglerne
om kommunens administrationstilskud til selvejende dagtilbud findes i
dagtilbudslovens § 35 og dagtilbudsbekendtgørelsens § 14.
Politiske beslutninger og aftaler
Vedtagelsen
af Budget 2017 på Kommunalbestyrelsesmødet d. 11. oktober 2016.
Økonomiske konsekvenser
Når
forhandlingerne om administrationsvederlaget er afsluttet, forelægges
resultatet politisk. Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at opnå den
besluttede besparelse på administrationsvederlaget fremlægges forslag til
alternativ finansiering.
4. Femagervejens Fritidscenter - Ansøgning om kommunalisering og sammenlægning med Byggeren i Hvidovregade
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen
skal godkende, at den selvejende institution Femagervejens Fritidscenter
fremover drives som kommunal institution, og at den i den forbindelse
sammenlægges med den kommunale institution Byggeren i Hvidovregade pr. 1.
august 2017. Derudover skal den økonomiske plan for sammenlægningen godkendes.
Indstilling
Børn
og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
1. at ansøgningen
fra Femagervejens Fritidscenter om kommunalisering og sammenlægning med Byggeren
i Hvidovregade godkendes
2. at den
økonomiske plan for kommunaliseringen og sammenlægningen godkendes.
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-04-2017
Ad
1. Anbefales godkendt.
Ad
2. Anbefales godkendt.
Sagsfremstilling
Hvidovre Kommune har
den 24. januar 2017 modtaget en ansøgning fra bestyrelsen (bilag 1) for den
selvejende institution Femagervejens Fritidscenter, Femagervej 37. I
ansøgningen søger de om en snarlig kommunalisering af klubben, samtidig med at der ansøges om
sammenlægning med den kommunale institution Byggeren i Hvidovregade.
Ejendommen Femagervej 37 ejes af Hvidovre
Kommune.
Begrundelse for
ansøgningen
Institutionens leder
gennem flere år er stoppet 1. august 2015, og souschefen i klubben har siden lederens ophør været
konstitueret leder.
Institutionen kom ud
af 2015 med et merforbrug på ca. 542.000 kr. Institutionen har, i samarbejde med
forvaltningen, nedbragt merforbruget, således at institutionen kom ud af 2016
med et merforbrug på ca. 168.000 kr.
Det forventes, at
underskuddet stort set er nedbragt pr. 1. august 2017, hvor en eventuel
sammenlægning kan finde sted.
Forudsætninger
Bestyrelsen på Femagervejens Fritidscenter
opstiller en række forudsætninger for en kommunalisering. Disse er:
- at Femagervejens Fritidscenter sammenlægges med
Byggeren
- at alt personale sikres deres stillinger i en ny
klubsammensætning
- at personalets løn og anciennitet følger med i
deres nye stillinger.
Sammenlægning med Byggeren er en
forudsætning for, at Femagervejens Fritidscenter finder det relevant at skifte
fra selvejende til kommunal, da de ønsker at være en del af en større
organisation med den robusthed og de pædagogiske muligheder, dette giver.
Sikring af personalet
ligger i reglerne for virksomhedsoverdragelse. Det samme gør sig gældende for
løn og anciennitet. Garantien på ansættelse mv. gælder dog alene ved
overgangen. Efterfølgende er personalet sidestillet med det øvrige personale i
institutionen i forbindelse med eventuelle ændringer og tilpasninger i forhold
til budget mv.
Udtalelse fra Byggeren i
Hvidovregade
Børne-
og Undervisningsudvalget drøftede ansøgningen om kommunalisering den 9. marts
2017. Da en del af ansøgningen omhandlede sammenlægning af Femagervejens
Fritidscenter med Byggeren i Hvidovregade, besluttede udvalget at sende
ansøgningen til udtalelse i Byggerens bestyrelse.
Bestyrelsen
drøftede ansøgningen den 10. marts 2017 og fremsendte herefter en udtalelse. Udtalelsen er vedlagt som
bilag 2.
Som
udgangspunkt er bestyrelsen positiv over for sammenlægningen. De har dog nogle
forbehold, der falder inden for disse temaer:
- Det pædagogisk fundament: Bestyrelsen giver
udtryk for, at den nye sammenlagte klub bør bygge videre på det solide fundament,
som Byggeren har i dag.
Forvaltningen kan oplyse, at det er op til den samlede
ledelse og personalegruppe at udvikle et pædagogisk fundament og tage
udgangspunkt i de bedste erfaringer fra de to institutioner.
- Ledelse: Bestyrelsen ønsker, at
lederen på Byggeren kan fortsætte som leder.
Ledelserne i de to institutioner består i dag af en
leder på Byggeren og en souschef (konstitueret leder) på Femagervej. Der er
derfor ingen stillinger, der er dobbelt besat, og forvaltningen forventer
således, at de nuværende ledelsespersoner indgår med deres nuværende roller i
en fremtidig ledelse.
- Økonomi: Bestyrelsen påpeger, at der
bør skabes økonomi til den nødvendige omstilling.
Forvaltningen har i denne mødesag lagt op til, at der
afsættes penge til den nødvendige udvikling og tilretning af den sammenlagte
institution.
- Indskrivning: Bestyrelsen gør
opmærksom på, at en sammenlægning vil give mulighed for at optage de børn,
der blev afvist ved indskrivningen 1. maj.
Forvaltningen kan oplyse, at såfremt sammenlægningen
vedtages, vil den nye klub kunne optage medlemmer, der står på venteliste, i
takt med at der bliver plads i klubben, såfremt medlemmerne ønsker dette.
Herudover
ser de fusionen som et aktiv i forhold til børn og unge i Hvidovre Nord,
ligesom de er positive over for et udvidet bestyrelsesarbejde.
Muligheder / udfordringer
En sammenlægning betyder bl.a., at
tilbuddet om ungdomsklub på det nuværende Femagervej fremadrettet vil omfatte
de nuværende medlemmer på Byggeren, hvor klubben kun går til 8. klasse. Der vil
derfor kunne forventes en stigning af unge, der benytter ungdomsklub, da det
bliver en del af det samlede tilbud.
Muligheder:
- der skabes en stor klub med mulighed for et mere
varieret og attraktivt aktivitetsudbud til alle medlemmer
- der skabes rum for en bedre og mere rationel
udnyttelse af den samlede fysiske ramme
- et større antal børn oplever at få opfyldt deres
1. prioritetsønske, når de vælger klub, da det er klubbens samlede kapacitet,
der bliver afgørende
- klubben som en del af en større organisation
bliver mindre sårbar over for udsving i medlemstallet
- bedre fastholdelse af medlemmer i juniorklub
- flere medlemmer får automatisk tilbud om
ungdomsklub
- større sammenhæng for pædagogerne mellem skole og
klub.
Udfordringer:
- at skabeén
klub på to matrikler
- at skabe én fælles forældrebestyrelse
- at få skabt én fælles kultur og fælles værdier
- at skabe fælles pædagogisk forståelse
- at tilvænne brugere og ansatte til én klub på to
matrikler
- at få skabt et aktivitetsflow på to matrikler.
Kapacitet
Den samlede kapacitet i Hvidovre Nord vil
herefter se ud som i nedenstående tabel.
|
Max.
kapacitet
Fritidsklub/juniorklub
(dagklub)
|
Indskrevet
1/5 2016 Fritidsklub/juniorklub (dagklub)
|
Indskrevet
1/5 2016 Ungdomsklub
(kun
aften)
|
Femagervejens
Fritidscenter/Byggeren
|
320
|
326
|
11
|
SFO2
Præstemosen
|
180
|
104*
|
|
Samlet
|
400
|
330
|
11
|
*Alene FK 4. – 5. klasse. Det forventes,
at der ved indskrivningen 1. maj 2017 sker en forøgelse af dette tal.
Retsgrundlag
Driften
af klubben sker efter dagtilbudslovens § 66. Institutionens personale overgår
til kommunal ansættelse efter reglerne i Bekendtgørelse af lov om lønmodtageres
retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
Politiske beslutninger og aftaler
Kommunalbestyrelsen besluttede den 27.
september 2016 at udvide SFO2 på Præstemosen til at kunne rumme 180 medlemmer.
Økonomiske konsekvenser
Overgang
til kommunal drift ved en sammenlægning
Børn og Velfærd har ved
tidligere sammenlægninger og kommunaliseringer sikret, at et eventuelt
merforbrug fra den institution, der skulle kommunaliseres, ikke blev overført
til den nye sammenlagte institution. Ved kommunaliseringen og sammenlægningen
mellem Fritidshjemmet Tusindfryd og Egevoldens Fritidshjem blev budgettet
nulstillet. Her var underskuddet ca. 600.000 kr., som blev nulstillet for
Egevoldens Fritidshjem.
Kommunen dækker i dag
alle udgifter for den selvejende institution. Der er derfor som udgangspunkt
ingen direkte merudgifter forbundet med en eventuel kommunalisering, medmindre
den selvejende institution har et underskud, som dækkes af rammen for klubber.
Der vil i så fald være tale om en engangsudgift.
Administrationsbidrag
Femagervejens
Fritidscenter har indgået en samarbejdsaftale med Landsorganisationen Danske
Daginstitutioner omkring udførelsen af en række opgaver i forbindelse med
institutionens administration. Denne aftale kan opsiges med 6 mdr. til udgangen
af 2017.
En kommunalisering af
Femagervejens Fritidscenter medfører en besparelse fra 2018 og i overslagsårene
i forhold til administrationsbidrag til Danske Daginstitutioner på ca. 75.000
kr.
Grundbeløb
Økonomimodellen for klubber
bygger på et grundbeløb, der er afhængigt af klubbens struktur, samt et
normbeløb pr. barn. Ved en sammenlægning udregnes det nye grundbeløb efter den
fremtidige struktur. Såfremt Femagervej og Byggeren sammenlægges, vil det være
grundbeløbet på Byggeren, der bortfalder. Institutionen vil fremadrettet have
fritids-, junior- og ungdomsklub. Besparelsen på grundbeløbet udgør brutto
440.000. kr. / netto (efter forældrebetaling) 352.000 kr. pr. år.
Der er i budgettet til
klubber ikke afsat særlig økonomi til lederløn, da denne ligger i økonomien for
institutionen. Dette gør sig gældende, uanset om der er tale om en selvejende
eller kommunal institution.
Personalefastholdelse
Børn og Velfærd
anbefaler, at besparelsen på grundbeløbet, som udgør 5/12 i 2017, svarende til
ca. 146.000 kr., bevares i den sammenlagte institution. Dette for at sikre
økonomi til fastholdelse af personalet i forbindelse med overgangen. Foruden
sikring og fastholdelse af personalet vil disse midler også dække et eventuelt
underskud, hvis Femagervejen mod forventning ikke har reduceret deres underskud
fuldt ud pr. 1. august 2017.
Udvikling
af personale
I 2018 anbefales det,
at der afsættes 100.000 kr. til udvikling af den samlede institution. Dette kan
være personaleudviklingsforløb, lederudviklingsforløb, udvikling af de
pædagogiske tilbud i en klub med to matrikler, forældrearrangementer mv., der
skal til for at skabe en samlet institution. Økonomien hertil findes inden for
rammen af SFO og klubber.
Forslag til plan for økonomi
Elementer i forhold til budget
|
2017
|
2018
|
2019 og i
overslagsårene
|
Administrations-bidrag
|
Ingen besparelse, da klubben har
indgået aftale for hele 2017
|
Besparelsen på 75.000 kr.
anvendes i beslutning i budget 2017
|
Besparelsen på 75.000 kr.
anvendes i beslutning i budget 2017
|
Grundbeløb netto
|
-146.000 kr.
(5/12)
|
-352.000 kr.
|
-352.000 kr.
|
Fastholdelse af personale
|
+146.000 kr.
|
0 kr.
|
0 kr.
|
Udvikling af personale og pædagogik
|
0 kr.
|
+100.000 kr.
|
0 kr.
|
Samlet besparelse netto.
|
0 kr.
|
-252.000 kr.
|
-352.000 kr.
|
Anden
økonomi
I forhold til husleje, vedligeholdelse, kurser og uddannelse samt
rengøring, så vil dette ved en kommunalisering blive på lige fod med de øvrige
kommunale klubber. Det vil ikke få nogle økonomiske konsekvenser for klubben
Femagervej eller for Hvidovre Kommune.
Personalemæssige konsekvenser
En
overgang til kommunal drift betyder, at det ikke længere er bestyrelsen, som er
arbejdsgiver, men Hvidovre Kommune.
Institutionens
personale overgår til kommunal ansættelse efter reglerne i Bekendtgørelse af
lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
Bilag
-
Bilag 1 - Ansøgning om kommunalisering og sammmenlægning
(pdf)
-
Bilag 2 - Udtalelse fra bestyrelsen på Byggeren
(pdf)
5. Forslag til nye regler for kapacitetsopgørelse i SFO'er og klubber
Beslutningstema
Regler
for opgørelse af SFO’er og klubbers kapacitet har ikke været ændret siden før
1998. Børn og Velfærd har udarbejdet et forslag til en ny kapacitetsopgørelse
for SFO’er og klubber. Forslaget giver dels en større fleksibilitet i forhold
til anvendelse af lokaler og dels en øget fleksibilitet i forhold til
indskrivning til klub.
Forslaget
har været i høring blandt de berørte
institutioner og deres bestyrelser samt de faglige organisationer.
Indstilling
Børn
og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
- at
de ændrede regler for fastsættelse af kapaciteten i SFO og klubber
godkendes.
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-04-2017
Anbefales
godkendt med bemærkning om at forvaltningen på baggrund af et fuldt års
erfaringer med de ændrede regler udarbejder en evaluering af ændringen og
forelægger denne for udvalget.
Sagsfremstilling
Ændret udnyttelse af kapaciteten i
SFO’er og klubber
I
forlængelse af skolereformen og de længere skoledage har børnene og de unges
brug af henholdsvis SFO’er og klubber ændret sig. De længere skoledage har ikke
resulteret i markante ændringer af medlemstallene, men tilbuddene bliver brugt
i færre timer end tidligere. Samtidig er der en tendens til, at medlemmerne i
klubberne kommer færre dage om ugen.
Hertil
kommer, at hovedparten af kommunens SFO’er er flyttet ind på skolerne, hvilket
muliggør sambrug af lokaler med skolen, både permanent og i en løsere
anvendelse. Dette tages der ikke højde for i de nuværende opgørelser.
Endvidere
er der, i visse områder af kommunen, et øget børnetal. Det betyder et større
pres på SFO’erne og klubbernes kapacitet.
På den baggrund har Børn og Velfærd udarbejdet et
forslag til nye regler for kapacitetsopgørelsen i kommunens SFO’er og klubber.
Forslaget til de nye regler har været drøftet med BUPL, der ser positivt på
ændringerne.
I den oprindelige mødesag var der gledet en passus ud,
hvor klubberne gives mulighed for, ved indskrivningen den 1. maj, at indskrive
5 % over deres fysiske kapacitet for at sikre den bedst mulige indskrivning.
Denne passus har været en del af oplægget og også en
del af det høringsmateriale, der er sendt ud.
Høring
Forslaget har været i høring hos de berørte parter.
Der er indkommet 11 høringssvar: 6 fra skoler, 3 fra klubber og 2 fra de
faglige organisationer. Som udgangspunkt er høringssvarene positive, men der
gives dog udtryk for nogle bekymringer, ligesom der er nogle misforståelser.
Bekymringerne går mest på, om der nu skal presses
flere børn ind på et mindre areal. Dette er ikke tilfældet. Tværtimod lægges
der op til, at skolens øvrige lokaler kan inddrages for de skolebeliggende
SFO’er, og derved skabes der en større fysisk ramme. Ligeledes er der en del kommentarer omkring
økonomien. Økonomien tildeles forsat i forhold til børnetallet, hvilket
betyder, at hvis børnetallet stiger, reguleres budgetterne efter gældende
regler.
En sammenskrivning af høringssvarene med
forvaltningens kommentarer er vedlagt som bilag 1. Høringssvarene er vedlagt
som bilag 2.
Regler for kapacitetsopgørelse –
nuværende og forslag til nye
De nuværende regler for kapacitetsopgørelser relaterer
sig til det tidligere lovkrav, der var til indretning af daginstitutioner,
fritidshjem og klubber og er fastsat af Kommunalbestyrelsen før 1998.
SFO1
For SFO1 vil de nuværende regler stadig være gældende
for SFO’erne. Dog bliver det muligt at medtænke skolernes lokaler i de
skolebeliggende SFO’er, såfremt de er til rådighed i dagtimerne. Derved bliver
det muligt at tilpasse kapaciteten til det aktuelle børnetal i SFO’en, ved at
justere på omfanget af sambrug af lokaler med skolen.
Klubber/SFO2-3
For klubberne betyder forslaget til en ny
kapacitetsopgørelse, at:
- byggelegepladser vurderes ud fra deres funktion,
hvor udearealet er det vigtigste aktivitetsrum.
- der i SFO2 + 3 i langt højere grad indgår nogle
faglige vurderinger af anvendelighed i de tilgængelige lokaler, samt
mulighed for benyttelse af øvrige lokaler, fx gymnastiksal eller andre
faglokaler på skolerne.
- det er forvaltningen, der i samarbejde med
klubbens ledelse og arbejdsmiljø-/tillidsrepræsentanten udarbejder forslag
til den endelige fysiske kapacitet.
Af bilaget fremgår en oversigt over
kapacitetsopgørelsen for de enkelte klubber ved henholdsvis de nuværende regler
og ved forslag til nye regler. Desuden fremgår en oversigt over de faktiske
børnetal pr. 1. maj 2016.
Institution
|
Nuværende
regler
|
Forslag
til nye regler
|
SFO
|
2 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr.
medlem.
|
2 m2 frit
gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem.
Der kan merindskrives op
til 10 % i de skolebeliggende afdelinger under henvisning til, at SFO’en kan
benytte skolens faglokaler, fx sløjd, formning og gymnastiksale.
Det er op til skolen selv
at bestemme om der indrettes permanente lokaler.
|
Rene SFO2
(4.-5. kl.)
|
1,1 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr.
medlem.
|
1,1 m2 frit
gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem.
|
Bygge-legepladser
|
1 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr.
medlem i dagklubben.
|
1 m2 frit
gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem i dagklubben, med et tillæg på 25 % på
den samlede kapacitet for deres udeareal.
|
Klubber / SFO2+3
(4.- 8. kl.)
|
1 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr.
medlem i dagklubben.
|
1 m2 frit gulvareal i
aktivitetsrum pr. medlem i dagklubben.
For skolebeliggende klubber
(SFO2-3) gælder, at der kan merindskrives op til 5 % i forhold til det
fysiske max., under henvisning til at SFO2-3 kan benytte skolens faglokaler,
fx sløjd, formning og gymnastiksale.
|
Endvidere for
Klubber, byggelegepladser og SFO2-3
|
Kun indskrivning efter fysisk kapacitet.
|
Klubber, byggelegepladser og SFO2-3, med undtagelse
af Danalund, kan merindskrive 5 % 1. maj, i forhold til deres fysiske maks. Dette
af hensyn til at kunne leve op til kommunens visitationsprincipper. Dette
forudsætter dog, at der efterfølgende ikke kan opskrives flere medlemmer, før
medlemstallet når under maksnormeringen.
Når Danalund er undtaget, skyldes det, at der i
forbindelse med indgåelse af ny driftsoverenskomst i 2012 blev fastsat et
medlemstal i dagklub på 650 medlemmer, hvilket allerede er en ”overnormering”
i forhold til de gældende regler for fysisk maksimal kapacitet.
|
Retsgrundlag
Det
fremgår af arbejdsmiljølovens § 42, at arbejdsstedet skal indrettes således, at
det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det fremgår ligeledes,
at anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig
betydning, skal følges.
Derudover
tager reglerne for indretning af SFO’er og klubber udgangspunkt i
bygningsreglementet af 2015, kap. 31.
Politiske beslutninger og aftaler
Sidste
regulering af reglerne for kapacitetsopgørelse er sket før 1998.
Økonomiske konsekvenser
En ændring i opgørelsen af SFO’erne og klubbernes
kapacitet har samlet set ingen økonomiske konsekvenser, da klubbernes budgetter
bygger på det faktiske børnetal.
Bilag
-
Bilag 1 - Sammenskrivning af høringssvar
(docx)
-
Bilag 2 - Høringssvar
(pdf)
-
Bilag 3 - Opgørelse over kapacitet og udnyttelsesgrad i Hvidovres klubber
(pdf)
6. Procedure for ansøgninger om dispensation fra reglerne om frit skolevalg modtaget i sommerperioden
Beslutningstema
Børn
og Velfærd har præciseret proceduren for, hvordan ansøgninger om dispensation
behandles, når de modtages i sommerperioden mellem udvalgsmøderne.
Indstilling
Børn
og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget
- at
godkende proceduren for behandling af ansøgninger om dispensation i
sommerperioden.
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-04-2017
Sagsfremstilling
Det
frie skolevalg blev indført ved en ændring af folkeskoleloven i 2005. Frit
skolevalg betyder, at forældrene frit kan vælge en folkeskole til deres børn,
uanset i hvilken kommune eller hvor i kommunen skolen ligger. Den eneste
betingelse for at få plads på en ønsket skole er, at der er plads.
Kommunalbestyrelsen
vedtog den 25. november 2014 en grænse på 24 elever pr. klasse. Når der er 24
elever i en klasse, kan der ikke optages børn fra andre distrikter eller
kommuner via det frie skolevalg.
Såfremt
man ønsker plads på en skole, hvor der er 24 eller flere elever i klasserne,
skal der søges dispensation fra reglerne om frit skolevalg.
Ansøgninger modtaget i sommerperioden mellem udvalgsmøder
Det
hænder, at forvaltningen modtager ansøgninger om dispensation i sommerperioden
mellem udvalgsmøderne. Disse ansøgninger
behandles af Børne- og Undervisningsudvalgets formand og næstformand for at
sikre, at forældrene får svar på deres ansøgning, inden det nye skoleår
starter.
Da
selve proceduren herfor ikke tidligere er blevet beskrevet, har Børn og Velfærd
præciseret, hvordan disse ansøgninger håndteres.
Når
forvaltningen modtager ansøgninger om dispensation fra reglerne om frit
skolevalg hen over sommeren, sender Skole- og Klubafdelingens administration sagerne
til formanden og næstformanden. Dette sker via mail, ledsaget af en sms med
henblik på at gøre opmærksom på sagen.
Kompetencen
til at behandle disse ansøgninger er delt mellem udvalgets formand og
næstformanden. Det vil sige, at behandlingen foregår i et samarbejde, og at der
skal være enighed om beslutningen.
Når
formand og næstformand er nået til enighed, orienterer de Skole- og
Klubafdelingen om beslutningen. Herefter kan Skole- og Klubafdelingen informere
forældre og skole om beslutningen.
Retsgrundlag
I henhold til folkeskolelovens § 36, stk. 3, har
forældre krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i
bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af at det kan ske inden for de rammer,
kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk. 2. Det
samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under
skoleforløbet, herunder til distriktsskolen.
Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om
optagelse i en anden skole end distriktsskolen, sker optagelse efter
retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen i skolekommunen for, hvilke børn
der skal optages først.
Politiske beslutninger og aftaler
Kommunalbestyrelsen
vedtog den 25. november 2014 en grænse på 24 elever pr. klasse. Når der er 24
elever i en klasse, kan der ikke optages børn fra andre distrikter eller
kommuner via det frie skolevalg.
Børne-
og Undervisningsudvalget kan dog give dispensation fra reglerne om frit
skolevalg, når et skoleskift vurderes at være hensigtsmæssigt for eleven.
På
mødet den 10. juni 2014 vedtog Børne- og Undervisningsudvalget, at kompetencen
til at behandle dispensationsansøgninger, der modtages i sommerperioden mellem
udvalgsmøderne, af udvalgets formand og næstformanden.
Økonomiske konsekvenser
Der er ingen økonomiske konsekvenser for
Hvidovre Kommune.
Bilag
-
Bilag - Dagsordenspunkt vedrørende ansøgninger om dispensation, 2014
(pdf)
7. Procedure for uddannelse af svømmelærere i Hvidovre Kommune
Beslutningstema
Børn
og Velfærd har revideret den nuværende procedure for afholdelse af svømme- og
førstehjælpskurser i Hvidovre Kommune.
Revideringen
omhandler skoleledernes rolle i forhold til tilrettelæggelsen af kurserne.
Derudover er pensum til førstehjælpskurset rettet til, så det i højere grad
bliver målrettet svømmeundervisningen.
Børne-
og Undervisningsudvalget skal tage orienteringen om den reviderede procedure
til efterretning.
Indstilling
Børn
og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget
- at tage orientering om den
reviderede procedure for uddannelse af svømmelærere i Hvidovre Kommune til
efterretning.
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-04-2017
Sagsfremstilling
Hvert
år afholdes der i Hvidovre Kommune årlige svømmekurser, bassinprøver og
førstehjælpskurser for de medarbejdere, der varetager svømmeundervisningen.
Skole- og Klubafdelingen har hidtil været ansvarlig for tilrettelæggelsen.
Tilrettelæggelsen
af kurserne har den seneste årrække været en meget ressourcekrævende
arbejdsopgave, både timemæssigt og økonomisk. Problematikken opstår, da det
oftest ikke er muligt for alle skoler at deltage på de planlagte dage, og
forvaltningen derfor har måttet afholde flere kurser.
Tilrettelæggelse og afholdelse af kurserne fremadrettet
Det
er forvaltningens vurdering, at arbejdsgangen omkring svømmeundervisningen vil
blive mere smidig, hvis skolerne varetager både tilrettelæggelse og afholdelse
af kurserne fremover.
Efter
dialog med de tre svømmeansvarlige skoler, Frydenhøjskolen, Engstrandskolen og
Langhøjskolen, vil tilrettelæggelsen af svømmekurserne og bassinprøverne derfor
blive varetaget i et samarbejde mellem de tre skoler fremadrettet. På den måde
opnås en yderligere sikring af kvaliteten af undervisningen, ligesom kurserne
nemmere kan gennemføres i overensstemmelse med den enkelte skoles årsplan.
Ungdomsskolen
har i en længere årrække undervist i førstehjælpskurser, og skolen har egne
fastansatte førstehjælpsinstruktører samt eksternt tilknyttede instruktører. Derfor foreslås det, at ansvaret for at
tilrettelægge og afholde førstehjælpskurserne placeres hos Ungdomsskolen
fremover.
Nyt pensum til førstehjælpskurset
For
at sikre et mere fagligt relevant førstehjælpskursus, har Ungdomsskolen
udarbejdet et nyt pensum til førstehjælpskurserne i samarbejde med en
bademester og livredningsdommer i Dansk Svømmeunion (bilag 1). Det nye pensum
er i højere grad målrettet de ulykker, der kan ske i forbindelse med
svømmeundervisning. Det betyder, at pensum nu indeholder elementer som
temperaturpåvirkninger, brug af ilt og psykisk førstehjælp. Tidligere indeholdt
undervisningen elementer, der ikke var relevante for svømmeundervisningen, fx
trafikuheld samt hængning. Disse elementer er nu sorteret fra.
Kursusmodellen
vil fremover bestå af et fælleskursus og et specialkursus. Medfølgende lærere
og pædagoger samt de faste svømmelærere med livredderfunktion og livreddere ved
Avedøre Idrætscenter skal alle have et 4-timers fælleskursus. Svømmelærere med
livredderfunktion og livreddere ved Avedøre Idrætscenter skal efterfølgende
have et 3-timers specialkursus.
Ungdomsskolen
vil orientere forvaltningen om de afholdte kurser årligt, således at
forvaltningen forsat sikrer, at alle skolernes svømmeundervisere gennemgår
kurserne rettidigt.
På
baggrund af ovenstående indstiller Børn og Velfærd, at Børne- og
Undervisningsudvalget tager ændringen af den nuværende procedure for uddannelse
af kommunens svømmelærere til efterretning.
Retsgrundlag
Bekendtgørelse
om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden, § 6:
Stk. 3. Undervisning i svømning varetages af lærere eller
andet undervisende personale, jf. folkeskolelovens kapitel 4, som gennem særlig
uddannelse eller på anden måde har kvalificeret
sig til opgaven.
Politiske beslutninger og aftaler
Kommunalbestyrelsen vedtog den 27. maj
2010 de nuværende regler for svømmeundervisning og førstehjælpskurser i
Hvidovre Kommune. Reglerne er beskrevet i bilag 2.
Økonomiske konsekvenser
Udgifter til området afholdes centralt
inden for den samlede ramme til skoleområdet. Ved den foreslåede ændring vil
eventuelt frigivne midler kunne anvendes til andre formål inden for rammen.
Bilag
-
Bilag 1 - Svømmekursus udbudt af Hvidovre Ungdomsskole
(pdf)
-
Bilag 2 - Regler for svømmeundervisning
(pdf)
8. Evaluering af Uddannelsesvisitationsnævnet
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen besluttede at nedsætte
Uddannelsesvisitationsnævnet, som kan bevillige uddannelse til unge 15 til 17
årige, som har forladt grundskolen uden at have afsluttet denne med prøve i
enkelte eller alle fag eller uden mulighed for at påbegynde en
ungdomsuddannelse. Uddannelsesvisitationsnævnet har fungeret i et år og er
blevet evalueret. Evaluering viser bl.a., at der er færre unge end forventet i
målgruppen, derfor skal det besluttes,
om den afsatte pulje skal reduceres.
Indstilling
Kultur, Miljø og Vækst indstiller til
Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
- at evalueringen tages til
efterretning.
- at den afsatte samlede pulje under
Arbejdsmarkedsudvalget på 2,5 mio. kr. årligt halveres og 1,25 mio. kr.
tilbageføres til de respektive fagudvalgsområder.
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-04-2017
Ad
1. Anbefales taget til efterretning.
Ad
2. Anbefales godkendt.
Udvalget
bad forvaltningen om at udarbejde et notat om hvor mange unge UU i alt har
visiteret indenfor målgruppen, inden sagen behandles i Kommunalbestyrelsen.
Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 27-03-2017
Ad
1. Anbefales.
Ad
2. Anbefales.
Sagsfremstilling
Der blev oprettet et
Uddannelsesvisitationsnævn, som forsat består af i alt tre personer fra
henholdsvis
· Kultur,
Miljø og Vækst – Arbejdsmarkedsafdelingen – Jobcentret
· Børn
og velfærd – Skole- og Klubafdelingen
· Børn
og Velfærd – Familie- og Dagtilbudsafdelingen
Der blev afsat en
samlet pulje på 2,5 mio. kr. til dækning af udgifter til de unges uddannelse og
erhvervsafklaring. Puljen blev afsat under Arbejdsmarkedsudvalget.
Finansieringen af puljen sker forsat ligeligt mellem Arbejdsmarkedsudvalget og
Børne- og Undervisningsudvalget. Den administrative organisering blev forankret
i Kultur, Miljø og Vækst i Arbejdsmarkedsafdelingen.
Evalueringens
konklusion er, at Uddannelsesvisitationsnævnet fungerer i den tværfaglige
ramme, som var forudsat og at Ungdommens Uddannelsesvejledning er tilfredse med
samarbejdet. Dog har Uddannelsesnævnet alene behandlet 5 sager, hvor
forventning var omkring 25 sager om året.
Arbejdsmarkedsafdelingen
foreslår en halvering af rammen til 1,25
mio. kr. Beløbet baserer sig på en forsat forventning om, at der er færre unge
i målgruppen, fordi der er etableret nye uddannelsestilbud, som kan
understøtte, at målgruppen kan opkvalificere sig til uddannelse eller kommer
ind på en uddannelse.
Retsgrundlag
Bekendtgørelse
af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v. nr. 1051 af 01/07/2016,
§ 2 a
Politiske beslutninger og aftaler
Kommunalbestyrelsen
vedtog at nedsætte Uddannelsesvisitationsnævnet den 29. marts 2016 som punkt 27.
Økonomiske konsekvenser
1,25
mio. kr. tilbageføres til de respektive fagudvalgsområder.
Bilag
-
Evaluering - Uddannelsesvisitationsnævnet.
(pdf)
9. Udviklingen i elevtallet 2017-2030
Beslutningstema
Børne- og Undervisningsudvalget skal orienteres om
udviklingen i antallet af skoleelever i Hvidovre Kommune de kommende år.
Herudover
har Børn og Velfærd udarbejdet en procesplan for sikring af kapaciteten fra
2019/20 og frem. Børne- og
Undervisningsudvalget skal tage stilling til den foreslåede plan.
Indstilling
Børn og Velfærd indstiller til
Børne- og Undervisningsudvalget
- at tage orientering om ny skoleprognose til
efterretning
- at godkende procesplan for sikring af kapacitet
for skoleåret 2019/20 og frem.
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-04-2017
Ad
1. Taget til efterretning.
Ad
2. Godkendt.
Sagsfremstilling
Skoleprognosen udarbejdes hvert år og er baseret på
data om befolkningen fra Danmarks Statistik, oplysninger om eksisterende og
kommende (vedtagne) ejendomme i kommunen, aktuelle klasse- og elevtal samt
historiske oplysninger om forældres valg af skole, herunder antal elever på
privatskoler, distriktskrydsere m.v.
Skoleprognosens træfsikkerhed
Skoleprognosen forsøger at forudsige forældrenes valg af
skole, flyttemønstre m.v. Det kan dog være svært at forudsige det præcise
elevtal i de enkelte distrikter. Prognosens træfsikkerhed kan derfor svinge
lidt fra år til år.
Prognosen fra 2015 havde en træfsikkerhed på 99
procent i forhold til det faktiske antal 0. klasses elever i 2016/17. Ved en
sammenligning af tallene fra prognosen i 2016 med det nuværende antal
indskrevne børn i kommunen i skoleåret 2017/18, er der på nuværende tidspunkt
en træfsikkerhed på 96 procent. Det svarer til, at prognosen har fejlvurderet
24 børn ud af 626 børn. Det nuværende antal indskrevne børn er et foreløbigt
tal, som vil ændre sig frem til skolestart.
Udviklingen i elevtallet i Hvidovre
Kommune generelt
Overordnet viser skoleprognosen fra 2017, at elevtallet i Hvidovre Kommune
generelt er stigende. Tilvæksten forventes at blive på 492 elever i perioden
2017-30.
I perioden 2017-22 forventes det, at folkeskolerne får
en tilgang på 206 elever, hvilket svarer til en stigning på 3,7 procent.
Stigningen i elevtallet fordeler sig forskelligt fra skoledistrikt til
skoledistrikt.
Sammenlignet med skoleprognosen fra 2016, hvor der var
en forventet stigning på 894 elever, forventes der stadig en stigning i
elevtallet i den nye prognose fra 2017, om end den er mindre i år. Ændringen
skyldes bl.a., at kommunens til- og fraflytningstendens har ændret sig. For
uddybning af dette henvises til bilag 1.
Udviklingen i de enkelte
skoledistrikter 2017-30
I forhold til det stigende
elevtal har forvaltningen undersøgt, hvor mange spor skolerne er indrettet til
på nuværende tidspunkt, og hvor mange spor der kan blive behov for på kort sigt
(2017/18 og 2018/19) og længere sigt (2019-30). Dette er illustreret i
nedenstående oversigt.
Tabel 1.
Oversigt over forventet kapacitetsbehov 2017 til 2030
Områder
|
Nuværende kapacitet
|
Kapacitetsbehov ifølge ny prognose
|
Kort sigt
|
Lang sigt
|
2017
|
2017/18**
|
2018/19
|
2019-30
|
NORD - HOL
|
2 spor*
|
3 spor
|
2 spor
|
2 spor i 19/20 & 22/23
3 spor de øvrige år
|
NORD - PRÆ
|
2 spor
|
3 spor***
|
2 spor
|
2 spor i 19/20 & 22/23
3 spor de øvrige år
|
SYD - LAN
|
3 spor
|
3 spor
|
3 spor
|
3 spor 19/20
4 spor fra 20/21-30/31
|
SYD - DAN
|
3 spor
|
3 spor
|
3 spor
|
3 spor
|
SYD - EST
|
2 spor
|
2 spor
|
2 spor
|
2 spor
|
MIDT - GUN
|
3 spor
|
2 spor
|
2 spor
|
3 spor
|
MIDT - RIS
|
3 spor
|
3 spor
|
4 spor****
|
4 spor i 20/21
3 spor de øvrige år
|
VEST - AVE
|
3 spor
|
3 spor
|
3 spor
|
3 spor
|
VEST - FRY
|
3 spor
|
3 spor
|
3 spor
|
3 spor
|
* Planlagt udbygning til tre spor.
** Antallet af spor er baseret på indskrivningstallene for 2017/18, opgjort
pr. 13. marts 2017, efter Børne- og Undervisningsudvalget på møde den 9. marts
2017 havde behandlet klager fra forældre over afslag på anden skole end
distriktsskolen.
*** Elevtallet er 56, og det forventes, at der ansøges
om dispensation til to klasser i stedet for tre klasser.
**** Markering med fed viser, at
det forventede kapacitetsbehov overstiger den nuværende kapacitet.
NORD
Holmegårdsskolen
Holmegårdsskolen forventes at opleve en jævn stigning i det samlede elevtal på
94 elever i perioden 2017-30. Skolen er indrettet til to spor, men der er
planlagt en udbygning af skolen, så den kan rumme tre spor fra 2021. Prognosen
bekræfter behovet for denne udbygning, da der forventes tre spor i 2017/18,
2020/21 samt fra 2023 og frem.
Præstemoseskolen
PåPræstemoseskolen forventes
der en tilgang på 187 elever i perioden 2017-30.
Prognosen viser, at skolen i
perioden 2017 til 2022 skifter mellem to og tre spor. Fra skoleåret 2023/24 og
frem er der ifølge prognosen elevtal i 0. klasserne til tre spor. Skolen er
indrettet til to spor.
Ser man på Præstemoseskolen
og Holmegårdsskolen enkeltvis, har de fra 2023/24 permanent elevgrundlag til
seks spor, men tænkes de sammen, er der ifølge prognosen kun elevgrundlag til
fem spor.
Ændres der ikke ved distriktsgrænserne mellem de to skoler, vil der skulle
findes en anden permanent løsning for Præstemoseskolen.
SYD
Langhøjskolen
På Langhøjskolen forventes der en tilgang på 123 flere elever i perioden
2017-30. Prognosen viser, at der fra 2020/21 er et elevtal til fire spor.
Skolen er indrettet til tre spor og kan ikke permanent rumme et ekstra spor.
Dansborgskolen og
Engstrandskolen
På Dansborgskolen forventes der et fald på to elever i
perioden 2017-30, mens der på Engstrandskolen forventes en stigning på 47
elever i samme periode. På begge skoler forudses det, at alle elever
kanrummes i perioden 2017-30.
I forhold til 0. klasserne forventes det, at Dansborg forbliver tresporet og
Engstrandskolen forbliver tosporet hele perioden, som skolerne netop er
indrettet til.
Ser man samlet på alle skolerne i Syd, er der en
elevtalsstigning på 168 elever i perioden 2017-30. Der er behov for distriktsændringer
eller udbygninger i Syd.
MIDT
Risbjergskolen
Risbjergskolen forventes at opleve en stigning i det samlede
elevtal på 41 elever i perioden 2017 til 2022, hvorefter elevtallet falder, så
der samlet set sker en nedgang på 78 elever over hele perioden.
Prognosen viser, at der i 2018/19 og 2020/21 er
elevtal til fire spor. Selvom skolen er indrettet til tre spor, er det muligt
for skolen at rumme de ekstra spor disse år. De øvrige år er der elever til tre
spor.
Gungehusskolen
På Gungehusskolen forventes en tilgang på 191 elever i perioden 2017-30.
Trods den store elevtalsstigning kan eleverne godt rummes inden for skolens
rammer. I 2017/18 og 2018/19 forventes der kun elever til to spor i 0. klasse.
Skolen er indrettet til tre spor. Fra 2019/20 og frem er der elever til tre
spor.
Samlet set er der kapacitetsmæssigt ikke umiddelbart
behov for distriktsændringer eller udbygninger i Midt.
VEST
Avedøre Skole og Frydenhøjskolen
På Avedøre Skole forventes der et fald på 157 elever i
perioden 2017-30, mens der på Frydenhøjskolen forventes en stigning på 187
elever. Samlet set giver det et fald på 70 elever i Vest.
Begge skoler er indrettet til tre spor, og i prognosen
forudses det, at skolerne forbliver tresporede på 0. klassetrin, samt at alle
elever kanrummes i perioden 2017-30.
Samlet set er der kapacitetsmæssigt ikke umiddelbart
behov for distriktsændringer eller udbygninger i Vest.
Der henvises til bilag 1 for uddybning af de omtalte
elevtal ovenfor.
Udviklingen specifikt for skoleåret
2017/18
Skoleindskrivningen viser, at alle elever i 2017/18
umiddelbart kanrummes inden for skolernes nuværende rammer med undtagelse
af Præstemoseskolen.
På Holmegårdsskolen er der elever til tre spor, hvilket er et spor mere, end
skolen er indrettet til. Holmegårdsskolen kan godt rumme en ekstra
klasse i skoleåret 2017/18.
På Præstemoseskolen er der med et elevtal på 56 elever til tre spor. Skolen er
indrettet til to spor. Ved elevtal på 56 forventes det, at der ansøges om
dispensation til to klasser.
Udviklingen specifikt for skoleåret
2018/19
I prognosen for skoleåret
2018/19 er det kun Risbjergskolen, der får flere spor i 0. klasse, end skolen
er indrettet til. Risbjergskolen får således fire 0. klasser. Selvom skolen er
indrettet til tre spor, er det muligt at rumme den ekstra klasse i 2018/19.
Procesplan for sikring af kapacitet
fra 2019/20 og frem
Som det fremgår ovenfor, kan eleverne de næste to
skoleår rummes i kommunens folkeskoler.
Med den planlagte udbygning på Holmegårdsskolen til
tre spor, kan elevstigningen på denne skole også rummes fremadrettet.
Fra 2020/21 og frem overstiger den forventede kapacitet for Langhøjskolen i Syd
og Præstemoseskolen i Nord skolernes nuværende kapacitet. Hvis der ikke
vedtages distriktsændringer gældende fra skoleåret 2020/21 og frem, vil det
formentlig betyde et øget behov for at ændre de bygningsmæssige rammer.
Det foreslås derfor, at Børne- og
Undervisningsudvalget i forbindelse med orienteringen om en ny skoleprognose i
april 2018 præsenteres for eventuelle scenarier vedrørende distriktsændringer,
skoleudbygning m.v. For detaljeret procesplan henvises til bilag 2.
Retsgrundlag
Det fremgår af folkeskolelovens § 40, stk.
2, at Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed,
herunder kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutninger om
distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes af
Kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte
skoler.
Det fremgår endvidere af folkeskolelovens
§ 17, at elevtallet i grundskolens klasser ikke normalt må overstige 28 ved
skoleårets begyndelse. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade
et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30.
Politiske beslutninger og aftaler
Den 16. december 2014 besluttede
Kommunalbestyrelsen at vedtage mindre justeringer i skoledistrikterne til den
nuværende udformning. Dette skete på baggrund af et stigende elevtal i Hvidovre
Kommune.
Økonomiske konsekvenser
Der er ingen økonomiske
konsekvenser i 2017.
Den vedtagne tildelingsmodel betyder, at der sker en teknisk korrektion af
budgettet til den enkelte skole med 39.223 kr. pr. elev (2017
prisniveau).
Den tekniske korrektion af
budgettet til den enkelte SFO er med 20.015 kr. pr. barn (2017
prisniveau) og til klub og SFO 2-3 med 14.598 kr. pr. medlem (2017 prisniveau).
Af nedenstående tabel vises de økonomiske konsekvenser
i forbindelse med den forventede elevstigning på hhv. skole, SFO og klub.
|
2022
|
|
Børn
|
Udgift mio. kr.
|
Skole
|
206
|
8,1
|
SFO1
|
68
|
1,4
|
SFO2-3
og klub
|
68
|
1,0
|
Samlet
|
|
10,5
|
Der
er på nuværende tidspunkt i budgetoverslagsårene frem til 2020 indregnet en
forventning om en stigning i antallet af elever svarende til en udgiftsstigning
på ca. 4,5 mio. kr.
Der er på nuværende tidspunkt i budgetoverslagsårene frem til 2020
indregnet en forventning om et fald i antallet af børn i SFO svarende til et
fald i udgifterne på 0,86 mio. kr.
Der
er på nuværende tidspunkt i budgetoverslagsårene frem til 2020 indregnet en
forventning om en stigning i antallet af børn i fritids- og juniorklub svarende
til udgiftsstigning på 1,88 mio. kr.
Bilag
-
Bilag1 - Udviklingen i elevtallet i Hvidovre Kommune 2017-30
(pdf)
-
Bilag 2 - Procesplan for skoleprognose
(pdf)
10. Serviceniveau 2017 for børnehandicapområdet
Beslutningstema
Børne-
og Undervisningsudvalget skal tage stilling til revideret serviceniveau for
børnehandicapområdet.
Indstilling
Børn
og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget
- at
godkende det reviderede serviceniveau for børnehandicapområdet
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-04-2017
For:
Gruppe A og Gruppe O.
Imod:
Kashif Ahmad (UP).
Kashif
Ahmad (UP) brugte standsningsretten og sagen sendes til behandling i Kommunalbestyrelsen.
Sagsfremstilling
Baggrunden for et serviceniveau
Et
serviceniveau er et vejledende udgangspunkt for tildeling af ydelser. Alle
sager skal behandles individuelt ud fra en konkret helhedsvurdering af
familiernes behov.
Børn
og Velfærd har haft et serviceniveau på børnehandicapområdet siden 2013.
Formålet med et serviceniveau er, at familier med handicappede børn i Hvidovre
Kommune behandles ens. Ligesom det bliver tydeligt for familierne, hvilke
ydelser de kan forvente at få på de områder, der er beskrevet i serviceniveauet.
Herved afstemmes forventningerne mellem familierne og kommunen.
Serviceniveauet
understøtter rådgivernes sagsbehandling, således at sagsbehandlingen foregår
ensartet, uanset hvilken rådgiver familierne kommer i kontakt med.
Desuden
underbygger serviceniveauet, at hjælpen bevilges ud fra lovgivningens intention
om, at ydelserne gives ud fra et nødvendigt behov hos familierne på baggrund af
konkret beskrevne funktionsnedsættelser hos børnene og de unge. Det betyder, at
der ikke kan ydes hjælp alene ud fra et skøn om, at ydelserne vil være
hensigtsmæssige og gode for barnet eller den unge.
Politisk styring
Det
er muligt inden for rammerne af serviceloven at fastsætte et serviceniveau på
det specialiserede socialområde og derved på børnehandicapområdet. Et serviceniveau
er dog altid vejledende, og som nævnt, skal der i enhver sag altid udarbejdes
en individuel vurdering, inden der træffes beslutning.
Et
serviceniveau sikrer den politiske styring af området og er samtidig en
tydeliggørelse af de politiske og økonomiske prioriteringer. Dermed bliver
serviceniveauet en rettesnor for Børn og Velfærds medarbejdere ved visitation
af ydelser.
Et
serviceniveau sætter fokus på balancen mellem politiske prioriteringer, den
faglige indsats og de økonomiske rammer.
Serviceniveau
Serviceniveauet
beskriver lovgrundlag og målgruppe samt formålet med indsatsen på området.
Desuden
angiver serviceniveauet betingelserne for at opnå forskellige former for
støtte, forældrenes oplysnings- og dokumentationspligt og forældrebetaling i
forbindelse med visse ydelser.
Det
aktuelle serviceniveau er revideret således, at ny lovgivning og nye
principafgørelser er indarbejdet i serviceniveauet.
Ændringerne
i serviceniveauet er skrevet med rødt.
I
serviceniveauet er sket en præcisering af ydelserne til pasning, afløsning og
aflastning, således at ydelserne bliver givet efter den korrekte lovparagraf.
Familierådgivningen har hidtil ikke været tilstrækkelig opmærksom på, at nogle
ydelser, der er givet som pasning efter servicelovens § 41, rettelig fremover
bør ydes efter servicelovens § 84, jf. § 44 som enten afløsning eller
aflastning. Det skyldes, at Familierådgivningen indtil nu har givet ydelsen
efter § 41, når der var tale om aflastning i hjemmet, men opmærksomheden er nu
på, at visse ydelser også i hjemmet skal ydes efter § 84, jf. § 44. Der er ikke
statsrefusion vedrørende udgifter i henhold til § 84, jf. § 44, som der er til
§ 41. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke muligt at vide, om det betyder
øgede udgifter for Hvidovre Kommune, men Familierådgivningen vil holde nøje øje
med udgifterne.
Af
serviceniveauet fremgår nu også den ændrede organisering af
fysioterapibehandling i Børneterapien under Sundhedsplejen.
På
baggrund af en ny principafgørelse fra 2016 er det præciseret, hvornår
familierne kan tage deres hjælper med på ferie til udlandet.
Servicelovens
regler om hjemmetræning er ændret. Det fremgår nu af serviceniveauet, hvordan
en ansøgning og opfølgning på hjemmetræning behandles.
De
øvrige ændringer i serviceniveauet er ændringer på baggrund af nye
principafgørelser, præciseringer af takster og regulering af beløb.
Klager
De
Sociale Nævn blev nedlagt i sommeren 2013 og behandling af klagesagerne overgik
til Ankestyrelsen.
Det
betød en pukkel af sager i Ankestyrelsen, som blev afviklet i 2014 og 2015.
Ovenstående
betød mange afgørelser på børnehandicapområdet i 2015, nemlig i alt 33
afgørelser. Til sammenligning traf Ankestyrelsen afgørelser i 10 sager på
børnehandicapområdet i 2016.
På
baggrund af de mange sager i 2015 og det faktum, at Hvidovre Kommune ikke fik
medhold i alle sagerne, gennemgik Familie- og Dagtilbudsafdelingen i
begyndelsen af 2016 alle afgørelser i de sidste to kvartaler af 2015.
Gennemgangen
blev gennemført, for at Børnehandicap kunne lære af afgørelserne og medtage
Ankestyrelsens vurderinger og bemærkninger til sagsbehandlingen i deres
fremtidige afgørelser.
I
4. kvartal 2016 fik Børnehandicap 4 afgørelser. Hvidovre Kommune fik medhold i
alle 4. Den ene sag blev dog hjemsendt, fordi Ankestyrelsen også vurderede, at
sagen skulle behandles efter andre lovbestemmelser.
Retsgrundlag
Det
fremgår af serviceniveauet at den støtte, der bevilges af Børnehandicap ydes i
henhold til mange forskellige paragraffer i serviceloven.
Hovedparagrafferne
for ydelser til børn med nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne er §§41 og 42 i bekendtgørelse af lov om social
service nr. 1270 af 24. oktober 2016.
Af
§ 41, stk. 1 fremgår det, at der kan ydes dækning af nødvendige merudgifter ved
forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig
lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den
nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i denne lov
eller anden lovgivning.
Af
§ 42, stk. 1 fremgår det, at der kan ydes hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år
med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er
en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i
hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen,
der passer det.
Politiske beslutninger og aftaler
Serviceniveauet
Det
første serviceniveau på børnehandicapområdet blev besluttet af Social- og
Sundhedsudvalget den 7. januar 2013.
Et
revideret serviceniveau blev godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget den
30. september 2015.
Hvidovre Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik og
handicappolitik
Et
af fokuspunkterne i Hvidovre Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik er,
at kommunes serviceniveau over for børn og unge er synligt og tilgængeligt for
borgerne.
Hvidovre
Kommunes handicappolitik bygger på visionen om, at borgere med handicap uanset
alder, får mulighed for at deltage i samfundslivet og bidrage til udviklingen i
kommunen.
Hvidovre
Kommunes børne- og ungepolitik understøtter denne vision ved at understrege, at
”uanset hvilke forudsætninger dit barn har,
skal vi sammen være de bedste til at udvikle dem.” Samtidig hviler
børne- og ungepolitikken på, at børn og unge først og fremmest er forældrenes
ansvar.
I
sammenhæng med et serviceniveau på børnehandicapområdet betyder det, at forældre
til børn med handicap på samme måde som andre forældre er ansvarlige for deres
børn; men at lovgivningen på området kompenserer med forskellige former for
ydelser, der kan supplere forældrenes indsats i forhold til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Bilag
-
Serviceniveau på børnehandicapområdet 2017
(pdf)
11. Undersøgelsesprogram for astma hos børn og unge
Beslutningstema
Økonomiaftalen
2017 omfatter bl.a. en styrket indsats for borgere med kronisk sygdom samt til
den nationale lungesatsning. Den nationale lungesatsning handler primært om
KOL, men også om astma blandt børn og unge under 18 år. Kommunen har fået
DUT-midler til denne opgave.
Indstilling
Børn og Velfærd indstiller til Børne- og
Undervisningsudvalget:
- at
tage orientering om
Undersøgelsesprogram for astma til efterretning.
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-04-2017
Sagsfremstilling
Som
følge af beslutning om Økonomiaftale 2017 og den nationale lungesatsning
lancerede Sundhedsstyrelsen i oktober 2016 ”Undersøgelsesprogram for astma hos
børn og unge”. Formålet med
programmet er at få en mere målrettet tidlig diagnose og udredning af astma hos
børn og unge under 18 år, og det skal ske gennem et tættere samarbejde mellem
kommunerne og de praktiserende læger.
I
årene 2017-2019 får Hvidovre Kommune midler til, at Sundhedsplejen kan varetage
opgaverne, som er den del af undersøgelsesprogrammet, som er kommunernes
ansvar.
Ifølge
programmet er det Sundhedsplejens opgave at:
- Have
særlig opmærksomhed på astmasymptomer i ind og udskolingsundersøgelserne,
på baggrund af et valideret spørgeskema om astma og allergi til forældre
og børn ved både indskolings- og udskolingsundersøgelsen. Sundhedsplejen
skal på baggrund af denne tidlige opsporing henvise til alment
praktiserende læger med henblik på nærmere udredning.
- Gennemføre
en uddybende samtale med de elever, der har astma i forhold til deres
planer for videre uddannelse og erhvervsvalg (dette sker allerede i dag i Hvidovre).
3.Tættere tværgående opfølgning på sygdomshåndtering
hos de børn og unge, som er diagnosticeret med astma. Det er fx håndtering af
medicin samt sport og fritid. Sundhedsstyrelsen foreslår, at idræts- og
klasselærere evt. skal deltage i de løbende sundhedssamtaler.
- Vejledning
af personale i dagtilbud og skole i at kigge efter tegn på astma hos børn
og unge, så der sker en tidligere opsporing af astma end i dag.
- Særlig
opmærksomhed på den gruppe, der falder uden for sundhedsplejens regi -
nemlig de 15 til 18-årige. Der er ikke nærmere beskrevet, hvordan
indsatsen for denne gruppe skal varetages, det må forventes, at
Sundhedsstyrelsen senere vejleder om dette.
Retsgrundlag
Økonomiaftale
2017
Sundhedsloven
§ 199
Politiske beslutninger og aftaler
Kommunalbestyrelsen
er allerede i marts måned 2017 blevet orienteret om udmøntning af midler til en
styrket indsat for voksne borgere med kronisk sygdom. Denne sag er en
opfølgning på orienteringen i marts.
Økonomiske konsekvenser
Hvidovre
Kommune modtager følgende midler via bloktilskuddet til opgaven:
2017:
50.000 kr.
2018:
79.000 kr.
2019:
149.000kr.
Personalemæssige konsekvenser
Der
bliver flere sundhedsplejersketimer i Hvidovre Kommune, da det er nødvendigt at bruge
DUT-midlerne til at opnormere timerne i Sundhedsplejen for at løse opgaven.
Sundhedsmæssige konsekvenser
Hensigten
med Sundhedsstyrelsens program er at øge
folkesundheden ved en tidlig indsats i forhold til lungesygdomme.
12. Årsrapporter 2016 fra familieområdet
Beslutningstema
Børne-
og Undervisningsudvalget orienteres om arbejdet på familieområdet i
årsrapporter fra 2016.
Indstilling
Børn
og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget
- at
tage orientering om årsrapporter 2016 på familieområdet til efterretning.
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-04-2017
Sagsfremstilling
Børn
og Velfærd har besluttet at udarbejde årsrapporter i 2016 for familieområdet.
Der
er udarbejdet et årsrapportkatalog med 15 rapporter fra følgende:
Familierådgivningen, Vejlederteamet, Minigruppen Sommerfuglen, Sundhedsplejen,
Tandplejen, Porten, Ungekontakten, Hvidborg, XYZ-House, Poppelgården
Familiecenter, Behandlingstilbuddet Pulsen, Akut-Teamet, Den korte snor,
Morgenholdet og Familieplejeteamet.
Det
er Børn og Velfærds helt centrale opgave at understøtte og hjælpe Hvidovre
Kommunes familier med, at deres børn udvikler sig bedst muligt ud fra deres
forudsætninger.
Formålet
med rapporterne er derfor at give Børne- og Undervisningsudvalget et samlet og
indgående indblik i områdets daglige arbejde, herunder at fortælle nogle af de
gode historier om de resultater, de forskellige institutioner og afdelinger på
området opnår.
Som
det fremgår af rapporterne udføres der et alsidigt og veldokumenteret arbejde
på familieområdet. Alle institutioner og afdelinger på området målretter deres
arbejde til gavn for børn, unge og deres familier. Som det ses i rapporterne,
sker det ved kontinuerlig udvikling af medarbejderne med fokus på
videreuddannelse og brug af såvel gammelkendte som nye metoder i arbejdet, som man ved
virker.
Herudover
viser rapporterne også, at familieområdet bruger Feedback informed Treatment
(FIT) som fælles effekt- og dokumentationsredskab til få overblik over, hvordan
samarbejdet og indsatserne skaber positiv forandring og udvikling for børnene
og familierne. Da FIT bruges systematisk medvirker metoden til, at indsatsen
kan justeres, og effekten af behandlingsarbejdet derved blive så god som
muligt.
I
rapporterne kan man også læse, at mange af institutionerne og afdelingerne er
involveret i projektet Lige Muligheder, som bl.a. har fokus på i højere grad at
inddrage børnenes netværk. Dette betyder en fælles indsats og et tværfagligt
samarbejde i det forebyggende og tidligt opsporende arbejde med børn og
familier. Hertil kommer arbejdet med korttidsanbringelser på kommunens
døgninstitutioner, således at børnene og de unge hurtigere kommer i fx
plejefamilie, herunder at flere børn kommer i netværkspleje, får mindre
indgribende foranstaltninger eller hjemgives.
Retsgrundlag
Der
er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.
Politiske beslutninger og aftaler
Økonomiske konsekvenser
Ingen
økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
Bilag
-
Årsrapportkatalog 2016 Familie- & Dagtilbudsafdelingen - Familieområdet
(pdf)
13. KKR-mål for sundhed
Beslutningstema
KKR
Hovedstaden har fremsendt KKR-mål for sundhed til politisk godkendelse i
kommunerne.
Da
Ældrerådet og Handicaprådet er rådgivende høringsberettigede organer, er sagen
den 27-03-2017 sendt i høring med
anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.
Indstilling
Børn
og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og til Børne- og
Undervisningsudvalget at anbefale over
for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
- at
KKR-mål for sundhed anbefales godkendt
- at
Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-04-2017
Ad
1. Anbefales godkendt.
Ad
2. Anbefales godkendt.
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 04-04-2017
Ad
1. Anbefales godkendt.
Ad
2. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Baggrund
Kommunerne
i hovedstadsregionen har siden 2013 arbejdet med rammepapirer for somatik og
psykiatri, som beskriver de 29 kommuners fælles indsats for at løfte kvaliteten
på sundhedsområdet. Rammepapirerne har skabt en fælleskommunal sundhedspolitisk
dagsorden i KKR-Hovedstaden, hvilket har styrket kommunernes fælles stemme og
vist en retning til KL og regeringen samt til samarbejdspartnere som Region
Hovedstaden og PLO-Hovedstaden. KKR-Hovedstaden har bedt om, at rammepapirerne
fornys. Der har gennem processen været et bredt ønske om at forenkle og
fokusere de nye mål. KKR-mål for sundhed erstatter de tidligere rammepapirer.
KKR-mål for sundhed
Formålet
med KKR-mål for sundhed er, at kommunerne i fællesskab sætter sin egen
dagsorden på vigtige områder, hvor kommunerne sammen
kan yde en bedre indsats til borgerne. Det giver mulighed for, at kommunerne
kan yde en endnu bedre indsats til borgerne i det nære sundhedsvæsen. Og det
giver mulighed for at stille krav til samarbejdspartnere, fx Region Hovedstaden,
herunder i en ny sundhedsaftale.
KKR-mål
for sundhed kan kort opsummeres således:
- Vi vil sikre effektive
akuttilbud i det nære sundhedsvæsen til borgere med fysiske sygdomme
- Vi vil skabe tydelighed om, hvad kommunerne
tilbyder borgere i akut psykiatrisk
tilstand
3.Vi vil forbedre de
unges fysiske og mentale sundhed
Målene
tegner ikke nødvendigvis de største sundhedsudfordringer for den enkelte
kommune, men de tegner de udfordringer, som ligger på den fælleskommunale bane, som kommunerne ikke
arbejder med i regi af sundhedsaftalen eller andre regi. Eksempelvis fylder
borgere med kronisk sygdom rigtig meget i sundhedsaftalen, men de spiller ikke
nogen rolle i KKR-mål for sundhed for nuværende.
Ad.1.
På akutområdet for borgere med fysiske sygdomme har kommunerne som følge
af handlingsplan for den ældre medicinske patient en fælles opgave. Kommunerne
skal i 2018 sikre borgernes adgang til en akutfunktion, som lever op til
Sundhedsstyrelsens nye standard. Det vil kommunerne gøre ved at udarbejde og
følge en fælles plan, som viser de forskellige udviklingstrin frem mod 2018. Ved
at tegne en fælles og entydig profil for akutfunktionerne bliver kommunerne en
stærkere spiller, når der skal indgås aftaler med samarbejdspartnere i Region
Hovedstaden og PLO-Hovedstaden. Samtidig giver det et godt grundlag for at samarbejde,
herunder med at opnå en tilstrækkelig volumen bl.a. via fælles drift af tilbud
mellem kommuner.
Ad.2.
På akutområdet for borgere med akutte psykiatriske tilstande handler
KKR-målene om at få en fælles holdning til og ambition for, hvilken rolle
kommunerne skal spille på det akutte psykiatriområde. Det handler i høj grad om
at komme på forkant med udviklingen og definere egen rolle før andre aktører
for alvor træder ind i det rum. Der er ikke krav om, at den enkelte kommune
skal have et akuttilbud til borgere i akut psykiatrisk tilstand, men der vil
være videndelingsaktiviteter for at sikre, at de kommuner som arbejder med
tilbud på området kan tilrettelægge tilbuddene mest muligt effektivt.
Ad.3.
På forebyggelsesområdet er de unges sundhed helt nødvendig at samarbejde
om, fordi de unge lever deres liv på tværs af kommunegrænser. Kommunerne skal
forebygge for hinandens unge, der hvor de færdes, og sammen skabe en fælles
strategi for fremme af fysisk og mental
sundhed på tværs af kommuner og ungdomsuddannelser. De unge er valgt, fordi der
er nogle væsentlige sundhedsudfordringer, som en enkelt kommune har svært ved
at løse alene.
Proces for udarbejdelsen af KKR-mål for sundhed
KKR-målene
er udarbejdet i en bredt inddragende proces. I sidste fase har KKR bedt om
yderligere fokusering, og det har medført at tre ud af seks mål fremgår sidst i
papiret som udviklingsområder, som kommunerne opfordres til at arbejde videre
med.
Opfølgning på KKR-mål for sundhed
KKR-mål
for sundhed sigter primært på udviklingen i 2017 og 2018. Papiret er dog
dynamisk, forstået på den måde, at kommunerne hvert år gør status
på, hvor langt processen er nået. I KKR-regi sættes der hak ved opfyldte mål,
forældede mål tilpasses, eller nye relevante mål tilføjes. Således forventes
papiret at udvikle sig løbende, hvilket giver mulighed for at reagere på
udviklingen på området og politiske prioriteringer for fællesskabet af de 29
kommuner. Afhængig af karakteren af ændringerne vil de blive forelagt KKR og
evt. kommunalbestyrelserne.
Retsgrundlag
Sundhedsloven
og Serviceloven
Politiske beslutninger og aftaler
KKR
har på møde den 6. februar 2017 indstillet, at KKR-mål for sundhed udsendes til
kommunalbestyrelsernes godkendelse.
Økonomiske konsekvenser
Udgangspunktet
for KKR-mål for sundhed er, at de kan implementeres inden for de gældende
økonomiske rammer. Målene vedrører opgaver, som kommunerne allerede løser i dag. Implementering
af konkrete indsatser kan medføre, at den enkelte kommune over tid prioriterer
sine midler på en anden måde inden for et område.
Personalemæssige konsekvenser
Der
vil være opmærksomhed på evt. behov for kompetenceudvikling ved implementering
af indsatser.
Sundhedsmæssige konsekvenser
KKR-mål
for sundhed kan på sigt bidrage til at bedre sundhedstilstanden hos kommunens
borgere.
Bilag
-
Bilag 1. KKR-mål for sundhed
(pdf)
-
Handicaprådets høringssvar vedr. KKR mål for Sundhed
(pdf)
-
Ældrerådets høringssvar vedr. KKR mål for Sundhed
(pdf)
14. Eventuelt
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-04-2017
Kashif
Ahmad (UP) bad om en uddybning af hvordan forvaltningen har taget ved lære af
de klagesager der har været det seneste år samt om en oversigt over den
kompetenceudvikling medarbejderne i familierådgivningen har modtaget i det
seneste år.
Charlotte
H. Larsen (O) spurgte til to personsager. Forvaltningen svarede på mødet.
15. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg
Lukket sag
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-04-2017
For:
Kashif Ahmad (UP).
Imod:
Gruppe A og Gruppe O.
Ansøgningen
imødekommes ikke.