Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Folkeoplysningsudvalget den 13. oktober 2016

Mødefakta

Dato: Torsdag den 13. oktober 2016
Mødetidspunkt: Kl. 19:00
Særlige forhold: Der er spisning for udvalgets medlemmer fra kl. 18.30 i mødelokalet på Hvidovre Stadion. Der rundvisning på det nye atletikstadion kl. 19.30 ved Michael Bruun Jepsen fra Hvidovre Atletik & Motion.
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Ane Skjødsholm ()
  • Arne Bech ()
  • Connie Wilhjelm ()
  • Erik Petersen ()
  • Finn Blohm ()
  • Hanne Fejerskov Sørensen ()
  • Inger Lise Jansson ()
  • John Berling ()
  • Laila Munk ()
  • Maria Durhuus ()
  • Niels Ulsing ()
  • Ole Bested ()
  • Peter Lougart ()

Fraværende med afbud

  • Gerhard Grubb Waaentz ()
  • Kenneth F. Christensen ()
  • Rene Langhorn ()

Indholdsfortegnelse


1. Meddelelser

Beslutningstema

Meddelelsespunkt

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Folkeoplysningsudvalget

  1. at meddelelserne tages til efterretning

Beslutning i Folkeoplysningsudvalget den 13-10-2016

Taget til efterretning.

Inger Lise Jansson ønsker fordelingen af midler til aktivitetstilskud drøftet på mødet i december efter vedtagelsen af budget 2017.

Sagsfremstilling

  1. Budget 2017
  2. Brugerrådsmøde – AIC 7. september 2017
  3. Dialog med foreninger – HCS og Vikingarne IF
  4. Workshop om Eliteidræt

2. Fordeling af græs-, grus- og kunstgræsbaner 2016/2017

Beslutningstema

Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til fordelingen af træningstider for udendørssæsonen 2016/2017.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Folkeoplysningsudvalget

  1. at tage stilling til fordelingen af græs-, grus- og kunstgræsbanerne for sæson 2016/2017

Beslutning i Folkeoplysningsudvalget den 13-10-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

Tirsdag d. 6. september 2016 holdt forvaltningen det årlige møde vedr. fordeling af græs-, grus- og kunstgræsbaner sammen med repræsentanter fra Idrætsrådet, Hvidovre Stadion og brugerne af banerne.

Træningstider til græs- og grusbaner blev fordelt af forvaltningen på baggrund af foreningernes ansøgninger.

Træningstider til kunstgræsbaner blev fordelt af styregruppen for kunstgræsbanerne på baggrund af foreningernes ansøgninger. Styregruppen fordelte træningstiderne på de tre kunstgræsbaner ud fra en beregningsmodel vedtaget i styregruppen.

Samtlige fordelinger blev diskuteret på mødet, og er vedlagt som bilag.

Kommunens foreninger havde 14-dages indsigelsesfrist efter modtagelse af referatet fra fordelingsmødet. Der er ingen indsigelser modtaget.

Retsgrundlag

Lokale fordelingsprincipper på baggrund af folkeoplysningsloven.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


3. Ansøgning om lokaletilskud til nyt permanent lejemål "Drivhus på Byvej 55 (Dansk Vincenter) fra Hvidovre Langbue lav/Ulls Sønner.

Beslutningstema

Folkeoplysningsudvalget bedes træffe beslutning om ansøgningen om lokaletilskud til nyt permanent lejemål "Drivhus på Byvej 55 (Dansk Vincenter) fra Hvidovre Langbue lav/Ulls Sønner kan godkendes.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Folkeoplysningsudvalget

  1. at godkende ansøgning om lokaletilskud til nyt permanent lejemål "Drivhus på Byvej 55 (Dansk Vincenter) fra Hvidovre Langbue lav/Ulls Sønner.

Beslutning i Folkeoplysningsudvalget den 13-10-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

Den folkeoplysende godkendte forening, Hvidovre Langbue Laug/Ulls Sønner har i dag et aktivitetslokale/klublokale på det gamle posthus på Hvidovrevej.

Lokalet står til at blive inddraget til processen vedr. det nye sundhedscenter.

Foreningen står derfor snart uden et klublokale til at udøve deres aktivitet (Bueskydning). Foreningen har forespurgt Kultur- og Fritidsafdelingen om et muligt andet egnet lokale, som dog ikke har været muligt at finde pga. det store lokalepres og størrelsesforholdene som aktiviteten kræver (10x25 meter).

Foreningen blev stiftet i 2014 hvor foreningen bestod af 8 medlemmer. Medlemsstatus på nuværende tidspunkt er 48 medlemmer.

Foreningen træner pt. 3 dage om ugen i 3 timer. Men grundet den øget medlemssituation ønsker foreningen at opdele træningen, således de træner 5 dage om ugen i 3 timer (ungskytter, nytilkomne, rutinerede skytter.

Udover foreningens hovedaktivitet bueskydning, holder de også møder, undervisning, værksted, social arrangementer og lignende.

Foreningen har derfor selv undersøgt markedet i Hvidovre med henblik på, at finde et egnet lokale til aktiviteten og deres medlemmer, selvom foreningen helst så at få stillet et lokale til rådighed fra Hvidovre Kommunes side.

Foreningen har været i dialog med Dansk Vincenter (Byvej 55), da de har mulighed for at leje sig ind i drivhuset på et afgrænset areal. Dog er størrelsesforholdene ikke optimale, da de ikke kan stå mere end 4 skytter ad gangen.

Men de kan dog udøve deres aktivitet, og har fået lov til at bruge en overskudsplads. Udendørsfaciliteterne er rigtig gode.

Ydermere har foreningen mulighed for at leje en dertilhørende garage til opbevaring af materialer.

Lejen for adgang til drivhuset, samt toilet og køkken faciliteter i Dansk Vincenters hovedbygning lyder på 500 kr. ekskl. moms.

Lejen af garage lyder på 600 kr. ekskl. moms, men hertil er der allerede en lejer. Så en lejekontrakt på dette kan først laves når nuværende lejers kontrakt udløber den 20. oktober 2016.

Retsgrundlag

Folkeoplysningslovens § 25.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Budgettet for puljen for lokaletilskud 2017 til foreningerne er pt. på i alt 1.220.509 kr. som skal dække både permanente og korte lejemål.

Jf. Folkeoplysningslovens § 25 er kommunen forpligtet til at yde tilskud med mindst 65 % af driftsudgifterne til lokaler , herunder haller samt lejrpladser, der ejes eller lejes af foreninger til aktiviteter for børn og unge under 25 år.

Folkeoplysningsudvalget i Hvidovre Kommune har besluttet at yde tilskud med 72 %.

Såfremt foreningen godkendes til lokaletilskud forventes det årlige tilskud at udgøre ??


4. Eventuelt

Beslutning i Folkeoplysningsudvalget den 13-10-2016

Maria Durhuus efterlyser notat om lokaletilskud til foreningerne Dialog og Kontrast, som har lokaler i Avedøre.

Finn Blohm fortæller at der har været problemer med at tilgå kommunens bookingsystem. Han ønsker endvidere en drøftelse af muligheden for at pålægge foreningerne et gebyr eller fratage foreninger deres tider ved gentagne udeblivelser.

Ole Bested beklager at to planlagte temamøder er blevet aflyst.


5. Sager til pressen

Beslutning i Folkeoplysningsudvalget den 13-10-2016

Alle.