Referat - Kommunalbestyrelsen den 28. august 2018

Godkendt.

Borgmesteren orienterede om møde med justitsministeren om rockerloven, samt om ændring af styrelsesloven vedrørende mulighed for bindende folkeafstemninger.

Forslag om nedlæggelse af Bygningsforbedringsudvalget.

Begrundelse:

Vi står overfor nogle år, hvor økonomien i kommunen er meget udfordret – og betydelige besparelser er helt nødvendige.

I den forbindelse foreslår Konservative, at vi – om ikke andet indtil videre – nedlægger Bygningsforbedringsudvalget, som der aktuelt bruges 250.000 kr. årligt på, udover de

administrative kræfter, som afses til at betjene udvalget.

Grundlæggende finder vi, at udvalget er et godt tilbud, men vi finder det svært at forsvare, at man sparer på kernevelfærd med den ene hånd, mens man – populært sagt – forærer visse borgere tusindvis af kroner til renovering/vedligeholdelse af deres egne boliger med den anden hånd.

Vi synes, at det giver mening i den aktuelle situation, at lade folk selv finansiere deres udgifter til disse investeringer, som jo alt andet lige er med til at sikre/øge værdien af deres bolig.

Man kan argumentere for, at der er tale om borgere, som pga. kommunens udpegning af deres boliger som bevaringsværdige osv. er i en særlig situation, men hos Konservative

mener vi, at det er et forhold, som nuværende ejere typisk har været bekendt med, da de erhvervede boligen, hvorfor det er et frivilligt tilvalg, som ejeren har foretaget ved købet.

For: Gruppe A, C, Liste H og Gruppe V.

Imod: Gruppe F,O og Ø. Gruppe F og Ø med den bemærkning, at F og Ø ønsker forslaget bedre belyst i forbindelse med budgetforhandlingerne.

Kommunalbestyrelsen besluttede, at Bygningsforbedringsudvalget nedlægges.

Kristina E. Young har meddelt Borgmesteren, at hun ønsker orlov, da hun af arbejdsmæssige årsager er forhindret i at varetage sine kommunale hverv i perioden fra den 1. september til og med den 30. november 2018.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling om betingelserne for orlov, og herunder indkaldelse af stedfortræder, er opfyldt, ligesom den lille valggruppes besættelse af ledige pladser i udvalg og hverv skal tages til efterretning.

Kommunaldirektøren indstiller til kommunalbestyrelsen

1. at godkende, at betingelserne for Kristina E. Youngs ønske om orlov i perioden fra den 1. september til og med den 30. november 2018 er opfyldt, idet hun har lovligt forfald.
2. at godkende, at betingelserne for Karoline Klock Tjervåg Cleemanns indtræden som stedfortræder for Kristina E. Young er opfyldt, idet Karoline Klock Tjervåg Cleemann er første stedfortræder for Hvidovrelisten.
3. at tage til efterretning, at den lille valggruppe besætter de ledige pladser i Teknik- og Miljøudvalget samt Bygge- og Planudvalget, så længe orloven varer.
4. at tage til efterretning, at den lille valggruppe besætter de ledige pladser i følgende hverv, så længe orloven varer:

a)    Delegeret til generalforsamlingen for I/S Amager Ressourcecenter

b)   Medlem af bestyrelsen for Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S

c)    Stedfortræder i Integrationsrådet

d)   Medlem af Hvidovre Handicapråd

e)    Stedfortræder i Hvidovre Erhvervskontaktudvalg

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at betingelserne for Kristina E. Youngs ønske om orlov i perioden fra den 1. september til og med den 30. november 2018 er opfyldt, idet hun har lovligt forfald.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at betingelserne for Karoline Klock Tjervåg Cleemanns indtræden som stedfortræder for Kristina E. Young er opfyldt, idet Karoline Klock Tjervåg Cleemann er første stedfortræder for Hvidovrelisten.

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen tog til efterretning, at Karoline Klock Tjervåg Cleemann indtræder i Teknik- og Miljøudvalget samt Bygge- og Planudvalget, så længe orloven varer

Ad 4.

Kommunalbestyrelsen tog til efterretning, at Karoline Klock Tjervåg Cleemann indtræder i følgende hverv, så længe orloven varer:

 a) Delegeret til generalforsamlingen for I/S Amager Ressourcecenter.

 b) Medlem af bestyrelsen for Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S.

 c) Stedfortræder i Integrationsrådet.

 d) Medlem af Hvidovre Handicapråd.

 e) Stedfortræder i Hvidovre Erhvervskontaktudvalg.

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

Kristina E. Young har meddelt Borgmesteren, at hun af arbejdsmæssige årsager ønsker orlov fra sine kommunale hverv fra den 1. september til og med den 30. november 2018, idet hun er inde i en ny og samtidig ekstremt travl periode, hvor hun har behov for at kunne fokusere på sit arbejde.

Stedfortræder i Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om Kristina E. Young har lovligt forfald under den ansøgte orlov, og om betingelserne for at indkalde en stedfortræder til kommunalbestyrelsen er opfyldt.

Efter styrelseslovens regler er fravær på grund af arbejdsmæssige årsager en lovlig forfaldsgrund, hvis forholdene betyder, at medlemmet ikke kan varetage sit kommunale hverv.

Første stedfortræder på kandidatlisten for Hvidovrelisten er Karoline Klock Tjervåg Cleemann som derfor skal indtræde på Kristina E. Youngs plads i kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om Karoline Klock Tjervåg Cleemann opfylder betingelserne for at indtræde som stedfortræder i Kommunalbestyrelsen.

Besættelse af ledigblevne pladser i Teknik- og Miljøudvalget samt Bygge- og Planudvalget

Kristina E. Young er medlem af Teknik- og Miljøudvalget samt Bygge- og Planudvalget.

Efter styrelseslovens regler kan lille valggruppe bestående af grupperne F og Ø samt liste H, som har udpeget Kristina E. Young til de nævnte udvalg efter forholdstalsvalg på det konstituerende møde, besætte de ledige pladser.

Valggruppen må således overfor kommunalbestyrelsen tilkendegive, hvem der indtræder i Teknik-og Miljøudvalget samt Bygge- og Planudvalget, så længe orloven varer.

Besættelse af øvrige hverv

I forhold til Kristina E. Youngs øvrige hverv tilkommer det også lille valggruppe at tage stilling til, hvem der skal besætte disse ledige poster, så længe orloven varer, da der oprindeligt er sket udpegning til disse ved forholdstalsvalg i det konstituerende møde.

Der er tale om følgende hverv:

a)    Delegeret til generalforsamlingen for I/S Amager Ressourcecenter

b)   Medlem af bestyrelsen for Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S

c)    Stedfortræder i Integrationsrådet

d)   Medlem af Hvidovre Handicapråd

e)    Stedfortræder i Hvidovre Erhvervskontaktudvalg

Der skal udpeges en delegeret til generalforsamlingen for I/S Amager Ressourcecenter. Vedkommende skal være medlem af kommunalbestyrelsen.

Der skal udpeges et medlem af bestyrelsen for Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S. Vedkommende skal være medlem af kommunalbestyrelsen. Hvis Arne Bech som aktuel stedfortræder for Kristina E. Young indtræder som medlem af bestyrelsen i Kristina E. Youngs orlovsperiode, så skal der i stedet vælges en stedfortræder for Arne Bech.

Der skal udpeges en stedfortræder i Integrationsrådet. Der er tale om stedfortræderfunktionen for medlemmet Mogens Leo Hansen og vedkommende stedfortræder skal være medlem af kommunalbestyrelsen.

Der skal udpeges et medlem af Hvidovre Handicapråd. Vedkommende skal være medlem af kommunalbestyrelsen. Hvis Arne Bech som aktuel stedfortræder for Kristina E. Young indtræder som medlem af Handicaprådet i Kristina E. Youngs orlovsperiode, så skal der i stedet vælges en stedfortræder for Arne Bech.

Der skal udpeges ny stedfortræder i Hvidovre Erhvervskontaktudvalg. Der er tale om stedfortræderfunktionen for medlemmet Niels Ulsing og vedkommende stedfortræder skal være medlem af kommunalbestyrelsen.

Lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 1031 af den 6. juli 2018) §§ 15, stk. 2-4 og § 28, stk. 1-2 samt Vederlagsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1530 af den 9. december 2016) § 30, stk. 1.

Oprindeligt er udpegningerne af Kristina E. Young sket efter forholdstalsvalg ved det konstituerende møde i kommunalbestyrelsen den 5. december 2017 under punkt 4 (Teknik- og Miljøudvalget), punkt 5 (Bygge- og Planudvalget), punkt 32 (I/S Amager Ressourcecenter), punkt 36 (Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S), punkt 50 (Integrationsrådet) og punkt 51 (Hvidovre Handicapråd).

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, idet merudgiften på 44.000 kr. som følge af vederlæggelse i orlovsperioden afholdes indenfor egen ramme.

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvornår de ordinære møder i kommunalbestyrelsen skal afholdes, samt tage stilling til om, kommunalbestyrelsen vil henstille til fagudvalgene at afholde alle fagudvalgsmøder på samme dag (2. mandag i måneden i mødeplan 2019), inden for den almindelige arbejdstid.

Kommunaldirektøren indstiller til kommunalbestyrelsen

1. at godkende at kommunalbestyrelsens ordinære møder i 2019 afholdes på følgende tirsdage kl. 18.00:

• 29. januar 2019
• 26. februar 2019
• 26. marts 2019
• 30. april 2019
• 28. maj 2019
• 25. juni 2019
• 27. august 2019
• 10. september 2019 (1. behandling af budget)
• 24. september 2019
• 8. oktober 2019 (2. behandling af budget)
• 29. oktober 2019
• 26. november 2019
• 17. december 2019

2. at godkende at kommunalbestyrelsens ordinære møder i 2019 afholdes på Hvidovre Rådhus, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre, i KB-salen på 3. sal
3. at henstille til fagudvalgene, at udvalgsmøderne samlet afholdes på en mødedag (2. mandag i måneden i mødeplan 2019)

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at kommunalbestyrelsens ordinære møder i 2019 afholdes på følgende tirsdage kl. 18.00:

 29. januar 2019

 26. februar 2019

 26. marts 2019

 30. april 2019

 28. maj 2019

 25. juni 2019

 27. august 2019

 10. september 2019 (1. behandling af budget)

 24. september 2019

 8. oktober 2019 (2. behandling af budget)

 29. oktober 2019

 26. november 2019

 17. december 2019

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at kommunalbestyrelsens ordinære møder i 2019 afholdes på Hvidovre Rådhus, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre, i KB-salen på 3. sal.

Ad 3.

For: Gruppe A, F og O.

Imod: Gruppe C.

Undlader: Liste H, Gruppe V og Ø.

Kommunalbestyrelsen henstillede til fagudvalgene, at udvalgsmøderne samlet afholdes på en mødedag (2. mandag i måneden i mødeplan 2019).

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

Kommunalbestyrelsen skal beslutte dato, klokkeslæt og mødested for kommunalbestyrelsens ordinære møder i 2019.

Kommunalbestyrelsens ordinære møder afholdes som udgangspunkt én gang om måneden, dog med undtagelse af juli måned.

Udkast til den samlede mødeplan for 2019 er vedlagt som bilag.

For at skabe en bedre balance imellem kommunalbestyrelsesmedlemmernes arbejdsliv og det politiske arbejde i fagudvalgene foreslår administrationen, at fagudvalgene holder deres møder på en og samme dag – i mødeplanen 2. mandag hver måned. En lang række kommuner har god erfaring med at afholde udvalgsmøderne på samme dag. På denne måde får kommunalbestyrelsesmedlemmerne mulighed for at koncentrere tiden til mødevirksomhed i fagudvalgene til samme dag.

For at give tid og mulighed til forberedelse af flere møder samme dag forslås det, at dagsorden og mødemateriale til udvalgsmøderne bliver udsendt og gjort tilgængeligt på Prepare mandag før udvalgenes møder næstfølgende mandag.

Den månedlige politiske beslutningsproces foreslås tilrettelagt således:

1. uge Økonomiudvalgsmøde mandag kl. 17 (egne sager)
2. uge Fagudvalgsmøder (mandag fra kl. 8)
3. uge Økonomiudvalgsmøde mandag kl. 8 (fagudvalgssager)
4. uge Kommunalbestyrelsesmøde tirsdag kl. 18

Kommunestyrelseslovens § 8, stk. 1 og 3, og § 20, stk. 1 jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af den 6. juli 2018.

Ifølge styrelseslovens § 8, stk. 1 træffer kommunalbestyrelsen årligt en beslutning om kommunalbestyrelsens ordinære møder. Ordinære møder afholdes som udgangspunkt mindst en gang om måneden.

Ifølge styrelseslovens § 20, stk. 1, træffer Økonomiudvalget og fagudvalgene beslutning om, når og hvor udvalgenes møder skal afholdes. Bestemmelsen indebærer, at det er op til flertallet i det enkelte udvalg at fastsætte en mødeplan.

Bestemmelsen er imidlertid ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at henstille til udvalgene, at møderne afholdes på bestemte tidspunkter. Dette skyldes, at den kommunalpolitiske beslutningsproces skal indrettes, sådan at udvalgenes anbefalinger/indstillinger skal foreligge til kommunalbestyrelsens møder. Det følger således af styrelseslovens § 20, stk.1 3.pkt, at når kommunalbestyrelsen har besluttet egen mødeplan, så skal udvalgenes møder tilrettelægges således, at udvalgenes anbefalinger/indstillinger kan udsendes til kommunalbestyrelsens møder efter reglerne i § 8, stk. 4.

For at sikre, at flertallet i et udvalg – ikke uden tvingende grunde – fastsætter en mødeplan, der ikke tager hensyn til mindretallets (rimelige) muligheder for at deltage i møderne kan udvalgets beslutning om mødeplan indbringes for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil i disse situationer være tvunget til at træffe en beslutning om udvalgets mødeplan.

Ingen bemærkninger.

Når fagudvalgene holder møde inden for den daglige arbejdstid vil der endvidere være en besparelse på merarbejdskontoen i kantinen, idet der ikke skal serveres mødeforplejning uden for den almindelige arbejdstid.

Der vil derfor anslået være en besparelse på 36.000 kr. på mødeforplejning.

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen skal vælge medlemmer og suppleanter til Bygningsforbedringsudvalget til at varetage grundejer- og bevaringsinteresserne.

Kommunalbestyrelsen skal desuden godkende retningslinjerne for Bygningsforbedringsudvalgets virksomhed i perioden 2018-2021.

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

1. at der blandt de indmeldte kandidater fra grundejerforeningerne udpeges to medlemmer samt en suppleant for hver af disse
2. at Hvidovre Lokalhistoriske Selskabs forslag til medlem henholdsvis suppleant af Bygningsforbedringsudvalget godkendes
3. at administrationens udkast til retningslinjer for Bygningsforbedringsudvalget 2018-2021 godkendes.

Punktet udgik.

Ad 1.

Gruppe A, F, O og Ø indstiller Flemming Juel Mikkelsen og Freddy Koch med Michael Sabroe som suppleant.

Gruppe C og V indstiller Flemming Juel Mikkelsen og Michael Sabroe med Freddy Koch som suppleant.

Anbefales godkendt med Flemming Juel Mikkelsen og Freddy Koch som medlemmer og Michael Sabroe som suppleant. Det undersøges inden kommunalbestyrelsesmødet om der kan findes en suppleant yderligere.

Ad 2.

Anbefales godkendt med Poul Sverrild som medlem og Anja Olsen som suppleant.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Ad 1.

For: A, F og Ø

Undlader: O og V

Gruppe C stemmer imod, da gruppe C på kommunalbestyrelsesmøde ønsker at stille ændringsforslag om at Bygningsforbedringsudvalget nedlægges, og pengene indgår i kassebeholdningen.

Anbefales godkendt med Flemming Juel Mikkelsen og Freddy Koch som medlemmer og Leon Tilgaard og John Christiansen som suppleant.

Ad 2.

Anbefales godkendt med Poul Sverrild som medlem og Anja Olsen som suppleant.

Ad 3. Anbefales godkendt

Sagen udgår som følge af beslutningen under punkt 3 om nedlæggelse af bygningsforbedringsudvalget. Det undersøges om der er eksisterende sager. Disse behandles  i Bygge- og Planudvalget.

I forbindelse med udarbejdelsen af dagsordenspunktet til behandling i Økonomiudvalget, den 18. juni 2018, og i Kommunalbestyrelsen, den 26. juni 2018, skete der en beklagelig fejl. Administrationen overså fire mails med indmeldinger af kandidater til medlemmer af Bygningsforbedringsudvalget. Derved kunne henvendelserne fra de pågældende foreninger ikke indgå i Økonomiudvalgets behandling af sagen. Kommunalbestyrelsen besluttede derfor ikke at behandle sagen den 26. juni 2018.

Disse mails kom fra:

• Grundejerforeningen Avedøre Terrassehuse, der peger på Flemming Juel Mikkelsen
• Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Hvidovre Kommune (SGH), der peger på Flemming Juel Mikkelsen
• Grundejerforeningen Strandøre, der peger på Leon Tilgaard
• Strandby Grundejerforening, der peger på John Christiansen.

Flemming Juel Mikkelsen var allerede nævnt som kandidat i den oprindelige dagsordenstekst, men støttes således yderligere af Grundejerforeningen Avedøre Terrassehuse og SGH.

Leon Tilgaard og John Christiansen var imidlertid ikke nævnt som kandidater i den oprindelige dagsordenstekst.  

Den reviderede oversigt over kandidater til varetagelse af grundejerinteresserne i udvalget ser således ud:

I henhold til Byfornyelseslovens § 31 skal bygningsforbedringsudvalget bestå af fem medlemmer og sammensættes således:

• To kommunale repræsentanter
• To medlemmer til varetagelse af grundejerinteresser
• Et medlem til varetagelse af bevaringsinteresser.

Samtidigt med valget af medlemmer vælges en eller flere suppleanter for hvert medlem. Det anbefales at der alene vælges en suppleant for hvert medlem.

Udvalgsmedlemmerne og suppleanterne udpeges for en periode, der følger kommunens valgperiode.

Finder udpegning sted i løbet af en valgperiode, udpeges et nyt medlem eller en suppleant kun for den resterende del af perioden.

Kommunalbestyrelsen valgte i forbindelse med konstitueringen, den 5. december 2017, pkt. 70, følgende medlemmer og suppleanter til Bygningsforbedringsudvalget:

• Anders Liltorp (A), suppleant Maria Durhuus
• Rene Langhorn (O), suppleant Mikkel Dencker

Medlemmer til varetagelse af grundejerinteresser og bevaringsinteresser udpeges blandt lokale interesseorganisationer, og såfremt dette ikke er muligt blandt landsdækkende interesseorganisationer.

Administrationen har skriftligt kontaktet alle grundejerforeninger beliggende i Hvidovre Kommune, med henblik på at få kandidater til varetagelse af grundejerinteresserne i udvalget. Der er i alt indkommet tre kandidater, nemlig følgende:

Administrationen har ligeledes kontaktet Hvidovre Lokalhistoriske Selskab med henblik på at få kandidater til varetagelse af bevaringsinteresserne i udvalget. Selskabet peger på to kandidater fra Forstadsmuseet, der har indvilget i at sidde i udvalget. Kandidaterne er:

Efter lovens § 32 skal Kommunalbestyrelsen fastsætte retningslinjer for Bygningsforbedringsudvalgets virksomhed. Administrationen har udarbejdet et udkast til sådanne retningslinjer, se vedlagte bilag ”Retningslinjer for Bygningsforbedringsudvalgets virksomhed 2018-2021”. Der er med dette udkast tale om at en videreførelse af de hidtil gældende retningslinjer uden ændringer bort set fra de nødvendige opdateringer af navne og lignende.

Byfornyelseslovens §§ 30-31 og §§ 38 a-38 b, samt efter reglerne om støtte fra et bygningsforbedringsudvalg i byfornyelseslovens Kapitel 4.”

Bilaget ”Forslag til kandidater” er lukket af hensyn til, at der ikke skal ske offentliggørelse af personoplysninger på kommunens hjemmeside i strid med persondataloven.”

Kommunalbestyrelsen valgte i forbindelse med konstitueringen, den 5. december 2017, pkt. 70, sine medlemmer og suppleanter til Bygningsforbedringsudvalget.

Der er til projekt 0228 Bygningsforbedringsudvalget 2015-2018 givet en samlet anlægsbevilling på 500.000,- kr. i perioden 2015-2018. Ved udgangen af 2017 er der forbrugt ca. 237.000,- kr.

Beløbet er det fulde dispositionsbeløb, der i 2018 kan anvendes til tilsagn om støtte. Det vil sige inklusive statsrefusionen på 50 % af kommunens udgifter, jævnfør byfornyelseslovens § 34, stk. 2.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udmeldt en samlet ramme til byfornyelsesaktiviteter for 2018 i Hvidovre Kommune på 213.336 kr.

Kommunalbestyrelsen skal vælge 1 medlem til ”første bestyrelse” samt den endelige bestyrelse for FGU-institutionen på Vestegnen. Institutionen stiftes i forlængelse af den nye lovgivning om Forberedende Grunduddannelse (FGU).

Kommunaldirektøren indstiller til kommunalbestyrelsen

1. at vælge 1 medlem til ”første bestyrelse” samt den endelige bestyrelse for FGU-institutionen på Vestegnen for perioden fra den 1. september 2018 eller snarest derefter og indtil udløb af den endelige bestyrelses første funktionsperiode.

Kommunalbestyrelsen valgte Kenneth F. Christensen som medlem til ”første bestyrelse” samt den endelige bestyrelse for FGU-institutionen på Vestegnen for perioden fra den 1. september 2018 og indtil udløb af den endelige bestyrelses første funktionsperiode.

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

I forlængelse af den nye lovgivning om Forberedende Grunduddannelse (FGU), stiftes FGU-institutionen på Vestegnen. Kommunalbestyrelsen skal vælge 1 medlem til "første bestyrelse" og den endelige bestyrelse for FGU-institutionen på Vestegnen (herefter: FGU-institutionen).

”Første bestyrelse” har til formål at fastsætte institutionens vedtægt. Når det er sket, vil den endelige bestyrelse blive bestyrelse for FGU-institutionen indtil udløb af den endelige bestyrelses første funktionsperiode.

”Første bestyrelse” nedsættes pr. den 1. september 2018 eller snarest derefter.

FGU-institutionen kommer til at dække de syv kommuner: Hvidovre Kommune, Brøndby Kommune, Ishøj Kommune, Albertslund Kommune, Vallensbæk Kommune, Rødovre Kommune og Glostrup Kommune. Samtlige eksisterende produktionsskoler og VUC-institutioner tilknyttes moderinstitutionen som satellitskoler.

Alle disse syv kommuner tildeles en plads i ”første bestyrelse” og bestyrelsen for FGU-institutionen.

FGU-institutionen bliver en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning og skal virke inden for rammerne af Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

FGU-institutionen skal i sit samlede virke og i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner medvirke til at sikre et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem. FGU erstatter en række tidligere uddannelsestilbud og har til formål at sikre et mere enkelt og effektivt tilbud særligt rettet mod udsatte unge, som er i fare for ikke at komme i uddannelse eller job.

FGU-institutionens endelige navn skal godkendes af undervisningsministeren og fastsættes i vedtægten for FGU-institutionen. Navnet kan derfor ikke indgå i dette dagsordenspunkt.

Administrationen indstiller til at det er samme person, der vælges som medlem til ”første bestyrelse” såvel som til den endelige bestyrelse, som følge af sikring af kontinuitet i Hvidovre Kommunes repræsentation i FGU-institutionen indtil udløb af den endelige bestyrelses første funktionsperiode.

Efter Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse § 12, stk. 2, nr. 1, jf. lov nr. 698 af den 8. juni 2018 skal ”første bestyrelse” for FGU-institutionen på Vestegnen sammensættes således at der blandt andet sker udpegning fra kommunalbestyrelserne.

Efter samme lovs § 60, stk. 1 nedsættes denne ”første bestyrelse” pr. den 1. september 2018 eller snarest derefter.

Den endelige bestyrelses rammer og funktionsperiode følger af institutionens vedtægt, når denne er fastsat af ”første bestyrelse”.

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 29. maj 2018, under punkt nr. 9 ”Etablering af FGU-institution på Vestegnen”, at Hvidovre Kommune indgår i et FGU-samarbejde med Brøndby Kommune, Ishøj Kommune, Albertslund Kommune, Vallensbæk Kommune, Rødovre Kommune og Glostrup Kommune.

Valget af hvilket person, der skal være medlem af "første bestyrelse" samt den endelige bestyrelse for FGU-institution på Vestegnen, har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Kommunalbestyrelsen skal vælge i alt 10 medlemmer og 10 stedfortrædere til Integrationsrådet.

Kommunaldirektøren indstiller til Kommunalbestyrelsen

1. at vælge i alt 9 medlemmer og 9 stedfortrædere til Integrationsrådet, heraf:

1. 4 medlemmer og 4 stedfortrædere, der repræsenterer flygtninge og indvandrere i Hvidovre Kommune.
2. 2 medlemmer og 2 stedfortrædere, der repræsenterer de almene boligorganisationer i Hvidovre Kommune.
3. 1 medlem og 1 stedfortræder, der repræsenterer kultur- og idrætsforeninger i Hvidovre Kommune.
4. 1 medlem og 1 stedfortræder, der repræsenterer LO, Hvidovre.
5. 1 medlem og 1 stedfortræder, der repræsenterer Hvidovre Erhvervskontaktudvalg.

2. at godkende at det ene medlem, samt evt. stedfortræder, som Skolekontaktrådet i Hvidovre måtte indstille efter den 20. september 2018, betragtes som godkendt på forhånd.

Ad 1.

For: Gruppe A,F,C,Liste H, Gruppe V og Ø.

Undlader: Gruppe O.

Kommunalbestyrelsen valgte følgende 9 medlemmer og 9 stedfortrædere til Integrationsrådet:

a)     Kommunalbestyrelsen besluttede, at de 5 indstillede (Wassim Nourallah, Rajesh Holmen, SeadatMamuti, Said Noor Nabil og Louize Godtfredsen) mødes med resten af Integrationsrådet og beslutter, hvem, der skal være medlemmer, og hvem, der skal være stedfortræder.

b)     Marie-Louise Jørgensen som medlem, der repræsenterer de almene boligorganisationer i Hvidovre Kommune.

c)      Anders Drustrup som medlem og Susanne Wad Leth som stedfortræder, der repræsenterer kultur- og idrætsforeninger i Hvidovre Kommune.

d)     Tomislav Simicevic Sørensen som medlem, der repræsenterer LO, Hvidovre.

e)     Niels Ulsing som medlem, der repræsenterer Hvidovre Erhvervskontaktudvalg.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at det ene medlem, samt evt. stedfortræder, som Skolekontaktrådet i Hvidovre måtte indstille efter den 20. september 2018, betragtes som godkendt på forhånd.

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

Kommunalbestyrelsen skal vælge i alt 10 medlemmer og - hvor det er muligt -stedfortrædere for disse til Integrationsrådet.

Til valg af 4 medlemmer og 4 stedfortrædere der repræsenterer flygtninge og indvandrere i Hvidovre Kommune og med bopæl i kommunen er følgende indstillet:

• Wassim Nourallah, der er indstillet af sig selv.
• Louize Godtfredsen, der er indstillet af sig selv.
• Rajesh Holmen, der er indstillet af sig selv.
• Seadat Mamuti, der er indstillet af sig selv.
• Said Noor Nabil, der er indstillet af sig selv.

Til valg af 2 medlemmer og 2 stedfortrædere der repræsenterer de almene boligorganisationer i Hvidovre Kommune og med bopæl i kommunen er følgende indstillet:

• Marie-Louise Jørgensen, der er indstillet af Hvidovre Boligselskab.
• De almene boligorganisationer har ikke indstillet yderligere kandidater.

Til valg af 1 medlem og 1 stedfortræder der repræsenterer kultur- og idrætsforeninger i Hvidovre Kommune, og hvor foreningen er hjemmehørende i Hvidovre Kommune er følgende indstillet:

• Tatah Sevidzem, der er indstillet af NSO Family Union.
• Anders Drustrup, der er indstillet af Hvidovre Attack Floorball Club.
• Susanne Wad Leth, der er indstillet af Fora Hvidovre.

Til valg af 1 medlem og 1 stedfortræder der repræsenterer LO, Hvidovre er følgende indstillet:

• Tomislav Simicevic Sørensen, der er indstillet af LO, Hvidovre.
• LO, Hvidovre har ikke indstillet en stedfortræder.

Til valg af 1 medlem og 1 stedfortræder der repræsenterer Hvidovre Erhvervskontaktudvalg er følgende indstillet:

• Niels Ulsing, der er indstillet af Hvidovre Erhvervskontaktudvalg.
• Hvidovre Erhvervskontaktudvalg har ikke indstillet en stedfortræder.

Kommunalbestyrelsen skulle efter forretningsordenen ligeledes have valgt 1 medlem og 1 stedfortræder, der repræsenterer Skolekontaktrådet (SKOK) i Hvidovre.

Det nye SKOK konstituerer imidlertid først sig selv den 20. september 2018 og kan først vælge en repræsentant til Integrationsrådet der. Administrationen foreslår, at den eller de kandidater, som SKOK indstiller, betragtes som godkendt fra Kommunalbestyrelsens side på forhånd. Alternativt vil Integrationsrådets konstituering skulle afvente en ny kommunalbestyrelsesbeslutning.

Administrationen har modtaget flere indstillinger, end der er pladser i Integrationsrådet, til at repræsentere hhv. flygtninge og indvandrere samt kultur- og idrætsforeninger. De i alt 5 pladser skal fordeles efter forholdstal mellem valggrupperne i henhold til D`Hondt’s metode.Administrationen har samlet begrundelser for opstilling fra alle 8 kandidater. Det materiale, som kandidaterne har sendt i den forbindelse, er vedlagt som bilag. Hvert bilag repræsenterer en kandidat og er navngivet med kandidatens navn, samt hvilken gruppe vedkommende er på valg til.

Integrationslovens § 42, stk. 1-4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af den 11. oktober 2017, hvorefter kommunalbestyrelsen kan oprette et integrationsråd og fastsætte medlemstallet. Medlemmerne skal udpeges af Kommunalbestyrelsen efter nærmere specificerede retningslinjer. Rådets funktionsperiode skal følge den kommunale valgperiode.

Forretningsorden for Integrationsrådet § 1, § 2, stk. 1 og § 4, stk. 1, hvorefter valget af kandidater er reguleret, som det fremgår i sagsfremstillingen.

Bilag er lukkede af hensyn til, at der ikke skal ske offentliggørelse af personoplysninger på kommunens hjemmeside i strid med databeskyttelseslovgivningen.

Kommunalbestyrelsen valgte den 5. december 2017, punkt 50, følgende medlemmer og stedfortrædere fra Kommunalbestyrelsen til Integrationsrådet:

Yasir Iqbal (A), Stedfortræder Lars G. Jensen (A)

Charlotte Munch (V), Stedfortræder Torben Nowicki Rasmussen (V)

Mogens Leo Hansen (Ø), Stedfortræder Kristina E. Young (H).

De er valgt for perioden til og med den 31. december 2021.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. maj 2018, at Integrationsrådets 4 repræsentanter for flygtninge og indvandrere i lighed med rådets øvrige medlemmer udpeges af Kommunalbestyrelsen.

Integrationsrådet har et budget på 96.738 kr. for indeværende år til bl.a. aktiviteter.

Der har været annonceret efter kandidater til at repræsentere flygtninge og indvandrere i Integrationsrådet i Hvidovre Avis den 7. august og den 14. august 2018 samt på Hvidovre Kommunes hjemmeside og facebookside. Flereaf kandidaterne har henvendt sig som følge af denne annoncering.

Med fremsendelsen af den eksterne revisions afsluttende revisionsberetning skal kommunens regnskab endeligt godkendes.

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for  Kommunalbestyrelsen

1. at Hvidovre Kommunes årsregnskab for 2017 godkendes.

Anbefales godkendt.

Kommunalbestyrelsen godkendte Hvidovre Kommunes årsregnskab for 2017.

Center for Økonomi og Analyse har udarbejdet sagen

Kommunalbestyrelsen oversendte på mødet den 24. april 2018 kommunens regnskab for 2017 til revisionsmæssig gennemgang.

Hvidovre Kommunes revision, BDO, har den 15. juni 2018 afsluttet revisionen af kommunens regnskab for 2017, og fremsendt endelig revisionsberetning – beretning nr. 19.

Revisionsberetningen, hvortil der henvises, er udsendt via mail til Kommunalbestyrelsen den 15. juni 2018, og vedlægges desuden som bilag.

Herefter skal Kommunalbestyrelsen endelig godkende kommunens årsregnskab for 2017. Efter den revisionsmæssige gennemgang af regnskab 2017 er der foretaget enkelte redaktionelle rettelser i regnskabet. Rettelserne påvirker hverken resultatopgørelsen eller balancen.

Center for Økonomi og Analyse vil fremhæve følgende fra revisionsberetningen.

Revisionspåtegningen

Det fremgår af afsnit 1.4, revisionspåtegning – konklusion på den udførte revision, at revisionen har forsynet årsregnskabet med en påtegning uden forbehold.

Revisionens bemærkninger

Det fremgår af afsnit 1.5.2, at den udførte revision ikke har givet anledning til bemærkninger.

Revisionens vurdering af kommunens økonomi

I afsnit 2 skriver revisionen:

”Kommunen skal overholde lånebekendtgørelsens bestemmelser, således at kommunens likviditet opgjort efter kassekreditreglen, altid skal være positiv. Det betyder, at kommunens gennemsnitlige daglige kassebeholdning, beregnet for de sidste 365 dage, ikke må være negativ.

Hvidovre Kommune har ultimo regnskabsåret 2017 en gennemsnitlig kassebeholdning på 653,8 mio. kr., hvilket er et fald i forhold til regnskabsåret 2016, hvor den gennemsnitlige kassebeholdning ultimo regnskabsåret udgjorde 666,2 mio. kr.

Kassekreditreglen er således overholdt i regnskabsåret 2017. Efter de foreliggende budgetoplysninger forventes denne ligeledes overholdt i regnskabsåret 2018.

Det er fortsat vores samlede vurdering, at Hvidovre Kommune har en bæredygtig drift, jf. budgetterne, samt at kommunen har et fornuftigt likvidt beredskab, ligesom vi ikke har konstateret forhold, der rejser tvivl om going concern. Vi har dog noteret os, at der budgetteres med kassetræk i størrelsesordenen 18 - 35 mio. kr. årligt i budgetoverslagsårene 2018 – 2021.” 

Til revisionens bemærkninger om kassetræk bemærkes, at dette vil indgå i de kommende budgetbehandlinger.

Revision af årsregnskabet

Som det fremgår af afsnit 5, har revisionens gennemgang af de forskellige områder – fx forretningsgange, budget- og bevillingskontrol, lønninger mv. – alene givet anledning til enkelte bemærkninger.

Opkrævning af garantiprovision

”Der har i de seneste år været tvivl om mulighederne for opkrævning af provision ved garantistillelse for forsyningsselskaber, samt om hvorvidt det var et krav eller ej…. Hvidovre Kommune opkræver garantiprovision med 0,2 % af lånets hovedstol, hvilket er under de af EU-kommissionen fastsatte minimum 0,4% for de højst rangerede selskaber…. Kommunens beslutning vurderes således ikke fuldt ud at være i overensstemmelse med ovenstående udmeldinger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL.”

Administrationens respons

Der forelægges sag på Økonomiudvalgets møde den 20. august 2018 der foreslår, hvorledes der rettes op på forholdet.

Revision af de sociale regnskaber – områder med statsrefusion

De sociale regnskaber udgør et stort område i kommunen – det fylder meget økonomisk og lovgivningen på området er kompleks og under stadig forandring.

Revisionen af området følger også særlige regler og krav til afrapportering til ministerierne.

I afsnit 6.2.1, regnskabsaflæggelse og restafregning af refusion, konkluderer revisionen:

”Vi har konstateret fejl i restafregningsskemaet vedrørende integrationsområdet, idet administrationen ikke har været opmærksom på muligheden for at hjemtage midlertidigt forhøjet grundtilskud. Vi har påset, at der er foretaget en gennemgang af relevante sager, og at refusionsskemaet til brug for endelige restafregninger er tilrettet, idet der ved den endelige restafregning er hjemtaget yderligere tilskud med 0,9 mio. kr. Indtægten mangler i kommunens driftsregnskab for 2017, og er tilsvarende ikke optaget som tilgodehavende i balancen.

Det er herudover vores opfattelse, at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med fagministeriernes regler for området, samt at kommunens restafregninger af refusion på sociale udgifter svarer til bogføringen.” 

Administrationens respons:

I juni 2016 modtog administrationen orienteringsskrivelse med oplysning om, at der for flygtninge og familiesammenførte med en flygtning var mulighed for at hjemtage et forhøjet grundtilskud for perioden 1/1-17 til 31/12-18.

Administrationen blev af revisionen i 2018 gjort opmærksom på, at der for 2017 ikke var hjemtaget det forhøjede grundtilskud. Samtlige sager blev derfor gennemgået og det forhøjede grundtilskud indberettet. Det er på nuværende tidspunkt sikret, at der bliver hjemtaget korrekt grundtilskud for 2018.

Indtægten fra det forhøjet grundtilskud i 2017 bliver konteret i driftsregnskabet for 2018.

Ingen økonomiske konsekvenser.

Sagen omfatter den samlede økonomirapportering pr. 30. juni 2018 for Hvidovre Kommune samt godkendelse af ændring af budgetterne som følge af ændret pris- og lønfremskrivning for 2018.

Administrationen har med udgangspunkt i kendte forudsætninger, herunder de seks første måneders forbrug, foretaget en vurdering af Hvidovre Kommunes økonomi.

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

1. at tage økonomirapportering pr. 30. juni 2018 til efterretning
2. at anbefale nedskrivning af budgettet i 2018 med 8 mio. kr. som følge af ændret pris- og lønfremskrivning godkendt

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt.

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen tog økonomirapportering pr. 30. juni 2018 til efterretning.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte nedskrivning af budgettet i 2018 med 8 mio. kr. som følge af ændret pris- og lønfremskrivning.

Center for Økonomi og Analyse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Lov om kommuners styrelse § 42 Stk. 7. Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for indretningen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige optages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet. Regulativet tilstilles den kommunale revision, som tillige skal underrettes om alle ændringer af regulativet, før de sættes i kraft.

Afrapporteringen til udvalget sker på baggrund af de enkelte fagudvalgs økonomirapportering pr. 30. juni 2018 samt Økonomiudvalgets eget ressortområde pr. 30. juni

Økonomirapporteringer er tillige behandlet i de respektive fagudvalg på møderne i august.

I henhold til kommunens ”Regulativ for økonomistyring” (KB 14/12-2010 pkt. 8) udarbejder administrationen økonomirapportering til fagudvalg, Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse.

Reduktionen i pris- og lønskønnet for 2018 skal ses i sammenhæng med den indgåede ”Aftale om kommunernes økonomi for 2019” mellem regeringen og KL, hvori kommunernes økonomiske grundlag beregnes.   

Økonomirapporteringen pr. 30. juni er en halvårlig vurdering af det forventede regnskab for 2018 og er dermed forbundet med en vis usikkerhed.

Derfor vil eventuelle bevillingsmæssige tiltag afvente vurderingerne ved økonomirapportering pr. 31. august 2018.

Der forventes på nuværende tidspunkt samlet set nettomerudgifter på 33,1 mio. kr., som især skyldes midtvejsregulering af bloktilskud samt tilbagebetaling af grundskyld som følge af Vurderingsmyndighedernes nedsættelse af ejendomsvurderinger.

Der er ingen høringspligt i denne sag.

Efter ”Regulativ for Økonomistyring pkt. 7.1 – finansiel styring”´s bestemmelser skal der som minimum hvert kvartal – dvs. ultimo marts, juni, september og december – udarbejdes likviditetsoversigt efter kassekreditreglen.

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

1. at tage orienteringen til efterretning.

Anbefales taget til efterretning.

Kommunalbestyrelsen tog orientering om likviditet 2. kvartal 2018 til efterretning.

Center for Økonomi og Analyse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunens likviditeten opgøres efter kassekreditreglen, som er et gennemsnit af de seneste 12 måneders daglige saldi på kassekontiene inkl. obligationsbeholdning fratrukket saldi på kassekreditter og byggelån. Det beregnede gennemsnit må efter kassekreditreglen ikke være negativt.

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning

Opgjort efter disse bestemmelser er Hvidovre Kommunes gennemsnitlige daglige kassebeholdning for perioden 1. juli 2017 – 30. juni 2018 på 648,8 mio.kr. Den faktiske kassebeholdning har i perioden 1. januar 2018 til 30. juni 2018 ligget mellem 392 og 480 mio. kr.

Bilag 1 viser den grafiske udvikling i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2018 til 30. juni 2018.

Den grafiske fremstilling viser, at likviditeten i indeværende år udvikler sig jævnt på samme niveau som i 2017. Den jævne udvikling skyldes, at kommunen i marts har optaget lån som følge af låneramme på 35,5 mio. Kr.

Kommunen tager i sin økonomiske styring – f.eks. ved opgørelsen af den reelle kasse – udgangspunkt i likviditeten opgjort på enkelte datoer fx. ultimo kvartal, hvorimod f.eks. Økonomi- og Indenrigsministeriet ved opgørelse af kommuners likviditet tager udgangspunkt i den gennemsnitlige likviditet. Der kan være betydelig forskel på tallet for likviditeten afhængigt af om likviditeten opgøres pr. dato (fx ultimo kvartal) eller som gennemsnit. Den gennemsnitlige likviditet er i løbet af 2018 faldet marginalt fra 654 mio. kr. d. 1. januar til 648 mio. kr. d. 30. juni.

I forbindelse med udbud har Kommunen ultimo maj indfriet ca. 474,8 mio. Kr. fra de daværende tre forvaltere, og disse midler er lige fordelt til de nye forvaltere. Derudover har Hvidovre Kommune fortsat et depot med hjemfaldsmidler på godt 200 mio.kr. hos en forvalter. På opgørelsestidspunktet er ca. 683 mio. kr. anbragt i investerings- og placeringsforeninger samt i obligationer.

Kommunens investeringer hos de tre nye forvaltere pr. 30. juni 2018 fremgår af tabel 1.

Investeringens nettoresultat for første måned juni 2018 har været positiv. Det dækker over et afkast på 0,74 % svarende til 5 mio.kr. og et urealiseret kurstab på 4,2 mio.kr. samlet set et positiv vægtet afkast på 0,08 %.

Tabel 1: Kommunens investeringer hos de tre forvaltere pr. 30. juni 2018

Økonomiske og finansielle nyheder – aktuelt^[1]

Handelskrigen eskalerede yderligere i juni og satte sit negative præg på risikoaktiver i den sidste halvdel af juni. Varsling af amerikansk særtold på import fra Kina samt mulige nye toldsatser på import af varer fra EU – herunder potentielt på biler, skabte fornyet usikkerhed og risiko-aversion i den sidste halvdel af måneden, hvilket fik stem-ningsbarometeret på aktier til at svinge.

Den kortsigtede konjunkturudviklinghar i hele 2018 vist en aftagende tendens. Udviklingen er ikke overraskende set i lyset af den verserende handelskrig mellem USA og resten af verdenen, hvilket skaber usikkerhed og tilbageholdenhed fra virksomhederne i forhold til investeringer og ansættelser - noget der i sidste ende påvirker vækstmiljøet negativt. Forvalter ser dog risikoen for et større fald i den globale vækst som forholdsvis begrænset den kommende tid grundet en ekspansiv finanspolitik i både USA, Europa og Kina koblet med en understøttende pengepolitik i både Europa (renten holdes i ro til sommeren 2019) og Kina (har lempet reservekravet i juni). På den baggrund er der grundlag for at konjunkturudviklingen i andet halvår kan bevæge sig mod en mere gunstig fase.

I 2. halvår af 2018 forventer forvalter et uændret til let stigende renteniveau. Med de seneste udmeldinger fra ECB forventer de en endelig afvikling af opkøbsprogrammet ved årets afslutning. Samtidig har udmeldingerne omkring fremtidige renteforhøjelser minimeret risikoen for stigende renter i 2018. En afvigelse herfra vil kræve væsentlige ændringer i inflations-forventningerne, hvilket de ikke anser som sandsynligt.

^[1] Redigeret uddrag af Rapportering fra Jyske Bank juni 2018

Jævnfør Hvidovre Kommunes ”Regulativ for Økonomistyring pkt. 7.1 -finansiel styring” Økonomiudvalget modtager løbende orientering af relevant information om udviklingen i kommunens langfristede gæld og formue

Ingen bemærkninger

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Der er udarbejdet et nyt, tilrettet skitseprojekt for en almen boligbebyggelse på Svend Aagesens Allé 10, dateret 2. april 2018.

Kommunalbestyrelsen skal beslutte om man vil fremme gennemførelsen af denne almene boligbebyggelse, som den er beskrevet i det seneste skitseprojekt.

Kommunalbestyrelsen skal godkende at igangsætte udarbejdelsen af en ny lokalplan for ejendommene på Svend Aagesens Allé 10A-D ud fra dette skitseprojekt.

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for kommunalbestyrelsen

1. at beslutte, om kommunalbestyrelsen ønsker at fremme gennemførelsen af et alment boligprojekt på Svend Aagesens Allé 10 med det omfang, indhold og karakter, som dette fremgår af det seneste skitseprojekt dateret 2. april 2018
2. at godkende, at administrationen bemyndiges til at igangsætte udarbejdelsen af et lokalplanforslag til realisering af boligprojektet med følgende principper:

a)Lokalplanområdet omfatter ejendommene på Kløverprisvej 10A og 10B-D, ejendommene matr.nr. 99c og 99a Hvidovre By, Hvidovre

b) Området planlægges til blandet byområde inden for retningslinjerne og rammerne for lokalplanlægningen, som disse fremgår af Kommuneplan 2016.

Ad 1 og 2

For: A, F og Ø

Imod: O

Undlader: V, C

Anbefales godkendt

Ad 1. og 2.

Liste H stillede ændringsforslag om, at der foretages en forhøring, alternativt holdes et borgermøde, hvorved vi kan sikre os, at de berørte beboere i området inddrages før der udarbejdes en konkret lokalplan.

For: Gruppe F,O, C, Liste H og Gruppe Ø.

Imod: Gruppe A.

Undlader: Gruppe V.

Ændringsforslaget vedtaget.

Kommunalbestyrelsen besluttede, at der foretages en forhøring, alternativt et borgermøde, hvorved vi kan sikre os, at de berørte beboere i området inddrages før der udarbejdes en konkret lokalplan.

Center for Plan og Miljø har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

Der har gennem de seneste år været arbejdet på at etablere en ny etageboligbebyggelse med ældre-, handicap- og ungdomsboliger på Svend Aagesens Allé 10A-D, matr.nr. 99c og 99a Hvidovre By, Hvidovre. Ejendommene anvendes i dag til erhverv.

Tidligere lokalplanlægning

Kommunalbestyrelsen fremlagde forslag til Lokalplan 136 for boliger på Kløverprisvej (nu Svend Aagesens Allé) i perioden 7. februar – 4. april 2017.

I dette lokalplanforslag var det indeholdt, at man kunne udnytte bebyggelsesprocenten på 145 fuldt ud gennem opførelse af en bebyggelse i 2 etager og integrerede punkthuse i yderligere 3 og 4 etager, dvs. i alt 5 og 6 etager, og med en maksimal bygningshøjde på 25 m.

Der blev i tilknytning til lokalplanforslaget fremlagt et forslag til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2016, der muliggjorde bebyggelse i 6 etager med en maksimal bygningshøjde på 25 m.

På baggrund af de indkomne høringssvar besluttede Kommunalbestyrelsen, den 26. september 2017, at forkaste Lokalplan 136, og at bygherre/ejer måtte komme med et nyt forslag med en lavere disponering, som tager højde for naboernes indsigelser.

Forslaget til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2016 blev ligeledes forkastet.

Nyt projekt

Den almene administrationsorganisation FA09 har for Økonomiudvalget den 3. april 2018 fremlagt et revideret skitseprojekt, der ligger inden for rammerne i Kommuneplan 2016. Projektet er vist i bilaget ”Boliger på Svend Aagesens Allé 10”. I dette projekt består bebyggelsen fortsat af større boligblokke i 2 etager, hvorfra der stikker punkthuse op – men nu kun i 3 etager, dvs. i alt 5 etager.

Der er tale om tre blokke med længder på henholdsvis 116, 85 og 55 m, hvilket svarer til byggemulighederne i det tidligere lokalplanforslag. Den to-etages bebyggelse vil få en højde på cirka 7 m plus 1,8 m høje værn, der skal fjerne eventuelle indbliksgener til de tilstødende parcelhushaver. Punkthusene bliver knap 17 m høje, eksklusive elevatortårne.

Den mindste af bygningerne kan indrettes til såvel boliger som kontor- og serviceerhverv, alt efter ejers ønske.

Men de to største blokke ønskes af FA09 opført på matr.nr. 99a som boligbyggeri i form af almene ældre-, handicap- og ungdomsboliger. Der er i projektet tale om 228 nye boliger fordelt på 66 ældreboliger, 47 boliger til fysisk og psykisk handicappede samt 115 ungdomsboliger.

Bebyggelsesprocenten vil i det reviderede projekt blive på 139 for matr.nr. 99a.

Ud over at reducere alle punkthusene til 5 etager har man ved udformningen af det nye projekt søgt at imødekomme den fremførte kritik fra naboerne, særligt med hensyn til støj og indbliksforhold. Man har således fjernet altanerne på punkthusene, reserveret taghaverne på 2. sal til seniorer, afskærmet taghaverne mod såvel jernbanen som parcelhusene syd for bebyggelsen, de sydvendte vinduer i punkthusene er reduceret og afskærmet, og der udføres akustisk facade mod banelegemet.

Gældende planforhold

Ejendommene er omfattet af Byplanvedtægt 16, der udlægger området til værkstedsbebyggelse. Efter byplanvedtægtens § 2C, stk. 1 og 2, må der kun opføres eller indrettes bebyggelse til eller udøves mindre industri-, og værkstedsvirksomhed og lagervirksomhed samt forretningsvirksomhed, der har tilknytning til de pågældende virksomheder, eller som efter Kommunalbestyrelsens skøn naturligt finder plads i området.

Det er således ikke muligt at omdanne ejendommenes anvendelse til boligformål med den gældende byplanvedtægt.

I Kommuneplan 2016 er ejendommene udlagt til blandet byområde. Ejendommene udgør rammeområde 1A5, der har følgende rammebestemmelser:

• Generel anvendelse: Blandet byområde
• Specifik anvendelse: Blandet bolig og erhverv, etagebolig, kontor- og servicevirksomhed, offentlige formål
• Max. bebyggelsesprocent: 145
• Max antal etager: 5
• Max. bygningshøjde: 18 m
• Bemærkninger: Stationsnært kerneområde

Området er udpeget som fortætningsområde i kommuneplanen. Det er målsætningen for disse stationsnære fortætningsområder, at der skal ske en fysisk og funktionel fortætning gennem opførelse af supplerende bebyggelser og aktiviteter for at få mere liv og flere aktiviteter i byen. Fortætningsområderne skal kunne rumme en blanding af forskellige byfunktioner, herunder større kontorprægede virksomheder, større institutioner samt tæt boligbyggeri.

Ny lokalplanlægning

Såfremt Kommunalbestyrelsen beslutter at ville yde støtte til gennemførelse af det nye almene boligprojekt, er det en forudsætning, at der udarbejdes og vedtages en ny lokalplan for ejendommen.

Det foreslås derfor, at der nu igangsættes en ny lokalplanlægning med udgangspunkt i det reviderede boligprojekt eller en eventuel ønsket tilretning heraf.

Lokalplanen bør fortsat omfatte ejendommene på Svend Aagesens Allé 10A-D, matr.nr. 99c og 99a Hvidovre By, Hvidovre. Afgrænsningen af lokalplanen er vist i bilaget ”Forslag til afgrænsning af ny lokalplan for Svend Aagesens Allé”.

Lokalplanen bør udarbejdes inden for rammerne for område 1A5, jævnfør Kommuneplan 2016.

Støtte til opførelse af nye almene boliger sker efter almenboligloven, lovbekendtgørelse nr. 1116 af 2. oktober 2017.

Lokalplaner udarbejdes efter planlovens §§ 13-16, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018.

Kommuneplan 2016 blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 25. oktober 2016. Det indgår i kommuneplanen, at der skal ske en byomdannelse af eksisterende byområder, navnlig i de stationsnære områder. Der vil disse steder kunne blive tale om at fortætte bebyggelserne for at skabe grundlag for et mere udtalt byliv. Ved fortætningen skal der tages hensyn til skalaen i de tilstødende boligområder. Den punktvise byomdannelse skal have fokus på at forbedre bymiljøet samtidig med at der tilføres nye byfunktioner og bebyggelser, der mangler i områderne eller kommunen.

Kommunalbestyrelsen besluttede, den 26. september 2017, punkt 31, at forkaste Lokalplan 136, og at bygherre/ejer måtte komme med et nyt forslag med en lavere disponering, som tager højde for naboernes indsigelser.

Kommunalbestyrelsen besluttede, den 26. september 2017, punkt 5, ikke at vedtage Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2016.

Der er på nuværende tidspunkt ingen økonomiske konsekvenser. Såfremt det på et senere tidspunkt besluttes at godkende et alment boligprojekt på Svend Aagesens Allé, så skal kommunen yde et grundkapitalindskud. 

Størrelsen af grundkapitalindskuddet afhænger af projektets karakter og boligtyper. Regeringen og KL har i kommuneaftalen 2019 tilkendegivet, at regeringen vil søge opbakning til en differentieret grundkapitalindskudsmodel på mellem 8 og 12 pct. af projektets samlede sum for familieboliger afhængigt af den gennemsnittelige boligstørrelse.

Hvidovre Handicapråd samt Hvidovre Ældreråd skal høres i denne sag.

Disse råd har derfor fået tilsendt skitseprojektet ”Boliger på Svend Aagesens Allé 10”, dateret 2. april 2018, til udtalelse.

Notat med administrationens vurdering af høringssvar vil foreligge til mødet.

Fonden Amager Bakke etablerer og udvikler rekreativt område, med bl.a. skibakke, klatrevæg, løbestier mm., på og ved det nyetableret forbrændingsanlæg under Amager Ressource Center.

Hvidovre Kommune har tidligere ydet Fonden lån på 2,8 mio. kr. som en del af et samlet lån på 42,2 mio. kr. fra de 5 ejerkommuner af selskabet ARC, som ejer selve forbrændingsanlægget. Lånet sammen med tilskud fra diverse fonde går til etableringen de rekreative anlæg.

Projektet forventes nu at blive ca. 10% dyrere end oprindeligt budget, og fonden anmoder derfor om yderlig støtte i form af lån fra ARC’s ejerkommuner.

Denne sag behandler og belyser Fondens anmodning og projektets status, og kræver godkendelse af udvalget hvis Fondens anmodning skal imødekommes.

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelse,

1. at godkende bevilling på 590.000 kr. i ansvarlig lånekapital til Fonden Amager Bakke, i forbindelse med Fondens færdiggørelse af rekreativt anlæg jf. efterfølgende sagsfremstilling.

For: A, O, F, V og Ø

Undlader: C

Anbefales godkendt.

For: Gruppe A, F, O, Liste H, Gruppe V og Gruppe Ø.

Imod: Gruppe C.

Kommunalbestyrelsen godkendte bevilling på 590.000 kr. i ansvarlig lånekapital til Fonden Amager Bakke, i forbindelse med Fondens færdiggørelse af rekreativt anlæg jf. sagsfremstillingen.

I forbindelse med forbrændingsanlægget Amager Bakke har Amager Ressource Center (ARC) i 2014 aftalt med ejerkommunerne og en række private fonde at etablerer et rekreativt anlæg på og ved anlægget Amager Bakke. Den rekreative del bliver det første af sin slags i verden og vil bl.a. rumme Danmarks største skibakke, klatrefaciliteter ( med verdens højeste klatrevæg) en cafe i 85 meters højde ved anlæggets udkigsplatform, publikumsfaciliteter og grønne vandre og løbestier på anlæggets tagflader.

Formålet med etableringen af den rekreative del af anlægget er at

• tiltrække turister og markedsføre hele hovedstadsområdet
• skabe et unikt tilbud til de i alt ca. 70.500 skolebørn i Hovedstadsområdet
• skabe et grønt vartegn med international opmærksomhed
• etablere et enestående fritidstilbud til borgerne i regionen – og de 250.000 skiløbere, der bor her
• skabe et samlingssted for foreninger, klubber og frivillige

Det rekreative anlæg ejes af den erhvervsdrivende fond (Fonden Amager Bakke) og skal bestyres af en driftsoperatør, der løbende betaler en forpagtningsafgift til dækning af reinvesteringsudgifter, tagleje m.v.

Driftsoperatør der er fundet via af driftsudbuddet er etteam bestående af bl.a. Den Danske Skiskole, Københavns Skiklub, Skiklubben Hareskov, Vallåsen (S), Spisestedet Skank og Juicy Café, skibutikken Steep & Deep samt eventbureaet Quistgard & Co.

Der er etableret et samarbejdsfora med kommende driftsoperatør, ARC og Fonden, for at sikre funktion, koordinering og optimering i driften.

Det har i de indledende drøftelser været en forudsætning at projektet ikke påfører ejerkommunerne driftsudgifter

Projektets budget var oprindeligt 82,4 mio. kr. som blev finansieret af ARC’s 5 ejerkommuner med 42,2 mio. kr. som ansvarlig lånekapital og fire fonde som bidrog med 40,2 mio. kr.

Projektet som er i den afsluttende fase forventes nu at blive 8,9 mio. kr. dyrere, svarende til 10,8 % stigning. Seneste prognose for de samlede anlægsomkostninger er sat til 91,3 mio. kr. Fondene som tidligere har stået for 49 % af finansieringen, har meddelt at de udvidede behov for finansiering bør findes indenfor de 5 ejerkommuner.

Ifølge Fonden Amager Bakke skyldes fordyrelsen bl.a.;

ARCs forsinkelse på forbrændingsanlægget har påvirket elementer i projektets starttidspunkter og forlænget etableringsperioden. Dertil har den sene vinter medført forceringsomkostninger for de årstidsfølsomme gartneraktiviteter ved tagparksentreprisen.

Herudover er der kommet en række anlægsopgaver, der ikke var indeholdt i det oprindelige projekt, bl.a. særskilt opvarmning og forsyning af skicenterbygningen, medfinansiering for omlægning af Vindmøllevej, samt en række ændringer på forbrændingsanlægget der påvirker forudsætningerne for etablering af det rekreative område. Bl.a. besparelser på forsyningsledninger til tagparken, beslutning om ikke at etablere offentlige toiletter ved anlæggets udkigsplatform mv.

Endvidere har projektets karakter og kompleksitet krævet mere end forventet, særligt hvor det rekreative anlæg og ARCs forbrændingslæg deler grænseflader.

Situationen er derfor at projektet er i slutfasen og jf. seneste estimater for projektet forventer en overskridelse af det oprindelig budget med 8,9 mio. kr., hvor finansiering nu søges hos ejerkommunerne af ARC anlægget. Hvidovre Kommunes andel af udvidelsen er 0,6 mio. kr., hvorefter kommunens ansvarlige lånekapital hos Fonden vil udgøre 3,4 mio. kr.

Vilkårene for udvidelse af lånekapital vil være samme som for eksisterende lån.

• KB møde 9. september 2014, punkt 4 - Ansvarlig lånekapital til Amager Bakke.
• KB møde 30. september 2014, punkt 6 - Ansvarlig lånekapital til Amager Bakke.

Den samlede finansieringsplan for tagprojektet ser ud som følgende for

Ejerkommunerne:

Fondsfinansiering svare til 44 % af forventet anlægssum på i alt 91,3 mio. kr. for det rekreative del af anlægget.

Det øget finansieringsbehovet som følge af projektets forventet budgetoverskridelse ønskes dækket via udvidelse af den ansvarlige lånekapital med 8,9 mio. kr.

Opnås finansieringen via ARC’s ejerkommuner, vil udvidelse svare til en forøgelse af de eksisterende lån fra ejerkommunerene med 21 %.

Hvidovre Kommunes tilgodehavende vil, ved accept af Fondens anmodning, herefter udgøre 3.390.000 kr., ud af en samlet ansvarlig lånekapital på 51.100.000 kr.

Præmisserne for lånet forudsættes at være på samme vilkår som tidligere lån. 

Der er et 30 års uopsigeligt lån, med en afdragsfri periode på 15 år fra idriftsættelse.

Rente 2,5%, fastforrentet, som betales årligt. Første gang ultimo 2018, dog under visse forudsætninger. Herunder at fondens nettoresultat efter tilskrivning af renter ikke er negativ og fondens frie kapital andrager minimum 2,5 mio. kr.

Efter udløb af den afdragsfrie periode træder ejerkommunerne sammen med fondens bestyrelse og træffer beslutning om betaling af afdrag.

Kommunalfuldmagten giver Kommunerne ret til at yde kommunale garantier, til selskaber som varetager kommunale opgaver, der har kommunal og almennyttiglig interesse, og som handler ud fra princippet ”hvile i sig selv”.

I Hvidovre Kommune har det været praksis, at stille garantier for forsyningsselskaber (varme, vand og spildevandsselskaber) der ønskede at optager lån i Kommunekredit. Der har ikke været nogen fast praksis for den provision, der skal opkræves i forbindelse med de stillede garantier. 

Den såkaldte Sønderborgsag, som netop omhandlede kommunal garantistillelse, blev afgjort at Vestre Landsret i januar 2016 kom frem til, at varmeforsyningsområdet er omfattet af EU´s regler om statsstøtte. Det betyder, at der også efter reglerne om statsstøtte er et krav om, at kommunerne skal opkræve provision til markedspris, såfremt de stiller garanti for forsyningsselskaber. Det bemærkes, at det allerede følger af kommunalfuldmagtsreglerne, at der skal tages en markedspris for en sådan garanti.

Konsekvenserne af, at varmeforsyningsområdet med Vestre Landsrets dom må antages at være omfattet af statsstøttereglerne er, at kommunerne kan blive mødt med krav om at søge en eventuel støtte tilbagebetalt.

Efterfølgende sagsfremstilling er til orientering om nuværende status i relation til ovennævnte, og der skal træffes beslutning om de fortsatte principper og procedurer for håndtering af området.

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelse,

1. at orientering om ændringer i lovgrundlaget for kommunernes garantistillelse tages til efterretning.
2. at kommunen opkræver provision på samtlige eksisterende garantistillelser, men alene gør dette fremadrettet med virkning fra at beslutning træffes.
3. at kommunen fremover afregner provision for kommunens garantistillelse med minimum 0,4 % af restgælden, jf. principper i sagsfremstilling og derved i overensstemmelse med lovgivning og anbefalinger.

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. – 3. Anbefales godkendt.

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen tog orientering om ændringer i lovgrundlaget for kommunernes garantistillelse til efterretning.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at kommunen opkræver provision på samtlige eksisterende garantistillelser, men alene gør dette fremadrettet med virkning fra at beslutning træffes.

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at kommunen fremover afregner provision for kommunens garantistillelse med minimum 0,4 % af restgælden, jf. principper i sagsfremstilling og derved i overensstemmelse med lovgivning og anbefalinger.

Center for Økonomi og Analyse har udarbejdet sagen.

Hvidovre Kommune kan stille garantier for forsyningsselskaber m.fl., som sikre selskaberne en bedre rente ved optagelse af lån i KommuneKredit. Kommunen har pligt til at opkræve en provision for at stille disse garantier.

Indtil 2012 opkrævede Hvidovre Kommune ikke garantiprovision i forbindelse med garantistillelse til private varmeselskaber, forsyningsvirksomheder m.v.

I 2012 blev forvaltningen opmærksom på, at det nuværende Økonomi- og Indenrigsministeriet i flere udtalelser, som efterfølgende er blevet fulgt op af udtalelser fra statsforvaltningerne, har fastslået, at kommunerne skal opkræve garantiprovision i forbindelse med garantistillelse til forsyningsvirksomheder m.v. Administrationen har derfor fra 2012 opkrævet provision for garantistillelser.

En senere dom i Vestre Landsret i en sag mellem Sønderborg kommune og to sønderjyske vameværker har fastslået, at den opkrævede provision skulle afspejle markedsprisen, og at Sønderborg kommune derfor var forpligtet til at opkræve provision på markedsniveau. Alternativt ville der være tale om en overtrædelse af EU's regler om statsstøtte.

Sønderborg kommune havde oprindeligt stillet lånegaranti overfor de to varmeværker vederlagsfrit til rådighed i 2010 og 2011, men havde senere ændret garantibetingelserne, således at der ved nye garantier blev opkrævet stiftelsesprovision på 1% af lånets hovedstol, og en løbende provision på 1% af restgælden. De to varmeværker blev efterfølgende opkrævet en løbende provision på 1% af restgælden på de allerede afgivne garantier. Den nye opkrævning af provision blev bestridt af de to varmeværker, men opkrævningen blev godkendt af Vestre Landsret. KL har i forlængelse af Sønderborg-dommen gjort kommunerne opmærksom på, at afgivelse af kommunegarantier overfor forsyningsselskaber skal afspejle markedsprisen på en sådan garanti.

Baggrunden for kravet om markedspris på garantiprovision er, at hvis det undlades, kan det betragtes som ulovlig støtte til de virksomheder, der modtager lånegaranti. Støtte kan kræves tilbagebetalt. Omvendt må garantiprovisionen ikke fastsættes så højt, at der bliver tale om en indirekte skat eller udbytte.

Samtidig har KL oplyst, at EU-kommissionen anser en årlig minimumspræmie på mindst 0,4% af restgælden for at være den nedre grænse for kommunal garantiprovision, hvis debitor har "Højeste kreditkvalitet", eller "Meget stærk betalingsevne".

KL har anført, at opkrævningen af løbende provision også skal være gældende for eksisterende garantier. KL anser det for tilstrækkeligt, at opkrævningen af provision på de eksisterende garantier alene sker fremadrettet.

Sædvanligvis vil administrationen vurdere at de vedrørte forsyningsselskaber alle har "Højeste kreditkvalitet" eller "Meget stærk betalingsevne".

Det foreslås derfor, at provisionssatserne for Hvidovre kommunes afgivelse af kommunegaranti overfor forsyningsselskaber ændres således, at der som minimum opkræves en årlig provision på 0,4% af restgælden pr. 31. december fremadrettet, og gældende fra at beslutningen træffes.

Fastsættelse af garantiprovision

I 2013 opkrævede ca. 43 pct. af kommunerne løbende provision af restgælden, hvor procentsatsen udgjorde fra 0,2 % til 1,5 % af restgælden. I 2016 er denne andel steget til 60 pct. Andelen af kommuner, der opkræver engangsbeløb som garantiprovision er i samme periode faldet fra ca. 34 pct. til omkring 25 pct. Her opkræves der mellem 0,5 pct. og 1,5 pct.  i garantiprovision. Mængden af kommuner, der ikke opkræver provision er faldet fra ca. 12 pct. til godt 2 pct.

Tidligere har hverken lovgivningen eller kommunalfuldmagtsreglerne fastsat, om garantiprovisionen skal foreligge som en engangsprovision eller en løbende provision. Det har været kommunen, som skulle fastsætte garantiprovisionen og vilkårene herfor. Dog viser den afsagte dom fra Vestre Landsret omkring Sønderborg Kommunes opkrævning af garantiprovision, at engangsprovision ikke opfylder markedsmæssige vilkår. 

Fastsættelsen af garantiprovisionen skal ske ud fra kommunens skøn over de markedsmæssige vilkår. Det vil sige, at provisionen skal have samme niveau, som de private finansielle markeder ville opkræve, bl.a. under hensyntagen til den finansielle risiko, det udgør at udstede garantien, herunder om de selskaber, hvortil der gives garanti, er relativt sikre selskaber. Kommunen skal med rimelige bestræbelser undersøge hvad der betragtes som markedsvilkår.

Indenrigsministeriet har i en udtalelse af 4. juni 2013 om vederlag til virksomheder, der producerer både el og varme fastslået, at

”Der er ikke i praksis taget stilling til, hvordan det fastlægges, hvad der er et vederlag på markedsvilkår. Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse er det afgørende, at kommunen udfolder rimelige og sædvanlige bestræbelser på at konstatere, hvad et vederlag på markedsvilkår indebærer i det konkrete tilfælde. Det kan for eksempel ske ved konsultation af kommunens bank eller andre finansielle rådgivere, eller foretagelse af undersøgelse af prisniveau i andre tilsvarende sager. Der dog må tilkomme kommunen et vist skøn, hvis der er flere vurderinger, som når frem til forskellige beløb.

I Hvidovre Kommune, for nuværende, vurderes de konkrete sager vedrørende lånegaranti og der foretages en samlet vurdering af oplysningerne om andre kommuners garantiprovisioner, risikoen ved garantistillelsen og oplysninger om niveauet på private markeder.

Ud fra en vurdering om sikkerheden i de kommunalt ejer selskaber, og det generelle renteniveau de senere år, har kommunen tidligere valgt at godkende de kommunale garantier, ofte med følgende indstilling, eller tilsvarende, for garantiprovisionen: ”at SELSKABET skal betale en garantiprovision til Hvidovre Kommune på 0, 2 % p.a., og at betaling sker halvårligt ”bagud” i 2. og 4. kvartal, beregnet på basis af restgælden på det lån, der er omfattet af garantien.”

Kommunens revision har ikke fundet at kommunens afdækning af markedsvilkår og valg af renteniveau for tilstrækkelig og i overensstemmelse med dommen fra Sønderborgsagen, samt de generelle retningslinjer for området.

Der følger af Vestre Landsrets dom i Sønderborgsagen, at en kommunes beslutning om at stille en lånegaranti i strid med statsstøttereglerne er en ugyldig afgørelse. En ugyldig afgørelse kan som udgangspunkt ikke opretholdes, og kommunen er der forpligtet til at søge forholdene bragt i overensstemmelse med de gældende regler.

Fremtidige sager

KL konklusioner som følge af Sønderborgsagen, og efterfølgende behandling, kan kort sammenfattes til, at alle kommuner ved garantistillelse har følgende forpligtelser, når der stilles en garanti for lån optaget af et forsyningsselskab:

• Kommunerne er ved alle fremtidige garantistillelser for varmeforsyningsselskaber forpligtet til at opkræve en provision, der er prissat på markedsvilkår for sådanne garantier.
• For så vidt angår garantier, der allerede er stillet, og hvor der ikke har været opkrævet markedspris, er det vurderingen, at en kommune ikke er forpligtet til af egen drift at tage initiativ til at tilbagesøge allerede udbetalt statsstøtte. Der skal altså ikke opkræves en provision bagudrettet således, at selskabet skal betale for de tidligere år.
• Til gengæld er det en forpligtelse, at hvis man som kommune bliver opmærksom på, at man har stillet en garanti uden at have opkrævet en provision til markedspris for dette, så skal der tages initiativ til at ændre provisionens vilkår således, at der fremadrettet opkræves en provision til markedspris.
• Det er ikke afklaret i hverken den juridiske litteratur eller praksis, om forsyningsselskaber på de øvrige forsyningsområder er omfattet af statsstøttereglerne. På nogle områder er de dog utvivlsomt omfattet (el-produktion).
• Det betyder dog ikke, at der ikke skal opkræves en provision på markedsvilkår for fx vand- og spildevandsselskaber, da det følger af kommunalfuldmagtsreglerne og hvile-i-sig-selv princippet. Det er altså meget vigtigt at være opmærksom på, at der i forbindelse med garantier skal tages en provision til markedspris som følge af lovregler på området – uanset om det er kommunalfuldmagtsreglerne eller statsstøttereglerne.
• Den reelle forskel mellem disse to regelsæt er primært, at dokumentationskravene for undersøgelsen af markedsprisen er noget mere strike for garantier omfattet af statsstøttereglerne.
• Det fremgår også af statsstøttereglerne, at der ikke kan fastsættes en generel fastsat markedspris på varmeforsyningsområdet.
• Det fremgår endvidere af reglerne, at vurderingen af markedsprisen basere sig på selskaberne kredit-rating jf. EU´s forordning på området.  

Det er KL's vurdering, at når der ikke kan fastsættes en fast branchetakst for garantier, det kræver at der foretages en individuel vurdering af selskaberne ved hver enkelt garantistillelse, og at denne vurdering indgår i den kommunale sagsfremstilling i forbindelse med at kommunalbestyrelsen godkender, at der stilles garanti for lånet, således at det efterfølgende kan dokumenteres.

KL har oplyst, at en ekstern kreditvurdering hos eksempelvis PwC kan udarbejdes, og at en sådan vurdering forventes at koste ca. 25.000 kr. Som alternativ kan administrationen udarbejde procedure for en interne vurdering af selskabet, som så afregnes efter medgået tid. Sådanne omkostning kan sammen med administrationens øvrig ressourceforbrug indregnes i stiftelsesomkostningerne ved nye garantistillelser.

Som tidligere nævnt anbefaler administrationen at samtlige sager hvor Hvidovre Kommune står som garant hos KommuneKredit for forsyningsområdet revurderes og tilpasses retningslinjerne for kommuners garantistillelse jf. KL’s anbefalinger.

Dette indebærer også at kommunen varsler de relevante forsyningsselskaber om ændringen i vilkårene for såvel eksisterende som nye garantistillelser.

• EU’s statsstøtteregler, TEUF artikel 107
• Konkurrenceloven §§ 11a-c
• Kommunalfuldmagten

Ingen bemærkninger

Hvidovre Kommune har stillede garantier for ca. 700 mio. kr. ultimo 2017. Den beregnet og opkrævet provision for dette var i 2017 ca. 1,3 mio. kr.

Med udgangspunkt i de allerede afgivne garantier, vil indførelse af løbende garantiprovision, på det anbefalede niveau 0,4 % årligt, medføre en yderligere estimeret årlig merindtægt på ca. 1,5 mio. kr., for kommunens garantiprovision. Beløbet er med nogen usikkerhed, da visse forhold omkring tidligere opkrævning skal medtages og vurderes i kommende beregninger.

I sager fremover med kommende anmodninger om kommunale garantier, vil et omdrejningspunkt være at foretage en korrekt vurdering af de finansielle markedsvilkår under de givne omstændigheder, og med rimelighed kunne dokumentere disse forudsætninger, i såvel sagsfremstilling som ved årlig revision.

Det skal besluttes, om der skal indgås aftale med en række boligselskaber om at der maksimalt må bo 2 personer pr. beboelsesrum.

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

1. at forlænge aftalerne om beboermaksimum med de almene boligorganisationer, Lejerbo, Avedøre Boligselskab, Hvidovre Boligselskab, Boligselskabet Friheden, Andelsboligforeningen Frydenhøjparken, og Boligforeningen Hvidovrebo.

Anbefales godkendt.

Kommunalbestyrelsen godkendte at forlænge aftalerne om beboermaksimum med de almene boligorganisationer, Lejerbo, Avedøre Boligselskab, Hvidovre Boligselskab, Boligselskabet Friheden, Andelsboligforeningen Frydenhøjparken, og Boligforeningen Hvidovrebo.

Hvidovre Kommune har siden 2001 haft aftaler om beboermaksimum med Lejerbo, Avedøre Boligselskab, Hvidovre Boligselskab, Boligselskabet Friheden, Andelsboligforeningen Frydenhøjparken, og Boligforeningen Hvidovrebo.

Beboermaksimum er en ordning, der indgås ved en fælles aftale mellem udlejer og kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ejendommen er beliggende. Beboermaksimum indebærer, at et lejemål ikke må udlejes eller bebos af flere end 2 personer pr. beboelsesrum. Dette gælder ikke, hvis en eventuel husstandsforøgelse skyldes lejers børn, ægtefælle, samlever eller dennes børn.

Der har været få sager, hvor der har været overskridelse af beboermaksimum. Sagerne er endt med, at lejer efter henvendelse fra kommunen har fået forholdet bragt i orden.

Boligselskaberne ønsker aftalen forlænget. Udlejer kan med 6 måneders varsel meddele Kommunalbestyrelsen, at reglerne ikke længere skal gælde i udlejerens ejendomme.

Aftalen forlænges 5 år frem til juni 2023.

Boligreguleringslovens § 52 a jf. § 2 (LBK nr. 810 af 01/07/2015).

Sidste forlængelse skete ved Kommunalbestyrelsens beslutning den 28. august 2012.

Ingen høringsforpligtelse.

Som følge af ændringer i beredskabs- og byggelovgivningen er det nødvendigt at tilpasse arbejdsdelingen mellem Hovedstadens Beredskab og ejerkommunerne.

Den tilpassede arbejdsdeling vedrører brandsyn og afgørelser om brandsikkerhedsmæssige forhold, hvor der er en konkret risiko for personskade. Endvidere vedrører tilpasningerne rådgivning om brandtekniske forhold for bl.a. at sikre, at redningsberedskabets materiel, kapacitet og kompetencer er i overensstemmelse med de valgte operative brandsikringstiltag.

Kommunalbestyrelsen skal godkende forslag til ændret arbejdsdeling mellem Hovedstadens Beredskab og ejerkommunerne.

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for kommunalbestyrelsen

1. at godkende overførsel af beslutningskompetence til Hovedstadens Beredskab ved brandsyn og afgørelser om brandsikkerhedsmæssige forhold.
2. at godkende at Hovedstadens Beredskab skal høres i forbindelse med afvigelser fra den kommende indsatstaktiske vejledning for traditionelt byggeri.

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt.

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte overførsel af beslutningskompetence til Hovedstadens Beredskab ved brandsyn og afgørelser om brandsikkerhedsmæssige forhold.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Hovedstadens Beredskab skal høres i forbindelse med afvigelser fra den kommende indsatstaktiske vejledning for traditionelt byggeri.

Center for Plan og Miljø har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

På brandsynsområdet og ved ulovlig anvendelse af bygninger mv. er det efter ændringen af byggeloven muligt at henlægge afgørelseskompetence til redningsberedskabet.

Det er muligt, hvor der i det konkrete tilfælde vurderes at være fare for personsikkerheden, og der samtidig vurderes at kunne nedlægges forbud eller stilles særlige vilkår, evt. meddeles dispensation for at sikre fortsat drift.

Områderne er følgende:

• Ved brandsyn af telte, festivaler og engangsarrangementer mv.
• Ved brandsyn af andre lokaliteter, hvor mange mennesker er samlet, eller hvor mennesker er samlet under særlige forhold.
• Ved brandsyn af visse industribygninger, herunder højlagre, der er overført fra beredskabslovgivningen til bygningsreglement.
• Ved brandmæssig ulovlig anvendelse af bygninger mv.

Vedlagt som bilag ”Overførsel af afgørelseskompetence”.

En henlæggelse af beføjelser og pligter forudsætter efter byggeloven, at kommunalbestyrelsen vurderer, at kommunen ikke selv inden for et rimeligt tidsrum vil kunne træffe afgørelse om de ulovlige brandsikkerhedsmæssige forhold.

For så vidt angår rådgivning om brandtekniske forhold er der især et område, som redningsberedskabet vil pege på, hvor der efter Hovedstadens Beredskabs vurdering, er tvingende årsager til at inddrage beredskabet i sagsbehandlingen. Der er tale om byggerier, hvor bygherre ansøger byggemyndigheden om at fravige en kommende vejledning om indsatstaktisk traditionelt byggeri jf. vedlagte bilag ”Rådgivning og indberetning om brandtekniske forhold”.

Såfremt redningsberedskabet ikke tages med på råd i disse situationer, kan det betyde øgede omkostninger for ejerkommunerne, f.eks. til anskaffelse af materiel, som Hovedstadens Beredskab ikke havde planlagt at købe. Beredskabets planlægning af organisation, virksomhed, dimensionering og materiel, herunder serviceniveauet i kommunerne bliver bagudrettet i forhold til bygningsmassens udvikling i stedet for en fremadrettet helhedsplanlægning. De valgte løsninger kan tillige influere på beredskabets indsatsmuligheder i en sådan grad, at det ikke kan udelukkes, at personsikkerheden kompromitteres.

Der er efter bygningsreglementet ikke pligt til at søge rådgivning hos redningsberedskabet, men dimensioneringen af det kommunale redningsberedskab er kommunernes eget ansvar, hvorfor beredskabets erfaringer og kompetencer på det indsatsmæssige område naturligt nyttiggøres ved denne type af ansøgninger.

Hovedstadens Beredskab vil som hidtil yde rådgivning om brandtekniske forhold på følgende områder:

• Forhåndsdialog og andre forberedende møder.
• Driftsmæssige vilkår for objekter, der er omfattet af brandsyn.
• Tilsyn og lovliggørelsessager ved brandtekniske installationer, tilkørsel- og brandredningsforhold.
• Øvrig brandteknisk byggesagsbehandling.

For at kunne sikre en smidig tilrettelæggelse af arbejdsdelingen og undgå fejl og uhensigtsmæssigheder er det nødvendigt, at samtlige ejerkommuner tilslutter sig forslaget. Forslaget om en ændret arbejdsdeling betyder endvidere en ændring af vedtægterne for så vidt angår overførsel af beslutningskompetence til Hovedstadens Beredskab samt en ændring af Service Level Agreement (SLA).

Et forslag til vedtægtsændringer og en ændring af SLA vil senere blive forelagt ejerkommunerne til godkendelse.

Samarbejdsorganet i Hovedstadens Beredskab har drøftet forslaget på et møde den 30. maj 2018. Der var enighed om, at det fremlagte forslag giver den bedste løsning i situationen samt om at prioritere et tæt samarbejde mellem de kommunale byggemyndigheder og Hovedstadens Beredskab.

Bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab godkendte på sit møde den 20. juni 2018 forslag til ændret arbejdsdeling mellem Hovedstadens Beredskab og ejerkommunerne, herunder forslag om overførsel af beslutningskompetence til Hovedstadens Beredskab. Endvidere anbefalede bestyrelsen godkendelsen heraf over for kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen kan lade beredskaberne træffe afgørelse om visse ulovlige forhold efter byggeloven vedrørende brandsikkerhed, jf. § 16 C, stk. 6-8 i lovbekendtgørelse nr. 1178 af den 23. september 2016 med senere ændringer.

Service Level Agreement (SLA) for myndigheds- og forebyggelsesopgaver blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 29. september 2015 som punkt 11 ad 5. Godkendelsen skete som en del af etableringsgrundlaget for Hovedstadens Beredskab.

Justeret Service Level Agreement version 1.1. for myndigheds- og forebyggelsesopgaver blev taget til efterretning af kommunalbestyrelsen den 20. juni 2017 som punkt 5.

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Hvidovre Kommune har samarbejdet med Brøndby Kommune om at etablere et fælles akutteam til borgere, der har særlige behov, ud over hvad den almindelige hjemmesygepleje kan tilbyde.

Aftale om fælles akutteam mellem Brøndby og Hvidovre kommune forelægges til godkendelse.

Direktøren indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1. at godkende Aftale om fælles akutteam mellem Brøndby og Hvidovre kommune

Anbefales godkendt.

Ældre- og Sundhedsudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Kommunalbestyrelsen godkendte Aftale om fælles akutteam mellem Brøndby og Hvidovre Kommune.

Center for Sundhed og Ældre har udarbejdet sagsfremstillingen.

Som følge af Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til kommunale akutfunktioner er det besluttet at samarbejde med Brøndby Kommune, om etablering af et fælles akutteam.

På mødet i Kommunalbestyrelsen den 20. marts blev det besluttet at arbejde mod etablering af et forpligtende samarbejde. Som planlagt forelægges sagen igen med henblik på indgåelse af en økonomisk og juridisk forpligtende aftale mellem kommunerne

Samarbejdsaftalen

Hovedpunkterne i aftalen er følgende:

Brøndby Kommune varetager samtlige opgaver i forbindelse med driften af det fælles akutteam.

Akutteamet bliver fysisk placeret i Brøndby Kommune. Det består af en teamleder og sygeplejersker. Teamet vil være udekørende i Brøndby og Hvidovre Kommune og have egne biler til rådighed.

Samarbejdsaftalen beskriver, hvorledes teamet på tværs af de to kommuner håndterer klager, aktindsigt, dokumentation mm.

Der nedsættes et styreorgan til den overordnede styring samt et samarbejdsorgan til samarbejdet mellem de to kommuner.

Aftalen kan genforhandles, hvis der er væsentlige ændringer og kan af hver af parterne opsiges med 6 måneders varsel til udgangen af året.

Status

Der er ansat en Leder af akutfunktionen, der gradvist opstarter den udkørende funktion og ansætter medarbejdere fra efteråret 2018, når aftalen er endelig godkendt og indgået.

Den kommunale hjemmesygepleje er underlagt Sundhedsloven.

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 20. marts 2018 under dagsordenens punkt 15, Akutfunktioner i hjemmesygeplejen,  Sundhedsstyrelsens bevilling af puljemidler i 2018 til at videreudvikle akutfunktionen i et projektfinansieret tværkommunalt samarbejde med Brøndby Kommune.

De fælles udgifter i forbindelse med det fælles akutteam fordeles efter en fordelingsnøgle svarende til kommunernes forholdsmæssige andel af de to kommuners samlede indbyggere over 65 år opgjort pr. den 1. januar.

Den 1. januar 2018 udgør indbyggerantal over 65 år for Hvidovre Kommune 9.075 personer og for Brøndby Kommune 6.743 personer, svarende til henholdsvis 53,37% og 42,63%.

Akutteam i 1.000 kr.

Budgetrammen omfatter 1,0 mio. kr., som Brøndby og Hvidovre kommuner har fået bevilliget i økonomisk støtte fra Sundhedsstyrelsen til planlægning og afprøvning af et tværkommunalt udkørende akutteam i 2018. I 2018 og 2019 finansieres den resterende del af det tværkommunale akutteam af kommunerne selv.

Udgifter, der er relateret til etablering samt til fremtidig drift afholdes inden for Center for Sundhed og Ældres eksisterende budgetramme.

Sagen har været sendt i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet. Notat om rådenes høringssvar vil foreligge til udvalgets møde.

Administrationen tager det indkomne høringssvar fra Ældrerådet til efterretning.

I en kommunal akutfunktion varetages opgaverne af erfarne sygeplejersker i overensstemmelse med krav og anbefalinger i Sundhedsstyrelsens ”Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen”.

Borgere med komplekse pleje- og/eller behandlingsbehov kan undgå indlæggelse, hvis en læge vurderer, at de kan behandles i eget hjem.

Etablering af elektronisk låsesystem i Hjemmeplejen. Med et elektronisk låsesystem i hjemmeplejen kan social- og sundhedshjælpere og -assistenter, sygeplejersker, terapeuter, madleverandører og andre med legitimt ærinde hos borgeren få nem og sikker adgang til borgere, der ikke selv kan åbne døren.

Administrationen anbefaler, at der frigives midler til etablering af elektronisk låsesystem i Hjemmeplejen i 2018.

Udvalget bedes godkende frigivelse af anlægsbevilling på 2,1 mio. kr. og tage stilling til fremrykning af rådighedsbeløbet til projekt 5117 etablering af elektronisk låsesystem.

Direktøren indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1. at godkende fremrykning af rådighedsbeløb på 2,1 mio. kr. fra 2020 til 2018 til projekt 5117
2. at give anlægsbevilling på 2,1 mio. kr. til projekt 5717 nøglesystem til hjemmeplejen

Ad 1)

For: Gruppe A, O, F og Liste H
Undlader at stemme: Gruppe C
 

Anbefales godkendt.

Ad 2)

For: Gruppe A, O, F og Liste H
Undlader at stemme: Gruppe C
 

Anbefales godkendt.

Ad 1. og 2.

Ældre- og Sundhedsudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte fremrykning af rådighedsbeløb på 2,1 mio. kr. fra 2020 til 2018 til projekt 5117.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte at give anlægsbevilling på 2,1 mio. kr. til projekt 5717 nøglesystem til hjemmeplejen.

Center for Sundhed og Ældre har udarbejdet sagsfremstillingen.

Midler til etablering af elektronisk låsesystem til de af hjemmeplejens borgere, der ikke selv kan åbne døren, har siden 2015 været afsat i anlægsbudgettet. Projektet er blevet udskudt i flere omgange, da det var hensigtsmæssigt, at låsesystemet blev integreret med hjemmeplejens nye omsorgsjournal. Den nye omsorgsjournal blev taget i brug i maj 2018.

Systemet installeres med en app på den ansattes mobiltelefon, som via bluetooth låser døren op hos de borgere, der har installeret løsningen. Derved registreres det, hvem der åbner en given dør på det præcise tidspunkt, ligesom adgang til en borger kan gives i et bestemt tidsrum.

Det giver øget tryghed for borgeren, de pårørende og de ansatte, som alle kan få klarhed over besøgsmønstre hos den enkelte borger.

Det vil ligeledes blive hurtigere at foretage ikke-planlagte besøg, som for eksempel nødkald, idet medarbejderen ikke først skal køre til distriktskontoret og hente en nøgle til borgerens hjem, men kan få adgang digitalt fra distriktskontoret.

Etablering af elektronisk låsesystem ses som en naturlig følge af Hvidovre Kommunes udvikling af velfærdsteknologiske løsninger til gavn og sikkerhed for borgerne og for personalets arbejdsmiljø.

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Der er i budgettet for 2020 afsat 2,1 mio. kr. til etablering af elektronisk låsesystem.

Der er i investeringsoversigten for perioden 2018- 2021 afsat et rådighedsbeløb på 2,1 mio. kr. til projekt 5717 nøglesystem til hjemmeplejen i 2020.

Der søges om fremrykning af rådighedsbeløb fra 2020 til 2018 og frigivelse af anlægsbevilling på i alt 2,1 mio. kr.

Ældrerådet og Handicaprådet vil blive hørt i sagen.

Administrationen tager det indkomne høringssvar fra Ældrerådet til efterretning.

Center for Sundhed og Ældre har ansøgt om og fået bevilget midler fra Sundhedsstyrelsen til oprettelse af et tryghedshotel og aflastning i hjemmet for borgere med demens og deres pårørende.

Indtægts- og udgiftsbevillingen skal godkendes.

Direktøren indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

1. at godkende Sundhedsstyrelsens bevilling af puljemidler til Tryghedshotel og aflastning i eget hjem på baggrund af satspuljeansøgningen ”Flere og meningsfulde dag- og aflastningstilbud samt støtte til yngre med demens”
2. At godkende, at der gives henholdsvis indtægts- og udgiftsbevilling på 1.644.718 kr. fordelt på årene 2018 med 533.530 kr. og 2019 med 1.111.188 kr.

Ad 1) Anbefales godkendt.

Ad 2) Anbefales godkendt.

Ad 1 og 2

Ældre- og Sundhedsudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte Sundhedsstyrelsens bevilling af puljemidler til Tryghedshotel og aflastning i eget hjem på baggrund af satspuljeansøgningen ”Flere og meningsfulde dag- og aflastningstilbud samt støtte til yngre med demens”.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der gives henholdsvis indtægts- og udgiftsbevilling på 1.644.718 kr. fordelt på årene 2018 med 533.530 kr. og 2019 med 1.111.188 kr.

Center for Sundhed og Ældre har udarbejdet sagsfremstillingen.

Center for Sundhed og Ældre har søgt satspuljen ”Flere og meningsfulde dag- og aflastningstilbud samt støtte til yngre med demens” med formålet at etablere et tryghedshotel på Krogstenshave Plejecenter og aflastning af pårørende til borgere med demens i eget hjem.

Sundhedsstyrelsen har bevilget 1.644.718 kr. til brug i projektperioden fra d. 1. juli 2018 til d. 31. december 2019.

Det foreslås at Tryghedshotellet vil blive etableret på Krogstenshave Plejecenter i de lokaler, hvor der tidligere har været genoptræning. Tryghedshotellet er for hjemmeboende borgere med demens, og skal fungere som aflastning af pårørende. Puljemidlerne anvendes til at bemande tryghedshotellet med plejepersonale samt til kørsel.

Aflastning i eget hjem vil blive etableret i hjemmeplejen, hvor puljemidlerne vil gå til at hjemmeplejen kan være til stede i hjemmet, hvis pårørende skal ærinder og borgeren med demens ikke kan være alene.

Ansøgning og budget vedlagt som bilag.

Bevillingen af midler er et bidrag til, at Hvidovre Kommune efterlever Servicelovens §84 om afløsning eller aflastning til ægtefælle eller andre nære pårørende, der passer en person med demens og Servicelovens §84 stk. 2 om tilbud om midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov.

Ansøgningen til Sundhedsstyrelsens sats-pulje ”Flere og mere meningsfulde dag- og aflastningstilbud samt støtte til yngre med demens” er sket på baggrund af godkendelsen af Hvidovre Kommunes Demenshandlingsplan 2025 – godkendt den 31. maj 2017.

Den samlede bevilling indtægts- og udgiftsføres i kommunen.

Sundhedsstyrelsen har givet tilsagn om i alt 1.644.718 kr. til tryghedshotel og aflastning i eget hjem. Bevillingen dækker løn til ansættelse af en projektleder, løn til hjemmepleje og plejepersonale på Krogstenshave Plejecenter.

Ingen

Det kan være en stor belastning for de pårørende, når én i familien udvikler demens. Projektet forventes at bidrage til, at pårørende til mennesker med demens kan varetage omsorgen for personen i eget hjem i længere tid, og at de pårørende oplever en lettere overgang til andre kommunale indsatser, når demenssygdommen bliver for fremskreden til, at de demensramte kan være i eget hjem.

Center for Sundhed og Ældre har ansøgt om og fået bevilliget midler fra Sundhedsstyrelsen til en styrket rehabiliteringsindsats for de svageste ældre.

Indtægts- og udgiftsbevillingen skal godkendes.

Direktøren indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1. at godkende Sundhedsstyrelsens bevilling af puljemidler til en styrket rehabiliteringsindsats for de svageste ældre på baggrund af puljeansøgningen ”Styrket rehabiliteringsindsats for de skrøbeligste ældre i Hvidovre Kommune”
2. at godkende, at der gives henholdsvis indtægts- og udgiftsbevilling på 3.756.862 kr. fordelt på årene 2018 med 853.135 kr., 2019 med 2.040.592 kr. og 2020 med 863.135 kr.

Ad 1) Anbefales godkendt.

Ad 2) Anbefales godkendt.

Ad 1 og 2

Ældre- og Sundhedsudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte Sundhedsstyrelsens bevilling af puljemidler til en styrket rehabiliteringsindsats for de svageste ældre på baggrund af puljeansøgningen ”Styrket rehabiliteringsindsats for de skrøbeligste ældre i Hvidovre Kommune”.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der gives henholdsvis indtægts- og udgiftsbevilling på 3.756.862 kr. fordelt på årene 2018 med 853.135 kr., 2019 med 2.040.592 kr. og 2020 med 863.135 kr.

Center for Sundhed og Ældre har udarbejdet sagsfremstillingen.

Center for Sundhed og Ældre har ansøgt om midler fra Puljen målrettet styrket rehabiliteringsindsats for de svageste ældre med formålet at videreudvikle Hvidovre Kommunes rehabiliteringsindsats, så de skrøbeligste ældre, som har eller er i risiko for betydelige begrænsninger i deres fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår bedst mulig funktionsevne til at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv ligestillet øvrige borgere med hensyn til personlig frihed i hverdagslivet og deltagelse i samfundslivet.

Den styrkede rehabiliteringsindsats er forankret i 7 projektspor. Mindst 600 skrøbelige ældre forventes at deltage i projektet, hvor et af målene er at mindst 40 % af de borgere der har modtaget et rehabiliteringsforløb efter § 83 a i serviceloven, ikke har behov for hjælp efter § 83.

Omdrejningspunktet for indsatsen er et rehabiliteringsteam, der organisatorisk forankres i hjemmeplejen.  

Sundhedsstyrelsen har bevilliget 3.756.862 kr. til brug i projektperioden fra d. 1. august 2018 til d. 31. maj 2020.

Ansøgning og budget er vedlagt som bilag.

Bevillingen af midler er et bidrag til, at Hvidovre Kommune efterlever Servicelovens § 83 a, hvorefter Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83, stk. 1 (hjemmehjælp).

Ansøgningen til Sundhedsstyrelsens pulje målrettet styrket rehabiliteringsindsats for de svageste ældre sker med udgangspunkt i opfyldelsen af Hvidovre Kommunes Værdighedspolitik og Ældrepolitik, hvor det er en målsætning at tilbyde aktiv hjælp, så den ældre har mulighed for at genvinde tabte færdigheder.

Den samlede bevilling indtægts- og udgiftsføres i kommunen.

Sundhedsstyrelsen har givet tilsagn om 3.756.862 kr. Bevillingen dækker over løn til ansættelse af projektleder og teamkoordinator for rehabiliteringsteam, samt til fire rehabiliteringskoordinatorer.

Der ansættes en projektleder og fire rehabiliteringskoordinatorer.

Projektet skal bidrage til at flere skrøbelige ældre opnår funktionsevne til at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv med personlig frihed til at deltage i samfundslivet.

Forslag til Lokalplan 143 for lokalcenter på Hvidovrevej 85-95 har været i høring i perioden 6. juni til 3. juli 2018. Der skal tages stilling til, om lokalplanforslaget skal vedtages endeligt.

Direktøren indstiller til Bygge- og Planudvalget at anbefale overfor kommunalbestyrelsen

1. at godkende at Lokalplan 143 for lokalcenter på Hvidovrevej 85-95 vedtages endeligt uden ændringer.

Anbefales godkendt.

Kommunalbestyrelsen vedtog Lokalplan 143 for lokalcenter på Hvidovrevej 85-95 endeligt uden ændringer.

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Lokalplan 143 omfatter ejendommene Hvidovrevej 85-95 i den nordlige del af Hvidovre Kommune. Afgrænsningen af lokalplanen svarer til kommuneplanramme 1C12, som sammen med rammeområde 1C13 udgør centerområdet Lokalcenter Hvidovrevej Nord.

Lokalplanområdet er på ca. 6.000 m², der langt overvejende anvendes til centerformål. Det rummer to banker, to frisører, en møbelpolstrer, et renseri, en møbelbutik, en slikbutik og spisesteder og take aways. Området er præget af stor udskiftning og nedlæggelse af butikker, og denne udvikling har sat sine spor i skiltning og reklamering, blandt andet ved en ”lag på lag skiltning”.

Lokalplanen udlægger områdets anvendelse til centerformål. I centerområder kan der generelt etableres boliger, private og offentlige kontor- og servicevirksomheder, detailhandel, liberale erhverv, undervisning, institutioner, kulturelle aktiviteter, caféer, restauranter, hotel- og konferencevirksomhed og lignende inden for miljøklasse 1, jævnfør Håndbog om Miljø og Planlægning. Der kan desuden etableres grønne områder, pladser samt parkeringsanlæg. Lager, håndværks- og fremstillingsvirksomhed i centerområderne må kun etableres i tilknytning til butikker og kun i begrænset omfang.

Lokalplanen fastsætter bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering samt om udstykning med det formål at skabe nye muligheder for at anvende denne del af byområdet til en bred vifte af centerformål.

Lokalplaner udarbejdes efter planlovens §§13-16.

Kommunalbestyrelsen vedtog den 15. maj 2018 forslag til Lokalplan 143 for lokalcenter på Hvidovrevej 85-95 og at sende den i offentlig høring i fire uger.

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Den offentlige høring af lokalplanforslaget, se vedlagte bilag ”Lokalplan 143 for lokalcenter på Hvidovrevej 85-95” fandt sted i perioden den 6. juni til den 3. juli 2018.

I høringsperioden modtog kommunen et høringssvar fra Ejerforeningen Hvidovrevej 97 A-H, se bilag ”Høringssvar til forslag til Lokalplan 143”. Ejerforeningen gør opmærksom på, at parkerede biler vanskeliggør kørsel til og fra ejendommen Hvidovrevej 97 A-H, og at de imødeser, at området ikke vil blive belastet af lugtgener fra caféen.

Administrationens vurdering

Som Ejerforeningen beskriver i deres høringssvar, kan der forekomme problemstillinger omkring parkering og lugt i centerområder. Der er dog ikke hjemmel i Planloven til at skrive bestemmelser om disse emner i en lokalplan.

Lugtgener reguleres med Miljøbeskyttelsesloven. Hvis en erhvervsvirksomhed medfører væsentlig forurening, kan tilsynsmyndigheden give påbud om, at denne skal nedbringes, eksempelvis via til ventilationsanlæg og opbevaring af affald.

Parkering reguleres via Færdselsloven. Administrationen har sendt det konkrete forslag omkring gul maling på kantsten videre til Center for Trafik og Ejendomme.

Administrationen anbefaler således, at Lokalplan 143 for lokalcenter på Hvidovrevej 85-95 vedtages endeligt uden ændringer.

Steen Ørskov (C) bad om et notat om udviklingen af konsulentudgifter. Der udarbejdes et notat.