Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Kommunalbestyrelsen den 29. maj 2018

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 29. maj 2018
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Mødested: KB-Salen

Medlemmer

  • Anders Liltorp (A)
  • Anders Wolf Andresen (F)
  • Arne Bech (H)
  • Benthe Viola Holm (A)
  • Charlotte Munch (V)
  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars G. Jensen (A)
  • Lisa Skov (C)
  • Maria Durhuus (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Niels Ulsing (F)
  • René Langhorn (O)
  • Sara Benzon (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)
  • Yasir Iqbal (A)

Fraværende med afbud

  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Torben N. Rasmussen (V)

Bemærkninger

Ivan Fogtmann deltog for Charlotte H. Larsen. Lise-Lotte Rasmussen deltog for Torben N. Rasmussen. Gert Wahl deltog for Mogens Leo Hansen.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-05-2018

Borgmesteren orienterede om, at der var udsendt en tillægsdagsorden med et lukket punkt til behandling.

Borgmesteren foreslog, at der afholdes ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde den 6. juni kl. 7, hvor sagen på tillægsdagsorden behandles.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der indkaldes til ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde onsdag den 6. juni 2018 kl. 7, hvor den lukkede sag på tillægsdagsorden behandles.

Dagsordenen godkendt.


2. Meddelelser

Beslutningstema

  • Licens til Metal Ligaen 2018/2019 Hvidovre Ishockey Fighters

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-05-2018

Borgmesteren orienterede om, at Hvidovre Ishockey Fighters har fået licens til at deltage i Metal Ligaen i sæsonen 2018/2019 og mindede om havnevandring den 4. juni 2018.

Bilag

  1. Hvidovre Ishockey Fighters licens til Metal Ligaen (pdf)

3. Medlemsforslag fra Gruppe C - Helhedsplan for Hvidovre Havn

Sagsfremstilling

Forslag:

Det Konservative Folkeparti foreslår, at der igangsættes et arbejde med udvikling af en helhedsplan for Hvidovre Havn mhp. forskønnelse og udvikling af havneområdet.

Begrundelse:

Tilbage i 2009 brugte kommunen en hel del ressourcer på at udarbejde en ambitiøs helhedsplan for Hvidovre Havn, herunder blev der afholdt et stort anlagt borgermøde om sagen. Siden er planen lagt til side, og meget lidt er siden sket for området.

Flere partier lovede i valgkampen i 2017, at de ville arbejde for et markant løft af havnen i denne valgperiode.

Den manglende helhedsplan – og manglende konkretisering af, hvad der skal ske og hvornår – er problematisk. Senest illustreret ved, at Søspejderne er klar til at opføre et nyt klubhus for forsikringssummen efter branden i deres lokaler, og hvor man derfor ”risikerer”, at der opføres et byggeri, som naturligvis overholder lokalplanen, men på ingen måde tager højde for, hvilke ønsker der politisk måtte være for sammenhæng, arkitektur/design for den samlede havn mv. Kommunen har også overtaget Hvidovre Roklubs hus, hvor problemstillingen meget snart kan vise sig at være noget lignende. Der er også behov for at se på muligheden for offentlige toiletforhold m.v.

Det Konservative Folkeparti i Hvidovre mener, at der er akut behov for bevægelse – i stedet for at blive ved med at stå i stampe. Dette af hensyn til de daglige brugere, til andre besøgende og af hensyn til effektiviteten i kommunen. De drypvise tiltag er ganske enkelt uambitiøse, uhensigtsmæssige for resultatet og også økonomisk set.

Det Konservative Folkeparti opfordrer til, at der i budgettet for 2019 og de følgende fx 4 år afsættes fx 5 mio. kroner årligt til udvikling af havnen, ligesom vi opfordrer til, at kommunen – herunder den nyansatte fundraiser – afsøger mulighederne for medfinansiering af havneprojektet.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-05-2018

For: Gruppe F, C og Liste H.

Imod: Gruppe A, O og V.

Undlader: Gruppe Ø.

Forslaget bortfaldet.


4. Udlejningsaftale Boligselskabet Friheden

Beslutningstema

Der skal tages stilling til fornyelse af kommunens udlejningsaftale med Boligselskabet Friheden.

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende udlejningsaftalen mellem Boligselskabet Friheden og Hvidovre Kommune.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-05-2018

For: Gruppe A, F, O, C, Liste H og Gruppe V.

Imod: Gruppe Ø.

Kommunalbestyrelsen godkendte udlejningsaftalen mellem Boligselskabet Friheden og Hvidovre Kommune.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Boligselskabet Friheden har fremsendt udkast til ny udlejningsaftale til erstatning for den gældende udlejningsaftale mellem Boligselskabet Friheden og Hvidovre Kommune, som udløber 30. september 2018.

Aftalen har i hovedtræk samme indhold som den gældende aftale, dog således at udlejning efter fleksible kriterier er strammet op, således at der nu i højere grad stilles krav om at den boligsøgende og dennes ægtefælle/partner er i arbejde.

Boligselskabet Friheden har oplyst, at de strengere krav for fleksibel udlejning er begrundet i et ønske om at forbedre den sociale balance i beboersammensætningen.

Aftalens indhold er følgende:

  • Den kommunale anvisningsret til 28 % af de ledige boliger fortsætter uændret.
  • Oprykningsret respekteres uændret ved alle udlejninger. Det betyder at en ledig lejlighed tilbydes lejere i Friheden på den interne venteliste førend udlejning sker til andre.
  • Fleksibel udlejning for 60 % af de ledige boliger og udlejning efter almindelige ventelisteregler for 12 % af de ledige boliger fortsætter uændret. Fleksibel udlejning betyder, at udlejning sker til ansøgere som opfylder nogle fastlagte kriterier. Almindelige ventelisteregler betyder, at udlejning sker efter anciennitet på ventelisten.
  • Kriteriet ”i arbejde” er ændret, således at både den boligsøgende og dennes ægtefælle/partner skal være i arbejde for at opfylde kriteriet. Hidtil har der alene været krav om at den boligsøgende opfylder kriteriet.
  • Kriteriet ”Børnefamilier” er ændret, således at både den boligsøgende og dennes ægtefælle/partner også skal være i arbejde for at opfylde kriteriet. Hidtil har der alene været krav om at være børnefamilie for at opfylde kriteriet.
  • Kriteriet ”Senior bolig” er ændret, således at både den boligsøgende, der er fyldt 62 år, og dennes ægtefælle/partner skal være i arbejde eller være på alderspension for at opfylde kriteriet. Hidtil har der alene været krav om, at den boligsøgende  og dennes ægtefælle/partner skal være 62 år.
  • Som hidtil er Boligselskabet Friheden tilsluttet fællesventelisten i KAB-fællesskabet, hvilket betyder at beboere i øvrige boligselskaber tilsluttet fællesventelisten via oprykningsretten kan få anvist en ledig bolig, såfremt de opfylder de fastlagte kriterier. Hidtil har der været adgang for boligsøgende fra øvrige boligselskaber tilsluttet fællesventelisten, hvis kriteriet ”børnefamilier” er opfyldt. Dette er ændret, således at både kriteriet ”børnefamilier” og ”i arbejde” skal være opfyldt.
  • De 14 tilgængelighedsboliger, som etableres i forbindelse med igangværende renovering, udlejes uændret efter handicapkriteriet, som forudsætter speciallægeerklæring.

Aftalen løber ind til 30. september 2021.

Retsgrundlag

Almenboliglovens § 59 og § 60 (lbk. nr. 1116 af 02/10/2017)

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Bilag

  1. Udkast udlejningsaftale (pdf)

5. Boligudvalg Hvidovre - udkast til kommissorium

Beslutningstema

Center for politik og ledelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Der skal tages stilling til udkast til kommissorium for Boligudvalg Hvidovre, i medfør af Kommunalbestyrelsens beslutning på det konstituerende møde den 5. december 2017.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at udkast til kommissorium for Boligudvalg Hvidovre godkendes (bilag 2).

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-05-2018

Valggrupperne melder medlemmerne ind til centerchef Anne Wallberg.

Kommunalbestyrelsen godkendte udkast til kommissorium for Boligudvalg Hvidovre (bilag 2) med Økonomiudvalgets ændringsforslag.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Udvalget stillede ændringsforslag om:

-At udvalget skal have en forberedende og rådgivende funktion for samtlige udvalg, og have referencer og indstillingsret til samtlige udvalg, i forhold til disses sagsområde.

-Der udpeges 4 medlemmer af kommunalbestyrelsen til udvalget.

-Alle boligselskaber udpeger et medlem hver.

-Formanden er formanden for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. Næstformanden udpeges blandt de ikke kommunale medlemmer.

-Udvalget evalueres efter 2 år.

Anbefales godkendt med de stillede ændringsforslag.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-04-2018

Borgmesteren stillede forslag om, at udkast til kommissorium sendes til behandling i Økonomiudvalget med henblik på afklaring af diverse spørgsmål vedrørende sammensætningen m.v.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at udkast til kommissorium for Boligudvalg Hvidovre sendes tilbage til Økonomiudvalget med henblik på yderligere behandling inden fornyet behandling i Kommunalbestyrelsen.

Supplerende sagsfremstilling efter Økonomiudvalgets behandling den 22. maj 2018

På baggrund af ændringsforslag stillet af Økonomiudvalget på møde den 22. maj 2018 er der udarbejdet nyt udkast til kommissorium (bilag 3). I bilag 3 er de af Økonomiudvalget foreslåede ændringer markeret med gult, og den oprindelige tekst fremgår af den følgende parentes.

Supplerende sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 24. april 2018 at udkast til kommissorium for Boligudvalg Hvidovre skulle sendes tilbage til Økonomiudvalget med henblik på fornyet behandling.

På baggrund af de ved kommunalbestyrelsens behandling af sagen den 24. april 2018 fremkomne bemærkninger er der foretaget følgende ændringer i kommissoriet.

  • Alle boligselskaber repræsenteret i kommunen kan udpege 2 medlemmer til udvalget. I det oprindelige udkast var de seks største boligselskaber repræsenteret med 3 medlemmer hver, og de tre mindste var ikke repræsenteret.
  • I afsnittet ”Opgaver” er det tilføjet, at udvalget har en forberedende og rådgivende funktion overfor Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget. I det oprindelige udkast var alene Social- og Arbejdsmarkedsudvalget anført.
  • I afsnittet ”Reference” er det tilføjet, at udvalget har reference og indstillingsret til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget. I det oprindelige udkast var alene Social- og Arbejdsmarkedsudvalget anført.
  • Udvalgets navn er ændret til ”Almenboligudvalg Hvidovre”. I det oprindelige udkast var benævnelsen ”Boligudvalg Hvidovre”.

På kommunalbestyrelsens møde den 24. april 2018 blev der stillet forslag om ændring af udkastets bestemmelse om at formanden for udvalget skifter hvert år. I udkastet er der lagt op til, at formanden for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget er formand for boligudvalget det første og tredje år efter et kommunalvalg. De andre år vælges formanden blandt ikke-kommunale medlemmer af udvalget. Det fremgik ikke tydeligt af forhandlingen i Kommunalbestyrelsen den 24. april 2018 om der var tilslutning til ændring af denne bestemmelse. Administration har derfor valgt ikke at ændre denne bestemmelse i det ændrede udkast til kommissorium.

Det oprindelige udkast til kommissorium er vedlagt som bilag 1 og det ændrede kommissorium vedlægges som bilag 2.

Det skal desuden nævnes, at kommunalbestyrelsesmedlemmer udpeges efter d`Hondts metode.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommunens Kommunalbestyrelse har på sit konstituerende møde den 5. december 2017 besluttet, at der skal nedsættes et midlertidigt udvalg, som skal arbejde med udvikling af Hvidovre Kommunes almene boligområder.

En konsekvens af denne beslutning var, at det hidtidige Avedøreudvalg blev nedlagt.

Administrationen har udarbejdet forslag til kommissorium for udvalget, vedlagt som bilag.

6 ud af de i alt 9 boligselskaber repræsenteret i kommunen foreslås at indgå i udvalget, omfattende ca. 95 % af alle almene boliger i kommunen.

Følgende boligselskaber foreslås ikke repræsenteret i udvalget, hvor tallene i parentes angiver antallet af boliger boligselskaberne har i kommunen: Andelsboligforeningen Frydenhøjparken (126), Boligforeningen 3B (296), Boligforeningen AAB (104, heraf 72 plejeboliger).

Kommissoriet indebærer endvidere ændring af styringsdialogen med boligselskaberne, idet Boligudvalg Hvidovre erstatter de hidtidige fællesmøder.

Den hidtidige ordning med årlige styringsdialogmøder med hvert boligselskab er lovpligtig, og fortsætter uændret.

Derimod erstattes fællesmøderne af møderne i Boligudvalg Hvidovre. Fællesmøderne var tænkt, som en overordnet ramme for samarbejdet mellem boligselskaberne og kommunen, som også gav mulighed for drøftelser mellem kommunalbestyrelsesmedlemmer og boligselskabernes beboerdemokrater. Dette hensyn bliver nu tilgodeset af møderne i Boligudvalg Hvidovre.

Retsgrundlag

Kommunestyrelseslovens § 17 stk. 4 (Lbk. nr. 2 af 0401/2018).

Bilag

  1. Udkast kommissorium (pdf)
  2. Udkast kommissorium (ver. 090518) (pdf)
  3. Udkast kommissorium (ver. 240518) (pdf)

6. Nedsættelse af Integrationsråd

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen bedes tage stilling til administrationens anbefaling af, at Integrationsrådets 4 medlemmer, som repræsenterer flygtninge og indvandrere, udpeges af kommunalbestyrelsen, i stedet for den hidtidige praksis, hvor medlemmer er fundet efter afholdelse af et valg.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til kommunalbestyrelsen

  1. at Integrationsrådets 4 medlemmer, som repræsenterer flygtninge og indvandrere, fremtidigt udpeges af Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-05-2018

Niels Ulsing (F) efterspurgte Integrationsrådets beretning for 2017. Det undersøges og der udarbejdes et notat, som også tydeliggør, hvem der kan melde sig som interesserede, samt beskrivelse af rådets aktiviteter.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Integrationsrådets 4 medlemmer fremover udpeges af kommunalbestyrelsen efter annoncering af interesserede.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommunes integrationsråd består af 13 medlemmer, hvoraf 4 medlemmer repræsenterer flygtninge og indvandrere. Disse 4 medlemmer er hidtil blevet fundet efter afholdelse af et valg. Administrationen er af den opfattelse, at disse 4 medlemmer fremtidigt bør udpeges af Kommunalbestyrelsen. Opfattelsen støttes på følgende forhold.

I forretningsordenen for integrationsrådet er det i § 2 anført, at Integrationsrådets medlemmer udpeges af Kommunalbestyrelsen. Dette er i overensstemmelse med integrationslovens regler om kommunale integrationsråd, hvor det ligeledes er anført, at rådets medlemmer udpeges.

Integrationsloven har, siden vedtagelsen i 1997, foreskrevet at rådets medlemmer udpeges. (I forbindelse med lovforslagets behandling fremsatte et mindretal forslag om afholdelse af demokratisk valg til integrationsrådene, som ikke blev vedtaget.)

Integrationsrådets funktionsperiode følger den kommunale funktionsperiode. I forbindelse med nedsættelse af Integrationsrådet efter kommunalvalget 2013 blev rådets 4 medlemmer, som repræsenterer flygtninge og indvandrere, fundet efter afholdelse af et valg. Valget blev afholdt fordi man 4 år tidligere også afholdt et valg.

Det har ikke været muligt at fastslå, hvorledes det oprindeligt er blevet besluttet at afholde valg til Integrationsrådet.

Det er administrationens opfattelse, at afholdelse af et valg til Integrationsrådet (tilnærmelsesvist) bør foregå efter de retningslinjer der gælder for afholdelse af valg til kommunalbestyrelsen og Folketinget, for ikke at kunne blive mødt med (berettiget) indsigelse mod valghandlingens overholdelse af almindelige demokratiske regler. Det vil således forudsætte en ganske stor administrativ byrde, at afholde valg til Integrationsrådet, som forekommer unødvendig.

Center for Digitalisering, Kommunikation og Erhverv har overfor Center for Politik og Ledelse anbefalet, at kandidater til de 4 pladser i Integrationsrådet bliver fundet gennem følgende offentliggørelse:

·en tekst til borgerinfo-siden i Hvidovre Avis.

·en tekst til hjemmesiden, måske med henvisning til integrationsrådets hjemmeside.

·en annonce til Hvidovre Avis 1-2 gange.

·et opslag på facebook, hvor der linkes til info på hjemmesiden/integrationsrådets hjemmeside.

Administrationen vil herefter indstille til Kommunalbestyrelsen at udpege de fire medlemmer af Integrationsrådet, som skal som repræsenterer flygtninge og indvandrere.

Retsgrundlag

Integrationslovens § 42 (LBK 1127 af 11/10/2017).

Politiske beslutninger og aftaler

På kommunalbestyrelsens konstituerende møde den 5. december 2017 blev kommunalbestyrelsens 3 medlemmer af Integrationsrådet valgt.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.


7. Dialogbaseret styringsmodel i valgperioden 2018 - 2021

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal introduceres til arbejdet med den dialogbaserede styringsmodel, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i januar 2015.

I nedenstående og i vedlagte bilag er udarbejdet; 1) et forslag til let justeret dialogbaseret styringsmodel på baggrund af erfaringerne med styringsmodellens ’første gennemløb’ i perioden 2015 til udgangen af 2017 og 2) procesplan for både det administrative og politiske arbejde med ny styringsmodel begyndende sommeren/efteråret 2018 frem mod slutningen af indeværende valgperiode.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen;

  1. at godkende forslag til let justeret dialogbaseret styringsmodel, som det fremgår af sagsfremstillingen og i vedlagte bilag.
  2. at godkende forslag til administrativ og politisk proces, som det fremgår af sagsfremstillingen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-05-2018

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte forslaget til let justeret dialogbaseret styringsmodel, som det fremgår af sagsfremstillingen og i vedlagte bilag.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte forslaget til administrativ og politisk proces, som det fremgår af sagsfremstillingen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

For: Gruppe A, F, O og Ø.

Gruppe C og V afventer kommunalbestyrelsen.

Ad 1.- 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog d. 24. februar 2015 en dialogbaseret styringsmodel for Hvidovre Kommune.

Målet med styringsmodellen er, at politikerne får ejerskab over arbejdet med at opstille politiske pejlemærker for de enkelte områder/institutioner, som via dialog med institutionsledere/administration om disse politiske pejlemærker bliver omsat til konkrete mål for de enkelte områder/institutioner. Herefter skal der ske være et fokus på læring og effekt af indsatsen under målet med henblik på et tilbageløb, der kan føre til vedtagelse af nye politiske pejlemærker som rammesættende for en ’kursændring’ og evt. nye mål.

Ved udgangen af 2017 er der på alle fagudvalgsområdet blevet afrapporteret på de fastsatte mål for perioden 2015 til 2017.

Der er generelt opsat mange mål i perioden. Den oprindelige ambition om blot få mål per område vurderes at være udfordrende at arbejde med i praksis på særligt velfærdsområderne. Det er ’let’ at arbejde med få overordnede politiske pejlemærker, men for at disse meningsfyldt kan omsættes og følges op på omsættes disse i praksis til unikke mål på hver institution. Således bliver der mange unikke mål at følge op på.

I alt er der opsat ca. 200 mål i perioden 2015 til 2017. 4% af disse mål er ikke opfyldt, mens 96% vurderes at være delvist eller helt opfyldt.

Administrationen har på baggrund af de udarbejdede afrapporteringer, en interviewundersøgelse gennemført af forsker Leon Lerborg fra Copenhagen Business School og de drøftede erfaringer fra de politiske udvalg ultimo 2017, udarbejdet nedenstående forslag til let justeret styringsmodel (uddybet i bilag 1).

Forslag til let justeret styringsmodel ’ fem ændringsgreb’

1.Pejlemærker som resultat af dialogmøderne

Det foreslås, at de ’politiske pejlemærker’ - bliver resultatet af dialogmøderne ml. fagudvalg og administration/institutionsledere. Hermed formuleres disse ikke forinden som rammesættende for dialogmøderne, hvilket var intentionen forud for første gennemløb af styringsmodellen. Ved ’afprøvning’ af styringsmodellen viste det sig nemlig, at det var på disse dialogmøder, at ’de politiske pejlemærker’ meningsfyldt blev formuleret og faldt på plads.

2.TEMA-dage på velfærdsområdet til dialogmøder, aktiv stillingtagen til facilitering af dialogmøder og  dialog i ’tilbageløbet’ om effekten af indsatser/målopfyldelse

Igennem Leon Lerborgs interviewundersøgelse fra 2015 med både repræsentanter fra kommunalbestyrelsen og administrationen opleves den styrkede dialog, som er kernen i modellen direkte mellem det politiske niveau og lederne i de udførende led som meget frugtbar - særligt set fra de interviewede politikeres perspektiv. Dialogerne gav en nærhed/kendskab til områdernes konkrete udfordringer – det var ikke abstraktioner – men hverdagsfortællinger, og gav blik for den styring, der er behov for set i netop det lys.

I den ovennævnte gennemførte interviewundersøgelse blev der bl.a. fra politisk side efterspurgt mere tid til dialogmøderne og tydelighed om formålet med disse. På den baggrund opfordres der til, at hvert fagudvalg forinden næste runde af dialogmøder tage aktivt stilling til indholdet af dialogmøderne, herunder ønsket om facilitering.

Med viden om at dialogprocessen har været så udbytterig i ’første runde’ af styringsdialogen foreslås det ved ’anden runde’ af styringsmodellen, at der i højere grad tænkes i dialogproces i tilbageløbet ml. politikere og administrationen om effekten af indsatser/målopfyldelse.

3.Fokus på effekten og behov for styrket overblik over målopfyldelsen

I en analyse af afrapporteringen på styringsmodellens første gennemløb  med udgangen af 2017, så er der generelt en høj grad af fokus på effekten af de fastsatte mål. Det er dog analysen, at vi fortsat kan blive endnu bedre her ifht. at fastholde fokus på effekt af de pejlemærker og mål vi sætter.

Ex. optræder der på tværs af fagområder en konkret målsætning om at ’iværksætte x-antal tiltag’ eller ’x-antal processer’ – uden at det står helt klart, hvilket formål denne indsats og eller proces skal understøtte. I andre eksempler er der et fastsat mål og en forventet effekt, men så sandsynliggør den udarbejdede afrapportering ikke i så høj grad om den ønskede effekt er nået. Analysen af afrapporteringen fra ’første runde’ af styringsmodellen vidner dog om, at i de tilfælde, hvor der indledningsvis ved målformuleringen er beskrevet, hvordan man vil forfølge effekten, er en stringens ifht. netop at få fulgt op på effekten. Dette  lykkes i højere grad her.

På den baggrund er der i vedlagte bilag 2 udarbejdet et forslag til skabelon for målskema med fokus på effekt og ved afrapporteringen også en styrket ambition om et tydeligt og hurtigt overblik ifht. målopfyldelsen.

4. Færre mål og fokus på udviklingsmål fremfor produktivitetsmål

Det foreslås, at der i ’anden runde’ af styringsmodellen i endnu højere grad fokuseres på udviklingsmål som få ambitiøse mål indenfor et område. Her løfter vi baren lokalt og løfter kommunen til noget andet(!) Med det sagt, at styringsmodellens mål ikke i udgangspunktet skal have fokus på produktivitetsmål, som skal håndteres pga. lovkrav, nationale målsætninger mm, og som derfor er automatiserede.

5. Mål for hele valgperioden fremfor to-årige mål

Det er forslaget, at styringsmodellen har ét gennemløb i valgperioden. Det er en ændring fra de to-årige mål, som var udgangspunkt for styringsmodellen i 2015 til 2017.

Argumentet for dette er ambitionen om, at der kan tilvejebringes en grundig og solid proces i arbejdet med styringsmodellen med bl.a. god tid og plads til dialogmøder både indledningsvis ved fastsættelsen af politiske pejlemærker og afslutningsvis i et ’tilbageløb’ ml. politikere og administration om læring, effekt og målopfyldelse. Desuden ønsket om at kunne arbejde med en række fokuserede mål i perioden.

For at sikre ejerskab og kontinuerligt fokus på pejlemærker og mål foreslås det, at der udarbejdes en midtvejsstatus i løbet af valgperioden i de enkelte fagudvalg.

Forslag til proces for dialogbaseret styringsmodel 2018 til 2021

I nedenstående er udarbejdet et forslag til overordnet procesplan for ’kickstart’ af styringsmodellen på ny i sommer/efterår 2018.

Der gøres opmærksom på at afholdelse af dialogmøder i form af tematiserede og komprimerede workshops vil betyde øget mødeaktivitet. Det skal endvidere evt. overvejes i de enkelte fagudvalg, om der skal afholdes fælles dialogmøder ml. flere udvalg og administration/institutionsledere.

Hvornår i 2018?

Hvad?

Ultimo maj

ØU og KB godkender koncept og proces for let justeret styringsmodel, herunder godkendelse af, at der planlægges TEMA-dage i efteråret 2018 på velfærdsområderne til dialogmøder ml.  institutionsledere, administration og politikere.

Juni/august/september

Kickstart af styringsmodel i fagudvalg.

Fagudvalgsdrøftelse af trends og planlægning af kommende dialogmøder, herunder drøftelse af behov for evt. facilitering af dialogmøder.

September/oktober/november

Dialogmøder afholdes og politiske pejlemærker vedtages som produkt af disse møder.

På dialogmøderne skal der indledningsvis orienteres om effekt af forudgående års mål og effekter.

November/årsskiftet 2018/2019

Administrationen udarbejder mål på baggrund af de politiske pejlemærker. Mål godkendes i fagudvalg.

Primo 2021 skal der tilrettelægges en proces for afrapportering på de fastsatte mål inden udgangen af 2021. Administrationen vil følge op på dette.

Politiske beslutninger og aftaler

Status på dialogbaseret styringsmodel blev behandlet på:

-Teknik- og Miljøudvalget den 29. november 2017, punkt 15.              

-Børne- og Undervisningsudvalget den 30. november 2017, punkt 8.

-Økonomiudvalget den 4. december 2017, punkt 5.

-Social- og Sundhedsudvalget den 5. december 2017, punkt 4.

-Kultur- og Fritidsudvalget den 6. december 2017, punkt 4.

Bilag

  1. Dialogbaseret styringsmodel 2018 - 2021 (docx)
  2. Målskema (docx)

8. Administrationstilskud til selvejende dagtilbud - forhandlingsresultat

Beslutningstema

Center for Økonomi og Analyse samt Center for Politik og Ledelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af budget 2017 i oktober 2016 blev det besluttet, at der skal ske en reduktion af kommunensadministrationstilskud, som kommunen giver til de selvejende dagtilbud.

Der har efterfølgende fundet en forhandling sted om administrationstilskuddet, men uden at der har kunnet opnås enighed om den fremtidige procentsats.

Den aktuelle procentsats på 2,35%, som blev forhandlet for 15 år siden, bør efter administrationens opfattelse reguleres til 1,08% svarende til kommunens egne omkostninger for løsning af de tilsvarende opgaver i de kommunale institutioner.

Kommunalbestyrelsen skal godkende fastsættelse af administrationstilskuddet til alle selvejende dagtilbud og klubber på dagtilbudslovens område.

Kommunalbestyrelsen skal desuden godkende, at ændringen indføres med 9 måneders varsel til den 1. i en måned.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at administrationstilskuddet til samtlige selvejende dagtilbud og klubber på dagtilbudslovens område fastsættes til 1,08%.
  2. at ændringen af administrationstilskuddet, jf. 1. at, indføres med 9 måneders varsel til den 1. i en måned, idet der efter forhandling ikke har kunnet opnås enighed.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-05-2018

Ad 1. – 2.

Gruppe V stillede ændringsforslag om, at administrationstilskuddet til samtlige selvejende dagtilbud og klubber på dagtilbudslovens område fastsættes til 1,5 %.

For: Gruppe A, F, O, C og V.

Imod: Liste H og Gruppe Ø med henvisning til eget forslag.

Ændringsforslaget vedtaget.

Liste H stillede ændringsforslag om, at administrationstilskuddet til samtlige selvejende dagtilbud og klubber på dagtilbudslovens område fastsættes til 2,1 %.

Ændringsforslaget bortfaldet.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at administrationstilskuddet til samtlige selvejende dagtilbud og klubber på dagtilbudslovens område fastsættes til 1,5 %.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Ad 1. – 2.

Gruppe V stillede ændringsforslag om, at administrationstilskuddet til samtlige selvejende dagtilbud og klubber på dagtilbudsloven fastsættes til 1,5 %.

Gruppe A, F, O, C og Ø afventer kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03-05-2018

Ad 1-2) Børne- og Uddannelsesudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at samtlige selvejende dagtilbud og klubber på dagtilbudslovens område forligsmæssigt tilbydes at indgå aftale med Hvidovre Kommune om et fremtidigt administrationstilskud på 2,1% til ikrafttræden pr. 1. januar 2019.

Den delvist manglende udmøntning af besparelsen set i forhold til budgetvedtagelsen foreslås samtidig finansieret indenfor Børne- og Uddannelsesudvalgets egen ramme.

Udvalget beder i øvrigt administrationen om at belyse erfaringerne fra andre kommuner.

Brev af 2. maj 2018 fra Selveje Danmark til udvalget indgik ved sagens behandling.

Sagsfremstilling

Når et selvejende dagtilbud selv ønsker at varetage administrationen af det selvejende dagtilbud, yder kommunalbestyrelsen et administrationstilskud til det selvejende dagtilbud.

Varetagelse af administrationen indebærer som udgangspunkt, at det selvejende dagtilbud selv har ansvaret for følgende fem opgaver: løn, bogføring, budget/regnskab, revision og personalejuridisk bistand.

Den selvejende institution kan herefter selv forestå administrationen eller de kan købe sig til den hos en privat aktør eller via kommunal administration.

De selvejende institutioner får ret til et administrationstilskud fra kommunen, som baseres på det beløb kommunen bruger i forhold til selvejende og kommunale institutioner i dag.

Det aktuelle administrationsvederlag udgør 2,35 % af det enkelte dagtilbud og klubs oprindelige budget. Denne procentsats har været gældende siden 1. januar 2004, og er således forhandlet for 15 år siden.

Der er siden 2004 sket betydelige effektiviseringer i den kommunale administration og kommunen varetager derfor administrationsopgaverne til væsentlige lavere udgifter end det grundlag, der blev forhandlet for 15 år siden. Derfor er det relevant at afdække, hvilke økonomiske rammer den kommunale administration holdes inden for i dag og dermed hvilken økonomi, der bør ligge til grund for tilskuddet til de selvejende institutioner til køb af ydelsen i kommunen eller hos privat leverandør.

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af budget 2017 i oktober 2016 blev det besluttet, at der skal ske en reduktion af detadministrationstilskud, som kommunen i dag giver til de selvejende dagtilbud.

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte i april 2017 igangsættelse af forhandling med de selvejende dagtilbud og klubber om størrelsen på administrationsvederlag med henblik på, at resultatet skulle forelægges politisk, når forhandlingerne var afsluttet.

Som grundlag forud for forhandlingerne har administrationen fået udarbejdet en uvildig ekstern undersøgelse vedrørende kommunens egne omkostninger for løsning af de tilsvarende opgaver i de kommunale institutioner. Denne undersøgelse fremgår af rapporten fra BDO.

Der henvises til vedlagte bilag ”BDO´s analyse af beregningsgrundlag vedrørende administrationstilskud til selvejende institutioner”.

Rapportens resultater tillagt udgifter til IT-systemer samt revisionsudgifter (opgjort på baggrund af de selvejendes udgifter) opgør at omkostningerne svarer til 1,08 % af de selvejende dagtilbud og klubbers budgetter.

På denne baggrund er de 1,08 % blevet foreslået som ny procentsats overfor de selvejende institutioner.

Forhandlingen har fundet sted med en forhandlingsgruppe bestående af 5 repræsentanter fra de selvejende institutioners leverandører af administration, samt 2 repræsentanter fra de selvejende institutioners bestyrelser.

Forhandlingen om kommunens udspil er gennemført på et møde den 6. december 2017, hvor forhandlingsgruppen havde bemærkninger til BDO-rapporten.

Der henvises til vedlagte bilag ”Forhandlingsreferat med tilhørende bilag – fra administrationen til forhandlingsgruppen”.

På mødet tilkendegav administrationen at ville granske forhandlingsgruppens bemærkninger med henblik på, om dette giver anledning til justeringer i udspillet på 1,08 % eller om denne procentsats må fastholdes.

Administrationen har efterfølgende udarbejdet et notat herom som er fremsendt til forhandlingsgruppen.

Der henvises til vedlagte bilag ”Administrationens besvarelse af spørgsmål fremsat af selvejende ved forhandling”.

Konklusionen er, at administrationen ikke finder anledning til at justere i kommunens udspil på 1,08 %.

Overfor dette har forhandlingsgruppen tilkendegivet, at den ikke er enig i BDO-rapporten, da de selvejende institutioners leverandører af administration mener at den er baseret på løse betragtninger. Heroverfor står BDOs rapport, der opgør de omkostninger der er forbundet med kommunens egen administration af dagtilbud og klubber.

Der henvises til vedlagte bilag ”Korrespondance med forhandlingsgruppen efter administrationens besvarelse af spørgsmål”.

På den baggrund indstiller administrationen, at administrationstilskuddet til samtlige selvejende institutioner på dagtilbudslovens område nedsættes til 1,08 %, og at ændringen indføres med 9 måneders varsel til den 1. i en måned, idet der efter forhandling ikke har kunnet opnås enighed.

Ved en sænkning af administrationstilskuddet har de enkelte selvejende institutioner tre valgmuligheder:

1.Den kan anmode kommunen om at varetage opgaven til en pris svarende til en sats på 1,08 % af budgettet.

2.Den kan vælge at varetage opgaven selv.

3.Den kan købe ydelsen hos en ekstern leverandør af administrationsservice.

Retsgrundlag

Reglerne om administrationstilskud til selvejende dagtilbud findes i § 35 i Dagtilbudsloven (LBK nr. 748 af 20/06/2016 med senere ændringer) og § 14 i Dagtilbudsbekendtgørelsen (BEK nr. 551 af 11/05/2017).

Det fremgår heraf, at når et selvejende dagtilbud ønsker at varetage administrationen, så er kommunalbestyrelsen forpligtet til at yde administrationstilskud til det selvejende dagtilbud.

At varetage administrationen indebærer som udgangspunkt, at det selvejende dagtilbud selv har ansvaret for følgende fem opgaver: løn, bogføring, budget/regnskab, revision og personalejuridisk bistand.

Det selvejende dagtilbud og kommunalbestyrelsen kan også aftale, at det selvejende dagtilbud får et forholdsmæssigt tilpasset administrationstilskud for at varetage nogle af de nævnte administrationsopgaver.

Hvidovre Kommune kan ikke ensidigt træffe beslutning om at varetage administrationen for et selvejende dagtilbud. Det kræver en aftale med disse om enten hel eller delvis varetagelse af administrationsopgaven.

I dagtilbudsbekendtgørelsen findes en tilbagefaldsregel på 2,1% som alene finder anvendelse i de tilfælde, hvor en kommune ikke forud for reglernes ikrafttræden havde selvejende eller udliciterede institutioner som modtog et administrationstilskud efter en aftale med kommunen.

Hvidovre Kommunes aktuelle administrationstilskud til de selvejende dagtilbud, som selv varetager alle fem opgaver, er 2,35 %. Denne sats er oprindeligt aftalt inden ikrafttræden af reglerne på området.

Det har i Hvidovre Kommune således aldrig været relevant at anvende tilbagefaldsreglen på 2,1 % angivet i dagtilbudsbekendtgørelsen, og der er i øvrigt aftalefrihed mellem kommunen og de selvejende dagtilbud.

Baggrunden for reglerne om administrationstilskud

Det bemærkes, at reglerne om administrationstilskud til selvejende dagtilbud oprindeligt blev indsat i serviceloven pr. 1. oktober 2005.

Siden blev bestemmelser om dagtilbud og andre tilbud til børn og unge samlet i en selvstændig lov, og de hér omhandlede bestemmelser blev overført uændret til dagtilbudsloven med virkning pr. 1. august 2007.

I forbindelse med vedtagelsen af reglerne om administrationstilskud tilbage i 2005 fremgik følgende af tillægsbetænkningen til lovforslaget:

”De selvejende institutioner får ret til et administrationsbidrag fra kommunen, som baseres på det beløb kommunen bruger i forhold til selvejende og kommunale institutioner i dag. Det er vigtigt at understrege, at intentionen med lovforslaget ikke er – eller på noget tidspunkt har været – at forårsage en prisspiral, hvor de selvejende institutioner får et fast beløb og hvor kommunerne på ingen måder har mulighed for at foretage effektiviseringer (enten ved øget digitalisering eller som følge af kommunalreformen). Hvis kommunerne kan godtgøre, at det er muligt at effektivisere i forhold til administrationsopgaven skal dette stadigvæk være en mulighed.”

Lovreglerne set i forhold til driftsoverenskomsterne

Anvendelsen af nævnte lovregler skal ses i sammenhæng med de indgåede driftsoverenskomster mellem kommunen og de selvejende institutioner på dagtilbudsområdet.

For sådanne driftsoverenskomsters indgåelse gælder generelt, at kommunen handler på et privatretligt grundlag, hvor driftsoverenskomsten regulerer aftaleforholdet.

Kommunen er dog også, når den handler på privatretligt grundlag, underlagt offentligretlige retsgrundsætninger, herunder princippet om saglighed i forvaltningen samt proportionalitets- og lighedsprincippet.


Af driftsoverenskomsterne for 9 ud af de i alt 10 selvejende daginstitutioner og 2 ud af de i alt 3 selvejende klubber fremgår følgende bestemmelse:

Ӥ 9, stk. 6

Til dækning af den selvejende institutions administrationsudgifter, udbetales et beløb svarende til en af Kommunalbestyrelsen fastsat procent af institutionens samlede driftsudgifter eksklusive ejendoms- og administrationsudgifter.

Foruden dette beløb, betaler Kommunalbestyrelsen moms på revisionshonorar.

Administrationsbeløbet kan kun ændres efter forhandling. Såfremt der ikke kan opnås enighed, kan ændringen indføres med 9 måneders varsel til den 1. i en måned.”

I medfør af denne bestemmelse kan administrationstilskuddet for 11 af de i alt 13 selvejende institutioner ændres ensidigt af kommunalbestyrelsen med 9 måneders varsel til den 1. i en måned, hvis der efter forhandling ikke kan opnås enighed.

For de 2 selvejende institutioner, hvor der ikke er en tilsvarende bestemmelse i driftsoverenskomsten – Danalund og Frelsens Hærs Børneinstitution ”Kastanjehuset og Solgården” – finder almindelige aftaleretlige regler samt offentligretlige retsgrundsætninger anvendelse.

Dette indebærer, at ændring i administrationstilskuddet fra kommunalbestyrelsens side kan indføres på grundlag af saglige kriterier og med et passende opsigelsesvarsel.

Opsigelsesvarslet bør i disse tilfælde fastsættes i forhold til den konkrete situation og under hensyntagen til de økonomiske konsekvenser opsigelsen får for den selvejende institution.

Det vil ud fra disse kriterier og med baggrund i lighedsprincippet være sagligt at opsige administrationstilskuddet for disse 2 selvejende institutioner med samme varsel som de øvrige.

Det vil sige med 9 måneders varsel til den 1. i en måned.

Dette varsel flugter også med, at der for disse to selvejende institutioner er aftalt et generelt opsigelsesvarsel i forhold til driftsoverenskomsterne i deres helhed af netop denne varighed.

Ændring af administrationstilskuddet med 9 måneders varsel til den 1. i en måned er for disse 2 institutioner at betragte som ”det mindre i det mere” set i forhold til en generel opsigelse.

Politiske beslutninger og aftaler

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af budget 2017 den 11. oktober 2016 blev det besluttet, at der skal ske en reduktion af kommunens administrationsvederlag til de selvejende dagtilbud.

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på møde den 6. april 2017, punkt 3, igangsættelse af forhandling med de selvejende dagtilbud og klubber om størrelsen på administrationsvederlag. I den pågældende sag var det under afsnittet økonomiske konsekvenser bemærket:

”Når forhandlingerne om administrationsvederlaget er afsluttet, forelægges resultatet politisk. Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at opnå den besluttede besparelse på administrationsvederlaget fremlægges forslag til alternativ finansiering.”

Det aktuelle administrationsvederlag er forhandlet for cirka 15 år siden.

Økonomiudvalget godkendte således på møde den 22. april 2003, punkt 13, at indlede forhandlinger med bestyrelserne af de selvejende institutioner om fastsættelsen af administrationsvederlagets størrelse.

Godkendelsen blev givet med bemærkning om, at forhandlingen skulle ske med udgangspunkt i det omkostningsniveau, som er gældende for kommunale institutioner og de opgaver der løses af de selvejende institutioners administrationer.

Økonomiudvalget godkendte efterfølgende på møde den 18. august 2003, punkt 56, resultatet af forhandlingen. Det fremgik af denne sag, at parterne var blevet enige om, at administrationsvederlaget pr. 1. januar 2004 skulle beregnes som 2,35 % mod hidtil 2,68 %.

Økonomiske konsekvenser

I forbindelse med budget 2017 blev det besluttet at indgå forhandling med de selvejende institutioner (dagtilbud og klubber) om nedsættelse af administrationstilskud. I 2017 blev der således indarbejdet reduktion på 0,25 mio. kr. og fra 2018 og fremover 0,75 mio. kr.

Administrationens forslag vil medføre en årlig reduktion på 1,1 mio. kr., som dog først vil få fuld virkning i 2020 og ca. 0,9 mio. kr. i 2019.

I 2017 er reduktionen på 0,25 mio. kr. finansieret inden for Center for Børn og Familiers ramme og dette vil ligeledes blive nødvendigt i 2018, idet besparelsen først kan træde i kraft i 2019.

Der kan således i 2019 forventes en yderligere besparelse på 0,15 mio. kr. stigende til 0,35 mio. kr. i 2020. De økonomiske konsekvenser af forhandlingen vil blive indarbejdet i de tekniske korrektioner i budget 2019-22.

Bilag

  1. BDOs analyse af beregningsgrundlag vedrørende administrationstilskud til selvejende daginstitutioner.pdf (pdf)
  2. Forhandlingsreferat med tilhørende bilag - fra administrationen til forhandlingsgruppen.pdf (pdf)
  3. Administrationens besvarelse af spørgsmål fremsat af selvejende ved forhandling.pdf (pdf)
  4. Korrespondance med forhandlingsgruppen efter administrations besvarelse af spørgsmål.pdf (pdf)
  5. Brev af 01-05-2018 fra Selveje Danmark til Børne- og Uddannelsesudvalget (pdf)
  6. Administrationstilskud, selvejende dagtilbud og klubber - erfaringer fra andre kommuner (pdf)

9. Etablering af FGU-institution på Vestegnen

Beslutningstema

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Regeringen og en bred kreds af Folketingets partier indgik i efteråret 2017 ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job”. Aftalen indeholder krav om etablering af en ny institutionsstruktur, der skal samle de forberedende uddannelser (FGU).

Herudover indeholder aftalen en ny uddannelsespolitisk målsætning om, at alle 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse, være i uddannelse eller beskæftigelse. Ligeledes stilles der krav om en sammenhængende ungeindsats i kommunerne.

Lovforslagene omhandlende FGU og den sammenhængende, kommunale ungeindsats blev fremsat d. 21. marts i år og forventes vedtaget i juni 2018.

Af aftalen fremgår det, at kommunerne - via kommunekontaktrådene (KKR) -senest den 1. juni 2018 skal stille forslag til Undervisningsministeren om dækningsområder samt placering af skoler efter en lokal proces.

De nye FGU-skoler skal være klar til at optage elever i august 2019.

Kommunalbestyrelsen skal tage orientering om FGU til efterretning og godkende, at Hvidovre indgår i et FGU-samarbejde med Brøndby, Ishøj, Albertslund, Vallensbæk, Rødovre og Glostrup.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at tage orientering om den nye forberedende grunduddannelse (FGU) til efterretning.

2.at godkende, at Hvidovre Kommune indgår i et FGU-samarbejde med Brøndby Kommune, Ishøj Kommune, Albertslund Kommune, Vallensbæk Kommune, Rødovre Kommune og Glostrup Kommune.

3.at godkende, at der nedsættes en kommunal følgegruppe til den kommende bestyrelse.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-05-2018

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen tog orienteringen om den nye forberedende grunduddannelse (FGU) til efterretning.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Hvidovre Kommune indgår i et FGU-samarbejde med Brøndby Kommune, Ishøj Kommune, Albertslund Kommune, Vallensbæk Kommune, Rødovre Kommune og Glostrup Kommune.

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der nedsættes en kommunal følgegruppe til den kommende bestyrelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Ad 1. – 3. Børne- og Uddannelsesudvalgets og Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03-05-2018

Ad 1) Anbefales taget til efterretning.

Ad 2) Anbefales godkendt.

Ad 3) Anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-04-2018

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2.- 3. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Den nye FGU
I den nye forberedende grunduddannelse (FGU) integreres produktionsskoletilbuddene, den kombinerede ungdomsuddannelse og erhvervsgrunduddannelsen. FGU’en skal fremadrettet ruste unge under 25 år, der har afsluttet grundskolen, uden forudsætninger for at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, eller unge der i dag er i gang med at gennemføre en kombineret ungdomsuddannelse (KUU) eller en erhvervsgrunduddannelse (EGU) til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Derudover vil almen voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne, samt den forberedende voksenundervisning blive sammenlagt i den ny FGU.

Ved at erstatte eller integrere de nuværende tilbud i én FGU ønsker forligskredsen at skabe en fælles indgang for de unge, og dermed fremme oplevelsen af sammenhæng og kvalitet i den forberedende uddannelsesindsats.

Af aftaleteksten fremgår det, at der skal oprettes omkring 90 FGU-skoler, som organiseres i en række statsligt selvejende institutioner. FGU’en vil blive et landsdækkende tilbud, hvis lokale forankring skal sikres ved at kommunerne - via kommunekontaktrådene (KKR) - stiller forslag til dækningsområder og placering af skoler. Hver FGU-institution består af en institution og et antal tilhørende satellitskoler, som placeres på eksisterende produktionsskoler og VUC"er. Eksisterende produktionsskoler og VUC"er kan ifølge aftalen ikke nedlægges.

Hver institution tildeles et geografisk dækningsområde (bestående af et antal kommuner), hvor institutionen har udbudspligt. Institutionen med de tilhørende satellitskoler består af én bestyrelse, én øverste leder og ét budget.

Skolerne skal fra august 2019 udbyde følgende 3 uddannelsesmæssige spor:

  • Almen grunduddannelse
  • Produktionsgrunduddannelse
  • Erhvervsgrunduddannelse

Udgangspunktet for almen grunduddannelse er undervisning i almene fag som fx dansk, matematik, engelsk, samfundsfag og naturfag (i dag kendt fra VUC). De almene fag skal være tilrettelagt på en praksisrettet måde, og sporet henvender sig primært til unge, der ønsker at kvalificere sig til en erhvervsuddannelse eller hf.

Udgangspunktet for produktionsgrunduddannelsen er værkstedsundervisning (i dag kendt fra produktionsskolerne). Sporet henvender sig primært til unge, som har en praktisk læringstilgang og ønsker at overgå til en erhvervsuddannelse eller ufaglært beskæftigelse på et kvalificeret grundlag.

Udgangspunktet for erhvervsgrunduddannelsen er aftalebaseret praktik. Sporet henvender sig primært til unge, der ønsker at starte i beskæftigelse eller påbegynde en erhvervsuddannelse, og videreføre i alt væsentligt den nuværende Egu.

Kommunalt myndighedsansvar for unge under 25

Med reformen overdrages kommunerne det fulde ansvar for alle unge under 25 år, indtil den enkelte har gennemført en uddannelse eller opnået tilknytning til arbejdsmarkedet.

Med forslaget om en sammenhængende kommunal ungeindsats lægges der op til, at kommunen skal koordinere indsatsen på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Det er op til kommunerne at fastlægge den konkrete organisering af ungeindsatsen, men målet består i at samarbejde omkring den unge ved at skabe en tværgående kommunal indsats med udgangspunkt i den unge og dennes uddannelsesplan.

Uddannelsesplanen som omdrejningspunkt for den unges forløb

I aftalen betones det, at den kommunale ungeindsats’ arbejde med den unge skal tage udgangspunkt i den unges aktuelle situation, uddannelses- og erhvervsønsker.

Uddannelsesplanen skal udgøre et fagligt processuelt værktøj, som beskriver målene for den enkelte unge. Uddannelsesplanen skal være genstand for en løbende opfølgning, og sikre, at der arbejdes med de samme målsætninger på tværs af kommunale enheder.

Kommunal målgruppevurdering til FGU

Optagelse på FGU sker på baggrund af en målgruppevurdering.

Målgruppevurderingen er en helhedsvurdering, der skal baseres på et konkret skøn og objektive forhold, såsom hvorvidt den unge opfylder adgangskravene til ungdomsuddannelserne, om den unge har udfordringer af social og personlig karakter eller lignende. Målgruppevurderingen skal ske i samarbejde med den unge, med henblik på at understøtte den enkeltes ejerskab til planen.

Tildeling af kontaktperson

Unge, der af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere instanser, tilknyttes én gennemgående kontaktperson, som følger den unge i overgangene og støtter frem mod fastholdelse i en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Det vil være op til den enkelte kommune at afgøre, hvordan kontaktpersonordningen etableres.

Proces for etablering af FGU institution frem til juni 2018
Kommunerne har via KKR har fået til opgave at indstille placeringen af FGU-institutioner og tilhørende skoler efter en lokal proces.

Hvert FGU-dækningsområde skal bestå af en moderinstitution og et antal tilhørende skoler, som placeres på eksisterende produktionsskoler og VUC’er. Placeringen skal sikre en balance mellem nærhed og faglig stabilitet.

Den lokale proces på Vestegnen er mundet ud i en indstilling, hvor det foreslås, at der etableres et samarbejde mellem Brøndby, Rødovre, Albertslund, Glostrup, Hvidovre, Vallensbæk og Ishøj.

I vestegnsdækningsområdet er der fem eksisterende produktionsskoler og to VUC"er. Alle skoler skal bevares i minimum en 4 års periode.

Albertslund kommune har givet tilsagn om, at huse moderinstitutionen i deres nuværende produktionsskole. I moderintuitionen placeres ledelse og administration.

FGU-institutionerne bliver selvejende med selvstændige bestyrelser på 7 - 11 medlemmer. Alle Kommuner får en plads i den kommende bestyrelse.

KKR skal orientere Undervisningsministeriet om FGU-dækningsområder og FGU-institutioner senest den 1. juni 2018.

I perioden 1. oktober 2018 til april 2019 nedsættes interimbestyrelser, hvorefter de selvstændige bestyrelser nedsættes.

Det foreslås, at der nedsættes en faglig følgegruppe til bestyrelsen for at sikre kommunikation og samarbejde mellem bestyrelserne og de visiterende kommuner.

Undervisningsministeriet har estimeret, at hver institution i gennemsnit forventes at skulle have ca. 470 årselever.

Undervisningsministeriets opgørelse fra januar 2017 viser at vestegns -dækningsområdet vil have 585 årselever.

Retsgrundlag

Lovforslagene omhandlende FGU og den sammenhængende, kommunale ungeindsats blev fremsat d. 21. marts 2018 og forventes vedtaget i juni 2018.

Økonomiske konsekvenser

På baggrund af den seneste udmelding fra KL skal det præciseres at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt præcist at vurdere konsekvenserne af ændringerne.

Det skyldes bl.a. at KL endnu ikke har forhandlet de økonomiske konsekvenser med staten i forlængelse af aftalen. Økonomien forhandles på plads i løbet af foråret 2018.

De overordnede rammer i aftalen er dog, at kommunerne skal finansiere 65 pct. af de faktiske udgifter til FGU-institutionerne og staten 35 pct.

Derudover fremgår det af aftalen, at kommunerne skal finansiere 65 pct. af FGU-elevernes skoleydelse.

Aftalen medfører således en betydelig forøgelse af den kommunale finansiering af det forberedende område. Kommunernes merudgifter vil blive kompenseres gennem bloktilskuddet. Der udestår DUT-forhandlinger om kompensationens størrelse, som bl.a. afhænger af målgruppens størrelse, men også merudgifter. Der udestår forhandlinger mellem staten og KL, om det afsatte beløb er tilstrækkeligt til at løfte opgaven.

Bilag

  1. Orientering om elevgrundlag fordelt på kommuner (pdf)
  2. Oversigt produktionsskoler og VUC'er (pdf)

10. Nødvendige merudgifter efter §100 i Lov om Social Service

Beslutningstema

Center for Handicap og Psykiatri har udarbejdet sagsfremstillingen.

Ændringer i Servicelovens §100 medfører, at udmålingssystemet for hjælp til dækning af nødvendige merudgifter forenkles og kommunen skal lave en ny beregning for alle borgere, som ydes støtte til nødvendige merudgifter inden den 1. januar 2019

Som følge af lovændringen vil der ske ændringer i det beløb, som den enkelte borger ydes. Nogle borgeres beløb vil blive reguleret op andres ned. For nogle borgere vil konsekvensen være, at de fremadrettet skal dokumentere alle merudgifter.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres i sagsfremstillingen om lovændringen og om den betydning administrationen forventer den får for ressourceforbrug og økonomi.

Sagen har været sendt i høring hos Handicaprådet. Notat om handicaprådets høringssvar vil foreligge til udvalgets møde og fremsendes efterfølgende til Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens behandling.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen om ændring i Lov om Social Service §100 til efterretning

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-05-2018

Kommunalbestyrelsen tog orienteringen om ændring i Lov om Social Service §100 til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-04-2018

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Nødvendige merudgifter

Kommunen skal yde dækning til nødvendige merudgifter efter servicelovens §100.

Der er tale om nødvendige merudgifter, som borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har til den daglige livsførelse. Behovet vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven.

§100 omfatter borgere mellem 18 år og folkepensionsalderen.

Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte.

Lovændringen

Udmålingssystemet for dækning af nødvendige merudgifter er ændret med bekendtgørelse nr.1248 af 13/11/2017 og Lovbekendtgørelse nr. 102 af 29/01/2018.

For at yde tilskud til en borger efter §100, er det en forudsætning, at borgerens merudgifter udgør mindst 534 kr. pr. måned (2017-priser).

Med det nye udmålingssystem dækkes borgerens merudgifter med et standardbeløb, som ligger på enten 1.000 kr. eller 2.000 kr. pr. måned. Borgeren skal ligesom før fortsat sandsynliggøre sine faktiske udgifter:

  • Ved merudgifter på mellem 534-1.500 kr. pr. måned udbetales et standardbeløb på 1.000 kr. pr. måned
  • Ved merudgifter på mellem 1.501-2.500 kr. pr. måned udbetales et standardbeløb på 2.000 kr. pr. måned

Hvis en borgers merudgifter udgør over 2.500 kr. pr. måned ydes tilskud svarende til de faktiske udgifter. I disse tilfælde skal borgeren dokumentere alle udgifter.

Dækningen af merudgifter blev før denne lovændring fastsat på baggrund af de sandsynliggjorte merudgifter pr. måned, rundet op til nærmeste kronebeløb deleligt med 100. Der blev ikke arbejdet med standardbeløb.

Konsekvenser for borgerne

For borgere der har nødvendige merudgifter for mere end 2.500 kr. pr. måned vil ændringen betyde, at de nu grundigt skal dokumentere alle deres merudgifter, fra første krone.

For de øvrige borgere vil genberegningen efter den nye model have forskellig betydning. Nogle borgere vil få øget deres tilskud til nødvendige merudgifter, andre vil få det sat ned.

Der er ca. 100 igangværende merudgiftssager, hvoraf knapt 10 er afgjort i 2018, eller p.t. er ved at blive afgjort og dermed følger den nye udmålingsmetode fra første afgørelse.

På baggrund af en foreløbig meget overordnet vurdering forventer Administrationen, at der blandt de resterende 90 sager som er afgjort før 2018 vil være

  • godt 20 borgere som efter genberegningen vil skulle dokumentere alle deres merudgifter fremover, da de ligger over standardbeløbene
  • godt 40 borgere som vil blive reguleret op
  • godt 20 borgere som vil blive reguleret ned.

Administrationen vurderer dertil, at en mindre del af merudgiftssagerne vil blive afsluttet som værende under det fastsatte mindstebeløb for merudgifter på 534 kr. pr. måned.

I perioden med genberegning af alle borgeres merudgiftssager forventes en øget opgavemængde for rådgiverne, hvorfor borgerne kan opleve forlænget sagsbehandlingstid. Dertil må det forventes, at flere borgere vil klage over afgørelsen.

Retsgrundlag

BEK nr 1248 af 13/11/2017 – Bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse.

LBK nr 102 af 29/01/2018 – serviceloven.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte punktet ”Kvalitetsstandarder og serviceniveau for nødvendige merudgifter – servicelovens §100” sidste gang på sit møde den 26.januar 2016.

Kvalitetsstandarden for nødvendige merudgifter efter §100 behandles derudover i en samlet sag om områdets kvalitetsstandarder på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 25.april 2018.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, idet der forventes kompensation fra statsligt hold.

Bilag

  1. Handicaprådets høringssvar til Nødvendige merudgifter efter § 100 i Lov om Social Service. (pdf)

11. Endelig vedtagelse af Lokalplan 141 for Landlystvej 42

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen har fremlagt et forslag til Lokalplan 141 for boliger på Landlystvej 42 i offentlig høring. Der er i forbindelse med den offentlige høring indkommet 13 høringssvar til lokalplanforslaget. Indholdet i disse høringssvar forelægges til behandling med henblik på endelig vedtagelse af lokalplanen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Bygge - og Planudvalget at anbefale over for

Kommunalbestyrelsen

  1. at ændringsforslag nr. 1, indarbejdes i den endelige Lokalplan 141.
  2. at Lokalplan 141 for boliger på Landlystvej 42 vedtages endeligt

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-05-2018

Ad 1. – 2.

Liste H stillede ændringsforslag om, at Bygning B udføres som 2 etager i hele bygningens længde, eller at den alternativt opdeles i 2 dele, hvor den halvdel, der ligger tættest på Holmelundsvej, opføres i 2 etager og den anden mod Landlystvej i 3 etager.

For: Liste H og Gruppe Ø.

Imod: Gruppe A, F, O, C og V.

Ændringsforslaget ikke vedtaget.

For: Gruppe A, F, O, C og V.

Imod: Liste H og Gruppe Ø med henvisning til eget forslag.

Kommunalbestyrelsen godkendte indstillingerne med Bygge- og Planudvalgets stillede ændringsforslag.

Beslutning i Bygge- og Planudvalget den 15-05-2018

Ad. 1 og 2:

Udvalget stillede følgende ændringsforslag:

  • Byggefelt B skal opføres i 3 etager, dog således at den sydligste tredjedel af bygning B kan opføres i 4 etager
  • Byggefelt A skal opføres i 3 etager, dog således at den nordligste tredjedel kan opføres i 4 etager
  • Der indsættes ny bestemmelse om vinduer i nordgavl i byggefelt B, der begrænser indblik mod nord
  • Der indsættes ny bestemmelse om udformning af altaner, der begrænser indblik mod nord
  • Der indsættes ny bestemmelse om afskærmende beplantning langs lokalplansområdets nordgrænse
  • Der indsættes en ny bestemmelse om forbud mod tagterrasser
  • Eventuel sti med indgang skal være minimum 20 meter fra nordskel

Anbefales godkendt med de stillede ændringsforslag.

Beslutning i Bygge- og Planudvalget den 17-04-2018

Udsat.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-02-2018

Ad 1. og 2.

Der er omdelt notat, hvoraf følger, at såfremt ændringsforslaget fra Bygge- og Planudvalget godkendes, så skal det sendes i høring inden endelig vedtagelse af lokalplan 141 for boliger på Landlystvej 42.

Gruppe O stillede forslag om, at ændringsforslaget præciseres med følgende tekst: Bygning A kan bygges i 3 etager ud for bygning D og i 4 etager udfor bygning C og nord for denne.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Bygge- og Planudvalgets ændringsforslag med præciseringen sendes i høring i 14 dage inden endelig vedtagelse af lokalplan 141 for boliger på Landlystvej 42.

Beslutning i Bygge- og Planudvalget den 20-02-2018

Gruppe O stillede ændringsforslag om,

1. Bygning A forhøjes med 1 etage eller følger højden på bygning D-C

2. Bygning B udføres som 3 etager

3. Bygning E bibeholdes som foreslået

For: Gruppe A, O og V

Liste H afventer kommunalbestyrelsen.

Ændringsforslaget anbefales godkendt.

Administrationen undersøger konsekvenser af ændringsforslaget.

Supplerende sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 27. februar 2018 at udsætte den endelige behandling af Lokalplan 141 for boliger på Landlystvej 42, efter at Bygge-og Planudvalget havde indstillet et ændringsforslag der ændrer etageantallet i byggefelter A og B.

Der er gennemført en partshøring af berørte borgere i forhold til ændringsforslaget i perioden 28. februar til 14. marts. I løbet af høringen er der fremkommet 6 høringssvar.

Administrationen har i notat af 20. marts 2018 lavet et resumé af indholdet i høringssvarene og knyttet forvaltningens kommentarer hertil, vedlagt som bilag ”Hvidbog over indkomne høringssvar ved partshøring i marts 2018”. Selve høringssvarene er vedlagt som bilag ”Samlede høringssvar fra partshøring i marts 2018”.

Indkomne høringssvar

Der er fremsendt høringssvar af fire beboere på Holmelundsvej, der tidligere har indsendt høringssvar til lokalplanforslaget, en beboer på Landlystvej 46A og fælles høringssvar på vegne af grundejer og projektudvikler.

Beboerne ved Holmelundsvej er positive over for ændringsforslaget, men foreslår en yderligere reduktion af etageantal i den planlagte bebyggelse, da de fortsat forventer gener ved indblik og skyggepåvirkning.

Beboeren på Landlystvej 46A er kritisk overfor ændringsforslaget, da det øgede etageantal i lokalplanens sydlige område forventes at medføre indbliksgener for indsiger og hans naboer.

Grundejer og projektudvikler er kritisk overfor ændringsforslaget, da det forventes at forringe dagslysforholdene for friarealet på terræn og nogle af boligerne, samt det forventes at medføre øget påvirkning ved indblik og skygge for naboer syd og vest for lokalplanområdet.

Administrationens anbefaling

På baggrund af de under partshøringen indkomne høringssvar er det administrationens vurdering, at Bygge- og Planudvalgets ændringsforslag ikke ændrer forholdene vedrørende skyggepåvirkning og indbliksgener for ejendommene nord for lokalplanområdet væsentligt. Derudover bemærkes det, at en fjerde etage i byggefelt A vil resultere i dårligere dagslysforhold for de fremtidige boliger i byggefelt D og C samt for friarealet mellem de to byggefelter.

I forlængelse af Bygge- og Planudvalgets ønske om at imødekomme naboernes indsigelser om indbliksgener fra byggefelt B, er det administrationens anbefaling, at man fastholder etageantallet som i det oprindelige planforslag og i stedet indarbejder en bestemmelse, der friholder byggefelt B’s nordvendte gavl for vinduer og altaner på alle etager. Denne kunne eksempelvis formuleres som følger:

”For byggefelt B gælder, at der ikke må etableres vinduesåbninger eller altaner på bygningside mod nord.”

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan 141 for boliger på Landlystvej 42 blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 26. september 2017. Lokalplanen har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 10. oktober til den 4. december 2017. Den er vedlagt som bilag ”Forslag til Lokalplan 141 for boliger på Landlystvej 42”.

Lokalplanen omfatter ejendommen Landlystvej 42. Området er i dag omfattet af Lokalplan 106, som udlægger det til erhvervsformål som værksteder, engros- og lagervirksomhed og kontorer.

Ejendommen er mod nord afgrænset af en række fritliggende enfamiliehuse ved Holmelundsvej, mod øst støder den op til en etageboligbebyggelse og en kontorbygning, mens den mod vest har en ejendom med et autoværksted og andre serviceerhverv samt en butik/parkeringsplads som nabo. Mod syd afgrænses området af Landlystvej.

Lokalplanområdet opdeles i to delområder. Delområde 1 må kun anvendes til boligformål som etageboliger, hvor der kan opføres en samlet bebyggelse på ca. 56 boliger i 3-4 etager. Delområde 2 må kun anvendes til boligformål som tæt-lave boliger i form af op til 14 rækkehuse i to etager. De eksisterende bygninger i området forudsættes nedrevet i denne sammenhæng.

Formålet med lokalplanen er at skabe et attraktivt og stationsnært boligområde bestående af etageboliger og rækkehuse.

Lokalplanen skal desuden sikre, at der etableres vejadgang og de fornødne parkerings- og friarealer til bebyggelsen.

Lokalplanens endelige vedtagelse forudsætter, at det fremlagte forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016 vedtages endeligt.

Borgermøde

Der blev den 30. november 2017, afholdt et borgermøde i Bibliotekscafeen om indholdet i forslag til Lokalplan 141. Her havde deltagerne mulighed for at stille spørgsmål til medarbejdere fra Center for Plan og Miljø, direktør Gert Nelth og TMU-udvalgsformand Mikkel Dencker om planforslagets indhold og den videre proces. Et kort referat om mødets indhold er vedlagt som bilag, ”Referat af borgermøde den 30. november 2017”.

Høring i perioden 10. oktober til 4. december 2017

Administrationen har i notat af 29. januar 2018 lavet et resumé af indholdet i høringssvarene og knyttet forvaltningens kommentarer hertil, vedlagt som bilag ”Hvidbog over indkomne høringssvar”. Selve høringssvarene er vedlagt som bilag ”Samlede høringssvar til Lokalplan 141”.

De indsendte høringssvar er overvejende indsendt af beboere af ejendomme på Holmelundsvej, heriblandt haveboliger der direkte støder til lokalplanområdets nordlige afgrænsning. De handler især om den planlagte bebyggelses højde, da mange naboer frygter indbliksgener og skyggepåvirkning fra både etageboligbebyggelse i delområde 1 og rækkehuse i delområde 2. Derudover er flere kritiske over for det i lokalplanen fastlagte parkeringskrav. Dette er ud fra en oplevelse af eksisterende problemer med megen og ulovlig parkering på offentlige veje i de tilstødende boligområder, som forventes at blive forværret med realisering af planen.

Som følge af ovenstående har flere fremsat ændringsforslag om at reducere bebyggelsesprocent, etageantal og bygningshøjde for den planlagte bebyggelse.

Om ændringsforslaget

På baggrund af de indkomne høringssvar foreslår administrationen, at der i Lokalplan 141 foretages følgende ændring:

  1. Lokalplanens bilag 2 ændres som vist i vedlagte bilag ”Ændringsforslag til bilag 2 i Lokalplan 141”. Ændringerne består i at forenkle målsætningerne til mål i hele meter, hvor dette er muligt; flytte byggefelt B med 0,8 m mod vest og præcisere arealet til vejudlæg V-V. Da facadebyggelinjen mod øst i delområde 1 foreslås bibeholdt, flyttes både denne og byggefelter C og D tilsvarende flyttes 0,8 m mod vest.

Retsgrundlag

Planlovens § 27.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte, den 26. september 2017, punkt 30, forslag til Lokalplan 141 for Landlystvej 42 med henblik på offentlig fremlæggelse.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Forslag til Lokalplan 141 for boliger på Landlystvej 42 (pdf)
  2. Referat af borgermøde den 30. november 2017 (pdf)
  3. Ændringsforslag til bilag 2 i Lokalplan 141 (pdf)
  4. Samlede høringssvar til Lokalplan 141 (pdf)
  5. Hvidbog over indkomne høringssvar (pdf)
  6. Notat vedr. ændringsforslag til Lokalplan 141 for Landlystvej 42 (pdf)
  7. Ændringsforslag kortbilag 2 Landlystvej 42 (pdf)
  8. Samlede høringssvar fra partshøring i marts 2018 (pdf)
  9. Hvidbog over indkomne høringssvar ved partshøring i marts 2018 (pdf)
  10. Ændringsforslag til planbilag 2, jf. BPU møde, 15. maj (pdf)
  11. Notat vedr. ændringsforslag i BPU den 15. maj (pdf)

12. Dansborgsskolen, lokaleindretning - frigivelse af anlægsbevilling

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

På Dansborgskolen ombygges faglokaler, så fagene håndværk og design samt natur og teknik får bedre faciliteter.

Der er på investeringsoversigten for 2018 afsat et rådighedsbeløb på 2,5 mio. kr. til projekt 3454, Dansborgskolen, lokaleindretning.

Udvalget skal godkende anlægsbevillingen. 

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at

  1. der til projekt 3454, Dansborgsskolen, lokaleindretning, gives en anlægsbevilling på 2,5 mio. kr., svarende til de afsatte rådighedsbeløb i 2018.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-05-2018

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der til projekt 3454, Dansborgskolen, lokaleindretning, gives en anlægsbevilling på 2,5 mio. kr., svarende til de afsatte rådighedsbeløb i 2018.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

For: Gruppe A, F, O, V og Ø.

Gruppe C afventer kommunalbestyrelsen.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-05-2018

Ad. 1

For: Gruppe A, F, O, V og Liste H

Imod:

Gruppe C afventer Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

På Dansborgskolen ombygges og istandsættes lokaler, så fagene håndværk og design samt natur og teknik får bedre faciliteter. Den forhenværende pedelbolig ’villaen’ istandsættes til brug for faget natur og teknik, hvor der tilføjes en glasbygning og tilstødende udearealer inddrages.
Depoter ved sløjdlokalet nedlægges, og ombygges til håndarbejde, så faget håndværk og design får bedre forhold. Der etableres depoter/skabe på gangen.
Skolen har ligeledes ønsker om tiltag, der understøtter innovation og entreprenørskab.

De frigivne midler skal dække honorar til bygherrerådgivning samt udgifter til ombygning og istandsættelse, og forventes at fordeles således:


Opgave

   Mio. kr.

Indretning af villa

2.000,000

Forbedring af håndværk og design

   150,000

Indretning til innovation og entreprenørskab

   300,000

I alt estimeret

2.450,000

Istandsættelsen udføres i efteråret 2018.

Retsgrundlag

Kommunestyrelsesloven paragraf 40 stk. 2

Økonomiske konsekvenser

Der er på investeringsoversigten for 2018 afsat et rådighedsbeløb på 2,5 mio. kr. til projekt 3454, Dansborgskolen, lokaleindretning.

Bilag

  1. Svar på spørgsmål stillet på TMU d. 2. maj 2018 (pdf)

13. Kommunal parkeringskontrol

Beslutningstema

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Politiet har nedprioriteret opgaven med at håndhæve parkeringsreglerne generelt og således også i Hvidovre Kommune. Resultatet er, at der flere steder i kommunen holder biler ulovligt parkeret.

Forslaget er derfor, at Hvidovre Kommune etablerer kommunal parkeringskontrol med henblik på at sikre anvendelse af parkeringsreglerne.   

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at Hvidovre Kommune etablerer kommunal parkeringskontrol

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-05-2018

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Hvidovre Kommune etablerer en kommunal parkeringskontrol, hvor de økonomiske konsekvenser samt den hermed forbundne effekt evalueres et år efter ikrafttræden og at ordningens nettoudgifter finansieres af kassen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-05-2018

Ad. 1

Udvalget stiller ændringsforslag om at godkende, at der etableres kommunal parkeringskontrol i Hvidovre Kommune, hvor de økonomiske konsekvenser samt den hermed forbundne effekt evalueres et år efter ikrafttræden. Ordningens nettoudgifter finansieres af kassen.

Ændringsforslaget anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Reglerne for standsning og parkering er fastsat i Færdselsloven, og som udgangspunkt foretages parkeringskontrollen af politiet. Loven foreskriver dog, at kommunalbestyrelsen helt eller delvist kan overtage parkeringskontrollen fra politiet. Københavns Vestegns Politi nedlagde i 2010 politiets parkeringskorps og foretager de facto ikke parkeringskontrol med mindre, der er situationer, hvor parkeringen er hensynsløs og til fare for øvrige trafikanter.

I Hvidovre er det oplevelsen, at politiet har nedprioriteret opgaven med at håndhæve parkeringsreglerne, hvorfor der flere steder holder biler ulovligt parkeret.

Hvidovre Kommune kan hjemtage parkeringskontrollen, og politiet har selvfølgelig stadig mulighed for at håndhæve reglerne. Det kan vi gøre ved at ansøge Vejdirektoratet på vegne af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om tilladelse. Vejdirektoratet vil som et led i processen formelt høre politiet om tilladelse, hvilket andre kommuner melder er en formsag.  

Pr. 1. januar 2017 har ca. 43 ud af landets 98 kommuner kommunal parkeringskontrol. Nogle i regi af Aalborg Kommunes parkeringskontrol (Park Nord). Andre kommuner varetager selvstændigt opgaven.

Gladsaxe som sammenligningsgrundlag

Gladsaxe Kommune, som er nogenlunde sammenlignelig med Hvidovre i størrelse og på antal borgere har selv oprettet ”Parkering Gladsaxe”, som varetager parkeringskontrollen i kommunen.

Kommunen har ansat en person i flexjob til håndtering og administration af arbejdet med parkeringskontrollen - 15 timer om ugen. Klagesagerne i Gladsaxe tager medarbejderen der er ansat 15 timer om ugen sig af. I eventuelle tvivlstilfælde sparer medarbejderen (mod betaling naturligvis) med jurister i KBH’s parkeringsafdeling. Derudover er der ansat to parkeringsvagter. De deler parkeringstjansen og patruljerer enkeltvis.

Sådan et set-up som Gladsaxe Kommune har etableret, kunne være oplagt for Hvidovre at etablere. Det vil sige, at Hvidovre Kommune selvstændigt varetager parkeringskontrollen i kommunen.

Konklusion

Samlet set vil det være forholdsvist let at tilgå opgaven med kommunal parkeringskontrol i Hvidovre Kommune. Økonomisk vil det kunne løbe rundt, hvis der bliver udskrevet 8-9 parkeringsafgifter dagligt. I tilfælde af, at vi arbejder videre med at etablere kommunal parkeringskontrol skal der udarbejdes en kommunal bekendtgørelse og træffes beslutning om de nærmere detaljer for det administrative set-up.

Retsgrundlag

Jævnfør Færdselslovens § 122. stk. 1 er det muligt for kommuner at hjemtage parkeringskontrollen.

Hvidovre Kommune skal i forbindelse med hjemtagningen af parkeringskontrollen udarbejde en kommunal bekendtgørelse om regler for standsning og parkering i kommunen. Hvidovre Kommune har mulighed for at lade sig inspirere af Københavns Kommunes parkeringsbekendtgørelse, da mange tekstpassager er standard.

Økonomiske konsekvenser

Økonomi

Økonomisk vil modellen for kommunal parkeringskontrol i Hvidovre Kommune se nogenlunde ud som følger:

Hver parkeringsafgift indbringer 510 kr. Hver gang der udstedes en parkeringsafgift skal staten have 50 %, hvilket svarer til 255 kroner. (Dette gælder dog ikke for parkeringsafgifter til udenlandske køretøjer, hvor 50 % af afgiften ikke skal betales til staten). Af de resterende 50 % skal kommunen afholde alle udgifter i forbindelse med parkeringskontrollen, inkl. aflønning af vagter, opkrævning af afgifter og behandling af klager.

Løn til to parkeringsvagter estimeres til ca. 300.000 kroner gange 2. I alt lønudgifter på ca. 600.000 kroner. Dertil skal lægges lønudgifter til en administrativ medarbejder (eventuelt fleksjobber) 15 timer om ugen. En administrativ medarbejder 15 timer om ugen estimeres til at skulle aflønnes med ca.120.000 kroner og billigere, hvis det kan etableres som en eksempelvis en fleksjobordning eller være at ansætte en seniorjobber.

Hvis der i Hvidovre Kommune bliver udskrevet 3000 parkeringsafgifter om året á 510 kroner vil det give 1.530.000 kroner, hvoraf 50 % skal betales til staten. De resterende 765.000 kroner skal kunne dække lønudgifter og udgifter til vedligeholdelse af systemer med mere. Der skal i den forbindelse tages højde for eventuelle klager over parkeringsafgifter og det ekstra arbejde det måtte medføre. 3000 parkeringsafgifter om året svarer til, at der i gennemsnit bliver udskrevet 8-9 afgifter om dagen i Hvidovre Kommune.

Samlet set vil regnestykket gå nogenlunde op, hvis der dagligt bliver udskrevet 8-9 parkeringsafgifter i kommunen.

Lønudgifter – ca. 720.000 kroner

Indtægter fra parkeringsafgifter – 153.000 – 50% - ca. 765.000 kroner

Ny modregningsordning

En ny aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti vil sætte ind i forhold til kommunernes indtægter på parkeringskontrol. Modregningsordningen vil blive ændret fra 2019, således at kommunerne i højere grad skal dele indtægterne med staten. Modregningsordningen omfatter kommunens indtægter fra betalingsparkering og parkeringsudgifter. Konkret betyder det, at 70 % af kommunens indtægter fra betalingsparkering og parkeringsafgifter fra 2019 vil blive modregnet i bloktilskuddet. De øvrige 30 % må kommunen selv beholde. I dag må kommunerne selv beholde 50 %.

Hensigten med parkeringskontrollen i Hvidovre Kommune er ikke at tjene penge på betalingsparkering, men er i høj grad et spørgsmål om at sikre trafikale hensyn, hvorfor indtægterne ikke forventes at blive større end udgifterne til at håndhæve og administrere parkeringskontrollen.

Beregning med den nye modregningsordning.

Hver parkeringsafgift indbringer 510 kroner – heraf skal staten have 70 %, hvilket svarer til 357 kroner. 3000 årligt udskrevne parkeringsafgifter vil med den nye ordning give 459.00 000 kroner, der skal dække lønudgifter og udgifter til vedligeholdelse af systemer med mere. Med den nye modregningsordning vil den eventuelt manglende finansiering blive fundet inden for kommunens samlede budget – ca. 300.000 kroner.

Det er Juras vurdering, at pågældende aftale med overvejende sandsynlighed må forventes at føre til vedtagelse af regler i overensstemmelse med aftalen, fordi der er et politisk flertal i Folketinget bag aftalen.

Personalemæssige konsekvenser

Praktiske og administrative tiltag

Den praktiske opgave med at kontrollere om køretøjer holder ulovligt parkeret, varetages af parkeringsvagter fra Hvidovre Kommune i henhold til Færdselsloven samt den kommunale bekendtgørelse om standsning og parkering i Hvidovre Kommune, der skal udarbejdes i forbindelse med, at kommunen hjemtager parkeringskontrollen.

Der skal ansættes to parkeringsvagter til at varetage parkeringskontrollen i kommunen. Ved eventuel sygdom og overlap af ferie vil der ikke blive ført parkeringskontrol.

Både den administrative medarbejder og parkeringsvagterne må forventes at skulle på kursus med henblik på at kunne håndtere parkeringsopgaverne. Københavns Kommune afholder løbende kurser og uddanner kursister fra kommuner, der har hjemtaget parkeringskontrollen. Københavns Kommune sparer også gerne i forhold til komplicerede juridiske problemstillinger med videre.

Dansk Parkeringsforening er en brancheorganisation for offentlige parkeringsmyndigheder i Danmark. Foreningen er blandt andet behjælpelig med at fremme samarbejdet mellem foreningens medlemmer og virke som et forum for udveksling af erfaringer. 


14. Anlægsregnskaber 2017

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Center for Trafik og Ejendomme fremlægger anlægsregnskaber for projekterne 0246 forebyggende vedligeholdelse bygninger 2016, 2501 Vedligeholdelse af færdselsbaner 2017, og 5792 Køkkener i institutionerne Willer og Mælkebøtten til godkendelse.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende anlægsregnskab for projekterne 0246 forebyggende vedligeholdelse bygninger 2016, 2501 Vedligeholdelse af færdselsbaner 2017 og 5792 Køkkener i institutionerne Willer og Mælkebøtten.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-05-2018

Kommunalbestyrelsen godkendte anlægsregnskab for projekterne 0246 forebyggende vedligeholdelse bygninger 2016, 2501 Vedligeholdelse af færdselsbaner 2017 og 5792 Køkkener i institutionerne Willer og Mælkebøtten.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-05-2018

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Projekt

Regnskab

Bevilling

Forskel i kr.

0246 Forebyggende vedligeholdelse af bygninger 2016

U

   19.590.477

   19.490.000

       100.477

2501 Vedligeholdelse af færdselsbaner 2017

U

   14.987.212

   15.000.000

       -12.788

5792 Køkkener Willer og Mælkebøtten

U

    2.042.972

    2.500.000

     -457.028

Total

 36.620.661

 36.990.000

     -369.339

Center for Trafik og Ejendomme fremlægger anlægsregnskab med et samlet mindre forbrug på 369.339 kr.
+ merforbrug / - mindreforbrug

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskaberne.

Økonomiske konsekvenser

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskaberne.

Bilag

  1. 5792 Mælkebøtten og Wilmer .pdf (pdf)
  2. 2501 Vedligeholdelse af færdselsbaner 2017.pdf (pdf)
  3. 0246 Forebyggende vedligehold bygninger 2016.pdf (pdf)
  4. Svar på spørgsmål stillet på TMU 2. maj 2018 (pdf)

15. Ny indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Forslag til ny indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo har været i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen orienteres om resultatet af høringen og skal tage stilling til endelig godkendelse af forslaget til ny indsatplan.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen om resultatet af høringen til efterretning
  2. at endelig godkende forslag til ”Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo”

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-05-2018

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen tog orienteringen om resultatet af høringen til efterretning.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte forslag til ”Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo”.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Teknik- og Miljøudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-05-2018

Ad. 1 Anbefalet taget til efterretning.

Ad. 2 Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Forslag til ny Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo har været i offentlig høring i 8 uger. Ved høringsperiodens udløb den 8. marts 2018 er der ikke indkommet nogen høringssvar.

Forslaget til indsatsplan skal nu endelig godkendes af Kommunalbestyrelsen, før den kan træde i kraft. Godkendes forslaget til indsatsplan af Kommunalbestyrelsen den 29. maj 2018 vil indsatsplanen træde i kraft den 1. juni 2018 og samtidig ophæves den nuværende indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo, der er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 12. december 2006.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, nr. 842 af 23. juni 2017.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 19. december 2017 efter anbefaling fra Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget forslag til ny indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo og at forslaget sendes i offentlig høring i mindst 8 uger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo dateret 23.03.2018 (pdf)

16. Godkendelse af strandrensningsplan

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Hvidovre Kommune er i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet forpligtet til at opstille et beredskab til sanering af kommunens kyster i tilfælde af olie- og kemikalieforurening. Strandrensningsplanen er udarbejdet for at sikre den bedst mulige bekæmpelse af pludselig opstået (akut) forurening af kommunens kyststrækning på land.

Bygge- og Planudvalget skal tage stilling til om beredskabsplan for strandrensning i Hvidovre Kommune kan godkendes.

Indstilling

Direktøren indstiller til Bygge- og Planudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Beredskabsplan for strandrensning – Hvidovre Kommune.
  2. at der ved budgetbehandlingen 2019 – 2022 afsættes et årligt rammebeløb på 200.000 kr. årligt og eventuelle mer- eller mindre udgifter balanceres indenfor kassen som en lovbunden udgift. 

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-05-2018

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte Beredskabsplan for strandrensning – Hvidovre Kommune.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der ved budgetbehandlingen 2019 – 2022 afsættes et årligt rammebeløb, som drøftes i forbindelse med budgetprocessen, og at eventuelle mer- eller mindre udgifter balanceres indenfor kassen, som en lovbunden udgift.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2018

Bygge- og Planudvalgets indstillinger anbefales godkendt med tilføjelse til indstillingens punkt 2, at rammebeløbet drøftes i forbindelse med budgetprocessen for 2019-2022.

Beslutning i Bygge- og Planudvalget den 15-05-2018

Ad. 1-2 Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til sanering af kyststrækninger og bekæmpelse af forurening i havne i tilfælde af olie- eller kemikalieforurening.

Hovedstadens Beredskab har udarbejdet en fælles indsatsplan for strandrensning, som beskriver, hvordan indsatsen ved kystnær olieforurening koordineres. Den fælles plan skal understøttes af kommunens egen beredskabsplan for strandrensning. Center for Plan og Miljø har derfor igangsat arbejdet med udarbejdelse af Beredskabsplan for strandrensning (vedlagt som bilag: Beredskabsplan for strandrensning – Hvidovre Kommune).

Planen er opbygget i tre kapitler, som giver læseren viden om både formål med planen og de lovmæssige rammer samt procedure i tilfælde af hændelser med tilhørende aktionskort, kortbilag og skabeloner til at støtte om prioritering, anmeldelse, prøvetagning, tilgængeligt materiel og ikke mindst kontaktpersoner. 

Planen er udarbejdet, så alle involverede parter hurtigt kan få overblik over ”hvem gør hvad” i alle situationer, hvor der opstår forurening af kyststrækninger i Hvidovre Kommune.

Planen beskriver det nødvendige beredskab ved en mindre forurening, svarende til indsatsniveau I. I tilfælde af større forureninger (indsatsniveau II) henvises til Plan for Fortsat drift for Hvidovre Kommune (vedlagt som bilag: Plan for fortsat drift - strandrensning).

Ved alvorlig og omfattende forurening (indsatsniveau III) overtages ledelsen af Forsvarsministeriet ved Maritime Assistance Service (MAS), tidligere Søværnets Operative Kommando (SOK). Det er Hvidovre Kommune, der har ansvaret for slutoprydning på land ved indsatsniveau I og II. Ved indsatsniveau III kan kommunen blive inddraget i oprydningen, men ledelsen og ansvaret er placeret hos MAS.  

Retsgrundlag

Hvidovre Kommunes opgaver og ansvar i tilknytning til kystmiljøberedskabet fremgår af følgende lovgivning med tilhørende vejledning:

  • Lov nr. 1033 af 4. september 2017 om beskyttelse af havmiljøet, særligt § 34, 35 og 36
  • Strandrensningsbekendtgørelsen nr. 1630 af 13. december 2006
  • Miljøstyrelsens Vejledning nr. 9075 om strandrensning, marts 2008.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

I budgetforslag år 2019 – 2022 anbefales der afsat et rammebeløb på 200.000 kr. årligt til håndtering af uforudsete krisehændelser som fx stormflod, skybrud og olieforurening.

Det anbefales endvidere, at eventuelle mer- eller mindre udgifter balanceres indenfor kassen som en lovbunden udgift. 

Bilag

  1. Beredskabsplan for strandrensning - Hvidovre Kommune (pdf)
  2. Plan for fortsat drift - strandrensning (pdf)

17. Forslag til Lokalplan 143 for lokalcenter på Hvidovrevej 85-95

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Administrationen har udarbejdet et forslag til en lokalplan for et lokalcenter beliggende på Hvidovrevej 85-95. Lokalplanens formål er at udvikle et attraktivt, dynamisk og blandet området centralt i Hvidovre med plads til en bred vifte af centerformål.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om man kan godkende forslaget til Lokalplan 143.

Indstilling

Direktøren indstiller til Bygge- og Planudvalget enten

  1. at forslag til Lokalplan 143 drøftes

eller at udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at forslaget til Lokalplan 143 godkendes,
  2. at godkende, at lokalplanforslaget fremlægges i offentlig høring i fire uger,
  3. at godkende, at der ikke afholdes borgermøde om lokalplanforslaget,
  4. at godkende, at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-05-2018

Ad 2. – 5.

Kommunalbestyrelsen godkendte forslag til Lokalplan 143, at lokalplansforslaget fremlægges i offentlig høring i fire uger, at der ikke afholdes borgermøde om lokalplansforslaget og at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget.

Beslutning i Bygge- og Planudvalget den 15-05-2018

Det bemærkes, at Bygge- og Planudvalget alene anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen.

Ad. 1-5 Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Ejeren af ejendommen på Hvidovrevej 95 har ønsket at indrette café i bygningens stueetage. Imidlertid giver den gældende Byplanvedtægt H10 fra 1961 ikke mulighed for dette. Byplanvedtægten udlægger området til boliger i to etager med mulighed for at indpasse butikker samt kontorer og lokaler for advokater, læger, tandlæger og lignende.

Lokalplan 143 omfatter ejendommene Hvidovrevej 85-95 i den nordlige del af Hvidovre Kommune. Afgrænsningen af lokalplanen svarer til kommuneplanramme 1C12, som sammen med rammeområde 1C13 udgør centerområdet Lokalcenter Hvidovrevej Nord.

Lokalplanområdet er på ca. 6.000 m2, der langt overvejende anvendes til centerformål. Det rummer to banker, to frisører, en møbelpolstrer, et renseri, en møbelbutik, en slikbutik og spisesteder/take aways. Området er præget af stor udskiftning og nedlæggelse af butikker, og denne udvikling har sat sine spor i skiltning og reklamering, blandt andet ved en ”lag på lag skiltning”.

Bebyggelsens sammensatte karakter er typisk for de ældre handelsgader i forstæderne omkring København. Bebyggelsen består af en række ret anonyme huse i op til tre etager med butikker i stueetagen. Vejprofilet er bredt, og bebyggelsen er meget forskelligartet med hensyn til bygningstype og stil.

Bebyggelsen er opført efter krigen i årene 1938-1958. I 2000 blev bygningernes bevaringsværdi registreret. De ligger på en værdi mellem 5 og 9, hvilket betyder, at bygningerne har en lav bevaringsværdi. I bemærkningerne til registreringerne er noteret skæmmende tilbygninger og dårligt tilpassede skilte og reklamer.

Lokalplanen udlægger områdets anvendelse til centerformål. I centerområder kan der generelt etableres boliger, private og offentlige kontor- og servicevirksomheder, detailhandel, liberale erhverv, undervisning, institutioner, kulturelle aktiviteter, caféer, restauranter, hotel- og konferencevirksomhed og lignende inden for miljøklasse 1, jævnfør Håndbog om Miljø og Planlægning. Der kan desuden etableres grønne områder, pladser samt parkeringsanlæg. Lager, håndværks- og fremstillingsvirksomhed i centerområderne må kun etableres i tilknytning til butikker og kun i begrænset omfang.

Lokalplanen fastsætter bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering samt om udstykning med det formål at skabe nye muligheder for at anvende denne del af byområdet til en bred vifte af centerformål.

Af hensyn til beboerne i boligerne øst for ejendommene langs Hvidovrevej giver lokalplanen højst mulighed for opførelse af bebyggelse i 3 etager, hvilket svarer til den højeste, eksisterende bebyggelse i rammeområdet. Herved kan den maksimale bebyggelseshøjde også begrænses til 14 m.

Ny bebyggelse skal placeres med facade i vejskel svarende til placeringen af de eksisterende bygninger på strækningen. Hermed kan områdets karakteristiske bymæssighed, Hvidovrevejs gaderum og relative tætte bymiljø fastholdes og styrkes. Lokalplanen giver af samme grund mulighed for, at bygningerne langs Hvidovrevej kan bygges sammen i naboskel. Ved tilslutningen med N. Bonavents Allé skal ny bebyggelse placeres 5 m fra vejskel, svarende til den eksisterende vejbyggelinje i Byplanvedtægt H10.

Lokalplanområdet ligger delvist inden for det stationsnære kerneområde, og lokalplanen fastsætter derfor en forholdsvis høj bebyggelsesprocent på maksimalt 80%.

Lokalplanen rummer ingen bestemmelser omkring skilte, idet der henvises til den gældende temalokalplan Lokalplan 001, ”Lokalplan med vejledning for facader og skilte langs Hvidovrevej” fra 2001.

Retsgrundlag

Lokalplaner udarbejdes efter planlovens §§ 13-16.

Politiske beslutninger og aftaler

På Teknik- og Miljøudvalgsmøde den 29. november 2017 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med en ny lokalplan for Hvidovrevej 85-95.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan.

I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.

Administrationen har efter miljøvurderingslovens § 10 vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, jf. § 8, stk. 1 og 2.

Dette begrundes med, at lokalplanen alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan – og ikke muliggør væsentlige ændringer i det bestående, men overvejende viderefører den nuværende anvendelse – og at planen ikke vil muliggøre anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag, eller projekter, der i størrelse eller karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet. 

Bilag

  1. Forslag til Lokalplan 143 (pdf)

18. Afrapportering og målsætninger for klima til Global Covenant of Mayors 2018

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Hvidovre Kommune skal i 2018 indberette mål for reduktion af drivhusgasser til Global Covenant of Mayors som led i den aftale, kommunen lavede med Compact of Mayors i 2016.

Hvidovre Kommune er allerede forpligtiget til at nedbringe CO2 udslippet med 2 % årligt indtil 2025 samt at arbejde for en fossilfri varme- og energiforsyning i 2035 og fossilfri transport i 2050. Dette er i henhold til aftale med Danmarks Naturfredningsforening og KKR.

Administrationen anbefaler derfor udvalget at godkende følgende mål for reduktion af drivhusgasser til Global Covenant of Mayors:

  1. En årlig nedbringelse af CO2 udslip på 2 % indtil 2025
  2. Fossilfri varme- og energiforsyning i 2035 og fossilfri transport i 2050

Indstilling

Direktøren indstiller til Bygge- og Planudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende eksisterende mål om en årlig nedbringelse af CO2 udslip på 2 % indtil 2025 samt mål om fossilfri varme- og energiforsyning i 2035 og fossilfri transport i 2050 indberettes til Global Covenant of Mayors.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-05-2018

Kommunalbestyrelsen godkendte, at eksisterende mål om en årlig nedbringelse af CO2 udledning på 2 % indtil 2025, samt mål om fossilfri varme- og energiforsyning i 2035 og fossilfri transport i 2050 indberettes til Global Covenant of Mayors.

Beslutning i Bygge- og Planudvalget den 15-05-2018

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Global Covenant of Mayors er et internationalt samarbejde, der består af byer og kommuner, som støtter hinanden i at arbejde med klimamål og klimatilpasning.

Medlemmerne forpligter sig til årligt at opgøre og indberette data til organisationen. Afrapporteringens art afhænger af medlemmernes anciennitet, og forløber således:

  • Indenfor 1 år af medlemskabet skal kommunen indrapportere nuværende klimabelastning og risici ved klimaændringer
  • Indenfor 2 år skal kommunen fastsætte mål for en aktiv klimaindsats
  • Indenfor 3 år skal kommunen udarbejde handlingsplaner for at nå målene

Hvidovre Kommune tilsluttede sig i 2016, og har i 2017 indberettet den nuværende klimabelastning og risici ved klimaændringer. Hvidovre Kommune skal derfor i 2018 indberette fastlagte mål for en aktiv klimaindsats. Næste år, i 2019, skal Hvidovre Kommune udarbejde og indberette handlingsplaner, der beskriver, hvordan kommunen vil nå de mål, der er blevet sat i 2018.

Center for Plan og Miljø anbefaler, at følgende mål indberettes til Global Covenant of Mayors:

1. mål: 2 % årlig reduktion af CO2 udslip indtil 2025

Som led i Hvidovre Kommunes aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være en klimakommune (vedlagt som bilag Klimakommuneaftale) er kommunen forpligtet til at reducere CO2 udslip fra egne bygninger med 2 % årligt.

Hvidovre Kommune har allerede nedbragt CO2 udledningen med gennemsnitligt 3,6 % årligt siden aftalen med Danmarks Naturfredningsforening i 2008.

2. mål: Fossilfri energi- og varmesektor i 2035 og transportsektor i 2050

Hvidovre Kommune er partner i Energi på Tværs, som står bag den Fælles Energivision i hovedstadsregionen i 2015 vedlagt som bilag Fælles Energivision i hovedstadsregionen. Hvidovre Kommune tilsluttede sig visionen ved KKR møde den 26. juni 2015, referatet herfra er vedlagt som bilag Referat af møde i KKR Hovedstaden 26. juni 2015.

Projektet involverer både kommuner og forsyningsselskaber i Region Hovedstaden og Region Sjælland, og målet er at have en fælles strategi til opnåelse af ovenstående mål. Strategien skal danne grundlag for kommunernes egne strategiske energiplaner, og vil være klar i løbet af 2018.

Målenes kvalitet

Administrationen anser disse mål som gode og ambitiøse, og vil på den baggrund ikke anbefale yderligere mål.

Sammenhæng med FN’s verdensmål

De opsatte mål spiller yderligere fint sammen med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, hvor der i mål nummer 7 og 13 er fokus på sikring af bæredygtig energi til befolkningen samt at handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringerne. Hvidovre Kommunes indsats i Global Covenant of Mayors passer således ind i denne globale dagsorden.

Tidligere Compact of Mayors – nu Global Covenant of Mayors

Hvidovre Kommune tilsluttede sig i 2016 den globale samarbejdsaftale Compact of Mayors, som senere er fusioneret med EU"s Covenant of Mayors og blevet til Global Covenant of Mayors. Kravene til afrapportering for byer der oprindeligt var tilmeldt Compact of Mayors, vil være det samme indtil udgangen af 2018, hvor Global Covenant of Mayors vil melde eventuelle ændringer ud.

Retsgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven § 1, hvor det af lovens formål fremgår, at samfundsudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag, samt at anvendelsen af renere teknologi skal fremmes.

Politiske beslutninger og aftaler

Tilslutning til Compact of Mayors, senere Global Covenant of Mayors, blev vedtaget af Økonomiudvalget den 18. januar 2016 som punkt 6.

Godkendelse af ny fælles vision for Hovedstadsregionens energiomstilling blev vedtaget af KKR Hovedstaden den 26. juni 2015 som punkt 3.5.

Tilslutning til kampagnen "Klimakommune i samarbejde med

Danmarks Naturfredningsforening" blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2008 som punkt 8.

Økonomiske konsekvenser

Beslutningen holder sig indenfor allerede gældende aftaler, og der vil derfor ikke være nogle økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Klimakommuneaftale (pdf)
  2. Referat af møde i KKR Hovedstaden 26. juni 2015 (pdf)
  3. Fælles Energivision i hovedstadsregionen (pdf)

19. Eventuelt

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-05-2018

Finn Gerdes (A) gjorde opmærksom på notat om HOFOR, hvor antallet af bestyrelsesmøder beskrives.

Ivan Fogtmann (O) bemærkede, at taletidsreglerne virker, og at det er positivt, at så mange kommunalbestyrelsesmedlemmer bruger iPad.

Kristina Young (H) spurgte til White Stars deltagelse i Handicap Grand Prix. Det undersøges.

Arne Bech (H) spurgte til kommunens repræsentants deltagelse i HOFORs bestyrelsesarbejde. Der henvises til HOFOR.

Arne Bech (H) spurgte om kommunens repræsentant i ARC kunne orientere om sagerne vedrørende brug af midler til julefrokost, rødvin m.v. og manglende udbud. Steen Ørskov (C) orienterede kort om arbejdet i ARC.


20. Kulturgården - vinder af arkitektkonkurrencen

Lukket sag