Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Alle Hvidovres foreninger inviteres til temadag om unges tobaksvaner og GDPR


Folkeoplysningsudvalget holder en temadag, hvor alle foreninger i Hvidovre kan komme og blive klogere på to højaktuelle emner.
10. september 2018
Det er to aktuelle emner, som er på plakaten, når Folkeoplysningsudvalget inviterer alle foreninger i Hvidovre til et temamøde torsdag 20. september på Bibliotekscaféen på Hvidovrevej 280.
Foreningerne kan på temadagen høre mere om unges forbrug af tobak i foreningsregi, og så vil deltagerne også blive klogere på GDPR – bedre kendt som den nye persondataforordning.
Det er første gang, at Folkeoplysningsudvalget holder en temadag for alle de foreninger i Hvidovre, som har lyst og mulighed for at deltage. Med det nye initiativ håber udvalget, at foreningerne bliver klædt endnu bedre på til at håndtere nogle af de udfordringer, de møder i hverdagen.

”I Folkeoplysningsudvalget vil vi gerne være med til at sørge for, at vores foreninger får relevant viden, som de kan bruge i deres foreningsarbejde. Derfor prøver vi nu det første temaarrangement af, og vi har valgt to emner, som vi ved fylder meget i dagligdagen i mange foreninger. Unges tobaksvaner er en evig kilde til debat, så det kigger vi nærmere på i fællesskab, og kan forhåbentlig udveksle gode erfaringer. Vi skal også tale om GDPR, som jo fylder meget i bevidstheden hos foreningerne, idet mange jo er bange for, at de håndtere personoplysninger forkert,” siger Ole Bested, formand i Folkeoplysningsudvalget.

I alt er der inviteret 228 foreninger fra Hvidovre. 

Fakta om Folkeoplysningsudvalget:
Folkeoplysningsudvalget består af fire politisk udpegede medlemmer samt otte medlemmer fra forenings- og aftenskolelivet og én der er udpeget af lokale handicaporganisationer. Der er dertil to tilforordnede fra begge områder og én repræsentant fra ungdomsskolebestyrelsen.

Udvalget arbejder for at skabe de bedste vilkår for kommunens foreninger og aftenskoler. Udvalget tager stilling til nye foreningsgodkendelser, fordeler tilskud og lokaler samt opretholder og sikrer de bedste rammer for at voksne og børn aktivt kan engagere sig i samfundet gennem foreningsaktivitet eller debatskabende undervisning.

Udvalget er valgt for en periode på fire år, og har i 2018 et budget på 12,3 mio. kr.