Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Ændrede regler for merudgifter forlænger sagsbehandling

Borgere, der får hjælp til merudgifter bliver kontaktet, når deres sag tages op
31. maj 2018
Får du støtte til nødvendige merudgifter fx fordi du har et en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, så betyder nye regler på området, at din hjælp skal omberegnes i løbet af i år.

 - Den lovændring, der er kommet, betyder, at nogle borgere vil få mere og andre mindre end i dag. Merudgifter bliver nu udbetalt på en anden måde end før, nemlig efter standardsatser. Konkret betyder det, at vores sagsbehandlere skal ind i hver enkelt sag og beregne igen, forklarer Handicap- og Psykiatrichef Susanne Samuelsen.

Det store arbejde med at omberegne den nye støtte til merudgifter betyder, at borgerne vil opleve en forlænget sagsbehandlingstid i det kommende år. Borgeren bliver kontaktet af deres sagsbehandler, når deres sag bliver taget op og omberegnet. Alle sager om merudgifter skal være omberegnet med udgangen af 2018.

Der er cirka 100 borgere i Hvidovre, der modtager støtte til nødvendige merudgifter efter Servicelovens paragraf 100. Det kan fx være til særlig diabeteskost eller specialsyet tøj. De nye regler betyder, at borgerne kan få udbetalt én af de to standardsatser på 1000 eller 2000 kr. pr måned. Borgere, der har nødvendige merudgifter for et beløb på mere end 2500 kr. om måneden, kan få det eksakte beløb, hvis de lever op til lovens nye krav om dokumentation.