Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Udluftning i det tidligere sundhedscenter

Nyt ventilationsanlæg skal give Sundhedspleje og Visitation bedre indeklima
25. april 2018
Der er dårlig luft i den bygning på Rådhusgrunden, der indtil for ganske nylig husede Sundhedscentret. Derfor har Kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal laves central ventilation i bygningen. I øjeblikket er CO2-niveauet i bygningen så højt, at det overskrider Arbejdstilsynets tilladte grænse, og derfor har kommunen fået et påbud om at forbedre indeklimaet i bygningen inden den 15. maj. 

 - Vi har travlt, hvis vi skal overholde det ærgerlige påbud, vi har fået, siger borgmester Helle Adelborg og understreger, at det er vigtigt at forholdene nu bliver bragt i orden, så hverken de borgere, der fx bruger sundhedsplejens tilbud eller medarbejderne i sundhedsplejen og visitationen skal opholde sig i lokaler med dårligt indeklima.

For at forbedre indeklimaet bliver der nu etableret et centralt ventilationsanlæg i bygningen. Prisen for sådan et anlæg er 4,5-5,5 mio. kr.