Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Chris MacDonald taler om sundhed og bevægelse

Hvidovre Kommune inviterer til temadag for ældre i Medborgersalen. Temaet er ’Bevæg dig glad’ og udover et foredrag med sundhedsguruen Chris
MacDonald, er der smagsprøver på lokale bevægelsestilbud.
23. oktober 2017
Kroppen er i fokus, når Hvidovre Kommune afholder temadag om bevægelse og livskvalitet for
ældre torsdag 16. november klokken 12:00 til 15:30.
Sundhedsguruen Chris MacDonald, der er humanfysiolog og kendt fra DR-programmerne U-turn
og Chris på Chokoladefabrikken, gæster Medborgersalen og vil på sin velkendte humoristiske og
lune facon fortælle om trivsel og livskvalitet i hverdagen.

”Vi glæder os til at se mange mennesker i Medborgersalen til vores temadag. Vi har efterhånden
 f ået tradition for at have huset fyldt godt op til de her temadage for vores ældre medborgere, og vi
ser frem til at byde Chris MacDonald velkommen. Han er en inspirerende person, som jeg er sikker
på vil vække begejstring hos alle, der møder op,” siger Helle Adelborg, borgmester i Hvidovre
Kommune.

Med temadagen vil Hvidovre Kommune gerne sætte fokus på bevægelsesglæde som en vigtig del
af livskvaliteten blandt ældre.

”Det kan nogle gange være svært at holde kroppen i gang når man kommer op i alderen. Derfor vil
vi med temadagen vise nogle af de mange spændende muligheder, vi har i Hvidovre Kommune for
ældre, der gerne vil holde sig fysisk i gang hele livet og leve et aktivt ældreliv,” siger Helle
Adelborg.

Efter Chris MacDonalds foredrag får deltagerne mulighed for at snuse til og afprøve nogle af de
bevægelsestilbud til ældre/seniorer, der findes i lokalområdet. Derfor er det en god idé at tage
behageligt tøj på, som man kan bevæge sig i.

Hvidovre Kommune har generelt et stort fokus på sundhedstilbud til de ældre borgere. I 2016 blev
Hvidovre Kommunes Sundhedspris vundet af ’Sundhedsidræt’, som er et tilbud til ældre borgere
om at deltage i særligt tilrettelagte motionsforløb for seniorer.

Fakta:
Temadagen finder sted torsdag d.16. november klokken 12:00 og er arrangeret af teamet bag
Ældreliv Hvidovre fra Hvidovre Kommunes Sundhedscenter. Dørene åbnes klokken 11:00
Det er gratis at deltage, og der vil være en let forplejning ved temadagen. For at deltage, skal du
være borger i Hvidovre Kommune.

Tilmelding:

Tilmelding foregår efter ’først til mølle’-princippet. Tilmelding kan ske via linket
www.sundhedscentret.nemtilmeld.dk eller på tlf.nr. 3639 3737 til Sundhedscentret. Tilmelding kan
foretages fra torsdag 26. oktober klokken 8:00.