Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Hvidovres nye centerchef er fra Furesø

38-årige Nicolai Kjems bliver ny Centerchef for Sundhed og Ældre
29. august 2017
Nicolai Kjems bliver ny Centerchef for Sundhed og Ældre i Hvidovre Kommune. Han kommer fra en stilling som Sundheds- og Forebyggelseschef i Furesø Kommune, hvor han har været siden 2010. Oprindeligt er han uddannet sygeplejerske.

 -  Nicolai har en baggrund og erfaring, der matcher præcis det vi har brug i stillingen som centerchef for et af vores helt store velfærdsområder, nemlig sundhed og ældre, siger direktør Susan Bjerregaard og tilføjer:
 - Derfor er jeg glad for, at det vi nu har ansat netop ham på dette vigtige kerneområde.

Den nye Centerchef for Sundhed og Ældre er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har arbejdet i det fag i 3-4 år, før han i stedet blev leder først på plejeområdet i Gentofte og senere fik lederjob inden for ældre- og sundhedsområdet i Fredericia og på Frederiksberg. Sideløbende har han taget først en diplomuddannelse og derefter en master i ledelses- og organisationsudvikling. 

Den kommende centerchef er klar over, at der venter ham en stor og spændende opgave i Hvidovre Kommune:
 - Meget er løst, meget er i proces og meget skal gøres. Den fortsatte udvikling skal ske gennem høj faglighed, engagement og virkelyst siger Nicolai Kjems om arbejdet med at drive og forankre det nye center for Sundhed og Ældre i Hvidovre Kommune, som han tager fat på, når han tiltræder som centerchef den 1. oktober.

Nicolai Kjems er 38 år, han og familien bor i Sorgenfri.