Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Klar med nye Ældrelivskurser

Gratis tilbud til Hvidovres ældre i efteråret
10. august 2017
I begyndelsen af september starter en ny sæson i Ældreliv Hvidovre, og der er nu åbent for tilmelding. Et par hundrede borgere har allerede deltaget i Ældreliv-kurset gennem det seneste par år, og alle er velkomne, idet kurset retter sig mod både yngre og ældre seniorer. 

Ældreliv Hvidovre-kurset er et tilbud til seniorer, som har lyst til at få viden om og redskaber til, hvordan man kan forberede sig på ældrelivet, og som søger råd og inspiration til at fortsætte en aktiv og selvstændig hverdag så længe som muligt. 

- Vi vil gerne bidrage til at vores ældre trives godt i hverdagen. Derfor er jeg glad for, at så mange har lyst til at blive klogere på nogle af de overvejelser, udfordringer og muligheder, seniorlivet kan byde på. Vi får rigtig mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne i kurserne, siger borgmester Helle Adelborg.

Kurset består af fire kursusgange, hvor fagpersoner fra Ældre Sagen, Politiet og Hovedstadens Beredskab samt medarbejdere fra Hvidovre Kommune indbyder til dialog om hverdagens udfordringer i seniortilværelsen. Deltagerne kan også møde en række personer, der kan fortælle om muligheder for at deltage i fællesskaber i Hvidovre, og lade sig inspirere til at udbygge deres netværk.

Temaerne på de fire kursusgange er:
Økonomi: Folkepension, arv og testamente
Tryghed i hjemmet
Et sundt og aktivt ældreliv
Netværk og fællesskaber

Der er to kurser med fire mødegange på forskellige lokaliteter i Hvidovre i efteråret. Tilbuddet er gratis. For at deltage skal du være borger i Hvidovre Kommune.

Hold 1 efterår 2017:
Torsdag d. 7. sept. kl. 13.00 – 17.00
Torsdag d. 14. sept. kl. 13.00 – 17.00
Torsdag d. 21. sept. 13.00 - 17.00
Torsdag d. 28. sept. 13.00 – 17.00

Hold 2 efterår 2017:
Tirsdag d. 24. okt. kl. 10.00 -14.00
Tirsdag d. 31. okt. kl. 10.00 -14.00
Onsdag d. 8. nov. 10.00 – 14.00
Torsdag d. 23. nov. kl. 10.00 – 14.00

Er du borger i Hvidovre og ønsker du at deltage i “Ældreliv Hvidovre”, tilmelder du dig 
- via linket www.sundhedscentret.nemtilmeld.dk 
- eller på tlf.nr. 36 39 37 37 til Sundhedscentret
Tilmeldingen gælder hele kursusrækken. 
Man skal selv transportere sig til kurset.
Pårørende er velkomne og skal også tilmeldes.