Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Mere end 1400 skoleelever deltager i Skoleløbet


Der er garanti for sved på panden, når elever fra Hvidovres skoler onsdag bytter klasselokalet ud med en løbetur rundt om Hvidovre Rådhus. Hvidovres lokale OL-helt Abdi Hakin Ulad skyder løbet i gang
15. maj 2017
Over 1400 elever fra forskellige klassetrin vil onsdag 17. maj deltage i Hvidovres Skoleløb.
Her skal de ud på en afspærret rute rundt om Hvidovre Rådhus. Ruten er på 1,8 kilometer, og de store skal gennemføre ruten to gange, mens de mindste elever skal løbe ruten en gang.

”Skoler og motion er to ting, der hører tæt sammen. Derfor er skoleløbet et rigtig godt initiativ og en god tradition, vi har fået skabt. Jeg er glad for, at næsten alle vores skoler bakker op, og jeg håber, at alle eleverne får et hyggeligt løb og en god oplevelse,” siger borgmester Helle Adelborg, der sammen med Hvidovre Atletik og Motions OL-løbet Abdi Hakin Ulad vil sende løberne afsted fra plænen foran Hvidovre Rådhus.
 
Skoleløbet er for 4. klasse til 10. klasse på Hvidovres skoler, og eleverne vil blive sendt af sted
med musik fra Hvidovre Musikskole, som vil sørge for musik til både opvarmningen og under selve
løbet.
Når eleverne er kommet i mål, vil der være kildevand sponsoreret af Føtex i Frihedens Butikscenter til at slukke tørsten og snobrød, som lokale spejdere kommer og laver.
Der deltager elever fra otte skoler, og deltagerantallet på mere end 1400 er rekord.