Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Ny sæson af Ældreliv går snart i luften

135 af Hvidovres ældre borgere har allerede deltaget i de populære Ældreliv-kurser, og til september går endnu en sæson i gang. Hvidovre Kommune åbner nu op for tilmeldingen til Ældreliv Hvidovre
15. august 2016

Siden Ældreliv Hvidovre sidste år havde premiere, har 135 ældre borgere været på kursus i, hvordan man forbereder sig på ældrelivet.

Nu fortsætter Hvidovre Kommune succesen og er klar med nye hold i det kommende efterår.

I alt vil der være tre hold med opstart i henholdsvis september, oktober og november med plads til 25 på hver.

Hvert hold har fire undervisningsdage med emner som økonomi, pension, tryghed i hjemmet, sundhed samt muligheder for kulturelle og sociale tilbud i Hvidovre. Det er et miks af kommunens egne fagfolk og repræsentanter udefra, blandt andet fra politi, brandvæsen, sundhedsvæsen og Ældre Sagen, som står for undervisningen.

”Vores Ældreliv-kurser er blevet meget populære, og det er glædeligt, at vores ældre er interesseret i at få ny viden, som de kan bruge i deres dagligdag. For os som kommune er det positivt, at vi i dialog med vores ældre kan forberede dem på ældrelivet,” siger borgmester Helle Adelborg.

På kurserne får deltagerne masser af ny inspiration og spændende viden. Samtidig får deltagerne mulighed for at møde andre, som står samme sted i livet som dem selv.

”Ældreliv Hvidovre handler også om, at folk får mulighed for at udveksle erfaringer og lærer hinanden at kende,” siger Helle Adelborg.

Det er gratis at deltage i Ældreliv-kurserne, og tilmeldingen kan ske ved at kontakte Sundhedscentret