Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Nu starter næste fase i arbejdet med bymidte-planen

Bymidteudvalget træder sammen to gange i løbet af sommeren. Et bymidteforslag kommer i offentlig høring i september-november.
27. juni 2016
Efter at have tegnet videre på sit vinderforslag til Hvidovre Bymidte i løbet af foråret, er tegnestuen Vandkunsten nu ved at være klar med det tilrettede forslag. Det bliver præsenteret for bymidteudvalget på et møde den 27. juni og offentliggjort på kommunens hjemmeside www.hvidovre.dk dagen efter. 

Bymidteudvalget består af fire borgere – Charlotte Strandfeldt, Birthe Mingon, Keld Blom og Pernille Fonnesbech (Hvidovre Kunstråd) – og politikere og forvaltningsfolk fra kommunen. Dermed ligner bymidteudvalget det bedømmelsesudvalg, der deltog i bymidteprocessen i 2015, og meningen er at fastholde den viden og kontinuitet i arbejdet, der blev grundlagt i bymidteprojektets første faser. 

Bymidteudvalgets opgave er at være med til at drøfte Vandkunstens forslag til en helhedsplanen for Hvidovre Bymidte og formulere en anbefaling til kommunalbestyrelsen. Planen er, at anbefalingen fra bymidteudvalget vil blive formuleret på udvalgets andet møde den 22. august.

Anbefalingerne vil ifølge planen blive fremlagt for kommunalbestyrelsen sammen med forslaget fra Vandkunsten på kommunalbestyrelsesmødet den 30. august. Her vil politikerne vedtage det forslag til en helhedsplan, som skal sendes i offentlig høring, og som borgerne i Hvidovre har mulighed for at sige deres mening om.  
Høringsperioden vil komme til at ligge i 8 uger i løbet af september, oktober og november, og her vil der bl.a. også være et borgermøde og en udstilling på Hovedbiblioteket.

Den endelige helhedsplan for fremtidens Hvidovre Bymidte forventes vedtaget i starten af 2017.