Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Få del i Hvidovre Kommunes sundhedspulje

I april uddeler Social- og Sundhedsudvalget 300.000 kroner til sundhedsfremmende initiativer
16. februar 2016
Hvidovre Kommunens Sundhedspulje på 300.000 kroner vil i april blive uddelt. Vil man have del i puljen, skal man inden 1. marts sende en ansøgning af sted til Hvidovre Kommune.
Der gives først og fremmest støtte til klubber, foreninger, interesseorganisationer og kommunale institutioner, der udbyder nye eller udbygger eksisterende aktiviteter. Et fællestræk for aktiviteterne er, at de skal henvende sig til Hvidovre-borgere, som ikke er medlem af en forening og ikke i forvejen er aktive.

Det er kommunens Social- og Sundhedsudvalg, som uddeler pengene fra sundhedspuljen.
”Vi vil gerne være med til at gøre Hvidovre sundere, og derfor uddeler kommunen i år penge til sundhedsinitiativer, som blandt andet sætter fokus på sundhed i hverdagen,” siger Lars Gundelach Jensen, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget.

Der er ansøgningsfrist 1. marts.

Fakta
Hvem kan søge?
• Klubber, foreninger, interesseorganisationer og kommunale institutioner

Årets tema
Der kan søges støtte til indsatser, som understøtter følgende temaer i Hvidovre Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik:
• Sundhed i hverdagen
• Støtte til at leve sundt og leve med sygdom

Der er fem kriterier, som et ansøgerprojekt skal opfylde. De kan ses på hvidovre.dk/sundhedspulje
Ansøgere er velkomne til at stille spørgsmål og drøfte ideer til ansøgninger med SundhedsCentret på tlf. 36 39 37 37 eller på sundhedscentret@hvidovre.dk