Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Tvillinger bliver hjemgivet

Byretsdom betyder, at anbringelsen af to børn sluttes – og der skal laves en hjemgivelsesplan
27. februar 2015

Med byrettens afgørelse i en meget omtalt anbringelsessag, er Hvidovre Kommune nu i gang med at udarbejde en hjemgivelsesplan for de to børn, der har været anbragt i familiepleje. Planen bliver lavet i dialog med forældrene, så overgangen bliver så skånsom som muligt for børnene.

- Vi tilbyder familien al den hjælp os støtte, de har behov for. Vi har fuld forståelse for, at forældrenes tillid til kommunen ikke er i top. Derfor giver vi forældrene mulighed for at vælge, om de ønsker at bruge en privat sundhedsplejerske og familierådgiver, hvis de ønsker dette, siger Christine Brochdorf, direktør for Børne- og Velfærdsforvaltningen. Hun tilføjer, at kommunens vigtigste opgave altid er at tage vare på børnenes tarv.

Byrettens dom understreger, at kommunen har handlet rigtigt i sagen, om anbringelse af de to børn. Det er direktør Christine Brochdorf meget tilfreds med:
- Det er vigtigt, at vi her får opbakning til håndteringen af denne komplicerede og med rettens egne ord "tvivlsomme" sag.