Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Premiere på webvideo fra kommunalbestyrelsen

Nu kan interesserede følge kommunalbestyrelsens møder hjemmefra via kommunens hjemmeside
30. januar 2015

Tirsdag i denne uge kunne Hvidovre-borgerne for første gang følge med i kommunalbestyrelsens møde via webstreaming. Mødet varede små to timer inklusiv den åbne spørgetid, hvor der meldte sig to spørgere – og det hele ligger nu tilgængeligt på kommunens hjemmeside.

- Vi har talt meget om tv fra kommunalbestyrelsens mødesal. Nu har vi valgt at sende live fra møderne, og jeg håber, at borgere, virksomheder, interesseorganisationer, foreninger og andre vil få glæde af denne nye muligheden for at kunne følge med i den politiske behandling, siger borgmester Helle Adelborg og tilføjer, at borgerne fortsat også kan vælge at lytte til møderne i kommunalbestyrelsen på Hvidovre Nærradio, hvor de bliver sendt direkte.

Udover den direkte transmission i Hvidovre Nærradio, bliver kommunalbestyrelsens møde fra og med mødet tirsdag den 27. januar, nu også optaget på video, så du som borger kan se dem direkte via kommunens hjemmeside.

Du kan desuden gå ind på hjemmesiden efter et møde og se optagelsen. Du kan se video fra kommunalbestyrelsens møde sidste tirsdag via dette link: http://www.hvidovre.dk/Politik/dagsordener-og-referater-fra-udvalg/63/se-kb-moederne.aspx