Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Nye skoledistrikter fra august 2015

Børn fra det nordlige Avedøre kommer til at høre til Gungehusskolen, mens noget af det nuværende skoledistrikt til Avedøre Skole bliver flyttet til Frydenhøjskolen.
19. december 2014

Kommunalbestyrelsen har vedtaget de nye skoledistrikter, som skal gælde for børn, som starter i skole i august 2015. Det var forslaget scenarie A, som blev sendt i høring i oktober, som blev vedtaget, og det betyder, at de børn, som skal starte i skole efter sommerferien i 2015, skal indskrives efter de nye skoledistrikter.

Ændringen i skoledistrikterne kommer til at berøre familier i Avedøre. Bl.a. kommer en bid af den nordlige ende af Avedøre Skoles distrikt fremover kommer til at høre til Gungehusskolens distrikt, og noget af det nuværende Avedøre Skoles distrikt kommer til at høre til Frydenhøjskolen.

Der er indskrivning for de kommende børnehaveklasselever i februar 2015.

Baggrunden for ændringen i skoledistrikterne er, at en del af Hvidovre Kommunes folkeskoler de sidste par år har fået flere elever – dels fordi flere familier er flyttet til, dels fordi langt flere elever end tidligere starter på deres distriktsskole. Især i Avedøre er der i dag væsentligt flere forældre, som vælger distriktsskolen til end for et par år tilbage.

På hvidovre.dk er der mere information om skoleindskrivning og skoledistrikter.erfølgende i Kommunalbestyrelsen.