Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Kom til borgermøde om ny pårørendepolitik

Hvidovre Kommune inviterer borgere og pårørende til voksne borgere til borgermøde 9.12.
28. november 2014

Er du bruger af eller pårørende til en, der bruger kommunens tilbud på voksenområdet f.eks. bor på plejehjem, i bofællesskab, får støtte af socialpsykiatrien eller er i misbrugsbehandling, så kan det være du har interesse i Hvidovre Kommune kommende pårørendepolitik på voksenområdet. Hvidovre Kommune inviterer alle interesserede til borgermøde om ny pårørendepolitik tirsdag den 9. december.

På mødet skal vi drøfte, hvad det er, der er vigtigt i samarbejdet mellem kommune, borger og pårørende. Borgmester Helle Adelborg byder velkommen til mødet, som hele Kommunalbestyrelsen er inviteret til.

- Det er ingen hemmelighed, at det sociale område ligger mig meget på sinde. Derfor ser jeg også frem til både borgermødet og det efterfølgende politiske arbejde med en pårørendepolitik, siger borgmester Helle Adelborg.

Status på arbejdet med pårørendepolitikken bliver præsenteret, og der bliver mulighed for at komme med input til den kommende pårørendepolitik.
I forarbejdet til pårørendepolitikken er et antal borgere blevet interviewet, mens et antal pårørende og medarbejdere har kunnet kommet med input,

Borgermøde om ny pårørendepolitik i teatersalen, Frihedens Idrætscenter, Hvidovrevej 446 tirsdag den 9. december kl. 16-18. Der vil være kaffe og kage til mødet.