Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Kommunen har solgt tidligere biblioteksbygning i Avedøre

Salgsprisen er 9,5 mio. kr. – og bygningen skal bl.a. huse Netto og måske en café
28. november 2014

Hvidovre Kommune har solgt den tidligere biblioteksbygning i Avedøre. Ejendommen på Hjulmagerporten 1 bliver mandag den 1. december overtaget af Ocean Center Management ved Flemming Kristensen, der har betalt 9,5 mio. kr. for det tidligere Avedøre Bibliotek.

Ocean Center Management er en kendt aktør i Stationsbyen, selskabet ejer i forvejen butiksstrøget Centerstriben, der ligger i forlængelse af Store Hus.

Borgmester Helle Adelborg er glad for, at kommunen har fundet en køber, som har planer, der kan bidrage positivt til udviklingen af Avedøre Stationsby:
- Jeg er glad for, at vi har fundet en køber, vi kender, og som vil være med til at udvikle Stationsbyen til glæde for alle dem, der bor der.

Ocean Center Management vil blandt andet ombygge det tidligere bibliotek til en Netto-butik og et par mindre lejemål som fx en café. Planerne for området vil tilføre i omegnen af 25 nye faste arbejdspladser.

Udover købsprisen på 9,5 mio. kr., har OCM som en del af handlen forpligtet sig til at betale en halv mio. kr. til anlægsarbejde omkring torvearealerne.